LBST har kommenteret et udkast af notatet den 29. januar 2018, med følgende bemærkninger.
|
|
- Bo Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Status vedrørende teknologi til vildtvenlig høst Landbrugsstyrelsen har i en bestilling dateret d. 29. september 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om lave et notat om status på teknologier til understøttelse af vildvenlig høst med henblik på at reducere høstdrab samt skader på fugle og pattedyr, herunder beskrivelse af i hvilket omfang teknologierne benyttes i virkeligheden og hvorfor/hvorfor ikke samt en vurdering af teknologiernes effekt. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 7. marts 2018 LBST har kommenteret et udkast af notatet den 29. januar 2018, med følgende bemærkninger. Der ønskes ikke mange referencer Tekst vedr. effektivitet, herunder omkostninger under praktiske forhold ved implementering af kørselsmønstre termisk sensorsystem til detektering af vildt behøver ikke at fremgå af materialet. Det er vi gået bort fra i denne bestilling Der er ikke rettet i besvarelsen på baggrund af bemærkningerne. Direkte tlf.: Mobiltlf.: lene.hegelund@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Besvarelsen er udarbejdet af seniorforsker Rasmus Nyholm Sørensen og postdoc Morten Stigaard Laursen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet samt seniorrådgiver Ole Roland Therkildsen fra institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Seniorrådgiver Michael Nørremark fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet har været fagfællebedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 2.07 i Ydelsesaftale Planteproduktion Venlig hilsen Lene Hegelund DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Den 7/3-18 Teknologier til understøttelse af vildtvenlig høst med henblik på at reducere høstdrab samt skader på fugle og pattedyr Af Rasmus Nyholm Jørgensen, Morten Stigaard Laursen og Ole Roland Therkildsen Resume (konkrete resultater og forslag til tiltag) Der har igennem tiderne på verdensplan været forsket og forsøgt mange tiltag for at mindske vildtdrab ved græsslæt. Sensorbaserede metoder har indtil nu ikke vist sig gode nok til at kunne implementeres i dansk landbrug; ej heller Sensosafe fra Pöttinger, som i 2017 vandt en sølvmedalje på Agritechnica. Systemet har muligvis et potentiale, men det har ikke været muligt at frembringe troværdig dokumentation i litteraturen eller direkte fra producenten. Hare, ræv, agerhøns, voksne rådyr og andre mobile arter kan, pga. den øgede afstand til arbejdsredskaberne samt høje fremkørselshastighed, i mange tilfælde ikke nå at flygte fra nutidens skiveslåmaskiner. Det gør sig specielt gældende ved den almindelige praksis, hvor afgrøden slås udefra og ind. Derved fanges vildtet ofte, da det ikke tør flygte ud over de åbne nyslåede arealer. Undersøgelser viser, at når der høstes indefra og ud eller således, at vildtet gradvist presses ud af marken ind i eksempelvis læbælter, mindskes antal af høstdrab. Denne praksis benyttes sjældent i dag, men kunne gennem uddannelse og oplysning udbredes. For en mere effektiv udbredelse og implementering kunne der udvikles en egentlig app til at guide traktorføreren og/eller eventuelt styre eller generere autostyringsruteplaner til de forskellige autostyringsterminaler. Denne metode vil kun i meget begrænset omfang redde harekillinger og rålam, da deres medfødte instinkt i de første uger gør, at de enten forgæves forsøger at trykke sig under høstmaskinen eller for sent flygter fra faren. Mange skræmmemetoder har været afprøvet, men for nuværende vurderes den mest effektive, set i relation til praktisk gennemførbarhed, at være følgende: Ca. 12 timer før slæt sættes etårsskud fra pil i jorden, hvorpå der sættes en hvid papirspose sprøjtet med hjortetaksolie. Papirposen er både tynd og let, så den bevæger sig og giver lyd ved selv meget lidt vind. Derved skæmmer lyden og færten af mennesker og ildelugtende hjortetaksolie rådyrene væk. Metoden er desuden praktisk anvendelig, fordi man blot kan høste pileskud og papirspose sammen med græsset, og således slipper for at skulle ud og samle pinde og poser ind igen, efter der er taget slæt (Mogensen 2016). Udbredelsen af metoden er indtil nu ikke kortlagt, men kunne understøttes gennem oplysningskampagner. Her kunne en generel vejledning i, hvor rålam typisk befinder sig - eventuelt understøttet af et webbaseret kort over udbredelsen hjælpe. Det vil dog kræve en indsats at skabe det førnævnte kort. Baggrund og afgrænsning Igennem de sidste årtier har den øgede konkurrence i landbrugssektoren resulteret i en lang række teknologiske fremskridt. Denne udvikling omfatter således også mere effektive høstredskaber og - maskiner, hvilket betyder, at både arbejdshastigheder og -bredder er øget væsentligt. Tag for eksempel danske Taarup, som i 1967 lancerede fabrikkens første skiveslåmaskine, Taarup TS- 1650, med en arbejdsbredde på 1,68 m og fire runde høsteskiver, hvor fremkørselshastigheder på 8 km/t var normalt. Taarup er nu ejet af Kubota og markedsføres under brandet Kverneland. I januar 2018 har Kverneland markedsført deres største 'butterfly' skiveslåmaskine på i alt 10,2 m arbejdsbredde, hvor fremkørselshastigheder under 12 km/t ikke er acceptabelt.
3 Der er således ingen tvivl om, at risikoen for, at fugle og pattedyr omkommer eller skades af landbrugsmaskiner under høst, er øget betragteligt gennem de senere år. Det vil med andre ord sige, at en fører af skårlæggere/skiveslåmaskine og finsnittere med direkte høst frontudstyr visuelt ikke kan nå at kontrollere hver eneste kvadratmeter foran redskabet i hele sin bredde pga. den øgede afstand til arbejdsredskaberne samt den høje fremkørselshastighed. Det er især agerlandets fugle og pattedyr, der kan påvirkes negativt af høstarbejde. Det er primært jordrugende fugle, der er sårbare over for høstarbejde i yngleperioden, hvor reden, æg og redeunger kan gå til. Hos pattedyrene er det især harekillinger og rålam, der risikerer at blive slået ihjel eller skadet af høstmaskinen. Indtil disse unger når en vis alder, vil deres medfødte instinkt gøre, at de trykker sig og for sent flygter fra faren. Dette gælder også i et vist omfang for voksne harer. Øgningen i arbejdshastighed og -bredde kan desuden medføre, at voksne individer af mobile arter, som fx hare, ræv og rådyr, i stigende grad er ude af stand til at undslippe høstmaskinen. Overordnet set vurderes høstdrab ikke at udgøre en trussel for bestandene, men kan dog påvirke lokale bestande negativt. Der er dog ingen tvivl om, at der er tale om en dyrevelfærdsmæssig, etisk og ressourcemæssig problemstilling (Olesen, Asferg and Forchhammer 2002; Therkildsen et al. 2012). Den primære årsag til, at rådyrlam er sårbare, når der høstes, er deres adfærd i de første 14 dage af deres liv. Her efterlader råen lammet liggende i vegetationen, mens den selv søger føde et andet sted. De spæde lam udsender næsten ingen fært, når de trykker sig mod jorden og ligger helt stille. På den måde overlever en del af dem prædation fra rovdyr. Over for en moderne landbrugsmaskine med en mange meter bred bom med roterende knive i ca cm over jordoverfalden, er rålammenes gemme-strategi langt fra effektiv. Kun råen vil kunne få lammene til at flytte sig i gemmeperioden (Olesen et al. 2017b). Omfanget af høstdrab på rålam er begrænset af både det tidsrum, hvor lammene fødes, gemmeperiodens længde samt hvilke typer af afgrøder, der høstes inden for den risikable tidsperiode. I grove træk opstår risikoen kun ved slæt af græs, hø og grønkorn, ikke ved almindelig høst af korn og frø, som normalt tidligst påbegyndes medio juli. Reelt set er der kun 50 støtteberettigede afgrødetyper, der høstes 1-2 gange i risikoperioden primo maj til medio juli, og de udgør ca km², svarende til lidt under 1/5 af landets dyrkede areal (Olesen et al. 2017b). Danmarks Jægerforbund har på baggrund af samtlige danske landbrugeres årlige indberetning af deres marker og afgrødetyper opbygget en GIS-model (geografisk database), hvor hver afgrøde ud fra en vildtforvaltningsmæssig vurdering har fået sin egen risikoprofil ud fra den typiske høstdato. I GIS-modellen kombineres arealer med risikoafgrøder, høsttidspunkt, fødselstidspunkt og gemmeperiode med tætheden af lam, som dels er målt ved hjælp af termisk kortlægning fra droner (MAX-estimat), dels ud fra en beregning af den årlige produktion af lam baseret på vildtudbyttestatistik (MIN-estimat). Modellen viser, at der på landsplan vil være risiko for høstdrab af rådyrlam i et omfang på maximalt og minimalt individer. Sat i relation til det årlige jagtudbytte viser resultaterne, at høstdrabene udgør op mod 18 %, hvilket er på niveau med beregninger for Tyskland, hvor der mistes rådyrlam årligt, svarende til 14,5 % af jagtudbyttet (Olesen et al. 2017b). Det er dog vigtigt at understrege, at disse estimater er forbundet med en vis usikkerhed. 2/9
4 Estimat for omfanget af høstdræbte rådyrlam i de danske kommuner (Olesen et al. 2017b) Uanset omfanget af rådyrlam, der mister livet eller lemlæstes i høstmaskinerne, er der primært tale om en etisk, dyrevelfærdsmæssig og ressourcemæssig problemstilling. Men samtidig er der en risiko for, at fodermidler forgiftes, hvis de ensileres sammen med døde dyr. Under ensileringen kan der dannes toksiner fra botulismebakterier, som kan medføre dødsfald i husdyrbesætninger. Omfanget af forgiftningstilfælde er ukendt, men dæmpes sandsynligvis gennem det faktum, at en del af de høstdræbte dyr hentes af ådselædere (krager, måger, rovfugle, ræv og grævling), inden græsset ensileres. Ud over disse faktorer kan maskinførere opleve en psykisk belastning efter at have påkørt vildt, hvilket har betydning for deres trivsel og arbejdsmiljø (Olesen et al. 2017b). Som nævnt ovenfor opstår risikoen for høstdrab typisk ved slæt af græs, hø og grønkorn. Derfor vil besvarelsen af nedenstående bestillingspunkter begrænse sig til teknologier og strategier til begrænsning af høstdrab og skader på fugle og pattedyr ved slæt af netop græs, hø og grønkorn. Der er ingen tvivl om, at høstdrab forekommer ved høst af andre afgrøder. Som eksempel kan nævnes, at Dansk Ornitologisk Forening i samarbejde med landmænd registrerer ynglende hedehøge forud for høst i fx raps og kornafgrøder med henblik på at sikre reden under høstarbejdet. En stor del af disse reder ville givetvis gå tabt, hvis de ikke var afmærket (Clausen, Rasmussen and Sørensen 2016). Som et andet eksempel kan nævnes majs, der snittes med høje fremkørselshastigheder, hvilket øger risikoen for, at især større pattedyr, der opholder sig i denne meget tætte afgrøde, påkøres. Omfanget af høstdrab i forbindelse med snitning af majs kendes dog ikke. 3/9
5 Besvarelse: Teknologier til understøttelse af vildtvenlig høst med henblik på at reducere høstdrab samt skader på fugle og pattedyr Kørselsmønster Bochtis et al. (2014) udviklede et system, der er i stand til at udlede et vildtdrevet undvigelseskørselsmønster for enhver markformskompleksitet. Systemet tager hensyn til flugt og ikke-flugtområder, og er anvendeligt til forskellige dyrs adfærdsmønstre. Systemet vil i princippet være i stand til at tilpasse enhver viden, der er eller kan blive tilgængelig som følge af fremtidige forsøg på dyreadfærdsstudier for forskellige dyrearter. Systemet er dog langt fra en egentlig kommerciel anvendelse, men kunne i princippet implementeres via en web-app så som IntelliPaths fra AgroIntelli (AgroIntelli 2016). Det vil dog fordre, at et nationalt kort blev udarbejdet med områder defineret som risikoområder, hvor der er øget risiko for at ramme forskellige vildtarter samt flugtområder, hvor vildtet vil kunne søge hen. På nuværende tidspunkt er vidensgrundlaget vedr. vildtets adfærd og undvigerespons dog meget begrænset. Ved høst af korn- og specielt græsafgrøder forekommer der høstdrab af flere forskellige slags vildt. Fasaner, harer og lignende dyr, som forsøger at flygte ved forstyrrelse af eksempelvis høstmaskiner og skiveslåmaskiner, kan i et vist omfang reddes ved at tilpasse kørselsmønsteret, således at vildtet ikke lukkes inde og kun kan undslippe over åbne høstede arealer. Og for rådyrene vil det måske give moderdyrene en chance for at hente rålammene ud af marken. Undersøgelser viser, at høstes der indefra og ud, eller således at vildtet gradvist presses ud af marken ind i eksempelvis læbælter, mindskes antallet af høstdrab (Green 1998; Deutscher Jagdverband 2016; Christensen and Asbirk 2000; Indiana Department of Natural Resources 2007; Videncenter for Landbrug 2012; Tyler, Green, and Casey 1998). En Youtube video fra det tyske jægerforbund (Deutscher Jagdverband 2016) viser forskellige kørselsstrategier, som øger vildtets muligheder for at slippe væk uden at skulle flygte ud over nyslåede arealer. Dette er næppe en udbredt praksis, men kan umiddelbart implementeres af landbruget som en del af en mere vildtvenlig høststrategi på lige fod med, at førere instrueres i at tyde spor efter vildt i forskellige afgrøder for øget opmærksomhed på et potentielt uønsket problem. Autostyring på traktorer anvendes i stor udstrækning ved skiveslåning af græs. Autostyring udfører optimering af slåningen ved at udfylde arbejdsbredden fuldt ud og konstant. I flere autostyringssystemer er det muligt at indlægge en arbejdsplan, herunder kørselsmønstre i rækkefølge, således at vildtet ikke lukkes inde. Skræmmemidler, visuelle og/eller akustiske - Ifølge Olesen et al. (2017a) er en række tiltag baseret på skræmmemidler, hvor der spilles på flest mulige stimuli, f.eks. en kombination af lyd, lugt og bevægelse (poser, flamingokasser osv.). Skræmmemidlerne sættes op en til to dage før høst, så råen kan nå at flytte lammene om natten (se evt. Youtube video fra Danmarks Jægerforbund (2017)). En svensk undersøgelse har dokumenteret, at opsætning af plastsække med 100 meters mellemrum dagen før høslæt reducerede dødeligheden hos rålam (Jarnemo 2002). Dette må også formodes at gælde andre arter som fx hare og agerhøne. Metoden forudsætter dog, at ungerne er mobile, mens den ikke forhindrer eventuelle reder i at gå tabt. Det bemærkes desuden, at opsætning og nedtagning af en sæk per hektar, som det er tilfældet i den svenske undersøgelse, er en omfattende arbejdsopgave, der er vanskelig at forene med en intensiv landbrugsdrift. - En nordjysk landmand har i flere år ca. 12 timer før slet stukket en pilekvist i jorden med fastbundet bagepapir i toppen for hver meter med gode resultater efter eget udsagn. 4/9
6 Fordelen er, at kviste med bagepapir ikke skal fjernes, da de blot ensileres sammen med græsset. Metoden, der ikke er valideret videnskabeligt, synes lovende, idet den sparer en arbejdsgang i forhold til fx flamingokasser og sække, der skal nedtages inden høstarbejdet. - Der findes en lang række visuelle bortskræmningsmidler som fx drager og rovdyrsilhuetter (Gilsdorf, Hygnstrom, and VerCauteren 2002), som må formodes at have samme effekt som ovenstående metode. Der foreligger dog så vidt vides ikke undersøgelser af disse skræmmemidler og deres effekt i forbindelse med nærværende, specifikke problemstilling. - Der findes ligeledes en lang række akustiske skræmmemidler, fx gaskanoner og pyroteknik, som også vil kunne anvendes til at bortskræmme fugle og pattedyr i forbindelse med høstarbejde (Gilsdorf, Hygnstrom, and VerCauteren 2002). Ved fx afværgning af vildtskader, der typisk strækker sig over længere perioder, vil der ofte ske tilvænning, men når det drejer sig om bortskræmning umiddelbart før høstarbejde, er denne problemstilling ikke aktuel. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at anvendelsen af disse bortskræmningsmidler kan være tidskrævende og forudsætter, at de dyr, man ønsker at bortskræmme, er mobile. Dette gælder i sagens natur ikke æg og redeunger samt helt unge rålam. Skræmmemidler, duftstoffer Afværgning af vildtskader ved udlægning af fært har været forsøgt benyttet i flere forskellige sammenhænge, bl.a. har man brugt duftstoffer i form af menneskehår og vasketøj (før vask) og urin fra ræv, ulv og los. - For at afværge et angreb fra los må man antage, at rådyr er særligt årvågne over for duftspor af los. Jensen (2014) har i et specialestudium vist, at danske rådyr reducerer brugen af områder behandlet med losurin med 60 %. I forhold til afmærkning med ulveurin er responsen over for los væsentligt større. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at studiet alene undersøgte passagen af rådyr gennem et mindre, overvåget område og derfor ikke en situation, hvor rådyrene opsøger et større areal, fx en græsmark, for at fouragere eller sætte lam. Der skal således gennemføres yderligere undersøgelser, før det kan konkluderes, at metoden vil kunne reducere risikoen for høstdrab. Det skal desuden nævnes, at forsøg med urin fra hjemmehørende prædatorer, som f.eks. ræv, også har vist en effekt (Henriksen, 2016; Østerlund, 2017). - Olesen et al. (2017b) viste, at rovdyrurin spredt med drone i områder med rådyrlam dagen før slæt, fik råen til at flytte sit lam til et andet område. Rålammet blev dog ikke nødvendigvis flyttet udenfor områder, hvor der efterfølgende skulle udføres høslet. Da det ikke var muligt at kontrollere, hvor rålammet blev flyttet hen, var det tilfældigt, hvis lammet blev flyttet væk fra arealet, der skulle høstes. Hvis det er muligt at overkomme denne udfordring, f.eks. ved at behandle det samlede areal, der skal høstes, vurderes det, at præventiv udlægning af rovdyrbaserede duftstoffer har potentiale som en effektiv forebyggelse af høstdrab. Udlægning kan foretages til fods, fra ATV eller med en almen tilgængelig drone påmonteret en lille tyngdekraftsdrevet dispenser. - Heden & Fjorden har udviklet en skræmmemetode til råvildt, som involverer både visuel-, akustisk- og duftstimuli. De benytter etårsskud fra pil, der stikkes i jorden, hvorefter de påsætter en hvid papirspose sprøjtet med hjortetaksolie. Papirsposen er både tynd og let, og bevæger sig og giver lyd ved selv meget lidt vind. Derved spredes færten af mennesker og ildelugtende hjortetaksolie og skræmmer rådyrene væk. Hørelsen og lugten er de vigtigste sanser hos dyrene, og først på tredjepladsen kommer synet af poserne. Fordelen ved denne metode er, at man blot kan høste pileskud og papirspose sammen med græsset, og således 5/9
7 slippe for at skulle ud og samle pinde og poser ind igen, efter der er taget slæt (Mogensen 2016). - SAGRO testede metoden i 2017 og konkluderede, at færre dyr blev dræbt ved anvendelse af metoden, samt at brugerne var positive (Løbner 2017). Alle skræmmemidler må formodes at have en vis effekt (Gilsdorf, Hygnstrom, and VerCauteren 2002), men de kræver ofte, at man bevæger sig rundt i afgrøden for at opsætte dem. Som nævnt ovenfor er der derfor praktiske udfordringer forbundet med anvendelsen af skræmmemidler, som i mange tilfælde vil vanskeliggøre anvendelsen i den moderne landbrugsdrift. Skræmmemidlerne må således ikke være opstillet for lang tid før høsttidspunktet, idet der i så fald kan ske en gradvis tilvænning, hvorefter effekten aftager over tid. I tilfælde af at høstarbejdet aflyses, fx på grund af ændrede vejrforhold, vil indsatsen i mange tilfælde være spildt. Afsøgning af området forud for høst Afsøgning med hunde er ikke en effektiv metode til at finde rålam i afgrøden umiddelbart før høst, idet rålam ikke afgiver fært i de første 14 dage (Olesen et al. 2017a). Det kan dog ikke udelukkes, at alene færten og forstyrrelsen fra hunde og hundefører kan motivere råen til at flytte lammet fra afgrøden. Mange projekter har benyttet droner til at identificere vildtet i forskellige afgrøder. Typisk er der benyttet et varmefølsomt kamera eventuelt støttet af et konventionelt farvekamera. Systemet kan identificere mindre dyr såsom rålam relativt sikkert fra en eleveret position, som i dronebårne løsninger er 30 til 50 m over afgrøden. Er det varmefølsomme kamera den primære detektor, er den dog kun troværdig, når solen ikke er fremme, da solen opvarmer jordtuer, sten og dødt plantemateriale. Selv om natten og i overskyet vejr kan der være store problemer, når eksempelvis fugtigt vejr kombineret med vind mindsker temperaturgradienten betydeligt. I de termiske billeder, som blev benyttet af Olesen et al. (2017b) til at identificere rådyrlam, var temperaturforskellen under 0,5 grader celsius imellem omgivelserne og lammet. M. Israel (M. Israel et al. 2011; Martin Israel and Evers 2011) benyttede et dronebaseret system med et varmefølsomt kamera til at finde dyr i marken forud for græshøst. Systemet var dog ressourcekrævende, da landmanden manuelt skulle ind i marken og fjerne de identificerede rålam, hvilket selv med dronesupport ikke er ligetil. Redskabsbårne teknologier Haschberger et al. (1996) konkluderede allerede i 1996, at et redskabsbåret system, som kunne nå at detektere lammet og reagere, ville være det mest effektive system. Derfor udviklede og testede de et håndholdt system af simple infrarøde sensorer, som i en højde af 1 meter over jorden registrerer varme objekter og giver redskabet mulighed for at reagere. Problemet med systemet udviklet af Haschberger et al. (1996) er, at det kun virkede tidligt om morgenen og i skyet vejr. Kender man problemområderne, kunne de høstes først, og derved kan disse begrænsninger muligvis overkommes. Desuden var kapaciteten kun på ca. 3 hektar i timen. I 2011 beskrev Israel et al. (2011) et sidehængt (eller båret til fods) IR-baseret system i stil med systemet af Haschberger et al. (1996). Systemet virkede også her kun, når solen ikke skinnede fra en skyfri himmel. I et stort tysk projekt WildRetter ( blev flere forskellige systemer til at detektere vildt testet. Claas (2012) præsenterede potentielle produkter baseret på projekt Wildretter i en 7 minutter lang Youtube video. 6/9
8 Sideophængt IR sensor testes af tyske forskere (M. Israel et al. 2011) I 2017 vandt Pöttinger en sølvmedalje på Agritechnica med deres Sensosafe system ( 2017). I deres materiale påstås det, at IR systemet er i stand til at detektere rådyrlammene i solskin, skelne dem fra andre forhindringer såsom muldvarpeskud, samt at løfte slåmaskinen automatisk ved detektion af vildt. Efter intensiv søgning på nettet er det endnu ikke lykkedes at finde uvildig dokumentation for denne påstand. Pöttinger er kontaktet, men er ikke vendt tilbage med egentlig dokumentation. Holder påstanden, og kan maskinen nå at reagere, synes det at være et at de mest lovende systemer. Det vil dog kræve egentlige tests for at afklare dette. Steen m.fl. (2015) testede en algoritme udviklet til at detektere småfuglereder med æg i rækkeafgrøder ved hjælp af billedgenkendelse. Algoritmen var i stand til at detektere 28 ud af i alt 30 kunstige reder med æg udlagt i forskellige afgrøder, dog ikke i tætte afgrøder, som denne rapport omhandler. Algoritmen vil kunne udvikles til at detektere andre objekter end reder med æg, og resultatet understreger derfor, at detektion ved hjælp af billedgenkendelse er en metode, der potentielt vil kunne opnå anvendelse i forbindelse med høstarbejde. Verden over arbejdes der intensivt på at udnytte maskinernes nyvundne evne til at erkende objekter (såsom mennesker, biler, vejskilte osv.) i in situ billeder ved brug af maskinelæring (Deep Learning). Det være sig til autonom navigation af biler, ukrudtsgenkendelse, adskillelse af multiafgrøder i dronebilleder, tælling af havfugle og så videre. Tommelfingerreglen er, at hvis mennesker kan erkende et objekt i et billede, så kan computeren også lære det, blot der er tilstrækkeligt med træningsmateriale. Studerer man konventionelle farvebilleder taget af rålam fra en eleveret position, burde det være muligt at træne et RGB vision system op til at erkende rålam og eventuelt andet vildt automatisk. Er systemet monteret på det græshøstende redskab, er det dog uklart, om billeder kan behandles hurtigt nok til, at redskabet kan nå at reagere. Desuden skal kameraet have egen lyskilde med for at sikre skarpe billeder under alle lysforhold. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom det er muligt at gennemføre en effektiv detektion af dyr i afgrøden under høstarbejdet, er der stadig en række uløste problemstillinger vedrørende dyrets efterfølgende overlevelse. Reder og æg lader sig ikke flytte, mens det desuden er uvist, hvorvidt dyr, der flyttes fra afgrøden eller fx efterlades i et uhøstet område, er særligt sårbare overfor prædation, eller risikerer at blive forladt af moderdyret. Det må således formodes, at fx krager og ræve hurtigt vil lære, at de uhøstede arealer kan være attraktive fourageringsområder. Afsluttende bemærkninger Som det fremgår af ovenstående, er problemstillingerne forbundet med høstdrab og -skader forskelligartede, ligesom der, afhængigt af afgrødetype, dyreart og dets mobilitet, kan anvises flere forskellige tilgange til at løse problemstillingen. Det gælder dog for ovenstående tiltag, at der ofte 7/9
9 kun er ringe eller ingen dokumentation for effekten af tiltagene in situ. Det skyldes til dels, at det er meget ressourcekrævende at skabe tilstrækkeligt datagrundlag for en troværdig dokumentation af en effekt. Der er desuden ingen tvivl om, at visse af tiltagene i høj grad er med til at gøre høstarbejdet mere besværligt. Udviklingen af teknologiske løsninger, der tillader et effektivt høstarbejde uden unødvendige pauser, bør således være et fremtidigt fokusområde. En præcis detektion af vildtet under høsten reducerer risikoen for kontaminering af foder samt de arbejdsmiljø- og dyrevelfærdsmæssige omkostninger, men det er uvist i hvilket omfang, detektionen af vildt i afgrøden før og under høsten medfører en reduceret dødelighed. Der bør derfor samtidig fokuseres på at udvikle metoder, der undersøger og reducerer den potentielle, afledte dødelighed, der måtte være en konsekvens af en effektiv detektion af fugle og pattedyr i afgrøden. Det må overordnet konkluderes, at tiltag, der kan medvirke til at reducere omfanget af høstdrab, kun anvendes i et meget lille omfang. Dette skyldes især de logistiske og praktiske udfordringer, der er forbundet med de tilgængelige løsninger. Referenceliste AgroIntelli INTELLIPATHS in-field Navigation App Bochtis, D. D., C. G. Sørensen, O. Green, I. A. Hameed and R. Berruto Design of a Wildlife Avoidance Planning System for Autonomous Harvesting Operations. International Journal of Advanced Robotic Systems 11 (1): Christensen, T., and S. Asbirk Action Plan for the Conservation of Endangered Species of Birds - Corncrake Crex Crex. Ministry of Environment and Energy - Forest and Nature Agency, Denmark. CLAAS CLAAS Wildretter / 2011 / de. Youtube. Clausen, M. B., L. M. Rasmussen and I. H. Sørensen Hedehøg I Danmark DOF s Arbejdsrapport Fra Projekt Hedehøg. Dansk Ornitologisk Forening. Danmarks Jægerforbund Vildtafværgning Før Slæt - Undgå Høstdrab. Youtube. Deutscher Jagdverband Tierschutz-Tipps Für Die Heu-Ernte. Youtube. Gilsdorf, J. M., S. E. Hygnstrom and K. C. VerCauteren Use of Frightening Devices in Wildlife Damage Management. Integrated Pest Management Reviews 7 (1): Green, C Reducing Mortality of Grassland Wildlife during Haying and Wheat-Harvesting Operations. Oklahoma State University Forestry Publications, 1 4. Haschberger, P., M. Bundschuh and V. Tank Infrared Sensor for the Detection and Protection of Wildlife. Optical Engineering, 35 (3): Henriksen, S. J. D Undersøgelse Af Omfanget Af Skader På Markvildt Som Følge Af Skårlægning Af Græsmarker I Maj-August Samt Test Af Aktivstoffer I Ræveurin Som Afværgemiddel for Markvildt Før Skårlægning. Syddansk Universitet. Indiana Department of Natural Resources, Division of Fish And Wildlife Mowing - Habitat Management Fact Sheet. Israel, M. and S. Evers Mustererkennung Zur Detektion von Rehkitzen in Thermalbildern. Bornimer Agrartechnische Berichte. In: Bornimer Agrartechnische Berichte. Leibniz-Institut für Agrartechnik Potsdam-Bornim e.v. (ATB). 17. Workshop Computer-Bildanalyse in der Landwirtschaft 2011, , Stuttgart, pp /9
10 Israel, M., G. Schlagenhauf, A. Fackelmeier and P. Haschberger Untersuchungen Zur Wilderkennung Beim Mähen Study on Wildlife Detection during Pasture Mowing. Jarnemo, A Roe Deer Capreolus Capreolus Fawns and Mowing - Mortality Rates and Countermeasures. Wildlife Biology, 8 (3): Jensen, T. M Behavioural Response of Roe Deer (Capreolus Capreolus) to Simulated Wolf and Lynx Presence. Edited by Peter Sunde. Master s Thesis, Aarhus University. Løbner, R. F Afprøvning Af Vildtafværgemiddel Til Græsslet. SAGRO - Viden og vækst. Mogensen, P. W Beskyt Råvildtet Med Pose Og Pind. Landbrugsavisen.dk. 24. juni Olesen, C. R., R. N. Jørgensen, M. S. Laursen, R. Larsen and S. R. Bjorholm. 2017a. Droner Og Losurin. Danmarks Jægerforbund b. Høstdrab Af Rådyr - Analyse Af Høstdrabsproblemets Omfang I Danmark Samt Test Af Dronebåret Losurin Som Afværgemetode. Edited by Niels Søndergaard. Danmarks Jægerforbund, Kalø. Olesen, C. R., T. Asferg and M. Forchhammer Rådyret - Fra Fåtallig Til Almindelig. Vol. 39. Tema- Rapport Fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. PÖTTINGER. Uploaded on Oct 10, PÖTTINGER SENSOSAFE. Youtube. Steen, K.A., O. R. Therkildsen, O. Green and H. Karstoft Detection of Bird Nests during Mechanical Weeding by Incremental Background Modeling and Visual Saliency. Sensors, 15 (3): Therkildsen, O. R., O. Green, P. Sunde and A. B. Madsen Høstrelateret Dødelighed Hos Fugle Og Pattedyr: Problemstillinger Og Løsningsmuligheder. Notat fra DCE og DCA, Aarhus Universitet. Tyler, G. A., R. E. Green, and C. Casey Survival and Behaviour of Corncrake Crex Crex Chicks during the Mowing of Agricultural Grassland. Bird Study, 45 (1): Videncenter for Landbrug Vildtvenlige Høstmetoder - Pas På Vildtet Når Du Høster Dine Marker. Faktaark, Videncenter for Landbrug, Planteproduktion. Worup, C TraktorTech - Pöttinger Passer På Dyrelivet.pdf. LandbrugsAvisen, 8. september AgriTechnica - Innovation Magazine Edited by Guido Oppenhäuser, Agnes Gajdzinski, Frank Volz, Klaus Erdle, Lothar Hövelmann, Reinhard Rossberg, Achim Schaffner, Katrin Winterhalter, and Fritz Rach. Eschborner Landstr. 122, Frankfurt/M: DLG e. V. Østerlund, B Rævepis Skræmmer Rådyr Til at Flytte Sine Lam. Effektivt Landbrug, 29. marts /9
Høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder
Høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. marts 2012 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og
Læs mereGode råd om vildtvenlig høst
Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 356 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 356 Offentligt DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen
Læs mereUndgå at skade vildt ved høst - ideer til landmændenes inspiration
Undgå at skade vildt ved høst - ideer til landmændenes inspiration Undgå at skade vildt ved høst - ideer til landmændenes inspiration Billede: Danmarks Jægerforbund, 2017 Indhold A. Hvad er problemet?...
Læs mereIntelligent og effektiv løsning af konflikter mellem vilde dyr og landbrug
Intelligent og effektiv løsning af konflikter mellem vilde dyr og landbrug - af Kim Arild Steen Mit ph.d. projekt har omhandlet effektiv og etisk håndtering af konflikter mellem vilde dyr og landbruget.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende status på området Vildtvenlige høstmetoder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereNÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS
NÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS Ole Roland Therkildsen & Peter Sunde Institut for Bioscience, AU O versigt Baggrund Problemstillinger Hvilke a rter, hvor og hvornå r? Betydning for besta ndene? Afvæ rgefora
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereBetydning af slåning af brakarealer for hhv. råvildt, harer, jordrugende fugle, bier og fødegrundlag for vilde dyr
Betydning af slåning af brakarealer for hhv. råvildt, harer, jordrugende fugle, bier og fødegrundlag for vilde dyr Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. juli 2014 Morten Elmeros,
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs merePeter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.
til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 14. juni 2019 Journal 2019-760-001255 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereUddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv
Uddybende kommentarer til opdatering af forvaltningsplan for ulv Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2018 Aksel Bo Madsen Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afsøgning og vurdering af nye datasæt til supplering af den eksisterende model til regulering
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade København Ø. 29. april 2014
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. 29. april 2014 Vedr.: Danmarks Jægerforbunds bemærkninger til Natura 2000 basisanalyser Ref.: Mail fra Naturstyrelsen dateret 20. december 2013 vedr. offentliggørelse
Læs mereAniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL
AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere
Læs mereDNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement
DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereSpilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle
Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereKatalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt
Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereKvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13
Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs mereAfgrødetab forårsaget af kron- og dåvildt i SAGRO s område
Afgrødetab forårsaget af kron- og dåvildt i SAGRO s område 2017 Forord Udgivet af: SAGRO Viden og Vækst Forfatter: Rasmus Filsø Løbner, Natur- og vildtrådgiver Udgave: 1. udgave april 2017 Tak til de landmænd
Læs mereValg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereSPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER
SPECIALISTER I LANDBRUGSMASKINER 2 Glamsbjerg Maskin Center VELKOMMEN TIL GLAMSBJERG MASKIN CENTER Finn Banke, Indehaver Uddannet maskiningeniør, og har mere end 25 års erfaring med landbrugsmaskiner.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereOn-line flådestyring booster din effektivitet i marken
On-line flådestyring booster din effektivitet i marken Plantekongres 2010 præsen TATION 1 On-line flådestyring booster din effektivitet i marken, Forskningsleder, Institut for BiosystemTeknologi, DJF Foulum
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereForslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar
Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereJagttidsrevision for udvalgte arter 2020
Jagttidsrevision for udvalgte arter 2020 Opdatering af notat om målsætninger for vildtbestande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. marts 2019 Jesper Madsen Institut for Bioscience
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereLektion D: Rovdyr, jagt og etik
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion D: Rovdyr, jagt og etik - Beskyttelse mod prædation jagt på udsat fuglevildt - Generelle etiske overvejelser omkring vildtudsætning 4.1.1.1 Udsætterkursus D.1:
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereDer er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at
Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes
Læs mereAnskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016
Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereFremtidens markteknologi
Januar, 2010 Fremtidens markteknologi Michael Nørremark, Forsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Biossytemteknik Blichers Allé 20, 8830 Tjele Herning Kongrescenter,
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereErfaringer med dannelse af markvildtlav
Erfaringer med dannelse af markvildtlav Sabina Rohde, biolog Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø 1 Markvildtprojektet Markvildtet tilbage på marken! Støttet med midler fra
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mere