PAPER 2 DEN DANSKE BYGGEBRANCHE

Transkript

1 Aalborg Universitet PAPER 2 DEN DANSKE BYGGEBRANCHE Jeppe Drachmann Christensen & Claus Nielsen Civilingeniørstuderende ved Instituttet for Produktion Virksomhedssystemlinien 9-10 semester (Afgangsprojekt) Udgivet d

2 Paper 2 - Den danske byggebranche Indholdsfortegnelse 1. DEN DANSKE BYGGEBRANCHE FREMGANGSMÅDE DEFINITION AF BYGGEBRANCHEN MODELLEN BAG BESKRIVELSEN RAMMEBETINGELSER FOR BYGGEBRANCHEN DANSKE RAMMEBETINGELSER OFFENTLIGE UDBUD I EU TÆRSKELVÆRDIER KUNDEN BYGHERREN BYGHERRENS FUNKTIONER BYGHERREFORMER LEVERANDØRERNE TIL BYGGEBRANCHEN BYGGEVAREFORHANDLERE BYGGEVAREPRODUCENTER REGISTREREDE ENHEDER, OMSÆTNING OG STØRRELSE DE PRIMÆRE AKTØRER I BYGGEBRANCHEN ENTREPRENØRER RÅDGIVERE REGISTREREDE ENHEDER, OMSÆTNING OG STØRRELSE BYGGEPROCESSEN FREMGANGSMÅDE PROGRAMFASE PROJEKTERINGSFASE OPFØRELSESFASE DRIFTSFASE FORUDSÆTNINGER TEKNOLOGISK UDVIKLING ORGANISATION INFRASTRUKTUR OPSAMLING SUBSTITUERENDE PRODUKTER INDTRÆNGNINGSBARRIERER ENTREPRENØRER/FAGENTREPRENØRER RÅDGIVERE SAMMENFATNING REFERENCER Udgivet d

3 Paper 2 - Den danske byggebranche 1. DEN DANSKE BYGGEBRANCHE I dette paper beskrives den danske byggebranche med det formål at klarlægge aktørerne på markedet og samspillet mellem disse, i alle byggeprocessens faser: Program, Projekt, Opførelse og Drift. Derudover søges det at give et indtryk af konkurrencen på markedet. Beskrivelsen er opbygget ud fra Michael E. Porters Five Forces model samt Porters Value Chain. 1.1 Fremgangsmåde Fremgangsmåden i denne beskrivelse af den danske byggebranche er inspireret af Michael E. Porters Five Forces Model [1] [2]. En model som primært har sin anvendelse i forbindelse med analyse af kræfter, som har indflydelse på konkurrencen på et givent marked. Formålet er, at definere konkurrencestrategien for en given virksomhed. I denne beskrivelse anvendes modellen som en checkliste for hvilke elementer, der skal indgå i beskrivelsen af byggebranchen. Five Forces Modellen suppleres endvidere med Porteres Value Chain. Modellen anvendes til identificere og analysere aktiviteterne i en virksomhed. Hvorledes modellerne specifikt er anvendt uddybes umiddelbart efter en definition af byggebranchen. Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) har ligeledes anvendt Porter i forbindelse med en analyse af dansk byggeris internationale konkurrenceevne [7]. Nærmere redegørelse for den egentlige teori bag Porters modeller samt redegørelse for hvorledes modellerne er modificeret til denne anvendelse er anført i projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks Definition af byggebranchen En branche defineres typisk som en erhversgren eller et erhverv. Spørgsmålet er så i den forbindelse hvorledes en erhversgren defineres. Principielt anvendes der to definitioner på en erhversgren/branche: Den første tager udgangspunkt i, at der er tale om en fælles teknologi, hvorimod den anden definition betegner produktet som det fælles element [3]. Definitionen af byggebranchen, som anvendes i denne beskrivelse, bygger på definitionen vedrørende det fælles produkt. Definitionen er således: Byggebranchen defineres som værende virksomheder, der direkte medvirker til udførelse af dansk nybyggeri og danske renoveringsprojekter med arbejder og/eller rådgiverydelser. Specifikt er der således tale om entreprenører og rådgivere der agerer på det danske marked for byggeri. På baggrund af denne definition redegøres der for, hvorledes Porters modeller er anvendt i beskrivelsen Modellen bag beskrivelsen Grundmodellen for beskrivelsen er Porters Five Forces model, som udgøres af de 5 kasser indenfor cirklen på Figur 1.1. [1] [2] Udgivet d Side 1

4 Rammebetingelser Substituerende Produkter Leverandører Byggebranchen Kunden - Bygherren Indtrængningsbarrierer Værdikæden i byggeprocessen Drift Opførelse Projektering Program Figur 1.1 Modellen for beskrivelse af den danske byggebranche inspireret af Porters Five Forces og Porters Value Chain. Nærmere redegørelse for modellen og modificeringen til denne anvendelse er anført i projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1. Modellen betragter centralt byggebranchen og samspillet mellem byggebranchens virksomheder. Desuden betragtes de aktører i modellen, der agerer uden for byggebranchen (ifølge definitionen). Det vil sige leverandører og bygherrer. Herudover fokuseres der på indtrængningsbarrierer og substituerende produkter der påvirker markedet. Kendetegnende for byggebranchen er, at denne er meget styret/præget af rammebetingelser på området, hvorfor disse er anført som den omkringliggende ramme på figuren, der påvirker "de fem kasser". Fremgangsmåden for beskrivelsen gennemgås efterfølgende ud fra Figur 1.1: 1. Rammebetingelserne, herunder relevante lovgivninger, cirkulærer og direktiver, opstilles indledningsvis med det formål at kunne inddrage relevante rammebetingelser i den efterfølgende beskrivelse iht. Five Forces. 2. Næste skridt i beskrivelsen er at redegøre for kunderne i forbindelse med byggebranchen. Kunderne er således bygherrerne på markedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i bygherren, da bygherren oftest initierer byggeprojektet. 3. Herefter redegøres for leverandørerne på markedet, idet den efterfølgende beskrivelse af byggebranchen forudsætter at kunden og leverandørerne er beskrevet. 4. På baggrund af de beskrevne bygherrer og leverandører beskrives byggebranchen. Indledningsvis redegøres der for aktørerne i byggebranchen: Entreprenørerne og rådgiverne. Efterfølgende redegøres der for samspillet mellem aktørerne ud fra Porters Value Chain Side 2 Udgivet d

5 Paper 2 - Den danske byggebranche på Figur 1.2 [1] [2]. Porters Value Chain anvendes oprindeligt for én virksomhed. Her er denne i stedet tilpasset og brugt på et byggeprojekt. Hvorledes figuren er tilpasset et byggeprojekt er beskrevet nærmere i den senere beskrivelse. Support aktiviteter Infrastruktur Organisation Teknologisk udvikling Forudsætninger Margin Drift Udførelse Byggeri Projektering Program Margin Primære aktiviteter Figur 1.2 Porters Value Chain opstillet generelt for et byggeprojekt. På dette stadie er aktørerne i byggebranchen og samspillet mellem disse i byggeriets fire faser nu beskrevet. 5. Herefter beskrives markedssituationen hvad angår indtrængningsbarrierer for nye konkurrenter på markedet. 6. Til sidst beskrives markedssituationen hvad angår substituerende produkter på markedet. 1.2 Rammebetingelser for byggebranchen Den danske byggebranche har forskellige rammebetingelser, der skal overholdes i forbindelse med et byggeri. Der gælder forskellige reglementer i forbindelse med privat og især offentligt og offentligt støttet byggeri. Udover rammebetingelserne på danske forhold, gælder der på EU-niveau yderligere rammebetingelser, når fastsatte økonomiske tærskelværdier overskrides. I det følgende præsenteres først danske rammebetingelser og dernæst rammebetingelser på EU-niveau. De danske rammebetingelser indeholder: Licitationsloven Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder AB 92 ABT 93 ABR 89 Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder Rammebetingelserne på EU-niveau indeholder: Offentlige bygge- og anlægskontrakter Offentlige vareindkøbskontrakter Offentlige tjenesteydelseskontrakter Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder. Udover de nævnte rammebetingelser findes der også lovgivninger, som primært knytter sig til den praktiske projektering og udførelse. Eksempelvis Byggeloven, Bygningsreglementet (BR) og Normer. Disse er dog ikke beskrevet. Efterfølgende beskrives rammebetingelserne opstillet i punktopstillingen. Udgivet d Side 3

6 1.2.1 Danske Rammebetingelser Licitationsloven Licitationsloven er lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (ændret 1989). Licitationsloven foreskriver hvordan en licitation skal foregå og hvilke regler der i øvrigt gælder ved licitation. 1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed. I licitationsloven fremsættes to muligheder for licitation. 2. stk.2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved bunden (ikke offentlig) licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes. Ved licitation i Danmark gælder bl.a. følgende: 3. De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold. For udbyderen gælder det: 3. stk.2. Udbyderen er: ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne bud og til at forkaste dem alle, ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende Licitationsloven indeholder i alt 9 paragraffer. Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder er fra Cirkulærets formål er at sikre konkurrencen ved udbud af statslige og statsstøttede bygge- og anlægsopgaver. 1. Dette cirkulæres 2-9 og gælder for statslige og statsstøttede byggeog anlægsarbejder. For særlige statsstøttede arbejder i forbindelse med sanering, byfornyelse og lign. gælder desuden stk.3. Cirkulæret gælder også for bygherreleverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og arbejdet at forstå som leverancen. For selve udbuddet gælder bl.a.: 2. Arbejdet skal udbydes offentligt eller begrænset. Der kan frit vælges mellem de to udbudsformer. Underhåndsbud kan alene indhentes som nævnt i Offentlig udbud omfatter offentlig licitation og offentlig udbud i totalentreprise. Begrænset udbud omfatter bunden licitation og begrænset udbud i totalentreprise. 4. Underhåndsbud kan indhentes: 1. på arbejder, hvis omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse restaurerings-, reparations-, og ombygningsarbejder, 2. på arbejder med en anslået samlet byggeudgift på kr. eller derunder, 3. når kun én virksomhed har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, eller Side 4 Udgivet d

7 Paper 2 - Den danske byggebranche 4. når andre særlige grunde taler for at vælge en bestemt virksomhed, herunder indgåelse af udviklingskontrakter med en statslig styrelse. 5. Ved offentligt udbud må arbejdet ikke forbeholdes bydende fra et bestemt lokalt område eller bydende fra bestemte grupper af erhvervsdrivende 6. Ved begrænset udbud gælder: 1. Der skal indbydes mindst 3 og normalt højst 5 bydende, 2. der skal indkomme mindst 2 tilbud, 3. fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse som nævnt i 12, stk. 2, må kun én virksomhed indbydes, 4. mindst 2 af de indbudte skal være fra områder udenfor det lokale område, og 5. bygherrer med vedvarende bygge- og anlægsvirksomhed må ikke indbyde den samme kreds af virksomheder ved hvert udbud. Ved antagelse af tilbud gælder Ved bunden licitation (sent udbud) må ikke bestemmes, at andet end laveste tilbud kan antages. 8. Ved offentlig licitation (sent udbud) skal laveste tilbud antages, medmindre bygherren finder det overvejende sandsynligt, at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssigt måde og i rette tid 9. Ved udbud i totalentreprise (tidlig udbud) skal det tilbud antages, der alle forhold taget i betragtning må anses for det fordelagtigste. Cirkulæret indeholder 17 paragraffer og indeholder følgende overskrifter: Område, Udbud, Antagelse af tilbud, Særlige regler for statsstøttede arbejder og Gennemførelse og ikrafttræden. AB 92 AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed fra Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. 1. stk.3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Det skal bemærkes, at alle statslige og statsstøttede arbejder skal aftales på grundlag af AB 92. AB 92 består af 47 paragraffer og indeholder følgende overskrifter: Aftalegrundlaget, Sikkerhedsstillelse og forsikring, Entreprisens udførelse, Bygherrens betalingsforpligtigelse, Tidsfristforlængelse og forsinkelse, Arbejdets aflevering, Mangler ved arbejdet, 1- og 5-års eftersyn, Særligt om ophævelse og Tvister. ABT 93 ABT 93 Almindelige Betingelser for Totalentreprise fra Almindelige Betingelser for Totalentreprise finder anvendelse på totalentrepriseaftaler indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Stk. 2. Ved»totalentreprise«forstås i disse betingelser en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget. Stk.3. Fravigelserne af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. ABT 93 minder meget om AB 92, bortset fra Aftalegrundlaget, der består af paragrafferne 1-3. ABT 93 indeholder følgende overskrifter: Aftalegrundlaget, Sikkerhedsstillelse og forsikring, En- Udgivet d Side 5

8 treprisens udførelse, Bygherrens betalingsforpligtigelse, Tidsfristforlængelse og forsinkelse, Arbejdets aflevering, Mangler ved arbejdet, 1- og 5-års eftersyn, Særligt om ophævelse og Tvister. ABR 89 ABR 89 Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand fra Bestemmelserne finder anvendelse på teknisk rådgivning og bistand inden for bygge- og anlægsområdet, herunder arkitektmæssig, ingeniørmæssig, landskabsarkitektmæssig og planlægningsmæssig bistand Bestemmelserne gælder for retsforholdet mellem rådgiveren og hans klient, hvor ikke andet følger af deres aftale. Fravigelse af reglerne er kun gældende, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. ABR 89 indeholder følgende overskrifter: Alment, Rådgivningen, Honorering, Ophavsret, Tidsfrister, Ansvar, Udskydelse og standsning af opgaver, Misligholdelse og Tvister. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. fra Cirkulæret indeholder regler om fast og regulerbar pris, desuden regler omkring tidsfrister. 1. Dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen. Stk.2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller når arbejdet helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom. Cirkulæret består af 5 paragraffer Offentlige udbud i EU Tærskelværdier. EF-traktaten indeholder nogle grundlæggende principper om fri etablering og fri udveksling af varer og tjenesteydelser. Det forbydes herved EU`s medlemslande at udøve forskelsbehandling overfor statsborgere og virksomheder fra andre medlemslande. Disse principper gælder også, når det offentlige indgår aftaler om indkøb af varer og tjenesteydelser eller udførelse af bygge- og anlægsarbejder. For at håndhæve disse regler er der vedtaget direktivregler der kort sagt går ud på: At påtænkte kontrakter over en vis værdi (den såkaldte tærskelværdi) skal udbydes i hele EU, så der skabes et EU-marked for offentlige kontrakter og derigennem en konkurrence blandt interesserede virksomheder fra alle EU-lande, Tabel 1.1. En forpligtigelse for den offentlige udbyder til at udforme udbudsmaterialet sådan, at der ikke diskrimineres mellem interesserede virksomheder, f.eks. ved at give en positiv særstilling til virksomheder fra et bestemt land. En forpligtelse for den offentlige udbyder til at anvende objektive kriterier under hele forløbet af et udbud frem til den endelige tildeling af kontrakten til den virksomhed, der har vundet ordren. Side 6 Udgivet d

9 Paper 2 - Den danske byggebranche Kontraktområde Tærskelværdier (kr.) Bygge- og anlægsvirksomhed: Varer og tjenesteydelser: Statslige myndigheder Øvrige offentlige myndigheder Forsyningsvirksomheder: Virksomheder vedr. drikkevands- og elektricitetsforsyning, tilrådighedsstillelse af terminaler for transport til vands og i luften samt drift af net til bytransport: Varer og tjenesteydelse Bygge og anlæg Øvrige former for virksomhed omfattet af direktivet: Varer og tjenesteydelser Bygge og anlæg Tabel 1.1 Direktivernes tærskelværdier: Der findes fire forskellige direktiver, som beskriver den procedure, der skal følges, når det offentlige skal indgå en aftale om leverancer eller udførelse af arbejder, der overstiger direktivernes tærskelværdier. Anvendelsesområdet for de enkelte direktiver er opdelt på følgende måde: 1. Offentlige bygge- og anlægskontrakter (direktiv 93/37/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF). 2. Offentlige vareindkøbskontrakter (direktiv 93/36/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF). 3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter (direktiv 92/50/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF). 4. Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder (direktiv 93/38/EØF, ændret ved direktiv 98/4/EF). Direktiverne gælder for følgende: [4] Ordregivende myndigheder (statsinstitutioner, lokale myndigheder). Offentligretlige organer: Der specifikt har til opgave at imødekomme almenhedens behov, dog ikke industrielle eller kommercielle behov, som er en juridisk person, og hvis drift enten for mere end 50% s vedkommende finansieres af staten, lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt kontrol af en af sådanne instanser, eller hvis en af disse instanser kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af organets administration, ledelse eller tilsyn. Det sidste direktiv, Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder, indeholder i modsætning til de tre andre også visse private enheder(virksomheder), og det gælder alle kontrakttyper, både byggeog anlæg, vareindkøb og tjenesteydelser. De private enheder er inkluderet i dette direktiv, for at give forsyningsvirksomhederne ens vilkår i varetagelsen af deres opgaver, da der på dette område ofte forekommer monopol og dermed ikke nogen konkurrence. Forsyningsvirksomhedsdirektivet gælder for følgende: [4] Specielt for forsyningsvirksomhedsdirektivet: Ordregivende myndigheder som defineret i bygge- og anlægsdirektivet ( Ordregivende myndigheder der optræder som bygherre er statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder og disses eventuelle underordnede myndigheder, styrelser og direktorater ). Udgivet d Side 7

10 Offentlige virksomheder inden for disse forsyningsområder, dvs. virksomheder, som det offentlige har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse på (f.eks. ved at have aktiemajoriteten i virksomheden), samt Private forsyningsvirksomheder, der driver virksomhed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder. Det vil typisk dreje sig om en koncession fra det offentlige udstedt efter den lovgivning, der regulerer der pågældende forsyningsområde. I branchen er der ønsker om at effektivisere byggeprocessen, iht. mediernes dækning beskrevet i Paper 1. I den henseende har By- og Boligministeren indvilget i at ændre på gældende love ved licitation. Især udbudscirkulæret om udbud af bygge- og anlægsarbejder sætter en begrænsning, da det ikke giver mulighed for at byde på anden end prisen på byggeriet ved licitation, dog undtaget udbud i totalentreprise hvor det fordelagtigste tilbud, alle forhold taget i betragtning, skal antages. 1.3 Kunden Bygherren I dette afsnit redegøres for kunden i byggebranchen. Kunden, der ønsker et byggeri, vil således være bygherrerne på markedet. Grunden til at beskrivelsen af kunden beskrives før markedet er, at byggeprojekter som regel initieres af en bygherre. Bygherren ønsker et byggeri med en ønsket kvalitet til den rigtige pris. For at opnå dette spilles de udførende ud mod hinanden for at skabe et marked, hvor det ønskede produkt fås til den billigste pris. Bygherrernes magt kan illustreres ud fra Porters karakteristik af aftagernes magt, der afhænger af markedssituationen og afhængigheden af udførende virksomheder i branchen i forhold til bygherrens samlede aktiviteter [1] og [2]. En aftager har stor magt hvis følgende er kendetegnene: En virksomhed er afhængig af kunden, da en stor del af salget er koncentreret omkring denne kunde eller der sælges store partier, hvormed store faste omkostninger er etableret pga. denne kunde. Produktet der købes af kunden udgør kun en lille del af kundens samlede omkostninger eller investeringer. Produktet der købes er standardvarer eller udifferentierede produkter, dvs. stor mulighed for at finde udførende virksomheder. Der er små skifte -omkostninger for kunden, dvs. der er små omkostninger for kunden ved at skifte fra en udførende virksomhed til en anden. Der er begrænset fortjeneste på denne del af produktet. Hvis denne del af produktet kun skaber begrænset værdi i det samlede produkt er afhængigheden af den udførende virksomhed også begrænset. Kunden skaber en reel trussel når kunden selv varetager nogle af branchens opgaver og dermed også får mulighed for at gennemskue omkostninger og bruge dem i forhandlinger. Den udførende virksomheds produkt er ikke vigtig for kvaliteten af det samlede produkt. Når kunden har meget markedsinformation om efterspørgsel, aktuelle markedspriser og leverandøromkostninger. Hermed kan kunden være sikker på, at der betales den rigtige pris for den ønskede kvalitet. Herefter beskrives bygherrens funktioner og forskellige former for bygherrer i dansk byggeri. Bygherrens magt beskrives sidst i afsnittet ud fra ovenstående punkter. Side 8 Udgivet d

11 Paper 2 - Den danske byggebranche Bygherrens funktioner Bygherrerollen kan have forskellige funktioner i forbindelse med et byggeri. I det følgende fremstilles bygherrerollen som bestående af tre funktioner, henholdsvis som opførende, ejer og driftsherre, iht. Figur 1.3. Opførende Ejer Driftsherre Figur 1.3 En bygherre består foruden en opførende funktion, også af en ejer- og driftsherrefunktion.[side 19, 13]. Opførende Den opførende bygherre initierer byggeriet og er den ansvarlige og risikobærende køber i byggeriets opførelsesperiode. Funktionen omfatter alle køberens beslutninger om udformning og opførelse af byggeriet, herunder bl.a. også indgåelse af kontrakter med projekterende og udførende firmaer samt ansvar for bygherreleverancer. Funktionen kan varetages af en ejer enten med henblik på videreudlejning eller med henblik på overdragelse til en driftsherre/bruger i ejerens egen organisation (byggeri til sig selv). Rollen som opførende kan også varetages af en professionel bygherre og/eller developer (developer beskrives senere). Ejer Ejerfunktionen er knyttet til ejendomsretten til byggeriet, herunder det nødvendige inskud af ansvarlig kapital. Ejerforholdet er ikke nødvendigvis knyttet til funktionen som opførende af byggeriet og ejendomsretten kan erhverves gennem køb af nyt som ældre byggeri. Ejeren kan have ejendomsretten med henblik på eget brug eller med henblik på udlejning til andre brugere. Driftsherre Driftsherrefunktionen omfatter ansvaret for bygningens drift, herunder såvel køb af driftsydelser, vedligehold, renhold samt de administrative driftsopgaver, f.eks. udlejningsfunktionen. Driftsherreansvaret ligger grundlæggende hos bygningsejeren. Men driftsherrefunktionen kan helt eller delvis være overdraget til brugerne, hvor der er tale om udlejning til andre og hvor brugerne er en del af ejerens organisation. Driftsherrefunktionen kan også overdrages til en professionel driftsherre (administrator), som herefter varetager forholdet til brugerne Bygherreformer I det følgende introduceres forskellige bygherreformer i dansk byggeri. De adskiller sig bl.a. fra hinanden ud fra ovenstående definition af bygherrens funktioner i et byggeri. I nogle tilfælde varetager den samme bygherre flere af funktionerne, se Tabel 1.2. Afsnittet tager udgangspunkt i [Side 39-52, 13]. Udgivet d Side 9

12 Bygherreform/ Funktion Opførende Driftsherre Ejer Privat bygherre Bruger Bruger Bruger Offentlig bygherre Private andelsboliger Byggeadministration/bruger Bruger Det offentlige Entreprenør og/eller Andelsboligforening Andelsboligforening Bruger/ Andelsboligforening Developer Developer Bruger Bruger Institutionel investor Almennyttigt byggeri Investor Investor Investor Boligselskab/afdeling Boligselskab/afdeling Boligselskab/ afdeling Tabel 1.2 Forskellige roller tilknyttet opførelse, drift og betaling for byggeri. Privat bygherre Det der kendetegner den private bygherre er, at der bygges til eget forbrug. Det kan være en familie, der bygger nyt hus, en virksomhed der bygger en ny fabrik eller laver en tilbygning. I forhold til den private bygherres økonomi, er et byggeri ofte en stor og dyr investering, hvor bygherren køber sig juridisk rådgivning. Desuden er det bygherren der både står som opfører, betaler, ejer og senere forbruger produktet. Bygherren har en god mulighed for, at få det der ønskes til den rigtige pris og kvalitet. Selv om den private bygherre ikke kan betegnes som professionel, har han et behov for et byggeri og har derfor mulighed for meget præcist at formulere byggeriets funktioner og værdier. Offentlig bygherre Den offentlige bygherre dækker over mange forskellige bygherreroller; fra engangsbygherre til de statslige institutioner, som har et næsten kontinuerligt byggeri. Bygherren der initierer byggeriet kan derfor ikke entydigt defineres. Det er kommunen eller staten, der er ejer, mens brugeren er dennes stedlige repræsentant. Til offentligt byggeri knytter sig specielle bevillingsregler, der skal sikre, at statens midler til byggeri anvendes på en fornuftig måde. Den offentlige bygherre må acceptere nogle yderligere restriktioner, eksempelvis med hensyn til kontraktvilkår og udbud i konkurrence. De statslige institutioner som f.eks. undervisningsministeriets Byggedirektorat har mulighed for at opsamle erfaringer, da de må betegnes som professionelle bygherrer. Engangsbygherren derimod har kun få muligheder for at bruge erfaringer, da den offentlige engangsbygherre ofte efterspørger specielle produkter. Private andelsboliger Ejermæssigt er andelsboligen en mellemform mellem en lejebolig og en ejerbolig. De enkelte medlemmer ejer en del af boligforeningen, men ikke den specifikke del, som de selv bebor. Organisatorisk adskiller det sig derfor fra den private bygherre, men i nogle tilfælde ikke så langt derfra som de efterfølgende bygherretyper. Det vil afhænge af, hvem der varetager den opførende rolle i den private andelsboligforening. I den ene type bliver byggeriet til på initiativ af den kommende ejer og bruger. I den anden type varetages den opførende rolle af en entreprenør eller anden bygherre, hvis mål er at opføre og senere overdrage byggeriet til andelsboligforeningen. 1. I den første type private andelsboligforening har den kommende ejer og bruger stor indflydelse på byggeriets udformning, specielt fordi igangsætning er betinget af, at størstedelen af de kommende medlemmer af andelsboligforeningen har forpligtet sig. Organi- Side 10 Udgivet d

13 Paper 2 - Den danske byggebranche satorisk bliver det en smule komplekst, da byggeriet nyder offentlige tilskud. Der er dog stadig mulighed for at lave et økonomisk og kvalitetsmæssigt sundt byggeri, da brugeren har et incitament til at kontrollere hvad der sker i processen fra idé til færdigt byggeri. 2. I den anden type varetages den opførende rolle af en entreprenør eller anden juridisk person, der ønsker at afhænde byggeriet til en andelsboligforening her ligner bygherren developeren, som omtales efterfølgende. Umiddelbart er der stærke incitamenter til at opføre sig fornuftigt som bygherre, da mulighederne for at sælge byggeriet til en privat andelsboligforening ellers reduceres. Den opførende rolle varetages af en professionel bygherre, men opfyldelsen af den kommende ejers ønsker kan ikke opfyldes i samme grad som i den første type, hvis ikke brugernes ønsker er inddraget i processen. Developer For developeren er problemstillingen, at få bygget og solgt et byggeri - typisk et stort byggeri. Developeren er først og fremmest i udførende rolle og er interesseret i at bygge i en kvalitet, der kan sælges til prisen på markedet. Developeren er ikke underlagt særlige politiske restriktioner, men derimod en væsentlig restriktion, som knytter sig til den tid, der går fra køb af grund til byggeriet er færdigt. Developeren fungerer på et risikofyldt marked, hvor et solgt byggeri giver en stor fortjeneste. Modsat kan et byggeri, der ikke bliver solgt pga. markedssituationen, eller fordi det ikke lever op til køberens ønsker, give et stort underskud. Institutionel investor Det grundlæggende motiv for den institutionelle investor er oftest at opføre og eje bygningen med henblik på et langsigtet afkast. Indenfor boligbyggeri er der på dette område en begrænset risiko ved et sådant byggeri, hvis der ageres fornuftigt på markedet med hensyn til beliggenhed, kvalitet og pris. Den institutionelle investor er underlagt restriktioner i forbindelse med lejernes rettigheder og lejefastsættelsen. Nybyggeri der ikke er statsstøttet vil have huslejer, der ligger i den dyrere ende og målgruppen er dermed betalingsdygtige lejere. Når den institutionelle investor går efter markedet for erhvervsbyggeri er usikkerhederne noget større, ligesom gevinsten også vil være det. Den almennyttige bygherre Den almennyttige bygherre forstås her som en bygherre, der er organiseret som et selvejende boligselskab eller som en almennyttig andelsboligforening. De almennyttige bygherrer udgør en stor og heterogen gruppe og hører samlet til blandt de største kontinuerlige bygherrer i landet. Desuden er de almennyttige bygherrer også de store driftsherrer. Den almennyttige boligmasse udgør almene boliger, der ejes af 675 selskaber. Boligerne opføres med offentlig støtte på p.t. 7% af anskaffelsessummen og modtager løbende støtte til nedbringelsen af ydelserne på lån. Den udførende rolle varetages af den enkelte afdeling. Sammenfatning Fordelingen af etageareal på bygherrer, der har fået udstedt byggetilladelser for 1997, så i Danmark ud som på Figur 1.4. Developere hører under private bygherrer (Erhverv og helårsbeboelse). Udgivet d Side 11

14 Private andelsboligforeninger 79 Almennyttige boligselskaber Institutionel investor Offentlig bygherre Privat bygherre (Helårsbeboelse) Privat bygherre (Virksomheder) Etageareal (1000 m 2 ) Figur 1.4 Fordeling af etageareal på ejerforhold inden for udstedte byggetilladelser i 1997 [9.a]. Det ses, at der er en stor overvægt af private bygherrer, der henholdsvis bygger til erhvervsformål og til helårsbeboelse. Den offentlige bygherre står for m 2 etageareal, den institutionelle investor for m 2, de almennyttige boligselskaber for m 2 og til sidst de private andelsboligforeninger med m 2. Denne opdeling af bygherrerne viser hvilke typer af byggerier, der bliver opført og af hvem, men der er stadig stor forskel på de enkelte bygherrer inden for denne opdeling. Det er kendetegnende for den danske byggebranche, at der er mange forskellige bygherrer, der dog alle ønsker et produkt med den rigtige kvalitet til den rigtige pris leveret på det aftalte tidspunkt. I byggebranchen er de udførende sjældent afhængige af kun én bygherre, men har derimod en bred gruppe af bygherrer, hvor længerevarende samarbejder er ualmindelige. Desuden er de udførendes faste omkostninger sjældent etableret med henblik på én kunde. Bygherren står dermed ikke særlig stærkt i dette forhold. Bygherren er modsat meget afhængig af rådgivere og udførende. Når bygherren kontakter rådgivere for at bede dem om at hjælpe med et byggeri, indgår bygherren dermed i et udviklingsteam, hvor der ofte skal designes et byggeri helt fra bunden. Bygherren står svagt i denne sammenhæng, da det ofte omfatter en stor del af bygherrens samlede omkostninger. Derfor er det vigtigt at samarbejdet mellem de involverede parter fungerer. Hvis en af disse parter har en opgave, der kun skaber begrænset værdi og kvalitet i forhold til det samlede produkt, er afhængigheden af denne part alligevel tilstede. Da hver part har sit specialområde og har fulgt planerne i projektet, er denne også bevidst om hvordan denne specialopgave skal løses. Løsningen på problemer i et sådant samarbejde er derfor sjældent, at vedkommende bliver skiftet ud. Byggeri er et marked, der er meget svært at gennemskue, selv for de professionelle. Derfor er anvendelsen af licitation også almindeligt brugt, så bygherrerne kan spille de bydende ud mod hinanden og få en pris, der må betegnes som værende markedsprisen. I større byggeprojekter er det meget sjældent, at bygherren vælger sine samarbejdspartnere ved at stole på sin egen fornemmelse af markedspriserne og dermed stole fuldt ud på de udførende. Inden for det offentlige skal byggeprojekter udbydes i licitation, jf. udbudscirkulæret. Den professionelle bygherre, der selv varetager nogle af opgaverne i forbindelse med et byggeri står ofte stærkere, da de er bevidste om hvilke kvaliteter de vil have og hvad de vil betale for dem. Generelt betragtet vil en større professionel involvering i projektet betyde en bedre fornemmelse af, hvad der bliver udført. Kunden skaber en reel trussel, når kunden selv varetager nogle af byg- Side 12 Udgivet d

15 Paper 2 - Den danske byggebranche geindustriens opgaver og dermed også får mulighed for at gennemskue omkostninger og bruge dem i forhandlinger. Desuden har den professionelle bygherre mulighed for at opsamle erfaringer med henblik på en stadig skærpelse af kravene til byggeriets producenter. Porters karakteristik af aftagerne, bygherrerne, indikerer, at bygherrens magt generelt ikke vurderes at være særlig stærk. Bygherrer forpligter sig til et kort samarbejde, hvor de skal stole på udvalgte udførende samarbejdsparter. Bygherren er meget ofte amatør i dette spil og har meget lidt indsigt i markedspriser og rutiner. I den anden grøft står den professionelle bygherre, der derimod har indsigt i branchen og er i stand til at overtage flere af de ledende roller i byggeriet. Den professionelle bygherre kan dermed præge byggeprocessen og det endelige resultat i en ønsket retning. Det er dermed en stor fordel at have indsigt i byggebranchen og have kompetence til at påvirke det enkelte byggeri. I tilfælde hvor bygherren bygger med det formål at sælge/udleje, er det vigtig at have indsigt og forståelse for hvilke kvaliteter og hvilke priser, den fremtidige bruger vil betale for. Ellers kan bygherren ikke forvente en efterspørgsel på byggeriet og hermed et fornuftigt afkast. 1.4 Leverandørerne til byggebranchen Beskrivelse af leverandørerne til byggebranchen skal give overblik over antallet af leverandører fordelt på produktområder. Imidlertid er der tale om to typer af leverandører: Byggevareforhandlere og byggevareproducenter. De spørgsmål/aspekter som, af Porter, vurderes væsentlige at overveje er følgende: Er der tale om differentierede produkter på markedet og/eller er der tale om store prisforskelle? Er der tale om monopolsituationer? Er der tale om en koncentreret lille gruppe af leverandører i forhold til aftagergrundlaget? Er leverandørerne primært afhængig af leverancerne til branchen eller har leverandørerne flere markeder? Er der tendens til fremadrettet integration på leverandørsiden, såsom integreret samarbejde med råvareleverandører og/eller distributionskanaler? Er leverancerne meget afgørende for branchen? Er der tendens til bagudrettet integration hos branchens virksomheder (aftagerne), i form af virksomheder, som i nogen grad opererer med egen produktion af komponenter der tidligere blev, eller nærliggende kunne, produceres decentralt? Disse aspekter anvendes efterfølgende som inspiration i beskrivelsen af leverandørerne. Således er hvert aspekt ikke behandlet i detaljer, da dette vil kræve en dybdegående analyse. Definitionen af produktområder er som det fremgår af Tabel 1.3, inspireret af hjemmesiden: drevet af Byggecentrum. [5] Udgivet d Side 13

16 Bygningsbasis Primære bygningsdele Kompletterende bygningsdele Overflade bygningsdele VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg Inventar I øvrigt Garager, carporte, redskabskure, belægninger til grunden, fritidshuse mv. Tabel 1.3 Definition af produktområder, inspireret af hjemmesiden: drevet af Byggecentrum Byggevareforhandlere Byggevareforhandlere udgøres hovedsageligt af trælasthandler og byggemarkeder. Med udgangspunkt i statistisk materiale fra Danmarks Statistik defineres denne leverandørgruppe, som værende i branchegruppe 5, Handel, Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Specifikt er der tale om den del af branchen som vedrører engros med træ og byggematerialer mv Byggevareproducenter Byggevareproducenter omfatter flere forskellige industrielle delbrancher, som anført nedenfor: Udvinding af grus, ler og sten. Træindustri. Side 14 Udgivet d

17 Paper 2 - Den danske byggebranche Gummi- og plastindustri. Glas- og keramisk industri. Tegl-, cement- og betonindustri mv. Fremstilling af metal. Fremstilling af byggematerialer af metal. Møbelindustri. I henhold til Danmarks Statistik er der tale om dele af branchegruppe 1, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, og branchegruppe 2, industri Registrerede enheder, omsætning og størrelse På baggrund af Danmarks Statistik er antallet af registrerede enheder, deres omsætning og størrelse angivet i Tabel 1.4. [9] Delbranche Registreringsenheder Indenlandsk omsætning (mio. kr.) Enh. fordelt efter firmastørrelser (%)* 0-9 Byggevareforhandlere (+) Engros med træ og byggematerialer mv ,81 8,47 1,07 0,65 Byggevareproducenter Udvinding af grus, ler, sten og salt mv. Træindustri Gummi- og plastindustri Glas- og keramisk industri Tegl-, cement- og betonindustri mv. Fremstilling af metal Fremstilling af byggematerialer i metal Møbelindustri ,8 1,7 1, ,5 21,8 4,4 6, ,7 9,9 2 2,4 79,5 14,9 2, ,4 10,9 2,1 1,6 Tabel 1.4 Antal producenter/forhandlere, deres omsætning og størrelser. * angiver at tallene er beregnet ud fra en grovere brancheopdeling, hvor flere ensartede delbrancher er samlet i en samlet branchebetegnelse. [9.b] [9.c] [9.d] Byggevareproduktionen/-engroshandel indenfor de enkelte delbrancher vurderes kun at antage en begrænset del af den egentlig produktion/engroshandel i delbranchen. De omtalte producenter leverer således produkter til øvrige brancher ud over byggevarebranchen. Det statistiske materiale i Tabel 1.4 tager ikke højde for dette. Hvorfor de anførte antal registrerede virksomheder, deres Udgivet d Side 15

18 omsætning og firmastørrelser er generelt for delbrancherne. Dette giver således ikke et reelt billede af byggevareproducenterne/-forhandlerne. Antallet af virksomheder giver dog et overblik over potentielle producenter/forhandlere indenfor brancherne. Ligeledes vurderes de procentvise firmastørrelser at være anvendelige, selv om disse tal ligeledes er generelle for hele den pågældende delbranche. Omsætningen der imod kan ikke umiddelbart relateres til byggevareproduktionen, da det umiddelbart må antages at omsætningen i nogen grad er knyttet til produktion, som ikke kan relateres til byggebranchen. Kendetegnende for brancherne i Tabel 1.4, hvor byggevareproducenter og -forhandlere indgår er, at der er tale om virksomheder med forholdsvis få fastansatte. Denne tendens er mest synlig for byggevareforhandlerne. Dette grunder øjensynligt i, at der her ikke foregår en egentlig produktion. Men der er i stedet tale om engrossalg og distribution. Et andet kendetegn for delbrancherne er, at der er mange registreringsenheder. På baggrund heraf er det dog ikke muligt at konkluderer, at der reelt er tale om mange leverandører til netop byggebranchen da disse producenter også leverer til andre brancher. Specielt for byggevareleverancer kan det også nævnes at den geografiske beliggenhed af leverandørerne har stor betydning, da byggevarerne ofte sætter fysiske begrænsninger for hvad der er hensigtsmæssigt at fragte over større afstande. Hvad angår leverancer af bl.a. vådbeton er det ligeledes den geografiske beliggenhed der har betydning for hvilken leverandør der vælges, af hensyn til betonens konsistens ved aflevering. Endvidere er det kendetegnende at byggevareforhandlerne servicerer alle produktområder, iht. Tabel 1.5. Produktområder Bygningsbasis Primære bygningsdele Kompletterende bygningsdele Overflade bygningsdele Delbranche Byggevareforhandlere Engros med træ og byggematerialer mv.!!!!!!!! Byggevareproducenter Udvinding af grus, ler, sten og salt mv.!!!! Træindustri!!!! Gummi- og plastindustri!!!!!!! Glas- og keramisk industri!!!! Tegl-, cement- og betonindustri mv.!!!!! Fremstilling af metal!!!!!! Fremstilling af byggematerialer i metal!!!!!! VVS-anlæg El- og mekaniske anlæg Møbelindustri!! Tabel 1.5 Matrixskema som beskriver, hvilke produktområder der leveres til fra delbrancherne. De opstillede leverancer i Tabel 1.5 tager udgangspunkt i traditionelle byggeprojekter. Sammenholdt hermed er der ikke taget hensyn til indbyrdes leverancer såsom leverancer fra træindustrien til møbelindustrien. Der er således primært fokuseret på leveranceleddet direkte til byggebranchen. Af den grund er byggevareforhandlerne medtaget på ligefod med producenterne. Byggevareforhandlere kan dog i almindelighed opfattes som leddet mellem producenter og de udførende i byggeprojekterne. I mange tilfælde er der mellem byggevareforhandlerne og byggevareproducenterne etableret strategiske samarbejdsaftaler. Forstået ved at byggevareproducenterne søger at få Inventar I øvrigt Side 16 Udgivet d

19 Paper 2 - Den danske byggebranche etableret et integreret samarbejde med byggevareforhandlerne, som i disse tilfælde betragtes som distributionskanal for den pågældende producent. Traditionelt foregår store dele af leverancerne direkte ab lager fra producenter, specielt hvis der er tale om store mængder. Aftagerne, håndværksvirksomhederne og entreprenørerne, har således, hvad angår langt de fleste leverancer, muligheden for at få leveret udenom byggevareforhandlerne. Dette aspekt virker fremmende på konkurrencen på markedet, da der ikke udpræget er tale om differentierede produkter eller prisforskelle. I højere grad er der tale om konkurrence på kundeservice mv. Det statiske materiale kan dog ikke underbygge en vurdering af om der inden for visse produktområder er tale om differentierede produkter, store prisforskelle eller monopoler. Det vurderes således, at byggevareforhandlerne står svagt i forhold til aftagerne, idet byggevareforhandlerne primært er afhængige af leverancer til byggebranchen. Omvendt er byggebranchen ligeledes meget afhængig af leverancerne, da arbejdet i denne branche har megen karakter af montagearbejde af leverede råvarer, halvfabrikata og færdige produkter. Forskellen er bare den, at aftagerne i byggebranchen, som tidligere nævnt, har muligheden for at ordre direkte til producenten. Byggebranchens afhængighed af leverancerne grunder til dels i byggebranchens historie, hvor tendensen er at de enkelte byggekomponenter industrialiseres, frem for at blive produceret insitu. Leverandører til byggebranchen skal ofte være indstillet på, at de skal levere uden megen varsel. Dette grunder i, at der traditionelt, i dele af branchen, ikke fokuseres på planlægningen af leverancer pga. de mange uforudsigelige variable i byggebranchen såsom vejrlig mv. Dette har resulteret i, at det statistisk set er op mod 80% af samtlige ekspeditioner hos grossisten, der er ordret efter kl til levering næste morgen [Side 26, 11]. Dette kræver i mange tilfælde, at leverandørerne skal være indstillet på, at deres virksomhed skal kunne klare begge opgaver med hensyn til produktions- og lagerkapacitet. I en fornuftig planlægningssituation får leverandøren en bestilling vedr. leverance til et byggeprojekt, med et leveringstidspunkt inden for en given periode. Senere får leverandøren så nærmere oplysninger om leveringstidspunktet. Dette giver leverandøren mulighed for at planlægge produktionen. På det seneste er der opstået en ny type af leverandører, der ud over at levere materialer også selv udfører håndværket (det gælder eksempelvis montering af diverse præfabrikerede betonelementer). I nogle af disse tilfælde kræver dette, at leverandøren også er med i projekteringen. Leverandører der er projekterende og udførende kan dog ikke betegnes som værende almindeligt i byggebranchen. Men der er tendens til erkendelse af, at det oftest er leverandørerne, der har den største viden om deres produkter og monteringen heraf. Det formodes ligeledes, at leverandørerne har en interesse i at sidde med ved projekteringen, hvor de kan anbefale det bedste produkt og samtidig være med til at planlægge levering og udførelse. I fremtiden kan det forventes, at hvis der generelt skal ske en effektivisering af levering af materialer, så skal der fokuseres på en bedre planlægning. Unødvendigt mange hasteordrer betyder, at producenter og leverandører kun i ringe grad har mulighed for at effektivisere. Den manglende planlægning har ligeledes en afsmittende virkning opad i kæden. 1.5 De primære aktører i byggebranchen I dette afsnit redegøres for de etablerede aktører i byggebranchen, entreprenørerne og rådgiverne, iht. definitionen i starten af paperet. Entreprenørerne og rådgiverne beskrives, og der opstilles hvilke aktører, der er dominerende på markedet. Endvidere redegøres generelt for antallet af virksomheder, deres omsætning og størrelse mv. På baggrund heraf beskrives markedet/branchen med Udgivet d Side 17

20 inspiration fra Porters Five Forces. Porter har opstillet følgende aspekter, som er relevante i forbindelse med beskrivelse af forholdet mellem de etablerede virksomheder på markedet: Mange ligestillede konkurrenter giver stor sandsynlighed for individualister, som forsøger at profilere sig ved nicheproduktioner mv. Et marked med langsom vækst kan betyde øget konkurrence fordi virksomhederne ønsker at ekspandere. Er markedet forbundet med høje faste/lagerudgifter? Evt. er der store omkostninger forbundet med at opbevare produktet, hvilket har indflydelse på produktets pris. Manglende produktdifferentiation eller svingende omkostninger kan betyde stor konkurrence udelukkende på pris og service. En midlertidig kapacitetsforøgelse krævende store omkostninger kan på sigt medføre kronisk kapacitetsoverskud. Divergerende konkurrenter giver en speciel konkurrence, da det er svært at forudse konkurrentens træk. Prioritering af strategiske mærkesager med profitofring til følge. Store exit -barrierer. En del af de anførte aspekter kræver en nærmere analyse af markedet/branchen for at kunne nå frem til underbyggede konklusioner. I denne beskrivelse anvendes aspekterne således som inspiration Entreprenører Entreprenører omfatter et bredt spektrum af branchens udførende virksomheder. I den ene ende af skalaen figurerer håndværksvirksomhederne (murer, tømrer, VVS osv.), som er kendetegnet ved at varetage et enkelt fagområde. Disse entreprenører benævnes derfor efterfølgende som fagentreprenører. I den anden ende af skalaen figurerer hoved- og totalentreprenørerne, som er større entreprenørvirksomheder der varetager flere fagområder. Denne gruppe af entreprenører benævnes efterfølgende som entreprenører. Entreprenøren fungerer ofte som projektleder og er således en af bygherrens rådgivere. Arbejdet indenfor de fagområder hvor entreprenørerne ikke har ekspertise, købes hos fagentreprenørerne. De 8 største entreprenører i Danmark er angivet i Tabel 1.6. Entreprenører Årstal Omsætning (mill. kr.) Resultat (mill. kr.) Antal medarbejdere 1 NCC Rasmussen & Schiøtz A/S *) Højgaard & Schultz a/s Skanska Jensen A/S Monberg & Thorsen A/S Per Aarsleff A/S 1997/ E. Pihl & Søn A/S 1997/ H. Hoffmann & Sønner a/s Superfos Construction a/s *) I alt (8 største) Tabel 1.6 Oversigt over de største entreprenører i Danmark udarbejdet af Finn Bo Frandsen, Danske Entreprenører, d *) Pr. 17. februar er Superfos Construction og NCC Rasmussen og Schiøtz fusioneret til NCC Danmark. Det samlede resultat for de anførte virksomheder udgør ca. 2,8% af den samlede omsætning. Side 18 Udgivet d

21 Paper 2 - Den danske byggebranche Rådgivere Rådgiverne er de aktører, der kan bidrage med rådgivning i forbindelse med alle byggeprojektets faser. Der er således tale om rådgivning til bygherren og entreprenørerne. De forskellige typer af rådgivere beskrives efterfølgende, i form af: Økonomisk rådgivning. Juridisk rådgivning. Teknisk rådgivning. Økonomisk rådgivning Økonomen figurerer primært som bygherrens økonomiske rådgiver, i form af repræsentanter fra banker, kreditforeninger og/eller andre finansieringsselskaber. Økonomen vil således ofte være med i byggeprojektets opstartsfase, hvor denne sammen med bygherren vurderer mulighederne for finansiering af byggeriet. Senere i projektet, når projektmaterialet er tilstrækkelig konkretiseret, kan omfanget og lånebetingelser specificeres. Økonomen kan således rådgive bygherren i, hvad der er økonomisk muligt med hensyn til omfang og risiko. Juridisk rådgivning Den juridiske rådgiver er ofte bygherrens advokat [Side 6, 5]. Med alle byggeriets risikomomenter er den juridiske rådgivning meget vigtig, da byggerier til tider forløber uden problemer, resulterende i tvister og voldgiftssager. Forebyggende er det derfor vigtigt at få afklaret de juridiske forhold vedrørende ansvar og risiko i byggeprojektet i forbindelse med udarbejdelse af entrepriseaftaler med de øvrige rådgivere, entreprenører og evt. leverandører. Der ligger også en opgave i at bidrage til hurtig og korrekt indgriben mens byggeprojektet forløber og ligeledes ved fejl og mangler efter at byggeriet er afleveret. Hvilket kan have stor økonomisk værdi for bygherren. Teknisk rådgivning Denne store gruppe af tekniske rådgivere består af ingeniører, arkitekter, landinspektører og andre lignende tekniske specialister. Inden valg af byggegrund foretages der eksempelvis nogle geotekniske forundersøgelser i form af boreprøver mv. af hensyn til funderingsforholdene. Under projekteringen foretages der ofte opmålinger af landinspektøren og ingeniørerne foretager de nødvendige statik- og styrkemæssige beregninger samt dimensionering af diverse installationer. De statikog styrkemæssige beregninger kan endvidere forløbe sideløbende med det egentlige byggeri. Ingeniørens rolle i et byggeri er således primært af rådgivende karakter, dvs. beregninger og vurderinger indenfor et specialistområde. Arkitekten har rollen som den kreative og æstetiske rådgiver, der skal skabe et spændende og samtidig funktionelt byggeri. Dels er arkitekten tidligt inde i processen, som den part der skal realisere bygherrens ideer og dels skal arkitekten løbende gennem projektet kommunikere disse ideer videre til de øvrige aktører i byggeriet. I tilfælde hvor de rådgivende ingeniører har det nødvendige erfaringsgrundlag, kan de rådgivende også varetage projektstyringen og er således bygherrens nærmeste samarbejdspartner. Det er således de rådgivende ingeniører, der har den største rådgivende rolle i byggeprojekterne. De 10 største rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark er angivet i Tabel 1.7. Udgivet d Side 19