Staldbyggeri. fra A til Z 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Staldbyggeri. fra A til Z 2013"

Transkript

1 Staldbyggeri fra A til Z 2013

2 Staldbyggeri fra A til Z 2013 December 2013 Redaktør Forfattere Layout Illustrationer Grafik Korrektur Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Anja Juul Freudendal, LMO; Helge Kromann, Jørgen Hviid, Gorm Bundgaard Jensen, Martin Bredkær, Jannik Toft Andersen, Tormod Overby, VFL, Kvæg; Kræn Ole Birkkjær, Trine Eide, VFL, Planteproduktion; Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Inger Camilla Fabricius, VFL, Kvæg Helge Kromann, VFL, Kvæg ;Trine Eide, Kræn Ole Birkkjær VFL, Planteavl; Inger Dalgaard, Jørgen Hviid, Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Christian E. Christensen, VFL, Kvæg Anja Overgaard Revsbeck, VFL, Kvæg ISBN

3 Forord Denne bog er udgivet af Videncentret for Landbrug, Kvæg. Den danner afslutningen på et toårigt projekt Konkurrence og bæredygtigt byggeri og er udarbejdet af projektgruppen, som gennemførte projektet i årene Projektgruppen fulgte en række landmænd, der enten havde bygget eller stod over for at skulle bygge en stald. Projektet havde til formål at belyse, hvor kompliceret en byggeproces kan være og at følge bygherre og dennes samarbejdspartnere i processen. Derudover var formålet at udvikle nogle værktøjer, der kunne hjælpe processen på vej, så bygherren ville få et byggeri, som både var konkurrence- og bæredygtigt. Bogen beskriver byggeprocessen fra de overordnede tanker til byggeriet står færdigt og indtil byggeriets garantiperiode er udløbet. Hensigten er i en kronologisk rækkefølge at synliggøre, hvad bygherre skal gøre trin for trin for at få den bedste proces og det bedste byggeri. Derudover er det hensigten at behandle de faldgruber, som ofte optræder i et byggeri. Projektgruppen håber, at bogen kan være en hjælp for primært bygherre, men også at den vil kunne inspirere rådgivere og entreprenører, så deres næste byggeproces bliver så effektiv og problemfri som muligt. Der skal lyde en særlig tak til konsulent Morten Lindegaard Jensen, Videncentret for landbrug, Kvæg for indspil til afsnittet omkring miljøgodkendelser, specialkonsulent Kasper Krogh fra Videncentret for Landbrug, Kvæg for indspil til afsnittet omkring smittebeskyttelse og specialkonsulent Lone Hauge, Videncentret for Landbrug, Ø & V, Skat, for indspil omkring beskatningsforhold i forbindelse med udvidelse af stalden. Bogen er støttet af landdistriktsmidlerne. Desuden retter projektgruppen en varm tak til bygherre og rådgivere for deres interesse og aktive deltagelse i projektet i årene 2012 og Videncentret for Landbrug, Kvæg Skejby, december Staldbyggeri fra A til Z 2013

4 Indledning Tidligere var byggeri af en ny stald noget, man som landmand kun gjorde én eller to gange i karrieren. I dag er mange landmænd professionelle bygherrer, der har en klar udviklingsstrategi for bedriften og har gennemført byggeprojekter mange gange. Efter et byggeri er der altid ting, som kunne have været anderledes, og hvor man siger: Nu ved jeg lige, hvad jeg skulle have gjort. Det er vigtigt, at disse erfaringer opsamles og bruges i det næste byggeri. Denne bog er derfor skrevet for at give et overblik for dig som bygherre eller dig som rådgiver, så dit næste byggeri bliver en god oplevelse med godt overblik over processen. Ved at følge denne bog, bliver du bedre klædt på til at få et godt byggeri. Bogen er opbygget kronologisk, så byggeprocesserne tages skridt for skridt. Undervejs i bogen kan du finde Tjeklister Anbefalinger Gode råd Opmærksomhedspunkter. Staldbyggeri fra A til Z

5 Indhold 1. Opstart...6 Din strategi... 6 Forventningsafstemning... 6 Forventningsafstemning mellem rådgiver og bygherre... 7 Bygherres huskeseddel... 7 Økonomisk vurdering... 7 Dialog med långiver... 8 Miljøtjek Miljø og placering i landskabet...9 Samspillet med myndigheder... 9 Miljøansøgning...10 Geotekniske undersøgelser...11 Arkitektur og landskab Logistik og arbejdsforbrug Logistikdiagrammer til nybyggeri og eksisterende anlæg...20 Tidsforbrug...21 Overordnet placering...22 Smittebeskyttelse bygningsplacering Skitse Indretning og funktion...24 Første besøg fra bygningsrådgiveren...24 Første skitse...24 Arbejdsgange og funktionsbeskrivelse Arbejdsmiljø og sikkerhed Staldindretning...26 Behandling af dyr...27 Inventar, teknisk udstyr og indretning...28 Personaleforhold Økonomi Rentabilitetsanalyse...30 Finansiering Mellem skitse og projekt Udarbejdelse af rådgivningsaftale Opstart af projekteringsfasen Brandkrav...35 Bygningsreglement...35 Materialevalget...36 Udenomsfaciliteter...37 Indhentning af tilbud på udstyr inventar, malkning og maskiner...38 Drifts- og vedligeholdelsesplaner...38 Vedligehold på inventar og indengårdsteknik Staldbyggeri fra A til Z 2013

6 9. Gennemførelse af byggeriet Udbud...40 Udbudstyper...40 Projektmaterialet...41 Indhentning af priser...42 Udbudsperiode...43 Gennemgang af indkomne bud...43 Forhandling og kontrahering...43 Forsikringer Byggefasen Opstartsmøde og tidsplan...47 Byggestyring...47 Tilsyn Opstart af kvægstalde 2-3 måneder inden byggeriet er færdigt Planlægning af indkøringsforløbet...52 Klargøring og kontrol af stald og teknik Litteraturliste Bilag Økonomi bilag...57 Uddybning af metoderne og elementer i rentabilitetsanalysen...57 Kalkulationsrente...57 Metoder...58 Nutidsværdi...59 Intern rente...60 Annuitetsmetoden...62 Tilbagebetalingsmetoden...63 Skattemæssige forhold...65 Følsomhedsanalyse...65 Bilag 2 Rådgiverens funktionsgranskning Bilag 3 Kravspecifikationer til malkestald Bilag 4 Kontrakt mellem entreprenør og bygherre Bilag 5 Prisoverslag på byggeri Staldbyggeri fra A til Z

7 1. Opstart Din strategi Inden du tager fat i konsulenter, kommuner osv., er det vigtigt, at du starter med dig selv og din familie. Lav en strategi/ udviklingsplan og prøv at besvare følgende spørgsmål: Strategisk planlægning Hvordan skal gården udvikles på langt sigt? Hvilke planer er der for afvikling, udvikling og eventuel udvidelse? Overordnet planlægning Besætningsstørrelse? Hvor mange medarbejdere ønsker du at have? Hvilket staldsystem ønsker du til køer og ungkvæg? Malkesystem malkestald eller automatisk malkesystem (AMS)? Hvordan skal udenomsfaciliteterne fremstå i fremtiden? Er der alternativer til en udvidelse? Sammenlign disse. Driftsform (økologi) Udarbejdelse af budgetter og de første råskitser. Beslutningen træffes skal der bygges en ny stald eller ej? Hvis ja: Start den overordnede planlægning hvor rammerne fastlægges. Forventningsafstemning Projektstartsmøde Det kan ofte være vanskeligt at overskue, hvor du skal begynde er det hos miljø-, produktions-, økonomi- eller byggerådgiveren? Derfor er det en god ide at afholde et projektstartsmøde. Formålet med mødet er at afklare, hvad der skal ske på bedriften, og hvad det vil indebære økonomisk, produktions- og miljømæssigt. På mødet bør bygnings-, miljø-, produktions-, og økonomikonsulenterne deltage. Ved at holde et fælles projektstartsmøde med disse rådgivere, kan bygherre afklare mange tvivlsspørgsmål og gennemgå de faktorer, der er i spil. Hvad er udgangspunktet for bedriften nu? Hvad er de aktuelle planer? Hvad er gårdens langsigtede strategi? Hvilke muligheder/rammer er der for at udvide, og skal jeg udvide? Hvad er målet med at udvide? Hvilke muligheder er der for antal dyr og bygninger samt placering i landskabet? Du vil højest sandsynligt ikke få svar på alle spørgsmålene, men du sikrer, at alle har kendskab til projektet, og alle har fået et overblik over hvilke aftaler, der er indgået, og hvem der undersøger de spørgsmål, der ikke kunne besvares. På næste side ses en tjekliste over de forskellige faser i projektet, som du kan lade dig inspirere af. Forventningsafstemning mellem rådgiver og bygherre Forud for samarbejdet mellem bygherre og rådgiver er det vigtigt at skabe klare linjer omkring samarbejdet. Der skal ligge en klar kontrakt mellem bygherre og rådgiver, hvoraf det fremgår, hvilke ydelser bygherren har købt af sin rådgiver. I den forbindelse er det en god idé at tage en dialog omkring, hvilke ydelser der eventuelt ikke er tilkøbt, og hvorledes bygherren ønsker disse ydelser håndteret på anden vis. Herved sikres det, at bygherren ikke stiller forventninger til ydelser, som ikke kan blive indfriet, fordi de ligger uden for rådgiverens kontrakt. Omvendt kan rådgiveren oplyse bygherren om de ting, som rådgiveren forventes at udføre. I en byggeproces skal der tages mange beslutninger, og mange af disse skal træffes af bygherren. I denne proces kan rådgiveren styre processen således, at der løbende fremlægges de forhold, som der skal tages beslutninger omkring. Under hele byggefasen kan man med jævne mellemrum afholde bygherremøder, hvor rådgiver og bygherre gennemgår status på byggeriet, herunder også samarbejdet mellem de to parter. Økonomisk vurdering Da et staldbyggeri har store økonomiske konsekvenser for bedriftens økonomi mange år frem i tiden, er det meget vigtigt, at man eventuelt i samråd med sin økonomikonsulent meget tidligt i planlægningsfasen foretager en grundig vurdering af totaløkonomien i projektet. Byggeriet bør kun gennemføres, hvis de økonomiske vurderinger med overvejende sandsynlighed viser, at projektet vil løfte bedriftens samlede bundlinje. Når økonomien af et byggeri vurderes, er det ikke nok at se på udgiften til selve staldbyggeriet, da et staldbyggeri også påvirker en lang række øvrige forhold på bedriften. Af øvrige omkostninger ud over selve omkostningerne til forrentning og afskrivning af byggeriet skal følgende omkostningsposter også medtages: Omkostninger til inventaret og følgeinvestering Omkostninger til arbejdskraft Omkostninger til el og brændstof Omkostninger til vedligehold. Derudover må man også gøre sig nogle tanker om, hvordan det nye staldanlæg forventes at påvirke dækningsbidraget, samt hvor stort et eventuelt indkøringstab der vil være. 6 Staldbyggeri fra A til Z 2013

8 Bygherrens huskeseddel Fase Opgave Detaljer Idèfase Hvad er bygherrens strategi? Søg inspiration Lav forventningsafstemning Lav en økonomisk vurdering Miljø og placering i landskabet Lav et miljøtjek Lav en udviklingsplan Få en dialog med kommunen Påbegynd miljøansøgning Projektering Gennemførelse af byggeriet Byggefasen Indkøring af stalden Udarbejdelse af miljøansøgning Gennemgå ansøgningen Indsend en miljøansøgning Miljøansøgning gives Lav logistikdiagrammer Lav skitse Lav økonomiske beregninger Inden de færdige tegninger udføres Lav udbud Indhentning af tilbud Styring af byggeriet Indkøring af byggeriet Hvordan skal bedriften se ud om 5, 10, 20 år? Arkæologisk forundersøgelse Arkitektur og landskab Detaljegrad af bygningsbeskrivelsen Illustrationer Transport i forhold til miljøansøgning Tjek miljøansøgningen, så du ikke lover for meget Flowdiagrammer dyr, foder, gødning Tidsforbrug Overordnet placering Smittebeskyttelsesplan Første besøg fra bygningsrådgiveren Første skitse Arbejdsgange og funktionsbeskrivelse Funktionsgranskning Arbejdsmiljø Færdiggørelse af skitse Prisoverslag og bankmøde Rentabilitetsanalyse Finansieringsmuligheder Tjek Brandkrav Bygningsreglement Materialevalget Indhentning af tilbud på udstyr Vælg udbudstypen Lav granskning af tegningsmaterialet Få priser på byggeriet Udarbejdelse af beskrivelser til udbudsmateriale Gennemgang af indkomne tilbud Forhandling med tilbudsgivere Kontrahering Forsikringer Opstartsmøde Byggestyring Tilsyn Opstart/tidsplan Aflevering - efter endt byggeri 1 års gennemgang 5 års gennemgang Planlægning af indkøring Klargøring og kontrol af stald og teknik Staldbyggeri fra A til Z

9 Medtages alle disse forhold er det langt fra sikkert, at et byggeri med de billigste materialer er det, der giver den bedste totaløkonomi. Her er faktorer som staldens placering i forhold til de sekundære bygninger, som eksempelvis kviestald, også meget vigtigt for totaløkonomien på bedriften. En skjult tidsrøver på mange bedrifter er den interne transporttid til fodring og flytning af dyr. Her er det helt afgørende, at bygningerne er placeret rationelt i forhold til hinanden. Derudover er det også væsentligt i investeringsberegningen at medtage alle nødvendige følgeinvesteringer. En udvidelse vil kræve følgeinvesteringer de første år efter afsluttet staldbyggeri, før man har den harmoniske enhed. I bilag 1 vil der blive gennemgået metoder, der kan anvendes til at foretage rentabilitetsanalyse af et byggeprojekt på en struktureret måde. Dialog med långiver Efter der er foretaget en grundig rentabilitetsanalyse, og projektet er vurderet til at gavne ens bundlinje, bliver næste skridt at skabe et overblik over mulighederne for finansiering. Et ja fra långiver er ikke nødvendigvis en sikkerhed for, at projektet er rentabelt for landmanden, og man kan dermed risikere, at det eneste man selv får ud af byggeriet er større gæld. Efter at have foretaget rentabilitetsberegninger til intern brug kan disse samles i et beslutningsgrundlag, der kan anvendes til forhandlingerne med långiver. Beslutningsgrundlaget indeholder en beskrivelse af investeringen, kapitalbehovet og finansieringen, men vigtigt er, at det indeholder baggrunden for investeringen og formålet med det. Det vil sige, långiver ser tydeligt, at der er en gennemtænkt strategiplan, der beskriver, hvorfor du skal låne penge. Beslutningsgrundlaget bør også indeholde handlingsplaner for, hvad man har tænkt sig at gøre, hvis væsentlige forudsætninger i beslutningsgrundlag skrider. Samtidig bør det undersøges, om der er fonde, tilskudsordninger eller lignende, hvor der kan søges midler hjem til projektet eller alternative muligheder for finansiering frem for traditionel bank- eller realkreditfinansiering. Beslutningsgrundlaget er en kort rapport som indeholder følgende: Baggrund og formål med investeringen Strategiplan med grovskitse og placering Beskrivelse af investeringen, kapitalbehov og finansiering Forudsætninger Rentabilitetsanalyse (herunder likviditets flow og følsomhedsanalyse) Handlingsplaner for, hvad der skal gøres, hvis forudsætningerne skrider Eventuelle bilag. Se kapitel 6 omkring økonomi for vigtige nøgletal til beslutningsgrundlaget. Miljøtjek Inden projektet for alvor begynder at tage form, er det godt at lave et miljøtjek. Miljøtjekket laves i samråd med din miljøkonsulent. Her laves en overordnet vurdering af mulighederne for miljøgodkendelse forud for etablering/ændring/ udvidelse af husdyrproduktionen på bedriften. Vurderingen omfatter typisk følgende: Dyrenheder og harmonikrav Naboforhold, lugt mv. Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Ammoniakemission, kvælstoffølsom natur mv. Kvælstofudvaskning til grundvand og overfladevand Fosfortab til overfladevand. Miljøtjek giver et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre. På kan du selv se mere om din bedrift samt et bredt udvalg af miljødata, der vises på kort. Der findes både data inden for naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. 8 Staldbyggeri fra A til Z 2013

10 2. Miljø og placering i landskabet Nye bygningsanlæg Et af de første spørgsmål, man skal forholde sig til er, om man overhovedet kan bygge på bedriften, og om der på sigt er muligheder for at udvikle bedriften. Samspillet med myndigheder Fremtidens landbrugsbyggerier er langt større og mere komplicerede end tidligere, og mange parter bør involveres i beslutningerne, både i forhold til selve byggeriet og planlægningen heraf men også i forhold til bedriftens udvikling i det omgivende samfund. Der er mange forhold i spil, når man agerer i det åbne land, og det er i dag en kommunal opgave at planlægge og prioritere de mange forhold, herunder f.eks. infrastruktur og lokalisering af landbrugsbyggeri til store husdyrbrug. Det er en stor udfordring at få den kommende udvikling i landbrugserhvervet til at harmonere med de øvrige interessenter på en måde, så der opstår færrest mulige konflikter. Dialogen mellem bygherre, rådgivere og myndigheder omkring planlægningen af byggeriet bør derfor starte allerede fra første idéoplæg. Derfor er det en god idé at invitere relevante parter fra kommunen med til en gennemgang af projektet/ drøftelse af tankerne omkring den kommende udvidelse afhængigt af projektets forudsætninger, det kunne f.eks. være planmedarbejdere, miljørådgivere og/eller byggesagsrådgivere. Ved at skabe dialog med kommunen tidligt i forløbet undgår man at gå ud af en tangent, som ikke er realistisk. Dette gælder i særlig grad, hvis der er tale om et bar mark projekt. De relevante parter kan eventuelt mødes flere gange under processen for at få et overblik over, hvilke muligheder og problemstillinger der måtte være i forbindelse med det konkrete projekt. På den baggrund aftales hvilke forudsætninger der skal kortlægges, og hvilke områder der kræver en særlig indsats. Herved får man prioriteret indsatsen de steder, hvor det er relevant og undgår for mange tilbageløb i processen. Mødet med kommunen Til en forhåndsdialog med kommunen er det en god idé at være godt forberedt. Formålet med mødet er at vise dit projekt Fortæl gerne, hvor I er på vej hen (også om 10 år) Lav en udviklingsplan som er præsentabel og enke Hvis der bliver taget særlige hensyn, så forklar hvorfor og respekter efterfølgende hensynet Tænk gerne simpelt men vis, at der er tænkt Forklar arbejdsgange og rimeligheden i, at bedriften bliver, som den gør Vis, at du er klar over, at der er noget, som hedder vilkår f.eks. - Vedligeholdelsesvilkår - Nabohensyn - Transportveje - Landskab Spil med åbne kort over for kommunen og dine naboer Se kommunen som med- og ikke modspiller. Basalt set vil det være bygherre og rådgiver, som leverer og afstikker rammerne for formålet med projektet. Hvor detaljeret materialet skal være bør tage udgangspunkt i, hvor simpelt eller hvor kompliceret projektet er, brug rådgiverne til at drøfte fremgangsmåden. Materialet bør sendes til kommunen inden mødet, så de kan nå at orientere sig om sagen. Figur 1 viser skitser af forskellige forslag til placeringen, beplantninger og anlægsudformning. Figur 1. Skitser med forslag til forskellig placering, beplantninger og anlægsudformninger kan være et udmærket grundlag for en dialog med kommunen. Staldbyggeri fra A til Z

11 I forbindelse med bar mark projekter kan det ligeledes være nødvendigt at søge om landzonetilladelse. Om der kan gives en tilladelse vil være godt at drøfte ved forhåndsdialogen med kommunen. Landzonetilladelse Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 eller 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes i husdyrgodkendelsesloven For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte Bygninger til dyrehold er reguleret af Husdyrgodkendelsesloven Læs mere om Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug på Arkæologisk forundersøgelse Inden du går videre i processen, skal du tage kontakt til det lokale museum. Bygherre skal forud for byggeriet anmode det lokale, arkæologiske ansvarlige museum om en udtalelse om mulige fortidsminder på arealet. Miljøansøgning I 2007 blev der indført en ny lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug mv. Det medførte, at alle husdyrproducenter, der ønsker at udvide eller ændre på produktionen, skal have en miljøgodkendelse af kommunen. Din miljøansøgning bliver udarbejdet i samråd med din miljørådgiver. Miljøansøgning En miljøansøgning består groft sagt af tre dele: 1. Beskrivelse af stalde og indhold 2. Beskrivelse af arealer (harmoniareal, tilkøb af jord, gylleaftaler, forpagtninger mv.) 3. Tekstdel beskrivelser, supplerende beregninger, diverse bilag mv. Transport i forhold til miljøansøgningen I forbindelse med miljøgodkendelsen er det vigtigt at forholde sig til de forskellige transporter, som skal skrives ind i miljøansøgningen Transporterne til og fra produktionsanlægget foregår dels med lastbil og med traktortrukne vogne. Der vil også være en variation over året, da nogle af transporterne har sæson og andre foregår mere regelmæssigt f.eks. dagligt, ugentligt osv. Nedenfor ses en række punkter som man kan redegøre for i miljøansøgningen for at fremme forståelsen for transporten til og fra gården. Mælk Afhentning af mælk foregår enten dagligt eller hver anden dag. Transport af mælk sker med mejeriernes tankvogne. Der er ingen danske mælkeproducenter, der selv står for transporten af deres mælk. Levering af dyr Dyr til slagtning og salg af tyrekalve vil ofte ske på en fast ugedag. Transporten sker i lastbil eller en stor autotrailer. Selvdøde og aflivede dyr Afhentes til destruktion i lukkede specialtransportere. Flytning af dyr Hvis der er dyr på flere ejendomme, vil transporten hovedsagelig ske med bedriftens egen traktortrukne kreaturvogn. Enkelte større bedrifter er begyndt at anskaffe sig egne lastbiler, men endnu er det kun en håndfuld. Over større afstande, hvis kvierne f.eks. opstaldes på et kviehotel, vil der i de fleste tilfælde være truffet aftale med en vognmand om flytning af dyrene. Indkøbte fodermidler Egentlige foderblandinger, råvarer og korn leveres altid i løsvægt i tankvogne og blæses i siloer på ejendommen eller med almindelig lastbil og aftippes. Mange bedrifter modtager i dag hele træk af gangen. Det vil sige minimum 30 tons. Her kræves det, at de interne veje på bedrifterne kan tage tung lastvognstransport og, at der kan tippes i foderladen eller i et udendørs påslag/korngrav. Mineralblandinger, mælkepulver mv. kommer i store eller små sække på paller. Det gælder også i et vist omfang indkøbt strøelse. Foderet leveres regelmæssigt f.eks. hver uge eller hver anden uge. Grovfoder Afgrøder der ensileres, stråfoder og halm til strøelse bliver som oftest avlet og høstet på bedriftens egne arealer (ejede eller forpagtede). En afgrøde som græs høstes 3-4 gange af flere dages varighed hen over sommeren, mens majs høstes i september - oktober. Høst er afhængig af vejret, og arbejdet vil foregå uafhængigt af ugedagene, så mange gange vil der også være transporter på vejen i weekenderne. 10 Staldbyggeri fra A til Z 2013

12 Indtransport af grovfoderafgrøder vil typisk ske i store traktortrukne vogne. Det samme gælder korn, halm og stråfoder. Husdyrgødning Hovedparten af husdyrgødningen udbringes i starten af vækstsæsonen om foråret. Der er forbud mod udkørsel af gylle fra 1. oktober til 28. februar. Desuden vil der være udbringning af gylle på græsmarker efter slet og om efteråret til vintersæds afgrøder. Langt hovedparten af transporterne sker med traktortrukne tankvogne. Transporter i forbindelse med biogas fællesanlæg og transporter over længere afstande (fra 5 km og opefter) eller gennem byområder sker med lastbiler. I et staldanlæg med 900 køer, med eget opdræt og kalve, produceres der årligt: Beregningseksempel 900 køer med eget opdræt og kalve Forventet mælkeproduktion kg/år. Svarende til en dags produktion på ca. 25 tons Der fødes ca. 84 kalve pr. måned. Heraf 42 kviekalve. Tyrekalve sælges efter 14 dage Malkende køer: 792 stk. Goldkøer: 108 stk. heraf 35 i dybstrøelse Kvier 6 til 26 mdr.: 798 stk. Kalve 0-6 mdr.: 250 stk. Med hensyn til lys og støv, skal det sikres, at risikoen for gener begrænses inden for 300 meter fra beboelser. Opstartsmøde om miljø Inden din miljørådgiver for alvor kan komme i gang, skal I holde et opstartsmøde. Inden mødet skal du tage stilling til del 1 og 2: Beskrivelse af stalde og indhold Beskrivelse af arealer (harmoniareal, tilkøb af jord, gylleaftaler, forpagtninger mv.). Har du en idé om staldanlægget? Har du allerede lavet jordaftaler mv.? På mødet vil I sammen gennemgå alle de oplysninger, der kræves til miljøansøgningen. Herefter kan miljørådgiveren gå i gang med udarbejdelsen. Vær opmærksom på, at du selv er medbestemmende i, hvad der kommer til at stå i din miljøgodkendelse. Hvis du f.eks. tilbyder, at udkørsel af gylle, mælk, foder og andre transporter kan begrænses til hverdage, kan det komme til at stå som et vilkår i den senere miljøgodkendelse. Udarbejdelse af miljøansøgning/informationsmøde Når del 1 og 2 i miljøansøgningen er færdiggjort vil du få resultatet præsenteret på et møde. Herefter vil I sammen gennemgå selve tekstdelen og de supplerende oplysninger. Det kan være et hårdt arbejde at komme igennem, men det er vigtigt at skaffe de relevante oplysninger, som kræves for at opnå en godkendelse. For at kunne transportere foder, mælk, gylle m.m. til og fra staldanlæg resulterer det årligt i følgende transporter: Mælk: 8.55 mio. kg 365 afhentninger/år Grovefoder: m læs/transp./år (40 m 3 vogn) Indkøbt foder: tons 93 lastvognstræk (32 tons/træk) Strøelse: 792 tons Hvis eget halm: 66 læs a 24 bigballer Gylle: m læs a 30 tons Dybstrøelse: tons 200 læs a 18 m 3 Antal malkninger af enkelt dyr: gange Interne flytninger af enkelt dyr: gange. Støj, lugt, støv og lys Kommunen skal i enhver miljøgodkendelse vurdere om produktionsanlægget varetager hensyn, der i størst mulig omfang begrænser støj-, lugt-, støv- og lysgener for naboer. Lugt vurderes udelukkende fra staldanlæg og bygger på et princip, der ud fra dyreart, staldsystem og staldbelægning beregner geneafstand til beboelser. Ved fastsættelse af støjgrænser følges Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder. Kommunen kan forlange, at landbruget får foretaget støjmålinger. Redegørelse for landskabshensyn For at lave en miljøgodkendelse af husdyrbrug skal der endvidere udarbejdes en redegørelse for landskabshensyn. I den forbindelse er det vigtigt, at ansøgningen generelt er fuldt oplyst, så bedriftens oplysninger kan danne baggrund for kommunens vurdering. Geotekniske undersøgelser Ved landbrugsbygninger er der normalt ingen krav om forudgående undersøgelser af jordbundsforholdende. Der kan dog være forhold, der kræver geotekniske undersøgelser af jordbunden inden opstart af et byggeri f.eks.: Byggeri tæt på nabobygninger Byggeri på jordbund der ikke kan betegnes som faste aflejringer Hvis der bygges under grundvandsspejl Byggeri med store belastninger - f.eks. silofundamenter Fundering på mere end 0,6 m komprimeret sandfyld. Fundering af bygninger skal ske i henhold til DS/EN Eurocode 7 - generelle regler. Heri gives der retningslinjer for, hvordan fundering konkret udføres. Staldbyggeri fra A til Z

13 Der skelnes mellem tre kategorier af fundering Projekteringskategori 1 omfatter små og enkle konstruktioner på god og fast jordbund. Sådanne konstruktioner kan på visse betingelser udføres uden forudgående geotekniske undersøgelser Hvis betingelserne for projekteringskategori 1 ikke er opfyldt, skal funderingen ske efter retningslinjerne i Projekteringskategori 2 eller 3. Projekteringskategori 2 eller 3 medfører altid geotekniske undersøgelser af jordbunden. Geotekniske undersøgelser og beregninger skal sikre, at de grundlæggende krav overholdes. Undersøgelserne skal belyse jordbunds- og grundvandsforholdene. Undersøgelserne skal sædvanligvis omfatte boringer med tilhørende forsøg i et sådant omfang, at de relevante geotekniske parametre kan bestemmes. Rapporten skal klart angive, om byggeriet kan opføres det pågældende sted. Praksis viser, at de fleste funderingssvigt skyldes manglende erkendelse af eller hensyn til forekomsten af stærkt sætningsgivende aflejringer fedt ler ugunstigt vandtryk. Vingeforsøg Undersøgelsen af jordbundsforholdende kan udføres med et vingebor, som er en meget enkel måde at lave jordbundsun- dersøgelse på. Undersøgelsen bør foretages af en specialist. Vingeboret har et målearrangement med en fjedervægt, som kan måle jordens modstand, når vingerne drejer rundt i kendte jorddybder. Modstanden måles af fjedervægten og giver et godt billede af jordens bæreevne. Se figur 2 og 3. Hydraulisk boring Hydraulisk boring foretages af geotekniske specialister. De bruger normalt en hydraulisk borerig, monteret på en terrængående lastbil. Boringen sker med et spiralformet bor. Se figur 4. Fordele ved hydraulisk boring frem for håndboring er, at boredybden kan blive større, ligesom der kan bruges foringsrør. Det er derfor muligt at undersøge under grundvandsspejlet og uden fare for, at materialerne fra forskellige dybder blandes. Samtidig indsamles jordbundsprøver, som kan undersøges på laboratorium. For både vingeboringer og spiralboringer gælder, at måleresultaterne opsamles i en borejournal. I rapporten indtegnes de benyttede målesteder på en situationsplan. Jordbundsforholdende beskrives, og det angives, hvordan jordarbejdet skal gennemføres, for at funderingen kan blive tilstrækkelig. Samtidig giver de geotekniske firmaer en garanti mod sætningsrevner. Med garantien tilhører en forsikring, som dækker ved eventuelle senere problemer. Der skal gøres opmærksom på, at det er bygherre, der har det fulde ansvar for, at de nødvendige undersøgelser og beregninger er udført. Hvis disse ikke er foretaget, kan det ved uheld give problemer med forsikringsdækningen. Figur 2. Arkitektur og landskab Staldanlæggene er gradvist blevet mere komplekse og derfor også vanskeligere at indpasse i landskabet. En landbrugsvirksomhed i udvikling er meget synlig, ofte på store afstande, og bygningsanlæggene kan derfor blive en betydningsfuld del af landbrugets visitkort. Derfor er det vigtigt, at der i forbindelse med planlægningen af et nyt byggeri også er overvejelser om tilpasning til landskabet og beplantning samt bygningernes udformning. Figur 3. Figur 2 og 3 viser et vingebor som er en ca. 1,5 m lang stålstang, som forneden er udstyret med fire vingeblade. Foroven sidder en momentmåler i form af en fast arm og en drejearm, samt en fjedervægt. Figur 4. viser et spiralbor til jordbundsprøvning. 12 Staldbyggeri fra A til Z 2013

14 Landskab Ved opførelsen af nye bygningsanlæg er det vigtigt at vurdere, om landskabet er sårbart eller robust. Et mindre anlæg kan påvirke et landskab i lige så høj grad som et større afhængig af placering og udformning. Det handler derfor om at tilpasse anlægget efter landskabets skala og terræn. Det kan være bygningens proportioner eller farver, eller det kan være måden, man bearbejder terrænet på. Man bør være særligt opmærksom, når der er tale om Udflytning/ bar mark Store bygninger Større eller markante terrænforskelle Stor synlighed Særlige stedlige kvaliteter (kulturarv, fredninger m.m.). I disse situationer kan placering og udformning med fordel drøftes med en rådgiver med kompetencer på landskabsområdet og/eller med kommunen for at finde ud af, om der skal en særlig indsats til. Materialer og farver Mængden af byggematerialer er på blot de seneste 50 år steget fra omkring typer til næsten typer. Valget af byggematerialer kan i dag synes uoverskueligt og giver samtidig langt flere muligheder. Derfor bør der vælges med omtanke. Pris, holdbarhed, farver, overflader, patinering og karaktér er væsentlige parametre,som kan få afgørende betydning for det endelige resultat. Bygningers farver og overflader har stor betydning for, hvordan bygningen opleves både på kort og lang afstand. Med de rigtige farver kan bygningernes dominans begrænses. Mørke farver får f.eks. en bygning til at syne mindre og en mørk tagflade kan, når man kommer lidt på afstand, blive næsten usynlig i landskabet. Der er ikke her tale om sorte farver, men farver inden for gråskalaen. Vælg gerne farver, der fortrinsvis ligger inden for jordfarverne dvs. mellem de varme kulører eller alternativ i de grålige nuancer se figur 5. Undgå stærke kulører og blanke overflader, da de kan virke meget dominerende. Beplantning Beplantning ved og omkring bygninger og anlæg har stor betydning for sammenhængen til landskabet. Det er ikke altid, at en skærmende beplantning er den rigtige løsning. Ved større anlæg er det vigtigere, at den bygningsnære beplantning passer til den øvrige beplantning i området som eksempelvis læhegn eller små skove se figur 6. Der går som regel nogle år inden træer, buske og levende hegn danner rum. Vær derfor opmærksom på, at udearealerne bør bearbejdes og anlægges samtidig med eller i umiddelbar forlængelse af, at byggearbejdet er afsluttet. En eventuel senere udvidelse af anlægget bør være tænkt med i den planlagte beplantning. Landskab i miljøgodkendelsen I miljøgodkendelsen er der kravene til beskrivelsen af anlægget og den landskabelige sammenhæng. En nærmere beskrivelse af en decideret kortlægning og analyse kan findes i forbindelse med Vejledning til kommunerne om landskabet i kommuneplanlægningen på skovognatur.dk/udgivelser/2007/landskabsvejledning.htm Landskabelige hensyn Når et byggeri skal placeres, handler det om at redegøre for de væsentligste elementer og sammenhænge i landskabet og vurdere landskabets sårbarhed/robusthed i forhold til påvirkningerne. Detaljeringsgraden af beskrivelsen og illustrationerne skal vurderes i forhold til det konkrete projekts påvirkning af de eksisterende bygninger, infrastruktur og udearealer samt påvirkningerne af landskabet, specielt med fokus på de områder der visuelt vil kunne blive påvirket. Figur 5. Eksempel på stald med en mørk tagflade. Figur 6. Beplantning kan være med til at skabe sammenhæng mellem bygning og landskab. Staldbyggeri fra A til Z

15 Tjekliste På næste side ses en tjekliste over de faktorer, der kan medtages i en landskabsbeskrivelse. Det er tanken at vælge de faktorer fra listen, der er relevante i forhold til den konkrete ansøgning. Det centrale er, at det væsentligste er beskrevet og ikke om alle punkter er medtaget. Der bør dog være en kort begrundelse for, hvorfor de valgte faktorer er beskrevet, og hvorfor andre er fravalgt, samt en beskrivelse af landskab og argumenter for valget af f.eks. lokalisering og placering. Listen er udarbejdet med henblik på en konkret vurdering og er således et supplement til de udpegninger/registreringer, der findes over en lang række beskyttelsesværdier i det åbne land. (Oplysninger kan indhentes hos kommunen og ofte via kommunens hjemmeside). Detaljeringsgrad af bygningsbeskrivelser mv. Beskrivelsen vil blive en del af miljøgodkendelsen og vil derfor også være en del af det juridiske grundlag for den fremtidige drift af ejendommen. Det er derfor vigtigt, at bygnings- og beplantningsbeskrivelsen ikke gøres mere detaljeret og konkret i f.eks. farve og materialevalg, end ansøger er indstillet på at udføre. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at der kan gå betydelig tid fra ansøgningen udformes og til projektet realiseres. Illustrationer Beskrivelsen kan indeholde forskellige illustrationer i form af fotos, tegninger, visualiseringer o. lign. Oversigtsplaner, tegninger og inspirationsbilleder kan ligesom visualiseringer af anlæg og eventuelle terrænreguleringer og beplantninger være mere forklarende end en tekstmæssig beskrivelse. Det kan derfor overvejes i ansøgningen at benytte sig af forskellige typer illustrationer, der både kan bruges i dialogen med kommunen, men også i forbindelse med en eventuel præsentation for naboer og andre interessenter. Det skal også her bemærkes, at det er vigtigt at være opmærksom på detaljeringsgraden i forhold til det juridiske grundlag for den fremtidige drift. Nedenfor er listet en række illustrationer, der viser eksempler på forskellige måder at belyse det aktuelle projekt, både i forhold til registrering og beskrivelse af nuværende forhold samt de kommende forhold. Der er ingen projektmæssig sammenhæng mellem de nedenstående illustrationer. Bemærk, der er ikke krav om illustrationer eller anden visualisering af ændringerne, men det kan være hensigtsmæssigt, og kommunen kan anmode ansøger om yderligere oplysninger, f.eks. om byggeriets udformning. Liste med eksempler på illustrationer Orthofotos Luftfoto/skråfoto Fotos af landskab Fotos af bygninger Plantegninger/situationsplaner Bygningstegninger Snittegninger 3D - visualiseringer. Orthofoto med koter Et stort kortudsnit med angivelser af koter kan give et over- Figur 7. Orthofoto. Figur 8. Luftfoto. Figur 9. Eksempel på et typisk dansk landskab med bakker,læhegn og spredt bebyggelse. 14 Staldbyggeri fra A til Z 2013 Figur 10. Eksempel på et ældre gårdanlæg med fire længer omkring en gårdsplads.

16 Tjekliste landskabsbeskrivelse Landskab Landskabstype og terræn Vigtige landskabselementer Udsigtslinjer Indsigtslinjer Eksisterende bebyggelses- og landbrugsstruktur Infrastruktur Eksisterende/planlagt beplantning Anlæggets samlede hovedstruktur Særlige kultur og fredningsforhold Kulturarv og kulturmiljøer Særlige fredningsbestemmelser mv. Anlæg Anlæggets placering Anlæggets skala i forhold til landskabet Anlæggets struktur Anlæggets markante elementer Anlæggets/bygningens tilpasning til terræn Anlæggets overgange/afgrænsning ift. landskabet Byggeri Bygningernes udformning Nye bygningers farver og materialer Nye bygningers sammenhæng til eksisterende bygninger Moræne, slettelandskab o. lign., fremherskende terræn eksempelvis småbakket, storbakket, fladt Ådale, bakkeøer, hede-sletter mv., samt beplantninger som læhegn, skovbryn, enkeltstående træer mv. Til f.eks. ådale, vandhuller, gravhøje, kirker mv. Fra f.eks. veje, landsbyer, udsigtspunkter mv. Eksempelvis husmands-/stjerneudstykning, udflytningslandskaber med større eller mindre gårdanlæg, herregårdslandskaber el. lign. Veje, el-ledninger mv. Plan over bygninger, belægning og beplantning Beskrivelse af eksempelvis bygningsanlæg, stendiger, voldanlæg, kirker o. lign. Oplysning om eventuelle tinglyste bestemmelser om fredning af landskab eller bygning, bevarende lokalplaner eller private servitutter. Oplysningen herom må indhentes hos ejeren af ejendommen eller om nødvendigt i tingbogen. Landskabsfredningen og bevarende lokalplaner fremgår af miljøportalen Herunder redegørelse for eventuelle alternativer Byggeriets størrelse i forhold til landskabselementer, terræn o. lign. Som fx kambygninger, enkeltliggende parallelbygninger mv. Afkast, siloer, høje bygninger, tagflader Evt. angivelse af niveauplaner Volde, beplantning, kanter Kvadratmeter, højder, bredde, taghældning mv. Mørke eller lyse nuancer, tunge eller lette materialer Eksempelvis ift. størrelsen af bygningerne, farver, materialer, beplantning el. lign. Tjek Staldbyggeri fra A til Z

17 blik over landskabets og områdets forskellige elementer. Tættere på det aktuelle byggefelt er det muligt at få en fornemmelse af terrænforholdende. Eventuelle billedvinkler kan angives på orthofotoet. Se figur 7. Luftfoto/skråfoto Et luftfoto af et gårdanlæg kan være meget beskrivende i forhold til anlægsstruktur og bygningernes sammenhæng til de nære omgivelser og landskab. Suppleres det af fotos af landskabet og af bygningerne giver det en simpel og god beskrivelse af de eksisterende forhold, se figur 8. Landskabsbilleder Fotos, taget i det aktuelle område både i forhold til landskabets store linjer og tættere på det aktuelle byggefelt, kan give en god fornemmelse for landskabets karakter, terrænforhold og vigtige elementer. Tag billeder fra de steder i området, hvorfra et nyt byggeri vil være synligt for de fleste. Se figur 9. Fotos af bygninger Fotos af eksisterende byggeri eller andre relevante bygninger eller elementer i området kan være gode til at beskrive de nuværende forhold. Se figur 10. Figur 11. Situationsplan med koter. Figur 12. Facadeopstalt af det nye projekt. Figur 13. Eksempel på snittegning i forhold til terræn. 16 Staldbyggeri fra A til Z 2013

18 Plantegninger Plantegninger/situationsplaner med angivelse af koter kan illustrere den forventede anlægsorden, terrænbearbejdning, beplantningsplan mv. Se figur 11. Tegninger af det ønskede byggeri En forholdsvis simpel tegning af det ønskede byggeri kan bl.a. illustrere både bygningsgeometri og farvevalg. Det kan også være i form af inspirationsbilleder fra andet byggeri. Se figur 12. Snit bygning og landskab Et snit kan være med til at illustrere, hvordan bygningerne forholder sig til det nære terræn, og dermed hvordan de vil opleves i landskabet. Se figur 13. 3D visualiseringer eksempler Der findes mange typer af 3D visualiseringer, der kan anvendes i mange sammenhænge. Nedenfor er vist nogle få eksempler. En forholdsvis simpel og billig visualisering er en fotorealistisk visualisering, også kaldet en fotomanipulation. Der anvendes billeder fra aktuelle synsvinkler, hvorfra et kommende anlæg vil kunne ses. Det er en god måde at få en fornemmelse af det kommende byggeri og et godt redskab i dialogen med myndigheder og naboer. Ved hjælp af en fotomanipulation kan der forholdsvis nemt illustreres forskellige farvers virkning i forhold til landskabet. Se figur 14. Figur 15 viser en visualisering af et fremtidigt anlæg, hvor der bl.a. er arbejdet med anlægsstruktur, terrænbearbejdninger og beplantninger. En sådan model kan være god i forbindelse med større projekter, hvor den kan ændres undervejs i processen og dermed bruges som en del af beslutningsgrundlaget. Gennemgang af miljøansøgning Du får miljøansøgningen til gennemsyn og bliver indkaldt til endnu et møde, når tekstdelen er færdig. I vil nu sammen gennemgå din ansøgning og aftale, om den skal tilrettes, inden den sendes til kommunen (elektronisk). Miljøansøgningen indsendes Kommunen vil typisk sende en kvitteringsmail om modtaget ansøgning. Kommunen vil herefter visitere ansøgningen og sende svar retur til dig og din rådgiver inden for en treugers periode. De vil tage stilling til, om ansøgningen er fyldestgørende eller ej. I treugers perioden er det vigtigt med tålmodighed. Hvis kommunen ikke svarer indenfor tidsperioden, kan du kontakte dem for et svar, men ikke før. Når kommunen har modtaget ansøgningen og stemplet den som fyldestgørende er der opstillet forventede behandlingstider. Tiderne skal betragtes som maksimale tidsperioder. 12. Maksimalt ni måneder 11 og 16. Maksimalt seks måneder. Er ansøgningen ikke fyldestgørende vil den blive sendt tilbage. Du ryger ud af køen og skal forbedre ansøgningen. Kommunen har ofte angivet, hvor den skal forbedres. Udkast til miljøgodkendelse Når kommunen er klar med et udkast til en miljøgodkendelse sendes den til gennemsyn hos dig og din miljøkonsulent, inden den sendes i nabohøring. Det er kommunen, der afgør, hvem der skal spørges i en nabohøring. Godkendelsen er i høring i hhv. seks uger for en 12 og normalt tre uger for en 11. Efter nabohøring bliver miljøgodkendelsen offentliggjort med fire ugers klagefrist. Offentliggørelsen er henvendt til alle. Figur 14. 3D visualisering af et planlagt byggeri på foto. Bemærk synligheden af de meget lyse nuancer i forhold til det eksisterende byggeri. Figur 15. 3D-visualisering af nye og eksisterende bygninger i tegneprogram. Staldbyggeri fra A til Z

19 Miljøansøgning 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenheder. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, dog 1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer, 2) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, eller stipladser til slagtekyllinger, 3) 230 dyreenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller stipladser til æglæggende høns eller 4) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller stipladser til slagtesvin (over 30 kg ). 16. Kommunalbestyrelsen kan godkende arealer, der ikke er omfattet af en tilladelse efter 10 eller en godkendelse efter 11 og 12, og som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter denne lov. Miljøgodkendelsen gives Når offentlighedsfasen slutter, vil du holde et sidste møde med din miljørådgiver. I vil sammen gennemgå de opstillede vilkår i godkendelsen. Din miljørådgiver vil ligeledes informere de øvrige konsulenter, hvis der er vilkår, som berører deres område. Du har nu din miljøgodkendelse og tilladelse til at udvide. Miljøgodkendelse Vær opmærksom på hvad der står i din miljøgodkendelse og, at du ikke har lovet noget, som kan spænde ben for dig senere. En miljøgodkendelse er ikke en byggetilladelse. En miljøgodkendelse giver tilladelse til at have dyr på det ansøgte sted. En byggetilladelse er en tilladelse til at opføre en stald til at have dyrene i. NB! Hvis der kommer en klage, kan den have opsættende virkning. Kilde: www. retsinformation.dk Miljøansøgning I perioden, hvor ansøgningen behandles ved kommunen vil der være en del tilbageløb/opklarende spørgsmål. Lad din miljørådgiver besvare spørgsmålene, da han kan rette/tilføje direkte i it-systemet. Pas på, at der ikke bliver flere, som besvarer spørgsmål fra kommunen. Det kan blive noget rod. Sørg for at holde dig orienteret, så du er klar over, hvad der kommer til at stå. 18 Staldbyggeri fra A til Z 2013

20 3. Logistik og arbejdsforbrug I forbindelse med planlægningen af et nyt produktionsanlæg er det vigtigt at kunne estimere det fremtidige arbejdsbehov og den interne logistik i det nye anlæg. Det er væsentlig i forbindelse med udarbejdelsen af budgetter og vurderingen af bemandingen Hvor mange ansatte skal der ansættes og dermed kalkuleres lønninger til? Sammen med en logistikanalyse af bedriften kan tidsregistreringer anvendes til en gennemgang og optimering af egne arbejdsgange. I forbindelse med nybyggeri og en udvidelse af produktionen, kan de fremtidige arbejdsrutiner og det fremtidige arbejdskraftsbehov således estimeres. Figur 16 viser et eksempel på et logistikdiagram. Læs mere om logistikdiagrammer i det næste afsnit. Figur 16. Eksempel på logistikdiagram. Staldbyggeri fra A til Z

DLBR Kvægstalde. Byggeri af kvægstalde en drejebog

DLBR Kvægstalde. Byggeri af kvægstalde en drejebog DLBR Kvægstalde Byggeri af kvægstalde en drejebog Byggeri af kvægstalde en drejebog Forord Efter afslutningen af byggeriet på Kvægbrugets Forsøgscentrer (KFC) i 2009, hvor der blev foretaget en væsentlig

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1.

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1. Erhverv J.nr. Udsendt: 8. september 2011 Revideret: 20. december 2011 Miljøstyrelsens vejledning til kravene i 15 a i husdyrgødningsbekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer og

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG

LOVGIVNING LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG LOV OM MILJØGODKENDELSER M.V. AF HUSDYRBRUG UDDRAG KAPITEL 1 Formål og anvendelsesområde 1. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Afgørelse om ikke-godkendelsespligt ved opførelse af tilbygning til minkhal på Fittingvej 50, 6623 Vorbasse Billund Kommune har den 2. juli 2015 modtaget

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Landbruget og dets bygninger i landskabet 2012 Det nedenstående materiale er del af projekt Landbruget og dets bygninger i landskabet, som er finansieret af: Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Click to edit Master title style FARM-TIME. Tidsregistrering i Landbruget. Dan H. Lund

Click to edit Master title style FARM-TIME. Tidsregistrering i Landbruget. Dan H. Lund Click to edit Master title style FARM-TIME Tidsregistrering i Landbruget Dan H. Lund Click to edit Master title style Introduction Introduktion Motivationen Udstyr & Systemet Udviklingsfaserne Profil:

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015.

Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Spørgsmål og svar af 1. april 2015 samt af 6. maj 2015. Lyngby-Taarbæk Kommune har den 27. marts 2015 modtaget nedenstående spørgsmål til udbudsvilkårene: Spørgsmål Til brug for nærmere afklaring af udbudsmaterialet

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Indhold Side2/10 Indledning... 3 Boligsager... 4 Rådgivers ydelser og samarbejde... 5 Indledning Frederikshavn Kommune ønsker at indgå

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele Søren Rovsing Glud Fælledvej 30a 8830 Tjele Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato: 14-05-2013 Sagsnr.:

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Emne: Afslag på miljøgodkendelse til husdyrbruget på Karl Schrøders Vej 3, 6500 Vojens

Emne: Afslag på miljøgodkendelse til husdyrbruget på Karl Schrøders Vej 3, 6500 Vojens Kristian Dam Karl Schrøders Vej 3 6500 Vojens. Dato: 18. januar 2013 Sagsident: 08/44897 Sagsbehandler: bimy Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Miljø og natur Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev

SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev Indhold 1. Udbud 2. Overtagelse 3. Betalingsbetingelser 4. Afmærkning af skel 5. Byggetilladelse 6. Kulturarv 7. Skader i

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe

Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

19-2-2013 12/55244. Gråsten Fjerkræ Kværsgade 18, Kværs 6300 Gråsten

19-2-2013 12/55244. Gråsten Fjerkræ Kværsgade 18, Kværs 6300 Gråsten 19-2-2013 12/55244 Gråsten Fjerkræ Kværsgade 18, Kværs 6300 Gråsten Landzonetilladelse til lagerhal på ejendommen matr.nr. 182 Kværs Ejerlav, Kværs, der ligger på Kirketoft 3, 6300 Gråsten Sønderborg Kommune

Læs mere

Landzonetilladelse til byggeri

Landzonetilladelse til byggeri Nyfors Saltumvej 22 9700 Brønderslev Att.: Torben Søborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro.

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro. Til Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Hobro 02-12-2014 Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt Peter Foged Larsen Baggrund for projekt ideen, samarbejdspartnere Finansiering Tilsagn hvad så? Projektet nu og i fremtiden Ideen - Hvad

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

UDKAST TIL KØBSAFTALE

UDKAST TIL KØBSAFTALE UDKAST TIL KØBSAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. EJENDOMMEN 2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER 3. OVERTAGELSE 4. SKÆRINGSDAG 5. INKLUDERET I KØBESUMMEN 6. FORPLIGTELSER UDENFOR KØBESUMMEN 7. SERVITUTTER 8.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere