kalvebodkvarteret vest

Transkript

1 INDBUDT projektkonkurrence masterplan kalvebodkvarteret vest ørestad syd juni 2014 kalvebodkvarteret vest velfungerende og aktivt gliv i spændende arkitek omgivelser med rum for ægelse i både kvarteret omkringliggende natur

2 Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postbox København K Telefon info@byoghavn.dk

3 indbudt projektkonkurrence kalvebodkvarteret vest ørestad syd invitation 03 forudsætningerne ørestad Det nye København Ørestad DNA Ørestad FAKTA ørestad syd Hovedstruktur og delområder Mod Nord Arenakvarteret Mod øst + syd Kalvebodkvarteret Øst Mod syd + vest Kalvebod Fælled konkurrenceområdet Kalvebodkvarteret Vest visionen 28 opgaven masterplan mm krav og ønsker Hovedstruktur Landskab og byrum Trafik og parkering Bygninger og boliger Klima og affald konkurrencebetingelser Udskrivning Fase 1 Fase 2 Generelt det videre forløb

4 kalvebodkvarteret vest et velfungerende og aktivt dagligliv i spændende arkitektoniske omgivelser med rum for bevægelse i både kvarteret og den omkringliggende natur 2 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

5 kalvebodkvarteret vest de sidste brikker i udbygningen af ørestad syd ørestad city ørestad syd I Ørestads største bykvarter, Ørestad Syd, er der i disse år stor byggeaktivitet. I den nordlige del er udviklingen i fuld gang med opførelse af kontor- og hotelbyggeri, Royal Arena for sport og koncerter, skøjtehal, folkeskole, daginstitutioner og boliger. I det sydlige område er en række boligbebyggelser opført eller under opførelse, ligesom det første p-hus er taget i brug. Tiden er nu inde til at tage hul på Kalvebodkvarteret Vest den centrale del af Ørestad Syd og arealet langs Kalvebod Fælled. Kalvebodkvarteret Vest er på godt 20 ha og ligger naturskønt direkte ud til Københavns største naturområde og samtidig tæt på overordnet infrastruktur. arenakvarteret kalvebod kvarteret vest kalvebod kvarteret øst kalvebod fælled Rundspørger blandt beboere i Ørestad Syd giver gang på gang samme svar. Beboerne er meget begejstrede for at bo tæt på både storby og natur og peger ofte på, at især hensynet til børnenes udfoldelsesmuligheder, sundhed og tryghed vægtes tungt. I den sammenhæng fremhæves såvel Kalvebod Fælled som den midlertidige aktivitetspark Plug N Play som særlige attraktioner. By & Havn ønsker, at udbygningen af Kalvebodkvarteret Vest skal tage afsæt i Ørestad Syds popularitet som familievenligt boligområde og i den succes, som aktivitetsområdet Plug N Play er. Visionen er at udvikle et boligkvarter med liv og sjæl, karakter og identitet og med fokus på, at uderum og bebyggelse understøtter hinanden og danner en optimal funktionel, rekreativ og oplevelsesmæssig ramme for beboernes dagligliv. Det nye boligkvarter skal være sig selv, men skal også give medspil og modspil til den kontekst, det ligger i. By & Havn inviterer hermed fem teams til at deltage i konkurrencen om en masterplan mm for Kalvebodkvarteret Vest det nye bykvarter i den centrale del af Ørestad Syd. Konkurrencen forløber frem til den 18. september I tilfælde af, at dommerkomiteen finder, at der ikke er en oplagt vinder, gennemføres en forhandlingsrunde med to deltagere. Vi ser frem til en spændende konkurrence! Rita Justesen Chef for Planlægning & Arkitektur invitation 3

6

7 forudsætningerne

8 kalvebodkvarteret i ørestad det nye københavn kalvebodkvarteret vest, ørestad syd 10 minutter til fods til den store stilhed og 10 minutter med metroen til mylderet på kongens nytorv 6 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

9 Hovedstaden har forvandlet sig fra industriel havneby til grøn og rekreativ vidensby. Cykelstier, nye grønne byrum, havnebade, søbade, Den Blå Planet, KØbenhavns Befæstning og en levende Amager Strandpark er synlige beviser på, at vi de senere år har formået at skabe en grøn storbykultur med mennesker, naturen og sundheden i centrum en storbykultur, der i dag bliver efterspurgt i resten af verden. (Udviklingsstrategi Naturpark Amager, 2013) forudsætningerne 7

10 8 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

11 bydelen ørestad ørestad dna livet leves Ørestad har nu været godt 15 år undervejs. De første års billeder af en metrolinje gennem et ubebygget landskab og de første spredte byggerier er i 2014 afløst af levende og sammensatte bydele med ca beboere og betydelig flere, som dagligt går på arbejde eller uddanner sig i området. Her er studerende i snak, travle forretningsfolk på vej til møder og familier med indkøb og børn på armen. Her er lyse og tidssvarende boliger, moderne kontorer og tusinder af studiepladser. Den varierede arkitektur, de gode kultur- og fritidstilbud, den gode tilgængelighed og nærheden til naturen har især trukket mange børnefamilier og yngre mennesker til Ørestad. At bedømme ørestad som en færdig bydel giver ikke mening. selv når den sidste grund er solgt og bebygget vil bydelen kontinuerligt ændre sig præget af de mennesker, der bor og arbejder her byliv og fritidssliv At skabe aktivt byliv har helt fra de første skitser været en central ambition og en stor udfordring i den helt nye by. Events, kulturprojekter og midlertidige bylivsprojekter har været et af redskaberne til at skabe liv under udbygningen, ligesom sport og fritidsliv fra start har været en central del af Ørestads identitet. Bydelen tilbyder nu aktivitetsmuligheder for aktive beboere og brugere i både midlertidige og etablerede anlæg, i bydelens mange grønne områder, kanaler og vandflader og ikke mindst i de omgivende naturområder. arbejdsliv, uddannelsesliv, kulturliv Der arbejder i 2014 ca mennesker i Ørestad et tal, der vil stige til , når bydelen er fuldt udbygget. Virksomhedsbilledet er mangfoldigt, men præges især af videnstunge fag som IT, medico og rådgivning. Ørestad rummer mange internationalt orienterede virksomheder, som drager fordel af den optimale lokalisering tæt på centrum, metro, jernbane, motorvej, Sverige og lufthavn. Ørestad har ca udddannelsespladser. Her er store institutioner som Københavns Universitet og IT-Universitetet, her er gymnasium og folkeskoler og her er indtil flere kollegier. De mange arbejdspladser og de mange unge er sammen med kulturtilbud som koncerthus og døgnbibliotek med til at skabe liv i bydelen. nær både city og natur En helt særlig del af Ørestads karakter er den samtidige nærhed til både de store naturområder på Amager og Kalvebod Fælleder og til det centrale København gennem først og fremmest Metroforbindelsen. I alle dele af Ørestad leves livet således med både 10 minutter til naturens store stilhed og 10 minutter til mylderet på Kongens Nytorv. forudsætningerne 9

12 ørestad fakta udvikling og hovedstruktur fra helhedsplan til levende by Etableringen af Ørestad startede med vedtagelsen af Lov om Ørestad i I 2014 er status for de fire delområder i Ørestad: ørestad nord Kvarteret er i dag næsten udbygget og domineres især af DR Byen og af de to store udddannelsesinstitutioner Københavns Universitets Søndre Campus og IT-Universitetet. De mange studerende i området giver sammen med beboere og de ansatte et varieret byliv omkring Emil Holms Kanal. amager fælled kvarteret Området mellem Vejlands Alle og Grønjordssøen bliver det sidste af Ørestads kvarterer, der færdigudvikles. Øst for metroen er der indtil nu bygget boligbyggeriet Solstriben samt Amager Hospitals psykiatriske afdeling. Ørestad syd tidslinje 1992 Beslutning om Ørestad og Metro 1995 Arkitektkonkurrence Masterplan udarbejdet af ARKKI 2002 Metroen åbner 2005 Lokalplan for Ørestad Syd 2006 Første grundsalg i Ørestad Syd 2009 Første indflytninger i Ørestad Syd: indflytning i Copenhagen Towers indflytning i Rambøll indflytning i boligbebyggelsen Stævnen 2009 Aktivitetsområdet Plug N Play åbner 2010 Indflytning i boligbebyggelsen 8tallet 2011 Konkurrence om Arenakvarteret 2012 Lokalplan for Arenakvarteret 2014 Konkurrence om Kalvebodkvarteret Vest ørestad city Ørestad City strækker sig fra Vejlands Alle i nord til motorvejen i syd. En stor del af byområdet er færdiggjort, og det er allerede i dag et aktivt kvarter med mange internationale virksomheder, boliger, indkøbs- og oplevelsescentret Fields, forskellige mindre butikker og cafeer, samt bibliotek, gymnasium, daginstitutioner og skole. Byparken er et naturligt samlingspunkt i kvarteret for både børnefamilier, gymnasieelever, fodboldspillere og hundeluftere. ørestad syd Udbygningen og planlægningen af Ørestad Syd er godt i gang. Området ligger tæt op ad Kalvebod Fælled og får i sin endelige form både et stort antal boliger, men også plads til virksomheder og idrætsfaciliteter som multiarena, skøjtehal samt folkeskole med idrætsprofil. I den nordlige del op til Øresundsforbindelsen er blandt andet opført Copenhagen Towers og hovedsæde for Rambøll og flere andre erhvervsbyggerier er undervejs. Mod øst og syd er de første byggerier i Kalvebodkvarteret Øst færdiggjort nærmest Vestamager Station og langs den sydlige kant mod Kalvebod Fælled. I boligbebyggelsen 8tallet ligger blandt andet kvarterets første cafe med populær udsigt over fælleden. Konkurrencen om Kalvebodkvarteret Vest vil være med til at lægge de sidste endnu ikke-fastlagte brikker i Ørestad Syd. ørestad i tal Ørestad strækker sig over ca. fem kilometer fra Islands Brygge i nord til Kalvebod Fælled i syd og er ca. 600 meter bred. Ørestads areal er ca. 310 ha, hvoraf en tredjedel består af grønne arealer parker og naturområder. Ørestad grænser direkte op til ca ha grønne områder i Naturpark Amager mennesker kommer til at arbejde, godt til at bo, og næsten studerer allerede i Ørestad. Der er seks metrostationer i Ørestad: Islands Brygge, DR Byen, Sundby, Bella Center, Ørestad og Vestamager. Det tager 12 minutter at køre med metroen fra Ørestad Station til Nørreport og 29 minutter med regionaltoget fra Ørestad Station til Malmø. 10 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

13 vinderforslaget fra konkurrencen i 1994 udarbejdet af arkki arkitekter

14 nabokvartererne fuldt udbyggede ørestad station øresundsforbindelsen copenhagen towers rambøll hannemanns allé ørestads boulevard center boulevard ove arups vej arenakvarteret metroens klargøringscenter ejler billes allé kalvebod kvarteret vest kalvebod fælled asger jorns allé vestamager station kalvebod kvarteret øst else alfelts vej skovrummet richard mortensens vej parkrummet robert jacobsens vej kanalrummet naturcenter vestamager

15 ørestad syd hovedstruktur og delområder ørestad syd Ørestad Syd udgøres af området mellem Øresundsforbindelsen i nord og grænsen mod Tårnby Kommune i syd. Kvarteret afgrænses mod vest af Kalvebod Fælled og mod øst af Ørestads Boulevard og yderligere øst for denne af Rambølls hovedsæde og Metroens klargøringscenter. Ørestad Syd omfatter ca. 75 ha og vil fuldt udbygget indeholde ca. 1,2 mio etagemeter bebyggelse med varierende tæthed og varierende anvendelse. Der er sommer 2014 igangsat ca etagemeter byggeri i bydelen, hvoraf ca er taget i brug. Herudover er yderligere ca etagemeter på tegnebrædtet. Ørestad Syd kan funktionelt og planlægningsmæssigt opdeles i tre delområder: Arenakvarteret og Kalvebodkvarteret, som sammen med Kalvebod Fælled beskrives nærmere på de efterfølgende sider, samt længst mod nord en del af Ørestads internationale erhvervskvarter. ørestads internationale erhvervskvarter Erhvervsbebyggelserne nord for Hannemanns Allé og på hver side af Øresundsforbindelsen udgør Ørestads internationale erhvervskvarter. Hotelhøjhuset Crown Plaza samt det første kontorbyggeri blev indviet i 2009 og markerer sammen med Rambølls hovedsæde, at man fra det åbne areal over Øresundsforbindelsen kører ind i Ørestad Syd. Ved siden af Crown Plaza er endnu et højhus under opførelse. overordnet trafikstruktur Ørestad Syd betjenes af metro med Ørestad Station i nord og Vestamager Station ud for Asger Jorns Allé samt af Øresundstogene, ligeledes via Ørestad Station. Der er med bil direkte adgang til Amagermotorvejen via Hannemanns Allé. nord-sydgående lokalgader Else Alfelts Vej, Richard Mortensens Vej og Robert Jacobsens Vej. Et enkelt og meget stormasket vejnet. Efterhånden som Ørestad udbygges, forventes trafikken på det overordnede vejnet på døgnbasis at stige til ca kørsler. Ørestad er en bydel med gode cykelforhold. Fra Ørestad Syd er der forbindelse til den grønne cykelrute, Ørestadsruten, der løber i hele Ørestads længde på grænsen til naboområderne i øst, via Hannemanns Allé og i den nærmeste fremtid også videre via en stibro, der etableres over Øresundsforbindelsen øst for Ove Arups Vej. overordnet grøn struktur Ørestad Syd er landskabeligt disponeret med tre nordsyd gående grønne-blå strøg, samt en række tværgående grønne rum eller stier. De nord-syd gående strøg består af Kanalrummet, Parkrummet og Skovrummet. Kanalrummet har en gennemgående kanal, der i syd ender ud i et større søområde mod fælleden. Parkrummet har træbeplantning i ordnede rækker, mens Skovrummet har mere tilfældigt arrangeret træbeplantning. De tværgående grønne rum indeholder længst mod nord Skoven en ca m 2 stor træbeplantning omkring Hannemanns Allé. Længere sydpå mellem Hannemanns Allé og Ejler Billes Allé bliver Byfælleden det samlende element for idræts områder og boligområder i Arenakvarteret og samtidig grøn forbindelse mellem Ørestads Boulevard og Kalvebod Fælled. Endelig er der længere mod syd fastlagt to passager/stiforbindelser, som ligeledes skaber forbindelse på tværs af kvarteret til Kalvebod Fælled. Den overordnede vejstruktur i Ørestad Syd består af Center Boulevard, Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard. Fra Ørestads Boulevard betjenes størstedelen af bykvarteret fra de to adgangsveje Asger Jorns Allé (etableret) og Ejler Billes Allé (planlagt). De to adgangsveje betjener de det fuldt udbyggede ørestad syd vil indeholde ca. 1,2 mio etagemeter med varierende tæthed og anvendelse forudsætningerne 13

16 projekt royal arena: 3XN helhedsplan arenakvarteret: tegnestuen vandkunsten Illustration af planen for Arenakvarteret ved tegnestuen Vandkunsten. Udformningen af arenaen og arenapladsen er efterfølgende ændret, som resultat af en arkitektkonkurrence. Grøn hovedstruktur Arena, folkeskole, idrætshal og skøjtehal placeres op ad den nye Byfælled, der som det centrale byrum binder de enkelte dele i det nye kvarter sammen. Forskellige ARENAKVARTERET I TAL 14 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd ETAGEAREAL Erhverv ca m 2 Bolig ca m 2 Børneinstitutioner m 2 2

17 mod nord arenakvarteret arenakvarteret Arenakvarteret har navn efter multiarenaen Royal Arena, som opføres centralt i kvarteret. Udover arena, skøjtehal og skole kommer kvarteret til at rumme fem delkvarterer med byggefelter for henholdsvis erhverv og boliger. Det hele bindes sammen af en grøn struktur med blandt andet byfælled og promenadestrøg. landskab byfælled og promenadestrøg Arenakvarterets særlige landskabelige karakter skabes af Byfælleden et samlende rekreativt område med store åbne grønne flader. Den nye byfælled bliver bydelens grønne åndehul, som samtidig forbinder kvarteret fra Kanalrummet mod øst til Kalvebod Fælled mod vest. Fælleden trækkes i en landskabeligt bearbejdet udgave ind i boligområderne i den nye bydel. Et promenadeforløb flankerer Byfælleden på begge sider og danner overgang til boligområderne. Langs promenaden indrettes uformelle aktivitets- og bevægelsestilbud og på den solbeskinnede nordside etableres et trappeanlæg med sidde- og opholdsmuligheder. Skole, idrætshal, arena, skøjtehal, daginstitution og forskellige sportsrelaterede aktiviteter knytter sig direkte til promenadestrøget. Synergien mellem de offentlige og udadvendte funktioner skal være med til at sikre et både dynamisk og afslappet byliv i kvarteret. Landskabsplanen opbløder den skarpe kant til Kalvebod Fælled ved at trække et åløb ud til en lille sø i fælleden og ved at placere naturorientede faciliteter som fx omklædningsrum til motion og en rytterstue samt udsigtspladser direkte ud til selve kanten af fælleden. bebyggelser og arkitektonisk identitet Boligbebyggelserne udlægges som et pixeleret netværk af bygnings typer, der giver en sammensat og varieret bystruktur. Hermed skabes en lidt anden type byrum og bebyggelsesrum end i de tidligere udbyggede dele af Ørestad rum, der er mindre og tættere, og som har stor variation. Erhvervsbyggelserne udformes som mere sammenhængende strukturer, kun afbrudt af sti- og vejforbindelser. Nord for konkurrenceområdet opføres Arenakvarteret med erhvervsbyggeri i relativt store enheder, boligbyggeri i en pixeleret struktur samt arena, skøjtehal og skole Tegl bliver det gennemgående byggemateriale i alle boligog erhvervsbebyggelser i Arenakvarteret kun suppleret i mindre omfang af andre naturlige materialer. Med denne materialebeslutning får kvarteret en markant selvstændig arkitektonisk profil i forhold til det øvrige Ørestad. Erhvervsdelens særlige karakter op mod Øresundsforbindelsen understreges med to grupper af højhuse med henholdsvis tre og to højhuse i op til 80 meters højde. trafik Arenakvarteret disponeres trafikalt med biladgang til alle delkvarterer fra de omgivende adgangsveje Hannemanns Allé og Ejler Billes Allé. Kvartererne nord for den rekreative grønne byfælled betjenes fra Hannemanns Allé med to lokalgader, mens selve Royal Arena betjenes med tilog frakørsel direkte fra Hannemanns Allé. Kvartererne syd for byfælleden betjenes fra de sydfra kommende lokalgader. Skolen, idrætshallen og andre aktiviteter, som børn vil gøre brug af i det daglige, bliver tilgængelige via det sikre promenadeforløb, der ikke krydses af biltrafik. Der er fastlagt to p-huse i kvarteret. status byggerier / projekter Der er i efteråret 2012 vedtaget en lokalplan for Arenakvarteret. De første boligbebyggelser og kvarterets daginstitution forventes at stå færdige i Kvarterets samlede boligbyggeri på ca etagemeter er således allerede i spil. Royal Arena er under opførelse og forventes taget i brug i Skøjtehal og skole er under projektering og forventes også taget i brug i forudsætningerne 15

18 16 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

19 mod øst + syd kalvebodkvarteret øst kalvebodkvarteret øst Kalvebodkvarteret Øst i den sydligste del af Ørestad Syd består af allerede etablerede bolig- og erhvervskarreer samt af planlagte karreer, ligeledes med både bolig og erhverv. Det funktionelt blandede område er fastlagt med mest erhverv i felterne mod Ørestads Boulevard, en mere ligelig fordeling i de centrale felter og flest boliger i felterne mod Kalvebod Fælled. bebyggelsesstruktur Kvarteret er overordnet disponeret med ret store byggefelter de fleste på ca.100 x150 meter. Byggefelterne, der spænder fra til m 2 etageareal, er udlagt med en maksimal bygningshøjde på 34 m og en samlet bebyggelsesprocent på ca Bebyggelserne i kvarteret har hver deres markante arkitektoniske udtryk, men er alle placeret, så de med deres voluminer respekterer og understøtter områdets byrum gader, passager, pladser, kanaler, søer og parker. Bebyggelserne i de enkelte byggefelter varierer vertikalt og horisontalt ved vekslende husdybder, forskudte bygningskroppe, frem- og tilbagerykninger af facadepartier, skift i etageantal samt udsparinger i bygningskroppe. De har forskellige adgangsprincipper samt varierede materialer, farver og aptering i form af altaner og karnapper. trafik Biltrafikken i kvarteret sker fra Ørestads Boulevard via de to adgangsveje Ager Jorns Allé og Ejler Billes Allé til de tre lokalgader Robert Jacobsens Vej, Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej, som betjener områdets byggefelter direkte. grønne og blå rum De grønne arealer i kvarteret er overordnet struktureret af de tre byrum Kanalrummet, Parkrummet og Skovrummet. Kanalrummet er indrettet med en 10 meter bred kanal, som har en blød kant mod vest og en hård kant mod øst. Parkrummet er 39 meter bredt med et 21 meter bredt grønt område med en sammenhængende græsflade med en åben og varieret træbeplantning. Skovrummet er 49 meter bredt med en 31 meter bred bevoksning af danske skovtræer, skovbundsvegetation og et naturpræget udtryk.byrummene præges og samles af en gennemgående kvalitet i belægninger og aptering. Gennem området løber to øst-vest gående passager med gang- og cykelforbindelser mellem Ørestads Boulevard og fælleden. Området afsluttes mod syd ud til fælleden af et større rekreativt søområde, som indgår i Ørestad Syds samlede regnvandssystem. I alle kvarterets byrum møder man således regnvandet i form af søer, kanaler eller vandrender. status byggerier / projekter Kalvebodkvarteret Øst har en samlet byggeret på ca etagemeter. Sommer 2014 er ca heraf opført, ca under opførelse og yderligere under projektering. De allerede udbyggede dele af kvarteret består af bolig bebyggelserne Rækkehusene, Skovhuset, 8tallet samt Stævnen, som alle ligger ud til Ørestads sydlige kant, samt af et p-hus, plejeboliger og kollegieboliger langs Robert Jacobsens Vej. De nye byggerier rummer både højere etage byggerier og rækkehusbyggerier i mindre skala. Funktionelt er der planlagt med såvel erhvervsbyggeri som private samt almene boliger. Områdets parkering 1 p-plads pr. 200 m 2 etageareal sker i offentlige p-huse, som er placeret ved lokalgaderne med en gangafstand på højst 10 minutter fra bebyggelserne. Der er opført et p-hus med plads til 690 biler med indkørsel fra Robert Jacobsens Vej. Der er derudover fastlagt yderligere tre p-huse i nabokarreer til konkurrenceområdet med en samlet kapacitet på biler. den sydligste del af ørestad syd mod kalvebod fælled er allerede et både attraktivt boligområde og velbesøgt udflugtsmål for det øvrige københavn forudsætningerne 17

20 mod syd + vest kalvebod fælled kalvebod fælled Kalvebodkvarteret Vest grænser mod syd og vest direkte ud til det store naturområde Kalvebod Fælled, som er et tidligere havområde, der blev påbegyndt inddæmmet i Kalvebod Fælled fungerede frem til 1983 som afspærret militært øvelsesområde, hvorefter det i 1984 blev overtaget af Naturstyrelsen og åbnet for offentligheden. Der er i dag offentlig adgang til hele fælledområdet, bortset fra mindre fuglebeskyttelsesområder mod sydvest. Naturstyrelsen har siden overtagelsen gennemført en aktiv naturpleje og udbygget mulighederne for brugernes anvendelse af området gennem udlæg af et større net af gang- og cykelstier samt publikumsfaciliteter som fx infostandere, picnicpladser og udsigtstårne. Lige syd for Vestamager Station ligger Naturcenter Vestamager som et let tilgængeligt udgangspunkt for naturoplevelserne og fritidslivet på fælleden. Naturcentret er både et regionalt tilbud for hele Storkøbenhavn og samtidig et bolignært rekreativt tilbud til Ørestads beboere med fx naturlegepladsen Arken. naturpark amager Der er i 2013 udarbejdet en samlet udviklingsstrategi for Naturpark Amager hele det sammenhængende naturområde fra Amager Fælled i nord over Kalvebod Fælled og Kongelunden mod syd langs strandarealerne til Dragør. Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune samt By & Havn. det er i international sammenhæng enestående med så store naturområder som kalvebod fælled og naturpark amager i direkte forlængelse af storbyen Det overordnede mål med udviklingsstrategien er at udfolde Vestamagers store potentialer for både de omkringboende og alle andre brugere og skabe et område, som er let tilgængeligt fra hele storbyen og som samtidig kan tilbyde den sjældne oplevelse af at være langt væk fra alt. (Naturpark Amager, 2013). Ambitionerne for den kommende Naturpark Amager er et tilbud om et aktivt natur- og fritidsliv, som både modsvarer overordnede sundhedspolitiske målsætninger og ligger i tråd med det moderne menneskes og den moderne families ønske om en aktiv livsstil. Naturparken skal udvikles som storbyens grønne åndehul, der giver rum for såvel fordybelse som fysisk udfoldelse og dermed forebyggende sundhed (Naturpark Amager, 2013). Et centralt element i planen er at skabe endnu bedre tilgængelighed til området end i dag. Det skal blandt andet ske gennem etablering af seks markante hovedindgange, der kan fungere som fikspunkter i naturparken, som støttepunkter for information samt med tilbud om forskellige praktiske faciliteter. En af de seks hovedindgange er planlagt etableret i Ørestad Syd ved Vestamager Station umiddelbart sydøst for konkurrenceområdet. naturparken og byranden Hele den vestlige del af konkurrenceområdet ligger direkte ud til fælleden. Overgangen mellem by og natur er et fokuspunkt i udviklingsstrategien, som lægger op til, at det nuværende hegn fjernes og der i overgangen kan etableres støttepunkter for forskellige rekreative aktiviteter. Denne tankegang er allerede indarbejdet i lokalplanen for Arena kvarteret, hvor naturorientede faciliteter som fx omklædningsrum og en rytterstue er placeret ud til selve kanten af fælleden. I udviklingsstrategien er formuleret en udfordring, som også er en af de centrale udfordringer i Kalvebodkvarteret Vest: Grænsen mellem by og natur skal på den ene side fastholdes som en visuel kontrast, på den anden side skal hverdagsaktiviteterne flyde lettere mellem natur og by. (Naturpark Amager, 2013). 18 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

21 forudsætningerne 19

22 ørestad syd 3d model af de fremtidige forhold op til konkurrenceområdet 20 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

23 og dets omgivelser forudsætningerne 21

24 konkurrenceområdet foto 2013 øresundsforbindelsen hannemanns allé ejler billes allé ørestads boulevard plug n play vestamager station asger jorns allé robert jacobsens vej p-hus kalvebod fælled parkrummet richard mortensens vej kanalrummet skovrummet else alfelts vel kalvebod fælled 22 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

25 konkurrenceområdet kalvebodkvarteret vest konkurrenceområdets omfang Konkurrenceområdet udgør i alt ca m 2 og måler ca meter nord-syd og ca. 350 meter øst-vest på den bredeste strækning. nuværende anvendelse Området er i dag ubenyttet, bortset fra flere allerede etablerede vej e og grønne anlæg i den sydøstlige del, et midlertidigt parkeringsområde mellem Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej, en midlertidig daginstitution ved Asger Jorns Allé samt det midlertidige aktivitetsområde plug n play. De anlagte vejanlæg i Asger Jorns Allé, Robert Jacobsens Vej, Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej bibeholdes. Det samme gælder den allerede etablerede nedre del af Skovrummet op til Asger Jorns Allé. Det midlertidige parkeringsområde mellem Richard Mortensens Vej og Else Alfelts Vej nedlægges. Det samme gælder den midlertidige daginstitution på Asger Jorns Allé. plug n play Centralt i Ørestad Syd og i den østlige del af konkurrenceområdet ligger i dag det midlertidige aktivitetsområde plug n play. Området indeholder faciliteter som parkour, speedskating, dirtjump, boldbaner og urbane haver og har lige siden etableringen været et tilløbsstykke for brugere fra både Ørestad og det øvrige København. Området er særligt disponeret for mere arealkrævende aktiviteter og har specielt appel til større børn og unge. plug n play nedlægges som samlet aktivitetsområde i forbindelse med færdigudbygningen af Ørestad Syd, men tankegangen bag anlægget og de gode erfaringer skal indarbejdes som en afgørende del af profilen og identiteten i det nye Kalvebodkvarteret Vest. TRAFIKstruktur Konkurrenceområdet betjenes i lighed med de øvrige bykvarterer i Ørestad med metroens højklassede offentlige transport. Der er således kort gangafstand til hele konkurrenceområdet fra Vest amager Station mod sydøst. Kvarteret busbetjenes fra Ørestads Boulevard. Kørsel til og fra kvarteret sker via adgangsvejene Asger Jorns Allé og Ejler Billes Allé. grøn / blå struktur Konkurrenceområdet grænser mod både nord og syd op til de rekreative bånd Kanalrummet, Parkrummet og Skovrummet. Der er derudover fastlagt to øst-vestgående passager / stiforløb, som allerede er delvist etableret igennem bebyggelserne øst for konkurrenceområdet. I Ørestad Syd bruges regnvandet aktivt og rekreativt i kanaler, vandrender og fire søer mod syd. konkurrenceområdets afgrænsning anden infrastruktur Der er som i den øvrige Ørestad etableret en teknisk forsyningsstruktur med blandt andet et system til afledning af regnvand se uddybende under Opgaven side 41. forudsætningerne 23

26 konkurrenceområdet 24 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

27 og dets nære omgivelser forudsætningerne 25

28

29 visionen

30 visionen kalvebodkvarteret vest et boligkvarter med kvalitet og identitet Det moderne liv er et storbyliv et liv med mange valgmuligheder når det gælder boligformer, transport, arbejdspladser, børnepasning, kultur- og fritidsliv. Storbyen er rig på udfordrende arkitektur, grønne parker og urbane pladser. Samtidig er de kendte kvaliteter fra mindre byer og forstæderne med bebyggelser i overskuelig skala, grønne områder så langt øjet rækker, lys, luft og det overskuelige samfunds intimitet, fællesskab og umiddelbarhed fortsat meget værdsat af de fleste mennesker. Kalvebodkvarteret Vest skal rumme begge kvaliteter, men i nyfortolkede og overraskende sammensætninger. Kalvebodkvarteret Vest skal være en by i byen, have sin helt egen identitet, men også være en del af helheden og spille sammen med og op til sine naboer mod nord, syd, øst og vest. Et vigtigt element er en karakteristisk arkitektonisk formgivning, der eksempelvis kan aflæses i forskellige bygningsvoluminer, bygningstypologier, materialiteter, facademotiver og en rytme, der skifter mellem de forskellige dele af kvarteret. Et andet element er en landskabelig bearbejdning, der forholder sig til nærheden til den store fælledflade og til samspillet med naboområderne, men som samtidig også er umiskendelig sin egen æstetisk og funktionelt. Det tredje og det væsentligste element er samspillet mellem de to første. Bygninger og byrum skal understøtte hinanden og danne en optimal funktionel, rekreativ og oplevelsesmæssig ramme for beboernes dagligliv. særlig profil rum for bevægelse Kalvebodkvarteret Vest skal have et aktivt udeliv året rundt. Små og store, piger og drenge skal blive motiveret og inspireret til fællesskab og bevægelse gennem leg, idræts- og friluftsliv, foruden selvfølgelig almindelig afslapning og rekreation. I kvarteret skal en bred vifte af både formelle og uformelle aktiviteter kunne opleves og dyrkes på gader og pladser i små som store byrum. Det m 2 store og midlertidige idrætsanlæg PLUG N PLAY i Ørestad Syd har været en stor succes. En blanding af specialfaciliteter og boldbaner har været med til at skabe en både lokal og regional attraktion, som allerede nu har tilført Ørestad Syd en stærk idræts- og bevægelsesprofil. Den profil skal fastholdes og videreudvikles i Kalvebodkvarteret Vest. PLUG N PLAY har vist, at den synergi og det netværk, der opstår i mødet mellem forskellige idrætsgrene, brugergrupper og aldersgrupper styrker fællesskabet og tilhørsforholdet i et lokalområde. Synergien ved at samle aktiviteter tæt på hinanden kan styrkes yderligere ved etablering af en indendørs facilitet, hvor fællesskabet omkring udøvelsen af aktiviteterne kan fastholdes i både vinterhalvåret, på blæsende efterårsdage og regnfulde sommerdage. I Kalvebodkvarteret Vest skal der skabes rammer for et multifunktionelt samlingssted samtidig med, at et netværk af aktiviteter placeres som satellitter eller spor ud i kvarteret. Aktiviteterne skal understøtte og supplere den kommende folkeskole, som med en særlig idrætsprofil er under etablering i Arenakvarteret. et velfungerende og aktivt dagligliv i spændende arkitektoniske omgivelser med rum for bevægelse i både kvarteret og den omkringliggende natur. Aktiviteterne i kvarteret skal tænkes sammen med mulighederne for motion og friluftsliv på Kalvebod Fælled. Kvarterets placering direkte op ad fælledens store naturområder skal udnyttes, synliggøres og udvikles, så der kommer sammenhæng og synergi mellem aktiviteter og bevægelse i by og natur. Grænsen og kontrasten mellem by og natur skal fastholdes, men stisystemer på tværs skal sikre uhindret bevægelse mellem by og fælled. 28 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

31 et boligkvarter // storby og landsby i ét // Nye fortolkninger af kendte kvaliteter // Bred vifte af boligtyper // Uhøjtidelig atmosfære med liv og sjæl egen skala // overskuelige bebyggelser, overskuelige byrum // tættere end arenakvarteret mod nord, mindre tæt end kalvebodkvarteret øst plads til fællesskab // Samlingssteder for mange forskellige grupper // Indendørs mødesteder // rammer for både fællesskab og privathed // Dobbeltprogrammering og delt anvendelse af arealer arkitektonisk karakter // Med- og modspil til omgivende bebyggelser // Æstetisk rigdom // samlende Arkitektonisk hovedgreb // Genkendelighed // smuk kant mellem by og natur visionen 29

32 landskabelig identitet // klare Landskabelige hovedtræk // Med- og modspil til omgivende landskab // Beplantningsmæssig rigdom et grønt kvarter // bæredygtige bygninger // grønne facader og grønne tage // grøn genkendelighed fokus på de større børn // familievenligt bykvarter // Rum med plads til uorganiseret sport // Teenagernes egne rum se 0g blive set // Aktiviteter for både drenge og piger aktive byrum // Multianvendelige rum // Iniviterende og fascinerende rum // Rum til alle aldre og alle temperamenter // Aktive rum og rolige rum // Synergi mellem aktiviteterne // mulighed for læ og ophold hele året 30 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

33 visionen leg og bevægelse // Leg og bevægelse for alle aldre // tumle-, danse-, motorik- og parkourareal // Træning i byen og motion på fælleden naturen i baghaven // Faciliteter i byen og aktiviteter på fælleden // tydelige Indgange til naturen // Elementer af fælledliv i byen // netværk af løberuter mellem by og natur byliv på hjul // fantastiske cykelforhold // Aktiviteter på hjul BMX, dirtjump, landevejscykel, mountainbike, løbehjul, rulleskøjter, rulleski etc visionen 31

34

35 konkurrenceopgaven

36 opgaven kalvebodkvarteret vest + forudsætningerne nabokvartererne i ørestad syd bydelen ørestad + visionen et boligkvarter med kvalitet og identitet særlig profil rum for bevægelse + krav og ønsker hovedstruktur landskab og byrum trafik og parkering bygninger og boliger klima og affald masterplan tre selvvalgte udsnit program for aktiviteter og leg guidelines for bygninger og boliger strategi for fleksibilitet 34 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

37 konkurrenceopgaven masterplan mm fra vision til plan Deltagerne skal udforme et samlet forslag til udbygningen af Kalvebodkvarteret Vest, som sikrer udfoldelsen af visionen: et boligkvarter med kvalitet og identitet og med den særlige profil rum for bevægelse. Forslaget skal indeholde sammenhængende løsninger på de krav og ønsker, som er beskrevet på de følgende sider inden for temaerne: deltagerne skal udarbejde en samlet masterplan for kalvebodkvarteret vest. deltagerne skal derudover detaljere masterplanen i tre selvvalgte planudsnit hovedstruktur landskab og byrum trafik og parkering bygninger og boliger klima og affald masterplan Deltagerne skal aflevere en samlet masterplan for hele konkurrenceområdet. Masterplanen skal vise den overordnede bystruktur bebyggelse, landskab, byrum og trafik. Masterplanen skal redegøre for bebyggelsestæthed, bygnings typologier og bygningshøjder. Planen skal redegøre for overgangen til de allerede udbyggede eller planlagte nabokvarterer og specielt for overgangen mellem by og natur i overgangen mod Kalvebod Fælled. Masterplanen skal angive, på hvilken måde kvarterets enkelte elementer og funktioner sammenføjes for at skabe et aktivt og varieret byliv med rum for bevægelse. Planen skal redegøre for byrumshierarki og byrumsudformning og anvise forslag til disponering af pladser og gader, veje og stiforløb, grønne og blå rum. Masterplanen skal indeholde en samlet trafikløsning, som er velfungerende og samtidig integrerer visionen om et aktivt boligkvarter. Planen skal have en stærk cykelprofil. Planen skal anvise løsninger på parkeringsproblematikken, jf. de krav, som er beskrevet under Opgaven. Deltagerne skal aflevere tre udsnit af masterplanen, som i større skala gør rede for masterplanens udformning af bebyggelse, landskab, byrum, trafik mm. program for aktiviteter og leg Deltagerne skal verificere, hvordan der i masterplanen er tænkt på forskellige aldersgrupper og på forskellige typer af rekreation og aktivitet, så omfanget af aktiviteter afspejler det forventede antal beboere og den fremtidige beboersammensætning. Programmet skal beskrive, hvordan der motiveres til samvær og fællesskab, skabes synlighed og synergi mellem boliger og udearealer og samtidig tages højde for et rimeligt privatliv på altaner og private terrasser. guidelines for bygninger og boliger Deltagerne skal formulere en række principielle arkitektoniske guidelines, som eksemplificerer og konkretiserer masterplanen med hensyn til disponering og udformning af bygninger og boliger. Det skal påvises, at de foreslåede voluminer egner sig til indretning med attraktive boliger. Guidelines kan udformes som diagrammer, skitser, detailtegninger eller visualiseringer. strategi for fleksibilitet og robusthed Strategien skal verificere opfyldelsen af programmets krav og ønsker og især udfoldelsen af programmets overordnede profil rum for bevægelse. Strategien skal gøre rede for, hvilken fleksibilitet og hvilke valgmuligheder, der kan tænkes ind i planen hvordan nye tendenser eller særlige anlæg kan indpasses i masterplanen for Kalvebodkvarteret Vest. opgaven 35

38 konkurrenceudskrivers krav og ønsker hovedstruktur arealer og bebyggelsestæthed Kalvebodkvarteret Vest skal bebygges som en tæt og intim by med i alt ca etagemeter (inklusiv p-huse). Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan der i masterplanen kan arbejdes med en differentieret tæthed i de forskellige byggefelter. byggefelter Bebyggelsesstrukturen skal overvejende bestå af naturligt sammenhængende enheder på etagemeter, som er en overskuelig størrelse i forhold til at beboerne vil opleve et fællesskab og føle ejerskab. Byggefelterne skal kunne udstykkes selvstændigt. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan byggefelterne disponeres, så kvarteret får den ønskede overskuelige skala, og der skabes nærhed og intimitet i kontrast til de åbne vidder på fælleden. funktioner / anvendelse Kalvebodkvarteret Vest skal være et aktivt boligkvarter med tilhørende rekreative faciliteter. Som udgangspunkt disponeres alle byggefelter således med boligbebyggelse, bortset fra butikker og lignende, parkeringsanlæg samt dag institutioner. Lokalisering af dagligvareforretninger og øvrige butikker skal ske i hovedstrøget Asger Jorns Allé. Stueetagen i bebyggelser langs Asger Jorns Allé skal således udformes, så den egner sig til publikumsorienterede serviceerhverv som butikker og restauranter samt lignende funktioner, der kan være med til at skabe en livlig og attraktiv handelsgade. Dagligvarebutikker kan være op til etagemeter og udvalgsvarebutikker op til etagemeter. Der skal kunne indpasses op til fire daginstitutioner i kvarteret. Hver institution skal have et etageareal på ca etagemeter og skal have et tilsvarende friareal i direkte kontakt med institutionen (på terræn eller integreret i bygningen). Deltagerne bør blandt andet vise: Hvilken strategi masterplanen kan indeholde for eventuel integration af op til 25 % erhverv under udbygningen af kvarteret. Hvordan masterplanen kan understøtte mulighederne for et forretningsliv i Kalvebodkvarteret. Hvordan daginstitutioner og p-anlæg indpasses i masterplanen. byrum og landskab landskab og byrum rum for bevægelse Kalvebodkvarteret Vest skal være et aktivt boligkvarter ud over det almindelige. Opfyldelsen af visionen om et kvarter med rum for bevægelse skal blandt andet med udgangspunkt i erfaringerne fra plug n play præge planlægningen og udformningen af byrum og landskab i kvarteret. Mindre arealkrævende aktiviteter skal tænkes ind som en integreret del af infrastrukturen og byrummene. Aktivitetsmulighederne skal spænde over faciliteter fra helt enkel leg til mere idræts- og sportslignende aktiviteter samt uformelt natur- og fritidsliv. Indretningen af aktivitetsmulighederne skal ske med vægt på kvalitet frem for kvantitet for dels at holde en rød tråd i funktionsindretningen og for, at de enkelte elementer kan gå i spænd med det resterende udtryk i kvarteret. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan erfaringerne fra Plug n play konkret kan indbygges i masterplanen. Hvordan man kan indpasse et antal bevægelsesaktiviteter på et m 2 stort areal, og hvordan andre faciliteter kan placeres som satellitter i Kalvebodkvarteret Vest. 36 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

39 opgaven Hvordan aktivitetsmulighederne på Kalvebod Fælled kan samtænkes med masterplanen. Hvilke muligheder der er for at udnytte p-husenes særlige flader tage og vægge til rum for bevægelse. Hvordan der kan skabes samspil mellem Kalvebodkvarteret og idrætsfaciliteterne i Arenakvarteret. Hvordan der kan skabes synergi mellem Kalvebodkvarteret og skolen i Arenakvarteret, som vil få en særlig idrætsprofil. Hvilke muligheder der er for at lokalisere faciliteter for bevægelse, som også har målgrupper udover Kalvebodkvarterets beboere. Hvilke muligheder der er for at etablere rum for indendørs aktivitetsudfoldelse i kvarteret. PLADSER og gaderum Pladser og gaderum skal være rammer om det fælles byliv i Kalvebodkvarteret Vest. I forlængelse af kvarterets profil og status som først og fremmest boligkvarter forventes de offentlige byrum indrettet mindre urbant og mere grønt end i andre dele af Ørestad. Vægten lægges først og fremmest på en nær og direkte sammenhæng mellem rekreative og aktive byrum og boligerne. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan gader og pladser kan udformes, så de lige så meget er lokale mødesteder som urbane pladser lige så meget grønne områder som befæstede eller belagte pladser. Hvilke muligheder der er for at udforme lokale gader, så de ikke bare fungerer som trafikrum, men også som aktivitetsrum for fx parkourforløb, løbehjulsbaner eller løbestier. Hvordan grønne aktivitetsrum samtidig kan fungere som kvarterets samlingspunkt ved fx fællesarrangementer. GRØNNE og blå hovedstrøg Der er i Ørestad Syd og i Kalvebodkvarteret Øst etableret en rekreativ struktur med tre nord-sydgående rekreative strøg: Kanalrummet, Parkrummet og Skovrummet. En del af Skovrummet er allerede etableret inde i selve kon- passager / stiforløb kurrenceområdet (vejareal og grønt rum) og forudsættes her bibeholdt i sin nuværende indretning. I resten af Kalvebodkvarteret Vest er der frihed til disponering af vejsystem og grønne rum. På diagrammet ovenfor er vist to øst-vestgående passager/stiforløb. Disse passager skal gennemføres i hele deres udstrækning i en bredde på 9 meter, men kan frit udformes og indtænkes i bebyggelsesstrukturen. Kalvebodkvarteret Vest afrundes mod syd af fire søer inden overgangen til fælleden. Kvarteret gennemskæres derudover af en nord-syd gående kanal i Kanalrummet samt mindre vandrender i Parkrummet og Skovrummet. Disse vandarealer er allerede i dag rekreative faciliteter og forudsættes bibeholdt. opgaven 37

40 konkurrenceudskrivers krav og ønsker Deltagerne bør blandt andet vise: Hvilke muligheder der er for at indpasse og bygge videre på den etablerede grønne struktur. Hvilke muligheder der er for yderligere at udnytte vandet og vandfladerne til at styrke kvarterets overordnede profil med rum for bevægelse. kanten mellem by og fælled Kalvebodkvarteret Vest har den længste direkte kant til Vest amager i hele Ørestad. Denne kant giver kvarteret helt særlige muligheder for udsigt, oplevelse og også direkte interaktion mellem by og natur. Da der ikke kan bygges på fælleden, skal eventuelle nye faciliteter i forbindelse med kanten placeres indenfor konkurrenceområdets byggefelter. Overgangen mellem by og landskab er en arkitektonisk udfordring både set fra landskabet og fra byen og samtidig en zone, hvor forholdet mellem det offentlige og det private har særlig betydning, jf. fx kajkanterne i havnekvartererne. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan balancen mellem det offentlige og det private udfoldes langs kanten til fælleden. Hvordan natur- og fritidsmulighederne på fælleden trækkes med ind i Kalvebodkvarteret. vind og vejr Kalvebodkvarteret Vest ligger med sine flade terrænforhold og åbne omgivelser på fælleden meget eksponeret for den meste fremherskende vindretning fra vest og sydvest. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan masterplanen kan sikre, at opholdsarealer på alle niveauer fra altaner til byrum er disponeret med beskyttelse mod vind. Hvordan bebyggelsen udformes, så kvarteret beskyttes mod vestenvind samtidig med, at der er udsigt og sammenhæng med landskabet? Hvordan årstiderne tænkes ind, så leg og bevægelse også bliver et vinterfænomen. trafik og parkering trafik kollektiv trafik Kvarteret betjenes med metro fra Vestamager Station. Det forudsættes, at kvarteret ikke skal betjenes med anden busforbindelse end den eksisterende betjening på Ørestad Boulevard. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan masterplanen kan understøtte let tilgængelighed til metrostationen fra hele Kalvebodkvarteret. Hvordan masterplanen understøtter tryghed og sikkerhed i den overordnede trafikstruktur. cykler og gående Cykelkultur er en central del af profilen for Kalvebodkvarteret Vest. Adgangsforhold og parkeringsmuligheder for cyklende skal være optimale i såvel boligbebyggelserne som i det offentlige rum. Der skal indtænkes cykelparkering svarende til 2,5 cykelstativer pr. 100 m 2 boligbyggeri og 1,5 cykelstativ pr. 100 m 2 erhvervsbyggeri, og halvdelen skal være overdækkede. Masterplanen skal anvise, om cykelparkering placeres i det offentlige rum eller på byggefelterne. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan der skabes rum og faciliteter, der understøtter Kalvebodkvarteret Vest som et sted, hvor man cykler til arbejde og i fritiden. Hvordan cykelstrukturen i kvarteret sammenkobles med de regionale cykelruter på og omkring Kalvebod Fælled. biltrafik Kalvebodkvarteret forsynes med biltrafik fra de to adgangsveje Asger Jorns Allé og Ejler Billes Allé. Det er 38 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd

41 opgaven adgangsveje biltrafik parkeringshus 300 meter dækningsradie derudover op til deltagerne at beskrive et trafiksystem for den interne biltrafik i kvarteret. Der gives ikke mulighed for parkering i bebyggelsernes indre gårdrum og på øvrige private og semi private arealer. Udformningen af kvarterets veje skal ske under hensyntagen til det forventede boligetageareal og de forventede trafikmængder samt standardmål for vejbredder. Ensrettede lokalveje har en kørebane på 3,5 meter og dobbeltrettede på 6,0 meter. Den forventede trafikmængde er beregnet ud fra den samlede trafikmodel for Ørestad Syd. Ejler Billes Allé og Asger Jorns Allé er beregnet til en årsdøgntrafik på ca i den østlige del faldende til ca i den vestlige del. Asger Jorns Allé og de sydlige dele af Else Alfelts Vej, Richard Mortensens Vej og Robert Jacobsens Vej er allerede fastlagt med vejprofiler, cykelstier og fortove. Disse udlæg skal respekteres. Der er mulighed for at omtænke fortovsarealet langs Asger Jorns Allé som er anlagt med en bredde på 11 meter i sammenhæng med den tilgrænsende bebyggelse, således at en del af fortovet inddrages til kantzone, bebyggelse eller lignende. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvilke muligheder der er for at udforme kvarterets veje som grønne opholdsrum. Hvilke muligheder det kan give eventuelt at justere på vejprofilerne i udbygningen af de sidste vejarealer. opgaven 39

42 konkurrenceudskrivers krav og ønsker parkering Masterplanen skal anvise, hvordan den nødvendige parkering kan etableres. Der skal i konkurrenceområdet etableres bilparkeringspladser i anlæg. Parkeringen kan etableres enten i form af parkeringshuse eller som parkering under terræn under de enkelte bebyggelser. Op til 200 parkeringspladser kan etableres som gadeparkering. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan parkeringshuse udlægges og udformes, så de nødvendige voluminer tilpasses boligbebyggelsens skala. Hvordan der kan arbejdes med en skulpturel udformning, som kan give p-husene en særlig dimension. Hvilke muligheder der er for at aktivere parkeringshusenes tag og facader til fx rekreative formål eller rum for bevægelse. Hvordan parkeringshusenes stueetager kan udnyttes eller udformes for at undgå lukkede facader uden liv. bygninger og boliger bygninger / BOLIGER højder og voluminer Boligbebyggelse kan opføres i op til 8 etager og med en bygningshøjde på maksimalt 30 meter inklusiv tagopbygninger og teknik. Der skal tages højde for, at brandredning og brandslukning kan finde sted på en rationel måde. Eventuel bebyggelse uden direkte kørende vejadgang bør ikke opføres i en højde, der kræver tilkørselsveje og brandredningsareal for drejestiger. Den maksimale husdybde er 13 meter. Erhvervsbebyggelse kan opføres med en højde op til 34 meter og en maksimal husdybde på 17 meter. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan forskydninger i kvarterets højdeprofil kan skabe variation og identitet. Hvordan kanten af bebyggelsen mod fælleden udfor- mes under hensyntagen til både boligerne og Kalvebodkvarteret og indpasningen i fælledlandskabet. adgang og kantzoner En kantzone kan formidle overgangen fra det offentlige gaderum til bebyggelserne. Det er en zone, der kan variere i bredden fra helt smal til forhavekarakter. Kantzonen skal have særlig opmærksomhed i masterplanen. Kantzonen skal udformes, så bebyggelsens indgange bliver nemt opfattelige, der bliver mindst mulige vejudlæg og samtidig attraktive opholdsarealer. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan kantzonebegrebet kan nytænkes i den konkrete kontekst i Kalvebodkvarteret Vest. dagslys og udsigt Dagslyskvalitet og udsigt er vigtige i alle boligbebyggelser. I Kalvebodkvarteret Vest får det en særlig betydning på grund af kvarterets beliggenhed direkte til de flade fælledarealer med vidt udsyn, højt til himlen og et helt eget lys. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan masterplanen kan sikre, at en af kvarterets store kvaliteter udsigten over de åbne Kalvebod arealer kommer flest mulige boliger til gode. Hvordan der i masterplanen arbejdes med både at skabe dagslys inde i boligerne og samtidig mest mulig sol på opholdsarealerne. arkitektonisk variation og fleksibilitet Masterplanen skal rumme en arkitektonisk variation, som er med til at give et oplevelsesrigt kvarter. Variationen kan blandt andet opnås ved at facaderne afspejler de mindre enheder i byggefelterne og ved skift i karakter fra byggefelt til byggefelt. Deltagerne bør blandt andet vise: Hvordan virkemidler som forskydninger, udsparringer, rytme, farver og materialer kan skabe arkitektonisk variation og samtidig tilbyde kvalitet i boligerne. 40 konkurrenceprogram kalvebodkvarteret vest ørestad syd