Overordnet investeringsplan for Allerød Spildevand

Transkript

1 Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Overordnet investeringsplan for Allerød BEREGNING AF INVESTERINGSBEHOV INDTIL ÅR 2065 Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Skovlytoften Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Udført Kvalitetssikring HETA HLAA HETA/HLAR Revisionsnr. 4.0 Godkendt af CORP Udgivet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning splanens investeringsniveau Forsyning og renovering Renovering af renseanlæg Strategi for investeringer Investeringsbehov - renseanlæg Renovering af afløbssystemet Strategi for investeringer Investeringsbehov - kloakledninger Investeringsbehov - pumpestationer TV-inspektioner Ny kloakering Strategi for investeringer Investeringsbehov - ny kloakering Øvrige udgifter Investeringsbehov øvrige udgifter Miljøforbedrende tiltag Strategi for investeringer Forbedring af bassiner Strategi for investeringer Investeringsbehov bassiner Investeringsbehov - måleudstyr Forbedring af renseanlæg Strategi for investeringer Investeringsbehov øget fosforrensning Mikroplast og miljøfremmede stoffer Rensestruktur Klimatilpasning... 15

3 4.1. Strategi for investeringer Funktionskravet for afløbssystemet To beregninger af investeringsbehovet Beregning fra splan 2008, tillæg Beregning ud fra overbelastede brønde Investeringsbehov - klimatilpasning Øgning af serviceniveauet Omlægning af dobbeltbrøndsystemer Strategi for investeringer Mindre behov for renovering Mindre behov for klimatilpasning Investeringsplan Samlet investeringsbehov Forsyning og renovering Forsyning og renovering samt Miljøforbedrende tiltag Forsyning og renovering samt Miljøforbedrende tiltag og klimatilpasning Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag, klimatilpasning samt omlægning af dobbeltbrøndsystemerne Usikkerhed i anlægsoverslag Forbehold Referencer... 29

4 1. INDLEDNING Til brug for budgetlægning i de kommende år ønsker Allerød et overblik over det fremtidige investeringsbehov til renovering og udbygning af kloaksystemet i Allerød Kommune. Dette notat er udarbejdet for at vise det overordnede investeringsbehov i Allerød Kommune til renovering og udbygning af Allerød s afløbssystem og renseanlæg i overensstemmelse med blandt andet Allerød Kommunes splan, Vandplaner og Kommuneplan. Notatets tidshorisont er frem til år 2065 og der regnes i fast prisniveau (2016). Udgangspunktet er de økonomiske planer beregnet for splanen (se afsnit 1.1) og desuden opdateres investeringsbehovet i henhold til fremtidige forventede investeringer. Omkostninger, der er beregnet i dette notat, inkluderer alle udgifter til projektering, tilsyn, myndighedsbehandling, egen løn, interne udgifter, diverse udgifter mv. Notatet er efter ønske fra Allerød struktureret efter følgende emner: Forsyning og renovering (se afsnit 2) omfatter de nødvendige tiltag for at opfylde de nuværende krav om forsyningspligt, forsyningssikkerhed, samt hensynet til beskyttelse af vandmiljøet. Miljøforbedrende tiltag (se afsnit 3) omfatter de nødvendige tiltag i forhold til opfyldelse af vandplanerne, samt eventuelle fremtidige krav om forbedret rensning på renseanlæg. Klimatilpasning (se afsnit 4) omfatter de nødvendige tiltag til klimafremskrivning af kloaksystemet til at kunne håndtere de fremtidige kraftigere regnskyl. Dobbeltbrøndsystem (se afsnit 5) omfatter omlægning af dobbeltbrøndsystemerne i de fire områder i Allerød Den samlede investeringsplan baseret på de ovennævnte afsnit er beskrevet i afsnit splanens investeringsniveau I Allerød Kommunes splan [1] præsenteres en investeringsplan for år Den samlede investering for disse 4 år er 146,5 mio. kr., hvilket i gennemsnit er 36,6 mio. kr. pr. år (se Tabel 1). Af disse investeringer afsættes 8 mio. kr. årligt til renovering af afløbsnettet samt 4,9 mio. kr. årligt til renovering af renseanlæg og pumpestationer. Derudover er der inkluderet 7,9 mio. kr. årligt til udbygning af bassiner i henhold til vandplaner, samt 4,9 mio. kr. årligt til kloakering i det åbne land og nye byområder. Den største investering, 11 mio. kr. årligt, er afsat til klimatilpasning. 4 / 29

5 Tabel 1. Investeringsplan fra Allerød Kommunes plan I Tillæg 4 i splanen præciseres kommende investeringer for Allerød A/S i henhold til først og fremmest vandplanernes krav. Her ønsker Allerød Kommune, at en ramme på 40 mio. kr. pr. år fastholdes, således at vandafledningsafgiften er nogenlunde stabil i fremtiden. Ifølge splanen har Allerød Kommune igangsat arbejdet med at udarbejde en klimatilpasningsplan. På nærværende tidspunkt er klimatilpasningsplanen endnu ikke politisk vedtaget. 5 / 29

6 2. FORSYNING OG RENOVERING 2.1. Renovering af renseanlæg I splanen er investeringsbehovet for renseanlæg beregnet sammen med investering i pumpestationer. Investeringsbehovet for pumpestationer beregnes som en del af investeringer i afløbssystemet i det nærværende notat, således at investeringerne er i overensstemmelse med kategorierne i indberetningen til Forsyningssekretariatet Strategi for investeringer Behovet for renovering af renseanlæg tager udgangspunkt i forsyningssikkerhed, der betyder, at forsyningen skal levere høj grad af sikkerhed og kvalitet i forsyningsydelsen. Dette kræver, at forsyningens tekniske anlæg og ledningsnet vedligeholdes samt drives så der fastholdes fortsat høj standard. Renoveringer skal foretages så risikoen for forurening og uheld minimeres. I praksis betyder dette, at renseanlæggene skal overholde udledningstilladelserne og at mekanisk og elektrisk udstyr samt SRO udskiftes kontinuerligt, så at der ikke forekommer nedbrud. Allerød har 3 renseanlæg som vist i Tabel 2. I splanen er der ikke beskrevet planlagte investeringer til ændringer eller udbygning af de eksisterende renseanlæg. Derfor afsættes i dette notat ikke investeringer til udbygning af renseanlæg. Det skal dog bemærkes, at der er identificeret en del udfordringer først og fremmest i forbindelse med regnvejr. Desuden kan fremtidige skærpede udledningskrav [1] føre til behov for udbygning af renseanlæggene (se afsnit 3.3). Tabel 2. Renseanlæg i Allerød Kommune Variabel Lillerød Lynge Sjælsmark Maksimum PE Maksimum volumen (m 3, årligt) Udfordringer [1] Problemer under regn. Aflastning fra bassinet estimeret beregningsmæssigt til ca. 1,3 gange om året ( m 3 ) Problemer ved regnvejr. Ikke aflastningsmuligheder på renseanlægget, aflastning sker fra bassin i oplandet. Aflastning estimeret beregningsmæssigt til ca. 5 gange årligt, (4.000 m 3 ) Ifølge splanen er der planlagt at gennemføre analyser for at vurdere forskellige alternativer i forhold til ændring af den eksisterende renseanlægsstruktur. Der er 6 / 29

7 dog ikke vedtaget beslutninger om en omstrukturering og dermed er der ikke medtaget investeringsbehov i forbindelse med omstruktureringer Investeringsbehov - renseanlæg Renovering af renseanlæg omfatter typisk elektrisk og maskinelt udstyr samt SRO, der har en levetid på 20 respektive 10 år [2]. Betonkonstruktioner har et investeringsbehov på ca. 60 år [2]. I splanen er der for perioden afsat en samlet investering på 19,4 mio. kr. for renseanlæg og pumpestationer, hvilket medfører en årlig investering på 4,9 mio. kr. Investeringsbehovet bestemmes ved at antage, at der til renovering bruges 1 mio. kr. pr. år pr. renseanlæg, hvilket giver til 3 mio. kr. pr. år Renovering af afløbssystemet Renovering af afløbssystemer inkluderer ledningsnettet, pumpestationer og TV-inspektioner Strategi for investeringer Renoveringer af kloaksystemet skal foretages for at sikre fortsat høj forsyningssikkerhed. Ledninger renoveres ud fra ledningens fysiske tilstand og derfor foretages kontinuerligt TV-inspektioner for at have et opdateret billede. De ældste byområder i Allerød Kommune er forsynet med fællessystem, mens det siden 1976 har været den overordnede strategi at separatkloakere. Dette sker ved at holde husspildevand og tagvand adskilt med nedsivning af tagvand i de områder, hvor nedsivning er mulig. Som udgangspunkt bevares den eksisterende kloakeringsform i oplandene, men der kan være tilfælde, hvor den mest optimale løsning i forhold til fælleskloakerede oplande vil være at gennemføre en separering. Såfremt Forsyningen i deres planlægningsarbejde kommer frem til dette, skal der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen, der beskriver det konkrete projekt, og hvor de berørte borgere i høringsperioden kan komme med deres bemærkninger til projektet. splanen definerer, at den overordnede strategi for det eksisterende ledningssystemet er, at det ikke opdimensioneres. Derimod skal overholdelse af funktionskrav foretages gennem blandt andet lokal forsinkelse og håndtering af regnvand. Forsyningssikkerhed kræver, at den fysiske tilstand af kloakkerne er god, så risikoen for brud er minimal. Kloakledninger nedbrydes som følge af alder, så med stigende alder forringes den fysiske tilstand af kloakledningerne. Fordi afløbssystemet er udbygget i forskellig takt over de forskellige årtier, vil behovet for kloakrenovering også variere over 7 / 29

8 Kilometer Forsyningen Allerød Rudersdal A/S - Overordnet investeringsplan for Allerød årtierne. Figur 1 viser aldersfordelingen af kloakledningerne (med/uden strømperenovering) i Allerød Kommune for hvert årti. Størstedelen af ledningssystemet er etableret i Med strømpe Uden strømpe Figur 1. Aldersfordeling af kloakledninger opdelt i med/uden strømperenovering Investeringsbehov - kloakledninger Kloakledninger har en teknisk levetid på 75 år, mens strømpeforinger har en teknisk levetid på 50 år [2]. Figur 2 viser de akkumulerede afskrivninger for det eksisterende kloaksystem med disse levetider. Dette medfører i gennemsnit en investering på 9,7 mio. kr. pr. år. Ved beregning af det samlede investeringsbehov for Allerød (se afsnit 6.1) anvendes de reelle afskrivninger, hvilket fører til investeringer som beskrevet i Tabel 3. Som det fremgår, er investeringerne meget varierende i perioden frem til Renoveringen af afløbssystemet er ikke kun en renovering af kloakledninger, det er i lige så høj grad renovering af brønde, strømper og stikledninger. Figur 3 præsenterer hvordan det totale beløb der er fordelt mellem renovering, fordeles på ledninger, brønde, strømper og stik. Tabel 3. Investeringsbehov for hvert årti indtil Årti Investering, mio. kr. / år Gennemsnitlig investering 9,7 8 / 29

9 Investeringsbehov (millioner kroner) Akkumulerede afskrivninger Investering 9,7 mio kr/år Figur 2. Akkumulerede afskrivninger for det eksisterende kloaksystem. 10% 27% 8% 55% Ledninger Brønde Strømper Stik Figur 3 Fordeling af investeringsbehovet på renovering af ledninger, brønde, strømper og stik Investeringsbehov - pumpestationer I Allerød Kommune har Allerød ansvaret for 86 pumpestationer, jf. det grønne regnskab for Hertil kommer husspildevand pumpestationerne i det åbne land, som ikke er medtaget i investeringsberegningen Det antages, at pumper har en gennemsnitlig teknisk levetid på ca. 20 år, mekanik og elinstallationer, har en teknisk levetid på 20 år mens SRO har en teknisk levetid på 10 år [2]. Da pumpestationerne økonomisk set primært består mekanik og elinstallationer, anvendes denne levetid. Renovering af pumpestationers konstruktioner medtages ikke i investeringsplanen. Med disse levetider beregnes, at der årligt i gennemsnit renoveres 4,3 pumpestationer. Enhedspris for pumpestationer er 0,4 mio. kr. pr. pumpestation (Ifølge POLKA [2] er enhedspriser 0,3 mio. kr., og her lægges 0,1 mio. kr. ovenpå til uforudsete udgifter). Dette fører til, at der afsættes en årlig investering på 1,7 mio. kr. til pumper. 9 / 29

10 2.2.4 TV-inspektioner For et sikre høj forsyningssikkerhed TV-inspiceres og renoveres først fællesledninger, derefter spildevandsledninger og til sidst regnvandsledninger. Derudover prioriteres gamle ledninger, da de har større risiko for problemer, samt store ledninger, da der her er større konsekvens, hvis der opstår problemer. TV-inspicering foretages hvert år. Investeringsbehovet til TV-inspektioner beregnes ud fra antagelsen, at der hvert årti TVinspiceres 80 % af afløbssystemet. Dette passer nogenlunde med, at TV-inspektioner gennemføres hvert 13 år. Allerød s ledningsnet har en samlet længde på 281 km. Dette medfører, at der hvert årti skal TV-inspiceres ca. 210 km og hvert år ca. 21 km. Der anvendes en enhedspris for TV-inspektion på 50 kr. pr. meter [3]. Det medfører, at der skal investeres 1,1 mio. kr. pr. år på TV-inspektion i Allerød Kommune Ny kloakering Strategi for investeringer Forsyningen skal etablere nye stik til de nye boligområder. 1 Figur 4. Beskrivelse af nye bolig og erhvervsområder i Allerød Kommune [4]. Rødt viser nye boligområder, gul viser nye områder med blandet bolig og erhverv. Med blåt ses nyt erhvervsområde. 1 Allerød Kommunes Planstrategi er ikke medtaget i denne plan 10 / 29

11 I Kommuneplanen [4] udpeges to nye større sammenhængende boligområder. I Ny Blovstrød mellem Lillerød og Blovstrød anslås det, at der kan opføres cirka 400 boliger i planperioden. Tilsvarende kan der opføres 400 boliger i Teglværket-kvarteret. I Lynge gives der mulighed for 40 rækkehuse ved Julemosegård. Dette giver mulighed for i alt cirka boliger i planperioden (indtil 2025), eller i gennemsnit om året Investeringsbehov - ny kloakering Enhedsprisen på kloakering i Allerød Kommune for Allerød fastsættes til kr. pr. boligenhed 2. Fra Kommuneplanen antages, at Allerød Kommune udvides med 80 boligenheder pr. år indtil år Efter dette reduceres til 10 boligenheder pr. år. Dette fører til, at der indtil 2025 afsættes 4,8 mio. kr. pr. år og derefter 0,6 mio. kr. pr. år Øvrige udgifter Investeringsbehov øvrige udgifter Der afsættes 0,5 mio. kr. pr. år til renovering af bassiner. Øvrige udgifter dækker desuden diverse indkøb af EDB, licenser, møbler, databaseopdateringer, afløbsberegninger, myndighedsbehandling, input til spildevandsplanen, PC er, biler og inventar, samt diverse tinglysninger af ledninger på privat grund mv. Der skønnes, at disse omkostninger samlet er ca. 1 mio. kr. pr. år. 2 Der er ikke taget højde for den nye regulering fra / 29

12 3. MILJØFORBEDRENDE TILTAG Miljøforbedrende tiltag refererer til etablering af bassiner til forsinkelse af regnvand før det afledes til recipienten Strategi for investeringer I Allerød Kommunes Vandhandleplan [1] er der beskrevet en række tiltag, der skal forbedre forholdene i vandløbene. Et af virkemidlerne er nedbringelse af den hydrauliske belastning ved at udjævne udledningen fra separate regnvandsudløb. Derudover er der steder, hvor overløb fra fælleskloak skal reduceres. I forhold til nedbringelse af belastningen fra regnbetingede udledninger er bassiner et af de virkemidler, der kan tages i anvendelse Forbedring af bassiner Strategi for investeringer Allerød Kommune ønsker etableringen af bassiner og neddrosling skal ske med et gennemsnitligt forbrug på 4 mio. kr. pr. år. Allerød Kommune følger vandplanernes retningslinier, som siger, at bassiner skal kunne håndtere en 5-års regnhændelse og at tilledningen til recipienten skal drosles ned til 1 l/s/ha. Tabel 4 viser de planlagte bassiner i Allerød Kommune ifølge vandplanerne. Der er en vis usikkerhed på opgørelsen af volumen på de ønskede bassiner. Inden etablering af hvert enkelt bassin beregner Allerød A/S volumenkravet i henhold til de verificerede data. Tidshorisonten er, at alle bassinerne skal være etableret ved udgangen af år Samlet set skal der etableres m 3 bassiner jf. vandplanerne. Fællesbassinet ved U3.07, forventes ikke at skulle etableres, da der er etableret et bassin på Lynge Renseanlæg, som forventes at opfylde kravet om reduktion af belastningen til Kedelsø og Langsø Å. Regnvandsbassinerne til Lynge Å U2.05 og U4.04 forventes ikke at skulle etableres, da det forventes, at regnvandsbassinet der er etableret ved Rørmosen opfylder kravet om reduktion af belastningen til Lynge Å. Derfor omhandler investeringsplanen etableringen af m 3 bassin. På Figur 5 ses placeringen af de udløb der er udpeget i vandplanerne. Udløb U3.05 er ikke med i Allerød Kommunes Vandhandleplan, da dette krav er opfyldt i forbindelse med projektet Lad det regne med frøer. 12 / 29

13 Tabel 4. Etablering af bassiner ifølge vandplanerne Udløbs nr. Forventet bassin (m 3 ) Opland Investering (kr.) U Kollerød Å U Kollerød Å U Kollerød Å U Kedelsø og Langsø Å U3.15 (Fælles) Hestetangs Å U Hestetangs Å U Oplandet til Sjælsø U Oplandet til Sjælsø U Horsemosen U Horsemosen Sum Figur 5 Placering af de udløb, der er udpeget i vandplanerne. Med blåt vises det udløb hvor bassinkravet er blevet opfyldt, med rødt vises de udløb, hvor det forventes, at bassinkravet ligeledes er opfyldt. 13 / 29

14 3.2.2 Investeringsbehov bassiner Investeringsbehovet udregnes med enhedspriser kr./m 3 hvilket er erfaringstallet for åbent regnvandsbassin. For lukkede fællesbassiner regnes med en enhedspris på kr./m 3. Det medfører en samlet investering på 58 mio. kr., som i investeringsplanen er afsat som 5,8 mio. kr. pr. år indtil år Efter denne investering skønnes, at der er behov for renovering af etablerede bassiner på ca. 2 mio. kr./år. Det kan forventes, at klimaændringer vil medføre øget behov i bassinvolumen efter år Da der ikke er yderligere planer om etablering af bassiner medtages dette ikke i denne investeringsplan Investeringsbehov - måleudstyr Dette er ikke medtaget i investeringsplanen. Da det forventede investeringsbehov til måleudstyr er lille og forventes afholdt under øvrige udgifter Forbedring af renseanlæg Strategi for investeringer Allerød s tre renseanlæg overholder alle de eksisterende udledningskrav. Hvis kommende vandplaner eller anden overordnet beslutning omkring udledningskravene på et senere tidspunkt kommer, skal forsyningen kunne imødekomme dette Investeringsbehov øget fosforrensning Udledningskravet for fosfor er i dag 1,5 mg/l. Ingen af de tre anlæg har problemer med at overholde dette krav. Kravet til fosfor kan ændres, hvis en fremtidig vandplan vurderer, at dette krav skal skærpes for, at målsætningen for recipienterne kan overholdes. Hvis kravet til fosfor skærpes, kan det håndteres ved, at vandet renses yderligere i et skivefilter eller lignede. Et skivefilter-anlæg med en kapacitet svarende til Lillerød Renseanlæg, vurderes at koste 5 mio. at anlægge, inkl. en ny bygning og diverse omlægninger af ledninger. I investeringsplanen afsættes, der i alt 10 mio. kr. til forbedret rensning. Denne sum inkluderer investering yderligere fosforfjernelse på Lillerød Renseanlæg, samt yderligere 5 mio. kr. for at være på den sikre side til uforudsete udgifter som kan opstå fra nye investeringsbehov i andre anlæg eller yderligere skærpede krav. En yderligere fosforfjernelse vil betyde en reduktion af spildevandsafgiften, det vurderes, at der kan spares kr. pr. år Mikroplast og miljøfremmede stoffer Mikroplast og miljøfremmede stoffer er andre punkter, hvor der arbejdes med bedre rensning, men det forventes ikke, at der kommer rensekrav på dette, uden at det samtidig vil betyde en tillægsbevilling, da det vil gælde over hele landet. 14 / 29

15 3.3.4 Rensestruktur Nærværende investeringsplan har ikke taget højde for eventuelle udgifter til ny rensestruktur. 4. KLIMATILPASNING Allerød Kommune har på nærværende tidspunkt endnu ikke politisk vedtaget en klimatilpasningsplan. Klimatilpasning er derfor medtaget som det sidste tiltag i investeringsplanen Strategi for investeringer Når den planlagte handleplan er udarbejdet skal investeringsbehovet for klimatilpasning i Allerød A/S valideres Funktionskravet for afløbssystemet Ifølge Allerød Kommunes splan skal funktionskrav og serviceniveau for Kommunen realiseres inden år For at være bedre rustet til klimaændringer har Allerød Kommune indført et funktionskrav for afløbssystemet. Vurdering af funktionskrav for afløbssystemet er beskrevet i skomitéens Skrift 27 [5] som også fastsætter et minimumskrav for funktionskravet. Allerød Kommune har imidlertid besluttet et øget serviceniveau, så der herudover sikres mod oversvømmelser af sokkelkote ved de enkelte ejendomme hyppigere end 1 gang hvert 25. år Tabel 5: Allerød Kommunes servicenuiveau for oversvømmelse. Arealanvendelse Tilladelig gentagelsesperiode ved opstuvning til terræn Beregningskote Kloak for fælles, regn- og spildevand: Bolig- og erhvervsområder 25 år samt 10 år Kote ved sokkel af bygninger Dækselkote i kloakopland For at tage hensyn til kommende klimaændringer og statistisk usikkerhed skal benyttes en sikkerhedsfaktor, som beskrevet i skomiteens Skrift 29. I praksis vil det betyde, at der vil blive dimensioneret for regnhændelser, der er 30-40% større end i dag To beregninger af investeringsbehovet Udregning af et økonomisk estimat for klimatilpasning er omfattet af en stor usikkerhed. Denne usikkerhed er imødekommet, ved at der foretages to forskellige udregninger af investeringsbehovet. 15 / 29

16 4.2.1 Beregning fra splan 2008, tillæg 1 I forbindelse med udarbejdelsen af tillæg 1 til splanen 2008 fra december 2010, udarbejdede COWI et estimat på investeringsbehovet til klimatilpasning. Denne beregning er foretaget ved beregningsmæssigt at tilpasse kloaksystemet, så funktionskrav og serviceniveau overholdes. COWI beregnede et investeringsbehov på mio. kr. (2010-priser). Der indeksreguleres med 6 % for at fremskrive til prisniveau 2016 [6]. Variationen i den udregnede pris vurderes bruges i investeringsplanen til at vise, at der minimum skal bruges mio. kr. til klimatilpasning inden år Derefter afsættes yderligere 430 mio. kr. til klimatilpasning efter år Det fastlagte investeringsbehov ses i Tabel 6. Tabel 6 Investering i klimatilpasning beregnet med udvidelse af eksisterende kloaksystem Investering Mio. kr. Overholdelse af funktionskrav og servicekrav i dag Overholdelse af funktionskrav og servicekrav om 100 år 430 Total investering for klimatilpasning for de næste 100 år Beregning ud fra overbelastede brønde Investering i klimatilpasning er beregnet ud fra, hvor mange brønde, der ikke opfylder funktionskravet/servicemålet. Enhedspriser for klimatilpasning er præsenteret i Tabel 7. Enhedspriserne er vurderet ud fra projektering af klimatilpasningsprojekter, som fx Gl. Lyngevej, men der er en stor usikkerhed på dette enhedstal. Tabel 7. Enhedspris for funktionskrav Funktionskrav Opfyldelse af funktionskrav for afløbssystemet (op til 10 års hændelse) Opfyldelse af funktionskrav for vand på terræn (op til 25 års hændelse) Enhedspris, (mio. kr. / brønd) 0,5 0,1 Tabel 8 viser antallet brønde, der ikke opnår funktionskravet for vand på terræn i dag og om 100 år. Dette betyder, at om 100 år er der yderligere 621 brønde, der ikke opholder funktionskravet i Allerød Kommune. 16 / 29

17 Tabel 8. Antal brønde som ikke opnår funktionskravet for vand på terræn Funktionskrav Antal brønde Brønde der ikke overholder funktionskravet for afløbssystem i dag Brønde der ikke overholder funktionskravet om 100 år I Tabel 9 ses det forventede investeringsbehov på mio. kr. inden for de næste 100 år. Bemærk, at dette omfatter både efterslæb i forhold til overholdelse af kravene i dag og tilpasning til de fremtidige krav. Tabel 9. Investering i klimatilpasning beregnet med overbelastede brønde Investering Mio. kr. Overholdelse af funktionskrav i dag 550 Overholdelse af serviceniveau i dag 110 Total investering i dag (dvs. indtil 2040) 660 Overholdelse af funktionskrav om 100 år 311 Overholdelse af serviceniveau om 100 år 62 Yderligere investering om 100 år ( ) 373 Total investering for klimatilpasning for de næste 100 år Investeringsbehov - klimatilpasning Til den nærværende investeringsplan vurderes, at beregningen foretaget i 2010, i forbindelse med splanens tillæg, er det bedste grundlag til at fastsætte investeringsbehovet til klimatilpasning (se afsnit 4.2.1). Denne beregning er højere end prisen udregnet ud fra de overbelastede brønde, men usikkerheden på begge beregninger er så stor, at de vurderes at være sammenlignelige. splanen fastsætter, at servicemålet skal være opnået inden år For at beregne den årlige investering i klimatilpasning antages at: - Indtil år 2040 skal hele summen i Total investering i dag investeres. Dette fordeles ligeligt over alle år og resulterer i en årlig investering på 43,7 mio. kr. - Mellem år foretages investeringer for at opnå målsætninger for klimatilpasning om 100 år. Den totale investeringen, Yderligere investering om 100 år, fordeles ligeligt mellem åren Dette leder til en årlig investering på 5,7 mio. kr. Dermed investeres indtil år 2065 investeres totalt mio. kr. i klimatilpasning i Allerød Kommune. Tabel 10 beskriver det totale investeringsbehov opdelt i årtier. 17 / 29

18 Tabel 10. Samlet investeringsbehov i klimatilpasning opdelt i årtier Årti Investeringsbehov, mio. kr. / år , , , , , Øgning af serviceniveauet Der er ikke regnet med nogen ændring i serviceniveauet fra det nuværende niveau. Det nye Skrift 31 fra skomiteen forventes at medføre behov for optimering/revurdering af servicemålet i Allerød Kommune. 18 / 29

19 5. OMLÆGNING AF DOBBELTBRØNDSYSTEMER I fire områder i Allerød Kommune, findes det såkaldte dobbeltbrøndsystem, der er etableret i slutningen af 60 erne og begyndelsen af 70 erne. Kloaksystemet er et separatsystem, hvor den separate regnvandsledning er placeret umiddelbart over den separate spildevandsledning. Brøndene er udført som kombinerede brønde, hvor adgangen til spildevandsbrønden er placeret nede i regnvandsbrønden. Denne kloakeringsform har været og er forsat årsag til forsatte problemer med bl.a. overlækning af vand mellem de to separate systemer. Desuden giver forstoppelser i spildevandssystemet anledning til opstuvning af spildevand i regnvandssystemet og dermed forurening af de nedstrøms recipienter Strategi for investeringer Det er tidligere vurderet at det største område med dobbeltbrønd system, Søparken vil koste mio kr. at udskifte til et traditionelt separatsystem. Tabel 11. Omfanget af dobbeltbrøndsystemerne Kirkebakkegårdsvej Regnvand (km) (km) Sum (km) 2,3 2,3 4,5 Idrætsvej 1,3 1,3 2,6 Søparken 10,3 10,4 20,6 Bastrupvej 0,8 0,8 1,5 Som det fremgår af Tabel 11 er der i Søparken i alt 21 km kloakledninger i dobbeltbrøndsystemet, da det forventes at både spildevandssystemet og regnvandssystemet skal lægges om. I de øvrige områder forventes at det kun er nødvendigt at omlægge regnvandssystemet. Ud fra enhedsprisen anvendt til vurderingen af omkostningerne, vurderes den samlede omkostning til at omlægge dobbeltbrøndsystemet til 235 mio kr. Søparken er i investeringsplanen planlagt udført i løbet af de kommende 20 år, i de efterfølgende 10 år planlægges de øvrige dobbeltbrøndsystemer omlagt Mindre behov for renovering I forbindelse med at der etableres nye kloaksystemer for enten regn- eller spildevand er der ikke behov for renovering af det nedlagte kloaksystem, som er medregnet under afsnit 2.2. Ud fra DIVA er de ledninger, brønde osv. der er forventes udskiftet vurderet til samlet at skulle have været renoveret for 40 mio kr. over investeringsplanens 50 års periode. 19 / 29

20 5.3. Mindre behov for klimatilpasning I alle fire område skal regnvandssystemet lægges om, i samme forbindelse etableres de nye ledninger efter de nyeste anbefalinger fra s Komitéen. Derfor vil der ikke være behov for yderligere klimatilpasning i disse områder. Ud fra Mike Urban beregninger udført for en 10 års hændelse om 100 år, fremgår det, at 9 % af de brønde der er overbelastet er placeret i dobbeltbrøndsystemet. Det vurderes derud fra at 9 % af udgiften til klimatilpasning udregnet under afsnit 4, svarende til 112 mio kr. som der ikke vil være behov for, hvis der er etableret nye regnvandssystemer i stedet for dobbeltbrøndssystemet. 20 / 29

21 6. INVESTERINGSPLAN 6.1. Samlet investeringsbehov Tabel 12 sammenfatter det beregnede investeringsbehov fra afsnit 2, 3 og 4. Investeringerne er opdelt i årtier fra 2016 og indtil 2065, en samlet investeringsperiode på 50 år. Det samlede investeringsbehov er mio. kr. i perioden , det vil sige 46,2 mio. kr. pr. år. Tabel 12. Samlet investeringsbehov i perioden Aktivitet Samlet Investering Mio for 50 år FORSYNING OG RENOVERING ,3 8,7 21,0 27,0 21,7 RENOVERING AF RENSEANLÆG 150 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 RENOVERING AF AFLØBSSY- STEM 654 5,5 4,1 16,4 22,4 17,1 Kloakledninger (inkl. stik) 515 2,7 1,3 13,6 19,6 14,3 Pumpestationer 86 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 TV-inspektion 53 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 NY KLOAKERING 72 4,8 0,6 0,6 0,6 0,6 ØVRIGE UDGIFTER 50 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 FORSYNING OG RENOVERING SAMT MILJØFORBEDRENDE ,1 10,7 24,0 29,0 23,7 TILTAG MILJØFORBEDRINGER 148 5,8 2,0 3,0 2,0 2,0 Bassiner 138 5,8 2,0 2,0 2,0 2,0 Renseanlæg 10 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 FORSYNING OG RENOVERING SAMT MILJØFORBEDRENDE TILTAG OG KLIMATILPASNING ,8 54,4 48,7 34,7 29,4 KLIMATILPASNING ,7 43,7 24,7 5,7 5,7 FORSYNING OG RENOVERING SAMT MILJØFORBEDRENDE TILTAG, KLIMATILPASNING OG DOBBELTBRØNDE ,3 57,9 50,0 34,7 29,4 DOBBELTBRØNDSYSTEM 83 3,5 3,5 1,2 0,0 0,0 Dobbeltbrøndsystem samlet ,0 10,0 3,5 0,0 0,0 Sparet renovering -40-1,7-1,7-0,6 0,0 0,0 Sparet klimasikring ,8-4,8-1,7 0,0 0,0 21 / 29

22 1.400 Samlet investering [mio kr] Mio kr/år Figur 6: Overblik over det samlet investeringsbehov i perioden Forsyning og renovering Forsyning og renovering (se afsnit 2) omfatter de nødvendige tiltag for at opfylde de nuværende krav om forsyningspligt, forsyningssikkerhed, samt hensynet til beskyttelse af vandmiljøet. Figur 7 og Figur 8 viser investeringer til Forsyning og renovering, der ikke omfatter Miljøforbedrende tiltag og Klimatilpasning. Værdier er fra Tabel ,0 25,0 20,0 ØVRIGE UDGIFTER 15,0 10,0 5,0 NY KLOAKERING RENOVERING AF AFLØBSSYSTEM RENOVERING AF RENSEANLÆG 0, Figur 7. Forventede årlige investeringer til Forsyning og renovering, der ikke omfatter Miljøforbedrende tiltag og Klimatilpasning. 22 / 29

23 Investering (mio. kr./år) 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, År Årlig investering i forsyning og renovering Årlig gennemsnit investering Figur 8. Investeringer til forsyning og renovering Indtil år 2035 er investeringen lavere end den gennemsnitlige årlige investering. På grund af aldersstrukturen i afløbssystemet stiger behovet pludseligt fra 8,7 til 21 mio. kr. pr. år. I perioden forventes det højeste årlige investeringsbehov på 27 mio. kr. pr. år Forsyning og renovering samt Miljøforbedrende tiltag Miljøforbedrende tiltag (se afsnit 3) omfatter de nødvendige tiltag i forhold til opfyldelse af vandplanerne, samt eventuelle fremtidige krav om forbedret rensning på renseanlæg. Figur 9 og Figur 10 viser investeringer til Forsyning og renovering og Miljøforbedrende tiltag men ikke Klimatilpasning. Værdier er fra Tabel ,0 30,0 25,0 20,0 MILJØFORBEDRINGER ØVRIGE UDGIFTER 15,0 NY KLOAKERING 10,0 5,0 0, RENOVERING AF AFLØBSSYSTEM RENOVERING AF RENSEANLÆG Figur 9: De forventede årlige investeringer for perioden til Forsyning og renovering og Miljøforbedrende tiltag men ikke Klimatilpasning. 23 / 29

24 Investering (mio. kr./år) 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, År Årlig investering i forsyning og renovering Årlig gennemsnit investering Samlet årlig investering, inkl. miljøforbedringer Årlig investering i miljøforbedringer Figur 10: De forventede årlige investeringer for perioden til Forsyning og renovering og Miljøforbedrende tiltag men ikke Klimatilpasning. Indtil år 2035 er investeringen lavere end den gennemsnitlige årlige investering. På grund af aldersstrukturen i afløbssystemet stiger behovet pludseligt fra 10,7 til 24 mio. kr. pr. år. I perioden forventes det højeste årlige investeringsbehov på 29 mio. kr. pr. år Forsyning og renovering samt Miljøforbedrende tiltag og klimatilpasning Klimatilpasning (se afsnit 4) omfatter de nødvendige tiltag til fremtidssikring af kloaksystemet til at kunne håndtere de fremtidige kraftigere regnskyl. Figur 11 og Figur 12 viser investeringer til Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag og Klimatilpasning. Værdier er fra Tabel ,0 60,0 KLIMATILPASNING 50,0 MILJØFORBEDRINGER 40,0 ØVRIGE UDGIFTER 30,0 NY KLOAKERING 20,0 10,0 RENOVERING AF AFLØBSSYSTEM 0, RENOVERING AF RENSEANLÆG Figur 11: De forventede årlige investeringer for perioden til Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag og Klimatilpasning. 24 / 29

25 70,0 60,0 Investering (mio. kr./år) 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, År Årlig investering i forsyning og renovering Årlig gennemsnit investering Samlet årlig investering, inkl. miljøforbedringer og klimatilpasning Årlig investering i klimatilpasning Figur 12 De forventede årlige investeringer for perioden til Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag og Klimatilpasning. Den gennemsnitlige årlige investeringen er 46 mio. kr. Indtil år 2045 er investeringen højere end den gennemsnitlige årlige investering, på grund af efterslæbet med at klimatilpasse afløbssystemet Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag, klimatilpasning samt omlægning af dobbeltbrøndsystemerne Omlægning af dobbeltbrøndssystemerne (se afsnit 5) omfatter de nødvendige tiltag for at omlægge dobbeltbrønd systemerne til traditionelt separatsystem. Figur 13 og Figur 14 viser investeringer til Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag, Klimatilpasning samt omlægning af dobbeltbrøndsystemerne. Værdierne er fra Tabel 12 Den gennemsnitlige årlige investering er 48 mio kr. Indtil år 2045 er investeringen højere end den gennemsnitlige årlige investering, på grund af efterslæbet med at klimatilpasse afløbssystemet. 25 / 29

26 80,0 70,0 60,0 DOBBELTBRØNDSYSTEM KLIMATILPASNING 50,0 MILJØFORBEDRINGER 40,0 30,0 20,0 ØVRIGE UDGIFTER NY KLOAKERING 10,0 0, RENOVERING AF AFLØBSSYSTEM RENOVERING AF RENSEANLÆG Figur 13. De forventede årlige investeringer for perioden til Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag, Klimatilpasning og omlægning af dobbeltbrøndsystemer. 80,0 Investering (mio. kr./år) 60,0 40,0 20,0 0, År Årlig investering i forsyning og renovering Årlig gennemsnit investering Samlet årlig investering, inkl. miljøforbedringer, klimatilpasning og dobbeltbrønde Årlig investeirng i dobbeltbrønde Figur 14. De forventede årlige investeringer for perioden til Forsyning og renovering, Miljøforbedrende tiltag, Klimatilpasning og omlægning af dobbeltbrøndsystemer. Bemærk at den årlige investering til dobbeltbrøndsystemet er fratrukket sparet investering til renovering og klimatilpasning, da disse er indeholdt i de andre poster. 26 / 29

27 7. USIKKERHED I ANLÆGSOVERSLAG Vurderingen af fremtidige investeringsbehov har høj usikkerhed blandt andet fordi: - Enhedspriser, som baserer sig på erfaringstal eller grove estimeringer, kan afvige betydeligt fra reelle omkostninger. - Det er ikke muligt at på nuværende tidspunkt at have en eksakt viden om hvilke og hvor store investeringer der er behov for i fremtiden. Erfaring fortæller, at der altid opstår uforudsete omkostninger som ikke er nemme at inkludere i vurderinger af investeringsbehov på dette niveau. - Estimeringer af klimatilpasning er meget usikre på grund af høj usikkerhed i forventede klimaændringer. Usikkerhed beskrives almindeligt med en sandsynlighedsfordeling. Nærværende notat er baseret på enhedspriser som beskriver de mest forventede omkostninger for hver investeringskategori. Dette fører til at den beregnede samlede investering i dette notat i stort set svarer til middelværdien i en sandsynlighedsfordeling. Til en investeringsplan anbefales det, at der tages udgangspunkt i middelværdien, da der på dette niveau både kan være projekter der bliver dyrere og projekter der ikke realiseres. Når prisen for projekter eller det årlige budget skal vurderes, bør der tages stilling til usikkerheden på prisfastsættelsen Figur 15 illustrerer denne problematik, vist for den samlede investering for forsyning og renovering, hvor den forventede investeringen, dvs. middelværdien, er ca. 925 mio. kr. (se Tabel 12). Middelværdien for sandsynlighedsfordelingen i dette eksempel betyder at den samlede investeringen med 50 % sikkerhed ikke overskrides, hvilket medfører at der er en 50 % chance for at den beregnede investeringen er større end hvad som er blevet vurderet. Når der budgetteres og der gerne skulle være sikkerhed for at budgettet holder, anbefales det at sikkerheden for estimeringerne øges. I eksemplet nedenunder er der 90 % sikkerhed for at en samlet investering på 1350 mio. kr. ikke overskrides. Sammenlignet med en middelværdi på 925 mio. kr. 27 / 29

28 Sandsynlighed () 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 90% 50% 0,10 0,00 700,0 800,0 900,0 1000,0 1100,0 1200,0 Omkostning (mio. kr.) Figur 15. Illustration af usikkerhed på økonomisk estimat. 8. FORBEHOLD Investeringsplanen for Allerød er baseret på overordnede enhedspriser og indeholder derfor stor usikkerhed. For en mere præcis vurdering af investeringsbehovet, er der behov for mere detaljerede planer over forventede investeringer. Derfor skal denne plan ses som det bedste bud på omfanget af fremtidige investeringer. Investeringsplanen tager udgangspunkt i Kommunens vedtagne planer (splan, Vandplaner og Kommuneplan) som kun beskriver forventede fremtidige investeringsbehov i et begrænset omgang. Da denne plan foretager vurderinger frem til 2065, øges usikkerheden betydeligt efter de vedtagne planernes planperiode. Yderligere må følgende bemærkes: Med hensyn til investeringer i renseanlæg medtages kun forventede renoveringsomkostninger og dermed er der ikke afsat omkostninger til ændringer / udbygning af eksisterende renseanlæg. Ved renovering af pumpestationer medtages ikke renoveringer i pumpestationers konstruktioner. Efter Kommuneplanens planperiode (indtil 2025) er der ikke kendskab til Kommunens planer om etablering af nye boligområder, og derfor er der i denne investeringsplan blevet gjort en meget moderat vurdering af forventede øgning af boliger efter 2025 (10 boliger / år) Etablering af nye bassiner er planlagt til at være udført inden Derefter er der ikke kendskab til behov for yderligere bassiner. 28 / 29

29 9. REFERENCER [1] Allerød kommune,»allerød kommunes splan ,«Allerød kommune, Allerød, Danmark, [2] Forsyningssekretariatet,»Pris- og Levetidskatalog (POLKA),«Forsyningssekretariatet. [3] Orbicon,»Allerød Rudersdal - Renoveringsplan og klimastrategi,«allerød SPildevands A /S, Allerød, Danmark, [4] Allerød kommune,»allerød kommunes Kommuneplan,«Allerød kommune, Allerød, Danmark, [5] skomiteen,»skrift 27 - FUnktionspraksis for afløbssystemer under regn,«skomiteen, København, Danmark, [6] Danmarks Statistik, Prisindex for jordarbejder 4kv 2010 til 4kv2015. [7] Orbicon,»Kortlægning af risiko for oversvømmelse - teknisk rapport,«allerød kommune, Allerød, Danmark, / 29