KOMMUNEPLAN 2005 STØVRING KOMMUNE. - for kvalitet og udvikling. Oktober 2005

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 2005 Oktober 2005 STØVRING KOMMUNE - for kvalitet og udvikling

2 STØVRING KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 HOVEDSTRUKTUR Rolle & Udvikling Den overordnede strategi... 4 Støvrings regionale rolle... 6 Befolkning og boligbyggeri... 8 Økonomi Erhverv By & Land Byudvikling og byomdannelse Detailhandel Landsbyerne Det åbne land Teknik & Miljø Trafik og veje Kollektiv trafik Agenda Forsyningsforhold Mennesker & Service Børn og unge De voksne De ældre Kultur og fritid RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Rammernes opbygning Fælles rammer Støvring Suldrup Øster Hornum Landsbyerne Landområderne... 98

3 Forord Byrådet fremlægger hermed Kommuneplan 2005 for Støvring Kommune. Kommuneplanen er et overblik over de visioner, målsætninger og handlinger, som byrådet ønsker skal lægge til grund for både kommunale og private initiativer. Formålet er at sikre fortsat udvikling og vækst i Støvring Kommune i den kommende byrådsperiode og i de næste 12 år. Kommuneplanen er blevet til i en proces, som startede med udarbejdelsen af Planstrategi 2003 og som i sommeren 2005 har udmøntet sig i en offentlig debat om forslag til Kommuneplan Arbejdet har således samlet set strakt sig over to år og har været en kærkommen lejlighed til at gøre status, at gennemføre en bred offentlig debat og få et samlet overblik over kommunens mange aktiviteter. Kommuneplan 2005 har også været et led i Byrådets forberedelse til tiden efter den 1. januar 2007, hvor vi bliver en del af Rebild Kommune. Gennem Kommuneplan 2005 har vi givet vores bud på, hvilke udviklingsmuligheder og potentialer vi ser for vores område på både kort og langt sigt. Vi har naturligvis undladt at formulere visioner og ønsker for den nye kommune - den opgave vil ligge hos det Byråd, der bliver valgt i november Dog har vi inddraget det politiske grundlag for sammenlægningen, der er vedtaget i de tre kommuners byråd. Samtidig har vi i de relevante afsnit kort skitseret, hvilke nye opgaver kommunerne for- ventes at få som følge af kommunalreformen. Det er Byrådets vision, at vi med den nye kommuneplan styrker den vækst i befolkningen og på erhvervsområdet, som Støvring Kommune har oplevet i de sidste ti år. Vi skal kendes på kvalitet og udvikling, og borgerne skal have tilbud om en mangfoldig vifte af kulturelle og personlige udfoldelsesmuligheder. Der skal laves en overordnet byudviklingsplan for Støvring by, der styrker byens rolle som egnshovedby og kraftcenter for områdets udvikling. En vigtig del af arbejdet med kommuneplanen har foregået i dialog med borgerne. Vi har afholdt en række frugtbare møder, hvor vi har fået et værdifuldt input og vigtig viden om borgernes ønsker: udviklingsværksteder med repræsentanter for kommunens landsbyer og lokalcentre, et dialogmøde med interessenter i området omkring Mastruplund, en workshop om den langsigtede udvikling af Støvring by og et offentligt borgermøde. Mange har valgt at kommentere og fremsætte forbedringsforslag til kommuneplanen i offentlighedsfasen. Det har således været en god og konstruktiv dialog. Byrådet vil gerne sende en tak til alle som har har ydet et bidrag. Kommuneplanen er delt op i to dele; en hovedstruktur, der i tekst, grafik og billeder beskriver vores mål og handlinger på kommunens forskellige aktivitetsområder, samt en rammedel, der indeholder Byrådets retningslinier for den fysiske arealanvendelse rundt omkring i kommunen. Byrådet ser frem til det videre arbejde med at realisere kommuneplanens visioner, mål og handlinger. Også i den sammenhæng ser vi frem til og arbejder for stor offentlig interesse og engagement. Med venlig hilsen Anny Winther Borgmester

4 Den overordnede strategi Støvring Kommunes position som vækstkommune er det helt centrale udgangspunkt for den strategi, Byrådet har lagt for kommunens udvikling. I forbindelse med arbejdet med Planstrategien i 2003 formulerede vi følgende vision for kommunen: Vision Støvring Kommune vil frem mod år 2010 være kendetegnet ved såvel erhvervsmæssig som befolkningsmæssig vækst, hvor der er sikret kulturel og personlig mangfoldighed for borgerne, samt udvikling og kvalitet i den kommunale opgavevaretagelse Den store udfordring som vækstkommune er at finde den rette balance mellem på den ene side at gribe mulighederne i væksten, mens de er der, på den anden side at sikre, at udviklingens høje tempo ikke går ud over kvaliteten i kommunens opgaveløsning. Det stiller store krav til vores indsats; tilbuddene til børnepasning skal løbende tilpasses det stigende antal Oplandsbyer Bosætning & nærhed Detailhandel Udvikling & modernisering Erhvervsudvikling Iværksætterånd & internationalt udsyn Støvring Kommune Vækst og kvalitet Langsigtet byudvikling Støvring som egnshovedby indbyggere, skoler og ældrecentre skal have tilstrækkelig kapacitet, der skal sikres nye områder til boligbyggeri osv. Det er Byrådets mål at planlægge, så vi støtter op om væksten uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores målsætninger I Planstrategi 2003 formulerede vi en række overordnede målsætninger, der tilsammen giver et billede af den retning, Byrådet vil arbejde for at Støvring Kommune skal udvikle sig i. Målsætningerne udgør en vigtig ramme for arbejdet med denne kommuneplan. Styrker og udfordringer Støvring Kommune har mange stærke sider, som vi skal trække på i den fremtidige indsats for at sikre væksten. Men vi står samtidig overfor en række udfordringer, bl.a. som følge af befolkningsudviklingen. Befolkningsprognoserne viser, at kommunen får flere skoleelever, og at antallet af ældre vil stige. Det vil Økonomi Bæredygtighed & godt købmandsskab Kultur & Fritid Gode rammevilkår & mangfoldighed af aktiviteter Trafik Gode forbindelser lokalt & regionalt Offentlig service Kvalitet i børnepasning, skoler og ældrepleje skabe et øget pres på den kommunale service på både skole- og ældreområdet. Målsætninger Støvring Kommune tilstræber en målrettet udvikling med erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst. Støvring Kommune skal som helhed være miljømæssigt bæredygtig, hvor Støvring Kommune som virksomhed vil vise et godt eksempel. Støvring Kommune skal være et godt sted at bo og attraktiv for erhvervslokalisering og -udvikling. Byrådet vil styrke samspillet mellem land og by. Byrådet vil skabe overensstemmelse mellem borgernes behov, serviceniveauet og den kommunale økonomi. 4

5 Samtidig kan det blive en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft til kommunens mange virksomheder. Det skyldes bl.a. at ungdomsårgangene netop nu er meget små, og at der derfor er relativt få nyuddannede at tage af. Samtidig stiger gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive, hvilket igen øger konkurrencen om den højt kvalificerede arbejdskraft. Men også de generelle udviklingstendenser på erhvervsområdet spiller en vigtig rolle. I dag konkurrerer man på et globalt marked, og produktionsvirksomheder flyttes i stigende grad til lande med lavere lønninger end de danske. Skal danske virksomheder klare sig i den globale konkurrence er kodeordene kvalitet, udvikling og viden. Støvring Kommune har her et godt udgangspunkt i kraft af vores stærke erhvervsprofil og vores nærhed til Aalborgs forsknings- og udviklingsmiljø. Vi har allerede en række videntunge og nyskabende Stærke sider God geografisk placering - tæt på regionscentret Bred og varieret erhvervsstruktur Stærkt erhvervs- og handelsliv God tiltrækningskraft på både boliger og erhverv Varieret og attraktivt udbud af byggemuligheder Gode og nære rekreative områder Kort afstand til store naturområder såsom Rold Skov, Rebild Bakker, Limfjorden m.v. Motorvej, nærbane og bus - gode trafikale forbindelser mod nord og syd Stærk egnshovedby Højt serviceniveau Højt skattegrundlag Sund kommunal økonomi Aktive landsbyer Godt foreningsliv virksomheder, hvis erfaringer kan komme nye virksomheder til gode. Det er vigtigt at Støvring Kommune fortsætter den aktive linie i forhold til at fastholde og tiltrække udviklingsorienterede virksomheder, så vi er mindre sårbare i tilfælde af en økonomisk afmatning. Indenfor detailhandlen er udviklingen præget af en centralisering af udvalgsvarehandlen, der i stigende grad varetages af forretningskæder - en udvikling der allerede har sat sit præg på dagligvarehandlen. Det er vigtigt, at vi i Støvring Kommune accepterer denne tendens og skaber rammerne for, at det frie initiativ kan skabe attraktive forretningslokaliteter, der imødekommer de nye forretningskoncepters krav og ønsker. Ny kommunal struktur Den vedtagne strukturreform og udsigten til nye kommunale enheder og nye opgaver udgør en særlig udfordring for hele den kommunale sektor. Vi ved, at vores vilkår og hverdag står overfor gennemgribende forandringer, men vi kender endnu kun rammerne for den nye virkelighed, vi skal arbejde i fremover. Det gør det vanskeligt at lægge strategier og foretage prioriteringer for fremtiden. Alligevel har vi i Byrådet fundet det vigtigt at formulere vores visioner for Støvring Kommune i denne kommuneplan, fordi det er vores mulighed for at præge områdets fremtid i en ny større kommune. Byrådet har i enighed ønsket at blive lagt sammen med Nørager og Skørping Kommuner i en ny Rebild Kommune. Rebild Kommune med ca indbyggere vil blive kendetegnet ved en målrettet indsat for befolkningsmæssig og erhvervsmæssig vækst med udgangspunkt i de tre kommuners nuværende styrker. Opgaverne skal løses decentralt, og den nye kommune skal kendes på kvalitet og fremsyn i den kommunale opgavevaretagelse. Ved en ny fordeling af de offentlige opgaver har regeringen lagt op til, at bl.a. opgaver indenfor beskæftigelse, sundhed, trafik- og veje, miljø samt specialundervisning vil kunne overgå til kommunalt regi. Vi ønsker gennem et godt samarbejde med Skørping og Nørager Kommuner at varetage forberedelsen af den nye Rebild Kommune bedst muligt. De nye kommuner med tilhørende nye opgaver bliver en realitet fra 1. januar Fokusområder i kommuneplanarbejdet På baggrund af vores målsætninger, vores styrker og de store udfordringer, vi står overfor, har vi i Byrådet udpeget en række fokusområder for den fremtidige indsats. Disse fokusområder har fungeret som ledetråde i arbejdet med kommuneplanen. Fokusområder En langsigtet byudviklingsmodel for Støvring by Fremtiden for lokalcentre og landsbyer i Støvring Kommune Fremtidssikring af fritids- og institutionsområde mellem Mastrupvej og Hobrovej Sammenhæng mellem planlægning og økonomi via kommuneplanen 5

6 Støvrings regionale rolle Byrådets visioner og ønsker for Støvring Kommune skal bl.a. ses på baggrund af den rolle, kommunen spiller i den nordjyske region. De tider er nemlig forbi, hvor hver enkelt by og lokalsamfund var en selvstændig og selvbærende enhed, hvor den enkelte borger boede, arbejdede, fik sin uddannelse og brugte fritiden. I dag kan de fleste mennesker nikke genkendende til et liv, hvor hverdagens aktiviteter er spredt rundt i et regionalt netværk af byer. Støvring, Suldrup, Øster Hornum og kommunens landsbyer er beliggende i et bynetværk med Aalborg som centrum. Aalborg udfylder rollen som det regionale center for handel, kultur, forskning, uddannelse, administration osv. i voksende konkurrence med de øvrige storbyer i Danmark. De enkelte byer og lokalsamfund specialiserer sig i stigende grad og spiller hver deres rolle i det regionale bynetværk en rolle som boligby, erhvervs- og boligby, turisme- og boligby el.lign. Det enkelte lokalsamfunds udviklingsmuligheder og vilkår bestemmes blandt andet af den lokale vilje og evne til at forstå og udnytte sine egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Lokale udviklingsmuligheder skabes ved at forme og definere sin rolle. Befolkningsudvikling og flyttemønstre I de seneste år har der på landsplan været en tendens til, at befolkningen centraliseres i storbyregioner, mens udkantsområderne mister borgere. I Nordjylland viser det sig ved, at Aalborg Kommunes oplandskommuner får nye indbyggere, mens kommunerne i det nordlige Vendsyssel og i Thy mister indbyggere. Støvring Kommune er en af de helt klare vækstkommuner. Fremgangen har de sidste 10 år været størst i Støvring by (10%). Suldrup og Øster Hornum har også oplevet tilvækst i indbyggertallet (hhv. 4 og 6%), mens landsbyer og landområder ligger på samme niveau som for 10 år siden. Vores succes som bosætningskommune skal især ses på baggrund af følgende styrker: Nærhed til Aalborgs jobmarked og kulturliv Nærhed til natur- og landskabsværdier i Rold Skov-området Effektive transportmuligheder via motorvej og jernbane Velfungerende handelsliv Attraktive og varierede boligmiljøer i forskellige bystørrelser Befolkningsudvikling Alle aldersgrupper Indekstal, 1993 = indeks Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder Naturskønne landskabstræk som en bærende del af bystrukturen i Støvring, lokalcentrene og landsbyerne. Støvring by, lokalbyerne Suldrup og Øster Hornum og kommunens landsbyer udgør på hver deres måde en attraktiv bosætningsmulighed, hvis særlige styrker hænger sammen med deres rolle i det regionale bynetværk. Byernes roller i det regionale bynetværk Støvring egnshovedby Erhvervsby Center for handel & service Effektive transportforbindelser Suldrup & Ø. Hornum lokalbyer Servicecenter for det nære opland Lavere prisniveau på boliger Nærhed til naturen Landsbyer Et liv på landet Nærhed til naturen Lavt prisniveau på boliger 6

7 Egnshovedby Erhvervsudvikling Støvring by har gennem årene tilkæmpet sig en stadig stærkere position som en af fremtidens erhvervsbyer i Nordjylland. Erhvervslivet i Støvring står især stærkt indenfor jern- og metalindustri, bygge- og anlæg, elektronik og serigrafi samt forretningsservice. Vi har flere virksomheder med stærke internationale profiler og er kendt for nyskabende, videntung industriel udvikling. Nærheden til Aalborgs forskningsog uddannelsesmiljø er helt central for vores erhvervsudvikling. En anden afgørende konkurrenceparameter er tilgængeligheden til højt kvalificeret arbejdskraft i regionen. Infrastrukturudvikling Pendlingsoplandene i Danmark øges til stadighed, fordi et udbygget motorvejsnet gør transporttiden kortere, og fordi danskerne i stigende grad er villige til at køre langt for at komme på arbejde. Motorvejsnettet er en vigtig forudsætning for den regionale specialisering og udviklingsmulighederne i de nordjyske byer. Motorvejsnær beliggenhed er derfor et vigtigt element i vores udviklingsmuligheder. Samtidig spiller jernbanen igen en vigtig rolle for Støvring by efter åbningen af stationen i 2003, fordi den øger vores pendlingsopland mod både nord og syd. Region Aalborg Samarbejdet Støvring Kommune har siden begyndelsen af 1990 erne deltaget aktivt i Region Aalborg Samarbejdet, et er- Mål hvervssam- arbejde, der Lokalby omfatter Aalborg Kommune og 11 omkringliggende Veggerby kommuner, alle med fælles arbejds- Kirketerp kraftopland. Samarbejdet baserer sig på en fælles vision om at skabe regional vækst og udvikling gennem et forpligtende Sønderup samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelsesog forskningsinstitutioner, det private erhvervsliv samt andre partnere i og uden for regionen. Region Aalborg Samarbejdet er oprindeligt startet som et samarbejde om erhvervsudvikling, men omfatter i dag også områderne turisme, kultur & fritid og kommunalt samarbejde. Landsby i landzone Kommunal struktur og forslag til Regionplan 2005 Med de kommende ændringer i den kommunale struktur reduceres antallet af kommuner i Nordjyllands Amt fra 27 til 9. Det giver naturligt anledning til en revurdering af regionplanens bymønster for den nordjyske region. Det er et af hovedtemaerne ved den forestående revision af regionplanen. Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Handlinger Hjedsbæk Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev Vi anser det for naturligt, at et nyt bymønster tager udgangspunkt i den nye kommuneinddeling der tegner sig. Målet må være, at hver ny kommune sikres en egnshovedby, som aktivt støttes i at udgøre en drivende kraft i lokal udvikling. I forslag til Regionplan 2005 lægges der op til dannelsen af fem egne med hver sin egnshovedby. En sådan struktur på tværs af kommunegrænser vil allerede inden starten vanskeliggøre udviklingen af de nye kommuner, der i givet fald ikke begunstiges med et egnshovedcenter. Det tager Byrådet stærkt afstand fra. arbejde for princippet om en regional struktur, hvor én kommune er én egn. arbejde for at Støvring får status som egnshovedby. styrke Støvring som erhvervs- og bosætningsby og styrke Suldrup, Øster Hornum og landsbyerne som bosætningsbyer. øve indflydelse på udarbejdelsen af Regionplan 2005 med henblik på at afsnittet om regional struktur og bymønster indrettes med respekt for den nye kommuneinddeling. overfor Amtsrådet argumentere for, at Støvring by får status som egnshovedby i Regionplan

8 Befolkning og boligbyggeri En befolkning i vækst Byrådet ønsker at Støvring Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune for alle aldersgrupper. Vi har gennem de sidste mange år oplevet en markant befolkningstilvækst. Fra 1970 til 2004 har der været en vækst på ca nye borgere, svarende til næsten 48 %. De seneste 5 år har væksten været ca. 5%. Befolkningsprognosen forudsiger, at tilvæksten i de kommende år vil fortsætte, men på et lavere niveau end i de seneste år (7% fra 2005 til 2015). I de kommende 11 år forventer vi en stigning i antallet af børn og unge. Antallet af personer i aldersgruppen fra 20 til 39 år forventes fastholdt mens gruppen af årige vil blive mindre. Gruppen af»ældre«erhvervsaktive mellem 40 og 59 år fastholder stort set den nuværende størrelse. Den mest markante stigning forventes at ske i antallet af personer i aldersgruppen fra 60 til 79 år. I aldersgruppen over 80 år bliver stigningen mindre. Bosætningsanalyse I 2004 har vi fået udarbejdet en bosætningsanalyse for at øge vores viden om, hvilke motiver der ligger til grund for flytning til og fra Støvring Kommune. Det er særligt de årige børnefamilier, som vælger Støvring Kommune, mens de unge flytter herfra. Mange af dem vender dog tilbage Befolkningsudvikling Støvring by og opland efter endt uddannelse. Tilflytterne har primært valgt ud fra følgende bosætningsstyrker og kvaliteter: Mere boligkvalitet for pengene Nærhed til naturen Nærhed til Aalborg Nærhed til motorvejen Gode indkøbsmuligheder Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder. Prioriteringen af de forskellige kvaliteter afhænger af interviewpersonernes alder. Fælles for aldersgrupperne er dog, at de lægger vægt på nærheden til motorvejen og til Aalborg med arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og en bred vifte af handels- og kulturtilbud.»de frie unge«for de årige er det særligt den mere etablerede del af de unge, som vælger Støvring Kommune. De lægger især vægt på: Lave huspriser God adgang til bynære naturområder Nærhed til motorvej og offentlige transportforbindelser Trygge boligområder med grønne om- råder og gode stiforbindelser. Børnefamilierne De mere etablerede familier vil også have fornuftige kvatratmeterpriser på boliger. Gruppen lægger imidlertid betydeligt større vægt på nærhed til naturen og på de æstetiske og arkitektoniske kvaliteter i boligområdet end den yngre aldersgruppe. De årige lægger først og fremmest vægt på: Boliger med udsigt til skov og flotte naturområder Udbygning af stisystemer til bynære naturområder suppleret med skovrejsning og naturgenopretning Trygge boligområder med grønne områder og gode stiforbindelser Godt serviceniveau i folkeskolen Gode lokale muligheder for dagligvareindkøb. 8

9 »De frie voksne«og de ældre Flyttehyppigheden over kommunegrænser er markant lavere for aldersgruppen over 60 år i forhold til yngre aldersgrupper. Flytninger i aldersgruppene mellem 60 og 75 år sker ofte på baggrund af et ønske om en mindre bolig. Flyttemotiverne er typisk: Mindre og mere overskuelig bolig med lille eller ingen have Central beliggenhed i forhold til indkøb og kollektiv trafik Ønske om alternative boligformer med mulighed for fællesskab med ligesindede. I aldersgruppen over 75 år begynder svigtende helbred og et øget behov for hjælp i hverdagen at få stor betydning for ønsket om en anden bolig. Aldersgruppen har behov for mindre, ældreegnede boliger, der kan udgøre rammen om et godt otium. Byudviklings- og boligpolitik Som uddannelsesby har Aalborg til stadighed mange unge børnefamilier, der overvejer at flytte ud af storbyen til de omkringliggende byer. Mål tilstræbe at opnå en befolkningsvækst på 0,5-1%. arbejde for et varieret boligudbud med hensyn til boligformer, beliggenheder og prisniveauer. sikre kvalitet i boligområderne, eksempelvis i form af sammenhængende og sikre vej- og stisystemer, integrerede grønne områder, nærhed til natur og god lokal dækning med børnepasningsmuligheder og skoler. gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier med erhvervsaktive voksne. sikre udbygning med almene ældreboliger i takt med at antallet af ældre stiger. arbejde for at udbuddet af sports-, fritids- og kulturaktiviteter forbedres. udarbejde en kulturhistorisk handlingsplan. Handlinger gennemføre byggemodninger i takt med behovet, så der til stadighed er et varieret udbud af salgsklare parcelhusgrunde til rådighed. udarbejde årlige befolkningsprognoser, så udviklingen kan følges tæt og der kan handles hurtigt. forøge markedsføringen af Støvring Kommune som attraktiv bosætningskommune. gennem en aktiv jordpolitik sikre erhvervelse af de nødvendige arealer til byudvikling. 9

10 Støvring Kommune har en meget fordelagtig placering ved motorvej og jernbane, tæt på Aalborg og inden for acceptabel transportafstand til Århus. Byrådet ønsker gennem en målrettet byudviklings- og boligpolitik at skabe de bedst mulige vilkår for bosætning for alle aldersgrupper i Støvring Kommune. Støvring by skal kunne tilbyde varierede boligområder og et højt privat og offentligt serviceniveau. I området omkring Mastrup Bæk fortsættes udbygningen med parcelhusgrunde med attraktiv landskabelig beliggenhed i et flot terræn. På arealerne øst for jernbanen skabes muligheder for udbygning med stationsnære boligområder med et tættere og mere bymæssigt præg i tilknytning til Støvring midtby. I lokalcentre og landsbyer suppleres med bosætningsmuligheder i mindre, overskuelige bysamfund og landlige omgivelser. Udarbejdelse af en kulturhistorisk handlingsplan skal medvirke til bevarelse af værdifulde kulturmiljøer i Støvring Kommune. Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i en registrering af bevaringsværdige bygninger og andre værdifulde kulturhistoriske spor. Støvring by Restrummelighed boliger B10 v. kirken 9 ha B7 v. Solvang 1 ha B11 og B8 v. Højdedraget 21 ha I ALT 31 ha Perspektivarealer boliger øst for banen, nord 29 ha syd for Nibevej 23 ha ved Buderupholmvej 32 ha I ALT 84 ha Boligbyggeri Perioden i starten af 90 erne var en stille periode inden for boligbyggeriet, hvor der overvejende blev bygget rækkehuse, mens der kun blev bygget få parcelhuse og ingen etageboliger. Fra 1996 begynder der igen at komme gang i parcelhusbyggeriet, mens byggeriet af rækkehuse mindskes. De seneste 7-8 år er der kommet gang i byggeriet af etageboliger i forbindelse med omdannelse og fornyelse af byområder i Støvring midtby har været et usædvanligt år, hvor der er blevet fuldført ikke færre end 173 boliger. Det gennemsnitlige boligbyggeri fra 1988 til 2003 har ligget på 44 boliger pr. år. Ser man på perioden fra 1997 til 2003 ligger gennemsnittet på 66 boliger pr. år. Område Boligtype Gns. pr. år Støvring by, nord Åben-lav 29 Tæt-lav 48 Etagebol. 76 I alt Støvring by, syd Åben-lav 204 Tæt-lav 96 Etagebol. 37 I alt Suldrup Åben-lav 21 Tæt-lav 30 Etagebol. 13 I alt 64 5 Øster Hornum Åben-lav 15 Tæt-lav 40 I alt 55 5 Kirketerp Åben-lav 1 0,1 Sønderup Åben-lav 1 0,1 Aarestrup Åben-lav 6 0,5 Hele kommunen Åben-lav 277 Tæt-lav 214 Etagebol. 126 I alt Hovedparten af boligbyggeriet har fundet sted i Støvring by, men også Suldrup og Øster Hornum har fået del i udbygningen. Ud over byomdannelsen i Støvring Midtby har udbygningen hovedsageligt fundet sted på Hulvejen. På Faktisk og forventet boligbyggeri fordelt på boligtyper 1988 til

11 nuværende tidspunkt er udbygningen startet på Højdedraget, og Blomstermarken er under udbygning. De kommende større udbygningsområder er en fortsættelse af udbygningen på Højdedraget samt en udbygning af arealet mellem kirken og jernbanen. Boligbyggeprogram Det samlede udlæg til boligformål i Støvring by er ca. 31 ha. Hertil kommer den restrummelighed, der findes i lokalcentrene og landsbyerne. I de udlagte boligområder i Støvring by er der plads til maksimalt 465 boliger. Det giver i gennemsnit mulighed for at opføre 39 boliger pr. år. Boligbyggeprogrammet viser et behov for at bygge over 600 boliger de næste 12 år. Det betyder, at Byrådet forventer et behov for at udlægge yderligere arealer til boligformål. Fremtidige udlæg skal ligge inden for perspektivområderne for udbygning med boliger. Det drejer sig om arealer syd for Nibevej øst for jernbanen og mellem Buderupholmvej og jernbanen. 11

12 Økonomi Byrådet ønsker at tilrettelægge den økonomiske politik, så sammenhængen mellem kommuneplan og budget styrkes. Det betyder at der skal være en nær sammenhæng mellem planlægningen på alle områder og tildelingen af økonomi til realisering af planerne. Den kommunale økonomi skal balancere på såvel kort som lang sigt. Vores samlede udgifter bliver derfor løbende vurderet og afvejet i forhold til indtægterne i form af skatter og brugerbetaling. Målet er at udnytte ressourcerne optimalt gennem en høj grad af økonomisk ansvarlighed i anvendelsen af skattekronerne både centralt og decentralt. Et af midlerne er anvendelse af kontraktstyring mellem Byrådet og den enkelte institution eller afdeling. Kontrakterne er en gensidigt forpligtende aftale mellem Byrådet og institutionen om de mål og krav, som stilles til institutionen, samt vilkårene for institutionens arbejde i kontraktperioden. Kontraktstyringen styrker den politiske styring af både den strategiske og langsigtede udvikling, og af den aktuelle indsats og økonomi. Den skærper rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen, og effektiviteten styrkes. Det konkrete arbejde med kontraktstyring blev indledt i 2002 og udbygges løbende. Det økonomiske råderum Grafen viser et index for den hidtidige og forventede udvikling i nettodriftsudgifter og beskatningsgrundlag pr. indbygger. Vi vil opretholde kommunens kassebeholdning for fortsat at sikre økonomisk handlekraft. Målet er en gennemsnitlig årlig kassebeholdning på minimum 25 mio. kr. Taksterne på kommunale ydelser som f.eks. spildevand og renovation fastsættes, så der i så høj grad som muligt er sammenhæng mellem forbrug og pris for den enkelte borger. Byrådet afstår generelt fra at leje og lease ejendomme, maskiner og anlæg, bl.a. fordi omkostningerne ved disse finansieringsformer er for store. Udgifter Vores driftsudgifter udgør i 2005 ca. 535 mill. kr. Af disse udgør lønudgifter i alt 273 mill. kr., svarende til 51 %. Det er den daglige drift, som udgør langt den største udgift på det kommunale budget. De største udgiftsområder er folkeskoler med SFO, børnepasning, ældre, handicappede, offentlig forsørgelse og administration. Anlægsudgifter varierer fra år til år. I årene udgør anlægsudgifterne i gennemsnit 28 mill. kr. pr. år. Vi vil forbedre den økonomiske planlægning af større investeringer ved at udarbejde en oversigt over investeringsønsker i den kommende planperiode frem til Forskellen mellem beskatningsgrundlaget og nettodriftsudgifterne forventes at fortsætte på det niveau, vi kender i dag. Det betyder, at det nuværende udgiftspres bliver fastholdt i de kommende år. Kun gennem fokus på at begrænse nettodriftsudgifterne kan vi fastholde vores anlægsbudget på det nuværende høje niveau. Indtægter På indtægtssiden er skatterne vores væsentligste indtægtskilde. Skatter udgør samlet set 344 mill. kr. i Indkomstskatten udgør 308 mill. kr., mens øvrige skatter som ejendomsværdiskatter, grundskyld, selskabsskatter m.v. udgør 36 mill. kr. Refusioner og generelle tilskud fra staten udgør ligeledes en væsentlig del af kommunes samlede indtægter med henholdsvis 240 mill. kr. og 69 mill. kr. Også brugerbetaling er en vigtig indtægtskilde for kommunen. Kassebeholdning

13 Service, befolkning og økonomi De senere års udbygning inden for erhverv og bosætning har betydet en vækst i de kommunale udgifter og indtægter. Det er en udvikling vi ønsker at fortsætte. Befolkningstilvæksten har været markant i de senere år. Og befolkningsprognosen viser, at kommunens indbyggertal forventes at vokse med ca. 700 personer frem til år En fortsat stigning i befolkningstallet forudsætter en udbygning af de eksisterende erhvervs- og boligområder. Byrådet ønsker gennem fremsynede beslutninger og kommunale investeringer at underbygge og udnytte vækstpotentialet, når det er til stede. Vækst i indbyggertallet øger behovet for kapacitet på eksempelvis skoleområdet, børnepasning og ældreområdet. Kapacitetstilpasninger på serviceområderne er en vigtig forudsætning for, at borgerne oplever at kvaliteten i den kommunale service fastholdes. Vækst i den kommunale økonomi handler både om stigninger i indtægter og i udgifter. I de kommende år forventes en tilvækst i andelen af børn og unge og af personer over 60 år. Det vil resultere i øgede udgifter for at kunne stille de nødvendige serviceydelser til rådighed for disse aldersgrupper. Samtidig forventes andelen af erhvervsaktive at være stabil i årene fremover. Væksten er allerede godt i gang. Indtil videre er det især de unge ældre, vi får flere af. Stigningen i aldersgruppen over 75 år forventes først rigtigt at slå igennem omkring år Fremtiden Kommunens økonomi ser ud til i de kommende år fortsat at være sund ikke mindst pga. den forventede vækst. En fortsat sund økonomi forudsætter generelt, at vi ikke øger det nuværende serviceniveau, da udgifterne på især ældre- og skoleområdet vil stige væsentligt i de kommende år. Kommunens økonomi vil derfor fortsat være presset. Hvis det lykkes at fastholde en erhvervs- og befolkningsmæssig vækst vil også skatteindtægterne stige. Det vil skabe grundlag for, at vi kan fastholde skatte- og serviceniveauet selv med de øgede udgifter på ældre- og skoleområdet. Mål Handlinger opretholde en gennemsnitlig årlig kassebeholdning på minimum 25 mill. kr. fastholde et højt niveau på anlægsbudgettet niveau 2005 brutto 28 mill. kr. nedbringe den langfristede gæld år for år undtaget låntagning til jordkøb. ved salg af jord yde ekstraordinære afdrag på jordlån. ved hvert års budgetlægning udarbejde en oversigt over større investeringer de kommende 12 år. fortsat udvikle brugen af kontraktstyring for at opnå en effektiv udnyttelse af de kommunale ressourcer. justere tildelingen af ressourcer på serviceområderne i forhold til udviklingen i antallet af borgere. 13

14 Samlet handlingsoversigt De enkelte kapitler i kommuneplanens første halvdel hovedstrukturen omfatter en boks med Byrådets mål for området og en boks med Byrådets handlinger. På næste side er alle handlinger, som indebærer større anlægsinvesteringer, opstillet i en samlet tidsoversigt. Oversigten er opdelt i fire byrådsperioder: den resterende byrådsperiode , første byrådsperiode i Rebild Kommune , anden byrådsperiode i Rebild Kommune og begyndelsen på tredje byrådsperiode i Rebild Kommune Som det fremgår, er der tale om en række løbende projekter, som forudsætter, at der hvert år afsættes ressourcer til at gennemføre indsatsen. Det gælder eksempelvis modernisering af skoler, renovering af kloaksystemer o.lign. Derudover er der en lang række planlægnings- og anlægsopgaver, som fortrinsvis ønskes gennemført i de kommende 5 år. Sammenhæng mellem kommuneplan og budget Handlingsoversigten vil løbende indgå i vores budgetlægning. Det sker for at skabe en klar sammenhæng mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen og dermed sikre, at kommuneplanens visioner, mål og handlinger bliver realiseret. 14

15 Påtænkte større anlægsinvesteringer i de kommende byrådsperioder Befolkning og boligbyggeri Gennemføre byggemodninger løbende Erhverve nødvendige arealer til byudvikling Byudvikling og byomdannelse Udarbejde overordnet byudviklingsplan for Støvring by Udbygge Mastruphallen med endnu en idrætshal Udflytte materielgården Udlægge areal til idrætsformål i Støvring by Samlet plan for det grønne område omkring Mastrup Ådal Detailhandel Skabe gode og attraktive byrum og dermed et godt handelsmiljø Udarbejde en plan for et nyt centertorv i Støvring by Det åbne land Plan for bevaringsværdige kulturmiljøer Trafik og veje Overordnet trafikplan for Støvring by Forlægning af Nibevej Omlægning af strækningen Hobrovej Nord - Nørre Allé - Vestre Primærvej Anlægge en ny overordnet vejforbindelse til nye boligudbygningsområder øst for jernbanen Forlænge Juelstrupparkens forløb mod nord Anlægge cykelstier syd for Øster Hornum og mellem Støvring og Gravlev Anlægge cykelstier mellem Støvring og Sørup samt mellem Ø. Hornum og Guldbæk Agenda 21 Udarbejde en plan for Agenda 21 Forsyningsforhold Renovere spildevandsanlæg (kloakrør) Børn og unge Gennemføre modernisering af skolerne Udarbejde en moderniseringsplan for børnehaverne De ældre Udbygge med ældreboliger Etablere et dagcenter for demente Kultur og fritid Etablere to nye boldbaner i idrætsområdet ved Mastrupvej Modernisere og udbygge Stubhuset 15

16 Erhverv Den erhvervsmæssige udvikling i Støvring Kommune har været omfattet af en god stabil vækst gennem en længere årrække. Der er skabt 600 arbejdspladser i de seneste 5 år, indpendlingen er steget med 16% fra , og erhvervs- og beskæftigelsesprocenten er den højeste i Nordjyllands Amt. Erhvervslivet i Støvring Kommune er kendetegnet ved en stor branchemæssig spredning indenfor både håndværk og industri og omfatter såvel mere traditionelle erhverv som højteknologiske virksomheder med internationale profiler. Erhvervsudviklingen i Støvring Kommune er på mange måder betinget af den globale udvikling. Derfor lægger Byrådet stor vægt på det regionale erhvervssamarbejde i Region Aalborg. Et stærkt regionalt erhvervssamarbejde er en absolut forudsætning for fremtidig erhvervsmæssig fremgang. Med årene er indsatsen blevet yderligere styrket. Erhvervsstruktur Både antallet af beskæftigede og antallet af arbejdspladser har været støt stigende i Støvring Kommune. Hvis man sammenligner med udviklingen i de øvrige himmerlandske kommuner er det tydeligt, at den procentvise fremgang i antallet af arbejdspladser har været størst i vores kommune. I faktiske tal ligger væksten i antallet af arbejdspladser på linie med Hobro Kommune. Vores fire største brancher er jernog metalindustri, sociale institutioner, bygge & anlæg samt landbrug mv. Også undervisning og forretningsservice har et betydeligt antal arbejdspladser. Væksten har især fundet sted inden for jern- og metalindustrien, sociale institutioner, bygge & anlæg og forretningsservice, mens der har været et fald i antallet af arbejdspladser inden for landbrug mv. Erhvervs- og udviklingsrådet Byrådet har nedsat Erhvervs- og Udviklingsrådet med det formål at skabe øget vækst og udvikling for eksisterende og nye virksomheder i Støvring Kommune. Erhvervs- og Udviklingsrådet består af 11 medlemmer, hvoraf 8 medlemmer udpeges af organisationer, foreninger og Byrådet. Tre medlemmer vælges personligt på rådets årsmøde. Til Erhvervs- og Udviklingsrådet er knyttet et Erhvervs- og Udviklingskontor, som bl.a. har til opgave at rådgive virksomheder og at inspirere iværksættere til udvikling og afprøvning af idéer og initiativer. Nye initiativer Erhvervs- og Udviklingsrådet har etableret et Opfinder Forum, der har til formål at rådgive opfindere og guide dem videre til relevante kommercielle partnere. Private erhvervsdrivende har startet et Vækstcenter, der henvender sig til nystartede samt små igangværende virksomheder, der har brug for et netværk og kan se fordelen i et fysisk fællesskab. Ved et sådant lokalefællesskab kan der stilles faciliteter til rådighed, som normalt ville være kostbare for den enkelte virksomhed at etablere. Initiativerne er vigtige for Støvring Kommune. De er medvirkende til at skabe nye arbejdspladser og samtidig tiltrække nye virksomheder og idéer, der kan danne grundlag for en fremtidig vækst. Samarbejde og netværk En vigtig del af erhvervspolitikken drejer sig om at deltage og yde en indsats i regionale erhvervs-, kulturog turismepolitiske samarbejder bl.a. i Region Aalborg. Formålet med Region Aalborg Samarbejdet er at skabe regional vækst og udvikling gennem et forpligtende samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelses- og Arbejdspladser Udviklingen i antallet af arbejdspladser i 10 himmerlandske kommuner fra 1993 til Index 100 = Det ses tydeligt, at Støvring Kommune de seneste år har haft den største procentvise vækst i antallet af arbejdspladser. Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for de 8 største brancher i Støvring Kommune fra 1993 til Især jern- og metalindustrien, forretningsservice, sociale institutioner og bygge & anlæg har haft fremgang. 16

17 forskningsinstitutioner og privat erhvervsliv samt andre partnere i og uden for regionen. Region Aalborg Samarbejdet har fire strategiske indsatsområder som ramme for projektarbejdet: Erhvervsudvikling Turisme Kultur & fritid Øvrige kommunale samarbejder Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Antallet af beskæftigede, arbejdspladser og personer der pendler i 1993, 1998 og 2003 Mål tilstræbe en målrettet udvikling med erhvervsmæssig vækst, der understøtter Støvring Kommunes grundlag for at være attraktiv for erhvervslokalisering og -udvikling. fremme arbejdet med at udvikle attraktive erhvervsog udviklingsmiljøer samt understøtte de eksisterende virksomheders vækst og udvikling. støtte vækstmiljøer for erhverv både for opfindere, iværksættere og nyetablerede. udvikle mulighederne for at styrke Støvring som»iværksættercentrum«. styrke Støvring Kommunes profil som en vækstorienteret erhvervskommune overfor potentielle tilflyttende virksomheder. deltage forpligtende, aktivt og målrettet i det regionale erhvervspolitiske samarbejde i Region Aalborg. Handlinger styrke eksisterende virksomheders muligheder for at deltage i lokale og regionale udviklingsprojekter med udgangspunkt i virksomhedernes behov. arbejde for at påvirke eksisterende virksomheders rammebetingelser med henblik på at forbedre deres udviklingsmuligheder. understøtte og udbygge vækstcenteridéen i samarbejde med lokale aktører. styrke ErhvervsForums (under Region Aalborg Samarbejdet) arbejde gennem deltagelse i udvalgte projekter. markedsføre attraktive erhvervsområder og den positive udvikling i kommunens eksisterende virksomheder. bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale institutioner. arbejde for at skabe et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Nordjylland med henblik på at etablere flere praktikpladser i virksomhederne. understøtte en fortsat udbygning af virksomhedernes samarbejde med Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner i Nordjylland. løbende sikre et udbud af salgsklar erhvervsjord i Støvring, Suldrup og Øster Hornum. aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte samarbejdet mellem kultur og erhverv i overensstemmelse med intentionerne i den regionale kulturaftale. 17

18 Nye erhvervsområder Etableringen af erhvervsområdet»juelstrupparken«til produktions- og servicevirksomheder ved motorvejen i 1991 har vist sig at være en rigtig strategi, der har haft stor betydning for tilvæksten i arbejdspladser. Juelstrupparken har trukket nye virksomheder til kommunen. Beliggenheden, der giver hurtige transportveje til kunderne og nem adgang for medarbejdere og leverandører, har for nogen været afgørende. For andre er det synligheden i en sådan beliggenhed, der har særlig værdi. Vi har i 2003 udlagt et nyt erhvervsområde,»erhvervspark Nord«, der primært sigter på tiltrækning af vidensbaserede servicevirksomheder med ønske om beliggenhed i smukke, rolige, grønne omgivelser. Etableringen af Juelstrupparken har betydet, at det er blevet meget sværere at sælge erhvervsjord i erhvervsområdet mellem jernbanen og Hobrovej. Det er derfor på længere sigt Byrådets ønske at anvende den resterende del af området mod syd til boligformål. Arealudlæg Byrådet har udlagt arealer til egentlige erhvervsformål i Støvring by og til lokale erhvervsformål i Suldrup og Øster Hornum. Udlæggene til erhvervsformål i Støvring by omfatter i alt ca. 33 ha. fordelt på tre forskellige lokaliteter i byen. Det forventes at dække behovet i de kommende 12 år. Kommuneplanen indeholder også udlæg af perspektivarealer til erhvervsformål. Det er vores hensigt, at perspektivarealerne skal inddrages til erhvervsudvikling, når arealerne i de nuværende udlæg er opbrugt. Perspektivarealerne er beliggende ved Erhvervsformål Erhverv - Perspektivområde E4 E3 motorvejen et nord for Hjedsbækvej (1. prioritet) og et syd for Nibevej (2. prioritet). Godt grundlag Den positive erhvervsudvikling og de mange igangværende initiativer danner et godt grundlag for en fortsat erhvervsmæssig vækst. Fremover vil væsentlige forudsætninger for erhvervsmæssig udvikling fortsat være ny viden, kvalifice- E1 E1 E7 Støvring by E5 E2 Rummelighed erhverv E5 Juelstrupparken 13,5 ha E2 Buderupholm 5,6 ha E7 v. motorvej nord 13,8 ha I ALT 32,9 ha Perspektivdel erhverv E1 Ved Støvring kirke 4,4 ha Juelstrupparken nord 41,6 ha I ALT 46,0 ha Støvring Målforhold 1: E1 E2 E5 18

19 Suldrup Målforhold: 1: E30 ret arbejdskraft samt effektive fysiske og elektroniske motorveje. Derfor lægger vi stor vægt på: at understøtte et udvidet samarbejde mellem lokale virksomheder og de regionale videns-miljøer herunder især Aalborg Universitet, at udvikle nye, attraktive erhvervsområder, og at arbejde for en udbygning af ITinfrastrukturen. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører ændringer af opgavefordelingen på erhvervsområdet: Der dannes regionale vækstfora, som skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier. Kommunerne repræsenteres i de regionale vækstfora sammen med det lokale erhvervsliv, vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Lokal erhvervsservice forankres i kommunerne. Øster Hornum E40 E40 Målforhold : 1:

20 Byudvikling og byomdannelse Støvring by opstod i sin tid på det sted, hvor Viborgvejen stødte ind i Aalborg-Hobrovejen, og blev som sådan skabt af landevejstrafikken. Åbningen af jernbanestationen i 1869 styrkede byens eksistensgrundlag. Frem til 1940 erne fandt byvæksten især sted langs hovedlandevejene og andre veje, som forbandt by og land. Igennem 1950 erne blev arealerne imellem vejene udfyldt med yderligere boligbebyggelse en udvikling som for alvor tog fart i 60 erne og 70 erne. Fra 1960 til 1970 gennemgik byens indbyggertal noget nær en fordobling til godt indbyggere. Syd for Støvring by opstod i 1960 erne en ny bydannelse på arealerne mod Buderupholm. Det blev grundlaget for udbygning med erhvervsområdet mellem Hobrovej og jernbanen, som tog fart gennem 1970 erne og 80 erne. I de seneste 20 år er udviklingen især sket i form af udbygning med boliger, institutioner og erhverv i Støvrings sydlige del, godt hjulpet på vej af etableringen af motorvejen. Støvring bys udvikling har således helt fra starten været stærkt præget af den centrale beliggenhed for transport til og fra Aalborg. Visionen Byrådets vision er at styrke Støvring by yderligere som en by, der tilbyder attraktive muligheder for bosætning og erhvervsudvikling i det regionale netværk af byer omkring Aalborg. Vi vil arbejde for at gøre Støvring by kendt for: Velfungerende boligområder, gode jobmuligheder og effektive transportsystemer, der giver optimal adgang til faciliteter og tilbud i regionen. Et attraktivt handelsmiljø med et bredt sortiment, et rart bymiljø og moderne butikker. En by, hvor nærhed og adgang til naturen er i højsædet, og hvor den grønne kile indgår som karakterskabende element i bystrukturen. En by, hvor der satses på at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet. Hovedudfordringer Støvring bys udvikling er kommet til et punkt, hvor der er et behov for at træffe princippielle beslutninger for en lang række forhold. Følgende udfordringer og problemstillinger trænger sig på: Behov for nye arealudlæg, der kan rumme byvæksten til boligformål de kommende 25 år. Arealressourcerne til boligformål Boligområde Erhvervsområde Offentlige områder Centerområde Nye byudviklingsområder Drikkevandsinteresser Lavbundsområde Regionalt naturområde Nye trafikveje Naturgasledning 2. Prioritering/ Tidsrækkefølge bliver i de kommende år opbrugt inden for den nuværende bystruktur. Behov for sikring af arealer til erhvervsudvikling i et langsigtet perspektiv. Arealerne langs motorvejen er attraktive til erhvervsformål og bør derfor reserveres til det. Udbygning af den overordnede infrastruktur med henblik på at skabe rummelighed til fortsat byvækst. Behov for udlæg af et nyt område til idrætsformål. Rummeligheden til udbygning af idrætsfaciliteterne i takt med be- Idrætsformål 2. Planlægningszone for ny Nibevej

21 Støvring folkningstilvæksten er tæt på at være opbrugt i området ved Mastrupvej. Der er således behov for at udlægge et areal, der kan rumme faciliteter til idrætsformål i et langsigtet perspektiv. Styrkelse og udbygning af byens grønne struktur. Herigennem skal byens værdi som bosætningsby styrkes yderligere. Behov for at skabe et mere sammenhængende handelsmiljø i midtbyen. Herigennem styrkes handelslivets muligheder for at fastholde mest mulig handel lokalt. Byomdannelse og byforskønnelse af midtbyen fortsættes. Bymodel for Støvring Byrådet har som led i arbejdet med kommuneplanen fastlagt en»bymodel for Støvring by«. Formålet er at lægge en samlet plan for den langsigtede byudvikling, som skaber løsninger for de førnævnte problemstillinger og udfordringer. Støvring bys nuværende udstrækning er afgrænset af motorvejen mod vest, Nørre Allé mod nord, jernbanen mod øst og Nibevej mod syd. Inden for afgrænsningen vil arealressourcerne til de fleste byformål blive opbrugt inden for en kortere årrække. Derfor er det nødvendigt at fastlægge en ny bymodel, hvor byvæksten fortsætter på den anden side af en eller flere af disse barrierer. Barrierer og begrænsninger Mulighederne for byudvikling omkring Støvring by begrænses af forskellige landskabelige, naturmæssige og tekniske forhold, som udgør forudsætningerne for en langsigtet bymodel. Arealerne syd for Nibevej/ Buderupholmvej udgør et stort samlet område med særlige drikkevandsinteresser, hvor beskyttelse af grundvandet har høj prioritet. Byudviklingsmulighederne i området skal afvejes i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Mod vest skal en zone på 300 m på begge sider af motorvejen friholdes for byudvikling af hensyn til landskabelige interesser og støjpåvirkningen af f.eks. boliger. På den baggrund er det ikke hensigtsmæssigt at satse på byudvikling vest for motorvejen. Mod nord bliver afstanden mellem jernbanen og motorvejen stadig mindre. Samtidig begrænses anvendelsesmulighederne for arealet nord Mål styrke Støvring bys rolle som egnshovedby og kraftcenter for kommunens udvikling. på baggrund af en langsigtet samlet planlægning skabe grundlag for udbygning af Støvring by med boliger, offentlige formål, erhverv og fritidsfaciliteter. skabe rum og muligheder for et varieret udvalg af boliger. udlægge arealet mellem Buderupholmvej og jernbanen til boligformål. styrke den grønne struktur i Støvring by gennem opprioritering og udvidelse af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal. sikre attraktive erhvervsarealer i tilknytning til motorvejen. skabe rum for gode idrætsfaciliteter i Støvring by på langt sigt. styrke midtbyen som et levende og attraktivt handelsmiljø for byens og oplandets borgere. styrke mulighederne for at bygge flere boliger, kultur- og fritidstilbud, butikker og kontor- og serviceerhverv i midtbyen. Handlinger bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale institutioner. lave en overordnet byudviklingsplan for at fastlægge en sammenhængende bystruktur, hvor nye bydele mod syd og øst indgår som naturlige og velintegrerede dele af Støvring by. planlægge for anvendelse af arealet mellem Budrupholmvej og jernbanen til boligformål herunder nedlægge skydebanen og afveje interesserne i forhold til beskyttelse af drikkevandet og naturværdierne. lave en samlet plan for indretning, pleje og anvendelse af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal. fortsætte udbygningen med erhvervsområder i tilknytning til motorvejen. udbygge Mastruphallen med endnu en idrætshal. tage initiativer til udflytning af materielgården til en mere egnet placering i et erhvervsområde. udlægge et nyt område til idrætsformål ved Støvring by. arbejde på at realisere midtbyplanen og den byarkitektoniske vejledning i Støvring. tage initiativer til realisering af ønsket om et Byens Torv på hjørnet af Jernbanegade og Hobrovej. 21

22 for Nørre Allé af en 100 m beskyttelseszone omkring en naturgasledning på stedet. Samlet set er mulighederne for byudvikling mod nord således stærkt begrænsede. På arealerne øst for jernbanen er der ingen arealinteresser, der forhindrer byudvikling ud til lavbundsarealerne ved Lindenborg Ådal. Nordjyllands Amt arbejder med planer om at gennemføre en fredning af arealerne i ådalen med det formål at opprioritere naturbeskyttelses- og landskabsinteresserne. Dermed øges områdets værdi som et meget attraktivt bynært naturområde i byens østlige del. Bæredygtig byudvikling Agenda 21 Det overordnede formål med planloven er at»sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.«en vigtig del af formålet med byplanlægningen er således at skabe rammer for en byudvikling, der i størst mulig omfang tager hensyn til naturressourcerne. Arealerne øst for banen vil medvirke til at Støvring by opnår en mere cirkulær byform, som giver alle bydele mindst mulig transportafstand til byens center. Med den centernære beliggenhed vil det være oplagt at skabe en bydel, der rummer etageboligbyggeri tæt på banen og åben/lav byggeri på arealerne længst mod øst. Udbygningsområder Strategien for byudvikling er at fortsætte udbygningen i de udlagte boligområder, erhvervsområder og offentlige områder, som er markeret på kortet side 20 med prioritet 1. Samtidig planlægges der for videre byudvikling til boligformål øst for jernbanen, på arealerne mod Buderupholm og syd for Nibevej. Det er vores hensigt at planlægge for den langsigtede byudvikling til erhvervsformål i tilknytning til motorvejen. Syd for Nibevej og vest for fredningen af Mastrup Ådal udlægges arealer til idrætsformål, når arealressourcerne er opbrugt i området mellem Mastrupvej og Hobrovej (se oversigtskortet). Herimellem vil der også være mulighed for at udnytte nogle arealer til tæt/lav boligbyggeri. Det giver en kompakt og høj udnyttelse af arealerne, som er arealbesparende. Endelig vil byudvikling øst for jernbanen understøtte brugen af den kollektive trafik til og fra Støvring. Arealerne syd for Nibevej vil medvirke til at Støvring by opnår en mere langstrakt byform, hvorved transportafstanden til byens center bliver stor sammenlignet med andre bydele. Byudvikling syd for Nibevej vil understøtte brugen af personbil også til interne ture i Støvring by pga. afstanden til byens servicefaciliteter. Byudvikling syd for Nibevej forudsætter, at der tages hensyn til drikkevandsinteresserne. Grøn struktur Et vigtigt element i bymodellen er, at de grønne områder i forbindelse med Mastrup Ådal skal styrkes som en karakterskabende grøn kile i bystrukturen. Den grønne kile udgør i høj grad de nære rekreative områder, som er en vigtig kvalitet ved boligområderne i Støvring by. Det er hensigten at fortsætte integrationen af nye byudviklingsområder med Mastrup Ådal for derved at kunne indbygge væsentlige naturmæssige og landskabsmæssige kvaliteter i boligområderne. Boligudbygning Som kortet side 20 viser ønsker vi i Byrådet at sprede udbygningen med boliger i tre retninger. Formålet er, at vi dermed kan skabe nye boligområder som henvender sig til forskellige målgrupper. Øst for jernbanen Arealernenes center- og stationsnære beliggenhed indbyder til, at der bygges tættere og højere ved banen og mere åbent og lavt længere mod øst. Det giver mulighed for en blanding af etageboliger, rækkehuse og parcelhuse. Tæt bebyggelse giver en god udnyttelse af arealerne og større indtægter til kommunen, og det vil medvirke til at skabe det økonomiske grundlag for de nødvendige investeringer i jernbanekrydsninger, veje og stier, som skal forbinde området med resten af byen. Områdets beliggenhed giver optimale transportmuligheder med nem adgang til både kollektiv trafik, motorvej og byens stisystemer. Samtidig er det tæt på smuk natur og flot landskab i Lindenborg Ådal. Gennem en byudviklings- og landskabsplan for området vil mange af boligerne kunne opnå forbindelse til væsentlige landskabs- og naturkvaliteter. Mod Buderupholm Arealerne mod Buderupholm er et kuperet og meget smukt landskab, hvor boliger vil få en fantastisk udsigt over Lindenborg Ådal og nem adgang til Rold Skov. Her er det oplagt at udstykke parcelhusgrunde. Baggrunden for Byrådets ønske om at ændre anvendelsen af området fra erhverv til boligformål er, at der siden etableringen af Juelstrupparken har være meget lille interesse for ud- 22

23 Perspektiver for Støvring bys udvikling de næste 30 år Skitsen er en illustration af, hvilken betydning Byrådets visioner for Støvring bys langsigtede udvikling kan få. Områdegrænser og arealreservationer kan ikke aflæses på dette kort. Ønskes oplysninger om konkrete rammer, reservationer og planbestemmelser henvises til figurer side 20 og 38 samt til rammedelen s Kontor- og serviceerhverv flot arkitektur i et smukt landskab En ny bydel øst for jernbanen med optimal adgang til midtbyen, stationen, byens institutioner, smuk natur og motorvejen Næste store erhvervsudbygningsområde tæt på motorvejen Koncentration af detailhandlen på de centrale forretningsstrøg Styrkelse af den grønne kile Mastrup Ådal gennem Støvring by Motorvejsnært erhvervsudbygningsområde på langt sigt Fremtidigt idrætsområde Boliger i et smukt kuperet landskab på randen af Lindenborg Ådal Forlægning af Nibevej Boliger i et smukt landskab ved Mastrup Ådal tæt på motorvejen 23

24 bygning med erhverv i området. Anvendelsen til boligformål forudsætter en nedlæggelse af skydebanen. Før vi kan gøre det, skal der findes en løsning for aktiviteterne på skydebanen. Syd for Nibevej Syd for Nibevej ved Mastrup Ådal er der også grundlag for udstykning af arealer til parcelhuse. Gennem en samlet by- og landskabsplan for området kan byudviklingen her ske med Mastrup Ådal, som karakterskabende grønt element i bydelen. Samtidig ligger området tæt på natur- og landskabsværdierne i Rold Skov-området. Området vil nemt kunne forbindes med eksisterende vej- og stisystemer i byen, så der opnås god adgang til midtbyen og institutionsområdet mellem Mastrupvej og Hobrovej. Der er optimale adgangsforhold til motorvejen. Erhvervsudbygning På baggrund af succesen med erhvervsudvikling på arealerne ved motorvejen er det Byrådets ønske at reservere de resterende arealer mellem Vestre Primærvej og motorvejen til erhvervsformål. Derudover udlægges arealet syd for Nibevej ved motorvejen også til erhvervsformål i perspektivdelen (se rammedel s. 64). Idrætsformål og øvrige offentlige formål Som et led i arbejdet med kommuneplanen har Byrådet afholdt et dialogmøde med repræsentanter for SIF-fodbold, Støvring hallerne, Karensmindeskolen og Mastruplund Ældrecenter, som alle har interesse i området mellem Mastrupvej og Hobrovej. Alle interessenter har behov for og ønsker om udvidelser af deres aktiviteter på kortere eller længere sigt. Det betyder, at der er et stort pres på arealerne i området, og at det er vanskeligt at tilgodese alle ønsker og behov. Planen er at skabe plads i området i de kommende år til følgende nye faciliteter: Flere boldbaner, Udbygning af Mastruplund med flere ældreboliger, Udbygning af Mastruphallen med en ny idrætshal. Arealerne tilvejebringes bl.a. ved at flytte materielgården til en mere egnet placering i et erhvervsområde. Samtidig vil vi planlægge for et nyt areal til idrætsformål på det lange sigt. Det skal anvendes til lokalisering af idrætsfaciliteter når arealressourcerne i området mellem Mastrupvej og Hobrovej er opbrugt. Det nye område til idrætsformål udlægges syd for Nibevej og vest for fredningen af Mastrup Ådal. Overordnet trafikstruktur Forudsætningen for byudvikling øst for jernbanen er, at der etableres en overordnet trafikal forbindelse til området med en jernbanekrydsning i den nordlige ende. Planen er at etablere en trafikvej, der kan fordele trafikken i bydelen langs jernbanen inden for det areal, der alligevel ikke kan bebygges pga. støj og vibrationer. Der findes flere jerbaneunderføringer af mindre veje i dag. Det er tanken, at de udnyttes til at Maksimalt etageantal og byomdannelsesområder i midtbyen 3 etager 2 etager 11 2 etage 1 etage byomdan. område max. 100% max. 80% max. 65% max. 50% max. 40% max. 25% Maksimale bebyggelsesprocenter i midtbyen som fastsat i rammerne 24

25 skabe gode stiforbindelser til de øvrige dele af byen. På lang sigt er det tanken at videreføre trafikvejen mod syd og forbinde den på tværs af jernbanen med Møllegårdsvej eller længere mod syd med Buderupholmvej. En forlægning af Nibevej mod syd har det formål at forbedre adgangsforholdene for trafik fra syd og øst til motorvejen. Det vil mindske den gennemkørende trafik på Hobrovej. Samtidig vil den nuværende Nibevej blive omklassificeret fra landevej til bytrafikvej, og det vil betyde at den kan anvendes til fordeling af trafikken til nye byudviklingsområder mod syd. Støvring Midtby I 2002 vedtog Byrådet en midtbyplan, der gav mulighed for at bygge i 3 etager. Det har skabt grundlaget for den fornyelse, der er sket i Jernbanegade de seneste år. Den drivende kraft i fornyelsen har været genåbningen af stationen. Nye butikker er blevet etableret andre har gennemgået et generationsskifte. I dag står Jernbanegade stærkt i byens detailhandel, hvor den for bare få år siden var i tilbagegang. Med baggrund i midtbyplanen er det vores hensigt at arbejde for realisering af Byens Torv på hjørnet af Jernbanegade og Hobrovej. Formålet er at skabe et byrum der kan anvendes til ophold, udeservering og forskellige aktiviteter og arrangementer i årets løb. Byrådet vedtog også en byarkitektonisk vejledning, som skal styrke opfattelsen af midtbyen som et moderne og attraktivt handelsområde. Vi fastholder centerområdets afgrænsning med det formål at styrke sammenhængen mellem midtbyens fire detailhandelskoncentrationer Jernbanegade, Citycenteret, Grangårdscenteret og Hobrovej/ Støvring Midtpunkt. Som led i trafiksaneringsplanen fra 2003 er det planen, at Hobrovej på strækningen gennem midtbyen skal trafiksaneres i løbet af Formålet er at øge trafiksikkerheden og forskønne bymiljøet. Byomdannelse Byrådet forventer, at nogle områder i midtbyen i de kommende år vil blive genstand for en byomdannelse, hvor nuværende bygninger ombygges eller erstattes med nye. De udpegede byomdannelsesområder er angivet på kortet til venstre. Byomdannelsen er vigtig for at modernisere og forskønne midtbyen og styrke sammenhængen mellem detailhandelsområderne. Udpegningen af byomdannelsesområder har ikke umiddelbart nogen indflydelse på den eksisternde anvendelse af ejendommene. Byrådet er kun interesseret i, at byomdannelsen sker i dialog med ejerne og er baseret på frivillige aftaler. 25

26 Suldrup Der er ca indbyggere i Suldrupområdet i dag. Indbyggertallet forventes at stige ca. 6% frem til Befolkningens fordeling på aldersgrupper i Suldrup ligner meget fordelingen i Støvring by. Den tydeligste forskel er, at der er en lidt større andel af ældre i Suldrup. I de kommende 12 år forudsiger befolkningsprognosen, at gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive vil stige i Suldrup. Der vil blive flere»yngre«ældre og lidt flere førskolebørn. Byens rolle Det er Byrådets mål, at Suldrup fastholdes som et lokalcenter, der leverer privat og offentlig service til det nære opland. Suldrups rolle skal ses i sammenhæng med oplandet herunder i sammenhæng med vilkårene og mulighederne i landsbyerne i oplandet. Vi vil arbejde for, at Suldrup fastholder skole, SFO, børnehave, ældrecenter samt muligheder for varieret boligbyggeri afpasset efter behovet. Derudover er der muligheder for placering af erhverv i Suldrup. Boliger I Suldrup sker der løbende en udbygning med nye boliger. Det betyder, at der jævnligt er behov for at udvide og tilpasse planerne for boligudbygning i byen. I boligbyggeprogrammet på side 10 er der regnet med et boligbyggeri på 64 boliger i Suldrup frem til år Der er en rummelighed i de samlede udlagte boligområder i Suldrup til ca. 30 boliger, som både kan være parcelhuse og tættere boligformer. Sportsvænget er fuldt udbygget, mens der stadig er rummelighed tilbage i den private udstykning Ved Højene. Boligområdet syd for Himmerlandshave er blevet indskrænket til fordel for et nyt udlæg i den østlige del af Suldrup. Det nye område er mere attraktivt på grund af beliggenheden tæt på byens offentlige og private servicetilbud (butikker, skole, idrætsfaciliteter mv.) For at lave en bedre sammenknytning af Hjedsbæk og Suldrup udlægges et areal til jordbrugsparceller (J83) nord for Frendstrupvej. Landejendommene i byens nordvestlige del ved Veggerbyvej udlægges også fortsat til jordbrugsformål (J30). Offentlige formål Som et led i arbejdet med kommuneplanen har Byrådet afholdt et dialogmøde med inviterede borgere fra Suldrup og Øster Hornum for at diskutere lokalcentrenes udviklingsmuligheder. I Suldrup er der borgere, som arbejder med idéer om at etablere et Multifunktionshus, der kan indeholde forskellige faciliteter som byen mangler i dag eksempelvis 26

27 Bolig formål Center formål Offentlige formål Erhvervs formål fritidsklub for årige, legestue for dagplejen, aktivitetshus for unge, musikskole og interntecafé. Inden for de områder, der er udlagt til offentlige formål i Suldrup, er der flere placeringsmuligheder for et Multifunktionshus. Byrådet er interesseret i at støtte lokale initiativer og projekter, der har til formål at forbedre eksisterende eller skabe nye fælles samlingssteder i lokalcentrene. Vi lægger vægt på at lokal udvikling sker på lokalt initiativ og at der er et lokalt medansvar for at drive og vedligeholde nye faciliteter. Jordbrugs formål Landzone J30 O30 O30 B30 C31 O30 O31 O30 C30 B30 O30 B30 B31 O32 E30 Målforhold: 1: Mål medvirke til at skabe gode betingelser for udvikling i Suldrup. fastholde beskæftigelses- og bosætningsmulighederne samt udvikle tidssvarende initiativer på institutions-, kultur- & fritidsområdet. arbejde for gode og sikre vejforbindelser til og i Suldrup samt en god offentlig transport. sikre at Suldrups særpræg og kulturhistoriske elementer bevares. Handlinger sikre muligheder for fortsat udbygning med boliger og erhverv i Suldrup. i samarbejde med Det Grønne Råd og lokale foreninger undersøge, om udvalgte markveje, der giver adgang til nærliggende natur, kan bevares. bakke op om lokale projekter, der har til formål at forbedre de lokale udviklingsmuligheder. 27

28 Øster Hornum Der er ca indbyggere i Øster Hornum med opland i dag. Indbyggertallet forventes at stige ca. 3% frem til Befolkningssammensætningen i Øster Hornum ligner meget sammensætningen i Støvring by. Befolkningsprognosen forudsiger, at der bliver færre børn, lidt flere unge og flere»yngre«ældre. Derudover forventes gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive at stige. Byens rolle Det er Byrådets mål, at Øster Hornum fastholdes som et lokalcenter med attraktive bosætningsmuligheder, privat og offentlig service. Øster Hornum har ikke som Suldrup et lige så naturligt opland bestående af mindre landsbyer. I stedet er Øster Hornums rolle mere bygget op om orienteringen mod Aalborg, hvor mange af byens borgere arbejder. Vi vil arbejde for, at Øster Hornum fastholder skole, SFO, børnehave, ældrecenter og forsamlingshus samt muligheder for varieret boligbyggeri afpasset efter behovet. Derudover er det vigtigt at fastholde mulighederne for placering af lokale erhverv i Øster Hornum. Boliger Udbygningen med nye boliger i Øster Hornum har haft et mindre omfang i de seneste år. I boligbyggeprogrammet på side 10 er der regnet med et boligbyggeri på 55 boliger i Øster Hornum frem til år De udlagte arealer i Ølandskvarteret indeholder tilstrækkelig rummelighed til at dække behovet i de næste 12 år. Da Øster Hornum ligger under 10 km fra byzone i Aalborg by er det ifølge reglerne på området ikke muligt at udlægge jordbrugsparceller i byen. Offentlige formål Som et led i arbejdet med kommuneplanen har Byrådet afholdt dialogmøde med interesserede borgere fra Suldrup og Øster Hornum for at diskutere lokalcentrenes udviklingsmuligheder. I Øster Hornum er der aktive borgere, som arbejder med at realisere drømmen om et nyt fælles samlingsog aktivitetssted kaldet»fællesprojektet«. Initiativerne består af en lang række faciliteter, der skal støtte kultur- og idrætslivet for byens borgere og er beliggende i tilknytning til idrætshallen. Byrådet er interesseret i at støtte lokale initiativer og projekter, der har til formål at forbedre eksisterende eller skabe nye fælles samlingssteder i lokalcentrene. Vi lægger vægt på at lokal udvikling sker på lokalt initiativ og at der er et lokalt medansvar for at drive og vedligeholde nye faciliteter. 28

29 Bolig formål Center formål Offentlige formål Erhvervs formål Landzone O40 B41 B40 O43 C40 B40 O42 B40 C41 C41 O41 E40 E40 Målforhold : 1: Mål medvirke til at skabe gode betingelser for udvikling i Øster Hornum. fastholde beskæftigelses- og bosætningsmulighederne samt udvikle tidssvarende initiativer på institutions-, kultur- & fritidsområdet. arbejde for gode og sikre vejforbindelser til og i Øster Hornum samt en god offentlig transport. sikre at Øster Hornums særpræg og kulturhistoriske elementer bevares. Handlinger sikre muligheder for fortsat udbygning med boliger og erhverv i Øster Hornum. undersøge mulighederne for at forbedre busforbindelserne fra Øster Hornum mod Aalborg. i samarbejde med Det Grønne Råd og lokale foreninger undersøge, om udvalgte markveje, der giver adgang til nærliggende natur, kan bevares. bakke op om lokale projekter, der har til formål at forbedre de lokale udviklingsmuligheder. 29

30 Detailhandel Byrådet vil skabe rammer for en fortsat udvikling og modernisering af detailhandlen. En moderne og tidssvarende detailhandel er afhængig af, at der løbende sker en udvikling, modernisering og fornyelse af butikkerne og deres koncepter. På trods af nærheden til Aalborg og City Syd har detailhandlen i Støvring by udviklet sig flot de seneste år. Det gælder især inden for dagligvarehandlen, men også indenfor udvalgsvarehandlen er det lykkedes at skabe en udvikling trods meget hård konkurrence fra Aalborg Butiksstrukturen Detailhandlen i Støvring Kommune er karakteriseret ved at være meget koncentreret i Støvring by. Butiksudbuddet i lokalcentrene består overvejende af dagligvarebutikker og enkelte udvalgsvarebutikker. Der er et godt udvalg af dagligvarebutikker i Støvring by, som har gennemgået en fornyelse og modernisering igennem de seneste 5 år. Udvalgsvarebutikkerne er koncentreret i Støvring by. Her har der også været en fornyelse og modernisering særligt i kraft af den omdannelse, der har fundet sted i Jernbanegade. Støvring by Detailhandelsområder Centerområde til detailhandel Områder til særligt pladskrævende varegrupper Maksimale butiksstørrelser Afgrænsede Erhvervs- Støvring by Lokalcentre landsbyer områder Dagligvarer 3000 m m m m 2*** Udvalgsvarer 1000 m 2* 1000 m m m 2*** Særligt plads- mellem 0 m 2 0 m m 2*** krævende vare- 500 og grupper 3000 m 2** * samt to udvalgsvarebutikker på op til 1500 m 2. ** samt byggemarkeder på op til 5000 m 2. *** kun til salg af virksomhedens egne produkter. I det øvrige af Støvring by kan der ikke etableres butikker. Dog tillades servicestationer på op til 200 m2. Butiksarealer Støvring by 2005 Dagligvarer Beklædning Alm. udvalgsvarer I alt Samlet ramme til detailhandel Restrummelighed til detailhandel 5100 m m m m m m2 30

31 Nibevej Nibevej Øster Hornum Suldrup Veggerbyvej Hjedsbækvej Øster Hornumvej Aarestrupvej Støvring bymidte Byrådet vil fortsat arbejde for at styrke sammenhængen mellem de forskellige områder med detailhandel i midtbyen. Vi ønsker at fastholde og udbygge butikkerne i et koncentreret område for at skabe et attraktivt og levende handelsmiljø. Det er baggrunden for afgrænsningen af centerområdet, som det fremgår af oversigtskortet. Etablering af nye dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal ske inden for centerområdet. For at markere og samle midtbyen, som i dag består af Støvring Midtpunkt, Grangårdscentret, butikkerne på Bavnebakken, Citycentret, Jernbanegade, Viborgvej og Hobrovej, har vi udarbejdet lokalplan 147 for centerområdet. Hermed er der fastlagt retningslinier med det formål at koncentrere butikker og andre publikumsrelaterede erhverv i midtbyen. Derudover har Byrådet ønsket at styrke bymiljøet i midtbyen gennem udarbejdelse af en»byarkitektonisk vejledning«, der indeholder råd og vejledning om udformningen af skilte, facader og byinventar i centerområdet. Målet er at medvirke til at udforme en bymidte med et godt handelsmiljø og en smuk og funktionel indretning, der lever op til tidens krav. Vi ønsker en forskønnelse af de offentlige arealer og en mere bevidst holdning til byinventar, belægninger og facader, hvor de kommercielle hensyn og hensynet til huset og gadebilledet går op i en højere enhed. Centerområdet er let tilgængeligt med både offentlige og individuelle transportmidler bus, tog, bil, cykel og til fods. Pladskrævende varer Der kan etableres detailhandel for særligt pladskrævende varegrupper inden for de områder, der er afmærket med blåt på oversigtskortet til venstre. Lokalcentre og landsbyer I Suldrup og Øster Hornum må der etableres dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker inden for de afgrænsede centerområder C30 og C40. I lokalplanlagte eller afgrænsede landsbyer må der etableres mindre dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker. Mål skabe rammerne for et varieret butiksudbud. sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle former for trafik. understøtte de nye muligheder, som genåbningen af jernbanestationen giver for udvikling af detailhandlen i Støvring by. samle og styrke detailhandlen indenfor centerområdet i Støvring by. styrke sammenhængen mellem Grangårdscenteret, Støvring Midtpunkt, Citycenteret og Jernbanegade. sikre rummelighed til fortsat udvikling af dagligvareog udvalgsvarehandlen i Støvring by. Handlinger fortsat skabe gode og attraktive byrum som grundlag for et godt handelsmiljø. gennem befolkningsmæssig vækst styrke forretningsgrundlaget for detailhandlen. tage initiativ til at skabe et tættere samarbejde med Handelsstandsforeningen om mulighederne for at støtte og stimulere detailhandelsudviklingen. skitsere forslag til et nyt centertorv i Støvring by. 31

32 Landsbyerne I landsbyerne forventes en stigning i indbyggertallet frem mod år 2015 på ca. 5%. Alderssammensætning I Kirketerp og Sønderup skoledistrikter med oplande ligger gennemsnitsalderen under Støvring by. Landsbyerne har en lidt større andel af børn og erhvervsaktive og en lidt mindre andel af ældre. Jo ældre pensionisterne bliver, jo færre bor i landsbyerne. I aldersgruppen over 80 år er andelen i landsbyerne helt ned til halvdelen af niveauet i Støvring by. Befolkningsprognosen viser, at gennemsnitsalderen for beboerne i landsbyer forventes at stige. Andelen af børn forventes at falde en smule. Tallene viser, at landsbyerne appelerer til unge familier med børn, mens de unge og de ældre flytter. Bosætningsanalysen tyder desuden på, at der er større flyttehyppighed blandt beboere i landsbyerne end i Støvring by. Landsbyernes rolle Byrådet ser landsbyerne som en vigtig del af kommunens samlede bosætningstilbud. Bosætning i landsbyerne byder på en lang række særlige kvaliteter: god plads ude og inde, meget hus for pengene, mulighed for dyrehold på hobbybasis eller som deltidsbeskæftigelse, lokalt sammenhold og fællesskab, nærhed til naturen, stilhed, ro og enkelhed. Det er samtidig vigtigt at erkende konsekvenserne af landsbylivet. I landsbyerne findes ikke mange private og offentlige servicetilbud. Derfor er der et stort transportbehov til alle daglige aktiviteter og gøremål. Serviceniveauet i den offentlige transport i landsbyerne er lavere end i lokalcentrene og i Støvring by, og derfor er afhængigheden af egne transportmidler stor. Lokalt engagement og initiativ Lokalt engagement og lokale initiativer er afgørende for landsbyernes udviklingsmuligheder. Det er med til at styrke det lokale sammenhold og dermed gøre landsbyen til et godt sted at bo. Landsbyer med stort lokalt engagement og mange lokale initiativer vil klare sig bedst i fremtiden. Som et led i arbejdet med kommuneplanen har Byrådet afholdt et dialogmøde med repræsentanter for landsbyerne. Formålet var at få en dialog om mulighederne for initiativer og udvikling i landsbyerne herunder borgernes, Landsbyrådets og Byrådets roller i det arbejde. Møderne har bl.a. ført til, at Landsbyrådet har afholdt en række fremtidsværksteder, som har resulteret i handlingsplaner for hver enkelt landsby. Bosætning I nogle landsbyer er der et ønske om at skabe muligheder for at bygge nye boliger. Vi vil med kommuneplanens afgrænsning af landsbyerne sikre mulighed for enkelte nye boliger i de landsbyer, der har ønsket det. Det kan være almindelige parcelhusgrunde, men det kan også være jordbrugsparceller, hvor der ud over beboelse er mulighed for dyrehold på hobbybasis. Det er af flere grunde mindre attraktivt at bygge ny bolig på landet. 32

33 Økologisk boligbyggeri Foreningen Himmerlandsbyen står bag planerne om at etablere en»landsby«efter økologiske principper i Aarestrup. Baggrunden er et ønske om økologisk boligbyggeri på store grunde, selvforsyning og direkte adgang til naturen. I den sammenhæng er en lokalisering i en landsby ideel. Ideerne er bla. hentet fra Frilandsprojektet på Djursland, men er også inspireret af andre økologiske byggeprojekter. Byggeriet baseres på følgende grundprincipper: økologiske byggeprincipper, økologiske levepricipper, gældsfri og spekulationsfrit område, en-mands-virksomhed. Det er planen, at spildevandet fra området skal renses lokalt i et pilefordampningsanlæg, mens regnvand opsamles og nedsiver og/eller bruges lokalt. Opvarmning skal ske ved individuel varmeforsyning eller eventuelt fra fælles el- og varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Prisniveauet for et almindeligt parcelhus er generelt lavere i landområderne end i byerne. Lånemulighederne hos kreditforeningerne er mindre fordelagtige på boliger i landzone end i byzone. Prisen på nybyggeri af boliger i landzone vil derfor ofte overstige den salgspris, man kan forvente at opnå. Det betyder at målgruppen af borgere, der ønsker at bygge ny bolig i landzone, primært er personer, der nøje har overvejet at det skal være et langsigtet boligvalg. I modsat fald vil det økonomiske tab nemlig blive for stort. Der findes dog også en anden målgruppe af borgere, som ønsker bedre muligheder for at skabe et liv i landlige omgivelser til en lavere pris end traditionelt boligbyggeri. Landsbyprojektet i Aarestrup er et eksempel, og det viser at interessen for nybyggeri i landsbyerne kan øges ved at skabe bedre muligheder for at bruge alternative byggemetoder. Byrådet er meget interesseret i at støtte lokale initiativer til udvikling i landsbyerne. Støtten kan eksempelvis bestå i råd og vejledning eller hjælp ved ansøgning af midler. Fælles faciliteter Fælles samlingssteder er en vigtig forudsætning for at bevare det lokale Man kan søge inspiration til udviklingsprojekter i landdistrikter på en lang række hjemmesider på internettet. Eksempelvis har Fonden Realdania gennemført et udviklingsprojekt med det formål at skabe nye idéer til alternativ udnyttelse af tomme bevaringsværdige bygninger. sammenhold i den enkelte landsby. Beboere i en del landsbyer har ytret ønske om fornyelse, vedligeholdelse eller etablering af forskellige fælles faciliteter. Det kan eksempelvis dreje sig om grønne områder, forsamlingshuse eller legepladser. Byrådet er interesseret i at støtte lokale initiativer og projekter, der forbedrer eksisterende eller skaber nye fælles samlingssteder. Vi lægger vægt på, at lokal udvikling sker på lokalt initiativ, og at der er et lokalt medansvar for at drive og vedligeholde nye faciliteter. Mål fastholde landsbyerne som en bosætningsmulighed på de vilkår, der gælder for et liv på landet. medvirke til at skabe betingelser for fortsat liv, eksistens og udvikling af landsbyer og landområder. fastholde beskæftigelses- og bosætningsmulighederne samt udvikle tidssvarende initiativer på institutions-, kultur- & fritidsområdet. arbejde for gode og sikre vejforbindelser til landsbyerne samt en god offentlig transport. sikre at landsbyernes særpræg og kulturhistoriske elementer bevares. Handlinger fremover realisere landsbypolitikken sammen med Landsbyrådet via midler fra Landsbypuljen. give mulighed for opførelse af enkelte boliger i landsbyerne. skabe mulighed for alternativt boligbyggeri i Aarestrup. i samarbejde med Det Grønne Råd og lokale foreninger undersøge, om udvalgte markveje, der giver adgang til nærliggende natur, kan bevares. støtte initiativer til lokale projekter, der har til formål at forbedre de lokale udviklingsmuligheder. 33

34 Det åbne land Det åbne land har gennem en længere årrække gennemgået store forandringer som følge af strukturudviklingen i landbruget. Mange små og mellemstore landbrug opkøbes og sammenlægges til store enheder. Moderne landbrugsbygninger minder i dag om industrielle foretagender. Markskel og markveje sløjfes, så den enkelte mark bliver stor og dermed egnet til drift med store landbrugsmaskiner. Samlet set sker der en polarisering mellem anvendelsen til højeffektiv landbrugsdrift på nogle arealer og højt prioriteret natur-, landskabsog drikkevandsbeskyttelse på andre arealer. Der er ikke længere så stort råderum for den»lille«natur på landbrugsarealerne, og der er ikke længere særlig stor interesse for landbrugsmæssig udnyttelse i naturområderne. Drikkevandsinteresser Væsentlige dele af Støvring Kommunes østlige arealer er i regionplanen udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser. Sammen med områder, der er udlagt som indvindingsoplande til almene vandværker, udgør områderne særlige indsatsområder for den forebyggende indsats mod forurening af grundvandsressourcerne. Her prioriteres hensynet til grundvandet højere end aktiviteter, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker skal så vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling. Det ønskede byudviklingsområde syd for Nibevej i Støvring by ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Inden nye arealer her kan inddrages til bymæssige formål skal det i samarbejde med Nordjyllands Amt godtgøres, at de planlagte byformål ud fra konkrete vurderinger kan etableres uden risiko for grundvandet. Regionplanens bindinger 1 Særlige drikkevandsinteresser Vandindvindingsoplande Regionale råstofområder Skovrejsningsområde Naturgasledning Naturgasledning, planlagt Veggerby Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Kulturmiljøer Regionplanen udpeger fire kulturmiljøer i Støvring Kommune. Det drejer sig om Nihøje-området med gravhøje, jernalderboplads og agersystemer, Hjedsbæk Plantage med fortidsminder og vejspor, landsbyen Gravlev samt området ved Nørlund og Torstedlund med hovedgårde og tidlig industri. Derudover ønsker Byrådet at udpege landsbyen Aarestrup som kulturmiljø. Formålet med udpegningen af kulturmiljøer er at sikre dem mod anlæg og bebyggelse, som forringer tilstanden eller oplevelsesværdien. I regionplanen udpeges også en række kirkeindsigtsområder, hvor der Hjedsbæk Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev ikke må etableres anlæg og bebyggelse, der slører eller forringer oplevelsen af kirken fra det åbne land. I Støvring Kommune er det ved kirkerne i Støvring, Sønderup og Øster Hornum. For de øvrige kirker gælder, at der i en radius af 300 m ikke må etableres bebyggelse med en højde over 8,5 m. Naturområder Den sydøstlige del af Støvring Kommune er en del af det regionale og internationale naturbeskyttelsesområde, som omfatter store dele af Rold Skov. Her prioriteres naturbeskyttelsesinteresserne højt og tilsidesætter en lang række andre anvendelsesmuligheder. 34

35 Mål sikre at landskaberne og naturen beskyttes samtidig med at befolkningens muligheder for adgang til naturoplevelser forbedres. øge den fremadrettede beskyttelse af grundvandet. arbejde for at udbygge og forbedre grønne strukturer som sammenbinder byerne med det åbne land og de omkringliggende naturområder. sikre at byggeri i det åbne land sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at friholde de åbne landskaber. arbejde for gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, der skaber bedre forhold for natur og dyreliv. sikre at større uforstyrrede landskaber friholdes for vindmøller og tekniske anlæg. sikre at der ikke opstilles flere vindmøller (ud over husstandsmøller) i kommunen. Handlinger fremskynde undersøgelserne af drikkevandsinteressernes konkrete udstrækning på arealerne syd for Støvring by. planlægge for anvendelse af arealet mellem Budrupholmvej og jernbanen til boligformål herunder nedlægge skydebanen og afveje interesserne i forhold til beskyttelse af drikkevandet og naturværdierne. undersøge om den planlagte naturgasledning øst om Støvring by stadig er aktuel. udarbejde en planlægning for kommunens bevaringsværdige kulturmiljøer. øge indsatsen for at fjerne skrot-biler og skrot-landbrugsredskaber. 35

36 Regionplanens bindinger 2 Formålet med naturbeskyttelsen er at bevare større sammenhængende områder som levesteder for dyr og planter. Udstrakte dele af Støvring Kommune mod syd og nord er endvidere udpeget som naturområder, mens et vidt forgrenet net gennem kommunen udgør økologiske forbindelser i landskabet. I naturområderne skal hensynet til naturinteresserne varetages i balance med de øvrige arealinteresser. De økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at opretholde en sund udvikling. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om fredninger, beskyttede naturtyper og bygge- og beskyttelseslinier er væsentlige forudsætninger for sagsbehandling og planlægning i Støvring Kommune. De beskyttede naturtyper er eksempelvis søer, moser, enge, overdrev, heder samt stenog jorddiger. Lavbundsområder Regionplanen udpeger områder ned til Lindenborg Ådal øst for Støvring by som lavbundsområder. I lavbundsområderne kan der gennemføres naturgenopretningsprojekter med det formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Fredningsnævnet har planer om at udvide fredningen i Lindenbor Ådal, så den også kommer til at omfatte den del der ligger øst for Støvring by. Dermed øges beskyttelsen af områdets natur- og landskabsværdier. Regionale naturområder Naturområder Værdifulde kulturmiljøer Udpeget lavbund Økologiske forbindelser Int. naturområder Større uforstyrrede landskaber Veggerby Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Lavbundsområderne udgør grænsen for, hvor langt byudviklingen i Støvring by kan strække sig mod øst. De skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Landskaber Regionplanen udpeger områder, hvor større sammenhængende landskaber er»uforstyrrede«af større tekniske anlæg og støjkilder. Den østlige del af Støvring Kommune indgår i et større uforstyrret landskab. Området skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og for støjkilder med stor indvirkning på omgivelserne. Hjedsbæk Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev Skovrejsning Nordjyllands Amt udlægger skovrejsningsområder med det formål at beskytte værdifulde drikkevandsressourcer og etablere bynær skov, der øger de rekreative muligheder omkring byerne. I Støvring Kommune er der udpeget skovrejsningsområder syd for Støvring by og nord for Støvring, Guldbæk og Øster Hornum på grænsen mellem Støvring og Aalborg Kommune. I skovrejsningsområder er der mulighed for statslig skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejsning. 36

37 Landzoneadministation Udgangspunktet for administrationen af landzone er, at landzonen skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Efter en ændring af planloven i 2002 er kommunerne nu landzonemyndighed. Støvring Kommune har siden udført landzoneadministration på grundlag af planlovens regler og den tilhørende vejledning om landzoneadministration. Vindmøller I Støvring Kommune er der 3 lokalplanlagte vindmølleparker, der er fuldt udbyggede. Nye områder kan udpeges efter en amtslig planlægning. Etablering af nye vindmøller skal ske i følge retninglinierne i Regionplan Eksisterende, enkeltstående vindmøller kan ikke udskiftes med nye. Det forventes dermed, at der bliver saneret i uheldigt placerede vindmøller. Der kan efter regionplanens retningslinier opstilles husstandsmøller. Råstofudgravning Nordjyllands Amt har udpeget fire regionale råstofområder til indvinding af sand, grus og sten i Støvring Kommune. Råstofområderne ligger syd og øst for Øster Hornum, ved Sørup, øst for Bradsted og sydøst for Suldrup. Områderne ved Sørup, Bradsted og syd for Øster Hornum er taget i brug. Naturgasledninger Øst for Støvring by har regionplanen reserveret et område til en naturgasforsyningsledning. Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering af naturgasforsyningsledningen i et 100 m. bredt bælte omkring linieføringen. Realisering af planerne om byudvikling på arealerne øst for jernbanen forudsætter, at arealreservationen tages op til revision. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører nye kommunale opgaver på natur- og miljøområdet samt planlægningsområdet. Det ser ud til at kommunerne skal overtage bl.a. følgende opgaver: Øget ansvar på planlægningsområdet, hvor kommuneplanen fremover også skal omfatte mål og retningslinier for det åbne land. Hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for miljøbeskyttelse og vandforsyning. Vedligehold af vandløb med tilknyttede myndighedsopgaver. Administration af naturbeskyttelselovens bestemmelser om beskyttede naturtyper og bygge- og beskyttelseslinier. 37

38 Trafik og veje Udviklingen I Støvring Kommune udgøres vejnettet af knap 29 km statslig motorvej, godt 16 km amtslig landevej og 325 km kommuneveje. Trafikmængderne på landsplan er stigende, og prognoserne peger på at biltrafikken fortsat vil stige med de Trafikprojekter i Støvring by Vejforsyning i fremtidigt erhvervsområde Cykelsti Vejomlægning for at reducere gennemkørende trafik ad Hobrovej Trafiksanering Hobrovej Krydssikring Planlægningszone Forlægning af Nibevej? Ny trafikvej 1. etape Ny trafikvej Senere etaper? deraf følgende miljøpåvirkninger i form af udslip af drivhusgasser og et øget energiforbrug. Kravet om høj mobilitet og fremkommelighed samtidig med at miljø og trafiksikkerhed prioriteres højt kræver en god og langsigtet planlægning og prioritering både lokalt og nationalt. Mulighederne for at kombinere de forskellige transportmidler: cykel, tog, bus og bil skal forbedres ved at skabe gode omstigningsmuligheder. Det overordnede vejnet Støvring Kommune og by er begunstiget ved at have motorvej E45 med tilslutning ved både Støvring Nord og Syd. Motorvejen giver god tilgængelighed mod både nord og syd, og det har været en vigtig faktor i den vækst og udvikling, vi har oplevet gennem de seneste mange år. I samarbejde med Nordjyllands Amt er Byrådet begyndt planlægningen for en sydlig forlægning af Nibevej. Formålet er at få trafikken fra syd og sydøst til at vælge motorvejen mod nord - i stedet for at køre igennem Støvring by. Udredningsarbejdet har indtil videre resulteret i fastlæggelse af en planlægningszone. På grundlag af yderligere undersøgelser fastlægges en nøjagtig linieføring inden for rammerne af planlægningszonen. Vi vil udarbejde en overordnet plan for trafikafviklingen i og omkring Støvring by. Trafikplanen skal tage højde for en kommende byudvikling mod øst og syd og beskyttelsen af natur- og landskabsinteresser på arealerne omkring Støvring by. Trafikplanen skal sikre den bedst mulige afvikling af gennemkørende trafik udenom byen og en god tilgængelighed til Støvring by for ærindekørsel. Vi arbejder i den forbindelse med en lang række forskellige projekter, som det fremgår af kortene. Det kommunale vejnet vejkapitalen forsøger vi at vedligeholde i en stand, så fremkommelighed og trafiksikkerhed tilgodeses og værdien af vejene opretholdes. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsarbejdet foregår i tæt dialog med borgerne. Hvert år prioriterer vi de indkomne trafiksikkerhedsønsker på baggrund af trafik- 38

39 Trafikprojekter i Støvring Kommune Ny cykelsti Ny trafikvej Planlægningszone ny Nibevej Øster Hornum Guldbæk sikkerhedsplanen, hastighedsplanen og trafiksaneringsplanen for Støvring by. Desuden deltager vi i forskellige samarbejder om trafiksikkerhed i politikredsen og Nordjyllands Amt. Stier I de senere år har vi oplevet et voksende ønske om cykelstier, gangstier og rekreative stier. Specielt for strækningerne til og fra skole er det vigtigt, at trafiksikkerhed og tryghed prioriteres højt. Det er også nødvendigt, at stierne anlægges ad den korteste vej ellers bliver de ikke brugt. Der er flere kategorier af stier som f.eks: Regionale afmærkede cykelruter typisk på mindre veje Lokale ikke afmærkede ruter Cykelstier langs vejene Interne stistystemer i byer. Byrådet er interesseret i at skabe de bedst mulige vilkår for at anvende cyklen som transportmiddel både i by- og landområder. Mål Veggerby Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Hjedsbæk Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører følgende ændringer i de kommunale opgaver med trafik og veje: Handlinger Aarestrup Sørup Oplev Støvring Gravlev Hovedparten af de nuværende amtsveje overgår til kommunerne.?? skabe adgang til nye byudviklingsarealer øst for jernbanen. arbejde for en forlægning af Nibevej mod syd med henblik på at aflaste Hobrovej gennem Støvring for gennemkørende trafik. ved udbygningen med cykelstier prioritere strækninger med behov for sikring af skoleveje, strækninger med bolig-arbejdsstedstrafik og farlige strækninger højest. prioritere vedligeholdelse af de kommunale veje for at forebygge en yderligere nedslidning og værdiforringelse af vejnettet. reducere antallet af personskader i trafikken med 40% inden 2006 målt i forhold til personskadetallene for udarbejde en overordnet trafikplan for Støvring by. i samarbejde med Nordjyllands Amt planlægge en forlægning af Nibevej mod syd. anlægge en ny overordnet vejforbindelse fra Nørre Allé til nye boligudbygningsområder øst for jernbanen. forlænge Juelstrupparkens forløb mod nord. arbejde for at Nordjyllands Amt etablerer cykelstier langs Nibevej syd for Øster Hornum og langs Hobrovej mellem Støvring og Gravlev. langs kommunevejene prioritere cykelstier højest på strækningen mellem Støvring og Sørup og dernæst på strækningen mellem Øster Hornum og Guldbæk. sikre ressourcer til vedligeholdelse af de kommunale veje så vejkapitalen opretholdes. arbejde for gennemførelse af trafiksaneringsplanen for Støvring by. 39

40 Kollektiv trafik Kollektiv trafik i form af tog og busser er en vigtig brik i det regionale bynetværk. Specialiseringen og arbejdsdelingen mellem regionens byer forudsætter effektive transportsystemer for både personer og gods. Den kollektive trafik spiller især en rolle i persontransporten. Kollektiv trafik har også sociale og miljømæssige formål og aspekter. Det er et nødvendigt transporttilbud for befolkningsgrupper uden personbil. Kollektiv trafik reducerer behovet for personbiltransport og er dermed et bidrag til en mere bæredygtig transportsektor. Effektivitet I sagens natur skabes et effektivt kollektivt transporttilbud der, hvor befolkningsgrundlaget er størst. Det er baggrunden for, at serviceniveauet med kollektiv trafik er højere, jo større befolkningstætheden er. Omvendt betyder det også, at de individuelle transportformer står for en stadig større del af transporten, jo tyndere befolket et område er. Samspil mellem transportformer Et effektivt kollektivt transportsystem er afhængigt af en god sammenhæng med andre transportsystemer som veje og stier. For den enkelte er kolletiv trafik ofte ikke et spørgsmål om enten eller, men snarere både og. Man går, cykler eller kører i bil til det sted, hvor man skifter til et kollektivt transportmiddel. Det betyder, at et effektivt kollektivt transportsystem kræver knudepunkter med gode omstigningsmuligheder, parkeringsfaciliteter for biler og cykler og gode adgangsforhold for flest mulige transportformer. Her er det vigtigt, at der i så høj grad som muligt sker en samordning af lokale og regionale ruter, så passagererne kan komme videre med mindst mulig ventetid. Nærbanen i drift Tre måneder efter åbningen har den nye nærbane skabt hvad der svarer til 0,4-0,5 mio. nye togrejser pr. år. De foretagne skøn forud for nærbanens etablering lå på lidt under en mio. Den endelige passagereffekt af nærbanen kan først vurderes om to-tre år, når befolkningen i området har haft tid til at tage de ændrede transportmuligheder til sig. Knap 500 passagerer benyttede på en hverdag i marts 2004 Støvring Station. Heraf rejste mere end totredjedele til eller fra Aalborg Station. 89% af stationens brugere er tilfredse eller meget tilfredse med selve stationen. Støvring by med ca indbyggere har væsentlig færre passagerer end en gammel stationsby som Skørping, der har indbyggere. Det tyder på, at der er et større passagerpotentiale i Støvring. Støvring er den af alle stationer, der har»leveret«flest buspassagerer til nærbanen. 91% af passagererne fra Støvring havde tidligere bus som et alternativ. Rejsetidsforbedringerne er ikke så store som fra Skalborg og Svenstrup stationer. Lidt under halvdelen har opnået rejsetidsforkortelser på i gennemsnit 13 minutter. Fra Støvring er der samlet set flere der har oplevet en forringelse i form af flere skift. Tilfredsheden med nærbanen er varierende på de forskellige stationer. Støvring er karakteriseret ved en meget høj tilfredshed med togene, men en meget stor utilfredshed med busserne. I alt 491 passagerer mellem Støvring (både til og fra) og andre stationer den 24. marts 2004: Lindholm 16 Aalborg Vestby 62 Aalborg Station 316 Skalborg 11 Svenstrup 13 Skørping 21 Stationer syd for nærbanen 52 Stationer nord for nærbanen 0 Oplysningerne stammer fra rapporten»aalborg Nærbane - passagerernes benyttelse og tilfredshed«, maj Aalborg Kommune, NT, DSB og Trafikstyrelsen. 40

41 Støvring Busruter Nærbane Støvring Kommune har i kraft af genåbningen af stationen fået et stort løft i infrastrukturen og den kollektive trafik. Se mere i faktaboksen på forrige side. Landområderne Støvring Kommune er generelt godt dækket ind med busruter både de regionale som Nordjyllands Trafikselskab, NT, fastlægger, og lokalruter som vi selv fastlægger. Der er dog sket en reduktion i serviceniveauet på mange busruter specielt uden for normale arbejdstider på grund af bortfald af statstilskud. Ligeledes blev antallet af afgange på busruterne mellem Støvring og Aalborg reduceret da stationen åbnede. Vi vil i de kommende år især sætte fokus på busbetjeningen af de tyndere befolkede områder. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører følgende ændringer for organiseringen af den kollektive trafik: Regionerne opretter trafikselskaber med det samlede ansvar for Rute 51 Rute 52 Rute 53 Rute 60E Rute 102 Rute 103 Rute 104 Rute 107 Rute 360 Rute 361 Rute 362 Rute 363 Veggerby Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Hjedsbæk den lokale og regionale busdrift samt amtsbaner, der ikke overgår til staten. I trafikselskabernes bestyrelser har kommunerne flertal. Såvel kommunerne som regionerne yder bidrag til finansieringen. Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev Mål øve indflydelse for at fastholde den gode kollektive betjening med bus og tog til og fra Støvring by. øge serviceniveauet for kollektiv trafik. arbejde for god koordinering mellem regionale og lokale ruter. løbende forbedre og udbygge faciliteter som buslommer, læskure, cykelparkering og lignende. Handlinger undersøge mulighederne for at forbedre busforbindelserne fra Øster Hornum til Aalborg. se på mulighederne for at udvide antallet af afgange på eksisterende busruter. omlægge eksisterende og/eller oprette nye ruter. sikre bedre information om, større udbredelse af og større brug af teletaxiordningerne i hele kommunen. undersøge mulighederne for at udvide eksisterende skolebusruter til at være lokalruter med offentlig adgang. lave forsøg med gratis kørsel på lokalruter. 41

42 Agenda 21 Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og hvad vi lokalt kan gøre for at bidrage til at løse de globale problemer. Lokal Agenda 21 handler derfor om en lang række grundlæggende dagligdags forhold, og dermed også om sociale, kulturelle og økonomiske ændringer, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling. Byrådets lovpligtige miljøopgaver udgør en god basis for den samlede miljøbeskyttelse i Støvring Kommune. Med lokal Agenda 21 ønsker vi at gå et skridt videre i vores overvejelser om, hvordan vi kan øge bæredygtigheden af vores egen kommunale»virksomhed«. I den kommunale forvaltning foregår mange aktiviteter, som naturligt kan danne grundlag for en mere målrettet indsats inden for lokal Agenda 21. Det handler f.eks. om affaldshåndtering, byggesagsbehandling, drikkevandskontrol, børnepasning og -undervisning, trafiksanering og ældrepleje. Det er Byrådets hensigt at udarbejde en samlet plan for lokal Agenda 21 i Støvring Kommune med afsæt i de hidtidige aktiviteter. Planen for lokal Agenda 21 skal indeholde målsætninger og forslag til handlinger inden for planlovens fem hovedkategorier på området (se faktaboksen til højre). Planen skal tilvejebringes i et samarbejde med borgere, foreninger, organisationer, kommunale institutioner, virksomheder og andre med interesse for området. De følgende afsnit indeholder en kort status og idéer til målsætninger og indsatsområder inden for de fem hovedkategorier. Mindskelse af miljøbelastningen Efter indkøbspolitikkens vedtagelse købes flere miljømærkede varer og flere grønne varer end tidligere. Der er på 5. år udarbejdet Grønt Regnskab for de kommunale institutioner og enkelte selvejende institutioner, hvor forbruget af vand, varme og el løbende registreres og vurderes med henblik på at opnå reduktioner i ressourceforbruget. Vi vil fortsætte bestræbelserne på at reducere energiog ressourceforbruget i de kommunale institutioner. Vi har øget genanvendelsen af papir ved at indføre decentral papirindsamling. 1. januar 2003 erstattede vi spejdernes papirindsamling med papirindsamling i containere ved hver enkelt husstand. Det har medført en fordobling af mængden af indsamlet papir. Genanvendelsen af papir er nu på ca. 84%. Rensning af spildevand og renovering af kloakledninger har de sidste 8 år haft høj prioritet med det formål at forbedre beskyttelsen af grundvandet. Det vil også fremover være et højt prioriteret område. I de kommende år vil Byrådet i samarbejde med Nordjyllands Amt udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Inden for områder med særlige drikkevandinteresser kan det blive aktuelt at skabe pesticidfrie bydele i dialog med borgerne, og at begrænse landbrugets forbrug af pesticider gennem aftaler om brug af miljøvenlige dyrkningsformer. Bæredygtig byudvikling En vigtig del af byplanlægningen handler om at lokalisere byens funktioner på grundlag af overvejelser om, hvordan der skabes de bedste vilkår for bæredygtighed eksempelvis ved at understøtte brugen af kollektiv trafik samt gang- og stisystemer. Det samme gælder i udarbejdelsen af trafik- og stiplaner. Her er et væsentligt formål også at understøtte en bæredygtig byudvikling og brugen Agenda 21 i planloven I Planloven er opstillet 5 hovedkategorier for kommunenes arbejde med lokal Agenda 21: 1. Mindskelse af miljøbelastningen. 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 3. Fremme af biologisk mangfoldighed. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde. 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. 42

43 af bæredygtige transportformer. I den sammenhæng er det vigtigt at understøtte Støvring Station som et centralt og velfungerende knudepunkt for omstigning mellem kollektive og individuelle transportformer. Byfortætning er et vigtigt tema i udviklingen af centerområdet i Støvring by. Byrådet ønsker at videreføre byfortætningen for at understøtte stationen med bynære boliger og for at spare råjord. Byudvikling øst for jernbanen vil øge brugen af kollektiv trafik med tog og bus samt færdsel til fods og på cykel. Samtidig er det en centernær byudvikling, som vil understøtte det lokale handelsliv. En del af arealerne øst for jernbanen udbygges med en tættere bebyggelse end i traditionelle parcelhusområder. Det betyder mindre arealforbrug og kortere transportafstande. I Aarestrup har foreningen Himmerlandsbyen taget initiativ til udlæg af et areal til økologisk byggeri. Det er et initiativ som vil øge det lokale kendskab til og erfaringer med bæredygtige byggemetoder. Biologisk mangfoldighed Indsatsen inden for biologisk mangfoldighed omhandler især kommunens offentlige arealer og naturområder. Der må eksempelvis hverken anvendes pesticider i vedligeholdelsen af naturområder og kommunale arealer eller i driften af de bortforpagtede arealer. Byrådet vil udarbejde en plan for beskyttelse, benyttelse og pleje af de grønne arealer i tilknytning til Mastrup Ådalen i Støvring by. Det er vores hensigt at indarbejde overvejelser om, hvordan vi i størst muligt omfang kan tilgodese den biologiske mangfoldighed i området. Et andet vigtigt indsatsområde er at forbedre de økologiske forbindelser mellem større sammenhængende naturområder og vandløb i kommunen. Det vil medvirke til at fremme større artsrigdom og gode levevilkår for både dyr og planter. Borgerinddragelse Lokal Agenda 21 handler i høj grad om at engagere borgere, foreninger og erhvervsliv i at skabe en bæredygtig udvikling. En lang række resultater forudsætter ændret livsstil hos den enkelte, og at bæredygtighed indgår som en parameter i erhvervsudviklingen. Vi har nedsat et landsbyråd, som forvalter en landsbypulje til mindre projekter i kommunens landsbyer. Støvring Kommune deltager desuden i Det Grønne Råd, hvor der er en løbende dialog om Agenda 21-spørgsmål. Byrådet vil fortsat understøtte arbejdet i både Landsbyrådet og Det Grønne Råd. Derudover kan målene for borgerinddragelse dreje sig om at øge bevidstheden om bæredygtighed, at engagere flere grupper i indsatsen, at en mere bæredygtig livsstil breder sig til flere borgere og at flere virksomheder prioriterer miljøet højt. Samspil og koordinering I arbejdet med lokal Agenda 21 er det vigtigt at sikre, at forskellige sektorer spiller sammen om at fremme en bæredygtig udvikling. Målene kan være at styrke organisationen omkring den lokale indsats for lokal Agenda 21, og at flere dele af forvaltningen bliver aktive i arbejdet. Mål øge indsatsen for en bæredygtig udvikling med afsæt i forbedringer af vores egen kommunale»virksomhed«. reducere forbruget af el, vand og varme i den kommunale virksomhed. styrke den grønne struktur i Støvring by gennem opprioritering og udvidelse af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal. på sigt udarbejde en friluftsstrategi. Handlinger udarbejde en plan for lokal Agenda 21 i samarbejde med lokale borgere, foreninger og virksomheder. Planen skal fastsætte status, mål og handlinger inden for følgende temaer: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Bæredygtig byudvikling 3. Biologisk mangfoldighed 4. Borgerinddragelse 5. Samspil og koordinering. fastsætte konkrete mål i Det Grønne Regnskab for besparelserne på el, vand og varme inden for den kommunale virksomhed. lave en samlet plan for indretning, pleje og anvendelse af det grønne område i tilknytning til Mastrup Ådal. 43

44 Forsyningsforhold Varmeforsyning Varmeforsyningen i Støvring Kommune er fastlagt i varmeforsyningsplanen fra 1987 med senere tillæg. Ændringer i planen sker ved at forsyningsselskabet, der ønsker ændringer, udarbejder et projektforslag som beskriver bla. økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at skifte fra f.eks. individuel opvarmning til fjernvarmeforsyning i et område. Der er i dag fjernvarmeforsyning i boligområderne i Støvring og Suldrup baseret på naturgas og i Øster Hornum baseret på halm. Erhvervsområderne i Støvring og Suldrup er forsynet med naturgas ligesom Sønderup, Sørup og Gravlev. Generelt er der tilslutningspligt til de kollektive forsyningsanlæg for nyt byggeri, mens der i Støvring også er tilslutningspligt til fjernvarmen for eksisterende byggeri. Resten af kommunen har individuel opvarmning, typisk med olie, men også via en del fastbrændselsfyr primært til halm. De 3 fjernvarmeselskaber i Støvring Kommune er alle private andelsselskaber, amba, mens naturgasforsyningen sker fra Naturgas Midt-Nord I/S. Der findes ingen biogasanlæg i kommunen. Der er ikke planer om ændringer i kommunens varmeforsyning. Elforsyning Støvring Kommune hører under andelsselskabet Himmerlands Elforsyning (HEF)/Energi Nord, og der er således ikke kommunale eller lokale eldistributører. I forbindelse med etableringen af den nye 400 kv forbindelse mellem Aalborg og Trige er der i de seneste år sket nyanlæg, renovering og nedlægning af højspændingforbindelser gennem Støvring Kommune. Gadelyset i kommunen er kommunalt drevet, og der sker en løbende renovering og kabellægning i takt med at HEF kabellægger deres resterende Forsyningsanlæg Veggerby Spildevandsanlæg Vandværk Varme-/Kraftvarmeværk Genbrugsplads Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Hjedsbæk Suldrup luftledningsanlæg. Dette arbejde forventes afsluttet i løbet af ca. 3 år. Vandforsyning Der findes 20 private almene vandværker samt 6 private fællesvandværker med mindre end 10 forbrugere i Støvring Kommune. Derudover har ca. 600 ejendomme egen boring eller brønd. Vi har således ingen kommunal vandforsyning, men i stedet en meget decentral vandforsyningsstruktur. I Vandforsyningplanen fra 2003 er kommunen inddelt i nuværende forsyningsområder, fremtidige pligtområder og interesseområder for de enkelte vandforsyninger. Det betyder, at enhver ejendom med egen boring/brønd ved, hvilket vandværk de i givet fald kan eller skal tilsluttes. Øster Hornum Aarestrup Sørup Oplev Guldbæk Støvring Gravlev Vandforbruget er svagt faldende, og der indvindes ca m3 fra vandværkerne. Vandforsyningsplanen lægger op til øget samarbejde mellem vandværkerne om bl.a. forsyningssikkerheden, f.eks. ved fysisk sammenkobling af forsyningsnettene. Overholdelsen af kravene til vandkvaliteten specielt nitratindholdet - er en anden stor udfordring for vandværkerne og kommunen. Specielt i den østlige del af kommunen er der i Regionplanen udlagt store Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Disse områder er dog samtidig nitratfølsomme, dvs. at jordlagene over grundvandsmagasinet typisk er sandede, hvilket giver en hurtigere nedsivning. Der vil i de kommende år skulle ud- 44

45 arbejdes indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet, et arbejde der vil ske i et nært samarbejde mellem vandværkerne, amtet og kommunen. Konkret er der umiddelbart syd for Støvring et område med særlig drikkevandsinteresse, hvor der også i dag sker indvinding. Dette område er også et potentielt byudviklingsområde, hvorfor der skal ske en afklaring mellem de to interesser. Spildevand Det meste af Støvring Kommunes spildevand pumpes til Aalborgs Renseanlæg Vest inden udledningen til Limfjorden. Det drejer sig om spildevandet fra Støvring, Sørup, Suldrup, Hjedsbæk, Sønderup, Hjeds, Kirketerp, Bradsted, Guldbæk og senest Gravlev, og i 2005 også Byrsted. Der er renseanlæg i Aarestrup og Øster Hornum, mens der er nedsivning/ udledning i Oplev og Veggerby og det åbne land. Spildevandsplanen blev revideret i 2000, men der er siden lavet flere tillæg og ombytninger på investeringsrækkefølgen. Det skal undersøges om også Veggerbys spildevand skal afskæres til Aalborg i 2007, eller der bliver tale om en lokal fælles løsning. I 2005/06 skal det undersøges om renseanlægget i Øster Hornum skal renoveres, eller spildevandet herfra også skal pumpes til Aalborg. Slammet fra de to renseanlæg køres ligeledes til Aalborg til tørring og afsætning til Aalborg Portland. Separatkloakeringen af Støvring har stået på siden 1996 og forventes færdig i 2008, og den har allerede medført et væsentligt fald i vandmængderne der pumpes til Aalborg. Der vil også i de kommende år skulle investeres i spildevandanlæg, det være sig kloakrenoveringer, bassiner og renoveringer af pumpestationer. I 2001 blev der vedtaget en plan for spildevandet i det åbne land, som udpeger 4 områder: ved Volstrup, omkring Sørup, Støvring Vest og omkring Tøttrup, hvor der skal ske en ændring af spildevandsforholdene typisk fra udledning til nedsivning. Volstupområdet fik fælles nedsivning i 2004, og i de tre andre områder skal forholdene forbedres inden Affald Støvring Kommune er interessent i affaldsselskabet Renovest I/S, sammen med 6 andre kommuner. Renovest driver bla. en losseplads og står for indsamling af bla. storskrald, papir og haveaffald. Dagrenovationen indsamles efter kommunalt udbud af en privat entreprenør, og affaldet brændes på Års varmeværk, som Renovest har en driftsaftale med, og hvor varmen udnyttes i byens fjernvarmenet. Kommunen står for genbrugs- og fyldpladsen ved Sørup, hvor der kan afleveres almindeligt storskrald, haveaffald, farligt affald samt affald, der kan deponeres. For fyldpladsens vedkommende skal der i 2009 etableres en membran, der sikrer at der ikke sker udsivning fra det deponerede affald. Der er en stigende anvendelse af genbrugspladsen både hvad angår besøgende og mængder. Af samme grund bliver storskraldsindsamlingen brugt mindre og er derfor blevet reduceret til nu 5 gange pr. år. Fra 2005 kan erhvervsvirksomhederne også benytte genbrugspladsen. Af den nye fælles affaldsplan for Renovestkommunerne fremgår følgende overordnede mål og initiativer: Behandlingen af affald fra kilde til slutdisponering sker på en sådan måde, at arbejdsmiljøkravene overholdes og det ydre miljø sikres bedst muligt. Affaldsmængden reduceres gennem renere teknologi og øget genbrug. Mængden af affald til genbrug øges, og mængden til deponering reduceres. Mere effektiv registrering af alt affald som produceres i området. Forøgelse af genanvendelsen ved forbedret sortering hos både husstande og virksomheder. Forbedret information, samarbejde, overvågning og kontrol som understøtning for de øvrige aktiviteter. Mål opretholde en stabil og driftssikker forsyning med varme, el og vand i hele kommunen. sikre at spildevand og affald håndteres på en miljømæssigt forsvarlig måde. reducere energi- og ressourceforbruget i de kommunale institutioner. Handlinger afsætte midler til renovering af spildevandsanlæg. undersøge hvordan spildevandet fra Veggerby og Øster Hornum bedst håndteres i fremtiden. øge andelen af genanvendelse frem for deponering og afbrænding af affald. 45

46 Børn og unge Folkeskoler Skoler Byrådet har i 2004 gennemført en række ændringer af skolestrukturen i Støvring Kommune. Støvring Kommunale skolevæsen består fra sommeren 2005 af 6 decentrale skoler med fælles ledelse mellem de tre (se faktaboks). Det er vores opfattelse, at vi dermed har skabt en fremtidssikret skolestruktur i Støvring Kommune. Ud over folkeskolerne har vi Guldbæk Friskole, og i Aarestrup arbejdes der på at oprette Gregers Krabbes Friskole med start fra sommeren Elevtallet stiger svagt I 2005 er der ca skoleelever. Elevtallet forventes at stige med ca. 100 elever i de kommende 10 år. Stigningen vil være størst på Karensmindeskolen, men også Bavnebakken og Sønderup Skole vil opleve stigende elevtal. Elevtallet på Suldrup Skole vil øges da elever fra Aarestrup fremover hører til Suldrup skoledistrikt. Meget afhænger dog af søgningen til en evt. ny friskole i området. Kvalitet og indhold i skolen Byrådet prioriterer udvikling af kvalitet og indhold i folkeskolerne højt. Indsatsen sker på grundlag af skolepolitikken, som har 6 hovedmålsætninger (se boksen på næste side). Inden for skolepolitikkens rammer formulerer den enkelte skole sine egne delmål. Det har eksempelvis resulteret i, at der fra 2004 arbejdes målrettet på udvikling af indskolingen. Alle elever har fået flere timer i de første år af deres skolegang og pædagogerne fra fritidsordningen inddrages i undervisningen af de yngste årgange. På alle skoler arbejdes med at kvalitetsudvikle undervisningen med udgangspunkt i skolepolitikken (se boksen næste side). Skolerenoveringer For at sikre kvaliteten i Folkeskolen lægger Byrådet vægt på at sikre 0-2 år 3-5 år 6-9 år 6-15 år 46 Karensmindeskolen klasse i 3 spor samt specialklasser Bavnebakkeskolen klasse i 2-3 spor samt erhvervsklasse og modtageskole for to-sprogede børn. Øster Hornum Skole klasse i 1-2 spor samt sproglæseklasse. Elever fra Øster Hornum Skole fortsætter efter 7. klasse på Bavnebakkeskolen. Suldrup Skole kl. med 1-2 spor til 6 klasse og 3 spor i 7-9. klasse samt heldagklasse. Suldrup Skole er overbygningsskole for Sønderup og Kirketerpskolens elever efter 6. klasse. Der er fælles ledelse mellem disse tre skoler, således at der ledelsesmæssigt er fire enheder i kommunen. Sønderup Skole klasse i 1 spor. Kirketerp Skole klasse i 1 spor. Forventet befolkningsudvikling blandt børn frem til 2015 (index) fordelt på aldersgrupper og skoledistrikter gode rammer for undervisningen. Vi er derfor i færd med at renovere de kommunale skoler. Vi har i 2003 vedtaget en renoverings- og moderniseringsplan for skolerne, som skal sikre, at skolerne kan tilbyde alle elever moderne og tidssvarende læringsrum. Der lægges i moderniseringsplanen vægt på følgende forhold:

47 Skoledistrikter Øster Hornum Skole Øster Hornum Guldbæk Veggerby Kirketerp Skole Sønderup Kirketerp Sønderup Skole Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Hjedsbæk Suldrup Skole Aarestrup Sørup Oplev Støvring Gravlev Karensmindeskolen Bavnebakkeskolen Fritidstilbud for ældre børn Når børnene kommer i 4. klasse har de ikke længere behov for kontrolleret pasning. Behovet for pasning afløses af behov for forskellige fritidstilbud, som i Støvring Kommune består af: Fritidsklubber tilknyttet Suldrup, Øster Hornum og Karensmindeskolerne. Fritidsklubberne optager børn fra klasse fra alle kommunens skoler. En idrætsfritidsklub opstartet i Støvring Idrætsforening i 2004 som et to-årigt forsøg. Klubben optager ligeledes børn fra klasse. Foreningsaktiviteter i kommunens mange frivillige foreninger indenfor idræt, spejder og hobbyprægede aktiviteter. Skolepolitikken Helhed og sammenhæng i lokalerne til indskoling og SFO. Tilstrækkelige normalklasselokaler. Etablering af pædagogisk servicecenter. Fleksible faglokaler med høj udnyttelsesgrad og mulighed for tværfagligt samarbejde. Moderniseringsplanen er en tiårsplan frem til I forbindelse med de seneste ændringer af skolestrukturen er planen revurderet i 2004/05. Skolefritidsordninger Alle børn i børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes en plads i skolefritidsordning ved alle kommunens skoler. Den svage stigning i antallet af småbørn de seneste år viser sig som en meget svag stigning i behovet for pladser i skolefritidsordningerne frem mod 2010, hvorefter børnetallet forventes at stagnere. Målsætningerne for skolerne i Støvring Kommune er: 1. Rummelighed Folkeskolen skal være kendetegnet ved rummelighed med hensyntagen til elevers forskelligheder og elevers forskellige måder at lære på. Det skal ske i en hverdag med trygge rammer, hvor læring, oplevelse, virkelyst, fordybelse og glæde er nøgleord. 2. Kompetence og -kvalitetsudvikling Folkeskolen skal ruste eleverne til videnssamfundet og bidrage til en fortsat udvikling af elevernes faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, så den enkelte får forudsætninger for at præge såvel eget liv som samfundet. Opstilling af mål for den enkelte elev samt evaluering af målene er en naturlig del heraf. 3. Skolen som videnscenter/-hus Alle skoler skal udvikle egne vidensog kompetencecentre til at understøtte elevernes læring og ruste dem til en tilværelse i et internationaliseret videnssamfund, hvor egenskaber som fleksibilitet, samarbejdsevner og kreativitet, samt beherskelse af informationsog kommunikationsteknologi er vigtige egenskaber. 4. Skolen i lokalsamfundet Alle skoler er lokalt forankrede og har lokale særpræg. Skolerne skal se sig selv som en del af det lokale miljø og indgå i et tæt samspil med lokalområdet og det lokale erhvervs- og fritidsliv. 5. Helhed og sammenhæng i indskolingen Indskolingen organiseres så der skabes mulighed for en sammenhængende skolestart, der tager hensyn til barnets forudsætninger og udvikling. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler både faglige, kulturelle, sociale og personlige kompetencer. Kravet om helhed og sammenhæng stiller også krav til samarbejde mellem de forskellige institutioner, hvor eleverne færdes, ligesom det stiller krav til samarbejde med forældrene. 6. Skolerne er en del af et samarbejdende fællesskab De enkelte skoler skal arbejde inden for og for fællesskabet i det fælles skolevæsen og herunder udnytte de muligheder, der ligger i at samtænke indsatser, personaleressourcer, kompetencer og økonomiske midler. 47

48 Børnepasning Det er Byrådets holdning, at dagtilbuddene skal være af høj kvalitet. I samarbejde med forældrene vil vi sikre, at dagtilbuddene medvirker til at give børnene en værdifuld barndom, der kan ruste dem til deres videre liv. Vi lægger vægt på pladsgaranti og kvalitet i tilbuddene. Det er vigtigt for at skabe en god overgang mellem barsel og genoptagelse af en dagligdag på arbejdsmarkedet. Vi garanterer, at der indenfor højst 3 måneder er plads til alle børn i alderen 26 uger til og med 3. klasse i et aldersvarende tilbud. I realiteten går der sjældent så lang tid, hvis der er behov for pasning tidligere. Tilbud til børn under 3 år Børn under 3 år med pasningsbehov tilbydes en dagplejeplads i det distrikt barnet bor. Vi garanterer en plads indenfor de tre dagplejedistrikter: Sønderup, Suldrup og Aarestrup Øster Hornum og Kirketerp Støvring og Sørup. Desuden støtter Byrådet, at børn under 3 år passes i privat dagpleje eller at forældrene selv passer eller får passet barnet i hjemmet. Støvring Kommune giver tilskud hertil. Vi forventer i 2005 ca. 300 børn passet i dagpleje, 18 børn i privat pasning og 6 børn, der passes af forældrene. Antallet af 0-3 årige forventes over de kommende år at falde svagt. Tilbud til småbørn Børn i 3-5 års alderen tilbydes en plads i børnehave eller i landsbyordning. Hvis barnet bor i Støvring tilbydes en plads i en af byens 6 børnehaver: Toppen, Svanen, Spiren, Bavnebakken, Doktorvænget eller Skovhuset (naturbørnehave). Antallet af pladser i den enkelte børnehave svinger i løbet af året, så der er færrest børn i efteråret og flest i foråret. I den øvrige del af kommunen tilby- Ungdomspolitikken Politik for daginstitutioner Byrådets overordnede mål for dagtilbuddene er: 1. Indholdsmæssig kvalitet Dagtilbuddene skal tilbyde alle børn en hverdag med fokus på leg og læring samt fysisk og psykisk sundhed og trivsel. 2. Rummelighed Dagtilbuddene skal være rummelige og sikre at børn med forskellige kompetencer og ressourcer har udviklingsmuligheder inden for fælles rammer. 3. Pædagogisk udvikling Dagtilbuddene skal stræbe efter udvikling af den pædagogiske kvalitet i deres arbejde. 4. Forældresamarbejde Dagtilbuddene skal udvikle et gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene om såvel det enkelte barn som fællesskabet. 5. Gode overgange Dagtilbuddene skal udvikle gode overgange for barnet, så der skabes helhed og sammenhæng mellem dagpleje, børnehave og skole. Visionen er at Støvring Kommune skaber rammer for et synligt ungdomsliv præget af en positiv og udviklende samværskultur unge imellem og mellem unge og voksne. Ungdomspolitikken baseres på 6 grundlæggende værdier tryghed, venskaber og samvær, faglighed, medbestemmelse og ansvarlighed, sundhed og nyskabelse og udmønter sig i politikker på følgende områder: Unges skole-, uddannelses- og jobliv Unges fritidsliv Unges sociale liv Unges demokratiske dannelse Specialtilbud i 2004 Specialklasser for børn med generelle indlæringsproblemer i klasse på Karensmindeskolen (20 pladser). Heldagsklasse for børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer i klasse i Suldrup (10 pladser). Sprog-læseklasse for børn i klasse med sproglige eller læsemæssige problemer i Øster Hornum (6 pladser). Sproggruppe i børnehaven Doktorvænget for børn med sproglige problemer (6 pladser). 48

49 des en plads i en børnehave eller en landsbyordning i skoledistriktet, hvor barnet bor: Øster Hornum Børnehave, Tumlehøj i Suldrup, landsbyordningen Regnbuen ved Sønderup Skole, landsbyordningen Krudtuglen ved Kirketerp Skole eller Solsikken i Aarestrup. Børnehaver i oplandet optager alle børnehavebørn i skoledistriktet, når de bliver 3 år. Ud over de kommunale børnehaver findes»børnehaven Guldklumpen«i Guldbæk, som er en privat børnehave, der modtager kommunalt tilskud. I 2005 forventes 521 børn passet i børnehaverne, 70 børn i landsbyordningerne og 16 børn i Guldklumpen. Unge Ungdomsskolen har i 2004 stået for at formulere en kommunal ungdomspolitik for de årige i samarbejde med foreninger på området og nogle af kommunens unge. Byrådet ønsker med ungdomspolitikken at sætte fokus på unges vilkår og på forbedring af rammerne for unges sociale liv og fritidsliv. Børn og unge med særlige behov Indsatsen for børn med særlige behov varetages i et tværfagligt samarbejde. Indsatsen skal sikre alle børn, unge og deres familier en tryg og meningsfuld hverdag med udfordringer og ansvar for den enkelte. Derudover skal indsatsen tage udgangspunkt i et helhedssyn på det enkelte menneske og have fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder. Indlæringsproblemer mv. Vi mener, at langt de fleste børn hjælpes bedst, der hvor de er. Det betyder at børn med indlærings- og adfærdsproblemer skal have hjælp så tæt på hjemmet som muligt. Det er Byrådets holdning at både skoler og daginstitutioner skal have fokus på at tilgodese børnenes forskellige behov og kompetencer bedst muligt. For børn, der har behov for en særlig indsats udover hvad der kan tilgodeses i den lokale skole eller børnehave, henvises til specialtilbud. Såvidt muligt etableres sådanne specialtilbud indenfor kommunens grænser i tilknytning til de almindelige skoler og børnehaver. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører ændringer inden for de kommunale opgaver med børn og unge. Det ser ud til at kommunerne skal overtage bl.a. følgende opgaver fra amtet: Drift af og ansvar for institutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for anbringelse uden for hjemmet. Myndigheds- og finansieringsansvaret for den vidtgående specialundervisning for børn uanset barnets problemer. Alle myndighedsopgaver og det økonomiske ansvar for alle sociale opgaver vedrørende børn og unge. Ansvaret for, at der er sociale tilbud til egne børn og unge. Mål bevare en decentral skolestruktur. understøtte at de enkelte skoler arbejder med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i folkeskoleloven og Støvring Kommunes skolepolitik. sikre at der er alderssvarende pasningstilbud til alle børn senest 3 måneder efter vi bliver bekendt med et ønske om pasningstilbud. sikre at alle dagtilbud arbejder med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i kommunens dagtilbudspolitik. i det tværfaglige arbejde sikre en tidlig, målrettet, kompetent og koordineret indsats med vægt på forebyggelse. arbejde for at forbedre de fysiske rammer på børnehaveområdet. forbedre rammerne for ungdomslivet med baggrund i ungdomspolitikken. Handlinger på sigt afsætte ressourcer svarende til vejledende timetal i hele skoleforløbet. realisere planen for modernisering af skolerne. løbene tilpasse kapaciteten på pasningsområdet efter udviklingen i børnetallet. sikre at alle dagtilbud og landsbyordninger udarbejder pædagogiske læreplaner for arbejdet med at udvikle dagpleje- og børnehavebørnenes alsidige kompetencer. udarbejde en moderniseringsplan for børnehaverne. afsætte ressourcer til en øget indsats for unge som en realisering af ungdomspolitikken. 49

50 De voksne På voksenområdet er det Byrådets vision at skabe rammer, der støtter borgeren i at mestre eget liv uanset livssituation. Vi vil, gennem en offensiv aktiveringspolitik, skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der satses på forebyggelse, fastholdelse og integration. Målet for den enkelte er at stræbe efter størst mulig grad af selvforsørgelse. Voksne Støvring Kommune varetager opgaver inden for alle social og arbejdsmarkedspolitiske indsatsområder for borgere over 18 år. Det drejer sig om kontanthjælp, aktivering, revalidering, flygtningeområdet, syge- og barselsdagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension, skånejob og voksen/handicapområdet. I Støvring Kommune leverer vi service og støtte til borgere efter behov. Derudover tilbyder vi virksomhederne serviceydelser inden for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Det sker for at fremme beskæftigelsen for borgere, der kun vanskeligt Overførselsudgifter Samlet set er udgifterne til overførselsindkomster steget med over 50% fra 1998 til Det er især udgifterne til revalidering, voksenanbringelser og sygedagpenge der er steget og i mindre grad udgifterne til beskæftigelsesordninger og førtidspension. Udgifterne til kontanthjælp har været nogenlunde konstante. kan fastholde eller opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Beskæftigelsesfremmende tilbud Vi støtter og hjælper den enkelte med at fastholdelse beskæftigelse via et aktiveringstilbud. Byrådet vil føre en offensiv aktiveringspolitik, så ledige får så få og korte ledighedsperioder som muligt. Aktiveringsindsatsen har som det primære mål, at den enkelte borger hurtigst muligt opnår beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og dermed bliver selvforsørgende. Vi arbejder udfra en målsætning om, at alle borgere, der er berettiget til kontanthjælp hurtigst muligt skal have et beskæftigelsefremmende aktiveringstilbud. For borgere, der har begrænsninger i arbejdsevnen, er vores målsætning gennem uddannelse og erhvervsmæssig optræning at opnå hel eller delvis selvforsørgelse. I den beskæftigelsefremmende indsats har vi således fokus på de forskellige målgruppers behov for udvikling af kompetencer i bestræbelserne på at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Overførselsindkomster Overførselsindkomster er en fælles betegnelse for alle de forsørgelsesydelser, tilskud og bidrag, som borgeren udfra lovgivningen og kommunens serviceniveau har krav på. Antallet af personer på overførselsindkomster og dermed udgifterne hertil er meget afhængige af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og effektiviteten af offentlige systemer som f.eks. sundhedsvæsenet. Byrådet tilstræber at tilrette opgave- og ansvarsfordelingen, så vi kan være på forkant med udviklingen i overførselsindkomster. Vi har derfor i forbindelse med vedtagelsen af regeringens handleplan på beskæftigelsesområdet»flere i arbejde«fra juli 2003 iværksat et afklaringsforløb for alle nye kontanthjælpsmodtagere. Afklaringsforløbet er en succes, som har resulteret i dels en mærkbar nedgang i antallet af kontanthjælpsmodtagere, dels i opbygningen af en viden og kompetence på området, som vi i dag sælger til to nabokommuner. Sundhed og forebyggelse Sund By Butikken i Støvring er en del af sundhedsaftalen mellem Støvring Kommune og Nordjyllands Amt. Formålet er at lave sundhedsfremmende og forebyggende arbejde med kommunens borgere. Sund By Butikken giver direkte og nem adgang til en vifte af muligheder. Idéen er, at borgerne skal deltage aktivt og være med til at bestemme, hvilke aktiviteter, der skal foregå i kommunen. Sund By Butikken kan eksempelvis tilbyde: Individuel rådgivning. Kurser og foredrag. Formidling af kontakt til relevante faggrupper, foreninger og myndigheder. Mødested for projektgrupper og selvhjælpsgrupper. Hjælp og vejledning til realisering af nye idéer til sundhedsfremmende initiativer. Et enstrenget arbejdsmarkedssystem Fra sommeren 2003 er anden del af regeringens handleplan på beskæftigelsesområdet»flere i arbejde«trådt i kraft. Det betyder at vi er på vej til et enstrenget arbejdsmarkedssystem, hvor der lægges vægt på en forstær- 50

51 ket, effektiv og tidlig indsats for at udarbejde fremadrettede og realistiske jobplaner for den enkeltes beskæftigelse. I den fremtidige beskæftigelsesindsats flytter den statslige Arbejdsformidling og kommunerne sammen i nye fælles jobcentre og indgår et forpligtigende samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. De kommende lokale jobcentre skal varetage alle opgaver for de kommunale målgrupper (kontanthjælpsmodtagere, revalidenter, sygedagpengemodtagere, personer i fleksjob, personer med handicap og integrationsydelse). Desuden skal de varetage generelle serviceopgaver for forsikrede ledige dvs. generel information og vejledning af virksomheder, tilmelding af arbejdssøgende via Jobnet, indlæggelse af CV er i Jobnet og udarbejdelse af jobplaner for at understøtte den lediges jobsøgning. Herudover skal der etableres 40 beskæftigelseshuse i Danmark. Beskæftigelseshusene skal varetage opgaver for de kommunale målgrupper og beskæftigelsesrettede opgaver for forsikrede ledige. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører ændringer inden for de kommunale opgaver med voksne. Det ser ud til at kommunerne skal overtage bl.a. følgende opgaver: Alle myndighedsopgaver og det økonomiske ansvar for alle sociale opgaver vedrørende voksne. Ansvaret for at der er sociale tilbud til egne borgere enten i form af egne institutioner eller ved at købe pladser i offentlige eller private institutioner andre steder. Kommunerne skal sammen med AF etablere fælles lokale jobcentre for såvel forsikrede som ikke forsikrede ledige, hvor den kommunale del af centrene etableres som selvstændige forvaltninger. Myndigheds- og finansieringsansvaret for specialundervisning for voksne. Kommunerne skal varetage al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Kommunerne får sæde i regionale sundhedsudvalg, der indgår obligatoriske sundhedsaftaler mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse. Mål stræbe efter at ledige får så kort en ledighedsperiode som muligt. arbejde på en fortsat udbygning af et rummeligt arbejdsmarked, hvor der satses på forebyggelse, fastholdelse og integration. intensivere indsatsen for at fastholde sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet. arbejde på at op til 5 % af de ansatte ved Støvring Kommune arbejder på særlige vilkår. Handlinger råde over en række projekter og uddannelsesmuligheder, der modsvarer den enkeltes behov for forberedelse til beskæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår. øge virksomhedernes viden om, hvordan de undgår at udstøde sygemeldte medarbejdere fra arbejdspladsen. 51

52 De ældre På ældreområdet er det Byrådets vision at den enkelte ældre modtager hjælp og støtte tilpasset efter behov og egne ressourcer. Den enkelte ældre skal sikres størst mulig personlig frihed og indflydelse på egen livssituation f.eks. valg af bolig, daglige aktiviteter og gøremål, muligheder for motion og frisk luft. Ældreområdets struktur Tilbuddene og faciliteterne på ældreområdet er knyttet til vores tre ældrecentre - Mastruplund i Støvring, Himmerlandshave i Suldrup og Birkehøj i Øster Hornum. Byrådet ønsker generelt at fastholde en decentral struktur på ældreområdet for at gøre det muligt for ældre borgere at forblive i lokalsamfundet. Flere ældre Gennemsnitsalderen for borgere i Støvring Kommune vil stige i de kommende år. Antallet af yngre ældre mellem 60 og 75 år stiger markant, mens gruppen af ældre over 80 år stiger i et langsommere tempo. I de kommende år vil der være behov for at udbygge tilbuddene inden for ældreområdet for at følge med den stigende efterspørgsel. Det drejer sig f.eks. om ældreboliger, hjemmepleje, genoptræning, dagcentertilbud og meget andet. Boliger til ældre De unge ældre har i langt overvejende grad ikke brug for et tilbud om ældreboliger. De klarer sig på det almindelige boligmarked i eget hjem et langt stykke hen ad vejen og senere måske i et lille rækkehus, en andelsbolig eller evt. i et bofællesskab med andre seniorer. De ældre over 80 år har derimod et behov for tilbud om ældreboliger når kræfterne svinder og behovet for hjælp og støtte i hverdagen melder sig. De samlede stigninger i antallet af ældre dækker over væsentlige variationer i fordelingen mellem de tre ældredistrikter. Antallet vil stige i Mastruplund området, mens det vil falde i Himmerlandshave området.vi forventer at få behov for udbygning med flere ældreboliger på Mastruplund, mens antallet skal reduceres på Himmerlandshave. Frit valg Byrådets mål på ældreområdet er at sikre ældre borgere frie valg til en række ydelser med kommunen som konkurrencedygtig leverandør både i forhold til kvalitet og økonomi. Et frit valg forudsætter, at der i høj grad kan leveres fleksible og individuelle ydelser til borgerne. Byrådet ønsker at alle får en behandling, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Det sker i visitationsgruppen, som udarbejder vurderinger af den ældres behov for hjælp og støtte. Behovet for ressourcer til visitationsgruppens arbejde vil stige som følge af princippet om frit valg. Vi har kvalitetsstandarder, der beskriver vores serviceniveau på en række områder. Byrådet ønsker at udarbejde kvalitetsstandarder på flere områder, så det bliver tydeligere for borgerne, hvad de kan forvente af tilbuddene. Dagcentertilbud Der er tilknyttet et dagcenter til alle tre ældrecentre, som er åbne for førtidspensionister og personer over 60 år. Nogle af pladserne på dagcentrene forbeholdes hjemmeboende brugere med fysiske, psykiske eller sociale Personer mellem 65 og 79 år problemer, som kan have glæde af et målrettet tilbud en eller flere dage om ugen. Derudover er 5 pladser på Mastruplund forbeholdt brugere med demenssygdom. Demensområdet De to demensafsnit på Mastruplund og Himmerlandshave, udgør gode rammer for vores demente medborgere. Byrådet vil i de kommende år arbejde med forbedring af tilbuddet til demente ældre eksempelvis gennem etablering af et dagcenter for demente. Vi ønsker at forbedre mulighederne for sammenhæng i forløbet fra sygdommen konstateres hos den enkelte til det afsluttende ophold på en af kommunens demensenheder. Formålet er at forbedre vilkårene både for de demente ældre, deres pårørende og medarbejderne på demensområdet. Udviklingen i antallet af ældre Personer på 80 år og derover 52

53 Brugerinddragelse Byrådet ønsker at fastholde og udbygge de frivillige organisationers arbejde i forhold til ældre mennesker. Det drejer sig eksempelvis om brugerrådenes og ældre- handicaprådets indsats i udviklingen af tilbud og aktiviteter for de ældre. Derudover ønsker Byrådet at de ældre involveres efter evne og behov i opgaver på ældrecentrene. Formålet er at øge de ældres oplevelse af meningsfuld aktivitet, samtidig med at de bevarer egne færdigheder længst muligt. Kommunal struktur De planlagte ændringer af den kommunale struktur vil også på ældreområdet betyde nye opgaver og nye muligheder for tilrettelæggelse af indsatsen. Kommunerne forventes at skulle håndtere følgende nye opgaver: Kommunerne skal finansiere og varetage alle myndighedsopgaver for ældre medborgere. Kommunerne skal varetage den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. I den forbindelse skal kommunerne etablere nye løsninger på især forebyggelsesog genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommuner og regioner skal samarbejde om at skabe sammenhæng Mål Ældredistrikter Veggerby Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Hjedsbæk Himmerlandshave i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal bl.a. indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Handlinger Birkehøj Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Støvring Mastruplund Oplev Gravlev løbende tilpasse udbuddet af ældreboliger til behovet. løbende optimere udnyttelsen af de eksisterende faciliteter på de tre ældrecentre, herunder forbedre forholdene for demente ældre. generelt sikre kvaliteten i ydelserne på ældreområdet herunder sikre at kvaliteten i ydelserne er ensartet på de enkelte ældrecentre. sikre at den enkelte ældre modtager ydelser efter behov. sikre brugernes mulighed for at øve indflydelse på udviklingen af ældreområdet. sikre udbygningen af ældreboliger på og ved ældrecentrene i overensstemmelse med behovet. samle hjemmesygeplejen på Mastruplund. etablere et dagcentertilbud for demente ældre. udarbejde kvalitetsstandarder for flere ydelser inden for ældreområdet. yde vejledning, støtte og hjælp ud fra en samlet vurdering af den enkelte brugers behov og ressourcer. i vid udstræning inddrage brugerne i udviklingen af ældreområdet via ældre- handicaprådet og brugerrådene. 53

54 Kultur og fritid Gode fritids- og kulturtilbud er vigtige elementer i det samlede billede, der gør Støvring Kommune til en attraktiv bosætningskommune. Tidssvarende faciliteter på kultur- og fritidsområdet skal danne grundlag for en aktiv og engageret fritid for kommunens borgere på tværs af alder, køn, social status mv. Støvring Kommunes nærhed til Aalborg giver borgerne god adgang til de store og mere specielle kulturog fritidsoplevelser, som tilbydes her. Byrådet arbejder for, at der lokalt skal være et bredt og alsidigt kultur- og fritidsudbud med vægt på de nære, lokale, fællesskabsfremmende og familieorienterede aktiviteter. Der skal være udfoldelses- og oplevelsesmuligheder i hele kommunen med Støvring by som det naturlige centrum for de faciliteter der kræver det største befolkningsgrundlag. Mangfoldigheden skal fremmes med udgangspunkt i borgernes egne initiativer og engagement. Kommunen skal som udgangspunkt sørge for rammerne økonomi og faciliteter mens borgere, foreninger m.fl. skal sørge for indholdet. Kulturelle mødesteder og foreninger Stubhuset fungerer som Støvrings kulturelle mødested. Her holdes mange spændende musikarrangementer og kunstudstillinger, og Den Musiske Skoles tilstedeværelse i huset skaber liv mange timer dagligt. I mange landsbyer er det lokale forsamlingshus eller skolen omdrejningspunkt for de lokale aktiviteter. I Øster Hornum er byen gået sammen om Fællesprojektet i Øster Hornum, hvor der arbejdes på at etablere et aktivitets- og samlingssted ved hallen. De kulturelle aktiviteter arrangeres i vidt omfang af en vifte af lokale foreninger som eksempelvis Lokalhistorisk Forening, humanitære foreninger, politiske foreninger, husholdningsforeninger, ældreorganisationer mv. Biblioteket Biblioteket, der består af et hovedbibliotek i Støvring by og en bogbus, er et lokalt videns- og informationscenter, der har til opgave at formidle viden og information til borgerne, og som også kan svare på forbrugerspørgsmål. Gennem samarbejde og netværk med andre kulturelle aktører og institutioner spiller biblioteket en central rolle for udvikling af kulturlivet i kommunen, ikke mindst børnekulturen. I Øster Hornum er der som et nyt tiltag etableret et børnehavebibliotek på»gården«, hvor der i forvejen er faciliteter for byens børnehave, SFO, fritids- og ungdomsklub. Den Musiske Skole Støvring Musiske Skole tilbyder undervisning i musik, teater og billedkunst for børn og unge fra 0 til 25 år. Formålet er at udvikle og styrke de musisk kreative sider hos så mange som muligt og at pleje de musikalske talenter. Den Musiske Skole har egne lokaler i Stubhuset, hvor der bl.a. er orkestre og sammenspilshold. Men undervisningen sker også dér, hvor børnene er, dvs. i børnehaver og på skoler. Den Musiske Skole samarbejder med de øvrige himmerlandske kommuner om Himmerlands Ungdomssymfoniorkester og forskellige arrangementer, hvor de unge talenter kan få lejlighed til at optræde for et større publikum. Udfordringer og behov Faciliteter til kultur og fritid i Støvring by er karakteriseret ved at ligge spredt i byen. Det drejer sig eksempelvis om Stubhuset, Enebærhuset, Biblioteket, Højskolen mv. Dermed er det svært at udvikle og 54

55 udnytte de fælles berøringsflader og sikre en fleksibel og effektiv udnyttelse af faciliteterne. Folkebiblioteket er et vigtigt kulturelt omdrejningspunkt, som ønskes videreudviklet. Støvring Bibliotek skal være et markant informationsog kulturcentrum i Støvring Kommune. Biblioteket skal udvikles til et centralt kulturelt mødested for kommunens borgere. Kommunen mangler faciliteter til unge, som kan skabe rammerne om et udviklende ungdomsliv eksempelvis et mødested og øvelokaler for lokale ungdomsbands. Et kulturelt kraftcenter Byrådet ønsker at styrke Stubhuset som et kulturelt kraftcenter. Visionen for Stubhuset er at det udbygges og udvikles til et egentligt kulturhus, som samler en lang række af byens faciliteter inden for kultur og fritid. Det kan eksempelvis dreje sig om at samle Støvring Folkebibliotek og Den Musiske Skole og supplere det med etablering af møde- og udstillingsfaciliteter til fleksibel brug for Mål Kultur- & fritidsfaciliteter Fodboldbane Spejderhus Idrætshal Forsamlingshus Gymnastiksal Husflidsskole Svømmehal Højskole Tennisbane Ridebane/ -center Hundetræningsbane Skydebane Veggerby Sønderup Kirketerp Byrsted Bradsted Hjeds Suldrup Hjedsbæk Handlinger Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev arbejde for brede og alsidige kultur- og fritidstilbud med vægt på de nære, lokale, fællesskabsfremmende og familieorienterede aktiviteter. styrke Stubhuset som kommunens kulturelle kraftcenter. støtte borgernes egne initiativer og engagement, så den kommunale støtte bliver hjælp til selvhjælp. arbejde for et kulturelt fyrtårn, som kan markere Støvring udadtil og styrke selvbevidstheden og stoltheden indadtil (f.eks. inden for elektronisk kunst). forbedre tilgængeligheden og synligheden af naturområderne i Støvring Kommune. på sigt udarbejde en friluftsstrategi. skabe bedre faciliteter for den rytmiske ungdomsmusik. støtte etableringen af en ny idrætshal i tilknytning til Mastruphallen. skabe plads til to nye boldbaner i idrætsområdet ved Mastrupvej. udlægge et nyt område til idrætsformål ved Støvring by. undersøge interessen og mulighederne for at samle flere af kommunens kultur- og fritidsfaciliteter i og omkring Stubhuset. sikre at arealerne omkring Stubhuset på sigt kan indgå i en udvidelse af husets inden- og udendørs faciliteter. aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte samarbejdet mellem kultur og erhverv i overensstemmelse med intentionerne i den regionale kulturaftale. 55

56 kommunens foreningsliv. Mulighederne er mange. Hensigten er at få glæde af den synergieffekt, der ligger i at samle faciliteter og tilbud under samme tag. Det vil øge antallet af aktive brugere, og det vil gøre det lettere for den enkelte borger at få overblik over, hvilke muligheder og tilbud, der findes. Samtidig åbner det mulighed for en bedre og mere fleksibel udnyttelse af de samlede faciliteter. En anden gevinst er, at det vil styrke grundlaget for at udvikle nye kulturelle tilbud som supplement til de bestående. Idrætsfaciliteter Der findes faciliteter til idræt og foreningsaktiviteter fordelt over hele kommunen (se kort). Vi har gennemført en kortlægning af omfanget og brugen af de indendørs idrætsfaciliteter i kommunen i Det aktuelle behov for faciliteter er dækket i oplandet, mens der mangler halkapacitet i Støvring by. Byrådet har derfor besluttet at yde tilskud til opførelse af en ny idrætshal i tilknytning til Mastruphallen. Kapaciteten på fodboldbanerne i Støvring by er fuldt udnyttet. Da antallet af brugere forventes at stige de kommende år, bliver behovet for nye fodboldbaner stadigt mere aktuelt. Pladsen er trang i det nuværende område til idrætsformål, men Byrådet arbejder på at skabe plads til endnu to boldbaner. Vi må konstatere, at pladsen i området til offentlige formål ved Mastrupvej er tæt på grænsen til at være fuldt udnyttet. Det er derfor på længere sigt nødvendigt at træffe en principbeslutning om, hvor opbygningen af et nyt område til idrætsformål i Støvring by skal finde sted. Naturen Naturen er en vigtig ramme og facilitet i kultur- og fritidslivet. Nærheden til Rold Skov og Rebild Bakker er af stor betydning. Men også den bolignære natur er en væsentlig forudsætning for at skabe gode rekreative muligheder i borgernes hverdag. Derfor har det høj prioritet for Byrådet at integrere varierede bolignære grønne områder i byudviklingen. Vi vil bruge skovrejsning som et aktivt værktøj til at skabe en sammenhængende og varieret grøn struktur i byen. Derudover ønsker vi at forbedre tilgængeligheden til naturområderne i Støvring Kommune og synliggøre mulighederne overfor borgerne. På længere sigt er det vores mål at styrke mulighederne for friluftsliv yderligere gennem udarbejdelse af en friluftsstrategi. Det er en samlet, prioriteret plan for, hvordan fremtidens friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt. En friluftsstrategi handler eksempelvis om adgang til naturen og brug af naturområder og områder til friluftsaktiviteter. Friluftsstrategien ser naturbenyttelsen i sammenhæng med naturbeskyttelsen. Samarbejde og dialog Vi deltager aktivt dels i det regionale kultursamarbejde i Nordjylland, dels i Region Aalborg Samarbejdet. Byrådet har især forpligtet sig i forhold til indsatsområderne børn og kultur samt kultur og erhverv. Vi har nedsat et Kulturråd bestående af repræsentanter for de kulturelle græsrødder og foreninger samt for lokale kunstnere. I Kulturrådet sker de kulturpolitiske prioriteringer i dialog med de mennesker, der er engageret i det lokale kulturliv. Byrådet ser et rigt og varieret foreningsliv med et bredt udbud af forenings- og undervisningstilbud som et vigtigt aktiv for Støvring Kommune. Vi støtter ca. 33 foreninger og 11 aftenskoler med tilskud til lokaler, undervisning og aktiviteter. Kommunal struktur De planlagte ændringer af den kommunale struktur vil også på kulturområdet betyde nye opgaver og nye muligheder. Kommunerne forventes at skulle håndtere følgende nye opgaver: Kommunerne skal have ansvar for økonomisk støtte til de områder og institutioner, der har en udpræget lokal karakter, og som findes i stort set alle kommuner eksempelvis musikskolerne, som ved reformens gennemførelse gøres lovpligtige. Folkeoplysningsaktiviteter og -forpligtelser varetages fremover af kommunerne. 56