Staldbyggeri. fra A til Z 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Staldbyggeri. fra A til Z 2013"

Transkript

1 Staldbyggeri fra A til Z 2013

2 Staldbyggeri fra A til Z 2013 December 2013 Redaktør Forfattere Layout Illustrationer Grafik Korrektur Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Anja Juul Freudendal, LMO; Helge Kromann, Jørgen Hviid, Gorm Bundgaard Jensen, Martin Bredkær, Jannik Toft Andersen, Tormod Overby, VFL, Kvæg; Kræn Ole Birkkjær, Trine Eide, VFL, Planteproduktion; Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Inger Camilla Fabricius, VFL, Kvæg Helge Kromann, VFL, Kvæg ;Trine Eide, Kræn Ole Birkkjær VFL, Planteavl; Inger Dalgaard, Jørgen Hviid, Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Christian E. Christensen, VFL, Kvæg Anja Overgaard Revsbeck, VFL, Kvæg ISBN

3 Forord Denne bog er udgivet af Videncentret for Landbrug, Kvæg. Den danner afslutningen på et toårigt projekt Konkurrence og bæredygtigt byggeri og er udarbejdet af projektgruppen, som gennemførte projektet i årene Projektgruppen fulgte en række landmænd, der enten havde bygget eller stod over for at skulle bygge en stald. Projektet havde til formål at belyse, hvor kompliceret en byggeproces kan være og at følge bygherre og dennes samarbejdspartnere i processen. Derudover var formålet at udvikle nogle værktøjer, der kunne hjælpe processen på vej, så bygherren ville få et byggeri, som både var konkurrence- og bæredygtigt. Bogen beskriver byggeprocessen fra de overordnede tanker til byggeriet står færdigt og indtil byggeriets garantiperiode er udløbet. Hensigten er i en kronologisk rækkefølge at synliggøre, hvad bygherre skal gøre trin for trin for at få den bedste proces og det bedste byggeri. Derudover er det hensigten at behandle de faldgruber, som ofte optræder i et byggeri. Projektgruppen håber, at bogen kan være en hjælp for primært bygherre, men også at den vil kunne inspirere rådgivere og entreprenører, så deres næste byggeproces bliver så effektiv og problemfri som muligt. Der skal lyde en særlig tak til konsulent Morten Lindegaard Jensen, Videncentret for landbrug, Kvæg for indspil til afsnittet omkring miljøgodkendelser, specialkonsulent Kasper Krogh fra Videncentret for Landbrug, Kvæg for indspil til afsnittet omkring smittebeskyttelse og specialkonsulent Lone Hauge, Videncentret for Landbrug, Ø & V, Skat, for indspil omkring beskatningsforhold i forbindelse med udvidelse af stalden. Bogen er støttet af landdistriktsmidlerne. Desuden retter projektgruppen en varm tak til bygherre og rådgivere for deres interesse og aktive deltagelse i projektet i årene 2012 og Videncentret for Landbrug, Kvæg Skejby, december Staldbyggeri fra A til Z 2013

4 Indledning Tidligere var byggeri af en ny stald noget, man som landmand kun gjorde én eller to gange i karrieren. I dag er mange landmænd professionelle bygherrer, der har en klar udviklingsstrategi for bedriften og har gennemført byggeprojekter mange gange. Efter et byggeri er der altid ting, som kunne have været anderledes, og hvor man siger: Nu ved jeg lige, hvad jeg skulle have gjort. Det er vigtigt, at disse erfaringer opsamles og bruges i det næste byggeri. Denne bog er derfor skrevet for at give et overblik for dig som bygherre eller dig som rådgiver, så dit næste byggeri bliver en god oplevelse med godt overblik over processen. Ved at følge denne bog, bliver du bedre klædt på til at få et godt byggeri. Bogen er opbygget kronologisk, så byggeprocesserne tages skridt for skridt. Undervejs i bogen kan du finde Tjeklister Anbefalinger Gode råd Opmærksomhedspunkter. Staldbyggeri fra A til Z

5 Indhold 1. Opstart...6 Din strategi... 6 Forventningsafstemning... 6 Forventningsafstemning mellem rådgiver og bygherre... 7 Bygherres huskeseddel... 7 Økonomisk vurdering... 7 Dialog med långiver... 8 Miljøtjek Miljø og placering i landskabet...9 Samspillet med myndigheder... 9 Miljøansøgning...10 Geotekniske undersøgelser...11 Arkitektur og landskab Logistik og arbejdsforbrug Logistikdiagrammer til nybyggeri og eksisterende anlæg...20 Tidsforbrug...21 Overordnet placering...22 Smittebeskyttelse bygningsplacering Skitse Indretning og funktion...24 Første besøg fra bygningsrådgiveren...24 Første skitse...24 Arbejdsgange og funktionsbeskrivelse Arbejdsmiljø og sikkerhed Staldindretning...26 Behandling af dyr...27 Inventar, teknisk udstyr og indretning...28 Personaleforhold Økonomi Rentabilitetsanalyse...30 Finansiering Mellem skitse og projekt Udarbejdelse af rådgivningsaftale Opstart af projekteringsfasen Brandkrav...35 Bygningsreglement...35 Materialevalget...36 Udenomsfaciliteter...37 Indhentning af tilbud på udstyr inventar, malkning og maskiner...38 Drifts- og vedligeholdelsesplaner...38 Vedligehold på inventar og indengårdsteknik Staldbyggeri fra A til Z 2013

6 9. Gennemførelse af byggeriet Udbud...40 Udbudstyper...40 Projektmaterialet...41 Indhentning af priser...42 Udbudsperiode...43 Gennemgang af indkomne bud...43 Forhandling og kontrahering...43 Forsikringer Byggefasen Opstartsmøde og tidsplan...47 Byggestyring...47 Tilsyn Opstart af kvægstalde 2-3 måneder inden byggeriet er færdigt Planlægning af indkøringsforløbet...52 Klargøring og kontrol af stald og teknik Litteraturliste Bilag Økonomi bilag...57 Uddybning af metoderne og elementer i rentabilitetsanalysen...57 Kalkulationsrente...57 Metoder...58 Nutidsværdi...59 Intern rente...60 Annuitetsmetoden...62 Tilbagebetalingsmetoden...63 Skattemæssige forhold...65 Følsomhedsanalyse...65 Bilag 2 Rådgiverens funktionsgranskning Bilag 3 Kravspecifikationer til malkestald Bilag 4 Kontrakt mellem entreprenør og bygherre Bilag 5 Prisoverslag på byggeri Staldbyggeri fra A til Z

7 1. Opstart Din strategi Inden du tager fat i konsulenter, kommuner osv., er det vigtigt, at du starter med dig selv og din familie. Lav en strategi/ udviklingsplan og prøv at besvare følgende spørgsmål: Strategisk planlægning Hvordan skal gården udvikles på langt sigt? Hvilke planer er der for afvikling, udvikling og eventuel udvidelse? Overordnet planlægning Besætningsstørrelse? Hvor mange medarbejdere ønsker du at have? Hvilket staldsystem ønsker du til køer og ungkvæg? Malkesystem malkestald eller automatisk malkesystem (AMS)? Hvordan skal udenomsfaciliteterne fremstå i fremtiden? Er der alternativer til en udvidelse? Sammenlign disse. Driftsform (økologi) Udarbejdelse af budgetter og de første råskitser. Beslutningen træffes skal der bygges en ny stald eller ej? Hvis ja: Start den overordnede planlægning hvor rammerne fastlægges. Forventningsafstemning Projektstartsmøde Det kan ofte være vanskeligt at overskue, hvor du skal begynde er det hos miljø-, produktions-, økonomi- eller byggerådgiveren? Derfor er det en god ide at afholde et projektstartsmøde. Formålet med mødet er at afklare, hvad der skal ske på bedriften, og hvad det vil indebære økonomisk, produktions- og miljømæssigt. På mødet bør bygnings-, miljø-, produktions-, og økonomikonsulenterne deltage. Ved at holde et fælles projektstartsmøde med disse rådgivere, kan bygherre afklare mange tvivlsspørgsmål og gennemgå de faktorer, der er i spil. Hvad er udgangspunktet for bedriften nu? Hvad er de aktuelle planer? Hvad er gårdens langsigtede strategi? Hvilke muligheder/rammer er der for at udvide, og skal jeg udvide? Hvad er målet med at udvide? Hvilke muligheder er der for antal dyr og bygninger samt placering i landskabet? Du vil højest sandsynligt ikke få svar på alle spørgsmålene, men du sikrer, at alle har kendskab til projektet, og alle har fået et overblik over hvilke aftaler, der er indgået, og hvem der undersøger de spørgsmål, der ikke kunne besvares. På næste side ses en tjekliste over de forskellige faser i projektet, som du kan lade dig inspirere af. Forventningsafstemning mellem rådgiver og bygherre Forud for samarbejdet mellem bygherre og rådgiver er det vigtigt at skabe klare linjer omkring samarbejdet. Der skal ligge en klar kontrakt mellem bygherre og rådgiver, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser bygherren har købt af sin rådgiver. I den forbindelse er det en god idé at tage en dialog omkring, hvilke ydelser der eventuelt ikke er tilkøbt, og hvorledes bygherren ønsker disse ydelser håndteret på anden vis. Herved sikres det, at bygherren ikke stiller forventninger til ydelser, som ikke kan blive indfriet, fordi de ligger uden for rådgiverens kontrakt. Omvendt kan rådgiveren oplyse bygherren om de ting, som rådgiveren forventes at udføre. I en byggeproces skal der tages mange beslutninger, og mange af disse skal træffes af bygherren. I denne proces kan rådgiveren styre processen således, at der løbende fremlægges de forhold, som der skal tages beslutninger omkring. Under hele byggefasen kan man med jævne mellemrum afholde bygherremøder, hvor rådgiver og bygherre gennemgår status på byggeriet, herunder også samarbejdet mellem de to parter. Økonomisk vurdering Da et staldbyggeri har store økonomiske konsekvenser for bedriftens økonomi mange år frem i tiden, er det meget vigtigt, at man eventuelt i samråd med sin økonomikonsulent meget tidligt i planlægningsfasen foretager en grundig vurdering af totaløkonomien i projektet. Byggeriet bør kun gennemføres, hvis de økonomiske vurderinger med overvejende sandsynlighed viser, at projektet vil løfte bedriftens samlede bundlinje. Når økonomien af et byggeri vurderes, er det ikke nok at se på udgiften til selve staldbyggeriet, da et staldbyggeri også påvirker en lang række øvrige forhold på bedriften. Af øvrige omkostninger ud over selve omkostningerne til forrentning og afskrivning af byggeriet skal følgende omkostningsposter også medtages: Omkostninger til inventaret og følgeinvestering Omkostninger til arbejdskraft Omkostninger til el og brændstof Omkostninger til vedligehold. Derudover må man også gøre sig nogle tanker om, hvordan det nye staldanlæg forventes at påvirke dækningsbidraget, samt hvor stort et eventuelt indkøringstab der vil være. 6 Staldbyggeri fra A til Z 2013

8 Bygherrens huskeseddel Fase Opgave Detaljer Idèfase Hvad er bygherrens strategi? Søg inspiration Lav forventningsafstemning Lav en økonomisk vurdering Miljø og placering i landskabet Lav et miljøtjek Lav en udviklingsplan Få en dialog med kommunen Påbegynd miljøansøgning Projektering Gennemførelse af byggeriet Byggefasen Indkøring af stalden Udarbejdelse af miljøansøgning Gennemgå ansøgningen Indsend en miljøansøgning Miljøansøgning gives Lav logistikdiagrammer Lav skitse Lav økonomiske beregninger Inden de færdige tegninger udføres Lav udbud Indhentning af tilbud Styring af byggeriet Indkøring af byggeriet Hvordan skal bedriften se ud om 5, 10, 20 år? Arkæologisk forundersøgelse Arkitektur og landskab Detaljegrad af bygningsbeskrivelsen Illustrationer Transport i forhold til miljøansøgning Tjek miljøansøgningen, så du ikke lover for meget Flowdiagrammer dyr, foder, gødning Tidsforbrug Overordnet placering Smittebeskyttelsesplan Første besøg fra bygningsrådgiveren Første skitse Arbejdsgange og funktionsbeskrivelse Funktionsgranskning Arbejdsmiljø Færdiggørelse af skitse Prisoverslag og bankmøde Rentabilitetsanalyse Finansieringsmuligheder Tjek Brandkrav Bygningsreglement Materialevalget Indhentning af tilbud på udstyr Vælg udbudstypen Lav granskning af tegningsmaterialet Få priser på byggeriet Udarbejdelse af beskrivelser til udbudsmateriale Gennemgang af indkomne tilbud Forhandling med tilbudsgivere Kontrahering Forsikringer Opstartsmøde Byggestyring Tilsyn Opstart/tidsplan Aflevering - efter endt byggeri 1 års gennemgang 5 års gennemgang Planlægning af indkøring Klargøring og kontrol af stald og teknik Staldbyggeri fra A til Z

9 Medtages alle disse forhold er det langt fra sikkert, at et byggeri med de billigste materialer er det, der giver den bedste totaløkonomi. Her er faktorer som staldens placering i forhold til de sekundære bygninger, som eksempelvis kviestald, også meget vigtigt for totaløkonomien på bedriften. En skjult tidsrøver på mange bedrifter er den interne transporttid til fodring og flytning af dyr. Her er det helt afgørende, at bygningerne er placeret rationelt i forhold til hinanden. Derudover er det også væsentligt i investeringsberegningen at medtage alle nødvendige følgeinvesteringer. En udvidelse vil kræve følgeinvesteringer de første år efter afsluttet staldbyggeri, før man har den harmoniske enhed. I bilag 1 vil der blive gennemgået metoder, der kan anvendes til at foretage rentabilitetsanalyse af et byggeprojekt på en struktureret måde. Dialog med långiver Efter der er foretaget en grundig rentabilitetsanalyse, og projektet er vurderet til at gavne ens bundlinje, bliver næste skridt at skabe et overblik over mulighederne for finansiering. Et ja fra långiver er ikke nødvendigvis en sikkerhed for, at projektet er rentabelt for landmanden, og man kan dermed risikere, at det eneste man selv får ud af byggeriet er større gæld. Efter at have foretaget rentabilitetsberegninger til intern brug kan disse samles i et beslutningsgrundlag, der kan anvendes til forhandlingerne med långiver. Beslutningsgrundlaget indeholder en beskrivelse af investeringen, kapitalbehovet og finansieringen, men vigtigt er, at det indeholder baggrunden for investeringen og formålet med det. Det vil sige, långiver ser tydeligt, at der er en gennemtænkt strategiplan, der beskriver, hvorfor du skal låne penge. Beslutningsgrundlaget bør også indeholde handlingsplaner for, hvad man har tænkt sig at gøre, hvis væsentlige forudsætninger i beslutningsgrundlag skrider. Samtidig bør det undersøges, om der er fonde, tilskudsordninger eller lignende, hvor der kan søges midler hjem til projektet eller alternative muligheder for finansiering frem for traditionel bank- eller realkreditfinansiering. Beslutningsgrundlaget er en kort rapport som indeholder følgende: Baggrund og formål med investeringen Strategiplan med grovskitse og placering Beskrivelse af investeringen, kapitalbehov og finansiering Forudsætninger Rentabilitetsanalyse (herunder likviditets flow og følsomhedsanalyse) Handlingsplaner for, hvad der skal gøres, hvis forudsætningerne skrider Eventuelle bilag. Se kapitel 6 omkring økonomi for vigtige nøgletal til beslutningsgrundlaget. Miljøtjek Inden projektet for alvor begynder at tage form, er det godt at lave et miljøtjek. Miljøtjekket laves i samråd med din miljøkonsulent. Her laves en overordnet vurdering af mulighederne for miljøgodkendelse forud for etablering/ændring/ udvidelse af husdyrproduktionen på bedriften. Vurderingen omfatter typisk følgende: Dyrenheder og harmonikrav Naboforhold, lugt mv. Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Ammoniakemission, kvælstoffølsom natur mv. Kvælstofudvaskning til grundvand og overfladevand Fosfortab til overfladevand. Miljøtjek giver et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre. På kan du selv se mere om din bedrift samt et bredt udvalg af miljødata, der vises på kort. Der findes både data inden for naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. 8 Staldbyggeri fra A til Z 2013

