Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING. Årsberetning 2012

Transkript

1 Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING Årsberetning

2 - 1 - INDHOLD Forord. 2 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark 4 Igangværende ph.d. projekter. 6 Forsvarede ph.d. afhandlinger i Øvrige igangværende forskningsprojekter...20 Formidling af forskning 41 Eksterne bevillinger...52 Klinik

3 - 2 - FORORD ---- Den psykiatriske forskning i Region Syddanmark udføres med deltagelse af mange forskellige faggrupper og på tværs af sektorer. Region Syddanmark har i de senest år gjort en særlig indsats for at styrke forskningen indenfor psykiatrien. Indsatsen syntes at bære frugt. I 2012 er der således igangsat flere nye forskningsprojekter, og der er rekrutteret flere ph.d. -studerende. I 2012 var der 3 ph.d. - studerende, som fik tildelt ph.d. graden, hvor der i 2011 kun var én. Flere forskningsprojekter har deltagelse af mange forskellige faggrupper, og samarbejdet med Syddansk Universitet er udbygget. Der er således samarbejde med Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning, Institut for Klinisk Farmakologisk og Institut for Almen Medicin. Der er ligeledes flere forskergrupper på tværs af psykiatrien og somatikken. Forskningsenhederne ved universitetsafdelingerne i Odense er fortsat krumtappen i den psykiatrisk forskning, men det er glædeligt, at stadig flere projekter er påbegyndt ved de øvrige afdelinger i regionen. Det er vigtigt, at vi kan fastholde yngre forsker, der har afsluttet ph.d. - studiet, og i fremtiden bør der sikres en brobygning mellem de kliniske afdelinger og forskningen, så der skabes mulighed for postdoc - stillinger indeholdende både klinik og forskning. I 2012 er 2 af de 3 afsluttede ph.d. - studerende ansat i postdoc stillinger, og denne udvikling skal styrkes i de kommende år. Et fokusområde i de kommende år vil være et udbygget samarbejde med internationale forskere, hvor det blandt andet vil være naturligt med udgangspunkt i vores geografiske beliggenhed at samarbejde med tyske kolleger. Vi ønsker i samarbejde med SDU at knytte stærke udenlandske forskere til vores miljøer i form af gæsteprofessorater, hvor vi nu har én knyttet til hvert af områderne, voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. I 2012 har den Psykiatriske Forskningsfond bevilget 8.4 mio.kr. til projekter, og der er indhentet ca. 47 mio. kr. fra eksterne fonde/kilder. Dette er en udvikling, som gerne skulle fortsætte i fremtiden, hvor målet er, at minimum halvdelen af forskningsfinansieringen skal komme fra eksterne midler. I årsrapporten præsenteres psykiatrisygehusets forskere, de igangværende projekter og formidlingen af vores resultater på nationale og internationale møder og kongresser. Bent Nielsen Professor i psykiatri forskning hånd i hånd Niels Bilenberg Professor i børne- og ungdomspsykiatri

4 - 3 - Forretningsudvalg i Strategirådet for Psykiatrisk Forskning Niels Bilenberg Bent Nielsen Ewa Lizis-Younes Professor i børne- og Forskningsprofessor i Cand.mag./ exam.oecon. ungdomspsykiatri psykiatri netværkskoordinator Sekretærer ved Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Sekretærer ved Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Susanne Gravegård Marlene Petersen Bente Anthony Tina Ravn forskningssekretær forskningsekretær, forskningssekretær forskningssekretær korrespondent

5 - 4 - Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark ---- Forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark er knyttet til fire voksen- psykiatriske og tre børne- og ungdoms psykiatriske hovedfunktionsområder. HVERT OMRÅDE har tilknyttet en forskningskoordinator, der udover at varetage egne forskningsaktiviteter skal have fokus på den faglige udvikling og støtte forskningsaktiviteter lokalt. Ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Almenpsykiatrisk Afdeling i Odense er der to etablerede forskningsenheder. Her varetages forskningskoordineringen af forskningslederne, professor Bent Nielsen og professor Niels Bilenberg. Den psykiatriske forskningsorganisation forudsætter et tæt samarbejde med Syddansk Universitet, herunder Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Samarbejdet sikrer, at psykiatrisygehusets forskere har let adgang til faciliteter samt service- og støttefunktioner, som er nødvendige for forskning. En vigtig del af den psykiatriske forskningsstruktur er Strategiråd for Psykiatrisk Forskning, hvis medlemmer består af: psykiatridirektøren, forskningslederne fra de to forskningsenheder i Odense, forskningskoordinatorer, institutledere fra Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning og netværks-koordinatoren. Strategirådets hovedopgave er at forestå den overordnede strategiske planlægning og koordinering af den psykiatriske forskning i Region Syddanmark. Det er også strategirådets opgave at forvalte Psykiatriens Forskningsfond, som med to årlige fondsuddelinger støtter udviklingen af forskning i Psykiatrien i Region Syddanmark. Netværkssekretariat understøtter strategirådet og forskningsfonden ved at udføre administrativog sekretariatsfunktion. Desuden er netværkssekretariatets funktion at synliggøre, sammenkæde og videreudvikle forskningen ved bl.a. at sikre synergi mellem forskningskoordinatorerne og yde bistand i forhold til ekstern finansiering af forskningsprojekter.

6 - 5 - Syddansk Strategiråd for Psykiatrisk Forskning i Region Syddanmark Aida Husejinovic Bikic Allan Hvolby Anders Meinert Petersen Bent Nielsen Psykolog, ph.d. stud., Afdelingslæge, ph.d., Lægefaglig direktør Professor, ph.d., næstforskningskoordinator forskningskoordinator Psykiatrien i RSD formand for Strategirådet Connie Thurøe Nielsen Elsebeth Stenager Frederik Alkier Gildberg Kim Brixen Overlæge, ph.d., Overlæge, forskningslektor, Cand. cur., ph.d., Professor, ph.d., forskningskoordinator forskningskoordinator forskningskoordinator institutleder KI Kirsten Ohm Kyvik Professor, ph.d., institutleder IRS Niels Bilenberg Professor, ph.d., formand for Strategirådet

7 - 6 - IGANGVÆRENDE OG FORSVAREDE PH.D.- PROJEKTER

8 - 7 - PH.D. - PROJEKT Effekt af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner, symptomer og funktionelt udfald hos drug - naïve børn med ADHD Aida Bikic Forskningskoordinator, psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Kolding og Augustenborg Vejledere - Søren Dalsgaard, lektor, afdelingslæge, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - James Leckman, MD, Harris Professor of Child Psychiatry, The Child Study Center, Yale School of Medicine, USA - Torben Østergaard Christensen, ph.d., cand.psych., specialist i psykopatologi, Århus Universitetshospital, Risskov Samarbejdspartner - Jane Lindschou Hansen, Cand.scient.san.publ., Clinical Research Consultant, Copenhagen Trial Unit /Center for Clinical Intervention Research, Department ADHD er en af de hyppigst diagnosticerede psykiatriske lidelser indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Undersøgelser har vist, at mange medicinerede ADHD - patienter fortsat har problemer med kognitive funktioner, bl.a. opmærksomhed og hukommelse. Desuden virker medicin ikke for cirka % af patienterne, og effekten af medicinen er usikker på lang sigt. Behandling af kognitive vanskeligheder er særlig betydningsfuld, da forskning i andre psykiatriske populationer har påvist en tæt sammenhæng mellem kognitive funktioner og evnen til at klare hverdagen. Samtidigt viser det sig, at træning via et særligt computerprogram kan forbedre disse funktioner. Denne type træning er et relativt nyt område indenfor ADHD, og der findes meget få randomiserede forsøg, hvor børn er involveret, og som peger på en positiv effekt. Træning med børn er særlig vigtig, da deres hjerner er mere plastiske og antages at profitere mere af målrettet træning end de voksnes. Muligvis kan træningen hjælpe til at normalisere ADHD - børns neurologiske udvikling og mindske kognitive vanskeligheder. Formål Formålet med dette projekt er at sammenligne effekten af computerprogrammet C8 med den sædvanlige behandling hos nydiagnosticerede børn med ADHD, som aldrig har fået ADHD - medicin, på specifikke kognitive funktioner, symptombilledet og funktionsniveauet. Endvidere skal der undersøges, om effekten er vedvarende 12 og 24 uger efter træning. Derudover er formålet at belyse, om yngre børn profiterer mere af træningen end ældre børn. Succeskriterier Forskel mellem behandlings- og kontrolgruppe på de kognitive og/ eller adfærdsmæssige parametre. Det primære effektmål er RVP probability of hit fra CANTAB batteriet. Sekundære effektmål er ADHD-RS, BRIEF, CGI og CANTAB RVP. Projektets udførelse I et blindet design randomiseres 92 børn med ADHD mellem 6-12 år i en interventions- og en kontrolgruppe. Interventionsgruppen anvender et computerprogram, som træner forskellige kognitive funktioner. Træning vil foregå i hjemmet 40 min. om dagen, 6 gange om ugen i 8 uger. Deltagernes kognitive funktioner bliver vurderet med kognitive test (CANTAB) og adfærdsmål før og efter træning samt 12 og 24 uger efter endt træning. Både interventions- og kontrolgruppen modtager den sædvanlige behandling. Perspektiv Det er nødvendigt med udforskning af alternative og supplerende behandlingsformer af ADHD. Nærværende forsøg vil uddybe og validere den eksisterende viden samt bidrage med ny viden omkring behandling af kognitive dysfunktioner og ADHD symptomer hos børn. Kognitiv træning udmærker sig ved at have potentialet til at mindske kognitive

9 - 8 - vanskeligheder og blive en ny behandlingsmulighed, som kan fremme en mere normal neural udvikling hos unge børn med ADHD. Overordnet vil dette studie kunne bidrage til at børn med ADHD bliver bedre til at klare sig i hverdagen og skolen. Mere konkret vil resultaterne af dette forsøg kunne give nyttig viden om effekten af computertræning, og om den eventuelt skal sættes ind i en yngre alder for at have en større effekt. De ventede positive resultater af træningen kan ligeledes komme børn med kognitive dysfunktioner, som ikke tilhører det psykiatriske system og ikke har krav på behandling, til gode. PH.D. - PROJEKT Cannabinoid 1 receptor agonist behandling hos patienter med svær, kronisk anorexia nervosa PH.D. - PROJEKT Diagnostisk udredning af patienter i komplekse forløb i specialiserede enheder Camilla Blach Rossen Cand.cur., ph.d. - studerende, Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Hovedvejleder - Elsebeth Stenager, overlæge, ph.d., forskningslektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere Alin Andries Læge, ph.d. - studerende, Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Egon Stenager, centerleder, klinikchef, lektor, Sydjysk Skleroseklinik, Sygehus Sønderjylland - Bent Nielsen, klinisk professor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion og Klinisk Institut og formål Udviklingen i sundhedssystemet går i stigende grad mod specialiserede behandlingsenheder, der tilbyder standardiserede pakkeforløb. De forskellige specialiserede enheder arbejder ikke som en koordineret enhed, hvilket betyder, at patienter i forløbet gennem systemet kan møde mange forskellige sundhedsprofessionelle og have oplevelsen af et fragmenteret forløb. Patienter med komplekse og diffuse symptomer kan være svære at kategorisere og udrede diagnostisk, hvilket kan vanskeliggøres yderligere, når sundhedsfaglig ekspertise er opdelt i standardiserede forløb i specialiserede enheder. Denne gruppe patienter kan have mange kontakter til sundhedssystemet. Metode Projektet planlægges som et Grounded Theory Studie i to specialiserede enheder: Sydjysk

10 - 9 - Skleroseklinik og et psykiatrisk udredningsteam i Odense (URT). Data vil blive genereret ud fra fire forskellige dataindsamlingsmetoder: 1) deltager-observation og etnografiske interview med sundhedsprofessionelle og patienter (10 fra hver enhed). 2) Individuelle tematisk strukturerede interview med patienter og sundheds-professionelle. 3) Indsamling af tekstmateriale.4) Lydoptagelser af konsultationer mellem patienten og den sundhedsprofessionelle PH.D. - PROJEKT Centrale kognitive forstyrrelser hos normalt begavede børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser kohærens, evnen til at skabe sammenhæng i detaljer, og 3) Eksekutive funktioner, evnen til bl.a. at planlægge og problemløse. Isolerede forstyrrelser i én af de kognitive funktioner kan ikke alene forklare ASD symptomtriaden. Formål og Metode Ph.d.-projektet har til hensigt at undersøge disse kognitive modeller for ASD, ved hjælp af et særligt neuropsykologisk testbatteri bestående af forskellige tests inden for alle tre funktionsområder. Dette giver mulighed for at undersøge, om ASD er karakteriseret ved bestemte mønstre i de kognitive forstyrrelser, om der udskilles subgrupper afhængigt af, hvilke kognitive funktioner, der er forstyrret, samt om der er sammenhæng mellem de centrale kognitive forstyrrelser og karakteristiske ASD symptombilleder. Der er inkluderet 40 børn med ASD og 40 raske kontroller uden psykiske lidelser (alle 8-12 år). Børnene i ASD-gruppen er, foruden det neuropsykologiske batteri, blevet testet med ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule), ADI-R (Autism Diagnostic Interview) og K-SADS (Kiddie-Schedule for Affective Disorders and Schizophrenia). Cathriona Cantio Psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Vejledere - Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Jens Richardt Jepsen, ph.d., Center for Skizofreniforskning, Glostrup - Sarah White, ph.d., Institute of Cognitive Neuroscience, University College London Autisme spektrum forstyrrelser (ASD) defineres af tre symptomområder: Forstyrret gensidigt socialt samspil, forstyrret kommunikation og begrænsede, repetetive og stereotype mønstre i adfærd og tænkning. De tre symptomområder er også kendt som den autistiske triade. Adskillige studier har fundet, at forstyrrelser af tre kognitive funktioner er centrale for ASD: 1) Theory of Mind, evnen til at forstå og tillægge andre og én selv mentale tilstande, 2) Central Resultater/Diskussion ASD-gruppen har i sammenligning med kontrolgruppen signifikant større grad af forstyrrelser indenfor både Theory of Mind og de eksekutive funktioner, men ikke inden for central kohærens. Der blev kun fundet et enkelt barn i ASD-gruppen med forstyrrelser indenfor alle tre kognitive funktioner, mens størstedelen af ASDgruppen viste forstyrrelser indenfor ét eller to af de kognitive funktioner. Fem børn i ASDgruppen havde ikke forstyrrelser indenfor nogle af de tre kognitive funktioner. Samlet tegner der sig et billede af, at Theory of Mind er den funktion, der oftest er forstyrret hos børn med ASD (65 c%). Det har ikke været muligt at finde sammenhænge mellem de centrale kognitive forstyrrelser og symptomerne, der indgår i den autistiske triade. Konklusion/Perspektiver Der findes således kognitive vanskeligheder indenfor ASD. Billedet er dog ikke entydigt, og

11 resultaterne viser en stor heterogenitet indenfor ASD-gruppen. Theory of Mind, der tilsyneladende er den mest forstyrrede kognitive funktion indenfor ASDgruppen, er derfor interessant at undersøge nærmere i de videre dele af projektet. PH.D. - PROJEKT Risikofaktorer og konsekvenser af børn og unges selvmordsforsøg et dansk registerbaseret studie Erik Christiansen Cand.scient.oecon., ph.d. - studerende, Børne- og Ungdoms- psykiatri, Universitetsfunktion, Odense Hovedvejleder - Elsebeth Stenager, overlæge, ph.d., forskningslektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere - Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Esben Agerbo, Dr.med.sc., Center for Registerforskning Samarbejdspartner - Kim Juul Larsen, Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense, Universitetsfunktion, Psykiatrien i Region Syddanmark, Selvmord er i Danmark den fjerde hyppigste dødsårsag blandt unge mellem 15 og 19 år (data fra dødsårsagsregistret, Sundhedsstyrelsen). Selvmordsraten er størst for drenge og stigende med alderen. Selvmordsforsøg er blandt de største risikofaktorer for selvmord, og dødeligheden er forhøjet i gruppen af folk, som har haft et selvmordsforsøg. Selvmordsadfærd er højt korreleret med psykisk sygdom og kan være et udtryk fra den bagvedliggende lidelse eller for personens belastningsgrad. Danske registerdata har været anvendt til at belyse risikofaktorer for selvmord, men registerdataene har i væsentligt mindre omfang været anvendt til at analysere selvmordsforsøg grundet metodiske udfordringer. Studiets overordnede formål er at analysere risikofaktorer for selvmordsforsøg for børn og unge (født: ) ved brug af danske registerdata. Formål Studiets har fire delformål og hypoteserne kan formuleres som følgende: Delstudie 1. Incidensrater og risikofaktorer for selvmordsforsøg Børn og unge med selvmordsforsøg har været udsat for sociale og sundhedsmæssige risikofaktorer (egne eller forældrenes belastninger). Der er dose-response sammenhæng mellem antal af risikofaktorer og risikoen for selvmordsforsøg. Delstudie 2. Psykisk sygdom som risikofaktor for selvmordsforsøg Børn og unge er i forhøjet risiko for selvmordsforsøg i forbindelse med kontakt til psykiatrisk behandling. Børn og unge med selvmordsforsøg har flere kontakter til psykiatriske afdelinger, kortere varighed af kontakterne, flere forskellige diagnoser, og de forbruger flere forskellige former for psykofarmaka, før deres første selvmordsforsøg set i forhold til andre børn og unge. Delstudie 3. Socioøkonomiske konsekvenser af selvmordsforsøg Børn og unge med selvmordsforsøg opnår lavere uddannelsesniveau set i forhold til andre børn med og uden psykopatologi. Beskyttelses- og belastningsfaktorer henholdsvis sænker og øger den statistiske sandsynlighed for, at individet opnår lavere uddannelsesniveau. Belastnings- og beskyttelsesfaktorer skal søges blandt sociale og sundhedsmæssige faktorer. Litteraturstudie Review af litteraturen mht. risikofaktorer for selvmordsadfærd blandt børn og unge med særlig fokus på studiernes metodiske kvalitet.

12 Metode og materiale Studiets materiale består af en omfattende registerdatabase, som er et udtræk fra flere forskellige forsknings og administrative registre. Databasen tager udgangspunkt i et komplet udtræk af samtlige børn og unge, som er født i perioden 1983 til Linket til deres forældre (biologiske og juridiske) og søskende er skabt, og disse individer er inkluderet i populationen. Den totale population består af ca. 1,2 mil. levende eller døde individer. Hypoteserne for delstudie 1 og delstudie 2 testes i et nested case-control studiedesign. Sammenhænget mellem den afhængige variabel og de uafhængige variable analyseres i en betinget logistisk regressionsmodel, og hertil anvendes SAS. Hypoteserne for delstudie 3 bliver testet i et overlevelses- studiedesign, hvor individer kan censureres ud af kohorten på et givent tidspunkt. Hertil bruges Cox-regression, og data analyseres ved brug af SAS. Succeskriterier At studiet resulterer i 4 internationale publikationer i anerkendte tidsskrifter, samt at den nye viden formidles og anvendes til behandlingsinstitutioner. Perspektiver Studiet vil komme med ny viden inden for forekomsten af selvmordsforsøg blandt børn og unge i Danmark, belastningsfaktorer og risikovurdering samt dokumentere prognoserne mht. erhverv og uddannelse for unge, som har foretaget et selvmordsforsøg. I kraft af studiets tætte kontakt til psykiatrien vil resultaterne implementeres og formidles til behandlingsinstitutioner samt den sociale sektor. Overordnet set vil studiet generere ny viden om unge med selvmordsforsøg inden for psykiatri, beskyttelses- og belastnings- faktorer samt uddannelsesprognoser. PH.D. - PROJEKT Grundlæggende informationsbearbejdning hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Gitte Falcher Madsen Cand. Med., ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Vejledere - Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense - Bob Oranje, ph.d., associate professor Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitet Videnskabelig samarbejdspartner - Cathriona Cantio, Psykolog, Ph.d. studerende Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense, Syddansk Universitet Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, også kaldet autisme spektrum forstyrrelser (ASF), er neuropsykiatriske lidelser karakteriseret ved medfødte kvalitative forstyrrelser i evnen til social gensidighed og kommunikation samt stereotyp adfærd (den autistiske triade). I PDD gruppen inkluderes diagnoserne: infantil autisme, Aspergers syndrom, atypisk autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden. Lidelser indenfor dette spektrum hører til blandt de mest invaliderende børnepsykiatriske diagnoser, og nogle børn med PDD er også plaget af psykose. Der er hypoteser om, at denne undergruppe af børn kan udvikle skizofreni. Undersøgelser af, hvordan hjernen hos skizofrene patienter bearbejder auditiv information, har vist, at disse har nedsat filtrering af auditive sanse indtryk, hvilket kan lede til en

13 tilstand af informationsoversvømmelse af de højere hjernefunktioner og ultimativt føre til psykose. Med filtrering menes den mekanisme, hvormed hjernen sorterer indtryk og bearbejder informationer, så kun relevante stimuli når bevidstheden. Udover disse sansefiltrerings vanskeligheder udviser patienter med skizofreni svækkelse i andre processer, der involverer informationsbearbejdning. Således ses reduceret kapacitet i evnen til at fokusere på én informationskilde, mens en anden ignoreres, eller endnu mere basalt, manglende evne til automatisk at rette opmærksomheden mod en pludselig ny stimulus i omgivelserne. I et hollandsk studie har man fundet, at ERP profiler også kan bruges til at skelne børn med PDD fra børn med andre børnepsykiatriske diagnoser og normale børn. Undersøgelsesmaterialet er dog sparsomt og typisk på meget små grupper af børn. Formål At sammenligne den grundlæggende informationsbearbejdning hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser med normale børns informationsbearbejdning At undersøge, om der indenfor gruppen af børn med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse er forskel på den grundlæggende informationsbearbejdning. At undersøge om det i patientgruppen er muligt at finde psykofysiologiske karakteristika associeret med skizofreni. Metode og materiale 35 børn med en autisme spektrum forstyrrelse og 40 raske matchede kontroller deltog i undersøgelsen. Raske kontroller blev screenet ved hjælp af psykiatriske spørgeskemaer for at sikre, at de ikke havde vanskeligheder forenelige med børnepsykiatriske problemstillinger. De 35 klinisk rekrutterede børn med en ASD diagnose blev grundigt psykiatrisk testet med henblik på at sikre, at de fortsat opfyldte kriterierne for en autisme spektrum forstyrrelse. Yderligere blev begge grupper psykologisk testet (vurdering af intelligensniveau, planlægning og overblik, detaljefokusering samt forståelse af andre menneskers tankeverden). Med henblik på at vurdere børnenes evner til primær auditiv filtrering blev begge grupper testet ved hjælp af Copenhagen Psychophysiological Test Battery (CPTB), et testbatteri, der ved hjælp af EEG måler hjernens elektriske aktivitet, når denne stimuleres med lyd. Konklusion Resultaterne viste, at ASF børnene sammenlignet med raske kontrol børn, var overfølsomme over for lyde og havde uregelmæssigheder i deres auditive filtermekanismer. Dette resulterede i, at de bearbejdede irrelevante stimuli og som følge heraf sekundært frafiltrerede relevante stimuli fra deres omgivelser. Overdreven auditiv filtrering understøtter den kliniske observation af, at individer med ASF har tendens til at ignorere sociale og kommunikative signaler. Vi fandt således ingen tegn på skizofrenilignende deficit i vores ASF sample. Det kan dog ikke udelukkes, at et konstant overfølsomt filter med tiden, hos nogle børn, vil kunne kollapse og forårsage nedsat filtrering af auditive stimuli, hvilket kan medføre sensorisk overload og forstyrrelse af højere kognitive hjerneprocesser, på samme måde som det menes at være tilfældet hos skizofrene patienter. Succeskriterier og perspektiver Dette projekt forankrer og uddyber eksisterende viden om ASD. Det er vigtigt, at grupperne følges fremadrettet i et udviklingsmæssigt perspektiv således de observerede psykofysiologiske forandringer og den kliniske præsentation kan følges over tid.

14 PH.D. - PROJEKT A years follow-up on 580 unipolar depressed patients with specific focus on suicide, cardiovascular diseases and diagnostic conversion to bipolar disorder Jens Holmskov Kristoffersen Cand.med., ph.d. - studerende, Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Hovedvejleder - Kjeld Andersen, overlæge, klinisk lektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere - Flemming Mørkeberg Nilsson, overlæge, ph.d., Psykiatrisk Center, Amager - Rasmus Wentzer Licht, overlæge, ph.d., Forskningsenheden for Affektive Sygdomme, Risskov - Per Bech, overlæge, professor, Psykiatrisk Forskningsenheden for Affektive Sygdomme, Risskov Metode og materiale Patienter har for mellem 16 og 30 år siden deltaget i klinisk kontrollerede studier udført af Danish University Antidepressant Group. Der blev her målt efter Hamiltons Skalaen ved start og studierne igennem. Dertil er der indhentet data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Det Centrale Psykiatriske Forskningsregister. De totale indsamlede data vil blive krydsundersøgt, således unipolart og bipolart depressive patienter adskilles, hvorefter somatiske lidelser og dødsårsager relateres til hamilton scores, ligesom respons på behandling i studierne kan analyseres iht. diagnose. Succeskriterier At afklare, om der er forskel i hamilton scores de to grupper imellem, og om der i givet fald på den baggrund kan prædikteres, hvilke patienter, der er i risiko for somatisk lidelse, tidlig død og bipolar lidelse. Perspektiver Projektet vil kunne bidrage med et yderst værdifuldt diagnostisk input, som kan give baggrund for hurtigere indsættelse af rette behandling til bipolare patienter. Ligesom det vil være muligt at kunne identificere de patienter, som kan hjælpes med tættere somatisk opfølgning med henblik på at afværge somatiske lidelser og tidlig død. I sammenligning med baggrundsbefolkningen lider depressive patienter tidligere død, hvilket delvist skyldes somatiske lidelser og delvis selvmord. Det er ofte umuligt at identificere, hvilke patienter der lider af bipolar depression, såfremt de ikke allerede har haft manioforme symptomer. Dette forsinker den rette behandling med gennemsnitligt 7 år. Formål Projektets formål er at identificere, om der er væsentlige kliniske forskelle i skoringer på Hamiltons Depressionsskala mellem de unipolart - og bipolart - depressive patienter. Dette vil gøre det muligt at forudsige risici for at udvikle somatiske lidelser, bipolar lidelse og tidlig død.

15 PH.D. - PROJEKT Livet med depression i et pårørendeperspektiv Jeppe Oute Hansen Cand. Pæd., ph.d. studerende, Helbred, Menneske og Samfund - Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Vejledere - Lotte Huniche, lektor, cand.psych., ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU - Connie T. Nielsen, overlæge ph.d, teamleder i Affektivt Team i Esbjerg Trods det at pårørendeinddragelse er et sundhedspolitisk indsatsområde, er det i en dansk kontekst forskningsmæssigt underbelyst, hvordan inddragelsen påvirker samspillet mellem pårørende og deprimerede, og hvilke konsekvenser det har. Et pilotstudie og et litteraturreview viser i midlertidig, hvordan tilbagefaldsforebyggelsen og rehabiliteringen af deprimerede personer afhænger af, hvordan den depressionsramte person, pårørende og psykiatriske professionelle opfatter depression og deres egen rolle i forhold til den. Studiet fokuserer derfor på, hvilke muligheder og betingelser de depressionsramte personer og samlevende pårørende har for at respondere på og løse de problemer, de oplever efter sygdomsdebuten. Metode og materiale Studiet designes som et multi - sited antropologisk feltarbejde. Informanterne udgøres af voksne (min. 18 år) samlevende pårørende til personer diagnosticeret med unipolar depression (F32.1., F32.2,F32.3, F33.1, F33.2, F33.3). Ved at følge de svært til moderat deprimerede personer og deres pårørende i deres hverdag og i forbindelse med deres samspil med psykiatriske professionelle, produceres de empiriske data med metoderne uformelle eller semistrukturerede interview, fokusgrupper, dokumentindsamling. De kvalitative data kodes og analyseres løbende indenfor rammerne af studiets samspilsteoretiske og poststrukturalistiske teoriramme. Den analytiske proces støttes af softwareprogrammet NVivo 9.0. Formål For at reducere de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med depression, er det væsentligt at udvikle original og forskningsbaseret viden om, hvordan pårørende oplever og interagerer med deres deprimerede samlevere efter depressionsdebuten. Perspektiver Denne viden skal bruges til at kvalificere den psykiatriske behandling og rehabiliteringsindsats af deprimerede mennesker ved at danne baggrund for anbefalinger til, hvordan pårørende kan inddrages i, støtte og dermed fremme samleverens rehabilitering og recoveryproces. PH.D. - PROJEKT Quality of life in eating disorders a follow up study on outcome, quality of life, mortality and body composition Laura Al-Dakhiel Winkler Læge, ph.d. - studerende, Center for Spiserostyrrelser, Endoklinologisk Afdeling M, OUH

16 Vejledere - Rene lkinkby Støving, overlæge, ph.d., lektor, Endokrinologisk Afdeling M, OUH - Niels Bilenberg, professor, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrien, Odense - Søren Nielsen, læge, Børnepsykiatrisk Klinik, Næstved - Kirsten Hørder, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Odense Spiseforstyrrelser omfatter en klynge af både fysiske og psykiske symptomer og har ofte et mangeårigt kronisk forløb, der for den enkelte patient er ret uforudsigeligt. Mulige prædiktorer er identificeret som medførende dårlig prognose, men der er et stort behov for yderligere kendskab hertil. Patienter med spiseforstyrrelser har en dårlig livskvalitet, og patienter med anorexia nervosa har den højeste dødelighed, ikke alene blandt spiseforstyrrelser, men blandt alle psykiatriske sygdomme. Et af de nuværende diagnosekriterier for anorexia nervosa er amenorré. Der foreligger ingen eksakt nedre grænse for fedtprocent for generhvervelsen af regelmæssige menstruationer. Formål Formålet med dette studie er at lave et opfølgningsstudie på patienter med spiseforstyrrelser og identificere prædiktive faktorer. Det undersøges, om dødelighed og livskvalitet er relateret til spiseforstyrrelsesdiagnosen, køn, debutalder, sygdomsvarighed og vægt. Dødeligheden sammenlignes med den forventede dødelighed ud fra baggrundsbefolkningen. Endelig sammenlignes dødeligheden med et tidligere publiceret studie fra før dannelsen af et tværfagligt specialiseret center på OUH i Desuden har dette studie til formål at identificere prædiktorer, der kan føre til en mere målrettet og effektiv behandling med lavere dødelighed og bedre livskvalitet. Derudover bliver det undersøgt, om der kan defineres en kritisk nedre grænse for kropsfedt for generhvervelsen af regelmæssige menstruationer. Udførelse Undersøgelsen omfatter patienter, der har været i behandling i Center for Spiseforstyrrelser, OUH, over en 10-årig periode ( ). Kohorten består af 1064 patienter, der har udfyldt spørgeskemaer vedr. livkvalitet (Short-Form 36), outcome (Morgan Russell Outcome Scale), spiseforstyrrelses symptomer (Eating Disorder Inventory-2) og et spørgeskema vedr. medicin-, gynækologisk og socialstatus. Der foreligger DXA skanninger med oplysninger om knoglestatus og fedtprocent. Data er allerede indsamlet og indtastet i en database. Perspektiver/konklusioner Perspektivet er, at identifikation af prædiktive faktorer kan give afsæt til randomiserede studier og dermed føre til mere målrettet og effektiv behandling af patienter mes spiseforstyrrelser. PH.D. - PROJEKT Træningsafhængighed i idrætskulturer. Et studie af prævalens samt psykologiske og hormonelle profiler hos motionister med og uden afhængighed af fysisk træning. Mia Beck Lichtenstein Psykolog, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Hovedvejleder - René Klinkby Støving, overlæge og Ph.d., Ernæringsklinikken, Odense Medvejledere - Niels Bilenberg, professor, Børne- og ungdomspsykiatrien i Odense - Ask Elklit, professor, Center for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. Idræt er sundt og øger livskvaliteten, men for en lille gruppe motionister kammer træningen over og bliver tvangspræget og sundheds- skadelig. De bliver afhængige af motion og får samme

17 symptomer, som kendes fra andre former for afhængighed f.eks. ludomani. Projektet er det første, der undersøger udbredelsen af træningsafhængighed, symptomerne samt personlighedsmæssige og hormonelle risikoprofiler. Metode Projektet er delt i tre: I første del blev 584 motionister screenet i et cross-sectional design og Exercise Addiction Inventory blev valideret. Prævalensen af træningsafhængighed blev målt til 5,8%. Resultater er publiceret i I anden og tredje del blev et case-control studie gennemført, der testede forskellen på afhængige og ikke-afhængige motionister i forhold til spiseforstyrrelser, livskvalitet, personlighed, tilknytning og leptin. De psykologiske data er behandlet, og artikel er submittet. Data på leptin er opnået og resultater forventes klar til april Succeskriterier Projektet forløber planmæssigt, og det forventes, at resultaterne fra projektet kan danne grobund for yderligere forskning på området samt klinisk intervention. Perspektiver Træningsafhængighed er ikke en anerkendt diagnose. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen etablerede offentlige behandlingstilbud. De samfundsøkonomiske belastninger som følge af skadesbehandling og tabt arbejdsfortjeneste efter overtræning er endnu ukendte og kunne være et emne til fremtidig undersøgelse. PH.D. - PROJEKT Depressive tilstande hos børn Rikke Thaarup Wesselhöft Læge, ph.d. - studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion,Odense Hovedvejleder - Niels Bilenberg, professor, ph.d., overlæge, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Medvejledere - Ole Mors, professor, ph.d., overlæge, Center for Psykiatrisk Forskning, Risskov, Århus Universitetshospital - Einar Heiervang, professor, ph.d., overlæge, Enhet Barne- og Ungdomspsykiatri, Institutt for Klinisk Medisin, Universitetet i Oslo, Norge - Merete Juul Sørensen, Ph.D., læge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Risskov, Århus Universitetshospital Depression rammer både børn og voksne og kan debutere så tidligt som i førskolealderen. Symptomerne hos deprimerede børn adskiller sig ikke væsentligt fra symptomerne hos voksne. Alligevel overses mange depressioner hos børn og behandling iværksættes ofte meget sent. Årsagerne til depression hos børn er sparsomt undersøgt, og der er behov for epidemiologiske undersøgelser af disse faktorer for at kunne målrette vores forebyggende indsats. Hos voksne er en væsentlig årsag til depression subkliniske depressive tilstande. Derudover er det at være kvinde en risiko for depression efter puberteten. Hvorvidt dette også gælder for børn er uafklaret. Formål - At belyse den eksisterende litteratur om subklinisk depression hos børn og unge

18 At undersøge kønsfordelingen af drenge og piger med depression eller angst før og efter pubertet - At identificere børn med depression og subklinisk depression i en dansk kohorte og undersøge præsentationen af depressive symptomer - At følge grupperne af deprimerede børn og børn med depressionsrisiko over tid Materiale og metode 1. En kritisk systematisk oversigtsartikel 2. Et register studie af en dansk kohorte (N= ) 3. Et kohorte studie (Bedre Sundhed for Mor og Barn) med deltagere 4. Follow up studie (ikke en del af ph.d.) Perspektiver Projektet skal belyse depression og subklinisk depression fra en epidemiologisk vinkel. En bedre forståelse af årsagssammenhænge er en forudsætning for målrettet forebyggelse og behandling af depression. PH.D. - PROJEKT Psykiatrisk comorbiditet hos patienter med multipel sklerose Multipel sklerose er en kronisk neurologisk lidelse, som påvirker centralnervesystemet og medfører dysfunktion. Adskillige studier har rapporteret, at en skleroseramt patient har øget risiko for at udvikle depression og angst og har højere risiko for selvmord. Formålet Formålet med projektet er at undersøge incidense af psykiatrisk comorbiditet hos sklerose patienter. Metode Projektet er designet som en prospektiv kohorte undersøgelse. Datamaterialet indhentes fra store danske populationsbaserede registrer. Studiets population er patienter med multipel sklerose diagnoser, som har været indregistreret i Den Danske Multiple Sklerose Register (DMSR) i perioden Kohorten består af patienter. For populationen udtrækkes en tilfældig reference population fra Dansk Civil Registration System (CRS), som matcher på køn og alder i forholdet 1:4. Der må ikke indgå patienter med MS blandt kontrollerne. Ved brugen af cpr.nr. samkøres MS- kohorte og reference population med data fra Dansk Psykiatrisk Centralt Forsknings Register (DPCRR) og Lægemiddel Database (LMDB). Metoden giver mulighed for at identificere de enkelte patienter, om hvorvidt de har været i det psykiatriske regime (indlæggelser, ambulante kontakter, skadestuekontakter). Via LMDB kan vi indhente informationer om udleveringer af antidepressive medicin (alle ACT-koder for N06A spektrum samt midler mod angst). Huong Thuy Minh Hoang Læge, ph.d. - studerende, Forskningsenheden for Psykiatri, Universitetsfunktion,Odense Vejledere - Egon Stenager, professor, IRS, SDU - Bent Nielsen, professor, ph.d., Forskningsenheden for Psykiatri, Odense - Elsebeth Stenager, overlæge, forskningslektor,

19 Explosure og outcomes variabler fra registrene DMSR: Diagaar, Debutaar, Køn, Alder, C_STATUS Pnr nr. De foreløbige registerdataresultater tyder på, at der er en overhyppighed af depression ogangstdiagnoser samt forbrug af antidepressive midler blandt patienter i MSkohorten. Perspektiver Vores perspektiver er at kunne iværksætte forbyggende indsat indenfor området, således at den skleroseramte patient får den retlige behandling for sin psykiatrisk comorbiditet. CRS: Pnr - nr. Køn Alder Civil Status Bopælskommunen DPCRR: Køn, Alder DF: DF: DF: LMDB: Pnr nr Køn Alder ACT-koder

20 Forsvarede ph.d. afhandlinger i 2012 PH.D. - PROJEKT Individuelle versus systemorienterede interventioner til håndtering af lægemiddelrelaterede problemer hos patienter med skizofreni Vejledere - Lise Hounsgaard, lektor, ph.d., Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Birte Østergaard, lektor, ph.d., Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Syddansk Universitet - Merete Nordentoft, Professor, overlæge, doktor med., Psykiatrisk Center Bispebjerg og Københavns Universitet Projektet blev forsvaret den 19.marts PH.D. - PROJEKT Hanne L.L. Skarsholm Cand.med., ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Odense Reconstructing normality: Characteristics of staff interactions with forensic mental health inpatients Vejledere - Bent Nielsen, overlæge, klinisk professor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion, - Per Damkier, overlæge, phd., Klinisk Farmakologisk Afdeling, OUH Projektet blev forsvaret den 6.januar 2012 PH.D. - PROJEKT Cognitive Adaptation Training in an Assertive Community Treatment setting for outpatients with Schizophrenia Frederik Alkier Gildberg Forskningskoordinator, cand. cur., ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Vejledere - L. Hounsgaard, Associate Professor Research, PhD, MScN, RN. Unit of Nursing, Institute of Clinical Research, Faculty of Health Science, SDU - S.A. Bradley, PhD, BSc, RMN, Lecturer in Mental Health Nursing at the School of Nursing & Midwifery, National University of Ireland, Galway - P. Fristed, MD. Dept. of Psychiatry Middelfart, Region of Southern Denmark Projektet blev forsvaret den 15.maj 2012 Jens Peter Hansen Cand.cur., ph.d., postdoc, Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg

21 ØVRIGE IGANGVÆREDNE FORSKNINGSPROJEKTER

22 - 21-1) Kan behandling af søvnvanskelligheder hos børn med ADHD mindske symptomerne på ADHD? Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Flere studier har fundet, at børn med ADHD i højere grad end andre børn har søvnproblemer, særlig i form af søvnløshed (besvær med at falde i søvn, mange op-vågninger, øget morgentræthed). Kerne- symptomerne på ADHD - uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, ligner til forveksling de symptomer, der ses ved primære søvnforstyrrelser som f.eks. sleep-related breathing disorders og periodic limb movement disorder. Disse søvnforstyrrelser er således fundet relateret til hyperaktivitet og uopmærksomhed, og behandling af disse søvnlidelser har samtidigt bedret symptomerne på ADHD. Vi har tidligere fundet en signifikant positiv korrelation mellem varighed af indsovningstid og høj score på ADHD-RS i en gruppe raske børn. Desuden har det vist sig, at behandling af en søvnrytmeforstyrrelse hos et barn henvist med mistanke om ADHD bevirkede, at ADHD kernesymptomerne forsvandt. I et studie af effekten af anvendelse af kugledyne til behandling af søvnforstyrrelse, særligt besvær med at falde i søvn, fandtes, at indsovningstiden hos en gruppe børn med ADHD normaliseredes (til niveau for raske børn) efter 2 uger med kugledyne. Dette studie viste endvidere et mindre fald i sværhedsgraden af ADHD symptomer vurderet af både lærere (ca. 10 % bedring), der ikke var biased af viden om at barnet anvendte kugledyne, samt af forældrene (ca. 6%). I begge vurderinger syntes der at være en fortsat bedring af ADHD symptomerne selv efter anvendelse af kugledynen stoppede. Der synes således at kunne være en sammenhæng mellem forekomsten af søvnproblemer og graden af ADHD symptomer. Formål Formålet med undersøgelsen er: -At undersøge om længerevarende anvendelse af kugledyne til behandling af Actigrafiverificerede søvnproblemer kan mindske sværhedsgraden af ADHD, symptomer hos en gruppe børn med ADHD: a) - i behandling med centralstimulerende medicin b) - der endnu ikke er i medicinsk behandling. -At undersøge om der ved længerevarende men tidsbegrænset anvendelse af kugledyne kan opnås en blivende forbedring af søvnen, samt evt. bedring af ADHD symptomer. Metode og materiale - Børn i alderen 6-12 år med ADHD og søvnproblemer inkluderes i projektet. Der anvendes kugledyne i 8 uger med henblik på at bedre søvnen. - Søvnen registreres objektivt med Actigraf og subjektivt med søvndagbog og søvnspørgeskema før og efter anvendelse af kugledyne. - ADHD symptomer, trivsel og funktionsniveau registreres vha. spørgeskemaer og ratingscale før, under og efter. Succeskriterier - At der opnås et bedre kendskab til søvnens mulige betydning for børn med ADHD s trivsel og funktionsniveau Perspektiver Såfremt der findes en sammenhæng som beskrevet ovenfor, vil studiet kunne bidrage med øget viden på området, og klinisk vil der kunne komme større fokus på vigtigheden af at afklare evt. søvnproblemer.

23 - 22-2) Undersøgelse af muligheden for at påvirke medicincompliance hos særligt udsatte unge med psykiatriske lidelser ved brug af SMS og mail kontakt. Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Videnskabelige samarbejdspartnere - Karsten Bjørnholt, overlæge, Psykiatrien i Region Syddanmark, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Esbjerg - Kristine Stokholm, Sekretær, Projektmedarbejder, Psykiatrien i Region Syddanmark. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Esbjerg Det er kendt, at mange unge med psykiatriske lidelser, som depression og psykose, ikke tager medicinen som foreskrevet eller undlader at tage medicinen. Størrelsesordenen varierer fra 10 til 50 %. I den forbindelse er der behov for at undersøge, om man ved brug af informationsteknologi kan påvirke medicincompliance hos denne gruppe. Der er en stigende fokus på effektivisering og kvalitetsforbedring i sundhedssektoren. Informations-teknologien kan bidrage til at skabe nye løsninger, men der er behov for vurdering af effekten af interventionerne. Dette er et område, hvor Danmark allerede er et foregangsland. På børneafdelingen i Viborg er der lavet en undersøgelse som viser, at SMS - påmindelser om aftaler halverede antallet af patienter, der ikke mødte op til ambulante aftaler. Det vil være interessant at undersøge, om SMS også kan påvirke patienternes indtagelse af medicin i den rigtige dosering. Der er behov for at undersøge, om man på forhånd kan udpege, hvem der er i specielrisiko for at undlade at tage medicinen og samtidig undersøge, om enkle interventioner kan ændre dette forhold. Der er behov for at finde interventioner, der fungerer for den gruppe, vi arbejder med i hverdagen. Samtidigt er det muligt efterfølgende at undersøge medicincompliance såvel i forhold til diagnose som andre variable som f.eks. misbrug, styrkesider (resilience), faglig kompetence etc. Formål Projektet har til formål at undersøge, om en daglig SMS -påmindelse kan øge compliance i forhold til at indtage den ordinerede medicin. Metode og materiale Alle henviste til B&U i Esbjerg, der starter en medicinsk behandling, randomiseres til en af 2 grupper: 1) Den ene gruppe vil modtage behandling som vanlig. 2) Den anden gruppe vil få SMS påmindelse om at huske medicin samt en ugentlig SMS, hvor der spørges til deres velbefindende. Hvis de får medicin, vil de blive spurgt, om de tager denne. Alle pt. vil få gjort en basisvurdering udover den almindelige journaloptagelse. Basisvurderingen vil bestå af flere mål: resilience (der måler styrkesider der anvendes READ som er beregnet for unge), et depressionsmål, et mål for velbefindende (WHO-5), de unges egen vurdering af, hvor de ligger fagligt i dansk og matematik samt misbrug. Basisvurderingen vil blive gentaget, når de afsluttes og igen efter 3 måneder. Der vil blive spurgt ind til, hvor vidt de tager medicinen og har taget den i hele forløbet, når de afsluttes. Perspektiv Forventningerne er, at undersøgelsen kan vise, om diagnosen eller personkarakteristika kan sige noget om, hvem der ikke tager sin medicin. Samtidig forventes det, at det bliver muligt at sige noget om aktuelle intervention øger medicincompliance i gruppen af unge henvist med psykiatriske lidelser til Børne- og Ungdomspsykiatrien.

24 Vold i psykiatrien 1. Transitional udskrivningsmodel for alkoholmisbruger afruset på psykiatrisk afdeling: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. Ask Elklit Cand. psych., professor Institut for Psykologi, SDU Videnskabelige samarbejdspartnere - Lars Peter Andersen, psykolog, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Tidligere undersøgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning har vist en høj forekomst af vold mod medarbejdere i psykiatrien. Formål Projektets formål er at finde de medarbejdere, der udsættes for vold i løbet af et år, følge dem gennem yderligere et år for at kortlægge udviklingen af traumereaktioner over tid og identificere de mekanismer, der medierer udviklingen. Projektets udførelse Via sikkerhedsrepræsentanter udsendes i forbindelse med arbejdsskadeanmeldelser et skema, som den voldramte udfylder. Der følges op igen efter 3 og 12 måneder. Skemaet omfatter en række traumereaktioner (herunder akut stress forstyrrelse og PTSD) samt en række psykologiske og organisatoriske mål. Succeskriterier Succeskriterier er, at dataindsamlingen gennemføres efter planen. Perspektiver De nye data kan kobles til allerede indsamlede baselinedata fra 2010 og 2011 og give helt ny grundlæggende viden om forhold, der betinger udviklingen af PTSD. Bent Nielsen Professor MSO, ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Samarbejdspartnere - Anette S. Nielsen, centerleder, ph.d. Alkoholbehandlingen, Odense Kommune Akut alkoholbehandling som afrusning og abstinensbehandling er for mange mennesker med et alkoholmisbrug den første del af behandlingen for deres misbrug. Den akutte behandling kan imidlertid ikke stå alene, da kun en efterfølgende psykosocial behandling vil kunne ændre patienternes misbrugsproblemer i fremtiden. Alkoholmisbrugere med svære abstinenssymptomer tilhører de mest belastede patienter, og de har ofte brug for en indlæggelse, når de skal behandles for deres abstinenser. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at 36 % til 54 % af de indlagte patienter ikke påbegynder en psykosocial behandling efter udskrivelsen. En indsats, der medfører ambulant efterbehandling i minimum 6 måneder efter afrusningsfasen, vil kunne bedre prognosen for denne patientgruppe. Formål Målgruppen for projektet er patienter med alkoholmisbrug, der indlægges akut på observationsafsnittet, Psykiatrisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Hovedformålet med projektet er at udarbejde strategier, der øger sandsynligheden for, at patienterne efter

25 udskrivelsen møder til ambulant alkoholbehandling. Det må formodes, at en optimering af overdragelsesproceduren mellem hospital og ambulatorium vil indebære, at flere patienter påbegynder en psykosocial behandling for deres alkoholmisbrug, hvilket vil forbedre prognosen, reducere genindlæggelserne og forbruget af hospitals senge og dermed også medføre en sundhedsøkonomisk besparelse. Materiale og metode Overdragelsesproceduren (Transitional udskrivningsmodel) omhandler følgende procedurer: En behandler fra alkoholambulatoriet møder på observationsafsnittet og oplyser patienterne om, hvilken betydning det har at fortsætte en ambulant efterbehandling. Behandleren oplyser, at hun kommer fra modtageteamet ved ambulatoriet, og at de sædvanligvis vil møde hende igen, hvis de starter i den ambulante efterbehandling. Der orienteres om resultater fra publicerede kvalitetsudviklingstiltag fra ambulatoriet, og de seneste kvalitetsmålinger beskrives. Patienterne præsenteres for en fremmødekontrakt, hvor der er angivet, hvilke betydning det har for deres fremtidige prognose, hvis de møder i ambulatoriet. Fremmødekontraktens indeholder nogle facts om prognosen samt valgmuligheder for fremmøde i ambulatoriet. Patienterne tilbydes en tid, og behandleren opfordrer patienterne til at skrive under på kontrakten og behandleren underskriver som vidne. Patienterne anbefales at ophænge kontrakten på et synligt sted i deres hjem. Slutteligt orienteres patienterne om, at møder de ikke i ambulatoriet til aftalte tid, vil de modtage 2 breve med 14 dages interval med tilbud om ny tid. Effekten af indsatsen vil blive undersøgt i en randomiseret kontrolleret undersøgelse, hvor kontrolgruppen er patienter, der henvises efter sædvanlige procedurer. Aktuelt er inkluderet 96 patienter i undersøgelsen der forventes afsluttet i Succeskriterier Flere patienter, der tilbydes den Transitional udskrivningsmodel møder til ambulant alkoholbehandling og er afholdende 6 måneder efter udskrivelsen fra den psykiatriske afdeling. Perspektiv Opfyldes succeskriteriet vil modellen blive forsøgt implementeret ved de psykiatriske og somatiske hospitalsafdelinger i Danmark. 2. En sundhedsklinik i lokalpsykiatrien. Pilotundersøgelsen Bent Nielsen Professor MSO, ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Samarbejdspartnere - Praktiserende læge, ph.d., Bjarne L. Hansen Fysiske helbredsproblemer blandt psykiatriske patienter er et veldokumenteret problem overalt i verden. Patienter med skizofreni og affektive sygdomme har således en dødelighed der er 2-3 gange større end befolkningen som helhed. Den øgede dødelighed medfører, at psykiatriske patienter har en levetid der er 13 til 30 år kortere end den generelle befolkning. Det antages, at 60 % af den øgede dødelighed skyldes fysiske sygdomme, hvor hjertekarsygdomme er den helt dominerende årsag. Dødeligheden bland psykiatriske patienter afspejler en øget forekomst af risikofaktorer for hjertekarsygdom, hvor metabolisk syndrom (MS) er den væsentligste. Mennesker med skizofreni og affektive sygdomme har høj risiko for at udvikle MS. Baseret på studier af de individuelle risikokomponenter er der grund til at forvente, at en farmakologisk behandling af hver af disse kan forhindre eller forsinke udvikling af diabetes, hypertension og kardiovaskulær sygdom. Selv en moderat reduktion af de enkelte risikokomponenter kan have stor klinisk betydning eksempelvis vil risikoen for hjertekarsygdomme reduceres med 30 %, hvis man med en farmakologisk behandling reducerer kolesterol med 10 %. På trods af de nævnte muligheder for intervention er forskellen i dødeligheden bland psykiatriske patienter og baggrundsbefolkningen forøget i de senere år selv i lande, der sædvanligvis regnes for at have et godt sundhedsvæsen. Men hvad er årsagen til at denne patientgruppe ikke i samme grad som resten af befolkningen