Historisk konstruktionsproces - politiske

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk konstruktionsproces - politiske"

Transkript

1 1 Historisk konstruktionsproces - politiske Dansk Sundhedspsykologi fremtidsperspektiver Af Niels Peter Agger, cand. psych. Psyko-Firm. Skrevet til: Friis-Hasché E., Elsass P. & Nielsen T. Kliniske Sundhedspsykologi. København: Munksgaard, 2011 (3. Oplag). Ikke publiceret. Indledning I bogen Den subjektive sygdom fra 1988 beskriver psykoanalytikeren Wolfgang Schmidbauer, at en kardinal fare for den gryende sundhedspsykologi som selvstændigt, fagligt domæne, er - at den risikerer at ende i en niche i den dominerende medicinsk pyramide og blive reduceret til en uskadelig støttefunktion i steder for at markere sig som en transformerende kraft via: sit helhedsprægede, ikke-reduktionistiske menneskesyn sit fokus på, at biologi, krop, psyke og socialverdenen er interaktive/samspillene størrelser sin grundopfattelse af, at mennesket - forankret i lokale, kulturelle, sociale/interpersonelle relationer agerer som individuelle hovedaktører i deres narrative sygdomsfortælling (14) Artiklen fokuserer på, om denne inddæmning og neutralisering er sket for dansk sundhedspsykologi i dens knap tyveårig historie, og ud fra denne beskrivelse skal domænets fremtidsperspektiverne belyses. Hovedvægten er lagt på den kliniske del af sundhedspsykologien. International health psychology Dansk sundhedspsykologi har en særegen historie, når den analyseres i forhold til sundhedspsykologien som international bevægelse. International sundhedspsykologi afspejler videnskabsteoretisk, metodologisk og temamæssig i brede træk den amerikanske udformning af health psychology, som denne har konstitueret sig siden fremvæksten i begyndelsen af 1970 erne. Health psychology tog teoretisk afsæt i psykosomatikken og datidens adfærdsmedicin. Den har rødder i hehaviorismen, adfærds- og kognitionspsykologien og er karakteriseret ved et stringent, naturvidenskabeligt udgangspunkt med udtalte krav om teoretisk simplicitet samt et empirisk, evidensbaseret og resultatorienteret udgangspunkt. Retningen afspejler den økonomiske virkelighed bag sundhedssystemet i USA sundhedsindustrien, de private forsikringsordninger og deres krav om virkningsdokumentation og målbare interventioner (13). Den nutidige hovedretning er generelt orienteret mod sygdomsforebyggelse via reduktion af sygdomsfremkaldende forhold, begrænsning af risikoadfærd, tidlig

2 2 opsporing af sygdomssymptomer samt generel fremme af sundhedsadfærd d.v.s. primær- og sekundær forebyggelse (12). Den tertiær forebyggelse klinisk intervention, når sygdommen er konstateret med dens psykosociale konsekvenser, prioriteres generelt lavere. Fokus har især været rettet mod adfærdsændringer i forhold til rygning, alkohol, kost, overvægt, motionsvaner, stofmisbrug, seksuel risikoadfærd, stressede livssituationer og andre livsforhold, der negativt karakterisere det postmoderne risikosamfund. Vigtige psykologiske temaområder er: adiktiv/afhængighedsskabende adfærd og ind/aflæring stessteori, angst og depression copingmekanismer smertepsykologi visualisering som immunforsvars-opstramning læge og patient adfærd kommunikation, information og complianse (6) Det sundhedspsykologiske grundlag er overvejende de kognitivt/adfærdspsykologiske teoridannelser, der belyser konstitueringen af psykiske/mentale reaktioner på sygdomssituationen, og hvorledes klienten aktiv/passivt forholder sig og adaptere til denne: psykisk påvirkning af biologiske/neurologiske processer locus of control (Rotter), sence of coherence (Antonovsky), hardiness (Maddi), resilience (Waaktaar & Christie) copingstrategier (Lazarus) placebo/håbs aspekter kognitiv dissonansteori (Totman) familierelationer og adaption sociale netværk og social støtte (social support) mindfulness Interventionsmæssigt er tilgangen primært orienteret imod assessment (vurdering) og testning af patienter (ofte med udgangspunkt i spørgeskemabatterier), screeningprogrammer, sundhedsoplysnings kampangner, patientedukations programmer, organisationspsykologiske opgaver i relation til sundhedspersonalet (undervisning og supervision) og i mindre grad mod psykoterapeutisk intervention. Sidstnævnte tager ofte udgangspunkt i den kognitive, adfærdsterapeutiske tradition (12). Påvirkningen fra det medicinske, evidensbaserede domæne er generelt stor, og de psykologiske forståelsesrammer afspejler i høj grad den medicinske psykologi. Det sundhedspsykologiske genstandsfelt er også præget af, at der siden slutningen af halvfemserne er sket en markant opspaltning i et akademisk, videnskabeligt felt og et folke/selvhjælpspsykologisk område, som er præget af en strøm af, patientberetninger, selvhjælps bøger og hverdags psykologiske betragtninger.

3 3 Sidstnævnte bygger sygdomsteoretisk på et altfavnende holistisk udgangspunkt med vægt på alternativ/spirituel tænkning, egenaktiviteter og patient(frelser)narrativer. Dansk sundhedspsykologi - historisk Dansk sundhedspsykologi udspringer i forhold til den amerikanske overvejende fra den europæiske udformning af den humanistiske psykologi med udgangspunkt i fænomenologisk og eksistensfilosofisk tænkning (1). Dette grundlag er stadigvæk prægende ( især indenfor det kliniske område), selvom sundhedspsykologien i nogen grad er blevet påvirket af/underlagt de integrative tendenser i det postmoderne samfund. Og den har udvidet sit teorifelt med selv-psykologien, den interaktionelle psykologi, den narratologiske forståelse samt mod de mere og mere fremherskende kognitive teorier (9). I udgangspunktet var den også påvirket af marxistisk/kritisk psykologi og senere af community psykologien (1). Selve begrebet sundhedspsykologi blev introduceret i begyndelsen af 1980 erne med vægt på det værdimæssige udgangspunkt: fokus på menneskelige ressourcer contra den dominerende mangel- og psykopatologiorientering. Når retningen konstituerede sig som et selvstændigt psykologisk område skyldes det forhold som: at sygehuskulturen var under forandring via nedbrydningen af gamle, maskuline magt- og autoritetsforhold (overlægernes dominans) og en voksende økonomisk tænkning. Kvalitetssikring at behandlingssystemet demokratiseredes i forhold til patientmedbestemmelse og en diagnostisk åbenhedskultur. Patientorienteret medicin at teknologiske og behandlingsmæssige fremskridt medførte øget overlevelse samt længere (kroniske) sygdomsforløb. Rehabilitering og palliativ medicin at der udviklede sig en stigende accept af, at sygdom rummer både biologiske/somatiske og psykosociale aspekter. Psykosomatik og psykoneuroimmunologi (17) inflow fra det terapeutiske marked det psykologiserende samfund/afmonteringen af det sociologiserende samfund at mange nye livsstilssygdomme, som fremtræder sig i overgangen fra det industrielle til det informatikke, postmoderne videnssamfund, er af psykosomatiske natur: whiplash, overfølsomhedslidelser, kronisk smerte, træthedssyndrom, fibromyalgi, bulimi, anoreksi m.v. (5) at den voksende individualisering og selvansvarlighedsgørelse i samfundet medførte radikale ændringer i patientrollen i retningens af en serviceorienteret og kravstillende patient. Bruger indflydelse og alternativ behandling at informations tilgængeligheden via internettet om internationale behandlingsmuligheder steg eksplosivt. Second opinion og behandling i udlandet at der skete en nykonstruktion af sygdomsteorien således, at 70 ernes undertrykkelses(angst) forståelse med dens samfundsmæssige fokus via en glidning

4 4 over de emotionel orienterede kriseteorier blev afløst af en coping(stress) forståelse med fokus på individet og adaptive resourcer. Bag disse massive ændringer var realiteten, at den danske velfærsdmodel i stigende grad var i krise på grund af et voksende misforhold mellem befolkningens forventninger om sundhedsydelser og ressourcefordelingen til sundhedssystemet, som var vigende indtil sidst i halvfemserne. Konflikten blev åbenbar i 1995, da det blev offentlig kendt, at der indenfor kræftområdet forefandtes en overdødelighed på ca.10 % i Danmark i forhold til skandinaviske nabolande. For mange andre sygdomsgrupper hersker der også helt uacceptable ventetider. Ressourceknapheden var måske en medvirkende faktor i, at den psykosociale model mødte så ringe modstand fra det medicinske domæne. Der var ideologisk brug for den selvansvarlige patient ( tænk dig rask ), og psykologien kunne bruges som afledende glidemiddel. En del af den psykologiske forskning i firserne, som overvejende var af kvalitativ (retrospektiv) art, tydede på, at psykologiske faktorer spillede en væsentlig rolle i udviklings af forskellige sygdom - såsom hjertesygdomme, lungelidelser og kræft samt kræftoverlevelse og i livet med kræftsygdommen (17). En væsentlig faktor i den psykologiske optimisme var psykiateren David Siegels undersøgelse i 1989 af 89 brystkræftkvinder, som deltog i et års gruppeterapeutisk interventionsprogram (11). Resultaterne viste, at de levede18 måneder længere end en matchet kontrolgruppe, der ingen behandling modtog,. Psykologiens primat! Resultaterne er siden blevet stærkt problematiseret og undersøgelsens resultater har ikke overbevisende kunnet reproduceres. Den daværende visualiseringsforskning tydede også på, at psykologiske faktorer og mentale tilstande direkte kunne påvirke kroppens sygdomsbekæmpende evne (17). Accepten i sundhedssystemet af en over psykologiserende holdning ændre sig senere markant i negativ retning - i takt med at den medicinske, kvantitative/evidensbaserede psykosociale forskning overtog store dele af domænet og stort set udgrænsede psykiske forhold til sygdommens følgevirkninger. Den sundhedspolitiske kamp blev overordnet orienteret mod at øge behandlingskapaciteten bredt ( fjerne ventelisterne ) samt mod at opnå ret til behandling i udlandet, som ikke var tilgængelig i Danmark ( Kræftplanen 1999). En bivirkning ved den (consensusprægede) politiske opprioritering var, at kritikken af og diskussionerne om sundhedssystemets grundliggende positivistiske behandlingsmodel, den øgede dominans af en evidensbaseret sundhedsideologi, den voksende medicinering af livsproblematikker (depression, angst, stress, sorg, død) og en øget sygeliggørelse af befolkning (via screeningsprogrammer, oplysningskampagner og de symptomfokuserede diagnosesystemer ICD-10/DSM) - stort set forstummede og siden har haft en meget begrænset stemme i den offentlige debat (3) (2).

5 5 Overordnet set passer sygdom og død dårligt ind i postmodernismens (den globale kapitalisme) projekt, som er individuel frisættelse, fremme af autonome, forandringsparate personer, livslang læring, selvrealisering og fremtids orientering (9). Sygdom opfattes i forhold til hovedkulturens effektivitetsværdier som en markør på en fiaskoposition og individuel svaghed - på et genetisk, bioneurologisk eller intrapsykisk niveau (7). Der er en vedvarende tendens til, at sygdomsbærere (døende) udgrænses som subkultur. De ramte påtager sig også tit selv offeridentiteten, som gør sygdommen til en alternativ, legitim karriere. Det kan læses af, at der de sidste 15 år er sket en fordobling af patientforeninger til over 200, som alle markerer sig i offentligheden med krav om varetagelse af deres specifikke behov, økonomisk sikkerhed og patientrettigheder (8). Sundhedspsykologernes opgave i forhold til den samfundsmæssige udvikling har ifølge psykologen Carsten Renè Jørgensen overordnet været: at psykologisere (individualisere) sygdomspositionen at fremme normaliseringsmetoder at medvirke til udvikling af selvteknologier at være et led i bekymringsindustrien (7) Denne tilpassende position skal senere diskuteres. Efter opridsningen af disse træk af den politiske/historiske baggrund for sundhedspsykologien skal de vigtigste aktørområder fremstilles. Sundhedspsykologi som klinisk område Den gryende kliniske sundhedspsykologi var i 1980 erne inspireret af kræftlægen Carl Simontons stress/kræftmodel med dens fokus på psykiske mekanismer til at bekæmpe, begrænse og forebygge sygdom/kræft: visualisering (fantasirejser), stressereduktion, accesativ tænkning, traumaarbejde m.v. I dag placeres hans teorikonstruktion generelt indenfor det holistiske, alternative behandlingsområde og er udgrænset af den akademiske psykologi (1). Hans psykosomatiske teori blev introduceret i Danmark bl.a. af den amerikanske psykolog John Schneider, der afholdt kurser om stress, immunforsvarsmobilisering og psykoterapeutisk arbejde med døende (9). En del af deltagerne var psykologer ansat i sundhedsområde eller i de oplysningscentre, som forskellige patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer (f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen m.v.) var begyndt at oprette som et tilbud til deres målgrupper under inspiration fra de alternative (modoffentligheds) rådgivninger (1). Kurserne resulterede i, at der blev etableret somatik grupper forskellige steder i landet, hvor psykologerne mødtes til gensidig inspiration, teoridiskussion og supervision.

6 6 Basisgrupperne blev grundstammen til Dansk Psykolog Foreningens Sundhedspsykologiske Selskab, der blev dannet i Selskabet har på nuværende tidspunkt over 150 psykologer som medlemmer og udgiver nyhedsbreve, afholder årlige seminarer/kurser samt forskellige faglige arrangementer. Selskabet rummede i pionerfasen en harmonisk blanding mellem faglig nyudvikling og behovet for et socialt sundhedspsykologisk fællesrum med vigtige netværksdannende potentialer. De sidste år har vægten forskudt sig imod det faglige indhold kompetencegivende kurser i konkurrence med andre kursusudbydere og selv på dette felt har der vist sig massive krisetegn i forhold til manglende tilmeldinger til de forskellige arrangementer. Vi skal behandle dette yderligere i artiklens afrunding. Sundhedspsykologi blev anerkendt som specialist område af Psykologforeningen og et Sundhedspsykologisk Fagnævn blev oprettet. Det udarbejde retningslinier for specialistefteruddannelsen samt godkendelseskriterier mv. og Fagnævnet varetog derefter bedømmelser af psykologer som ønskede at specialisere sig i sundhedspsykologi. Der er i dag ca. 100 sundhedspsykologiske specialister. Specialistordningen er stadig ikke anerkendt af de bevilgende myndigheder og reelt har der i de sidste par år været meget begrænset søgning om at blive godkendt som sundhedspsykologisk specialist. I begyndelsen af halvfemserne udvidede mange patientorganisationer deres psykosociale tilbud, og der blev ansat et stigende antal psykologer i disse private rådgivninger eller patientstøttenetværk. Det gjaldt især Kræftens Bekæmpelse, Scelroseforeningen, Gigtforeningen, Muskelsvindsfonden samt i HIV/AIDS området. Rådgivningen var gratis (1). Hjerteforeningens centre har kun i moderat grad haft tilknyttet psykologer, hvilket er specielt i forhold til, at hjerteområdet i USA er det største sundhedspsykologiske arbejdsfelt, medens der kun er få ansat i kræftområdet. De patientforeningsansatte psykologers kliniske patientstøttearbejde foregår i tæt samspil med det medicinske hospitalssystem. Interventionerne finder tit sted i sygehusregi og er ofte af tværfaglig natur. Indsatsen udfylder klart en vedvarende mangel på psykosociale tilbud i det offentlige system. I begyndelsen var der mistro blandt læger overfor disse udefrakommende psykologer. Mange læger udøvede en stringent visitationsret (og journalpligt) i forhold til hver enkelt patient. Men efterhånden som den psykosociale tankegang blev anerkendt i det medicinske domæne, blevet relationen forvandlet til tæt samarbejde som foruden terapeutiske patientsamtaler omfatter personalesupervision samt psykosociale undervisningsopgaver. Der blev efterhånden oprettet en række somatik- og kræftpsykologstillinger ved de amtslige sygehuse (både i voksen- og børneområdet), og sundhedspsykologien etablerede sig i løbet af halvfemserne som et bredt, klinisk praksisfelt. Ca. 80 % af sundhedspsykologer var dengang ansat i patientforenings/private organisationers regi. Den kliniske del af sundhedspsykologien var således domineret af psykologer, hvis loyalitet/interesser primært er knyttet til deres organisationer, som

7 7 lever af deres indsamlingsprofil. Det har haft stærk indflydelse på udformningen af dansk sundhedspsykologi, hvilket skal belyses i perspektiveringen. Siden er antallet af privat praktiserende psykologer (med sygesikringsordning) som arbejder med sundhedspsykologiske problematikker steget markant. Man skønner at ca. halvdelen af de nuværende medlemmer af Sundhedspsykologisk Selskab nu er privatpraktiserende. Den terapeutiske orientering i patientarbejdet afspejlede i etableringsperioden/pionærfasen et bredt, humanistisk psykologisk udgangspunkt: gestaltterapi, klientcentreret terapi, transaktionsanalyse, psykodynamisk terapi, legeterapi, hypnoseterapi, kropsdynamisk terapi m.v. Der blev lagt speciel vægt på sorg/kriseområdet, som i Danmark langt op i halvfemserne vedblev med at udgøre den dominerende sygdomsteoretiske forståelsesramme for psykiske reaktioner på livstruende sygdom - mens kriseorienteringen internationalt set allerede i begyndelsen af halvfemserne blev erstattet af kognitiv stressteori, coping adfærd, trauma/ptsd forståelse (Post Traumatisk Stress Disorder) samt sygdom som kontroltab. Udviklings trægheden skyldtes især indflydelsen fra psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen og psykolog Nini Leick, som i 1985 i bogen Den nødvendige smerte præsenterede deres følelsesforløsende/kartharsisprægede og metodiske enkle sorg/krise arbejdsmodel (4). Den forløsende hulkegråd. Metoden og især den emotionel orienterede tankegangen vandt bred indflydelse blandt de - overvejende kvindelige mellemuddannede faggrupper i sundhedssystemet (sygeplejersker, fysioterapeuter m.v.). Den begyndte reelt først at træde i baggrunden i forhold til interventionsformer som patientundervisning, rehabiliteringsprogrammer, psykotraumatologi, systemisk terapi og kognitiv terapi i slutningen af halvfemserne. Den følelsesorienterede kriseforståelse har haft stor indflydelse på almindelige danskeres opfattelse af sygerollen og tabs reaktionsmønsteret og kan måske beskrives som en af de første sygdomsteoretiske konstruktioner, der massivt spreder sig fra ekspertdomænet og etablere sig som en almen adfærdsbestemmende modelkonstruktion for hele befolkningen. Min datter siger, at jeg befinder mig mellem reaktionsfasen og bearbejdningsfasen. : sagt af en enke fra Viborg. Kriseforståelsen indvirkede dermed på udformningen af sundhedspolitikken, idet den fremmede emotionelle, indadrettede copingstrategier og dermed opfattelsen af den sygdomsramte som et (passivt) offer for skæbnen. Sygdom som en offeridentitet der legitimerede kravsstilling til velfærdssamfundet (8). Et nutidigt eksempel på en effektiv sygdomsteoretisk konstruktion er stressbegrebet, der i løbet af få år har gennemtrængt alle samfundsområder, og nu er tidens almene begreb for utilpashed samt benævnelsen og årsagsforklaringen for en lang række truende somatiske og psykiske symptomer på stresslivsbetingelserne. Det har fuldstændigt afløst 70 erne undertrykkelses sygdomsbegreb som fokuserede på individets

8 8 livsudfoldelses muligheder i forhold til de herskende normalitets normer (det sociologiske fokus), samt 80 og 90 ernes kriseforståelsen, der som sygdomsteori placerede dårligdommen inde i individet og fokuserede på dets evne til at håndtere tab og traumatiske, forsvarsoverskyllende oplevelser (den psykiske/emotionelle model). Dets progressive ellement var udvidelsen af opfattelsen af psykiske reaktioner som normalitets reaktioner på livshændelser. Begrebet afspejler også den historiske afmontering af klassesamfundsopfattelsen, der blev afløst af livsformsbegrebet der langtsomt gled over i fokusering på livstile, der er blevet til vores nuværende vage sociale segment begreb samtidigt med at de etniske nydanskere blev udgrænset som et mod kultur med tydelige træk fra fortidens lumpenproletariat sammen med alle dem uden for arbejdsmarkedet. Stressbegrebet placerer sig imellem indre psykiske struktur og individets copingevner i forhold til at kunne klare livskravene fra et forandringskrævende og ubegrænset karriereinviterende erhversliv/arbejdsliv, hvor kollektive, kollegiale forsvarssystemer stort set er afmonteret og erstattet af individfokuseringen, samt kravene fra privatssfæren. Det stikker rødderne ned i kroppens biologiske reaktioner (udbrændthed) og er dobbelttydigt i den forstand at det dels signalere efterspurgthed og succes og dels afslører manglende regulerende kompetence og begrænsede ressourcer. Skylden placeres i individet og stort set aldrig i produktionskravene i det post moderne samfund, der reagerer med tilbud om kurser i stresshåndtering og tildeling af servicepersoner, der kan neutralisere stresskrav fra privatssfæren hente børn hjælp, indkøbsordninger, hjemmekokke m.v. En anden tidstypisk konstruktion er depression, der (under den biologiske psykiatri og medicinindustriens førertrøje) er blevet den store folkesygdom og har suget mange andre diagnosekategorier ind under sit lykkepille domæne. Dekonstruktionen af krisebegrebets følelsesprimatet medvirkede til, at de kognitive sygdomsforståelsesmodeller og den rationalistiske, evidensbaserede forskningsmetodik brød gennem ladeporten. De er nu i færd med at overtage sundhedsdomænet og udgrænse alternative sygdomsforståelser uden at medreflektere konsekvensen af det menneskesyn, det evidensbaserede udgangspunkt konstituere, nytteværdien af en kvantitativ resultatproduktion og den indbyggede historie/kulturløshed i forhold til kontrolgruppe- og kulturforandrings problematikken. Man bør sikre sig, at kontrolgruppen aflives umiddelbart efter resultatindsamlingen, så man forbygger, at den ændre sig. Det drejer sig både om det psykoanalytiske forståelsesparadigme og den humanistiske psykologi/de humanistiske terapiformer der lokaliseres over i selvhjælpspsykologien. Kognitiv adfærdsterapi havde længe en ret perifer placering i sundhedspsykologiens udvikling. Det forandrede sig, da nyuddannede psykologer med den som referenceramme i stigende omfang blev ansat i feltet. Dens indflydelse har især

9 9 markeret sig på områder som rehabilitering, patientedukation, forskning, forebyggelse og i mindre grad i den psykoterapeutiske intervention. Den eksistentialistiske psykologi har haft en vedvarende indflydelse bl.a. via psykologen Emmy van Deurzen-Smidths kurser i Danmark, psykiateren Irvin Yaloms bøger med fokuseringen på dødsangst og tilværelsens grundvilkår samt psykologen Bo Jacobsens (m.v.) kvalitative forskning om kræftpatienters oplevelse af sygdomssituationen på et eksistentielt grundlag (16) (7). 90 érne var en kreativ pionerfase i den kliniske sundhedspsykologi. Den var præget af opdyrkning og kvalificering af en lang række psykosociale temafelter: krise/sorgområdet, Livsmods gruppemodellen, børn og sorg, krop og psyke (body-image), visualisering, sygdom og seksualitet, mænd og kræft, sygdom og arbejdsliv, dødspsykolog/palliativ organisering, pårørende, efterladte; læge/patient kommunikation, patientedukation, rehabilitering, telefon/internet rådgivning, supervision, faglig vejledning, selvhjælpsgrupper, patientnetværk, besøgsordninger, frivillige som hjælpere, alternativ behandling m.v. En række af temaområder er beskrevet i redigeringen Psykologisk behandling ved somatisk sygdom fra 1991 (1). Andre rapporter/bøger afdækkede sygdomsgrupper som HIV smittedes og scleroseramtes problemer (supplerende litteratur). Mange temaområder er beskrevet i evalueringsrapporter. Flere fik stor mediemæssig bevågenhed og var med til at ændre på og nedbryde tabuer omkring sygdomsforhold og død. Rapporterne er præget af selve problemafdækningen, positiv historiefortælling om interventionsresultaterne samt profileringen af patientforeningerne i offentligheden. Det evidensbaserede, dokumentariske niveau har generelt været vægtet lavt. Enkelte indsatsområder, som fx. børn og sorg, udviklede sig deciderede landsdækkende forebyggelsesprojekter, hvor afdækningen af, at danske børn hvert år mister en forælder af sygdom og sjældent får den støtte, de har brug for - førte til, at der blev oprettet støttegrupper for tabsbørn spredt over landet. Firs procent af alle danske skoler har nu sorg-beredskabsplaner i forhold til at håndtere dødsfald. Sundhedspsykologens rolle i det kliniske arbejdsområde er både at være terapeut, patientadvokat, underviser, organisationspsykolog samt teoriudvikler (6). I befolkningen steg legitimiteten af og behovet for at få psykologisk hjælp i forhold til sygdomspositionen markant i samme periode. I slutningen af 90èrne ebber temaoparbejdningen ud. Pionerfasen var overstået, og sundhedsområdet er stort set tema/udviklingsmæssigt dækket ind selvom nye områder som rehabiliteringsforløbet, funktionelle copingstrategier, benefit-finding i sygdom, børn som pårørende, sygdomsnarratologi, værdighedsterapi til døende, mindeterapi med børn vedbliver med at dukke op (19).

10 10 I sammen tidsrum blev der oprettet mange sundhedspsykologiske arbejdspladser i patientforenings- og offentligt regi såsom smerteklinikker, hospicer, ved palliative team m.v. Sundhedspsykologien har således etableret sig solidt i den medicinske pyramide. Mange privatpraktiserende/sygesikringspsykologer har også sundhedspsykologien som arbejdsområde. De første tegn på, at sundhedspsykologien er i krise, begynder samtidigt at vise sig. Den universitære sundhedspsykologi Den universitære sundhedspsykologi afspejler i højere grad end den kliniske den internationelle sundhedspsykologi m.h.t. til teorikonstruktion og empirisk funderet viden. Den har gennem perioden understøttet udviklingen af dansk sundhedspsykologi via en række sundhedspsykologiske teoriudgivelser skrevet af psykologer indenfor området. Gretty Mirdals bog Psykosomatik (1990) havde stor indflydelse ved, at den historisk trak teorierne om sammenhænge mellem psyke, krop og sygdom op og koblede disse sammen med en psykologisk socialiserings- og udviklingsmodel (10). I 1992 udgav Peter Elsas værket Sundhedspsykologi, som opsamlede den daværende empiriske og teoretiske viden indenfor det feltet. Bogens primære målgruppe var medicinstuderende, og den er orienteret mod det medicinske behandlingssystem, men afspejler også forfatterens psykoanalytiske baggrund (6). Bogen forsøger bl.a. at tegne en profil af sundhedspsykologens egenart og fremhæver, at rollen som sundhedspsykolog rummer: terapeutiske interventionsteknikker at kunne være patientens advokat (advocasy) at være patientedukator. Thomas Nielsen opsamler i Kræft og psyke den forskningsmæssige viden (1997) om psykiske forholds indvirkning på eller fremme af udviklingen af kræft (11). Han gennemgår empirien om traumateori (ubearbejdet sorg), personlighedstyper ( A og B- type adfærd), alexitymi, depression, stress samt sociale netværk. Konklusion er, at der tilsyneladende kun kan dokumenteres solide evidensbaserede sammenhænge mellem psykiske forhold og positiv kræfthåndtering i forhold til kvaliteten af det sociale netværk, ukontrollerbar stress og måske depression. I tilbagerefleksionens lys markerede bogen slutningen på den over-psykologiserende periode. De psykosociale faktorer blev generelt reduceret til at være følgevirkninger af sygdommen og livskvalitets vigtige i stedet for at være betydningsfulde som årsagsfaktorer og afgørende for overlevelse og livslængde. Den udvikling sker samtidig med, at den neurobiologiske, hjernefunktionsmæssige og genetiske viden vokser eksplosive og afdækker en lang række hormoner, neurotransmittere m.v., som udgør det biologiske grundlag for kognitive og følelsesmæssige tilstande og er medbestemmende for den psykosocial funktion. Det biologiske paradigme er stadig historisk så nyt, at det relativt uantastet har fået lov til at antage en næsten determinerende karakter, selvom

11 11 man måske ud fra en mere interaktionistisk forståelse i fremtiden vil trække på skulderne og tage udgangspunkt i, at selvfølgelig har psykologiske processer et biologisk grundlag og at processen også fungere den anden vej rundt. Bobby Zacharias bøger Visualisering og helbredelse og Mind and Immunity afdækkede nogle af disse sammenhænge mellem psykisk påvirkning og neurobiologisk/immunologiske reaktioner via interventionsteknikker som hypnose og visualisering - og var med til at underbygge og udvide den sundhedspsykologiske profil og fremme en helhedsforståelse (17) (19). Bo Jacobsen kvalitative forskning på et eksistenspsykologisk grundlag er tidligere nævnt. Fra 1998 til år 2004 er der en påfaldende tavshed i forhold til overordnet teoriproduktion på det sundhedspsykologiske område. Ingen nye publikationer. I 2004 udgiver Psykoonkologisk Forskningsenhed (Århus) bogen Kræftpsykologi og bryder derved pausen i den sundhedspsykologiske teoriudvikling (19). Bogen afspejler enhedens egen psykosociale forskning samt internationale forskningsresultater og markere klart, at der er sket et skifte i retningen af en videnskabelig funderet psykologi og at området er blevet udvidet med en øget viden om de neuro/immunologiske sammenhænge, den narrative indfaldsvinkel, familierummet i forhold til sygdom, børneområdet, kulturpsykologien, benefit-finding. Kriseområdet nævnes stort set ikke. Samme år udkommer den brede redigeringen Klinisk sundhedspsykologi (Friis-Hasché m.v Supplerende litteratur), der i mange af afsnittene afspejler samme empiriske tendens og inkluderer risiko, sundhedsfremme og forebyggelses temaer. Hovedfelterne er: psykologiske perspektiver på sygdom, sundhedspsykologisk intervention og sundhedspsykologiens virkeområde. Den repræsenterer på mange måder en statusopsummering på feltet anno De eneste områder der mangler er supervision, organisationspsykologisk arbejde samt frivillighedsområdet. I opsummeringen af teoriproduktionen er der kun medtaget nøgleværker. Disse teoretiske og empiriske produktioner var med til at opkvalificere metadiskussionerne om sundhedspsykologiens særkende og var centrale i at underbygge dens videnskabelige status i medicinske kredse. De har haft en vis indflydelse på klinisk praksis, men var især vigtige i forhold til metodemæssigt at kvalificere og problematisere det sygdomsteoretiske fundament. De nævnte forfattere var på daværende tidspunkt alle ansat eller tilknyttet universiteterne. Ved psykologiuddannelserne i København og Århus blev sundhedspsykologien oprettet som et specialist (gren) område, hvilket var centralt i produktionen af sundhedspsykologisk interesserede kandidater. Grenspecialiseringen blev senere ophævet, og faget er i dag integreret i psykologiens hovedområder. Dette har medført et markant fald i antallet af interessere psykologistuderende og er måske et af forklaringspunkterne på de nuværende stagnationstendenser.

12 12 I 2003 blev der oprettet et sundhedspsykologisk professorat ved Psykologisk Institut, Århus Universitet og rundt om det, har der konstitueret sig et sundhedspsykologisk center- og forskningsmiljø, som har reaktiveret de studerendes interesse. Den psykosociale forskning. Sideløbende med overnævnte udviklede der sig igennem 90 rne et mangefacetteret dansk psykosocialt forskningsmiljø, hvor psykologer, læger, etnologer, antropologer, sygeplejersker, kultursociologer m.v. tværfagligt begyndte at forske i sundhedspsykologiske og sundhedspolitiske problemstillinger. Forskningsfeltet er bredt og rummede både: grundforskning om f.eks. psykoimmuniologi evalueringer af psykosociale projekter og temaområder: f.eks. rehabilitering og hjemmedød fænomenologisk afdækninger: f. eks. brystkræftspatienters livskvalitet; Aids og KOL patienters copingstile; mænd og kræft; feltstudier om døendes forhold i hospitalsmiljøet; hospitalsafdelingers hverdagskultur m.v. Forskningen er situeret i en lang række forskellige institutioner/miljøer: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Den psyko-onkologiske forskningsenhed, Dansk Sygehus Institut, Instituttet for Folkesundhedsvidenskab, UCSF: Universitetshospitalernes center for sygepleje og omsorgsforskning, Laisonpsykiatrisk Klinik, Kandidatuddannelsen for Sygeplejersker, Sygeplejehøjskolen - samt psykosociale forskningsenheder ved universitetshospitaler, Kræftens Bekæmpelse, amtslige sundhedsforvaltninger, universiteterne/tandlægehøjskolen m.v. Forskningen finansieres både af offentlige midler, af patientforeningernes indsamlede midler og af medicinalindustrien. I pionerperioden eksisterede den en bred vifte faglige netværk/ selskaber indenfor feltet: Nordisk Forening for Psykosocial Onkologi, Samfundsvidenskabelig sygdomsforskning, Sygdom, Kultur og Sundhed, Humanistisk sundhedsforskning, Dansk selskab for medicinsk prioritering, Dansk Selskab for psykosocial medicin m.v. Mange af disse er nu opløst eller har omorganiseret sig, hvilket afspejler en øget faglig fragmentering på området og en tendens til, at man forankre sig i eget fagligt miljø, orienterer sig snævert lokalt eller tilslutter sig store europæiske/organisationer på feltet. Der er psykologer ansat i de fleste af de tværfaglige forskningsmiljøer, men der ses måske en tendens til, at nyudviklinger især sker i forhold til en antropologisk, kultur sociologisk, medicinsk og sociologisk diskurs. Forskningen har generelt haft begrænset direkte forbindelse til og impakt på det kliniske område i form af evidens baserede effekt målinger. En række resultater i slutningen af 90 erne resulterede i en øget problematisering og afvisning af en lang række af de tidligere psykosociale hypoteser om sammenhænge mellem psyke-soma til fordel for en medicinsk (politisk) forståelses model (11).

13 13 Undersøgelsesresultaterne og især konklusionerne er omdiskuterede, men de tyder samlet på stigende krav om, at det kliniske område i fremtiden bliver underlagt en kvalitetssikrings tænkning samt vurderet ud fra den medicinske, evidensbaserede tradition. Megen af den omtalte rapportering er også i højere grad rettet mod at kunne publiceres i impaktsgivende tidsskrifter end imod at påvirke den kliniske praksis og den sundhedspolitiske diskurs.. En modtendens kan dog ses ved, at det offentlige sundhedssystem i stigende grad fokuserer på bløde værdier som patientindflydelse, det gode patientforløb, lægekommunikation, kvalitetsydelser og en generel bredere psykosocial orientering. Forebyggelse Den sundhedspolitiske forebyggelse er overvejende foregået i samfundsmedicinsk regi med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen, Komiteen til Sundhedsoplysning. SFI (og de overnævnte institutioner) eller via de forskellige patientforeninger. Sundhedspsykologer har haft en vis indflydelse i forhold til rygeafvænning, kræft- kost programmer, safe-sex kampagner, overvægt, alkohol og i mindre omfang forebyggelse af hjerte/kar sygdom og depression. Den sektor som psykologen Carsten Rene Jørgensen benævner bekymringsindustrien (9). Der er en stigende tendens til, at forebyggelse (inspireret af amerikansk, kognitive sundhedspsykologi) fokuserer på den enkelte persons sundhedsskadelige adfærd og barrierer i forhold til psykologisk forandringsmuligheder på bekostning af de store oplysningskampagner, der har vist begrænset gennemslagskraft i forhold til at forandre befolkningens sundheds- og risikoadfærd. Den kliniske sundhedspsykologi har kun haft begrænset samarbejde med forebyggelsesområdet selvom der metodemæssigt ses en tilnærmelse mellem de to områder i form af patientedukation, informationsarbejde m.v. Forebyggelsesaspektet har også haft en temmelig stedmoderagtig rolle i den sundhedspsykologiske specialistuddannelse og i Sundhedspsykologisk selskab Fremtidsperspektiver Den historiske gennemgang har afdækket, at dansk sundhedspsykologi (i pioner og konsolideringsfasen) har etableret sig som et selvstændigt erhvervsmæssigt og fagligt område, og at den især har været succesfuld i forhold til: at psykosocial støtte til sygdomsramte nu anskues som en naturlig og selvfølgelig del af det somatiske behandlingsforløb. a t opdyrke og kvalificere (forskningsmæssigt) en række relevante psykosociale temafelter, samt i at etablere sig som en vigtig samarbejdspartner i forhold til supervision, personalekvalificering og organisationsudvikling i sygehusområdet. Den har så at sige sejret i bredden.

14 14 Men samtidig ses der flere og flere tendenser til, at området er krise og bliver opsuget i andre faglige miljøer eller faglige nyudviklinger. Krisesymptomerne viser sig ved, at der er forsvindende få nye psykologer, der søger specialistgodkendelse i sundhedspsykologi. Sundhedspsykologisk Selskab har måtte aflyse deres årlige seminar samt en lang række faglige arrangementer p.gr.a. for få tilmeldinger. Dette står i kontrast til den massive tilstrømning, der er til et pioner felt som psykotraumatologi. Rekruttering til området af nye psykologkandidater (studerende) er stagnerende. Der er et stor flow i ansættelsesforhold, og mange forlader området p.gr.a. udbrændthed, som tit relateres til, at man er ansat som eneste psykolog i et somatisk/medicinsk kulturdomæne. Vi har tidligere nævnt, at den teoretiske nyudviklende produktion har været markant faldende, og at det er det evidensdominerede, medicinske/kognitive domæne (den internationale sundhedspsykologi), der mere og mere underlægger sig feltet og udgrænser de andre progressive psykologiske positioner. Hvis sundhedspsykologien skal vedblive med og i fremtiden spille en central rolle som et selvstændigt genstandsfelt i det, Schmidbauer kaldte den herskende, medicinske pyramide (14), må den også sejre i/ fundere sig i dybden, og står derved overfor en lang række historiske og faglige udfordringer. Den er nok i stigende grad nødt til at acceptere og orientere sig mod den internationale sundhedspsykologi og underlægge sig den dokumentarisk/empirisk tradition samt at arbejde på at integrere det forebyggende aspekt, men uden at blive opslugt af denne og opgive sin brede og kritiske potentiale (12). Dette kræver en række forandringer/initiativer, som skematisk skal opsummeres: 1. Der mangler integration og dialektisk samspil imellem de forskellige aktørgrupper: det kliniske område, sundhedspsykologisk forskning og - forebyggelse samt videreudviklingen af den universitære sundhedspsykologi. Disse fire søjler fungerer i dag stort set adskilte. Det kliniske område burde bestille forskning og metodeevalueringer af de problematikker, de løbende konfronteres med og forsøger at afhjælpe. Psykosociale forskningsresultater skal i højere grad kunne anvendes i det kliniske felt og indenfor forebyggelse. Den universitære sundhedspsykologi burde samle hele genstandsfeltet og fremme teoriopbygningen samt anvende den i kvalificering af kommende sundhedspsykologer. Det kræver genindførslen af ordninger a` la den gamle grenspecialisering eller udvikling af nye tværfaglige studieordninger. Der bør også opbygges brede, tværfaglige netværk, hvor integrationen af de forskellige vidensrum kan finde sted. 2. De kommende sundhedspsykologer skal kvalificeres bredt i forhold til at hæve det faglige niveau indenfor områder som: den voksende

15 15 genetiske/biologiske/fysiologiske viden, den adfærdsmæssige/kognitive sundhedspsykologi (13), assessment og evaluering redskaber, systematisk erfaringsopsamling og den postmoderne, kritiske psykologis teoretiske konstruktioner (9). De samme krav bør indføres på specialistuddannelsen og i forhold til vedligeholdelsen af denne. 3. Øget satsen på en evidensbaseret psykologi er nødvendig, hvis sundhedspsykologer skal markere sig konkurrencemæssigt i forhold til den medicinske videnskab og det lægelige system, men denne skal drejes væk fra den ensidig kvantitativ fokusering, og der bør udvikles en kvalitativ evidensbaseret tradition, som producerer anvendelige resultater, og som er sig sin rolle som begrebs konstruktører i forhold til befolkningens sygdomsopfattelser bevidst.. 4. Den videnskabelige orientering bør markere sig i det kliniske område ved, at man bliver yderligere kvalificeret til at differentiere mellem forskellige grader af hjælpebehov og udkrystallisere de patientgrupper, der har brug for en intensiv psykoterapeutisk indsats samt udarbejdet tilbud til dem, der har behov for andre former for støtte: ressource mobilisering, stessreduktion, patient edukation og social netværks udvidelse. Det kræver, at psykologen er dygtig til behovs assessment og går ind i en visiterende rolle (2). 5. Dansk sundhedspsykologis historiske vækstbase i forskellige patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer er måske i stigende grad problematisk. Foreningernes formål er grundliggende at varetage deres medlemmers interesser og at sikre og vedligeholde deres indtægtsgrundlag, som hovedsageligt består af arv, lotterier, indsamlinger og i øget grad sponsorkontrakter. De er afhængig af den indsamlingsprofil, de tegner blandt befolkningen. Det bevirker, at de skal sikre sig omtale i medierne, og derfor konstant skal producerer nye og gode sygdoms- og behandlingsfortællinger. Det var meget bedre i gamle dage. Da løste vi kræftens gåde to gange hvert år. Den ene skulle helst været tæt på indsamlingen. Sundhedspsykologerne er også indfanget i denne profileringsprofil, som medvirker til en konstant jagt på gode historier f.eks. børn og sorg og de er kun i begrænset omfang interesseret i en grundig forskningsmæssig evaluering af deres interventioners. De forhindre derved en udvælgelse og udvikling af de mest effektive interventions metoder. Der er eksempler på, at evalueringer, som viser negative resultater, negligeres. Der bør derfor stræbes mod, at sundhedspsykologer i øget grad ansættes i offentlig regi og dermed sikre, at disse har metodemæssig frihed og er underlagt det offentliges krav om kvalitetssikrings af ydelserne. 6. Sundhedspsykologien må i højere grad træder i karakter i forhold til at varetage en sundhedspolitisk aktørrolle ud fra den brede viden, som klientkontakterne udgør, og være med til at præge den samfundsmæssige diskussion om årsagerne til den stigende sygeliggørelse i samfundet, sygdomsbehandlings

16 16 invasive karakter og de syges samfundsmæssige vilkår (9). Som eksempel kan psykologen Lise Ehlers omdiskuterede bog Ondt i livet, kvinder og de nye sygdomme fremhæves (5). 7. Der må arbejder hen imod en mere samlet forståelse af det sundhedspsykologisk område, dens egenart - den sundhedspsykologiske diskurs : Hvad er sundhedspsykologi, hvad er dens funktion i denne historiske periode? Det kræver, at der foretages en dekonstruktion med henblik på at opløse dens nuværende relative diffuse, integrative karakter og rekonstruere den med henblik på at fremme forandringspotensen i forhold til postmodernismens krav om en kulturspecifik psykologi, der tager udgangspunkt i selvpsykologi, den interaktive psykologi, narratologiske (selvinvolverende) forståelsesrammer m.v. samt at community psykologien inddrages med dens lokale, politiske fokus (9). 8. Der bør i højere grad fokuser på udarbejdelse af sundhedspsykologisk teori og begreber i erkendelse af, at teori og sprogform er centrale elementer i konstruktionen af de sygdomsramte virkelighed, og at teoriproduktion derved er en vigtig del af praksisfeltet (12). F.eks.: Hvorfor er stress blevet tidens sygdomsteori, hvilke konsekvenser har det, og hvilken interesser tjener det? Er mindfulness en konstruktiv udvidelse af domænet? Er positiv psykologi en farbar vej? Alle de overnævnte fremtidsperspektiver er nødvendige for at vriste sundhedspsykologien ud af en tandløs nicheplacering i den medicinske pyramide, hvor den - som en overvejende succeshistorie - har fået sig mageligt placeret. Hvis den ikke bibeholder sin kritiske potens og viderudvikler sig, kan de omtalte opløsningstendenser medfører, at den blive presset på sin eksistensenberettigelse og overtages af andre faggrupper/fagområder, som i stigende omfang er på vej ind i det psykosociale felt: sociologer, etnologer, præster, læger, socialrådgivere, sygeplejersker og antropologer. Litteratur 1. Agger N P, Andersen H, Mathiesen J, Olsen E, Poulsen A, Zenius F (red.) Psykologisk behandling ved somatisk sygdom. København: Komiteen for sundhedsoplysning, Agger N P. Hverdagsliv og rehabilitering. I: Esbensen B A (red.) Mennesker med kræft. København: Munksgaard, Birkelund M. Kræft for viderekomne. København: Hovedland, Davidsen-Nielsen M & Leick N. Den nødvendige smerte. København: Munksgaard, Ehlers L. Ondt i livet. København: Gyldendal, Elsass P. Sundhedspsykologi. København: Gyldendal, 1992.

17 17 7. Jacobsen B et al. Kræft og eksistens. København: Dansk Psykologisk Forlag, Jensen H. Ofrets århundrede. København: Samleren, Jørgensen C R.. Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag, Mirdal G M. Psykosomatik. København: Munksgaard, Nielsen T. Psyke og cancer. København: Dansk Psykologisk Forlag, Ogden J. Health Psychology. Philadelphia: Open University Press, Sarafino E P (red.) Healt Psychology biopsychosocial interactions. NY: John Wiley & Sons, Schmidbauer W. Den subjektive sygdom. København: Hans Reitzels Forlag, Schneider J. Stress, Loss and Grief. NY: University Park Press, Van Deurzen-Smith E. Eksistentiel samtaler og terapi. København: Hans Reitzels Forlag, Zachariae R.. Visualisering og helbredelse. København: Munksgaard, Zachariae R. Mind and immunity. København: Munksgaard, Zachariae B & Mehlsen M Y (red.) Kræftens Psykologi. København: Hans Reitzels Forlag, Supplerende litteratur Berliner P (red.) Fællesskaber en antologi om community psykologi. København: Frydenlund, Friis-Hasché F, Elsass P, Nielsen T (red.) Klinisk Sundhedspsykologi. København: Munksgaard, Giersing U. Mig og min Sclerose. København: Arnold Busck, 1990 Hertz E. Psyko-social støtte til ikke-indlagte AIDs patienter. København: UCSF; Simonton C O & Simonton S. At blive rask igen. København: Borgen, Sundhedspsykologi et fagområdets status og udvikling. Pjece. København: Dansk Psykologforening, Yalom I D. Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag, 1998.

18 18

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Virksomhedsgrundlag for Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Mission Forskning Vi udfører klinisk forskning i funktionelle Lidelser 1

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

ACT og Unge. 2-dags kursus

ACT og Unge. 2-dags kursus ACT og Unge 2-dags kursus Dato 6.-7. oktober 2015 i Hillerød (Tilmeldingsfrist 6. september 2015) 11.-12. november 2015 i Ryomgård (Tilmeldingsfrist 11. oktober 2015) Pris Kr. 2.950,- ex. moms, inkl. en

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

KURSUSKARRUSELLEN. Kursuskarrusellen udbydes som temadage af Sydsjællands Gestaltcenter, BF Consult & Ontologen Aps Kursus & Læringscenter.

KURSUSKARRUSELLEN. Kursuskarrusellen udbydes som temadage af Sydsjællands Gestaltcenter, BF Consult & Ontologen Aps Kursus & Læringscenter. KURSUSKARRUSELLEN Kursuskarrusellen henvender sig til alle, der arbejder indenfor det private eller det offentlige, hvor kontakten mellem mennesker er af central betydning og hvor samspil og samarbejde

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere