KOMMUNEPLAN 2005 STØVRING KOMMUNE. - for kvalitet og udvikling. Oktober 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEPLAN 2005 STØVRING KOMMUNE. - for kvalitet og udvikling. Oktober 2005"

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 2005 Oktober 2005 STØVRING KOMMUNE - for kvalitet og udvikling

2 STØVRING KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 HOVEDSTRUKTUR Rolle & Udvikling Den overordnede strategi... 4 Støvrings regionale rolle... 6 Befolkning og boligbyggeri... 8 Økonomi Erhverv By & Land Byudvikling og byomdannelse Detailhandel Landsbyerne Det åbne land Teknik & Miljø Trafik og veje Kollektiv trafik Agenda Forsyningsforhold Mennesker & Service Børn og unge De voksne De ældre Kultur og fritid RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Rammernes opbygning Fælles rammer Støvring Suldrup Øster Hornum Landsbyerne Landområderne... 98

3 Forord Byrådet fremlægger hermed Kommuneplan 2005 for Støvring Kommune. Kommuneplanen er et overblik over de visioner, målsætninger og handlinger, som byrådet ønsker skal lægge til grund for både kommunale og private initiativer. Formålet er at sikre fortsat udvikling og vækst i Støvring Kommune i den kommende byrådsperiode og i de næste 12 år. Kommuneplanen er blevet til i en proces, som startede med udarbejdelsen af Planstrategi 2003 og som i sommeren 2005 har udmøntet sig i en offentlig debat om forslag til Kommuneplan Arbejdet har således samlet set strakt sig over to år og har været en kærkommen lejlighed til at gøre status, at gennemføre en bred offentlig debat og få et samlet overblik over kommunens mange aktiviteter. Kommuneplan 2005 har også været et led i Byrådets forberedelse til tiden efter den 1. januar 2007, hvor vi bliver en del af Rebild Kommune. Gennem Kommuneplan 2005 har vi givet vores bud på, hvilke udviklingsmuligheder og potentialer vi ser for vores område på både kort og langt sigt. Vi har naturligvis undladt at formulere visioner og ønsker for den nye kommune - den opgave vil ligge hos det Byråd, der bliver valgt i november Dog har vi inddraget det politiske grundlag for sammenlægningen, der er vedtaget i de tre kommuners byråd. Samtidig har vi i de relevante afsnit kort skitseret, hvilke nye opgaver kommunerne for- ventes at få som følge af kommunalreformen. Det er Byrådets vision, at vi med den nye kommuneplan styrker den vækst i befolkningen og på erhvervsområdet, som Støvring Kommune har oplevet i de sidste ti år. Vi skal kendes på kvalitet og udvikling, og borgerne skal have tilbud om en mangfoldig vifte af kulturelle og personlige udfoldelsesmuligheder. Der skal laves en overordnet byudviklingsplan for Støvring by, der styrker byens rolle som egnshovedby og kraftcenter for områdets udvikling. En vigtig del af arbejdet med kommuneplanen har foregået i dialog med borgerne. Vi har afholdt en række frugtbare møder, hvor vi har fået et værdifuldt input og vigtig viden om borgernes ønsker: udviklingsværksteder med repræsentanter for kommunens landsbyer og lokalcentre, et dialogmøde med interessenter i området omkring Mastruplund, en workshop om den langsigtede udvikling af Støvring by og et offentligt borgermøde. Mange har valgt at kommentere og fremsætte forbedringsforslag til kommuneplanen i offentlighedsfasen. Det har således været en god og konstruktiv dialog. Byrådet vil gerne sende en tak til alle som har har ydet et bidrag. Kommuneplanen er delt op i to dele; en hovedstruktur, der i tekst, grafik og billeder beskriver vores mål og handlinger på kommunens forskellige aktivitetsområder, samt en rammedel, der indeholder Byrådets retningslinier for den fysiske arealanvendelse rundt omkring i kommunen. Byrådet ser frem til det videre arbejde med at realisere kommuneplanens visioner, mål og handlinger. Også i den sammenhæng ser vi frem til og arbejder for stor offentlig interesse og engagement. Med venlig hilsen Anny Winther Borgmester

4 Den overordnede strategi Støvring Kommunes position som vækstkommune er det helt centrale udgangspunkt for den strategi, Byrådet har lagt for kommunens udvikling. I forbindelse med arbejdet med Planstrategien i 2003 formulerede vi følgende vision for kommunen: Vision Støvring Kommune vil frem mod år 2010 være kendetegnet ved såvel erhvervsmæssig som befolkningsmæssig vækst, hvor der er sikret kulturel og personlig mangfoldighed for borgerne, samt udvikling og kvalitet i den kommunale opgavevaretagelse Den store udfordring som vækstkommune er at finde den rette balance mellem på den ene side at gribe mulighederne i væksten, mens de er der, på den anden side at sikre, at udviklingens høje tempo ikke går ud over kvaliteten i kommunens opgaveløsning. Det stiller store krav til vores indsats; tilbuddene til børnepasning skal løbende tilpasses det stigende antal Oplandsbyer Bosætning & nærhed Detailhandel Udvikling & modernisering Erhvervsudvikling Iværksætterånd & internationalt udsyn Støvring Kommune Vækst og kvalitet Langsigtet byudvikling Støvring som egnshovedby indbyggere, skoler og ældrecentre skal have tilstrækkelig kapacitet, der skal sikres nye områder til boligbyggeri osv. Det er Byrådets mål at planlægge, så vi støtter op om væksten uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores målsætninger I Planstrategi 2003 formulerede vi en række overordnede målsætninger, der tilsammen giver et billede af den retning, Byrådet vil arbejde for at Støvring Kommune skal udvikle sig i. Målsætningerne udgør en vigtig ramme for arbejdet med denne kommuneplan. Styrker og udfordringer Støvring Kommune har mange stærke sider, som vi skal trække på i den fremtidige indsats for at sikre væksten. Men vi står samtidig overfor en række udfordringer, bl.a. som følge af befolkningsudviklingen. Befolkningsprognoserne viser, at kommunen får flere skoleelever, og at antallet af ældre vil stige. Det vil Økonomi Bæredygtighed & godt købmandsskab Kultur & Fritid Gode rammevilkår & mangfoldighed af aktiviteter Trafik Gode forbindelser lokalt & regionalt Offentlig service Kvalitet i børnepasning, skoler og ældrepleje skabe et øget pres på den kommunale service på både skole- og ældreområdet. Målsætninger Støvring Kommune tilstræber en målrettet udvikling med erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst. Støvring Kommune skal som helhed være miljømæssigt bæredygtig, hvor Støvring Kommune som virksomhed vil vise et godt eksempel. Støvring Kommune skal være et godt sted at bo og attraktiv for erhvervslokalisering og -udvikling. Byrådet vil styrke samspillet mellem land og by. Byrådet vil skabe overensstemmelse mellem borgernes behov, serviceniveauet og den kommunale økonomi. 4