10 2. Miljø og placering i landskabet Nye bygningsanlæg Et af de første spørgsmål, man skal forholde sig til er, om man overhovedet kan bygge på bedriften, og om der på sigt er muligheder for at udvikle bedriften. Samspillet med myndigheder Fremtidens landbrugsbyggerier er langt større og mere komplicerede end tidligere, og mange parter bør involveres i beslutningerne, både i forhold til selve byggeriet og planlægningen heraf men også i forhold til bedriftens udvikling i det omgivende samfund. Der er mange forhold i spil, når man agerer i det åbne land, og det er i dag en kommunal opgave at planlægge og prioritere de mange forhold, herunder f.eks. infrastruktur og lokalisering af landbrugsbyggeri til store husdyrbrug. Det er en stor udfordring at få den kommende udvikling i landbrugserhvervet til at harmonere med de øvrige interessenter på en måde, så der opstår færrest mulige konflikter. Dialogen mellem bygherre, rådgivere og myndigheder omkring planlægningen af byggeriet bør derfor starte allerede fra første idéoplæg. Derfor er det en god idé at invitere relevante parter fra kommunen med til en gennemgang af projektet/ drøftelse af tankerne omkring den kommende udvidelse afhængigt af projektets forudsætninger, det kunne f.eks. være planmedarbejdere, miljørådgivere og/eller byggesagsrådgivere. Ved at skabe dialog med kommunen tidligt i forløbet undgår man at gå ud af en tangent, som ikke er realistisk. Dette gælder i særlig grad, hvis der er tale om et bar mark projekt. De relevante parter kan eventuelt mødes flere gange under processen for at få et overblik over, hvilke muligheder og problemstillinger der måtte være i forbindelse med det konkrete projekt. På den baggrund aftales hvilke forudsætninger der skal kortlægges, og hvilke områder der kræver en særlig indsats. Herved får man prioriteret indsatsen de steder, hvor det er relevant og undgår for mange tilbageløb i processen. Mødet med kommunen Til en forhåndsdialog med kommunen er det en god idé at være godt forberedt. Formålet med mødet er at vise dit projekt Fortæl gerne, hvor I er på vej hen (også om 10 år) Lav en udviklingsplan som er præsentabel og enke Hvis der bliver taget særlige hensyn, så forklar hvorfor og respekter efterfølgende hensynet Tænk gerne simpelt men vis, at der er tænkt Forklar arbejdsgange og rimeligheden i, at bedriften bliver, som den gør Vis, at du er klar over, at der er noget, som hedder vilkår f.eks. - Vedligeholdelsesvilkår - Nabohensyn - Transportveje - Landskab Spil med åbne kort over for kommunen og dine naboer Se kommunen som med- og ikke modspiller. Basalt set vil det være bygherre og rådgiver, som leverer og afstikker rammerne for formålet med projektet. Hvor detaljeret materialet skal være bør tage udgangspunkt i, hvor simpelt eller hvor kompliceret projektet er, brug rådgiverne til at drøfte fremgangsmåden. Materialet bør sendes til kommunen inden mødet, så de kan nå at orientere sig om sagen. Figur 1 viser skitser af forskellige forslag til placeringen, beplantninger og anlægsudformning. Figur 1. Skitser med forslag til forskellig placering, beplantninger og anlægsudformninger kan være et udmærket grundlag for en dialog med kommunen. Staldbyggeri fra A til Z

11 I forbindelse med bar mark projekter kan det ligeledes være nødvendigt at søge om landzonetilladelse. Om der kan gives en tilladelse vil være godt at drøfte ved forhåndsdialogen med kommunen. Landzonetilladelse Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes i husdyrgodkendelsesloven For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte Bygninger til dyrehold er reguleret af Husdyrgodkendelsesloven Læs mere om Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug på Arkæologisk forundersøgelse Inden du går videre i processen, skal du tage kontakt til det lokale museum. Bygherre skal forud for byggeriet anmode det lokale, arkæologiske ansvarlige museum om en udtalelse om mulige fortidsminder på arealet. Miljøansøgning I 2007 blev der indført en ny lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug mv. Det medførte, at alle husdyrproducenter, der ønsker at udvide eller ændre på produktionen, skal have en miljøgodkendelse af kommunen. Din miljøansøgning bliver udarbejdet i samråd med din miljørådgiver. Miljøansøgning En miljøansøgning består groft sagt af tre dele: 1. Beskrivelse af stalde og indhold 2. Beskrivelse af arealer (harmoniareal, tilkøb af jord, gylleaftaler, forpagtninger mv.) 3. Tekstdel beskrivelser, supplerende beregninger, diverse bilag mv. Transport i forhold til miljøansøgningen I forbindelse med miljøgodkendelsen er det vigtigt at forholde sig til de forskellige transporter, som skal skrives ind i miljøansøgningen Transporterne til og fra produktionsanlægget foregår dels med lastbil og med traktortrukne vogne. Der vil også være en variation over året, da nogle af transporterne har sæson og andre foregår mere regelmæssigt f.eks. dagligt, ugentligt osv. Nedenfor ses en række punkter som man kan redegøre for i miljøansøgningen for at fremme forståelsen for transporten til og fra gården. Mælk Afhentning af mælk foregår enten dagligt eller hver anden dag. Transport af mælk sker med mejeriernes tankvogne. Der er ingen danske mælkeproducenter, der selv står for transporten af deres mælk. Levering af dyr Dyr til slagtning og salg af tyrekalve vil ofte ske på en fast ugedag. Transporten sker i lastbil eller en stor autotrailer. Selvdøde og aflivede dyr Afhentes til destruktion i lukkede specialtransportere. Flytning af dyr Hvis der er dyr på flere ejendomme, vil transporten hovedsagelig ske med bedriftens egen traktortrukne kreaturvogn. Enkelte større bedrifter er begyndt at anskaffe sig egne lastbiler, men endnu er det kun en håndfuld. Over større afstande, hvis kvierne f.eks. opstaldes på et kviehotel, vil der i de fleste tilfælde være truffet aftale med en vognmand om flytning af dyrene. Indkøbte fodermidler Egentlige foderblandinger, råvarer og korn leveres altid i løsvægt i tankvogne og blæses i siloer på ejendommen eller med almindelig lastbil og aftippes. Mange bedrifter modtager i dag hele træk af gangen. Det vil sige minimum 30 tons. Her kræves det, at de interne veje på bedrifterne kan tage tung lastvognstransport og, at der kan tippes i foderladen eller i et udendørs påslag/korngrav. Mineralblandinger, mælkepulver mv. kommer i store eller små sække på paller. Det gælder også i et vist omfang indkøbt strøelse. Foderet leveres regelmæssigt f.eks. hver uge eller hver anden uge. Grovfoder Afgrøder der ensileres, stråfoder og halm til strøelse bliver som oftest avlet og høstet på bedriftens egne arealer (ejede eller forpagtede). En afgrøde som græs høstes 3-4 gange af flere dages varighed hen over sommeren, mens majs høstes i september - oktober. Høst er afhængig af vejret, og arbejdet vil foregå uafhængigt af ugedagene, så mange gange vil der også være transporter på vejen i weekenderne. 10 Staldbyggeri fra A til Z 2013

12 Indtransport af grovfoderafgrøder vil typisk ske i store traktortrukne vogne. Det samme gælder korn, halm og stråfoder. Husdyrgødning Hovedparten af husdyrgødningen udbringes i starten af vækstsæsonen om foråret. Der er forbud mod udkørsel af gylle fra 1. oktober til 28. februar. Desuden vil der være udbringning af gylle på græsmarker efter slet og om efteråret til vintersæds afgrøder. Langt hovedparten af transporterne sker med traktortrukne tankvogne. Transporter i forbindelse med biogas fællesanlæg og transporter over længere afstande (fra 5 km og opefter) eller gennem byområder sker med lastbiler. I et staldanlæg med 900 køer, med eget opdræt og kalve, produceres der årligt: Beregningseksempel 900 køer med eget opdræt og kalve Forventet mælkeproduktion kg/år. Svarende til en dags produktion på ca. 25 tons Der fødes ca. 84 kalve pr. måned. Heraf 42 kviekalve. Tyrekalve sælges efter 14 dage Malkende køer: 792 stk. Goldkøer: 108 stk. heraf 35 i dybstrøelse Kvier 6 til 26 mdr.: 798 stk. Kalve 0-6 mdr.: 250 stk. Med hensyn til lys og støv, skal det sikres, at risikoen for gener begrænses inden for 300 meter fra beboelser. Opstartsmøde om miljø Inden din miljørådgiver for alvor kan komme i gang, skal I holde et opstartsmøde. Inden mødet skal du tage stilling til del 1 og 2: Beskrivelse af stalde og indhold Beskrivelse af arealer (harmoniareal, tilkøb af jord, gylleaftaler, forpagtninger mv.). Har du en idé om staldanlægget? Har du allerede lavet jordaftaler mv.? På mødet vil I sammen gennemgå alle de oplysninger, der kræves til miljøansøgningen. Herefter kan miljørådgiveren gå i gang med udarbejdelsen. Vær opmærksom på, at du selv er medbestemmende i, hvad der kommer til at stå i din miljøgodkendelse. Hvis du f.eks. tilbyder, at udkørsel af gylle, mælk, foder og andre transporter kan begrænses til hverdage, kan det komme til at stå som et vilkår i den senere miljøgodkendelse. Udarbejdelse af miljøansøgning/informationsmøde Når del 1 og 2 i miljøansøgningen er færdiggjort vil du få resultatet præsenteret på et møde. Herefter vil I sammen gennemgå selve tekstdelen og de supplerende oplysninger. Det kan være et hårdt arbejde at komme igennem, men det er vigtigt at skaffe de relevante oplysninger, som kræves for at opnå en godkendelse. For at kunne transportere foder, mælk, gylle m.m. til og fra staldanlæg resulterer det årligt i følgende transporter: Mælk: 8.55 mio. kg 365 afhentninger/år Grovefoder: m læs/transp./år (40 m 3 vogn) Indkøbt foder: tons 93 lastvognstræk (32 tons/træk) Strøelse: 792 tons Hvis eget halm: 66 læs a 24 bigballer Gylle: m læs a 30 tons Dybstrøelse: tons 200 læs a 18 m 3 Antal malkninger af enkelt dyr: gange Interne flytninger af enkelt dyr: gange. Støj, lugt, støv og lys Kommunen skal i enhver miljøgodkendelse vurdere om produktionsanlægget varetager hensyn, der i størst mulig omfang begrænser støj-, lugt-, støv- og lysgener for naboer. Lugt vurderes udelukkende fra staldanlæg og bygger på et princip, der ud fra dyreart, staldsystem og staldbelægning beregner geneafstand til beboelser. Ved fastsættelse af støjgrænser følges Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder. Kommunen kan forlange, at landbruget får foretaget støjmålinger. Redegørelse for landskabshensyn For at lave en miljøgodkendelse af husdyrbrug skal der endvidere udarbejdes en redegørelse for landskabshensyn. I den forbindelse er det vigtigt, at ansøgningen generelt er fuldt oplyst, så bedriftens oplysninger kan danne baggrund for kommunens vurdering. Geotekniske undersøgelser Ved landbrugsbygninger er der normalt ingen krav om forudgående undersøgelser af jordbundsforholdende. Der kan dog være forhold, der kræver geotekniske undersøgelser af jordbunden inden opstart af et byggeri f.eks.: Byggeri tæt på nabobygninger Byggeri på jordbund der ikke kan betegnes som faste aflejringer Hvis der bygges under grundvandsspejl Byggeri med store belastninger - f.eks. silofundamenter Fundering på mere end 0,6 m komprimeret sandfyld. Fundering af bygninger skal ske i henhold til DS/EN Eurocode 7 - generelle regler. Heri gives der retningslinjer for, hvordan fundering konkret udføres. Staldbyggeri fra A til Z

13 Der skelnes mellem tre kategorier af fundering Projekteringskategori 1 omfatter små og enkle konstruktioner på god og fast jordbund. Sådanne konstruktioner kan på visse betingelser udføres uden forudgående geotekniske undersøgelser Hvis betingelserne for projekteringskategori 1 ikke er opfyldt, skal funderingen ske efter retningslinjerne i Projekteringskategori 2 eller 3. Projekteringskategori 2 eller 3 medfører altid geotekniske undersøgelser af jordbunden. Geotekniske undersøgelser og beregninger skal sikre, at de grundlæggende krav overholdes. Undersøgelserne skal belyse jordbunds- og grundvandsforholdene. Undersøgelserne skal sædvanligvis omfatte boringer med tilhørende forsøg i et sådant omfang, at de relevante geotekniske parametre kan bestemmes. Rapporten skal klart angive, om byggeriet kan opføres det pågældende sted. Praksis viser, at de fleste funderingssvigt skyldes manglende erkendelse af eller hensyn til forekomsten af stærkt sætningsgivende aflejringer fedt ler ugunstigt vandtryk. Vingeforsøg Undersøgelsen af jordbundsforholdende kan udføres med et vingebor, som er en meget enkel måde at lave jordbundsun- dersøgelse på. Undersøgelsen bør foretages af en specialist. Vingeboret har et målearrangement med en fjedervægt, som kan måle jordens modstand, når vingerne drejer rundt i kendte jorddybder. Modstanden måles af fjedervægten og giver et godt billede af jordens bæreevne. Se figur 2 og 3. Hydraulisk boring Hydraulisk boring foretages af geotekniske specialister. De bruger normalt en hydraulisk borerig, monteret på en terrængående lastbil. Boringen sker med et spiralformet bor. Se figur 4. Fordele ved hydraulisk boring frem for håndboring er, at boredybden kan blive større, ligesom der kan bruges foringsrør. Det er derfor muligt at undersøge under grundvandsspejlet og uden fare for, at materialerne fra forskellige dybder blandes. Samtidig indsamles jordbundsprøver, som kan undersøges på laboratorium. For både vingeboringer og spiralboringer gælder, at måleresultaterne opsamles i en borejournal. I rapporten indtegnes de benyttede målesteder på en situationsplan. Jordbundsforholdende beskrives, og det angives, hvordan jordarbejdet skal gennemføres, for at funderingen kan blive tilstrækkelig. Samtidig giver de geotekniske firmaer en garanti mod sætningsrevner. Med garantien tilhører en forsikring, som dækker ved eventuelle senere problemer. Der skal gøres opmærksom på, at det er bygherre, der har det fulde ansvar for, at de nødvendige undersøgelser og beregninger er udført. Hvis disse ikke er foretaget, kan det ved uheld give problemer med forsikringsdækningen. Figur 2. Arkitektur og landskab Staldanlæggene er gradvist blevet mere komplekse og derfor også vanskeligere at indpasse i landskabet. En landbrugsvirksomhed i udvikling er meget synlig, ofte på store afstande, og bygningsanlæggene kan derfor blive en betydningsfuld del af landbrugets visitkort. Derfor er det vigtigt, at der i forbindelse med planlægningen af et nyt byggeri også er overvejelser om tilpasning til landskabet og beplantning samt bygningernes udformning. Figur 3. Figur 2 og 3 viser et vingebor som er en ca. 1,5 m lang stålstang, som forneden er udstyret med fire vingeblade. Foroven sidder en momentmåler i form af en fast arm og en drejearm, samt en fjedervægt. Figur 4. viser et spiralbor til jordbundsprøvning. 12 Staldbyggeri fra A til Z 2013

14 Landskab Ved opførelsen af nye bygningsanlæg er det vigtigt at vurdere, om landskabet er sårbart eller robust. Et mindre anlæg kan påvirke et landskab i lige så høj grad som et større afhængig af placering og udformning. Det handler derfor om at tilpasse anlægget efter landskabets skala og terræn. Det kan være bygningens proportioner eller farver, eller det kan være måden, man bearbejder terrænet på. Man bør være særligt opmærksom, når der er tale om Udflytning/ bar mark Store bygninger Større eller markante terrænforskelle Stor synlighed Særlige stedlige kvaliteter (kulturarv, fredninger m.m.). I disse situationer kan placering og udformning med fordel drøftes med en rådgiver med kompetencer på landskabsområdet og/eller med kommunen for at finde ud af, om der skal en særlig indsats til. Materialer og farver Mængden af byggematerialer er på blot de seneste 50 år steget fra omkring typer til næsten typer. Valget af byggematerialer kan i dag synes uoverskueligt og giver samtidig langt flere muligheder. Derfor bør der vælges med omtanke. Pris, holdbarhed, farver, overflader, patinering og karaktér er væsentlige parametre,som kan få afgørende betydning for det endelige resultat. Bygningers farver og overflader har stor betydning for, hvordan bygningen opleves både på kort og lang afstand. Med de rigtige farver kan bygningernes dominans begrænses. Mørke farver får f.eks. en bygning til at syne mindre og en mørk tagflade kan, når man kommer lidt på afstand, blive næsten usynlig i landskabet. Der er ikke her tale om sorte farver, men farver inden for gråskalaen. Vælg gerne farver, der fortrinsvis ligger inden for jordfarverne dvs. mellem de varme kulører eller alternativ i de grålige nuancer se figur 5. Undgå stærke kulører og blanke overflader, da de kan virke meget dominerende. Beplantning Beplantning ved og omkring bygninger og anlæg har stor betydning for sammenhængen til landskabet. Det er ikke altid, at en skærmende beplantning er den rigtige løsning. Ved større anlæg er det vigtigere, at den bygningsnære beplantning passer til den øvrige beplantning i området som eksempelvis læhegn eller små skove se figur 6. Der går som regel nogle år inden træer, buske og levende hegn danner rum. Vær derfor opmærksom på, at udearealerne bør bearbejdes og anlægges samtidig med eller i umiddelbar forlængelse af, at byggearbejdet er afsluttet. En eventuel senere udvidelse af anlægget bør være tænkt med i den planlagte beplantning. Landskab i miljøgodkendelsen I miljøgodkendelsen er der kravene til beskrivelsen af anlægget og den landskabelige sammenhæng. En nærmere beskrivelse af en decideret kortlægning og analyse kan findes i forbindelse med Vejledning til kommunerne om landskabet i kommuneplanlægningen på skovognatur.dk/udgivelser/2007/landskabsvejledning.htm Landskabelige hensyn Når et byggeri skal placeres, handler det om at redegøre for de væsentligste elementer og sammenhænge i landskabet og vurdere landskabets sårbarhed/robusthed i forhold til påvirkningerne. Detaljeringsgraden af beskrivelsen og illustrationerne skal vurderes i forhold til det konkrete projekts påvirkning af de eksisterende bygninger, infrastruktur og udearealer samt påvirkningerne af landskabet, specielt med fokus på de områder der visuelt vil kunne blive påvirket. Figur 5. Eksempel på stald med en mørk tagflade. Figur 6. Beplantning kan være med til at skabe sammenhæng mellem bygning og landskab. Staldbyggeri fra A til Z

15 Tjekliste På næste side ses en tjekliste over de faktorer, der kan medtages i en landskabsbeskrivelse. Det er tanken at vælge de faktorer fra listen, der er relevante i forhold til den konkrete ansøgning. Det centrale er, at det væsentligste er beskrevet og ikke om alle punkter er medtaget. Der bør dog være en kort begrundelse for, hvorfor de valgte faktorer er beskrevet, og hvorfor andre er fravalgt, samt en beskrivelse af landskab og argumenter for valget af f.eks. lokalisering og placering. Listen er udarbejdet med henblik på en konkret vurdering og er således et supplement til de udpegninger/registreringer, der findes over en lang række beskyttelsesværdier i det åbne land. (Oplysninger kan indhentes hos kommunen og ofte via kommunens hjemmeside). Detaljeringsgrad af bygningsbeskrivelser mv. Beskrivelsen vil blive en del af miljøgodkendelsen og vil derfor også være en del af det juridiske grundlag for den fremtidige drift af ejendommen. Det er derfor vigtigt, at bygnings- og beplantningsbeskrivelsen ikke gøres mere detaljeret og konkret i f.eks. farve og materialevalg, end ansøger er indstillet på at udføre. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at der kan gå betydelig tid fra ansøgningen udformes og til projektet realiseres. Illustrationer Beskrivelsen kan indeholde forskellige illustrationer i form af fotos, tegninger, visualiseringer o. lign. Oversigtsplaner, tegninger og inspirationsbilleder kan ligesom visualiseringer af anlæg og eventuelle terrænreguleringer og beplantninger være mere forklarende end en tekstmæssig beskrivelse. Det kan derfor overvejes i ansøgningen at benytte sig af forskellige typer illustrationer, der både kan bruges i dialogen med kommunen, men også i forbindelse med en eventuel præsentation for naboer og andre interessenter. Det skal også her bemærkes, at det er vigtigt at være opmærksom på detaljeringsgraden i forhold til det juridiske grundlag for den fremtidige drift. Nedenfor er listet en række illustrationer, der viser eksempler på forskellige måder at belyse det aktuelle projekt, både i forhold til registrering og beskrivelse af nuværende forhold samt de kommende forhold. Der er ingen projektmæssig sammenhæng mellem de nedenstående illustrationer. Bemærk, der er ikke krav om illustrationer eller anden visualisering af ændringerne, men det kan være hensigtsmæssigt, og kommunen kan anmode ansøger om yderligere oplysninger, f.eks. om byggeriets udformning. Liste med eksempler på illustrationer Orthofotos Luftfoto/skråfoto Fotos af landskab Fotos af bygninger Plantegninger/situationsplaner Bygningstegninger Snittegninger 3D - visualiseringer. Orthofoto med koter Et stort kortudsnit med angivelser af koter kan give et over- Figur 7. Orthofoto. Figur 8. Luftfoto. Figur 9. Eksempel på et typisk dansk landskab med bakker,læhegn og spredt bebyggelse. 14 Staldbyggeri fra A til Z 2013 Figur 10. Eksempel på et ældre gårdanlæg med fire længer omkring en gårdsplads.

16 Tjekliste landskabsbeskrivelse Landskab Landskabstype og terræn Vigtige landskabselementer Udsigtslinjer Indsigtslinjer Eksisterende bebyggelses- og landbrugsstruktur Infrastruktur Eksisterende/planlagt beplantning Anlæggets samlede hovedstruktur Særlige kultur og fredningsforhold Kulturarv og kulturmiljøer Særlige fredningsbestemmelser mv. Anlæg Anlæggets placering Anlæggets skala i forhold til landskabet Anlæggets struktur Anlæggets markante elementer Anlæggets/bygningens tilpasning til terræn Anlæggets overgange/afgrænsning ift. landskabet Byggeri Bygningernes udformning Nye bygningers farver og materialer Nye bygningers sammenhæng til eksisterende bygninger Moræne, slettelandskab o. lign., fremherskende terræn eksempelvis småbakket, storbakket, fladt Ådale, bakkeøer, hede-sletter mv., samt beplantninger som læhegn, skovbryn, enkeltstående træer mv. Til f.eks. ådale, vandhuller, gravhøje, kirker mv. Fra f.eks. veje, landsbyer, udsigtspunkter mv. Eksempelvis husmands-/stjerneudstykning, udflytningslandskaber med større eller mindre gårdanlæg, herregårdslandskaber el. lign. Veje, el-ledninger mv. Plan over bygninger, belægning og beplantning Beskrivelse af eksempelvis bygningsanlæg, stendiger, voldanlæg, kirker o. lign. Oplysning om eventuelle tinglyste bestemmelser om fredning af landskab eller bygning, bevarende lokalplaner eller private servitutter. Oplysningen herom må indhentes hos ejeren af ejendommen eller om nødvendigt i tingbogen. Landskabsfredningen og bevarende lokalplaner fremgår af miljøportalen Herunder redegørelse for eventuelle alternativer Byggeriets størrelse i forhold til landskabselementer, terræn o. lign. Som fx kambygninger, enkeltliggende parallelbygninger mv. Afkast, siloer, høje bygninger, tagflader Evt. angivelse af niveauplaner Volde, beplantning, kanter Kvadratmeter, højder, bredde, taghældning mv. Mørke eller lyse nuancer, tunge eller lette materialer Eksempelvis ift. størrelsen af bygningerne, farver, materialer, beplantning el. lign. Tjek Staldbyggeri fra A til Z

17 blik over landskabets og områdets forskellige elementer. Tættere på det aktuelle byggefelt er det muligt at få en fornemmelse af terrænforholdende. Eventuelle billedvinkler kan angives på orthofotoet. Se figur 7. Luftfoto/skråfoto Et luftfoto af et gårdanlæg kan være meget beskrivende i forhold til anlægsstruktur og bygningernes sammenhæng til de nære omgivelser og landskab. Suppleres det af fotos af landskabet og af bygningerne giver det en simpel og god beskrivelse af de eksisterende forhold, se figur 8. Landskabsbilleder Fotos, taget i det aktuelle område både i forhold til landskabets store linjer og tættere på det aktuelle byggefelt, kan give en god fornemmelse for landskabets karakter, terrænforhold og vigtige elementer. Tag billeder fra de steder i området, hvorfra et nyt byggeri vil være synligt for de fleste. Se figur 9. Fotos af bygninger Fotos af eksisterende byggeri eller andre relevante bygninger eller elementer i området kan være gode til at beskrive de nuværende forhold. Se figur 10. Figur 11. Situationsplan med koter. Figur 12. Facadeopstalt af det nye projekt. Figur 13. Eksempel på snittegning i forhold til terræn. 16 Staldbyggeri fra A til Z 2013

18 Plantegninger Plantegninger/situationsplaner med angivelse af koter kan illustrere den forventede anlægsorden, terrænbearbejdning, beplantningsplan mv. Se figur 11. Tegninger af det ønskede byggeri En forholdsvis simpel tegning af det ønskede byggeri kan bl.a. illustrere både bygningsgeometri og farvevalg. Det kan også være i form af inspirationsbilleder fra andet byggeri. Se figur 12. Snit bygning og landskab Et snit kan være med til at illustrere, hvordan bygningerne forholder sig til det nære terræn, og dermed hvordan de vil opleves i landskabet. Se figur 13. 3D visualiseringer eksempler Der findes mange typer af 3D visualiseringer, der kan anvendes i mange sammenhænge. Nedenfor er vist nogle få eksempler. En forholdsvis simpel og billig visualisering er en fotorealistisk visualisering, også kaldet en fotomanipulation. Der anvendes billeder fra aktuelle synsvinkler, hvorfra et kommende anlæg vil kunne ses. Det er en god måde at få en fornemmelse af det kommende byggeri og et godt redskab i dialogen med myndigheder og naboer. Ved hjælp af en fotomanipulation kan der forholdsvis nemt illustreres forskellige farvers virkning i forhold til landskabet. Se figur 14. Figur 15 viser en visualisering af et fremtidigt anlæg, hvor der bl.a. er arbejdet med anlægsstruktur, terrænbearbejdninger og beplantninger. En sådan model kan være god i forbindelse med større projekter, hvor den kan ændres undervejs i processen og dermed bruges som en del af beslutningsgrundlaget. Gennemgang af miljøansøgning Du får miljøansøgningen til gennemsyn og bliver indkaldt til endnu et møde, når tekstdelen er færdig. I vil nu sammen gennemgå din ansøgning og aftale, om den skal tilrettes, inden den sendes til kommunen (elektronisk). Miljøansøgningen indsendes Kommunen vil typisk sende en kvitteringsmail om modtaget ansøgning. Kommunen vil herefter visitere ansøgningen og sende svar retur til dig og din rådgiver inden for en treugers periode. De vil tage stilling til, om ansøgningen er fyldestgørende eller ej. I treugers perioden er det vigtigt med tålmodighed. Hvis kommunen ikke svarer indenfor tidsperioden, kan du kontakte dem for et svar, men ikke før. Når kommunen har modtaget ansøgningen og stemplet den som fyldestgørende er der opstillet forventede behandlingstider. Tiderne skal betragtes som maksimale tidsperioder. 12. Maksimalt ni måneder 11 og 16. Maksimalt seks måneder. Er ansøgningen ikke fyldestgørende vil den blive sendt tilbage. Du ryger ud af køen og skal forbedre ansøgningen. Kommunen har ofte angivet, hvor den skal forbedres. Udkast til miljøgodkendelse Når kommunen er klar med et udkast til en miljøgodkendelse sendes den til gennemsyn hos dig og din miljøkonsulent, inden den sendes i nabohøring. Det er kommunen, der afgør, hvem der skal spørges i en nabohøring. Godkendelsen er i høring i hhv. seks uger for en 12 og normalt tre uger for en 11. Efter nabohøring bliver miljøgodkendelsen offentliggjort med fire ugers klagefrist. Offentliggørelsen er henvendt til alle. Figur 14. 3D visualisering af et planlagt byggeri på foto. Bemærk synligheden af de meget lyse nuancer i forhold til det eksisterende byggeri. Figur 15. 3D-visualisering af nye og eksisterende bygninger i tegneprogram. Staldbyggeri fra A til Z

19 Miljøansøgning 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenheder. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, dog 1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer, 2) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, eller stipladser til slagtekyllinger, 3) 230 dyreenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller stipladser til æglæggende høns eller 4) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller stipladser til slagtesvin (over 30 kg ). 16. Kommunalbestyrelsen kan godkende arealer, der ikke er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 og 12, og som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter denne lov. Miljøgodkendelsen gives Når offentlighedsfasen slutter, vil du holde et sidste møde med din miljørådgiver. I vil sammen gennemgå de opstillede vilkår i godkendelsen. Din miljørådgiver vil ligeledes informere de øvrige konsulenter, hvis der er vilkår, som berører deres område. Du har nu din miljøgodkendelse og tilladelse til at udvide. Miljøgodkendelse Vær opmærksom på hvad der står i din miljøgodkendelse og, at du ikke har lovet noget, som kan spænde ben for dig senere. En miljøgodkendelse er ikke en byggetilladelse. En miljøgodkendelse giver tilladelse til at have dyr på det ansøgte sted. En byggetilladelse er en tilladelse til at opføre en stald til at have dyrene i. NB! Hvis der kommer en klage, kan den have opsættende virkning. Kilde: www. retsinformation.dk Miljøansøgning I perioden, hvor ansøgningen behandles ved kommunen vil der være en del tilbageløb/opklarende spørgsmål. Lad din miljørådgiver besvare spørgsmålene, da han kan rette/tilføje direkte i it-systemet. Pas på, at der ikke bliver flere, som besvarer spørgsmål fra kommunen. Det kan blive noget rod. Sørg for at holde dig orienteret, så du er klar over, hvad der kommer til at stå. 18 Staldbyggeri fra A til Z 2013

20 3. Logistik og arbejdsforbrug I forbindelse med planlægningen af et nyt produktionsanlæg er det vigtigt at kunne estimere det fremtidige arbejdsbehov og den interne logistik i det nye anlæg. Det er væsentlig i forbindelse med udarbejdelsen af budgetter og vurderingen af bemandingen Hvor mange ansatte skal der ansættes og dermed kalkuleres lønninger til? Sammen med en logistikanalyse af bedriften kan tidsregistreringer anvendes til en gennemgang og optimering af egne arbejdsgange. I forbindelse med nybyggeri og en udvidelse af produktionen, kan de fremtidige arbejdsrutiner og det fremtidige arbejdskraftsbehov således estimeres. Figur 16 viser et eksempel på et logistikdiagram. Læs mere om logistikdiagrammer i det næste afsnit. Figur 16. Eksempel på logistikdiagram. Staldbyggeri fra A til Z

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Notat Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 26-04-2010 Sagsid.: 09.17.18-P19-7-08 Version nr.: 1 Ansøgning om miljøgodkendelse, Tåstebjerggyden

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer.

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OLE NIELSEN Pallisgårdvej 3 7600 Struer DATO 8-9-2015 JOURNALNUMMER 09.17.24-P19-3-15 RÅDHUSET, PLAN

Læs mere

Herning Kommune har den 18. februar 2014 modtaget din anmeldelse om etablering af kornsilo på Sandgårdvej 6, 7540 Haderup.

Herning Kommune har den 18. februar 2014 modtaget din anmeldelse om etablering af kornsilo på Sandgårdvej 6, 7540 Haderup. TEKNIK OG MILJØ Tage Lauridsen Sandgårdvej 6 7540 Haderup Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-20-14 Vedr.:

Læs mere

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Morten Dyrehauge Christiansen Tingvejen 443 7200 Grindsted Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Billund Kommune har den 16. juni 2015

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Billund Kommunes vurdering

Billund Kommunes vurdering Endelig afgørelse vedr. anmeldelse af opførelse af maskinhus og tilbygning til eksisterende kostald på kvægbrug beliggende Ansager Landevej 30, 7200 Grindsted Billund Kommune har den 23. oktober 2015 modtaget

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM KVÆGKONGRES 2016 VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM BAGGRUND MYTER OG FAKTA AMS versus konventionel

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg og husdyrhold for erhvervsmæssigt dyrehold må ikke

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

DLBR Kvægstalde. Byggeri af kvægstalde en drejebog

DLBR Kvægstalde. Byggeri af kvægstalde en drejebog DLBR Kvægstalde Byggeri af kvægstalde en drejebog Byggeri af kvægstalde en drejebog Forord Efter afslutningen af byggeriet på Kvægbrugets Forsøgscentrer (KFC) i 2009, hvor der blev foretaget en væsentlig

Læs mere

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Tilladelsesordningen Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og op til 75 DE

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Beskrivelse af ændringerne Stjernegårdsvej 4 er en malkekvægsbesætning med et tilladt dyrehold på over 75 og under 250 dyreenheder.

Beskrivelse af ændringerne Stjernegårdsvej 4 er en malkekvægsbesætning med et tilladt dyrehold på over 75 og under 250 dyreenheder. Thøger Larsen Stjernegårdsvej 4 5772 Kværndrup Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk www.fmk.dk Afgørelse om udvidelse af staldanlæg pga. dyrevelfærdskrav

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Michael Bay Hansen Bogøvej 44 5900 Rudkøbing Udvikling og Læring Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 09-06-2015

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Ringkøbingvej 320, 6800 Varde

Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Ringkøbingvej 320, 6800 Varde Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende

Læs mere

Den anmeldte plads er oplyst til og skal til enhver tid opfylde følgende betingelser:

Den anmeldte plads er oplyst til og skal til enhver tid opfylde følgende betingelser: Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lars Roed Sønderladevej 33 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 8. maj 2014 Miljøtilladelse

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Christian Ihle Buskmosevej 16 6300 Gråsten Afgørelse om anmeldelse af udvidelse af staldanlæg pga. dyrevelfærd på ejendommen Buskmosevej 16, 6300 Gråsten Sønderborg Kommune har d. 9. april 2015 modtaget

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071 Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger CVR.nr 29806071 30. maj 2013 Miljøgodkendelse Baggrund Enghavegård ApS har den 21. september 2010 fået

Læs mere

Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept. 2010.

Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept. 2010. Ekskursion - Dalum Landbrugsskole Den 28. sept. 2010. Tidsplan: kl. 9.30 10.30 Asmildkloster landbrugsskole, Viborg. Oplæg af Kræn Ole Birkkjær og Julie Trier, Plan & Miljø. Videncentret for Landbrug.

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Frans Lange Spanggårdsvej 1 5853 Ørbæk Dato: 12-08-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/3702. Vurdering af anmeldelse om etablering

Læs mere

Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang

Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang GRÅKJÆR MILJØCENTER Gråkjær Miljøcenter tilbyder en bred vifte af miljørådgivning til landbrugserhvervet Vi rådgiver alle typer

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse Forlængelse af udnyttelsesfrist. Udvidelse af kvægproduktion Gørklintvej 12, 6670 Holsted Marts 2014

Tillæg til miljøgodkendelse Forlængelse af udnyttelsesfrist. Udvidelse af kvægproduktion Gørklintvej 12, 6670 Holsted Marts 2014 Tillæg til miljøgodkendelse Forlængelse af udnyttelsesfrist Udvidelse af kvægproduktion Gørklintvej 12, 6670 Holsted Marts 2014 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade 74 6700 Esbjerg Telefon 7616

Læs mere

Afgørelse vedrørende udvidelse af staldbygning på Lille Vedbølvej 6, 6500 Vojens, som følge af dyrevelfærdskrav

Afgørelse vedrørende udvidelse af staldbygning på Lille Vedbølvej 6, 6500 Vojens, som følge af dyrevelfærdskrav Hendrik Jan van der Veen Lille Vedbølvej 6 6500 Vojens Dato: 17. september 2014 Sagsident: 14/23171 Sagsbehandler: aljo Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A 1.sal 6100 Haderslev

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug. 27. Halmlade, maskinhus, malkeanlæg/stald eller korn/foderlager

Anmeldeordning for husdyrbrug. 27. Halmlade, maskinhus, malkeanlæg/stald eller korn/foderlager Anmeldeordning for husdyrbrug 27. Halmlade, maskinhus, malkeanlæg/stald eller korn/foderlager Anmelder Ejer/ejere Navn Adresse og e-post Telefonnr. Husdyrbruget hvor anlægget etableres Adresse CVR-nr.

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Miljøgodkendelse af husdyrbrug

Tillæg nr. 3 til Miljøgodkendelse af husdyrbrug UdkastUUE U Teknik og Miljø Dato: 12.03.2012 Reference: Jens Rasmussen /anje Direkte telefon: 89 59 40 14 E-mail: jenr@norddjurs.dk Journalnr.: 12/4927 Tillæg nr. 3 til Miljøgodkendelse af husdyrbrug på

Læs mere

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Til Silkeborg Kommune Att Anders Aahave Viborg 7. juni 2016 Direkte tlf. 8728 2532 Mobil 2999 5719 Mail hep@lmo.dk Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg. Den 21. november 2012 blev der meddelt miljøgodkendelse.

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven

Bilag 4 N O T A T. 15. kontor. J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003. Gældende regler i planloven N O T A T Bilag 4 til Redegørelse fra Udvalget om nabogener SKOV- OG NATURSTYRELSEN LANDSPLANAFDELINGEN 15. kontor Gældende regler i planloven J.nr. D 022-0092 Ref. MET Den 17. december 2003 Planloven

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr.

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr. Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Kaj Andersen Sentvedvej 20A 5853 Ørbæk Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Bo Clausen Tlf. 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Afgørelse efter 28 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om. 1 om etablering af en ensilageplads på ejendommen Ølsted Søndergård,

Afgørelse efter 28 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om. 1 om etablering af en ensilageplads på ejendommen Ølsted Søndergård, Svend Nielsen Søndergårdsvej 3 8723 Løsning Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Aino Hvam Direkte nr.: 7975 5619 aino.hvam@hedensted.dk Lok.id.: 613-L01-000091 Sagsnr.:

Læs mere

Envina Årsmøde 2014 Vejlskovgård fra ansøgning til miljøgodkendelse - 1

Envina Årsmøde 2014 Vejlskovgård fra ansøgning til miljøgodkendelse - 1 Envina Årsmøde 2014 Vejlskovgård fra ansøgning til miljøgodkendelse - 1 I Juli 2008 modtog forvaltning en ansøgning om udvidelse af kvægbedriften fra 300 til 727 DE. Projektet indebar opførelse af et nyt

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485 Mogens Elnegaard Haveskovvej 2 5932 Humble Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 21-04-2015

Læs mere

Vedr. ansøgning om etablering af gyllebeholder på landbrugsejendommen Ringholmvej 19, 5853 Ørbæk, cvr-nr.: 42365750

Vedr. ansøgning om etablering af gyllebeholder på landbrugsejendommen Ringholmvej 19, 5853 Ørbæk, cvr-nr.: 42365750 Teknik- og Miljøudvalget Carsten Hedegård Ringholmvej 19 5853 Ørbæk Dato: 06-03-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8041. Vedr. ansøgning om etablering

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

AFGØRELSE om etablering af fodersilo på ejendommen Biskopstorpvej 3,

AFGØRELSE om etablering af fodersilo på ejendommen Biskopstorpvej 3, TJØRNTVED A/S Skovsbovej 14 5900 Rudkøbing Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 23-03-2016 J. nr. 16/2926

Læs mere

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse)

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse) 5 708410 017698 Sendes til (kommunens navn og adresse) Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Ejendomsnummer Side/dørnr. Bygn.nr. Udfyldes af ansøgeren - sæt X Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro

Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro. Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift i dyretype på Bakkevej 1, 8471 Sabro Henrik Bo Winther Bakkevej 1 Lading 8471 Sabro Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved skift

Læs mere

Landzonetilladelse. Gyllebeholder på planteavlsejendom

Landzonetilladelse. Gyllebeholder på planteavlsejendom Lars Sneverholt Frederiksen Dybvadvej 81 9740 Jerslev J Plan og Miljø Dato: 11-12-2014 J. nr.: 2014-0391 Sagsbeh.: Anne Marie Kjær Lokaltlf.: 9945 5144 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545

Læs mere

Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller

Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller Nyetableret på kvæggården v./kvægkonsulent Peter K. Møller Se på kvægejendom Nysgerrig=> Interesseret => Forelsket Vigtige rammer for dit virke Stalden(Gulv, sengebåse, ædepladser, separation, malkekapacitet,

Læs mere

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Debatoplæg Planlægning for Pig City Debatoplæg Planlægning for Pig City -Et kombineret svinebrug og gartneri med integreret slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inklusiv gårdbiogasanlæg m.m., på Kollens Møllevej 33, Stjær Ideer og forslag

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 1 32 på ejendommen Hobrovej 10, 9550 Mariager

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 1 32 på ejendommen Hobrovej 10, 9550 Mariager BGAGRO I/S Fjelstedvej 4 9550 Mariager Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.17.46-P19-3-14 Ref.: Charlotte

Læs mere

Logistik som ledelsesværktøj

Logistik som ledelsesværktøj Logistik som ledelsesværktøj Tema 6 Ledelse. Sæt ind, så målene nås Chefkonsulent Susanne Pejstrup, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning Definition på logistik Mere end transport af varer: Koordination og

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Michael Bisgård Furvej 31 7800 Skive bisgard@live.dk. Den 1. oktober 2014

Michael Bisgård Furvej 31 7800 Skive bisgard@live.dk. Den 1. oktober 2014 Michael Bisgård Furvej 31 7800 Skive bisgard@live.dk Den 1. oktober 2014 Furvej 31 7800 Skive - Anmeldelse 30 - Dyrevelfærd udvidelse - Uden nabo høring Skive Kommune har den 26. september 2014 modtaget

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

Kommunen har foretaget en vurdering af den indsendte anmeldelse.

Kommunen har foretaget en vurdering af den indsendte anmeldelse. T Torben Lyngsøe Poulsen Sentvedvej 39 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til ændret placering af ungdyrstald på husdyrbruget Hesteløkken 5, 6340 Kruså

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til ændret placering af ungdyrstald på husdyrbruget Hesteløkken 5, 6340 Kruså Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Kultur, Miljø & Erhverv Miljø og landbrug Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Dato: 12-07-2013 Sagsnr.: 13/22799 Dok.løbenr.: 197345/13 Kontakt: Susanne

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

CVR nr. 29108099 CHR nr. 40167 Tlf. nr. 2166 8515

CVR nr. 29108099 CHR nr. 40167 Tlf. nr. 2166 8515 #cpr# Gert Lassen Ellingvej 16 8600 Silkeborg 27. april 2015 Tilladelse til etablering af nyt staldafsnit på Ellingvej 16, 8600 Silkeborg CVR nr. 29108099 CHR nr. 40167 Tlf. nr. 2166 8515 Silkeborg Kommune

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold på eksisterende husdyrbrug på Ribevej 84, 6630 Rødding

Afgørelse om ændring af dyrehold på eksisterende husdyrbrug på Ribevej 84, 6630 Rødding TEKNIK OG MILJØ TEAM ERHVERVSMILJØ Dato: 17-06-2015 Sagsnr.: 15/17029 Hans Skøtt Warming Ribevej 84 6630 Rødding Kontaktperson: Majbrit Holst Nielsen Dir. tlf.: 7996 6268 E-mail: mhni@vejen.dk Afgørelse

Læs mere

Anmeldeordninger for husdyrbrug

Anmeldeordninger for husdyrbrug Notat Erhverv J.nr. Ref. ANDPE Den 11. april 2011 Anmeldeordninger for husdyrbrug Indhold Generelt om anmeldeordningerne Betingelser for at kunne bruge hver af de fem nye anmeldeordninger Ensilageplads

Læs mere

Endelig afgørelse vedr. anmeldelse af velfærdsudvidelse på minkfarm beliggende Mosegårdsvej 3B, 7200 Grindsted. Billund Kommunes vurdering

Endelig afgørelse vedr. anmeldelse af velfærdsudvidelse på minkfarm beliggende Mosegårdsvej 3B, 7200 Grindsted. Billund Kommunes vurdering Endelig afgørelse vedr. anmeldelse af velfærdsudvidelse på minkfarm beliggende Mosegårdsvej 3B, 7200 Grindsted Dato: 30-09-2015 Billund Kommune har den 21. august 2015, via Elna Mortensen, Kopenhagen Fur,

Læs mere

Ivan Skov Viborgvej 123 Dommerby 7800 Skive calinaskov@fiberpost.dk. Den 17. juni 2013

Ivan Skov Viborgvej 123 Dommerby 7800 Skive calinaskov@fiberpost.dk. Den 17. juni 2013 Ivan Skov Viborgvej 123 Dommerby 7800 Skive calinaskov@fiberpost.dk Den 17. juni 2013 Viborgvej 123 7800 Skive - Afgørelse - 19 d - Skift i dyretype. Skive Kommune har den 22. april & 21. maj 2013 modtaget

Læs mere

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Billund Kommunes vurdering

Billund Kommunes vurdering Ingolf Elvin Moff Vinding Bækgårdsvej 4 7200 Grindsted Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Bækgårdsvej 4, 7200 Grindsted Billund Kommune har den 17. juni 2014 modtaget

Læs mere

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside. Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet

Læs mere

Skift i dyretype. Efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse. Kvægbrug Vorupørvej 253, 7700 Thisted 23. marts 2016

Skift i dyretype. Efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse. Kvægbrug Vorupørvej 253, 7700 Thisted 23. marts 2016 Skift i dyretype Efter 31 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Kvægbrug Vorupørvej 253, 7700 Thisted 23. marts 2016 Generelle forhold Anmeldelse efter 31 i Bekendtgørelse om

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. januar 2003 J.nr.: 97-33/350-0286 LLK Afgørelse

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Skovlvejen 3 og 20, 9600 Aars - etablering af ensilageplads med udsprinkling af ensilagevand

Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Skovlvejen 3 og 20, 9600 Aars - etablering af ensilageplads med udsprinkling af ensilagevand 12 Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug xx-xx 2014 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Skovlvejen 3 og 20, 9600 Aars - etablering af ensilageplads med udsprinkling

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af skift

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ændring af svineproduktion Kalvslundvej 18, 6760 Ribe Marts 2014

Miljøgodkendelse. Ændring af svineproduktion Kalvslundvej 18, 6760 Ribe Marts 2014 Miljøgodkendelse Ændring af svineproduktion Kalvslundvej 18, 6760 Ribe Marts 2014 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade 74 6700 Esbjerg Telefon 7616 1616 E-mail miljo@esbjergkommune.dk Web www.esbjergkommune.dk

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for udvidelse

Læs mere

/8309. Helle Nikolajsen Bojskovvej 52 Fiskbæk 6300 Gråsten

/8309. Helle Nikolajsen Bojskovvej 52 Fiskbæk 6300 Gråsten 28-05-2013 13/8309 Helle Nikolajsen Bojskovvej 52 Fiskbæk 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at opføre en udhus/hestestald på ejendommen matr.nr. 79 Gråsten Gods, Gråsten-Adsbøl der ligger på Bojskovvej

Læs mere

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race,

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race, BOUKE HUIZINGA Ll Urlundvej 9 7500 Holstebro Dato: 07.01.2016 Sagsnr.: 08.17.44-P19-18-15 Henv. til: Christian Westergaard Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 18 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød. Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E

EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød. Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E EJENDOMMEN TEGLVÆRKET ApS Frydenborgvej 27 K 3400 Hillerød Sendt til: jm@hhmejendomme.dk L A N D Z O N E T I L L A D E L S E By og Miljø Til MTB teknikbane på ejendommen Frydenborgvej 27 P, 3400 Hillerød,

Læs mere

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.: 77497315

Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd. Stensbyvej 41, 5485 Skamby. CVR.nr.: 77497315 Anmeldelse af udvidelse af kostald pga. dyrevelfærd Stensbyvej 41, 5485 Skamby CVR.nr.: 77497315 Den 19. december 2012 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF STALD PGA. DYREVELDFÆRD... 4 BAGGRUND...

Læs mere

Skema 1. Dyrehold på husdyrbruget før og efter anmeldelse Dyretype Nudrift Anmeldt drift Antal dyr DE Antal dyr DE Kvier, tung race 6-28 mdr.

Skema 1. Dyrehold på husdyrbruget før og efter anmeldelse Dyretype Nudrift Anmeldt drift Antal dyr DE Antal dyr DE Kvier, tung race 6-28 mdr. THORKILD OG CHR FRIIS HANSEN Borbjerg Byvej 2 7500 Holstebro Dato: 09-06-2015 Sagsnr.: 09.17.44-P19-18-13 Henv. til: Allan E. Clausen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 20 Afdeling tlf.: 96 11 75 57

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere