Ellemarkskolen. Kvalitetsrapport 2011 og opfølgning på Virksomhedsplan
|
|
|
- Edith Berg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ellemarkskolen Kvalitetsrapport 2011 og opfølgning på Virksomhedsplan
2 INDHOLD Indsatsområder 3 Skolevæsenets indsatsområder 2010/11 3 Nye indsatsområder 2011/12 6 Opfølgning på Virksomhedsplan Direktionens indsatsområder 7 Forvaltningens anbefalinger 9 Organisation og rammebetingelser 10 Organisation 10 Personale (budget 2011) 10 Sygefravær 10 Økonomi 11 Elever i tal 12 2
3 INDSATSOMRÅDER SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER 2010/11 Højnelse af fagligheden - Dansk Skolens fire mål (1) struktureret læseindlæring, 2) læsebånd, 3) læsemedaljer, 4) genrepædagogik) forsættes i de(t) kommende skoleår. Konkret målsætning omkring indførelse af genrepædagogikken som generel metode i undervisningen fremover. Skovskolen går fra projekt til drift, sådan at Skovskolen gøres til en integreret del af den generelle skolekultur på Ellemarkskolen. Projekt Højnelse af det faglige niveau har betydet større fokus fra ledelsens side på evalueringen af testresultater for at sikre, at der sker et bevidst arbejde omkring forbedring af resultaterne. Skolens lokale projekt læsebånd er indført pba en viden om den positive sammenhæng ml. elevernes læselyst og deres læsefærdigheder. Projektet videreføres fremover på hele mellemtrinnet og integrerer konkurrenceaspektet, som i særlig grad udfordrer drenge til en ekstra indsats. Det fremgår af skolens egen evaluering, at resultaterne omkring læsemedaljer har ført til en markant stigning i antallet af udlån til elevernes fritidslæsning, hvilket giver grundlag for en formodning om, at dette vil give sig udslag i generelle forbedringer af skolens læseresultater på sigt. Skolens lokale projekt skovskole er et andet eksempel på en indsats, der forholder sig til konkrete udfordringer omkring meget uro i klassen. PUC har tidligere evalueret projektet og det konstateredes, at indsatsen giver positive resultater omkring læringsmiljøet og dermed forudsætningerne for at bedre de faglige resultater. Højnelse af fagligheden Natur og Teknik - at styrke faget N/T mhp at forbedre resultaterne fremover. - den planlagte lokale læseplan for faget udarbejdes - mål for, hvilke resultater man vil se af arbejdet med planen, fx gennem den enkelte lærers årsplan, men også omkring elevernes resultater i div. test - mål for en styrkelse af fagteamet - mål for læsevejledernes arbejde med at styrke den faglige læsning i naturfagene Fysiklærere underviser i N/T på henholdsvis 1., 4. og 6. årgang. Lokal læseplan er under udarbejdelse. Læsevejledere har udarbejdet idémappe til faglig læsning i alle fag. Naturfagsråd nedsættes efterår Kollegavejledning for natur/teknik underviserne og fokus på de naturfaglige fag. Mentorordning for de undervisere, som ikke har linjefag i N/T, så man har støtte og vejledning fra en linjefagsuddannet. Projekt Den røde tråd i 0. kl. er i gang og fortsætter med øget indsats i 2011/12 se under matematik. Højnelse af fagligheden Fysik/Kemi - forbedring af resultaterne i fysik bl.a. gennem faglig læsning - Oprettelse af Naturfagsrådet - at IT generelt (herunder Interaktive tavler) indgår konkret som redskab til en højnelse af det faglige niveau i fysik Skolen har engageret sig i en fremadrettet indsats m.h.p.at resultaterne på sigt skal/kan forbedres gennem faglig dygtiggørelse af medarbejderne. Konkret anvender skolen holddeling v. store klassekvotienter, ligesom der har været arbejdet med ansættelse af en undervisningsassistent (m. særlig naturfaglig ekspertise) i overbygningen. Der er også iværksat et arbejde omkring større inddragelse af IT i undervisningen, hvor lærerne underviser hinanden i fx brugen af Interaktive tavler. 3
4 Det planlagte forløb omkring nedsættelse af et lokalt naturfagsråd er ikke kommet i gang, men forventes iværksat efterår Højnelse af fagligheden Engelsk - at IT-programmer inddrages som et fast element i engelskundervisningen. - at læsning på engelsk skal indgå som et fast element i engelskundervisningen. Der har i fagudvalget været fokus på at finde tilgængelige/gratis programmer, der kommer rundt om lytte/forstå, læse/forstå (skimme/scanne), lytte/tale/lytte til sig selv, grammatik og skriftlige opgaver. Projekt Læsning i engelsk er en forsøgsperiode på 3 måneder med start primo oktober. Eleverne laver en prætest, som er udgangspunktet for niveauet, som eleverne skal træne på, og eleverne testes igen efter de 3 måneders træning i læsning på engelsk for at måle hvilken effekt træning i læsning har. Elever med særlige behov Opstilling af mål/handleplaner omkring (pædagogisk/didaktisk) kompetenceudvikling af alle skolens medarbejdere på to niveauer, 1) de direkte involverede medarbejdere, 2) de øvrige medarbejdere på skolen. Konkret plan for, hvordan alle de lærere, som aktuelt arbejder med elever i læse- og skrivevanskeligheder gives de nødvendige kompetencer til aktivt at kunne understøtte elevernes brug af CD-ord som et redskab i den daglige undervisning. Skolens udfordringer vedr. elever med særlige forudsætninger beskrives sådan, at der er behov for særligt tildelte personaleressourcer samt et helt generelt kompetenceudviklingsbehov hos skolens lærere og pædagoger. Det overvejes, hvordan der kan arbejdes med denne kompetenceudvikling sådan, at den dels kvalificerer de direkte berørte medarbejdere, men også samtidig kan bidrage til en generel (pædagogisk/didaktisk) kompetenceudvikling på skoleniveau. På den måde vil projektet kunne blive et lærestykke i, hvordan man helt konkret kan arbejde med inklusionsfremmende tiltag. Udskolingen Konkrete mål for, hvordan linjefag i udskolingen vil kunne ske inden for de forskellige rammer af lovgivningsmæssig karakter, der gælder for disse klassetrin. - Linjefagsundervisningen skal bidrage til elevernes kvalificerede valg af ungdomsuddannelse - Via fokus på faglig læsning i linjefagsundervisningen højne elevernes faglige niveau. Ellemarkskolen er Køge Kommunes tilbud til elever, der ønsker 10. klasse. Skolen oplever helt klart, at tilbuddet er en succes, både set fra skolens og forældrenes/elevernes side. Opdelingen i de seks linjer giver særdeles gode muligheder for, at der kan arbejdes med udgangspunkt i den enkelte elevs personlige interesser, samtidig med, at det sociale fællesskab i klassen understøttes. De begrænsede lokalemæssige forhold sætter, sammen med en tilsvarende begrænset ressourcemængde, nogle barrierer op for, hvad der simpelthen kan lade sig gøre. Det vurderes, at 10. klasse ville kunne styrkes yderligere gennem en forstærket anvendelse af IT i den daglige undervisning. 4
5 Medarbejderkompetencer Konkrete modeller for, hvordan der arbejdes med optimal udnyttelse af skolens interne viden gennem tiltag omkring videndeling/ lærer lærer lærer etc. samt modeller for, hvordan dette i givet fald kan udvides til tiltag på tværs i skolevæsenet. (Dvs. fælles udnyttelse af relevante ressourcepersoner) Internt på Ellemarkskolen: Nedsættelsen af et naturfagsråd skal medføre, at der udarbejdes en læseplan for NT, som lærerne benytter som udgangspunkt for samarbejde og videndeling. Udpegning af resursepersoner inden for IT (interaktive tavler) skal afføde korte inspirationskurser/-eftermiddage for udvalgte medarbejdere. På tværs af skolevæsenet: Etablering af fora, hvor fagudvalgsformænd mødes på tværs af skoler (midtskolerne) samt afholdelse af inspirationseftermiddage på tværs af midtskolerne. Der er en række af udfordringer omkring tilvejebringelse af de nødvendige medarbejderkompetencer. Skolen nævner bl.a., at manglen på midler (økonomiske) er et helt grundlæggende vilkår, hvorfor man i høj grad anvender princippet om, at skolens lærere videndeler med hinanden. De begrænsede ressourcer spiller også negativt ind på mulighederne for at anskaffe fx interaktive tavler SFO - undervisning Tydelige målsætninger om, hvad lektiehjælp i SFO reelt skal bidrage til i relation til skolens samlede opgaveløsning, som den fordeler sig i henholdsvis skoledelen og fritidsdelen. Lektiehjælpen gives på to niveauer; dels som direkte lærertimer, hvor konkret støtte gives på baggrund af et konstateret behov for faglig hjælp, og dels som hjælp (på forældreniveau) som en del af det daglige tilbud i SFO. Når SFO-pædagogerne bearbejder og diskuterer forskellige faglige begreber og problemstillinger, bliver lektiehjælp til mere end blot undervisningshjælp. Det bliver til er fælles læringsrum, der udvider både barnets og den voksnes erfaringsverden. På denne måde bliver lektiehjælp endnu en mulighed for pædagogen, at sikre barnets alsidige udvikling Arbejdet skal resultere i, at lektiehjælp for børnene: er en måde at være sammen med nogen om det, man har oplevet i skolen. er tid og mulighed for at fortælle om det, man arbejder med i undervisningen, og hvordan man oplever det, der sker i undervisningen. handler om, at barnet udfolder det, som det allerede ved og har lært i undervisningen. Derfor er lektiehjælp ikke det samme som undervisning. gør, at barnet oplever, at det kan forberede sig og bidrage til undervisningen. 5
6 NYE INDSATSOMRÅDER 2011/12 Skolevæsenets indsatsområde: Matematik - at alle skolens matematiklærere får en erkendt viden i forhold til spørgsmålet: Hvad er faglighed i matematik? - at de to fagteamkoordinatorer tilegner sig kompetencer i forhold til at vejlede kolleger dels i forhold til udarbejdelse af årsplaner, men også med mere specifikke faglige udfordringer i dagligdagen, herunder inddragelse af IT i faget. - at skolens matematiklærere videndeler i forhold til højnelse af det faglige niveau, herunder inddragelse af IT. - at fagteamet får udarbejdet struktur og indhold for det gode fagteammøde. - Matematik i 0. kl.: Fokus på struktur og faglig undervisning i Natur og Naturfaglige fænomener for at sikre en naturlig overgang til fagene matematik og N/T i 1. klasse. Derudover fokus på sprog og bevægelse i matematikundervisningen. I mange år har matematikgruppen drøftet, hvilet basismateriale, Ellemarkskolen skulle benytte. Det er nu besluttet, at Kontext-materialet benyttes fra 0.klasse til 9.klasse. Der er behov for, at man nu drøfter didaktiske forhold og inddragelse af IT i relation til det valgte materiale og de aktuelle klasser og børn. Ved en opgørelse over linjefagsdækningen, er der 12 ud af 27 klasser, som undervises af lærer med matematik som linjefag. De øvrige lærere har kvalifikationer, svarende til linjefag, men det giver anledning til en didaktisk drøftelse. Skolevæsenets indsatsområde: Pædagogisk IT - at integrere brug af IT i den daglige undervisning bl.a. ved brug af interaktive tavler i alle fag. - at fortsætte udvikling af skolebiblioteket som omdrejningspunkt for pædagogisk it kursusudbud i relation til skolens it-handleplan. -i løbet af 2012 at få etableret interaktive tavler i samtlige klasselokaler samt i fysik. -at en lærer påbegynder biblioteksuddannelsen med fokus på IT og medier -at matematik indgår i kursusudbuddet til elever på biblioteket. Der har været afholdt kurser i brug af Smartboard for alle skolens lærere på 3x3 timer. Der gives obligatoriske IT kurser på biblioteket for følgende klasser: 3. årgang: Medier: 7 uger a 2 lektioner pr. hold 4. årgang: Søgning: 2 lektioner pr. hold Genrer: 2 lektioner pr. hold Layout: 2 lektioner pr. hold 5. årgang: Fotostory: 9-10 lektioner pr. hold (afholdes på en uge) 7. årgang: Publisher: 8-10 lektioner pr. hold (afholdes på en uge) Kurser i brug af regneark for elever fra mellemtrin og udskoling. 6
7 Skolevæsenets indsatsområde: Genrepædagogik - at højne elevernes faglige niveau i de fag, der anvender en sprog- og genreorienteret pædagogik således, at de bedre kan læse og skrive fagets tekster. - at øge elevernes faglige interesse og motivation for fagene. - at skabe og udvikle fælles sprog om sprog for lærerne. - at udvikle undervisningen i fagene i overensstemmelse med Fælles (citat fra den kommunale målsætning) To læsevejledere bliver uddannet i genrepædagogik med henblik på at implementere denne metode på resten af skolen. Eget indsatsområde: Inklusion De 12 elever skal ved udgangen af 3.klasse kunne læse og klare sig fagligt på et niveau, hvor de kan indgå inkluderende i undervisningen i øvrigt gruppen for indsatsen er 12 elever med særlige behov på 2. årgang, samt årgangens øvrige elever. Indsatsområdet forsøger gennem fleksibel klassedannelse og nye didaktiske tilgange at sikre en inkluderende undervisning for disse problematiske børn samtidig med, at er sikres undervisning af høj faglig standard til hele årgangens elevgruppe. I udgangspunktet forekommer tiltaget at være ekskluderende, for så vidt der er tale om, at de pågældende elever ikke dagligt indgår i den almene undervisning, som tilbydes de øvrige elever på årgangen. (Ligner en specialklasse) I og med, at det er skolens erklærede formål - på sigt - at skabe mulighed for, at disse elever kan indgå i den almindelige klassedannelse på skolen, er det dog et tiltag, som påkalder sig positiv interesse, forudsat at denne målsætning fastholdes. Eget indsatsområde: xxxxxxxxxx Forvaltningen anbefaler derfor, at skolens ledelse mere konkret planlægger, hvornår og under hvilke omstændigheder tilbageførelsen af disse elever til almenundervisningen kan finde sted OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDSPLAN DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Nedbringelse af sygefraværet - at de første tre kvartaler af 2011 viser samme % eller lavere sygefravær end de første kvartaler i at 4. kvartal, hvor der ofte ses stigende sygefravær blandt lærere og pædagoger, ligger på Skolen havde i de første tre kvartaler af 2011 et sygefravær på 3.3% i skoledelen og 5,7% i sfo-delen. 7
8 niveau med de øvrige tre kvartaler. LMU skal udarbejde nogle retningslinjer for ledelsens og kollegers ansvar og handlemuligheder ved medarbejderes fravær Budgetoverholdelse og god økonomistyring Overholdelse af de budgetmæssige resurseudmeldinger i både skole og sfo. Etablering af luft i økonomien til, at økonomiske investeringer kan bidrage til højnelse af det faglige niveau samt øvrige pædagogisk udvikling. Skabe opmærksomhed på energiforbruget, så omkostningerne falder - Overholdelse af vikarbudget - Fastholdelse af lavt sygefravær - Månedlige budgetopfølgninger, hvor pengestrømmen analyseres, klarlægges, synliggøres - Der indløber ikke uforudsete udgifter, som fjerner råderummet. - Der udarbejdes skøn over eventuelle uventede udgifter - uforudset specialundervisning, øgede varmeudgifter, hærværksudgifter m.v. - Få analyseret energiforbruget og efterfølgende få etableret de nødvendige foranstaltninger Samlet set kommer Ellemarkskolen ud af 2011 med en økonomi, der er i balance. Dette skyldes, at vi året igennem kontinuerligt har været opmærksomme på hvordan pengestrømmen udviklede sig. Dette har gjort, at vi har kunnet reagere rettidig i forhold til større afvigelser fra det lagte budget. Hvad angår 2012 vil Ellemarkskolen står over for udfordringer, idet det regulerede elevtal pr. 5. september 2011 resulterede i en markant lavere resursetildeling, da vi på to årgange gik fra en tildeling på 3 Klasser pr. årgang til en tildeling til to klasser pr. årgang. Dette skal i løbet af 2012 reguleres ved personaletilpasning/-reduktion Nyt indsatsområde 2012: Trivsel - at personalepolitikken på Ellemarkskolen skal afspejle den komplekse opgave lærere og pædagoger i dag står overfor - at ledelsen sikrer, at alle medarbejdere oplever,: at deres arbejde anerkendes. at eventuelle arbejdsmæssige belastninger håndteres professionelt og støttende Skolens egen tekst indsættes Da SFO en er delt på tre matrikler, kan det være vanskeligt at fastholde en fælles kultur værdier i den samlede SFOvirksomhed. Derfor har vi i 2012 iværksat et projekt, hvor kulturen i de tre afdelinger analyseres for at danne grundlag for en værdidebat. Denne skal danne rammen for det fælles arbejde fremadrettet, og derved sikre en bedre trivsel bland personalet, 8
9 FORVALTNINGENS ANBEFALINGER Ellemarkskolens afgangsprøveresultater ligger under det kommunale gennemsnit, men afv i- ger efter korrektion med de sociale baggrundsfaktorer kun 0,2 karakterer fra det forventel i- ge. (Afgangsprøver 2010, jf. Ministeriet for Børn og Undervisning) Det kan derfor noteres, at skolen overordnet set præsterer tilfredsstillende. De årlige udsving i afgangsprøveresultate r- ne (periode ) giver ikke noget entydigt billede af, hvorvidt skolen bevæger sig mod bedre resultater eller bevarer status quo. Skolen har i forb. m. projekt højnelse af det faglige niveau bl.a. valgt at sætte ind med en række konkrete tiltag, som skal tilgodese den særlige elevgruppe, som Ellemarkskolen i v æ- sentlig grad består af, nemlig tosprogede elever samt elever fra hjem med små uddannelsestraditioner. Her indgår i særlig grad den faglige læsning og genrepædagogikken, som netop udspringer af tosprogspædagogikken. Skolen har herudover valgt at tage drenge problem a- tikken op som et særligt indsatsområde, bl.a. i form af udeskoleprojektet, hvilket forvaltningen på baggrund af den gode evaluering anbefaler, at skolen gør til et permanent tiltag i bestræbelsen på at højne netop drengenes faglige resultater i undervisningen. Forvaltningen ser skolens arbejde med at styrke undervisningen i udskolingen i form af forsøget med linjefag er et yderst interessant tiltag, som bør følges nøje mhp at sikre videndeling i skolevæsenet, da udskolingen er et fælles fokuspunkt på tværs i skolevæsenet jf. 95 % målsætningen. 9
10 ORGANISATION OG RAMMEBETINGELSER Ellemarkskolen tilbyder klassetrin. Der er 2 spor på hvert klassetrin (3 på enkelte årgange). Skolen rummer desuden Køge Kommunes 10. klasse tilbud. Skolen havde pr. 5. september elever. ORGANISATION Lone Svarre Petersen Skoleleder Bo Brix Clausen SFOafd+adm (0,75) Hanne Villadsen Pædagogisk afd. leder (1,0) Ole Boye Nielsen 10. kl. +adm (0,5) Fagpersonale, SFO Pædagoger og Pædagogmedhjælpere Teknisk/administrativt personale Servicemedarbejdere og sekretærer Fagpersonale, Skole Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger PERSONALE (BUDGET 2011) Personalegruppe Årsværk Ledelse * 3,3 Lærere og børnehaveklasseledere 44,6 Pædagoger og medhjælpere 15,3 Teknisk/administrativt personale 5,1 I alt 68,3 * ikke alle afdelingslederstillinger er med fuld ledelsestid. Andel af arbejdstid disponeret til ledelsesopgaver fremgår under de enkelte afdelingsledere i organisationsdiagrammet. SYGEFRAVÆR Sygefravær % * Skoledel 4,7% 4,1% 3,3% SFO 11,2% 4,8% 5,9% I alt 6,4% 4,3% 4,0% * Første 3 kvartaler 10
11 ØKONOMI Skoledel Budget Løn og øvrige personaleomkostninger Elevdrift (undervisningsmidler mv.) Drift og ejendomsudgifter I alt Andel af skolernes fællesbudget * I alt Udgift pr. elev: Vidtgående specialundervisning ** * I forhold til skolens andel af fællesbudgettet skal det bemærkes, at der ultimo 2011 er omdisponeret mindreforbrug på centrale konti til skolernes budgetter. ** til enkeltintegrerede elever. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. SFO Budget Løn og øvrige personaleomkostninger Aktivitetsmidler Drift og ejendomsudgifter I alt Andel af SFOernes fællesbudget * Forældrebetaling I alt netto Udgift pr. barn: SFO specialtilbud ** * Ekskl. budget til søskenderabat, sociale fripladser og andre poster der ikke vedrører SFOernes drift. ** til enkeltintegrerede børn og specialgrupper. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. Budget Ellemarkskolen i alt
12 ELEVER I TAL 2009/ / /12 [Skolen udfylder selv tal for SFO] Elever i % af I alt SFO 2010 elever Antal elever Bh Kl. 41(1)* 97,6 Gns. Klassekvotient 23,7 23,5 24,8 1. kl ,2 Elever pr. lærer 14,2 14,3 14,5 2. kl. 51(1) 94,4 Elevfravær i % 5,2 4,9-3. kl. 43(3) 91,5 - heraf sygdom 3,7 3,4-4. kl. 35(3) 68,6 - heraf ekstraordinær frihed 1,1 1,2-5. kl ,3 - heraf ulovligt fravær 0,3 0,2-6. kl ,0 I alt 268 *) Tallet i parentes er elever fra andre skoler der er indmeldt i SFO på Ellemarkskolen. Tallet er ikke medregnet i %-satsen. 12
Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013
Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Resultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Kirstinedalsskolen. Kvalitetsrapport 2010 og Virksomhedsplan 2011-2012
Kirstinedalsskolen Kvalitetsrapport 2010 og Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Indsatsområder 6
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Virksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Resultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Børne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