5 Samtidig kan det blive en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft til kommunens mange virksomheder. Det skyldes bl.a. at ungdomsårgangene netop nu er meget små, og at der derfor er relativt få nyuddannede at tage af. Samtidig stiger gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive, hvilket igen øger konkurrencen om den højt kvalificerede arbejdskraft. Men også de generelle udviklingstendenser på erhvervsområdet spiller en vigtig rolle. I dag konkurrerer man på et globalt marked, og produktionsvirksomheder flyttes i stigende grad til lande med lavere lønninger end de danske. Skal danske virksomheder klare sig i den globale konkurrence er kodeordene kvalitet, udvikling og viden. Støvring Kommune har her et godt udgangspunkt i kraft af vores stærke erhvervsprofil og vores nærhed til Aalborgs forsknings- og udviklingsmiljø. Vi har allerede en række videntunge og nyskabende Stærke sider God geografisk placering - tæt på regionscentret Bred og varieret erhvervsstruktur Stærkt erhvervs- og handelsliv God tiltrækningskraft på både boliger og erhverv Varieret og attraktivt udbud af byggemuligheder Gode og nære rekreative områder Kort afstand til store naturområder såsom Rold Skov, Rebild Bakker, Limfjorden m.v. Motorvej, nærbane og bus - gode trafikale forbindelser mod nord og syd Stærk egnshovedby Højt serviceniveau Højt skattegrundlag Sund kommunal økonomi Aktive landsbyer Godt foreningsliv virksomheder, hvis erfaringer kan komme nye virksomheder til gode. Det er vigtigt at Støvring Kommune fortsætter den aktive linie i forhold til at fastholde og tiltrække udviklingsorienterede virksomheder, så vi er mindre sårbare i tilfælde af en økonomisk afmatning. Indenfor detailhandlen er udviklingen præget af en centralisering af udvalgsvarehandlen, der i stigende grad varetages af forretningskæder - en udvikling der allerede har sat sit præg på dagligvarehandlen. Det er vigtigt, at vi i Støvring Kommune accepterer denne tendens og skaber rammerne for, at det frie initiativ kan skabe attraktive forretningslokaliteter, der imødekommer de nye forretningskoncepters krav og ønsker. Ny kommunal struktur Den vedtagne strukturreform og udsigten til nye kommunale enheder og nye opgaver udgør en særlig udfordring for hele den kommunale sektor. Vi ved, at vores vilkår og hverdag står overfor gennemgribende forandringer, men vi kender endnu kun rammerne for den nye virkelighed, vi skal arbejde i fremover. Det gør det vanskeligt at lægge strategier og foretage prioriteringer for fremtiden. Alligevel har vi i Byrådet fundet det vigtigt at formulere vores visioner for Støvring Kommune i denne kommuneplan, fordi det er vores mulighed for at præge områdets fremtid i en ny større kommune. Byrådet har i enighed ønsket at blive lagt sammen med Nørager og Skørping Kommuner i en ny Rebild Kommune. Rebild Kommune med ca indbyggere vil blive kendetegnet ved en målrettet indsat for befolkningsmæssig og erhvervsmæssig vækst med udgangspunkt i de tre kommuners nuværende styrker. Opgaverne skal løses decentralt, og den nye kommune skal kendes på kvalitet og fremsyn i den kommunale opgavevaretagelse. Ved en ny fordeling af de offentlige opgaver har regeringen lagt op til, at bl.a. opgaver indenfor beskæftigelse, sundhed, trafik- og veje, miljø samt specialundervisning vil kunne overgå til kommunalt regi. Vi ønsker gennem et godt samarbejde med Skørping og Nørager Kommuner at varetage forberedelsen af den nye Rebild Kommune bedst muligt. De nye kommuner med tilhørende nye opgaver bliver en realitet fra 1. januar Fokusområder i kommuneplanarbejdet På baggrund af vores målsætninger, vores styrker og de store udfordringer, vi står overfor, har vi i Byrådet udpeget en række fokusområder for den fremtidige indsats. Disse fokusområder har fungeret som ledetråde i arbejdet med kommuneplanen. Fokusområder En langsigtet byudviklingsmodel for Støvring by Fremtiden for lokalcentre og landsbyer i Støvring Kommune Fremtidssikring af fritids- og institutionsområde mellem Mastrupvej og Hobrovej Sammenhæng mellem planlægning og økonomi via kommuneplanen 5

6 Støvrings regionale rolle Byrådets visioner og ønsker for Støvring Kommune skal bl.a. ses på baggrund af den rolle, kommunen spiller i den nordjyske region. De tider er nemlig forbi, hvor hver enkelt by og lokalsamfund var en selvstændig og selvbærende enhed, hvor den enkelte borger boede, arbejdede, fik sin uddannelse og brugte fritiden. I dag kan de fleste mennesker nikke genkendende til et liv, hvor hverdagens aktiviteter er spredt rundt i et regionalt netværk af byer. Støvring, Suldrup, Øster Hornum og kommunens landsbyer er beliggende i et bynetværk med Aalborg som centrum. Aalborg udfylder rollen som det regionale center for handel, kultur, forskning, uddannelse, administration osv. i voksende konkurrence med de øvrige storbyer i Danmark. De enkelte byer og lokalsamfund specialiserer sig i stigende grad og spiller hver deres rolle i det regionale bynetværk en rolle som boligby, erhvervs- og boligby, turisme- og boligby el.lign. Det enkelte lokalsamfunds udviklingsmuligheder og vilkår bestemmes blandt andet af den lokale vilje og evne til at forstå og udnytte sine egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Lokale udviklingsmuligheder skabes ved at forme og definere sin rolle. Befolkningsudvikling og flyttemønstre I de seneste år har der på landsplan været en tendens til, at befolkningen centraliseres i storbyregioner, mens udkantsområderne mister borgere. I Nordjylland viser det sig ved, at Aalborg Kommunes oplandskommuner får nye indbyggere, mens kommunerne i det nordlige Vendsyssel og i Thy mister indbyggere. Støvring Kommune er en af de helt klare vækstkommuner. Fremgangen har de sidste 10 år været størst i Støvring by (10%). Suldrup og Øster Hornum har også oplevet tilvækst i indbyggertallet (hhv. 4 og 6%), mens landsbyer og landområder ligger på samme niveau som for 10 år siden. Vores succes som bosætningskommune skal især ses på baggrund af følgende styrker: Nærhed til Aalborgs jobmarked og kulturliv Nærhed til natur- og landskabsværdier i Rold Skov-området Effektive transportmuligheder via motorvej og jernbane Velfungerende handelsliv Attraktive og varierede boligmiljøer i forskellige bystørrelser Befolkningsudvikling Alle aldersgrupper Indekstal, 1993 = indeks Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder Naturskønne landskabstræk som en bærende del af bystrukturen i Støvring, lokalcentrene og landsbyerne. Støvring by, lokalbyerne Suldrup og Øster Hornum og kommunens landsbyer udgør på hver deres måde en attraktiv bosætningsmulighed, hvis særlige styrker hænger sammen med deres rolle i det regionale bynetværk. Byernes roller i det regionale bynetværk Støvring egnshovedby Erhvervsby Center for handel & service Effektive transportforbindelser Suldrup & Ø. Hornum lokalbyer Servicecenter for det nære opland Lavere prisniveau på boliger Nærhed til naturen Landsbyer Et liv på landet Nærhed til naturen Lavt prisniveau på boliger 6

7 Egnshovedby Erhvervsudvikling Støvring by har gennem årene tilkæmpet sig en stadig stærkere position som en af fremtidens erhvervsbyer i Nordjylland. Erhvervslivet i Støvring står især stærkt indenfor jern- og metalindustri, bygge- og anlæg, elektronik og serigrafi samt forretningsservice. Vi har flere virksomheder med stærke internationale profiler og er kendt for nyskabende, videntung industriel udvikling. Nærheden til Aalborgs forskningsog uddannelsesmiljø er helt central for vores erhvervsudvikling. En anden afgørende konkurrenceparameter er tilgængeligheden til højt kvalificeret arbejdskraft i regionen. Infrastrukturudvikling Pendlingsoplandene i Danmark øges til stadighed, fordi et udbygget motorvejsnet gør transporttiden kortere, og fordi danskerne i stigende grad er villige til at køre langt for at komme på arbejde. Motorvejsnettet er en vigtig forudsætning for den regionale specialisering og udviklingsmulighederne i de nordjyske byer. Motorvejsnær beliggenhed er derfor et vigtigt element i vores udviklingsmuligheder. Samtidig spiller jernbanen igen en vigtig rolle for Støvring by efter åbningen af stationen i 2003, fordi den øger vores pendlingsopland mod både nord og syd. Region Aalborg Samarbejdet Støvring Kommune har siden begyndelsen af 1990 erne deltaget aktivt i Region Aalborg Samarbejdet, et er- Mål hvervssam- arbejde, der Lokalby omfatter Aalborg Kommune og 11 omkringliggende Veggerby kommuner, alle med fælles arbejds- Kirketerp kraftopland. Samarbejdet baserer sig på en fælles vision om at skabe regional vækst og udvikling gennem et forpligtende Sønderup samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelsesog forskningsinstitutioner, det private erhvervsliv samt andre partnere i og uden for regionen. Region Aalborg Samarbejdet er oprindeligt startet som et samarbejde om erhvervsudvikling, men omfatter i dag også områderne turisme, kultur & fritid og kommunalt samarbejde. Landsby i landzone Kommunal struktur og forslag til Regionplan 2005 Med de kommende ændringer i den kommunale struktur reduceres antallet af kommuner i Nordjyllands Amt fra 27 til 9. Det giver naturligt anledning til en revurdering af regionplanens bymønster for den nordjyske region. Det er et af hovedtemaerne ved den forestående revision af regionplanen. Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Handlinger Hjedsbæk Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev Vi anser det for naturligt, at et nyt bymønster tager udgangspunkt i den nye kommuneinddeling der tegner sig. Målet må være, at hver ny kommune sikres en egnshovedby, som aktivt støttes i at udgøre en drivende kraft i lokal udvikling. I forslag til Regionplan 2005 lægges der op til dannelsen af fem egne med hver sin egnshovedby. En sådan struktur på tværs af kommunegrænser vil allerede inden starten vanskeliggøre udviklingen af de nye kommuner, der i givet fald ikke begunstiges med et egnshovedcenter. Det tager Byrådet stærkt afstand fra. arbejde for princippet om en regional struktur, hvor én kommune er én egn. arbejde for at Støvring får status som egnshovedby. styrke Støvring som erhvervs- og bosætningsby og styrke Suldrup, Øster Hornum og landsbyerne som bosætningsbyer. øve indflydelse på udarbejdelsen af Regionplan 2005 med henblik på at afsnittet om regional struktur og bymønster indrettes med respekt for den nye kommuneinddeling. overfor Amtsrådet argumentere for, at Støvring by får status som egnshovedby i Regionplan

8 Befolkning og boligbyggeri En befolkning i vækst Byrådet ønsker at Støvring Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune for alle aldersgrupper. Vi har gennem de sidste mange år oplevet en markant befolkningstilvækst. Fra 1970 til 2004 har der været en vækst på ca nye borgere, svarende til næsten 48 %. De seneste 5 år har væksten været ca. 5%. Befolkningsprognosen forudsiger, at tilvæksten i de kommende år vil fortsætte, men på et lavere niveau end i de seneste år (7% fra 2005 til 2015). I de kommende 11 år forventer vi en stigning i antallet af børn og unge. Antallet af personer i aldersgruppen fra 20 til 39 år forventes fastholdt mens gruppen af årige vil blive mindre. Gruppen af»ældre«erhvervsaktive mellem 40 og 59 år fastholder stort set den nuværende størrelse. Den mest markante stigning forventes at ske i antallet af personer i aldersgruppen fra 60 til 79 år. I aldersgruppen over 80 år bliver stigningen mindre. Bosætningsanalyse I 2004 har vi fået udarbejdet en bosætningsanalyse for at øge vores viden om, hvilke motiver der ligger til grund for flytning til og fra Støvring Kommune. Det er særligt de årige børnefamilier, som vælger Støvring Kommune, mens de unge flytter herfra. Mange af dem vender dog tilbage Befolkningsudvikling Støvring by og opland efter endt uddannelse. Tilflytterne har primært valgt ud fra følgende bosætningsstyrker og kvaliteter: Mere boligkvalitet for pengene Nærhed til naturen Nærhed til Aalborg Nærhed til motorvejen Gode indkøbsmuligheder Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder. Prioriteringen af de forskellige kvaliteter afhænger af interviewpersonernes alder. Fælles for aldersgrupperne er dog, at de lægger vægt på nærheden til motorvejen og til Aalborg med arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og en bred vifte af handels- og kulturtilbud.»de frie unge«for de årige er det særligt den mere etablerede del af de unge, som vælger Støvring Kommune. De lægger især vægt på: Lave huspriser God adgang til bynære naturområder Nærhed til motorvej og offentlige transportforbindelser Trygge boligområder med grønne om- råder og gode stiforbindelser. Børnefamilierne De mere etablerede familier vil også have fornuftige kvatratmeterpriser på boliger. Gruppen lægger imidlertid betydeligt større vægt på nærhed til naturen og på de æstetiske og arkitektoniske kvaliteter i boligområdet end den yngre aldersgruppe. De årige lægger først og fremmest vægt på: Boliger med udsigt til skov og flotte naturområder Udbygning af stisystemer til bynære naturområder suppleret med skovrejsning og naturgenopretning Trygge boligområder med grønne områder og gode stiforbindelser Godt serviceniveau i folkeskolen Gode lokale muligheder for dagligvareindkøb. 8

9 »De frie voksne«og de ældre Flyttehyppigheden over kommunegrænser er markant lavere for aldersgruppen over 60 år i forhold til yngre aldersgrupper. Flytninger i aldersgruppene mellem 60 og 75 år sker ofte på baggrund af et ønske om en mindre bolig. Flyttemotiverne er typisk: Mindre og mere overskuelig bolig med lille eller ingen have Central beliggenhed i forhold til indkøb og kollektiv trafik Ønske om alternative boligformer med mulighed for fællesskab med ligesindede. I aldersgruppen over 75 år begynder svigtende helbred og et øget behov for hjælp i hverdagen at få stor betydning for ønsket om en anden bolig. Aldersgruppen har behov for mindre, ældreegnede boliger, der kan udgøre rammen om et godt otium. Byudviklings- og boligpolitik Som uddannelsesby har Aalborg til stadighed mange unge børnefamilier, der overvejer at flytte ud af storbyen til de omkringliggende byer. Mål tilstræbe at opnå en befolkningsvækst på 0,5-1%. arbejde for et varieret boligudbud med hensyn til boligformer, beliggenheder og prisniveauer. sikre kvalitet i boligområderne, eksempelvis i form af sammenhængende og sikre vej- og stisystemer, integrerede grønne områder, nærhed til natur og god lokal dækning med børnepasningsmuligheder og skoler. gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier med erhvervsaktive voksne. sikre udbygning med almene ældreboliger i takt med at antallet af ældre stiger. arbejde for at udbuddet af sports-, fritids- og kulturaktiviteter forbedres. udarbejde en kulturhistorisk handlingsplan. Handlinger gennemføre byggemodninger i takt med behovet, så der til stadighed er et varieret udbud af salgsklare parcelhusgrunde til rådighed. udarbejde årlige befolkningsprognoser, så udviklingen kan følges tæt og der kan handles hurtigt. forøge markedsføringen af Støvring Kommune som attraktiv bosætningskommune. gennem en aktiv jordpolitik sikre erhvervelse af de nødvendige arealer til byudvikling. 9

10 Støvring Kommune har en meget fordelagtig placering ved motorvej og jernbane, tæt på Aalborg og inden for acceptabel transportafstand til Århus. Byrådet ønsker gennem en målrettet byudviklings- og boligpolitik at skabe de bedst mulige vilkår for bosætning for alle aldersgrupper i Støvring Kommune. Støvring by skal kunne tilbyde varierede boligområder og et højt privat og offentligt serviceniveau. I området omkring Mastrup Bæk fortsættes udbygningen med parcelhusgrunde med attraktiv landskabelig beliggenhed i et flot terræn. På arealerne øst for jernbanen skabes muligheder for udbygning med stationsnære boligområder med et tættere og mere bymæssigt præg i tilknytning til Støvring midtby. I lokalcentre og landsbyer suppleres med bosætningsmuligheder i mindre, overskuelige bysamfund og landlige omgivelser. Udarbejdelse af en kulturhistorisk handlingsplan skal medvirke til bevarelse af værdifulde kulturmiljøer i Støvring Kommune. Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i en registrering af bevaringsværdige bygninger og andre værdifulde kulturhistoriske spor. Støvring by Restrummelighed boliger B10 v. kirken 9 ha B7 v. Solvang 1 ha B11 og B8 v. Højdedraget 21 ha I ALT 31 ha Perspektivarealer boliger øst for banen, nord 29 ha syd for Nibevej 23 ha ved Buderupholmvej 32 ha I ALT 84 ha Boligbyggeri Perioden i starten af 90 erne var en stille periode inden for boligbyggeriet, hvor der overvejende blev bygget rækkehuse, mens der kun blev bygget få parcelhuse og ingen etageboliger. Fra 1996 begynder der igen at komme gang i parcelhusbyggeriet, mens byggeriet af rækkehuse mindskes. De seneste 7-8 år er der kommet gang i byggeriet af etageboliger i forbindelse med omdannelse og fornyelse af byområder i Støvring midtby har været et usædvanligt år, hvor der er blevet fuldført ikke færre end 173 boliger. Det gennemsnitlige boligbyggeri fra 1988 til 2003 har ligget på 44 boliger pr. år. Ser man på perioden fra 1997 til 2003 ligger gennemsnittet på 66 boliger pr. år. Område Boligtype Gns. pr. år Støvring by, nord Åben-lav 29 Tæt-lav 48 Etagebol. 76 I alt Støvring by, syd Åben-lav 204 Tæt-lav 96 Etagebol. 37 I alt Suldrup Åben-lav 21 Tæt-lav 30 Etagebol. 13 I alt 64 5 Øster Hornum Åben-lav 15 Tæt-lav 40 I alt 55 5 Kirketerp Åben-lav 1 0,1 Sønderup Åben-lav 1 0,1 Aarestrup Åben-lav 6 0,5 Hele kommunen Åben-lav 277 Tæt-lav 214 Etagebol. 126 I alt Hovedparten af boligbyggeriet har fundet sted i Støvring by, men også Suldrup og Øster Hornum har fået del i udbygningen. Ud over byomdannelsen i Støvring Midtby har udbygningen hovedsageligt fundet sted på Hulvejen. På Faktisk og forventet boligbyggeri fordelt på boligtyper 1988 til

11 nuværende tidspunkt er udbygningen startet på Højdedraget, og Blomstermarken er under udbygning. De kommende større udbygningsområder er en fortsættelse af udbygningen på Højdedraget samt en udbygning af arealet mellem kirken og jernbanen. Boligbyggeprogram Det samlede udlæg til boligformål i Støvring by er ca. 31 ha. Hertil kommer den restrummelighed, der findes i lokalcentrene og landsbyerne. I de udlagte boligområder i Støvring by er der plads til maksimalt 465 boliger. Det giver i gennemsnit mulighed for at opføre 39 boliger pr. år. Boligbyggeprogrammet viser et behov for at bygge over 600 boliger de næste 12 år. Det betyder, at Byrådet forventer et behov for at udlægge yderligere arealer til boligformål. Fremtidige udlæg skal ligge inden for perspektivområderne for udbygning med boliger. Det drejer sig om arealer syd for Nibevej øst for jernbanen og mellem Buderupholmvej og jernbanen. 11

12 Økonomi Byrådet ønsker at tilrettelægge den økonomiske politik, så sammenhængen mellem kommuneplan og budget styrkes. Det betyder at der skal være en nær sammenhæng mellem planlægningen på alle områder og tildelingen af økonomi til realisering af planerne. Den kommunale økonomi skal balancere på såvel kort som lang sigt. Vores samlede udgifter bliver derfor løbende vurderet og afvejet i forhold til indtægterne i form af skatter og brugerbetaling. Målet er at udnytte ressourcerne optimalt gennem en høj grad af økonomisk ansvarlighed i anvendelsen af skattekronerne både centralt og decentralt. Et af midlerne er anvendelse af kontraktstyring mellem Byrådet og den enkelte institution eller afdeling. Kontrakterne er en gensidigt forpligtende aftale mellem Byrådet og institutionen om de mål og krav, som stilles til institutionen, samt vilkårene for institutionens arbejde i kontraktperioden. Kontraktstyringen styrker den politiske styring af både den strategiske og langsigtede udvikling, og af den aktuelle indsats og økonomi. Den skærper rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen, og effektiviteten styrkes. Det konkrete arbejde med kontraktstyring blev indledt i 2002 og udbygges løbende. Det økonomiske råderum Grafen viser et index for den hidtidige og forventede udvikling i nettodriftsudgifter og beskatningsgrundlag pr. indbygger. Vi vil opretholde kommunens kassebeholdning for fortsat at sikre økonomisk handlekraft. Målet er en gennemsnitlig årlig kassebeholdning på minimum 25 mio. kr. Taksterne på kommunale ydelser som f.eks. spildevand og renovation fastsættes, så der i så høj grad som muligt er sammenhæng mellem forbrug og pris for den enkelte borger. Byrådet afstår generelt fra at leje og lease ejendomme, maskiner og anlæg, bl.a. fordi omkostningerne ved disse finansieringsformer er for store. Udgifter Vores driftsudgifter udgør i 2005 ca. 535 mill. kr. Af disse udgør lønudgifter i alt 273 mill. kr., svarende til 51 %. Det er den daglige drift, som udgør langt den største udgift på det kommunale budget. De største udgiftsområder er folkeskoler med SFO, børnepasning, ældre, handicappede, offentlig forsørgelse og administration. Anlægsudgifter varierer fra år til år. I årene udgør anlægsudgifterne i gennemsnit 28 mill. kr. pr. år. Vi vil forbedre den økonomiske planlægning af større investeringer ved at udarbejde en oversigt over investeringsønsker i den kommende planperiode frem til Forskellen mellem beskatningsgrundlaget og nettodriftsudgifterne forventes at fortsætte på det niveau, vi kender i dag. Det betyder, at det nuværende udgiftspres bliver fastholdt i de kommende år. Kun gennem fokus på at begrænse nettodriftsudgifterne kan vi fastholde vores anlægsbudget på det nuværende høje niveau. Indtægter På indtægtssiden er skatterne vores væsentligste indtægtskilde. Skatter udgør samlet set 344 mill. kr. i Indkomstskatten udgør 308 mill. kr., mens øvrige skatter som ejendomsværdiskatter, grundskyld, selskabsskatter m.v. udgør 36 mill. kr. Refusioner og generelle tilskud fra staten udgør ligeledes en væsentlig del af kommunes samlede indtægter med henholdsvis 240 mill. kr. og 69 mill. kr. Også brugerbetaling er en vigtig indtægtskilde for kommunen. Kassebeholdning

13 Service, befolkning og økonomi De senere års udbygning inden for erhverv og bosætning har betydet en vækst i de kommunale udgifter og indtægter. Det er en udvikling vi ønsker at fortsætte. Befolkningstilvæksten har været markant i de senere år. Og befolkningsprognosen viser, at kommunens indbyggertal forventes at vokse med ca. 700 personer frem til år En fortsat stigning i befolkningstallet forudsætter en udbygning af de eksisterende erhvervs- og boligområder. Byrådet ønsker gennem fremsynede beslutninger og kommunale investeringer at underbygge og udnytte vækstpotentialet, når det er til stede. Vækst i indbyggertallet øger behovet for kapacitet på eksempelvis skoleområdet, børnepasning og ældreområdet. Kapacitetstilpasninger på serviceområderne er en vigtig forudsætning for, at borgerne oplever at kvaliteten i den kommunale service fastholdes. Vækst i den kommunale økonomi handler både om stigninger i indtægter og i udgifter. I de kommende år forventes en tilvækst i andelen af børn og unge og af personer over 60 år. Det vil resultere i øgede udgifter for at kunne stille de nødvendige serviceydelser til rådighed for disse aldersgrupper. Samtidig forventes andelen af erhvervsaktive at være stabil i årene fremover. Væksten er allerede godt i gang. Indtil videre er det især de unge ældre, vi får flere af. Stigningen i aldersgruppen over 75 år forventes først rigtigt at slå igennem omkring år Fremtiden Kommunens økonomi ser ud til i de kommende år fortsat at være sund ikke mindst pga. den forventede vækst. En fortsat sund økonomi forudsætter generelt, at vi ikke øger det nuværende serviceniveau, da udgifterne på især ældre- og skoleområdet vil stige væsentligt i de kommende år. Kommunens økonomi vil derfor fortsat være presset. Hvis det lykkes at fastholde en erhvervs- og befolkningsmæssig vækst vil også skatteindtægterne stige. Det vil skabe grundlag for, at vi kan fastholde skatte- og serviceniveauet selv med de øgede udgifter på ældre- og skoleområdet. Mål Handlinger opretholde en gennemsnitlig årlig kassebeholdning på minimum 25 mill. kr. fastholde et højt niveau på anlægsbudgettet niveau 2005 brutto 28 mill. kr. nedbringe den langfristede gæld år for år undtaget låntagning til jordkøb. ved salg af jord yde ekstraordinære afdrag på jordlån. ved hvert års budgetlægning udarbejde en oversigt over større investeringer de kommende 12 år. fortsat udvikle brugen af kontraktstyring for at opnå en effektiv udnyttelse af de kommunale ressourcer. justere tildelingen af ressourcer på serviceområderne i forhold til udviklingen i antallet af borgere. 13

14 Samlet handlingsoversigt De enkelte kapitler i kommuneplanens første halvdel hovedstrukturen omfatter en boks med Byrådets mål for området og en boks med Byrådets handlinger. På næste side er alle handlinger, som indebærer større anlægsinvesteringer, opstillet i en samlet tidsoversigt. Oversigten er opdelt i fire byrådsperioder: den resterende byrådsperiode , første byrådsperiode i Rebild Kommune , anden byrådsperiode i Rebild Kommune og begyndelsen på tredje byrådsperiode i Rebild Kommune Som det fremgår, er der tale om en række løbende projekter, som forudsætter, at der hvert år afsættes ressourcer til at gennemføre indsatsen. Det gælder eksempelvis modernisering af skoler, renovering af kloaksystemer o.lign. Derudover er der en lang række planlægnings- og anlægsopgaver, som fortrinsvis ønskes gennemført i de kommende 5 år. Sammenhæng mellem kommuneplan og budget Handlingsoversigten vil løbende indgå i vores budgetlægning. Det sker for at skabe en klar sammenhæng mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen og dermed sikre, at kommuneplanens visioner, mål og handlinger bliver realiseret. 14

15 Påtænkte større anlægsinvesteringer i de kommende byrådsperioder Befolkning og boligbyggeri Gennemføre byggemodninger løbende Erhverve nødvendige arealer til byudvikling Byudvikling og byomdannelse Udarbejde overordnet byudviklingsplan for Støvring by Udbygge Mastruphallen med endnu en idrætshal Udflytte materielgården Udlægge areal til idrætsformål i Støvring by Samlet plan for det grønne område omkring Mastrup Ådal Detailhandel Skabe gode og attraktive byrum og dermed et godt handelsmiljø Udarbejde en plan for et nyt centertorv i Støvring by Det åbne land Plan for bevaringsværdige kulturmiljøer Trafik og veje Overordnet trafikplan for Støvring by Forlægning af Nibevej Omlægning af strækningen Hobrovej Nord - Nørre Allé - Vestre Primærvej Anlægge en ny overordnet vejforbindelse til nye boligudbygningsområder øst for jernbanen Forlænge Juelstrupparkens forløb mod nord Anlægge cykelstier syd for Øster Hornum og mellem Støvring og Gravlev Anlægge cykelstier mellem Støvring og Sørup samt mellem Ø. Hornum og Guldbæk Agenda 21 Udarbejde en plan for Agenda 21 Forsyningsforhold Renovere spildevandsanlæg (kloakrør) Børn og unge Gennemføre modernisering af skolerne Udarbejde en moderniseringsplan for børnehaverne De ældre Udbygge med ældreboliger Etablere et dagcenter for demente Kultur og fritid Etablere to nye boldbaner i idrætsområdet ved Mastrupvej Modernisere og udbygge Stubhuset 15

16 Erhverv Den erhvervsmæssige udvikling i Støvring Kommune har været omfattet af en god stabil vækst gennem en længere årrække. Der er skabt 600 arbejdspladser i de seneste 5 år, indpendlingen er steget med 16% fra , og erhvervs- og beskæftigelsesprocenten er den højeste i Nordjyllands Amt. Erhvervslivet i Støvring Kommune er kendetegnet ved en stor branchemæssig spredning indenfor både håndværk og industri og omfatter såvel mere traditionelle erhverv som højteknologiske virksomheder med internationale profiler. Erhvervsudviklingen i Støvring Kommune er på mange måder betinget af den globale udvikling. Derfor lægger Byrådet stor vægt på det regionale erhvervssamarbejde i Region Aalborg. Et stærkt regionalt erhvervssamarbejde er en absolut forudsætning for fremtidig erhvervsmæssig fremgang. Med årene er indsatsen blevet yderligere styrket. Erhvervsstruktur Både antallet af beskæftigede og antallet af arbejdspladser har været støt stigende i Støvring Kommune. Hvis man sammenligner med udviklingen i de øvrige himmerlandske kommuner er det tydeligt, at den procentvise fremgang i antallet af arbejdspladser har været størst i vores kommune. I faktiske tal ligger væksten i antallet af arbejdspladser på linie med Hobro Kommune. Vores fire største brancher er jernog metalindustri, sociale institutioner, bygge & anlæg samt landbrug mv. Også undervisning og forretningsservice har et betydeligt antal arbejdspladser. Væksten har især fundet sted inden for jern- og metalindustrien, sociale institutioner, bygge & anlæg og forretningsservice, mens der har været et fald i antallet af arbejdspladser inden for landbrug mv. Erhvervs- og udviklingsrådet Byrådet har nedsat Erhvervs- og Udviklingsrådet med det formål at skabe øget vækst og udvikling for eksisterende og nye virksomheder i Støvring Kommune. Erhvervs- og Udviklingsrådet består af 11 medlemmer, hvoraf 8 medlemmer udpeges af organisationer, foreninger og Byrådet. Tre medlemmer vælges personligt på rådets årsmøde. Til Erhvervs- og Udviklingsrådet er knyttet et Erhvervs- og Udviklingskontor, som bl.a. har til opgave at rådgive virksomheder og at inspirere iværksættere til udvikling og afprøvning af idéer og initiativer. Nye initiativer Erhvervs- og Udviklingsrådet har etableret et Opfinder Forum, der har til formål at rådgive opfindere og guide dem videre til relevante kommercielle partnere. Private erhvervsdrivende har startet et Vækstcenter, der henvender sig til nystartede samt små igangværende virksomheder, der har brug for et netværk og kan se fordelen i et fysisk fællesskab. Ved et sådant lokalefællesskab kan der stilles faciliteter til rådighed, som normalt ville være kostbare for den enkelte virksomhed at etablere. Initiativerne er vigtige for Støvring Kommune. De er medvirkende til at skabe nye arbejdspladser og samtidig tiltrække nye virksomheder og idéer, der kan danne grundlag for en fremtidig vækst. Samarbejde og netværk En vigtig del af erhvervspolitikken drejer sig om at deltage og yde en indsats i regionale erhvervs-, kulturog turismepolitiske samarbejder bl.a. i Region Aalborg. Formålet med Region Aalborg Samarbejdet er at skabe regional vækst og udvikling gennem et forpligtende samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelses- og Arbejdspladser Udviklingen i antallet af arbejdspladser i 10 himmerlandske kommuner fra 1993 til Index 100 = Det ses tydeligt, at Støvring Kommune de seneste år har haft den største procentvise vækst i antallet af arbejdspladser. Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for de 8 største brancher i Støvring Kommune fra 1993 til Især jern- og metalindustrien, forretningsservice, sociale institutioner og bygge & anlæg har haft fremgang. 16

17 forskningsinstitutioner og privat erhvervsliv samt andre partnere i og uden for regionen. Region Aalborg Samarbejdet har fire strategiske indsatsområder som ramme for projektarbejdet: Erhvervsudvikling Turisme Kultur & fritid Øvrige kommunale samarbejder Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Antallet af beskæftigede, arbejdspladser og personer der pendler i 1993, 1998 og 2003 Mål tilstræbe en målrettet udvikling med erhvervsmæssig vækst, der understøtter Støvring Kommunes grundlag for at være attraktiv for erhvervslokalisering og -udvikling. fremme arbejdet med at udvikle attraktive erhvervsog udviklingsmiljøer samt understøtte de eksisterende virksomheders vækst og udvikling. støtte vækstmiljøer for erhverv både for opfindere, iværksættere og nyetablerede. udvikle mulighederne for at styrke Støvring som»iværksættercentrum«. styrke Støvring Kommunes profil som en vækstorienteret erhvervskommune overfor potentielle tilflyttende virksomheder. deltage forpligtende, aktivt og målrettet i det regionale erhvervspolitiske samarbejde i Region Aalborg. Handlinger styrke eksisterende virksomheders muligheder for at deltage i lokale og regionale udviklingsprojekter med udgangspunkt i virksomhedernes behov. arbejde for at påvirke eksisterende virksomheders rammebetingelser med henblik på at forbedre deres udviklingsmuligheder. understøtte og udbygge vækstcenteridéen i samarbejde med lokale aktører. styrke ErhvervsForums (under Region Aalborg Samarbejdet) arbejde gennem deltagelse i udvalgte projekter. markedsføre attraktive erhvervsområder og den positive udvikling i kommunens eksisterende virksomheder. bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale institutioner. arbejde for at skabe et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Nordjylland med henblik på at etablere flere praktikpladser i virksomhederne. understøtte en fortsat udbygning af virksomhedernes samarbejde med Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner i Nordjylland. løbende sikre et udbud af salgsklar erhvervsjord i Støvring, Suldrup og Øster Hornum. aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte samarbejdet mellem kultur og erhverv i overensstemmelse med intentionerne i den regionale kulturaftale. 17

18 Nye erhvervsområder Etableringen af erhvervsområdet»juelstrupparken«til produktions- og servicevirksomheder ved motorvejen i 1991 har vist sig at være en rigtig strategi, der har haft stor betydning for tilvæksten i arbejdspladser. Juelstrupparken har trukket nye virksomheder til kommunen. Beliggenheden, der giver hurtige transportveje til kunderne og nem adgang for medarbejdere og leverandører, har for nogen været afgørende. For andre er det synligheden i en sådan beliggenhed, der har særlig værdi. Vi har i 2003 udlagt et nyt erhvervsområde,»erhvervspark Nord«, der primært sigter på tiltrækning af vidensbaserede servicevirksomheder med ønske om beliggenhed i smukke, rolige, grønne omgivelser. Etableringen af Juelstrupparken har betydet, at det er blevet meget sværere at sælge erhvervsjord i erhvervsområdet mellem jernbanen og Hobrovej. Det er derfor på længere sigt Byrådets ønske at anvende den resterende del af området mod syd til boligformål. Arealudlæg Byrådet har udlagt arealer til egentlige erhvervsformål i Støvring by og til lokale erhvervsformål i Suldrup og Øster Hornum. Udlæggene til erhvervsformål i Støvring by omfatter i alt ca. 33 ha. fordelt på tre forskellige lokaliteter i byen. Det forventes at dække behovet i de kommende 12 år. Kommuneplanen indeholder også udlæg af perspektivarealer til erhvervsformål. Det er vores hensigt, at perspektivarealerne skal inddrages til erhvervsudvikling, når arealerne i de nuværende udlæg er opbrugt. Perspektivarealerne er beliggende ved Erhvervsformål Erhverv - Perspektivområde E4 E3 motorvejen et nord for Hjedsbækvej (1. prioritet) og et syd for Nibevej (2. prioritet). Godt grundlag Den positive erhvervsudvikling og de mange igangværende initiativer danner et godt grundlag for en fortsat erhvervsmæssig vækst. Fremover vil væsentlige forudsætninger for erhvervsmæssig udvikling fortsat være ny viden, kvalifice- E1 E1 E7 Støvring by E5 E2 Rummelighed erhverv E5 Juelstrupparken 13,5 ha E2 Buderupholm 5,6 ha E7 v. motorvej nord 13,8 ha I ALT 32,9 ha Perspektivdel erhverv E1 Ved Støvring kirke 4,4 ha Juelstrupparken nord 41,6 ha I ALT 46,0 ha Støvring Målforhold 1: E1 E2 E5 18

19 Suldrup Målforhold: 1: E30 ret arbejdskraft samt effektive fysiske og elektroniske motorveje. Derfor lægger vi stor vægt på: at understøtte et udvidet samarbejde mellem lokale virksomheder og de regionale videns-miljøer herunder især Aalborg Universitet, at udvikle nye, attraktive erhvervsområder, og at arbejde for en udbygning af ITinfrastrukturen. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører ændringer af opgavefordelingen på erhvervsområdet: Der dannes regionale vækstfora, som skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier. Kommunerne repræsenteres i de regionale vækstfora sammen med det lokale erhvervsliv, vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Lokal erhvervsservice forankres i kommunerne. Øster Hornum E40 E40 Målforhold : 1:

20 Byudvikling og byomdannelse Støvring by opstod i sin tid på det sted, hvor Viborgvejen stødte ind i Aalborg-Hobrovejen, og blev som sådan skabt af landevejstrafikken. Åbningen af jernbanestationen i 1869 styrkede byens eksistensgrundlag. Frem til 1940 erne fandt byvæksten især sted langs hovedlandevejene og andre veje, som forbandt by og land. Igennem 1950 erne blev arealerne imellem vejene udfyldt med yderligere boligbebyggelse en udvikling som for alvor tog fart i 60 erne og 70 erne. Fra 1960 til 1970 gennemgik byens indbyggertal noget nær en fordobling til godt indbyggere. Syd for Støvring by opstod i 1960 erne en ny bydannelse på arealerne mod Buderupholm. Det blev grundlaget for udbygning med erhvervsområdet mellem Hobrovej og jernbanen, som tog fart gennem 1970 erne og 80 erne. I de seneste 20 år er udviklingen især sket i form af udbygning med boliger, institutioner og erhverv i Støvrings sydlige del, godt hjulpet på vej af etableringen af motorvejen. Støvring bys udvikling har således helt fra starten været stærkt præget af den centrale beliggenhed for transport til og fra Aalborg. Visionen Byrådets vision er at styrke Støvring by yderligere som en by, der tilbyder attraktive muligheder for bosætning og erhvervsudvikling i det regionale netværk af byer omkring Aalborg. Vi vil arbejde for at gøre Støvring by kendt for: Velfungerende boligområder, gode jobmuligheder og effektive transportsystemer, der giver optimal adgang til faciliteter og tilbud i regionen. Et attraktivt handelsmiljø med et bredt sortiment, et rart bymiljø og moderne butikker. En by, hvor nærhed og adgang til naturen er i højsædet, og hvor den grønne kile indgår som karakterskabende element i bystrukturen. En by, hvor der satses på at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet. Hovedudfordringer Støvring bys udvikling er kommet til et punkt, hvor der er et behov for at træffe princippielle beslutninger for en lang række forhold. Følgende udfordringer og problemstillinger trænger sig på: Behov for nye arealudlæg, der kan rumme byvæksten til boligformål de kommende 25 år. Arealressourcerne til boligformål Boligområde Erhvervsområde Offentlige områder Centerområde Nye byudviklingsområder Drikkevandsinteresser Lavbundsområde Regionalt naturområde Nye trafikveje Naturgasledning 2. Prioritering/ Tidsrækkefølge bliver i de kommende år opbrugt inden for den nuværende bystruktur. Behov for sikring af arealer til erhvervsudvikling i et langsigtet perspektiv. Arealerne langs motorvejen er attraktive til erhvervsformål og bør derfor reserveres til det. Udbygning af den overordnede infrastruktur med henblik på at skabe rummelighed til fortsat byvækst. Behov for udlæg af et nyt område til idrætsformål. Rummeligheden til udbygning af idrætsfaciliteterne i takt med be- Idrætsformål 2. Planlægningszone for ny Nibevej

21 Støvring folkningstilvæksten er tæt på at være opbrugt i området ved Mastrupvej. Der er således behov for at udlægge et areal, der kan rumme faciliteter til idrætsformål i et langsigtet perspektiv. Styrkelse og udbygning af byens grønne struktur. Herigennem skal byens værdi som bosætningsby styrkes yderligere. Behov for at skabe et mere sammenhængende handelsmiljø i midtbyen. Herigennem styrkes handelslivets muligheder for at fastholde mest mulig handel lokalt. Byomdannelse og byforskønnelse af midtbyen fortsættes. Bymodel for Støvring Byrådet har som led i arbejdet med kommuneplanen fastlagt en»bymodel for Støvring by«. Formålet er at lægge en samlet plan for den langsigtede byudvikling, som skaber løsninger for de førnævnte problemstillinger og udfordringer. Støvring bys nuværende udstrækning er afgrænset af motorvejen mod vest, Nørre Allé mod nord, jernbanen mod øst og Nibevej mod syd. Inden for afgrænsningen vil arealressourcerne til de fleste byformål blive opbrugt inden for en kortere årrække. Derfor er det nødvendigt at fastlægge en ny bymodel, hvor byvæksten fortsætter på den anden side af en eller flere af disse barrierer. Barrierer og begrænsninger Mulighederne for byudvikling omkring Støvring by begrænses af forskellige landskabelige, naturmæssige og tekniske forhold, som udgør forudsætningerne for en langsigtet bymodel. Arealerne syd for Nibevej/ Buderupholmvej udgør et stort samlet område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelse af grundvandet har høj prioritet. Byudviklingsmulighederne i området skal afvejes i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Mod vest skal en zone på 300 m på begge sider af motorvejen friholdes for byudvikling af hensyn til landskabelige interesser og støjpåvirkningen af f.eks. boliger. På den baggrund er det ikke hensigtsmæssigt at satse på byudvikling vest for motorvejen. Mod nord bliver afstanden mellem jernbanen og motorvejen stadig mindre. Samtidig begrænses anvendelsesmulighederne for arealet nord Mål styrke Støvring bys rolle som egnshovedby og kraftcenter for kommunens udvikling. på baggrund af en langsigtet samlet planlægning skabe grundlag for udbygning af Støvring by med boliger, offentlige formål, erhverv og fritidsfaciliteter. skabe rum og muligheder for et varieret udvalg af boliger. udlægge arealet mellem Buderupholmvej og jernbanen til boligformål. styrke den grønne struktur i Støvring by gennem opprioritering og udvidelse af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal. sikre attraktive erhvervsarealer i tilknytning til motorvejen. skabe rum for gode idrætsfaciliteter i Støvring by på langt sigt. styrke midtbyen som et levende og attraktivt handelsmiljø for byens og oplandets borgere. styrke mulighederne for at bygge flere boliger, kultur- og fritidstilbud, butikker og kontor- og serviceerhverv i midtbyen. Handlinger bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale institutioner. lave en overordnet byudviklingsplan for at fastlægge en sammenhængende bystruktur, hvor nye bydele mod syd og øst indgår som naturlige og velintegrerede dele af Støvring by. planlægge for anvendelse af arealet mellem Budrupholmvej og jernbanen til boligformål herunder nedlægge skydebanen og afveje interesserne i forhold til beskyttelse af drikkevandet og naturværdierne. lave en samlet plan for indretning, pleje og anvendelse af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal. fortsætte udbygningen med erhvervsområder i tilknytning til motorvejen. udbygge Mastruphallen med endnu en idrætshal. tage initiativer til udflytning af materielgården til en mere egnet placering i et erhvervsområde. udlægge et nyt område til idrætsformål ved Støvring by. arbejde på at realisere midtbyplanen og den byarkitektoniske vejledning i Støvring. tage initiativer til realisering af ønsket om et Byens Torv på hjørnet af Jernbanegade og Hobrovej. 21

22 for Nørre Allé af en 100 m beskyttelseszone omkring en naturgasledning på stedet. Samlet set er mulighederne for byudvikling mod nord således stærkt begrænsede. På arealerne øst for jernbanen er der ingen arealinteresser, der forhindrer byudvikling ud til lavbundsarealerne ved Lindenborg Ådal. Nordjyllands Amt arbejder med planer om at gennemføre en fredning af arealerne i ådalen med det formål at opprioritere naturbeskyttelses- og landskabsinteresserne. Dermed øges områdets værdi som et meget attraktivt bynært naturområde i byens østlige del. Bæredygtig byudvikling Agenda 21 Det overordnede formål med planloven er at»sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.«en vigtig del af formålet med byplanlægningen er således at skabe rammer for en byudvikling, der i størst mulig omfang tager hensyn til naturressourcerne. Arealerne øst for banen vil medvirke til at Støvring by opnår en mere cirkulær byform, som giver alle bydele mindst mulig transportafstand til byens center. Med den centernære beliggenhed vil det være oplagt at skabe en bydel, der rummer etageboligbyggeri tæt på banen og åben/lav byggeri på arealerne længst mod øst. Udbygningsområder Strategien for byudvikling er at fortsætte udbygningen i de udlagte boligområder, erhvervsområder og offentlige områder, som er markeret på kortet side 20 med prioritet 1. Samtidig planlægges der for videre byudvikling til boligformål øst for jernbanen, på arealerne mod Buderupholm og syd for Nibevej. Det er vores hensigt at planlægge for den langsigtede byudvikling til erhvervsformål i tilknytning til motorvejen. Syd for Nibevej og vest for fredningen af Mastrup Ådal udlægges arealer til idrætsformål, når arealressourcerne er opbrugt i området mellem Mastrupvej og Hobrovej (se oversigtskortet). Herimellem vil der også være mulighed for at udnytte nogle arealer til tæt/lav boligbyggeri. Det giver en kompakt og høj udnyttelse af arealerne, som er arealbesparende. Endelig vil byudvikling øst for jernbanen understøtte brugen af den kollektive trafik til og fra Støvring. Arealerne syd for Nibevej vil medvirke til at Støvring by opnår en mere langstrakt byform, hvorved transportafstanden til byens center bliver stor sammenlignet med andre bydele. Byudvikling syd for Nibevej vil understøtte brugen af personbil også til interne ture i Støvring by pga. afstanden til byens servicefaciliteter. Byudvikling syd for Nibevej forudsætter, at der tages hensyn til drikkevandsinteresserne. Grøn struktur Et vigtigt element i bymodellen er, at de grønne områder i forbindelse med Mastrup Ådal skal styrkes som en karakterskabende grøn kile i bystrukturen. Den grønne kile udgør i høj grad de nære rekreative områder, som er en vigtig kvalitet ved boligområderne i Støvring by. Det er hensigten at fortsætte integrationen af nye byudviklingsområder med Mastrup Ådal for derved at kunne indbygge væsentlige naturmæssige og landskabsmæssige kvaliteter i boligområderne. Boligudbygning Som kortet side 20 viser ønsker vi i Byrådet at sprede udbygningen med boliger i tre retninger. Formålet er, at vi dermed kan skabe nye boligområder som henvender sig til forskellige målgrupper. Øst for jernbanen Arealernenes center- og stationsnære beliggenhed indbyder til, at der bygges tættere og højere ved banen og mere åbent og lavt længere mod øst. Det giver mulighed for en blanding af etageboliger, rækkehuse og parcelhuse. Tæt bebyggelse giver en god udnyttelse af arealerne og større indtægter til kommunen, og det vil medvirke til at skabe det økonomiske grundlag for de nødvendige investeringer i jernbanekrydsninger, veje og stier, som skal forbinde området med resten af byen. Områdets beliggenhed giver optimale transportmuligheder med nem adgang til både kollektiv trafik, motorvej og byens stisystemer. Samtidig er det tæt på smuk natur og flot landskab i Lindenborg Ådal. Gennem en byudviklings- og landskabsplan for området vil mange af boligerne kunne opnå forbindelse til væsentlige landskabs- og naturkvaliteter. Mod Buderupholm Arealerne mod Buderupholm er et kuperet og meget smukt landskab, hvor boliger vil få en fantastisk udsigt over Lindenborg Ådal og nem adgang til Rold Skov. Her er det oplagt at udstykke parcelhusgrunde. Baggrunden for Byrådets ønske om at ændre anvendelsen af området fra erhverv til boligformål er, at der siden etableringen af Juelstrupparken har være meget lille interesse for ud- 22

KOMMUNEPLAN 2005 STØVRING KOMMUNE. - for kvalitet og udvikling. Oktober 2005

KOMMUNEPLAN 2005 STØVRING KOMMUNE. - for kvalitet og udvikling. Oktober 2005 KOMMUNEPLAN 2005 Oktober 2005 STØVRING KOMMUNE - for kvalitet og udvikling STØVRING KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 HOVEDSTRUKTUR Rolle & Udvikling Den overordnede strategi... 4 Støvrings regionale

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. OVERORDNEDE RAMMER 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Byggegrund med direkte adgang til naturskønne omgivelser Ledig byggegrund til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder. Dato

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED Kommuneplan 2013 Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Maj 2012 Indledning Forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 skal der

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021

Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere