Hvad betyder Basel II for mindre og mellemstore banker? BASISPOINT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad betyder Basel II for mindre og mellemstore banker? BASISPOINT"

Transkript

1 Hvad betyder Basel II for mindre og mellemstore banker? BASISPOINT

2 Kreditrisiko Med introduktionen af den fælleseuropæiske valuta er interessen for kreditkurven vokset betydeligt Kreditrisiko er blevet et nøglebegreb Jagten på yield enhancement Væksten i OTC-derivater Rusland, LTCM, Enron, WorldCom, Argentina,. Regulatoriske initiativer (Basel II) Kreditrisikotyper Klassisk Modpartsrisiko (pre-settlement) Settlement risk Kreditrisiko bliver mere og mere korreleret med markeds- og likviditetsrisiko Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 2 BASISPOINT

3 Hvorfor avanceret kreditrisikostyring (Basel II) er blevet en vigtig konkurrenceparameter Banker kommer til at konkurrere på deres risikostyring og risikomodeller Risikobaseret konkurrence Risikoreduktion Banker har/kommer til at få utallige muligheder for at imødegå deres kreditrisiko Banker kommer til at tage strategiske beslutninger om hvilke forretningsområder, de vil investere i (RAROC) Kapitalallokering Kapitalallokering Banker kommer til at tage strategiske beslutninger om hvilke regioner, de vil investere i Ikke-banker vil se mulighederne i at betjene specifikke segmenter af kreditmarkedet New kids on the block Adgangsbarrierer resultatet er/bliver en ny bølge af konsolideringer i dette marked Potentielle banker vil blive nødt til at overvinde en barriere, inden de får adgang til kreditmarkedet Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 3 BASISPOINT

4 Overblik over dagens kapitalkrav Kreditrisiko 8% BIS I Kreditrisiko Op. risiko BIS II Standardised Approach (External Rating) Foundation Internal Rating Based Approach Advanced Internal Rating Based Approach Basic Indicator Standardised Internal Measurement Risikokapital Kredit- + Markeds- + Op. risiko = Cooke-ratio (min. 8%) Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 4 BASISPOINT

5 Små og mellemstore banker står over for en udfordring Organisatorisk evne til at gennemføre forretningsgange og rapportering tilstrækkelig professionelt Størrelsen af kreditporteføljen i forhold til omkostningerne forbundet med Basel II Evnen til at opbygge og benytte en kompleks kreditmodel Små og mellemstore banker Kvaliteten af management (risiko) i forhold til kravene i Basel II Nødvendige data for effektivt at kunne benytte en kreditmodel Evnen til at ansætte og fastholde de rigtige mennesker Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 5 BASISPOINT

6 men din/jeres bank er ikke bare en normal bank Hvilket (minimums-)afkast forventer jeres aktionærer? Hvor prisfølsomme er jeres ind- og udlån? Hvorfor har jeres kunder valgt netop jeres bank? Hvor afhængig er I af funding via andre banker? Muligheder i forbindelse med Basel II (IRB). svarene på disse spørgsmål vil være afgørende for udbyttet af at indføre en avanceret kreditrisikostyring Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 6 BASISPOINT

7 Du har stort set 3 valgmuligheder 1. Gør ingenting 2. Bliv nichespiller 3. Investér nu Luk øjnene over for mulighederne i Basel II - og håb på fortsat kundeloyalitet eller et muligt opkøb Analysér implikationerne af at vælge den standardiserede model og udnyt de muligheder, det giver Investér i IRB-modeller (eventuelt i samarbejde med andre)? Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 7 BASISPOINT

8 Hvordan Basel IRB kan fungere som katalysator Første skridt i opbygningen af et bedre risikostyringssystem Start med en simpel model (Earnings-at-Risk) Vær pragmatisk - det er ikke altafgørende at have en perfekt model Dag-til-dag ændringer vigtige Vejen er vigtigere end målet! Processen, tankegangen og holdningen til risikostyring er det vigtige Det regulatoriske mål vil blive ved med at flytte sig og det samme gælder best practices Learning by doing experience is the main driver in further development of a model (Franz Reif, Erste) Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 8 BASISPOINT

9 Hvordan kommer man i gang med Basel IRB? Support fra topledelse absolut nødvendig Business Process Re-engineering Indkøb af standard-software Opbygning af risikodatabase Mangel på data Opbygning af fælles database Fem års historiske data til validering Minimum 8 ratingkategorier (6 performing +2 non-performing) Estimation af korrelationer Sædvanlige korrelationer bryder sammen Rank-korrelatoner Beregning af PD probability of default Opgiv beregning på enkeltpositioner gruppér i buckets EAD exposure at default LGD loss given default Fordelingsantagelse meget kristisk på konfidensniveauer over 95% Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 9 BASISPOINT

10 Hvordan kommer man i gang med Basel IRB? Forsøg at anvende begrebet økonomisk kapital på tværs af banken Næste skridt er aktiv kapitalallokering og performancemåling! Risikoadjusteret prissætning af nye lån Alle lån bør have samme RAROC Virker meget fremmende på udviklingen af en egentlig risikokultur blandt bankens medarbejdere Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 10 BASISPOINT

11 Risikoadjusteret prissætning af nye lån RAROC Profitabilitetstræ et eksempel RAROC 22% EVA 310 Risk-adjusted Net income 1,750 Capital Charge 1,440 Risk-adjusted After tax income 1.75% Average Lending assets 100,000 Total capital 8,000 Cost of capital 18% Risk-adjusted Net income 2.20% Net Tax 0.45% Total capital 8.0 % Average Lending assets 100,000 Risk-adjusted income 5.60 % Costs 3.40 % Credit Risk Capital 4.40% Market Risk Capital 1.60% Operational Risk Capital 2.00 % Income 6.10 % Expected Loss 0.50 % Hvordan kan kreditstyring måles på bundlinien? - Søren Braes Page 11 BASISPOINT

12 Hvilken værdi v opnår r Alm. Brand Bank ved at gennemføre et ambitiøst Basel II-projekt?

13 Målsætning Basel II Standardmetoden primo 2008 Basel II IRB Foundation primo 2010

14 Succesfaktorer 1 At optimere bankkoncernens kapitaludnyttelse via lavere kapitalvægtning end nu KPMG analyse på 2003-regnskab viste følgende kapitalbesparelser i IRB-F i forhold til standard: Moder kr. 42 mio. Koncern kr. 83 mio.

15 Succesfaktorer 2 At styrke bankkoncernens a) Risikostyring b) Kundevurdering c) Prisfastsættelse d) Datastruktur

16 Succesfaktorer 2a, Risikostyring Early warning Bedre mulighed for at identificere nødlidende engagementer på et tidligt tidspunkt Detaljeret indblik i bankens risici Mere præcise beregninger af sandsynligheden for tab på de enkelte engagementer Samlet overblik over engagementer på tværs af bankkoncernen P.t. en tidskrævende proces p.g.a. koncernstruktur og stand-alone systemer Interessenter: Bestyrelsen, Direktionen, Kreditsekretariatet, Økonomi

17 Succesfaktorer 2b, Kundevurdering Bedre overblik over bankens kundesammensætning via segmentering Kan bl.a. udnyttes i forbindelse med salg, marketing og risikoovervågning. Mere præcis vurdering af kundernes kreditrisiko via udvikling og forbedring af kreditrisikomodeller Besparelse af omkostninger relateret til oplæring af nye medarbejdere Færre ressourcer til oplæring af nye medarbejdere p.g.a. ensrettede og veldokumenterede kundevurderingsprincipper og kundevurderingssystemer Interessenter: Kreditsekretariatet, Afdelingsledere, Kundekonsulenter, Salg og Marketing

18 Succesfaktorer 2c, Prisfastsættelse ttelse Konkurrencedygtig pris Mere præcis beregning af engagementernes risikovægtede værdi -> mulighed for at give en skarpere og mere konkurrencedygtig pris Omsætning Bedre muligheder for at øge omsætningen p.g.a. forventning om at blive mere konkurrencedygtig på prisen Interessenter: Direktionen, Afdelingsledere, Kundekonsulenter

19 Succesfaktorer 2d, Datastruktur Teknisk platform og datastruktur i hele bankkoncernen Forudsætning for beregning af kapitalkrav efter Standard og IRB metoderne samt operationel risiko efter basismetoden og markedsrisiko efter standardmetoden. Forbedring af rapportering- og indberetningsværktøjer Sammenstilling af engagementer på tværs af bankkoncernen Interessenter: Direktion, Kreditsekretariatet, Økonomi

20 Succesfaktorer 3 At signalere til markedet, at Alm. Brand Bank fortsat vil være en konkurrencedygtig og avanceret bank med hensyn til risiko- og kreditvurdering samt arbejdsgange relateret hertil

21 Succesfaktorer 4 At sikre et stabilt grundlag for analyse af væsentlige forretningsrisici til brug for Ledelsesrapportering Eventuel rating af banken

22 Konkrete målm Kreditsegmentering af erhvervskunder Understøttelse af bevillings- og prismæssige beslutninger Sammenstilling af engagement på tværs af koncern Early warnings

23 Basel II projektforløb indtil nu i store træk (1/3) Ultimo 2003 Direktionen drøfter Basel II muligheder og krav Medio 2004 KPMG gap-analyse Kapitalbesparelse ved IRB grundlæggende metode frem for Standardmetoden. Beslutning om implementering af IRB grundlæggende metode Medio/ultimo 2004 Nedsættelse af arbejdsgruppe Budget tildelt

24 Basel II projektforløb indtil nu i store træk (2/3) Medio 2005 Basel II projektleder ansat Ultimo 2005 Projektplan frem til 2010 fastlagt Samarbejde med Bankdata og SAS Institute organiseret og projektorganisation defineret Primo 2006 Projektplan og budget godkendt af direktionen og PROKO Delprojekter med Bankdata og SAS Institute opstartet, fokus = data Medio 2006 Beslutning om at implementere Standardmetoden som forløber til IRB grundlæggende metode i samarbejde med SAS og Bankdata

25 Basel II projektforløb indtil nu i store træk (3/3) 3 q 2006 Ansættelse af Basel II-analytiker Assessment-fase Tælletræer Populationer Beregning af default Kreditrisikomodeller til erhvervskunder 4 q 2006 Endelig beslutning og projektaftale med SAS/Bankdata

26 Projektforløb b Nr Beskrivelse Ressource Månedsmarkering (mandedage) juni Q 1Q 2Q P1 Registrering af nedskrivninger 5 P2 Beregning af testcases 40 P3 Registrering af sikkerheder jf Gap analyse 35 P4 Inkasso procedure, isolering af omkostninger mv 3 P5 Design af intern systemarkitektur for ikke-transaktionssystemer 18 P6 Design af Bankdata systemarkitektur 0 P7 Registrering af relationer på tværs af bankkoncernen 20 P8 Testcases igennem SAS' beregningsmotor 2 P9 ETL-processer, testcases (kun hvis ingen DDS) P10 P11 Red Isolations, Bankdata 26 P12 Red Isolations, ABB pant 24 P13 Red Isolations, Entra 13 P14 Red Isolations, Entra Deling. 10 P15 Red isolations, Ejendomsdatabasen 8 P16 Red isolations, NBSM 11 P17 Red isolations, Kundeark 16 P18 Anvendelse af Kundeark P19 Modellering af PD Bilkredit og Leasing* 40 P20 Modellering af PD Alm Brand Pantebreve 30 P21 Modellering af LGD, Retail 25 P22 Modellering af EAD/CF, Retail 40 P23 Modellering af PD Corporate (Bankdata projekt) 100 Strategisk afklaring Implementering Afslutning/evaluering 3Q 3Q 4Q

27 Basel II projektorganisation Alm Brand styregruppe SAS Institute Projektleder, Alm Brand Ad hoc arbejdsgrupper Bankdata Basel styregruppe

28 Basel II projektleder Ansvarsområder: Daglig styring og koordinering af projektimplementeringen At relevant information stilles til rådighed og vigtige beslutninger formidles mellem projektorganisationens parter At opretholde en løbende dialog med interne interessenter At opretholde koordinering og løbende dialog med eksterne interessenter - fokus på Finanstilsynet, Bankdata og SAS Kontinuerlig opdatering af projektets tids- og økonomiplan At synliggøre væsentlige ændringer og at rapportere disse til styregruppen.

29 Basel II styregruppe Ansvarsområder: At være ambassadør for Basel II projektet At informere og give retningslinier for projektforløbet til egen linieorganisation At foretage en ressourceallokering, der stemmer overens med projektimplementeringens målsætninger Sponsorship ansvar for at målene stemmer overens med de midler, der stilles til rådighed At tage stilling til overordnede problemstillinger og ændringer, der relaterer sig til budget, ressourceallokering, samarbejdet med Bankdata og valg af Basel IT-værktøjer Aktivt at følge projektforløbet og medvirke til at løse problemstillinger At bidrage til vedligeholdelsen af dialogen med eksterne interessenter.

30 Ad hoc arbejdsgrupper Efter behov nedsættes arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra de forskellige forretningsområder. Ad hoc arbejdsgrupperne skal: Drøfte konkrete problemstillinger i forhold til det enkelte forretningsområde Deltage aktivt i implementeringsforløbet Være en aktiv part i beslutningsprocesser vedr. konkrete problemstillinger inden for områder som datastruktur, løsningsmodel og lign.

31 Bankdata Bankdata Basel IT-del: så meget som muligt via samarbejde med Bankdata Alm. Brand Bank er værkstedsbank for IRB grundlæggende metode Bankdata forhandler kontrakter, som vedrører alle banker i BD, med SAS Repræsentant fra Bankdata i Alm Brands styregruppe Repræsentanter fra Alm Brand og SAS i Bankdatas styregruppe

32 SAS Institute som samarbejdspartner Baggrund for valg af SAS Bankdatas samarbejde med SAS Ressourcer Vedligeholdelse og udvikling af systemer Godt fundament for opfyldelse af dokumentationskrav God erfaring fra lignende projekt hos Bankdata Samarbejdets omfang Proces Data Systemer til RWA beregning samt credit scoring

33 Interne Direktionen Basel II interessenter PROKO (projektkoordineringsudvalg på tværs af Alm Brand koncernen) Afdelingschefer Medarbejdere Kreditsekretariatet Økonomi Intern revision Koncern IT Eksterne Finanstilsynet Bankdata Andre banker Markedet/investorer

34 Generelle udfordringer Data: Sammenstilling af data fra flere systemer Data-dybde og mængde Systemarkitektur: Design af arkitektur og valg af IT-leverandører (koordinering med Bankdata) Systemanvendelse (justering af forretningsgange) Systemændringer Procesmæssigt: Commitment fra interne interessenter Koordinering af ressourcer (internt og med Bankdata og SAS) Intern kommunikation og salg af Basel projektet Dialog med Finanstilsynet Konkrete problemstillinger: Datterselskabsfinansiering Uudnyttede maksima Porteføljer med ingen/få tab Populationsstørrelser

35 Dagligdagen fra 1. januar 2008 Erhvervsrådgiverne har det samme stabile værktøj til understøttelse af kreditmæssige beslutninger, som privatrådgiverne har haft i 1½ år Kreditanalytikerne har et samlet datagrundlag til brug for vurdering af bankkoncernens risikoudvikling, der udbygges dagligt Ledelsen opnår et markant løft i overblikket over kunde- og markedspotentialer, risikoparametre, forretningsudvikling Økonomifunktionen kan se frem til 1. januar 2010, hvor banken oplever en pæn nedsættelse af kapitalkravet

36 Hvilke forudsætninger skal være på plads for at komme godt i gang med en Intern- Rating-Baseret satsning Lars Arne Christensen, First Treasury A/S

37 Agenda Hvilke datamæssige forudsætninger skal være opfyldt forud for en IRB satsning? Hvilke ITsystemmæssige forudsætninger skal tilvejebringes ved en IRB satsning? Hvilke projekttiltag sikrer en effektiv implementering af en velfungerende IRB løsning?

38 Ved beregning af kapitalkrav og solvensprocent indgår der mange faktorer Beregning af Basiskapital til Solvenskrav Passiv siden udtræk Kernekapital + Hybrid kernekapital + Supplerende kapital = Basiskapital * 100 Engagementets værdi _ Engagementets tildelte sikkerhed _ Engagementets evt. hensættelse = Aktiv siden Engagement Engagementets risiko gruppe styrer Risiko og kvalitetstrin styrer Engagementets Engagementets Risiko risikovægtede beløb = usikrede værdi * vægt summer Porteføljens kreditrisiko + Porteføljens markedsrisiko + Porteføljens operationelle risiko = udtræk Udlåns Portefølje udtræk Porteføljens / risikovægtede beløb = Solvensprocent Engagementets klasse Beregning af risikovægtede aktiver til Solvenskrav 3 metoder er mulige ved beregning af risikovægte Standardiseret metode Grundlæggende IRBmetode Avanceret IRB metode

39 IRB metoderne giver lavere kapitalkrav men stiller højere krav til kredit-risikostyringen risikostyringen Høje Internal Ratings-Based metoder Krav til kreditrisikostyringen Lave Standardiseret metode Basis:eksterne ratings Risiko reduktion (fx sikkerheder) Høje Grundlæggende IRB-metode Intern estimering af tabsrisiko (PD) baseret på interne ratings. Myndighedsfastsatte værdier for tabsprocent (LGD) og eksponering ved tab (EAD) Lånets løbetid (M) Kapitalkrav Avanceret IRB-metode Intern estimering af tabsrisiko (PD) baseret på interne ratings såvel som af tabsprocent (LGD) og eksponering ved tab (EAD). Lånets løbetid (M) Lave

40 Kapitalkrav iht. IRB metoderne følger f formler som forudsætter data af forskellig art PD LGD M Basel II formel for risikovægt Risikovægtede aktiver f(pd,lgd,m) x EAD Kapitalkrav

41 En type data er aktiver, som skal identificeres i kildesystemer og opdeles i følgende f klasser 1. Centralregeringer eller centralbanker 2. Regionale regeringer eller lokale myndigheder (amter og kommuner) 3. Administrative organer og ikke profitsøgende foretagender (kirker og religiøse samfund) 4. Multilaterale udviklingsbanker, se i øvrigt tabel 2.3A 5. Internationale organisationer såsom EU, IMF, BIS 6. Institutioner 7. Virksomheder 8. Private og SME (små og middelstore virksomheder) 9. Pant i fast ejendom 10. Restance, som p.t. defineres som lån med 90 dages restance 11. Højrisikokategorier som f.eks. kan være venture kapital 12. Særligt sikrede obligationer (svarer til de danske realkreditobligationer) 13. Securitisationspositioner 14. Kortfristede fordringer på institutioner og virksomheder 15. Investeringsforeninger 16. Andre poster hvor Derivater typisk vil blive medtaget.

42 En anden type data relaterer sig til instrumenter, der reducerer kreditrisikoen Der anerkendes et udvalg af instrumenter til nedbringelse af kreditrisiko under forudsætning af, at disse følger forskellige minimumskrav herunder robuste riskikostyringsprocesser. Sikkerheder Garantier Kreditderivater On balance sheet netting En forudsætning for at kunne anvende disse er, at de kan identificeres i kildesystemer og integreres korrekt i formlerne.

43 Når r de helt grundlæggende ggende datakrav er påp plads, sås er der en række r minimumskrav til IRB-metoderne der skal opfyldes vi fokuserer først f påp de datarelaterede krav Selskabsledelse og overblik Validering af interne parametre Design af rating system Anvendelse af interne ratings Oplysningspligt IRB metoder Risiko kvantificering Myndighedsfastsatte værdier for LGD og EAD Drift af rating System

44 Der er specifikke minimumskrav til beregning af PD Der skal anvendes en af tre metoder: 1. Intern tabshistorik 2. Afbildning af interne ratingklasser til de af eksterne kreditvurdering institutioner benyttede, eller et 3. Gennemsnitligt estimat for misligholdelsessandsynligheden for individuelle låntagere i en given rating klasse ud fra statistiske prediktive modeller Længden af den underliggende historiske observationsperiode skal være mindst fem år.

45 Der er specifikke minimumskrav til beregning af LGD Det langsigtede gennemsnit for LGD skal baseres på det gennemsnitlige økonomiske tab af alle observerede misligholdelser inden for de til rådighedstående data. LGD estimater skal baseres på historiske recovery rates. LGD estimater skal baseres på en minimums dataobservationsperiode, der dækker mindst en fuld økonomisk cyklus, men på ikke mindre end 7 år.

46 Der er specifikke minimumskrav til beregning af EAD EAD for et on-balance eller off-balance engagement defineres som den forventede brutto eksponering ved låntagers misligholdelse. For on-balance sheet elementer skal banken estimere EAD som mindst det aktuelle beløb. For off balance sheet items (undtagen derivativer) skal banken tildele et estimat for EAD. Dette skal være et estimat af det langsigtede tabsvægtede gennemsnitlige EAD. EAD estimater skal baseres på en minimums data observationsperiode, der dækker mindst en fuld økonomisk cyklus, men på ikke mindre end 7 år.

47 Der er konkrete definitioner påp misligholdelse. Data skal etableres påp grundlag af disse En misligholdelse siges at været indtruffet, hvis det er usandsynligt, at låntager vil indfri alle sine gældsforpligtelser, med mindre kreditinstituttet realiserer sikkerheder. De elementer, der skal tages som indikation for dette inkluderer: a. Gældsforpligtelsen herunder rentetilskrivningen i bero. b. Der foretages en værdiregulering af gældsforpligtelsen. c. Gælden sælges med et betydeligt kreditrelateret tab. d. Der foretages en omlægning af, hvor det er sandsynligt, at dette resulterer i en mindre forpligtelse som følge af eftergivelse af afdrag, renter eller gebyrer. e. Der er indgivet konkursbegæring mod låntageren. f. Låntager har erklæret sig konkurs. Låntager har overskredet forfaldsdag med mere end 90 dage på en betydelig gældsforpligtelse.

48 Når r data er tilvejebragt og modelleret, skal det dokumenteres, at de er valide Der skal være et system til at validere præcisionen og konsistensen af estimeringen af PD er, LGD er og EAD er. Der skal jævnligt foretages sammenligning af realiserede default rates med de estimerede PD er for hver ratingklasse.

49 Samlet set skal der etableres en del historiske tidsserier Rating (3 år) PD (I alt 5 år) EAD (7 år) LGD (7 år) Retail: PD,LGD,EL,EAD/CCF(5 år) Nødvendig tidsserie for estimering Overgangsperiode på 3 år Minimum ekstra tid for opnåelse af brugbar data for beregning af parametre PD=Probability of Default, CCF=Credit Conversion Factors, EAD=Exposure At Default, LGD=Loss Given Default, EL=Expected Loss,

50 Agenda Hvilke datamæssige forudsætninger skal være opfyldt forud for en IRB satsning? Hvilke ITsystemmæssige forudsætninger skal tilvejebringes ved en IRB satsning? Hvilke projekttiltag sikrer en effektiv implementering af en velfungerende IRB løsning?

51 Der er også en række r systemmæssige ssige krav, der skal være v påp plads i forhold til IRB-metoderne Selskabsledelse og overblik Validering af interne parametre Design af rating system Anvendelse af interne ratings Oplysningspligt IRB metoder Risiko kvantificering Myndighedsfastsatte værdier for LGD og EAD Drift af rating System

52 Et rating system skal have nogle helt bestemte karakteristika fx for virksomheder Rating dimensioner Et IRB rating system skal have mindst to separate dimensioner. Risikoen for låntagers default (rating og PD) og det forventede tab i tilfælde af en default (transaktionsspecifikke faktorer fx sikkerheder og LGD). Ratingstruktur Der skal være en meningsfyldt fordeling af eksponeringer på tværs af rating klasserne med et minimum af syv klasser og en klasse for låntagere, der er i misligholdelse. Vurderingsfrekvens Den frekvens som ratingen tildeles skal svare til vurderingen af låntagers evne og villighed til at tilbagebetale sin gældsforpligtelse. Anvendelse af modeller Det skal bevises for Finanstilsynet, at rating modeller har en god prediktiv værdi. Dokumentation af rating systemets design Dokumentation skal godtgøre overensstemmelse med minimumsstandarder og adressere emner som rating kriterier, fordeling af ansvar for de, der rater låntagere.

53 Et rating system skal anvendes påp en bestemt måde, det kan understøttes ttes IT systemmæssigt ssigt Integritet i rating processen Rating tildelingerne og reviews skal færdiggøres og godkendes af parter, som ikke har direkte nytte af en forlængelse af en given kredit. Ratings skal opdateres mindst på årligt basis. Overstyring Det skal formuleres klart, hvornår man må overstyre output fra ratingmodellen. Guidelines og overvågningsprocesser skal være på plads for at kunne overvåge situationer, hvor den menneskelige dømmekraft overstyrer modellens rating. Datavedligehold En bank skal indsamle og gemme data på låntagere samt karakteristika på forskellige faciliteter. Dette betyder, at alle parametre som benyttes, når der tildeles en rating, skal lagres. Anvendelse af stress tests Stress testing involverer identificering af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i økonomiske forhold, som kan påvirke bankens krediteksponering negativt. Dvs. økonomisk eller industrispecifikke såkaldte downturns.

54 En IT arkitektur for en IRB implementering skal dannes med en række r elementer Datamodel Rating Mapnings dokument Kravspecifikation Mapnings dokument Kildedata Kildedata Kvalitetstabel Risikomart Kildedata Kildedata DataWarehouse ETL proces * Kundedata * Parametre * Beregnede data? Front end Kildedata Fra hvor til hvor Afstemningssystem * Kapitalposter Kildedata Eksterne data Rating modeller Segmentering Beregningsmotor - risiko Parametermatrice Stress test Solvens system Økonomisk kapital Estimeringsmodeller Prissætningssystem Pris modeller Scorekort Scenario analyser Validering

55 En datamodel er en nødvendig n forudsætning for en velstruktureret løsningl

56 En beregningsmotor er en nødvendig n forudsætning for beregning af kapitalkrav Udfyldning af parametermatrice Program processer Risikomartens anvendelse Parametermatrice Generering af kode se næste billede Udtræk af data Risikomart Tildeling af parametre Beregninger Resultat gem Risikomart

57 Beregningsmotoren vil integrere alle data og beregne de rette kapitalkrav Beregning af risikovægtede aktiver 1. Klargør parametermatrice herunder population og variabel værdier 2. Udtræk data fra mart 3. Tildel variabel- og parameterværdier i.h.t. regelsættet for hvert engagement 4. Beregn RVA for hvert engagement 5. Beregn EAD beløb, EL beløb m.m. 6. Summer pr. aggregeringskriterier 7. Gem resultat Beregning af kapitalgrundlag 1. Udtræk data fra mart 2. Tildel aggregeringskriterier 3. Beregn egenkapital til solvens 4. Gem resultat Beregn kapitalkrav

58 Agenda Hvilke datamæssige forudsætninger skal være opfyldt forud for en IRB satsning? Hvilke ITsystemmæssige forudsætninger skal tilvejebringes ved en IRB satsning? Hvilke projekttiltag sikrer en effektiv implementering af en velfungerende IRB løsning?

59 Alle projekter skal baseres påp en projektmetode Det sikrer en systematisk tilgang og sikrer, at høj kvalitet kan leveres hver gang. Typiske projektfaser er: Foranalyse Identificering af udfordringer og løsninger Projektforberedelse Design Implementering Konvertering Go-live Workshops og projekt charter Design og prototyping Opsætning af løsning, test, træning Konverteringstest Produktionsstart

60 Projekter skal organiseres ordentligt, sås alle kender deres ansvarsområder Styrekomité Projektledelse Projekt support: Procedurer og templates Forandringsledelse Testansvarlig Datamodel Kildesystemer Infrastruktur ansvarlig Konvertering inkl. historiske data Beregningsmotor ETL Procesansvarlig Autorisationer Parameter estimering Programmering Master data Ratingmodeller Datawarehouse Organisatoriske strukturer Rapportering Risiko mart

61 En implementering af IRB kan således s gennemføres i et struktureret projektforløb Processen Rating modeller Dataanalyser Dataafdækning Udvikling - Test/kvalitet Behovsafdækning Datamodellering Estimering af parametre Risiko/solvens beregning Dataflow Kilde data Eksterne data EDW EW Integration til bl.a. * Prismodeller * Kredithandlingsplan * Bevillingssystem Datamart for: Risikoberegning - Solvens beregning - Porteføljeanalyse - Scenario analyser - Engagementer - Ratingberegning - Parameterestimation Ledelsesrapporter Dokumentation Tracing facilitet Test-base Drifts-flow Leverancebestilling Kravspecifikation Mapningsdokument Parameterværdier Formler Regelsæt

62 Det strukturerede projektforløb b vil blive brudt ned i enkelt aktiviteter, der sikrer en god løsningl Tids- og aktivitetsplaner Udarbejdelse af projekt og løsningsbeskrivelse Udarbejdelse af projektoverblik og strukturspecifikation Udarbejdelse af Datamodel entiteter - teknik Kravspecifikation parametermodeller beregningsmotor Segmentering af totalmassen/pr PI (data mining) Udvikling af klassifikations (rating) modeller Udvikling af parameter værdimodeller PD, EAD, LGD Implementering af Parametermatrice 1.trin (aktivklasser) Implementering af parametermatrice 2. trin (vægte) Load af grunddata: dimensioner, rating eksponeringer Test og kvalitetssikring Afstemning tolerancetabel Rapportering til Finanstilsynet i Udvikling af dataudtræk til Mart Udvikling af beregning af parameterværdier Udvikling af dataudtræk til risikoberegning Udvikling af beregningsmotor til risiko & kapitaldækning Risiko og solvens prøveberegninger RAPPORTERING Ratingudvikling RAPPORTERING Værdiansættelser på sikkerheder RAPPORTERING Porteføljeanalyser RAPPORTERING Kapitalanalyser og kapitalfordelinger RAPPORTERING Scenarier Dokumentation

63 Min sidste bemærkning er, at Basel II løsninger l og projekter kan organiseres påp mange måderm I First Treasury er det vores tilgang at arbejde meget tæt sammen med vores kunder i de projekter, vi deltager i. Det har vist sig at være en succesfuld opskrift i alle de projekter, som First Treasury har leveret. Kunden lærer meget First Treasurys konsulenter lærer meget og den endelige løsning har en høj kvalitet.

64 BASEL II 64 Bankcentralens rolle

65 Basel II Agenda 6 5 Bankdata Afgrænsning Vores kunder i relation til Basel II Basel II på Bankdata Bankdata i relation til ABB-projektet Generelle muligheder

66 Medlemspengeinstitutter 6 6 Alm. Brand Bank Bonusbanken Djurslands Bank Hadsten Bank Kreditbanken Nordfyns Bank Nordjyske Bank Nørresundby Bank Ringkjøbing Landbobank Skjern Bank Sparekassen Sjælland Sydbank Tønder Bank Vestfyns Bank Østjysk Bank

67 Medarbejdere

68 Interessenter og samarbejdspartnere 6 8 Indenrigsministeriet Garantifonden VP Finanstilsynet Smartstream Finanssektorens Uddannelsescenter TotalKredit

69 Basel II Bankdatas arbejdsfelt 6 9 Kreditrisiko udvikles nu Markedsrisiko forbliver på tidligere niveau Operationel risiko Laver løsning til indberetning efter Basis eller standardmetoden Vil givet få øget fokus på længere sigt

70 Sydbank I gang for 4-5 år siden Basel II Opbygget Basel II kompetencer i organisation Har benyttet 3-part i denne sammenhæng Opbygget modeller Opbygget beregningsmoduler Ny organisatorisk enhed. Solvens fint nok, mere fokus på sidegevinster 7 0

71 Alm. Brand Bank Basel II Opbygger kompetencer i banken Indhenter viden via 3. part Indhenter beregninger via 3. part Primært fokus processer effektivitet produktivitet Sekundært Solvens 7 1

72 Øvrige pengeinstitutter Basel II 7 2 Ser Basel II som en mulighed for at udnytte egenkapitalen bedre Opnår mindre solvenstræk via standardmetode, Udbygget med finansielle sikkerheder Et stort ønske om øget produktivitet og effektivitet Rating er den primære katalysator Basel II vil udvide muligheder

73 Basel II på Bankdata Skabe maksimal fællesskab Standard metode, udvidet Udvikles generelt Basel II Bankdata har opbygget kompetencer IRB Sydbank er selvkørende Bankdata dataleverandør ABB har, opbygger eller køber kompetencer 7 3 Bankdata total IT-løsning

74 Basel II Basel II på Bankdata 7 4 Standardmetode, udvidet med finansielle sikkerheder Implementeres for samtlige pengeinstitutter 1. kvartal % af maximal solvenslettelse IRB Pengeinstitutter ansøger, når de er klar Sydbank har netop afleveret ansøgning ABB ansøger

75 Basel II Alm. Brand Bank projektet 7 5 Ordregiveren Total IT-leverandør IT - Underleverandør Viden Statistiske modeller Værktøjer

76 Basel II Bankdata er total IT-leverandør 7 6 Ansvarlig for udviklingsprocessen Nedsætter en projektgruppe med de nødvendige kompetencer Ansvarlig for IT-produktet Et produkt af egenudviklede og tilkøbte elementer Ansvarlig for driften/vedligehold

77 Basel II Samarbejde med ABB, SAS og andre ABB SAS 7 7 Hvor kommer data fra Hvilke rapporter skal dannes Hvilke data skal regnemaskinen anvende Hvilke data afleverer regnemaskinen Andre Datamodel for Basel data

78 Basel II Bankdata skal være gode til at 7 8 Samle data Modellere data Kvalitetssikre data Afstemme data Distribuere data En solid datawarehouse og solide kompetencer i relation hertil

79 Datawarehouse Virksomhedens samlede mængde viden 7 9 Operationelt Miljø Datafangst Udbredelse og anvendelse af viden Data Data warehouse Miljø Strukturering og lagring af information Strukturering og lagring af viden Viden og data Information Analyse- og viden Miljø Udvikling af ny viden Styring af viden

80 Datawarehouse En solid arkitektur er vigtig 8 0

81 Basel II Fælles datagrundlag men forskellige valg af regnemaskiner 8 1 Rating/Basel II sponsor for noget der er større Data og resultater bruges til at sikre bedre produktivitet Bedre processer Skarpere salg Skarpere priser ETL for IRB pengeinstitutter kan genbruges for mindre PI er Opbygge historik for mindre pengeinstitutter

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Kapitalbehov 4. kvartal 2017

Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Kreditrisikomodellering med SAS Risk Management for Banking

Kreditrisikomodellering med SAS Risk Management for Banking Kreditrisikomodellering med SAS Risk Management for Banking Jesper Christiansen og Rune Rudbeck Nielsen Regulatory & Economic Capital, Danske Bank 26. Maj 2011 Agenda Om kreditrisikomodellering og økonomisk

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Gruppevise Nedskrivninger

Gruppevise Nedskrivninger Gruppevise Nedskrivninger Søren Johansen, Business Advisor, Risk Intelligence Email: sdksjo@sdk.sas.com Agenda Forskel imellem Basel II og Gruppevise Nedskrivninger SAS-løsning for gruppevise nedskrivninger

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i FIH Holding Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål... 3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder... 3 1.2 Basiskapital... 3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 1.4 Metode...

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Indhold. Solvensrapport. Side

Indhold. Solvensrapport. Side 2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR)

Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) Revision December 2013 Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR) Artikler Del 1 Almindelige bestemmelser Afsnit I Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord Symbolliste... 13

Indhold. Indhold Indhold. Forord Symbolliste... 13 Indhold Indhold Forord... 11 Symbolliste... 13 Kapitel 1. Introduktion til finansiel risikostyring... 15 1.1 Hvad er risiko?... 15 1.2 Typer af risici... 16 1.2.1 Kreditrisiko... 16 1.2.2 Likviditetsrisiko...

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

IMPLEMENTERING AF SAS FIRMWIDE RISK FOR SOLVENCY II I PFA PENSION

IMPLEMENTERING AF SAS FIRMWIDE RISK FOR SOLVENCY II I PFA PENSION IMPLEMENTERING AF SAS FIRMWIDE RISK FOR SOLVENCY II I PFA PENSION Implementering af SAS Firmwide Risk for Solvency II i PFA Pension Finn Knudsen Chef Analytiker kvantitative modeller 13-10-2016 HVAD ER

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011

Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Individuelt solvensbehov pr. 31. marts 2011 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014 DLR Kredit A/S En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise December 214 2af 17 UDVIKLING I OVERTAGNE EJENDOMME OG TVANGSAUKTIONER Fra 21 til 212 oplevede DLR en forøgelse i antallet

Læs mere

Nykredit. Realkredit, bank, forsikring og pension

Nykredit. Realkredit, bank, forsikring og pension Nykredit Realkredit, bank, forsikring og pension Basel II i virkeligheden Nykredits implementering af de nye regler Dan Sørensen, underdirektør, Nykredit Basel II - EU s solvensregler for den finansielle

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K 17. juni 2013 Ref. ls/mja/hkm/pl J.nr. 6250-0044 IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Finanstilsynet

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici...

Indledning Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... Indledning... 3 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov... 4 Kreditrisici... 4 Markedsrisici... 5 Operationelle risici... 6 Øvrige forhold...

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Anders Ebert-Petersen Business Advisor Risk Intelligence Agenda 1. Indledning 2. Overordnet information om PROC MODEL 3. Eksempel med anvendelse

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

K r e d i t r i s i k o 2 0 0 8

K r e d i t r i s i k o 2 0 0 8 Kreditrisiko 2008 Indhold Indledning 4 Politik for offentliggørelse 4 Definitioner 4 Kreditrisiko mod finansielle modparter 4 Kreditrisiko mod ikke-finansielle modparter 5 Kreditpolitik 5 Kreditorganisationen

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Fundamental review of the trading book dækker over forskellige

Læs mere

INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV 31. MARTS 2011

INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV 31. MARTS 2011 INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV 31. MARTS 2011 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1. Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2. Risikoidentifikation...

Læs mere

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1

BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 BASEL II Søjle 3-oplysninger for 2011 for Rønde og Omegns Sparekasse 1 Offentliggørelsespolitik Sparekassen har en offentliggørelsespolitik, hvorefter BASEL II Søjle 3-oplysninger udfærdiges og revurderes

Læs mere

1. halvår Risikorapport

1. halvår Risikorapport 1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Proaktiv og analytisk økonomifunktion

Proaktiv og analytisk økonomifunktion CFO konference 17. marts 2009: CFO ens nye rolle Proaktiv og analytisk økonomifunktion V/ Anne Broeng, direktør og CFO, PFA Pension Målet er at ændre Økonomiafdelingen fra passiv registreringsenhed til

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov H1 2015 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Konsekvenser og implikationer af BIS IV

Konsekvenser og implikationer af BIS IV www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Expected loss model set fra et mindre pengeinstituts perspektiv November 2016

Expected loss model set fra et mindre pengeinstituts perspektiv November 2016 www.pwc.dk Expected loss model set fra et mindre pengeinstituts perspektiv Agenda Overblik over den nye nedskrivningsmodel Erfaringer med tilgangen hos mindre institutter Udvalgte problemstillinger: Inkorporering

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen

Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Risikorapport iht. Kapitaldækningsbekendtgørelsen Ifølge kapitalbekendtgørelsens bilag 20 skal Andelskassen Oikos (herefter Oikos) offentliggøre oplysninger om sine finansielle risici og politikker for

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2012

Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 9 / 2012 Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nakskov, den 22. august 2012 Ref.: Direktionen / jc Resultat før skat på 5,3

Læs mere

Kreditscoring og kryds/opsalg - hurtig og fair kundebehandling. SAS Forum 3. juni 2010

Kreditscoring og kryds/opsalg - hurtig og fair kundebehandling. SAS Forum 3. juni 2010 Kreditscoring og kryds/opsalg - hurtig og fair kundebehandling SAS Forum 3. juni 2010 Dagsorden Baggrund og formål Projektforløb Arkitektur Kreditscoring anvendelse i daglig sagsbehandling Rapportering

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere