Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING. Årsberetning Klinik og forskning hånd i hånd

Transkript

1 Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING Årsberetning Klinik og forskning hånd i hånd

2 - 1 - INDHOLD Forord.2 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark 4 Igangværende ph.d. projekter. 6 Øvrige igangværende forskningsprojekter..22 Formidling af forskning 40 Eksterne bevillinger...50

3 - 2 - FORORD ---- Den psykiatriske forskning i Region Syddanmark er oppe i gear. Fokus skal nu være øget kvalitet, samarbejde på tværs af specialerne og stærke internationale netværk I 2011 NÅEDE VI op på 13 nuværende og 6 kommende ph.d.-studerende indenfor området - og én forsvarede sin ph.d. Der blev i 2011 uddelt kr. fra Psykiatriens Forskningsfond til i alt 26 forskellige studier. Den måske vigtigste nyskabelse er vores forskerskole i neurovidenskab, et samarbejde mellem forskningsenhederne i Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri, Neurologi, Neurokirurgi og Institut for Molekylær Medicin. Forskerskolen skal give de ph.d.- studerende et større fagligt fællesskab og bygge bro mellem specialerne. Den større masse styrker identiteten for de ph.d.- studerende, som kan mødes udveksle og befrugte hinandens projekter. I juni 2011 arrangerede vi den første sommerskole med 37 deltagere og et spændende program. Moderator var professor William R. Miller fra University of New Mexico. De første ph.d.-kurser om psykometri og translationel forskning kom på tegnebrættet til afvikling i Aktuelt planlægges der sommerskole i juni 2012 med deltagere fra alle ovenstående forskningsområder. Sommerskolen bliver med deltagelse af international gæsteprofessor James Leckmann, Yale Universitet i Conneticut som moderator. Leckmann tiltræder sin funktion i forbindelse med sommerskolen. Han er en højt estimeret forsker indenfor børne- og ungdomspsykiatrien internationalt. Nu skal den psykiatriske forskning i regionen konsolidere sig, og fokus skal være øget kvalitet, samarbejdsprojekter på tværs af specialerne og stærkere netværk med udenlandske forskergrupper, blandt andet via tilknytning af gæsteprofessorer. Et vigtigt element i den psykiatriske forskningsstrategi er, at forskning og dagligdagens kliniske virkelighed går hånd i hånd og inspirerer hinanden. Målet er, at forskningen skal bidrage til, at de psykisk syge patienter får optimal evidensbaseret udredning og behandling. Forskningsresultaterne, som inddrages i optimeringen af behandlingsforløbet, skaber nytte for den enkelte patient og hele samfundet. Det er en glæde på de følgende sider at kunne præsentere de mange aktive forskere, deres samarbejdspartnere samt den brede vifte af projekter, som nu tegner sig på vores hospital. Bent Nielsen Professor i psykiatri Niels Bilenberg Professor i børne- og ungdomspsykiatri

4 - 3 - Forretningsudvalg i Strategirådet for Psykiatrisk Forskning Niels Bilenberg Bent Nielsen Ewa Lizis-Younes Professor i børne- og Forskningsprofessor i Cand.mag./ exam.oecon. ungdomspsykiatri psykiatri netværkskoordinator Sekretærer ved Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Sekretærer ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Susanne Gravegård Marlene Petersen Bente Anthony Tina Ravn forskningssekretær forskningsekretær, forskningssekretær forskningssekretær korrespondent

5 - 4 - Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark ---- Forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark er knyttet op om fire voksen- psykiatriske og tre børne- og ungdoms psykiatriske hovedfunktionsområder. HVERT OMRÅDE har tilknyttet en forskningskoordinator, der udover at varetage egne forskningsaktiviteter skal have fokus på den faglige udvikling og støtte forskningsaktiviteter. Ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Almenpsykiatrisk Afdeling i Odense er der to etablerede forskningsenheder. Her varetages forskningskoordineringen af forskningslederne, professor Bent Nielsen og professor Niels Bilenberg. Den psykiatriske forskningsorganisation forudsætter et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, herunder Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Samarbejdet sikrer, at psykiatrisygehusets forskere har let adgang til faciliteter samt service- og støttefunktioner, som er nødvendige for forskning. En vigtig del af den psykiatriske forskningsstruktur er Strategiråd for Psykiatrisk Forskning, hvis medlemmer består af: psykiatridirektøren, forskningslederne fra de to forskningsenheder i Odense, forskningskoordinatorer, institutledere fra Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning og netværkskoordinatoren. Strategirådets hovedopgave er at forestå den overordnede strategiske planlægning og koordinering af den psykiatriske forskning i Region Syddanmark. Det er også strategirådets opgave at forvalte Psykiatriens Forskningsfond, som med to årlige fondsuddelinger støtter udviklingen af forskning i Psykiatrien i Region Syddanmark. Netværkssekretariat understøtter strategirådet og forskningsfonden ved at udføre administrativ- og sekretariatsfunktion. Desuden er netværkssekretariatets funktion at synliggøre, sammenkæde og videreudvikle forskningen ved bl.a. at sikre synergi mellem forskningskoordinatorerne og yde bistand i forhold til ekstern finansiering af forskningsprojekter.

6 - 5 - Syddansk Strategiråd for Psykiatrisk Forskning Aida Husejinovic Bikic Allan Hvolby Anders Meinert Petersen Bent Nielsen Psykolog, ph.d. stud., Afdelingslæge, ph.d., Lægefaglig direktør Professor, ph.d., næstforskningskoordinator forskningskoordinator Psykiatrien i RSD formand for Strategirådet Connie Thurøe Nielsen Elsebeth Stenager Frederik Alkier Gildberg Kim Brixen Overlæge, ph.d., Overlæge, forskningslektor, Cand. cur., ph.d. stud., Professor, ph.d., forskningskoordinator forskningskoordinator forskningskoordinator institutleder KI Kirsten Ohm Kyvik Professor, ph.d., institutleder IRS Niels Bilenberg Professor, ph.d., formand for Strategirådet

7 - 6 - IGANGVÆRENDE PH.D.- PROJEKTER

8 - 7 - ET PILOT-STUDIE TIL ET PH.D. PROJEKT En undersøgelse af effekten af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner samt symptomer hos unge med ADHD Aida Bikic Forskningskoordinator, psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Kolding og Augustenborg Vejledere - Søren Dalsgaard, lektor, afdelingslæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Niels Bilenberg, overlæge, professor, ph.d. Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - Torben Østergaard Christensen, ph.d., cand.psych., specialist i psykopatologi, Århus Universitetshospital, Risskov. ADHD er en af de mest prævalente psykiatriske tilstande og omfatter vanskeligheder med opmærksomhed og korttidshukommelse samt symptomer som impulsivitet og hyperaktivitet. Undersøgelser har vist, at mange medicinerede ADHD - patienter fortsat har problemer med kognitive funktioner, bl.a. opmærksomhed og hukommelse. Desuden virker medicin ikke for cirka % af patienterne, og effekten af medicinen er usikker på lang sigt. Derfor er det nødvendigt med udforskning af supplerende og alternative behandlingsformer. Omfattende litteratur viser, at bl.a. opmærksomhed og hukommelse er stærkt relateret til evnen at klare sig i hverdagen, samt at træning via et særligt computerprogram kan forbedre disse funktioner. Denne type træning er et relativt nyt område indenfor ADHD, og der findes få kontrollerede undersøgelser med børn og ingen med unge. De unge er en oplagt målgruppe, da de ofte fravælger medicin, samtidig med at de er ved at vokse sig fra pædagogiske tiltag. Materiale / metode Forskningsprojektet gennemføres på Augustenborg Sygehus i løbet af efteråret Forsøgsdeltagere er 18 unge mellem 14 og 17 år med en ADHD-diagnose, som fordeles i en behandlings- og en kontrolgruppe. Behandlingen foregår hjemme og omfatter anvendelsen af et særligt computerprogram: ½ time om dagen, 5 gange om ugen i 8 uger. Behandlingsgruppen sammenlignes med en placebogruppe, der spiller et computerspil i lige så lang tid. Effekten af interventionen vil blive målt 2 gange hhv. før og efter deltagelse. Målingen foretages med kognitivt testbatteri CANTAB, ADHD-RS symptomspørgeskema og et motivationsskema. et med dette projekt var at afprøve og tilpasse et nyt computerprogram, Happy Neuron Pro, som har vist en god effekt på skizofrenipatienter, på en ung ADHD population. Endvidere var formålet at undersøge programmets anvendelighed samt patienternes motivation til at bruge programmet. Effekten af opmærksomhedsog arbejdshukommelses-træning på kognitive mål og symptombelastning blev undersøgt. Succeskriterier Forskel mellem behandlings- og kontrolgruppe på de kognitive og/ eller adfærdsmæssige parametre Perspektiver Resultater skal bruges til at undersøge effektstørrelsen med henblik på at afgøre, hvor stor en population der kræves i den efterfølgende, store undersøgelse. Projektet kan udvide vores viden om effekten af computerbaseret træning, øge den grundlæggende forståelse af ADHD og på sigt føre til flere behandlingsmuligheder.

9 - 8 - PH.D. - PROJEKT Effekt af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner, symptomer og funktionelt udfald hos drug - naïve børn med ADHD Aida Bikic Forskningskoordinator, psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Kolding og Augustenborg Hovedvejleder - Søren Dalsgaard, lektor, afdelingslæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Medvejledere - Torben Østergaard Christensen, ph.d., cand.psych., specialist i psykopatologi, Århus Universitetshospital, Risskov. - James Leckman, MD, Harris Professor of Child Psychiatry, The Child Study Center, Yale School of Medicine, USA ADHD er en af de mest prævalente psykiatriske tilstande. Undersøgelser har vist, at mange medicinerede ADHD - patienter fortsat har problemer med opmærksomhed og hukommelse. Desuden virker medicin ikke for cirka % af patienterne, og effekten af medicinen er usikker på lang sigt. Omfattende litteratur viser, at blandt andet opmærksomhed og hukommelse er stærkt relateret til evnen at klare sig i hverdagen, samt at træning via et særligt computerprogram kan forbedre disse funktioner. Denne type træning er et relativt nyt område indenfor ADHD, og der findes meget få kontrollerede undersøgelser med børn. Træning med børn er særlig vigtig, da deres hjerne er mere plastisk og antages at profitere mere af målrettet træning end voksne. Muligvis kan træningen hjælpe til at normalisere ADHD -børns neurologiske udvikling. At sammenligne effekten af computerprogrammet C8 med placebokontrol behandling hos nydiagnosticerede drug-naïve børn med ADHD på specifikke kognitive funktioner, symptombilledet og funktions niveauet. Endvidere om effekten er vedvarende 3 og 6 måneder efter træning. Derudover belyses, om yngre børn profiterer mere af træningen end ældre børn. Metode I et dobbelt blindet design fordeles 86 ADHD - patienter mellem 6-12 år i en behandlingsog en placebo-kontrolgruppe. Behandlingsgruppen deltager i et computerprogram med fokus på træning af forskellige kognitive funktioner. Træning foregår hjemme ca. ½ time om dagen 5 gange om ugen i 12 uger for begge grupper. Deltagere bliver vurderet på eksterne kognitive - (CANTAB) og adfærds mål før og efter træning samt 12 og 24 uger efter endt træning. Succeskriterier Forskel mellem behandlings- og kontrolgruppe på de kognitive og/ eller adfærdsmæssige parametre. Perspektiv Det er nødvendigt med udforskning af alternative og supplerende behandlings former til ADHD, som er en af de mest prævalente psykiatriske tilstande i Børne- og Ungdoms -psykiatrien. Herværende projekt vil uddybe og validere den eksisterende viden samt bidrage med ny viden omkring behandlingen af kognitive dysfunktioner og ADHD symptomer hos børn. Kognitiv træning er enestående ved at have potentialet til at mindske kognitive dysfunktioner og symptomer. Det bliver en ny behandlingsmulighed, som kan fremme en mere normal neural udvikling hos unge børn med ADHD. Resultaterne af dette projekt vil give nyttig viden, om computertræning skal sættes ind i en yngre alder for at have en større effekt. Behandling af kognitive dysfunktioner er særlig betydningsfuld, da forskning i andre psykiatriske populationer har påvist en tæt sammenhæng mellem kognitive funktioner og evnen til at klare hverdagen.

10 - 9 - PH.D. - PROJEKT Cannabinoid 1 receptor agonist behandling hos patienter med svær, kronisk anorexia nervosa Alin Andries Læge, ph.d. - studerende, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Vejledere - René Klinkby Støving, klinisk lektor, Endokrinologisk Afdeling M, OUH - Kim Brixen, professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Kirsten Hørder, overlæge, Det Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Blandt spiseforstyrrelser har anorexia nervosa (AN) den mest reserverede prognose. Mellem 20 til 50 % af patienterne har et kronisk, både somatisk og psykisk invaliderende forløb, og dødeligheden er den højeste blandt alle psykiatriske sygdomme og blandt sygdomme hos unge. I dag findes der ikke en enkeltstående effektiv behandling af anoreksi, og derfor er der stadig behov for forskning på dette område. Tidligere studier tyder på, at endocannabinoiderne har en vægtøgendeeffekt hos patienter med anoreksi af forskellige årsager (f. eks. AIDS eller kræft sygdom). Der savnes dog tilstrækkelige undersøgelser, som netop fokuserer på patienter med nervøs spisevægring. Forsøget har som formål at undersøge effekten af Marinol (dronabinol, en endocannabinoid agonist) på vægt (som primær endepunkt), tvangstanker, appetit og hormonale forstyrrelser hos patienter med kronisk anoreksi. Metode Projektet er en randomiseret, cross-over, dobbelt blindet, placebo kontrolleret undersøgelse. N = 24 kvinder med svær, kronisk AN (over 5 år), fulgt i Center for Spiseforstyrrelser ved OUH. Intervention: dronabinol (Marinol ) / placebo, 2,5 mg x2 dagligt i 4 uger med wash-out periode på 4 uger. Succeskriterier Primært: vægtændringer under behandling med dronabinol i forhold til behandling med placebo Sekunderet: - ændringer i appetit-relaterede hormoner (leptin, adiponectin, ghrelin, osv.) -ændringer i Eating Disorder Inventory (EDI- 2) - ændringer i niveauet af fysisk aktivitet Perspektiver Vores resultater tyder på, at dronabinol behandlingen hos patienter med svær, kronisk AN er sikkert, vel tolereret og medfører en lille, men signinfikant effekt på vægten. Resultaterne af dette kontrollerede behandlingsstudie er således forsigtig lovende, men der er behov for at undersøge effekten i et længevarende forløb og for en nærmere udforskning af de underliggende.

11 PH.D. - PROJEKT Diagnostisk udredning af patienter i komplekse forløb i specialiserede enheder Camilla Blach Rossen Cand.cur., ph.d. - studerende, Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Hovedvejleder - Elsebeth Stenager, overlæge, ph.d., forskningslektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion at de bliver diagnosticeret. et med dette ph.d. - projekt er at udvikle viden om, hvordan patienter i komplicerede forløb, der præsenterer diffuse symptomer, udredes diagnostisk i specialiserede kliniske enheder. Der fokuseres på, hvordan den diagnostiske proces foregår med fokus på såvel patienternes, de sundhedsprofessionelles og det organisatoriske perspektiv gennem hele det diagnostisk forløb. Metode Projektet planlægges som et Grounded Theory Studie i to specialiserede enheder: Sydjysk Skleroseklinik og et psykiatrisk udredningsteam i Odense (URT). Data vil blive genereret ud fra fire forskellige dataindsamlingsmetoder: 1) deltagerobservation og etnografiske interview med sundhedsprofessionelle og patienter (10 fra hver enhed). 2) Individuelle tematisk strukturerede interview med patienter og sundhedsprofessionelle. 3) Indsamling af tekstmateriale.4) Lydoptagelser af konsultationer mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Medvejledere - Egon Stenager, centerleder, klinikchef, lektor, Sydjysk Skleroseklinik, Sygehus Sønderjylland - Bent Nielsen, klinisk professor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion og Klinisk Institut og formål Udviklingen i sundhedssystemet går i stigende grad mod specialiserede behandlingsenheder, der tilbyder standardiserede pakkeforløb. De forskellige specialiserede enheder arbejder ikke som en koordineret enhed, hvilket betyder, at patienter i forløbet gennem systemet kan møde mange forskellige sundhedsprofessionelle og have oplevelsen af et fragmenteret forløb. Patienter med komplekse og diffuse symptomer kan være svære at kategorisere og udrede diagnostisk, hvilket kan vanskeliggøres yderligere, når sundhedsfaglig ekspertise er opdelt i standardiserede forløb i specialiserede enheder. Denne gruppe patienter kan have mange kontakter til sundhedssystemet, uden

12 PH.D. - PROJEKT Centrale kognitive forstyrrelser hos normalt begavede børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser Cathriona Cantio Psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Vejledere - Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Jens Richardt Jepsen, ph.d., Center for Skizofreniforskning, Glostrup - Sarah White, ph.d., Institute of Cognitive Neuroscience, University College London Autisme spektrum forstyrrelser (ASD) defineres af tre symptomområder: Forstyrret gensidigt socialt samspil, forstyrret kommunikation og begrænsede, repetetive og stereotype mønstre i adfærd og tænkning. De tre symptomområder er også kendt som den autistiske triade. Adskillige studier har fundet, at forstyrrelser af tre kognitive funktioner er centrale for ASD: 1) Theory of Mind, evnen til at forstå og tillægge andre og én selv mentale tilstande, 2) Central kohærens, evnen til at skabe sammenhæng i detaljer, og 3) Eksekutive funktioner, evnen til bl.a. at planlægge og problemløse. Isolerede forstyrrelser i én af de kognitive funktioner kan ikke alene forklare ASD symptomtriaden. og Metode Ph.d.-projektet har til hensigt at undersøge disse kognitive modeller for ASD, ved hjælp af et særligt neuropsykologisk testbatteri bestående af forskellige tests inden for alle tre funktionsområder. Dette giver mulighed for at undersøge, om ASD er karakteriseret ved bestemte mønstre i de kognitive forstyrrelser, om der udskilles subgrupper afhængigt af, hvilke kognitive funktioner, der er forstyrret, samt om der er sammenhæng mellem de centrale kognitive forstyrrelser og karakteristiske ASD symptombilleder. Der er inkluderet 40 børn med ASD og 40 raske kontroller uden psykiske lidelser (alle 8-12 år). Børnene i ASD-gruppen er, foruden det neuropsykologiske batteri, blevet testet med ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule), ADI-R (Autism Diagnostic Interview) og K-SADS (Kiddie-Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia). Resultater/Diskussion ASD-gruppen har i sammenligning med kontrolgruppen signifikant større grad af forstyrrelser indenfor både Theory of Mind og de eksekutive funktioner, men ikke inden for central kohærens. Der blev kun fundet et enkelt barn i ASD-gruppen med forstyrrelser indenfor alle tre kognitive funktioner, mens størstedelen af ASD-gruppen viste forstyrrelser indenfor ét eller to af de kognitive funktioner. Fem børn i ASD-gruppen havde ikke forstyrrelser indenfor nogle af de tre kognitive funktioner. Samlet tegner der sig et billede af, at Theory of Mind er den funktion, der oftest er forstyrret hos børn med ASD (65%). Det har ikke været muligt at finde sammenhænge mellem de centrale kognitive forstyrrelser og symptomerne, der indgår i den autistiske triade. Konklusion/Perspektiver Der findes således kognitive vanskeligheder indenfor ASD. Billedet er dog ikke entydigt, og resultaterne viser en stor heterogenitet indenfor ASD-gruppen. Theory of Mind, der tilsyneladende er den mest forstyrrede kognitive funktion indenfor ASD-gruppen, er derfor interessant at undersøge nærmere i de videre dele af projektet.

13 PH.D. - PROJEKT Risikofaktorer og konsekvenser af børn og unges selvmordsforsøg et dansk registerbaseret Erik Christiansen Cand.scient.oecon., ph.d. - studerende, Børne- og Ungdoms- psykiatri, Universitetsfunktion, Odense Autisme spektrum forstyrrelser (ASD) defineres af tre symptomområder Hovedvejleder - Elsebeth Stenager, overlæge, ph.d., forskningslektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere - Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Esben Agerbo, Dr.med.sc., Center for Registerforskning Selvmord er i Danmark den fjerde hyppigste dødsårsag blandt unge mellem 15 og 19 år (data fra dødsårsagsregistret, Sundheds - styrelsen). Selvmordsraten er størst for drenge og stigende med alderen. Selvmordsforsøg er blandt de største risikofaktorer for selvmord, og dødeligheden er forhøjet i gruppen af folk, som har haft et selvmordsforsøg. Selvmordsadfærd er højt korreleret med psykisk sygdom og kan være et udtryk fra den bagvedliggende lidelse eller for personens belastningsgrad. Danske registerdata har været anvendt til at belyse risikofaktorer for selvmord, men registerdataene har i væsentligt mindre omfang været anvendt til at analysere selvmordsforsøg, grundet metodiske udfordringer. Studiets overordnede formål er at analysere risikofaktorer for selvmordsforsøg for børn og unge (født: ), ved brug af danske registerdata. Studiets har fire delformål og hypoteserne kan formuleres som følgende: Delstudie 1. Incidensrater og risikofaktorer for selvmordsforsøg Børn og unge med selvmordsforsøg har været udsat for sociale og sundhedsmæssige risikofaktorer (egne eller forældrenes belastninger). Der er dose-response sammenhæng mellem antal af risikofaktorer og risikoen for selvmordsforsøg. Delstudie 2. Psykisk sygdom som risikofaktor for selvmordsforsøg Børn og unge er i forhøjet risiko for selvmordsforsøg i forbindelse med kontakt til psykiatrisk behandling. Børn og unge med selvmordsforsøg har flere kontakter til psykiatriske afdelinger, kortere varighed af kontakterne, flere forskellige diagnoser, og de forbruger flere forskellige former for psykofarmaka, før deres første selvmordsforsøg set i forhold til andre børn og unge. Delstudie 3. Socioøkonomiske konsekvenser af selvmordsforsøg Børn og unge med selvmordsforsøg opnår lavere uddannelsesniveau set i forhold til andre børn med og uden psykopatologi. Beskyttelses- og belastningsfaktorer henholdsvis sænker og øger den statistiske sandsynlighed for, at individet opnår lavere uddannelsesniveau. Belastnings- og beskyttelsesfaktorer skal søges blandt sociale og sundhedsmæssige faktorer. Litteraturstudie Review af litteraturen mht. risikofaktorer for selvmordsadfærd blandt børn og unge med særlig fokus på studiernes metodiske kvalitet. Metode og materiale Studiets materiale består af en omfattende registerdatabase, som er et udtræk fra flere

14 forskellige forsknings og administrative registre. Databasen tager udgangspunkt i et komplet udtræk af samtlige børn og unge, som er født i perioden 1983 til Linket til deres forældre (biologiske og juridiske) og søskende er skabt, og disse individer er inkluderet i populationen. Den totale population består af ca. 1,2 mil. levende eller døde individer. Hypoteserne for delstudie 1 og delstudie 2 testes i et nested case-control studiedesign. Sammenhænget mellem den afhængige variabel og de uafhængige variable analyseres i en betinget logistisk regressionsmodel, og hertil anvendes SAS. Hypoteserne for delstudie 3 bliver testet i et overlevelsesstudiedesign, hvor individer kan censureres ud af kohorten på et givent tidspunkt. Hertil bruges Cox-regression, og data analyseres ved brug af SAS. Succeskriterier At studiet resulterer i 4 internationale publikationer i anerkendte tidsskrifter, samt at den nye viden formidles og anvendes til behandlingsinstitutioner. Perspektiver Studiet vil komme med ny viden inden for forekomsten af selvmordsforsøg blandt børn og unge i Danmark, belastningsfaktorer og risikovurdering samt dokumentere prognoserne mht. erhverv og uddannelse for unge, som har foretaget et selvmordsforsøg. I kraft af studiets tætte kontakt til psykiatrien vil resultaterne implementeres og formidles til behandlingsinstitutioner samt den sociale sektor. Overordnet set vil studiet generere ny viden om unge med selvmordsforsøg inden for psykiatri, beskyttelses- og belastningsfaktorer samt uddannelsesprognoser. PH.D. - PROJEKT Reconstructing normality: Characteristics of staff interactions with forensic mental health inpatients Frederik Alkier Gildberg Cand.cur., ph.d. - studerende, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Vejledere - L. Hounsgaard, Associate Professor Research, PhD, MScN, RN. Unit of Nursing, Institute of Clinical Research, Faculty of Health Science, SDU - S.A. Bradley, PhD, BSc, RMN, Lecturer in Mental Health Nursing at the School of Nursing & Midwifery, National University of Ireland, Galway - P. Fristed, MD. Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark Antallet af retspsykiatriske patienter i Danmark stiger med 11 % om året, og patienterne optager i dag 20 % af alle psykiatriske sengepladser. For denne gruppe af hospitaliserede patienter er den daglige pleje en del af det nuværende psykiatriske behandlingstilbud, der tilbydes på de retspsykiatriske afdelinger. Ud fra et historisk perspektiv synes den psykiatriske sygepleje i Danmark i højere grad at hvile på brugen af personlige egenskaber frem for forskning. En gennemgang af eksisterende forskningslitteratur viser at kun få resultater repræsenterer en tydelig beskrivelse af den interaktionelle karakteristik og brugen heraf.

15 et med dette studie var således at undersøge den daglige pleje, som den udspiller sig i dagligdagen i en retspsykiatrisk afdelingen. Hensigten har været at beskrive og analysere kendetegn ved personalets pleje af de retspsykiatriske patienter og at undersøge personalets erfaring med den daglige pleje samt meningen bag interaktionerne. Metode Symbolsk interaktionisme blev anvendt som epistemologisk og metodologisk ramme. Til at besvare projektets formål og forskningsspørgsmål medvirkede 32 retspsykiatriske plejepersonaler i sammenlagt 307 timers deltagerobservation og fokuserede observationer, 48 uformelle interview og syv semi-strukturerede interview. Ved at anvende domæne-, taksonomisk- og empirisk testende tematisk analyse var det muligt at konkludere at personalets interaktion med den retspsykiatriske patient er kendetegnet ved to overordnede temaer. Resultater Det første er Tillids & relations etablerende pleje, der er kendetegnet ved at etablere og vedligeholde en uformel og tillidsfuld relation gennem en gentagende rekonstruktion af normalitet skabt igennem almindelige og almenmenneskelige fællesskaber, uden sproglige referencer til sygdom. Hensigten er at etablere en tillidsfuld relation, der muliggør et indblik i patientens oplevelser og problemer og anvende tilliden og indsigten til en plejerelation der har Adfærds & perceptions korrigerende pleje som omdrejningspunkt. Denne er kendetegnet ved personalets forsøg på at ændre, stoppe eller støtte patientens adfærd eller opfattelse i forhold til personalets opfattelse af normalitet. Hensigten er at støtte og lære patienten normal adfærd, at beskytte patienten mod blamering ved at korrigere og samtidig at opretholde kontrol og sikkerhed ved at være på forkant med evt. konflikter. Perspektiver Det forekommer nødvendigt, at det uudnyttede terapeutiske potentiale inden for personale interaktioner bringes i fokus sammen med arkitektur og setting i den enkelte afdeling. Fremtidige undersøgelser kunne derfor være optaget af, hvordan de forskellige typer af personaleinteraktioner indvirker på den indlagte retspsykiatriske patient og dennes oplevelse af indlæggelse og pleje med hensyn til deres sundheds- og sygdomssituation. PH.D. - PROJEKT Centrale kognitive forstyrrelser hos normalt begavede børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser Gitte Falcher Madsen Cand. Med., ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Vejledere - Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Bob Oranje, ph.d., associate professor Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitet Videnskabelig samarbejdspartner - Cathriona Cantio, Psykolog, Ph.d. studerende Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense, Syddansk Universitet Lidelser indenfor spektret af gennemgribende udviklingsforstyrrelser (PDD) hører til blandt de mest invaliderende børnepsykiatriske diagnoser. Dette spektrum inkluderer diagnoserne: infantil autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden, som er

16 karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser inden for områderne social interaktion og kommunikation samt stereotyp adfærd Børnene er ofte plaget af co-morbide psykiatriske problemstillinger. Nogle er endda plaget af psykotiske træk, og der er hypoteser om, at denne undergruppe af børn kan udvikle skizofreni. Skizofrene patienter har forstyrrelser i evnen til opmærksomhed og perception, hvilket bl.a. skyldes, at den skizofrene hjerne har vanskeligt ved at filtrere auditive sanseindtryk. Filtrering er den mekanisme, hvormed hjernen sorterer auditive indtryk, så kun relevante stimuli når bevidstheden. Nedsat filtrering kan lede til en tilstand af informations overload af de corticale hjernefunktioner og ultimativt føre til psykose. Evoked related potential paradigmer (ERP) er en af de måder, hvorpå man kan undersøge hjernens evne til auditiv filtrering. Eksempler på sådanne neurofysiologiske paradigmer er PPI og P50 suppression, hvor man måler hjernens evne til at hæmme overflødig sensorisk information. Dette fænomen kaldes sensorisk gating. Begge grupper bliver efterfølgende psykologisk testet (IQ, eksekutive funktioner samt TOM tests) og gennemfører et auditivt neurofysiologiske testbatteri (ERP) med henblik på at vurdere den auditive informationsbehandling (PPI og P50). Succeskriterier og Perspektivering Dette projekt vil uddybe og forankre eksisterende viden om PDD, og dermed være med til at kvalificere såvel den diagnostiske proces som behandling og tidlig opsporing af skizofreni. PH.D. - PROJEKT Individuelle versus systemorienterede interventioner til håndtering af lægemiddelrelaterede problemer hos patienter med skizofreni At sammenligne den auditive informationsbearbejdning (PPI og P50) hos børn med PDD diagnoser med en gruppe køns- og aldersmatchede raske kontroller At undersøge, om det på baggrund af ovenstående psykofysiologiske tests er muligt at differentiere mellem endofænotypiske subgrupper indenfor PDD spektret. At sammenholde eventuelle endofænotyper indenfor spektret at PDD med kendte skizofrene endofænotyper. Hanne L.L. Skarsholm Cand.med., ph.d. - studerende, Psykiatrisk Afdeling, Odense Vejledere - Bent Nielsen, overlæge, klinisk professor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion, - Per Damkier, overlæge, phd., Klinisk Farmakologisk Afdeling, OUH Metode og materiale Dette studie er et matched case-control studie. Der deltager 40 børn med en PDD diagnose og 40 raske kontroller. Kontrollerne screenes ved hjælp af forældre udfyldte spørgeskemaer for psykopatologi. Børnene med en PDD diagnose re-testes med henblik på at validere PDD diagnosen. Skizofreni er en oftest livslang og invaliderende psykisk sygdom karakteriseret af varierede, men alvorlige symptomer. Medicinsk behandling i form af dopaminantagonister er en hjørnesten i behandlingen af skizofreni, både i akutte faser af sygdommen og som vedligeholdelsesbehandling. Imidlertid dropper mere end 50 %

17 ud af den medicinske behandling, hvilket fører til gentagende psykotiske tilbagefald med deraf følgende akutte og kroniske tab af psykologiske og sociale færdigheder. et med projektet var at udvikle og implementere individuelle og systemorienterede interventioner i den farmakologiske behandling af skizofreni. Disse interventioners eventuelle effekt på projektdeltagernes kliniske status, genindlæggelsesfrekvens og sengedagsforbrug blev efterfølgende evalueret og sammenlignet de to grupper imellem samt i relation til en historisk kontrolgruppe. Metode Studiet blev udført som en pragmatisk, klinisk kontrolleret undersøgelse, med deltagelse af to åbne sengeafsnit fra skizofrenisektoren med deres respektive tilhørende distriktspsykiatriske afsnit. På det ene sengeafsnit blev Compliance- Terapi, som var den individuelle intervention, taget i anvendelse. Denne intervention var også referencegruppe, hvilket vil sige, at den systemorienterede interventions eventuelle effekt skulle sammenholdes med denne gruppes effekt frem for sædvanlig behandling, idet det måtte forventes, at bare det at gøre noget ville give en effekt. Flere studier har vist effekt af denne terapi, som bygger på Motivational Interviewing af Miller og Rollnick. På det andet sengeafsnit blev Den Systemorienterede Intervention appliceret. Dette var den eksperimentelle intervention, idet den aldrig tidligere har været anvendt til håndtering af compliance-problemer. Den bygger på principper hentet fra Klinisk Risikostyring og Den Danske Kvalitetsmodel og er i princippet et kvalitetssikringstiltag. Fokus er på de daglige procedurer ved håndtering af den medicinske behandling og de problemer, som evt. kan opstå i relation hertil inkl. compliance-problemer. Det er ikke, som ved den individuelle intervention, individet, der er i centrum, men derimod systemet, dvs. f.eks. arbejdsgange. De tilfælde, hvor projektdeltagere blev genindlagt med medicinsvigt, blev nøje analyseret med henblik på at identificere svage steder i systemet med efterfølgende udbedring heraf, f.eks. i form af instrukser for information, reminders osv. Studiet inkluderede 70 patienter med skizofreni. De blev ikke randomiseret, men visiteret til de respektive sengeafsnit og dermed intervention i henhold til deres hjemmeadresse. Resultater Den udførte undersøgelse udkom med signifikante resultater til fordel for den systemorienterede terapi på den til projektet udviklede complianceskala, PANSS, forekomst af bivirkninger og tid til første genindlæggelse. For de øvrige effektmål pegede interventionseffekten samstemmende i samme retning, nemlig at den systemorienterede intervention var mest effektfuld til bedring af compliance. Perspektiver Fra at være uvidende om effekten af den systemiske intervention er der nu opnået dels nogle signifikante resultater på en række parametre, dels nogle empiriske estimater af effekten på en række andre parametre. Studiet kan dermed danne basis for fremtidige større og dermed mere definitive studier. Der blev udviklet en complianceskala i forbindelse med projektet som havde høj intern validitet. Den eksterne validitet vil blive testet i et fremtidigt studie.

18 PH.D. - PROJEKT A years follow-up on 580 unipolar depressed patients with specific focus on suicide, cardiovascular diseases and diagnostic conversion to bipolar disorder Jens Holmskov Kristoffersen Cand.med., ph.d. - studerende, Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Hovedvejleder - Kjeld Andersen, overlæge, klinisk lektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere - Flemming Mørkeberg Nilsson, overlæge, ph.d., Psykiatrisk Center, Amager - Rasmus Wentzer Licht, overlæge, ph.d., Forskningsenheden for Affektive Sygdomme, Risskov - Per Bech, overlæge, professor, Psykiatrisk Forskningsenheden for Affektive Sygdomme, Risskov I sammenligning med baggrundsbefolkningen lider depressive patienter tidligere død, hvilket delvist skyldes somatiske lidelser og delvis selvmord. Det er ofte umuligt at identificere, hvilke patienter der lider af bipolar depression, såfremt de ikke allerede har haft manioforme symptomer. Dette forsinker den rette behandling med gennemsnitligt 7 år. Projektets formål er at identificere, om der er væsentlige kliniske forskelle i skoringer på Hamiltons Depressionsskala mellem de unipolart - og bipolart - depressive patienter. Dette vil gøre det muligt at forudsige risici for at udvikle somatiske lidelser, bipolar lidelse og tidlig død. Metode og materiale Patienter har for mellem 16 og 30 år siden deltaget i klinisk kontrollerede studier udført af Danish University Antidepressant Group. Der blev her målt efter Hamiltons Skalaen ved start og studierne igennem. Dertil er der indhentet data fra Landspatientregistret, Dødsårsags-registret og Det Centrale Psykiatriske Forskningsregister. De totale indsamlede data vil blive krydsundersøgt, således unipolart og bipolart depressive patienter adskilles, hvorefter somatiske lidelser og dødsårsager relateres til hamilton scores, ligesom respons på behandling i studierne kan analyseres iht. diagnose. Succeskriterier At afklare, om der er forskel i hamilton scores de to grupper imellem, og om der i givet fald på den baggrund kan prædikteres, hvilke patienter, der er i risiko for somatisk lidelse, tidlig død og bipolar lidelse. Perspektiver Projektet vil kunne bidrage med et yderst værdifuldt diagnostisk input, som kan give baggrund for hurtigere indsættelse af rette behandling til bipolare patienter. Ligesom det vil være muligt at kunne identificere de patienter, som kan hjælpes med tættere somatisk opfølgning med henblik på at afværge somatiske lidelser og tidlig død.

19 PH.D. - PROJEKT Cognitive Adaptation Training in an Assertive Community Treatment setting for outpatients with Schizophrenia Jens Peter Hansen Cand.cur., ph.d. - studerende, Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg Vejledere - Lise Hounsgaard, lektor, ph.d., Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Birte Østergaard, lektor, ph.d., Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Merete Nordentoft, Professor, overlæge, doktor med., Psykiatrisk Center Bispebjerg og Københavns Universitet Patienter med skizofreni har ofte kognitive forstyrrelser som hukommelsesvanskeligheder, koncentrationsbesvær og vanskeligheder ved problemløsning, som medfører problemer med at tage vare på daglige gøremål i hjemmet og personlig hygiejne. Udenlandske studier viser, at kompenserende træning af kognitive forstyrrelser reducerer den negative påvirkning af de sociale funktioner. et med projektet var at øge behandlingens effektivitet ved at forbedre patienternes sociale funktioner og livskvalitet samt reducere symptomer og antallet af genindlæggelser. Metode Ph.d. - studiet er det første i Skandinavien, hvor en målrettet kompenserende indsats overfor kognitive forstyrrelser er gennemført i et klinisk kontrolleret forsøg ved tre ambulante centre med fokus på behandling af patienter med skizofreni. 65 patienter indgik i studiet, som er gennemført i et samarbejde mellem Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Psykiatrien i Region Syddanmark. Ph.d. - studiet undersøgte effekten af to behandlingsmetoder for skizofreni: konventionel behandling i patienternes eget hjem og den nye kompenserende behandlingsmetode Cognitive Adaptation Training som supplement til konventionel behandling. Patienterne, som indgik i forsøget, blev fordelt ved lodtrækning til enten Cognitive Adaptation Training i kombination med sædvanlig behandling eller sædvanlig behandling. Behandlingen med Cognitive Adaptation Training bestod bl.a. i udsendelse af automatiske SMS beskeder omkring daglige gøremål og påmindelser om indtagelse af medicin. Resultater Resultaterne af projektet viser, at patienter, der modtog den kompenserende behandling, havde tendens til at forbedre de sociale funktioner efter seks måneders træning. Alle patienter i begge grupper havde bedre sociale funktioner, færre psykotiske symptomer og oplevede større livskvalitet ni måneder efter indgåelse i studiet. Patienterne i begge grupper havde endvidere meget lav indlæggelsesfrekvens. Perspektiver Projektet har givet vigtig viden om, at yderligere kompenserende træning med CAT sandsynligvis giver en mindre forbedring af sociale funktioner, når den gives som supplement til patienter i OPUS behandling. Projektet rejser endvidere et spørgsmål om, hvorvidt CAT kan effektivisere den intensive og kostbare OPUS behandling.

20 PH.D. - PROJEKT Livet med depression i et pårørendeperspektiv Jeppe Oute Hansen Cand. Pæd., ph.d. studerende, Helbred, Menneske og Samfund - Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Hovedvejleder - Lotte Huniche, lektor, cand.psych., ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Medvejledere - Niels Buus, lektor, Cand.cur., ph.d., Forskningsenheden: Helbred, Menneske og Samfund, SDU - Connie T. Nielsen, overlæge ph.d, teamleder i Affektivt Team i Esbjerg Trods det at pårørendeinddragelse er et sundhedspolitisk indsatsområde, er det i en dansk kontekst forskningsmæssigt underbelyst, hvordan inddragelsen påvirker samspillet mellem pårørende og deprimerede, og hvilke konsekvenser det har. Et pilotstudie og et litteraturreview viser i midlertidig, hvordan tilbagefaldsforebyggelsen og rehabiliteringen af deprimerede personer afhænger af, hvordan pårørende opfatter depressionen og deres egen rolle i forhold til den. Dermed betinger de pårørendes personlige byrde og oplevelse af depressionen den deprimerede persons sociale rehabilitering For at reducere de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med depressionen, er det væsentligt at udvikle original og forskningsbaseret viden om, hvordan pårørende oplever og interagerer med deres deprimerede samlevere efter depressionsdebuten. Metode og materiale Studiet designes som et multi - sited antropologisk feltarbejde, hvor data indsamles med metoderne: individuelle interview, fokusgrupper, dokumentindsamling, uformelle etnografiske interview og MDI og WHO-5 spørgeskemaerne og trianguleres i analyserne. Inklusionskriterier: Informanterne udgøres af voksne (min. 18 år) samlevende pårørende til personer diagnosticeret med unipolar depression (F33.2, F33.3, F33.4). De kvalitative data analyseres tematisk i softwareprogrammet Nvivo 9.0, mens de kvantitative kontekstualiserer fortolkningen af de kvalitative data. Perspektiver Denne viden skal bruges til at kvalificere og forbedre den psykiatriske behandling og rehabiliteringsindsats af deprimerede mennesker ved at danne baggrund for anbefalinger til, hvordan pårørende kan inddrages i og støtte samleverens rehabilitering og recovery.

21 PH.D. - PROJEKT Træningsafhængighed i idrætskulturer. Et studie af prævalens samt psykologiske og hormonelle profiler hos motionister med og uden afhængighed af fysisk træning. Mia Beck Lichtenstein Psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense hormonet leptin. Aktuelle studie er det første, der undersøger leptin hos normalvægtige, der overmotionerer. - At undersøge forekomsten af træningsafhængighed hos normalvægtige motionister i fitnesscentre og fodboldklubber. - At studere spiseforstyrrelsessymptomer, livskvalitet, personlighedstræk og tilknytningsmønstre hos træningsafhængige og ikke-afhængige. - At undersøge plasma leptinniveau og kropssammensætning hos træningsafhængige og hos BMI - matchede ikkeafhængige motionister. Metode Studiet forløber i 3 dele baseret på de 3 formål med projektet. Hovedvejleder - René Klinkby Støving, overlæge og Ph.d., Ernæringsklinikken, Odense Medvejledere - Niels Bilenberg, professor, Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense - Ask Elklit, professor, Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Træningsafhængighed er kendetegnet ved en overdreven og tvangspræget træningsadfærd med potentielt skadelige fysiske og psyko - sociale konsekvenser (eksempelvis alvorlige overbelastningsskader, abstinenser og tab af socialt netværk). Træningsafhængighed kan identificeres ud fra Exercise Addiction Inventory (EAI), der afdækker graden af seks karakteristiske symptomer, som optræder ved afhængighed af en adfærd. Træningsafhængighed eksisterer ikke som officiel diagnose, og en spiseforstyrrelse må udelukkes. Hyperaktivitet er i studier med anorexipatienter omvendt korreleret til Succeskriterier - På baggrund af udenlandske studier forventes en prævalens på 5-10 % i en dansk idrætspopulation. - Det forventes, at studiet kan beskrive de træningsafhængiges psykologiske karakteristika til brug ved fremtidig intervention. Det forventes, at træningsafhængighed eksisterer uafhængigt af en spiseforstyrrelse med reduktion i livskvalitet og mere følelses-

22 mæssig og tilknytningsmæssig skrøbelighed end de ikke-afhængige. - Det forventes, at studiet kan bidrage til at afdække underlæggende hormonelle faktorer, der kan forklare afhængigheden, idet træningsafhængige antages at have lavere leptinniveau end BMI - matchede ikke afhængige. Perspektiver For første gang i Danmark undersøges træningsafhængighed. Studiet kan bidrage til at skabe forudsætninger for fremtidig psykologisk og medicinsk forebyggelse og behandling. PH.D. - PROJEKT Risikofaktorer for depressive tilstande hos 7-10-årige børn Rikke Thaarup Wesselhöft Læge, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion,Odense Hovedvejleder - Niels Bilenberg, professor, ph.d., overlæge, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Medvejledere - Ole Mors, professor, ph.d., overlæge, Center for Psykiatrisk Forskning, Risskov, Århus Universitetshospital - Einar Heiervang, professor, ph.d., overlæge, Enhet Barne- og Ungdomspsykiatri, Institutt for Klinisk Medisin, Universitetet i Oslo, Norge - Merete Juul Sørensen, Ph.D., læge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Risskov, Århus Universitetshospital Depression rammer både børn og voksne og kan debutere så tidligt som i førskolealderen. Symptomerne hos deprimerede børn adskiller sig ikke væsentligt fra symptomerne hos voksne. Alligevel overses mange depressioner hos børn og behandling iværksættes ofte meget sent. Årsagerne til depression hos børn er sparsomt undersøgt, og der er behov for epidemiologiske undersøgelser af disse faktorer for at kunne målrette vores forebyggende indsats. - At belyse forekomsten af børn med depression eller depressionsrisiko i en dansk kohorte - At identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer i børns nærmiljø - At følge grupperne af deprimerede børn og børn med depressionsrisiko over tid Materiale og metode Undersøgelsen baseres på den landsdækkende fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB). BSMB inkluderede gravide i perioden og følger disse kvinders børn indtil det fyldte 18. år. Der findes oplysninger om sygdomsforekomst, familieforhold og eksponering for en række belastninger. Derudover har BSMB en biobank med blod fra mor og barn. Disse oplysninger bliver suppleret med data fra danske populationsbaserede registre. Ved brug af et psykiatrisk online interview Development and Wellbeing Assessment (DAWBA) vil vi kunne identificere de deprimerede 7-9-årige børn og efterfølgende analysere eventuelle belastninger i deres miljø. Perspektiver Samarbejdet med BSMB giver en helt unik mulighed for at opnå nødvendig viden om forekomsten af børnedepression i kohorten og risikofaktorer i danske børns nærmiljø. En bedre forståelse af årsagssammenhænge er en forudsætning for målrettet forebyggelse og behandling af depression.

23 ØVRIGE IGANGVÆREDNE FORSKNINGSPROJEKTER

24 Kan behandling af søvnvanskelligheder hos børn med ADHD mindske symptomerne på ADHD? Dette studie viste endvidere et mindre fald i sværhedsgraden af ADHD symptomer vurderet af både lærere (ca. 10 % bedring), der ikke var biased af viden om at barnet anvendte kugledyne, samt af forældrene (ca. 6%). I begge vurderinger syntes der at være en fortsat bedring af ADHD symptomerne selv efter anvendelse af kugledynen stoppede. Der synes således at kunne være en sammenhæng mellem forekomsten af søvnproblemer og graden af ADHD symptomer. Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Flere studier har fundet, at børn med ADHD i højere grad end andre børn har søvnproblemer, særlig i form af søvnløshed (besvær med at falde i søvn, mange opvågninger, øget morgentræthed). Kernesymptomerne på ADHD - uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, ligner til forveksling de symptomer, der ses ved primære søvnforstyrrelser som f.eks. sleeprelated breathing disorders og periodic limb movement disorder. Disse søvnforstyrrelser er således fundet relateret til hyperaktivitet og uopmærksomhed, og behandling af disse søvnlidelser har samtidigt bedret symptomerne på ADHD. Vi har tidligere fundet en signifikant positiv korrelation mellem varighed af indsovningstid og høj score på ADHD-RS i en gruppe raske børn. Desuden har det vist sig, at behandling af en søvnrytmeforstyrrelse hos et barn henvist med mistanke om ADHD bevirkede, at ADHD kernesymptomerne forsvandt. I et studie af effekten af anvendelse af kugledyne til behandling af søvnforstyrrelse, særligt besvær med at falde i søvn, fandtes, at indsovningstiden hos en gruppe børn med ADHD normaliseredes (til niveau for raske børn) efter 2 uger med kugledyne. et med undersøgelsen er: -At undersøge om længerevarende anvendelse af kugledyne til behandling af Actigrafiverificerede søvnproblemer kan mindske sværhedsgraden af ADHD, symptomer hos en gruppe børn med ADHD: a) - i behandling med centralstimulerende medicin b) - der endnu ikke er i medicinsk behandling. -At undersøge om der ved længerevarende men tidsbegrænset anvendelse af kugledyne kan opnås en blivende forbedring af søvnen, samt evt. bedring af ADHD symptomer. Metode og materiale - Børn i alderen 6-12 år med ADHD og søvnproblemer inkluderes i projektet. Der anvendes kugledyne i 8 uger med henblik på at bedre søvnen. - Søvnen registreres objektivt med Actigraf og subjektivt med søvndagbog og søvnspørgeskema før og efter anvendelse af kugledyne. - ADHD symptomer, trivsel og funktionsniveau registreres vha. spørgeskemaer og ratingscale før, under og efter. Succeskriterier - At der opnås et bedre kendskab til søvnens mulige betydning for børn med ADHD s trivsel og funktionsniveau Perspektiver Såfremt der findes en sammenhæng som beskrevet ovenfor, vil studiet kunne bidrage med øget viden på området, og klinisk vil der kunne komme større fokus på vigtigheden af at afklare evt. søvnproblemer.