qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå ØRE-NÆSE-HALS-SYGDOMME OG HOVED-HALS-KIRURGI asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Af Asma Bashir klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer

2 PENSUM: Lærebog i øre-næse-hals sygdomme og hoved-hals-kirurgi Noter fra Absalon Noter fra Holdtimer og forelæsninger Undersøgelsesmetoder Anamnese Indledning indlæggelsesårsag Dispositioner arvelige sygdomme i familien, struma, kræft, allergiske sygdomme samt høretab Ekspositioner udsættelse for smitte som arbejdsmæssige forhold (støj, træstøv, toksiske stoffer) Tidligere indlæggelser og behandlinger inkl. tidligere ØNH-lidelser Aktuelle hovedklage mht. debuttidspunkt, varighed, ændringer samt eventuelle behandlinger og disses indflydenlse på symptomatologien. Ledsageymptomer Medicin også pn Livsstil tobak og alkohol Socialt familie og erhverv Objektiv undersøgelse Almentilstand inkl. ernæringstilstand og farver, dvs. tegn på anæmi, icterus og dårlig iltning af huden Respiration inspiratorisk stridor (alvorlig obstruktion af øvre luftveje = svælg, larynx eller trachea) og dyspnø Stemme normal, nasal, guttural (kartoffel-tale) eller hæs Stemmegaffelprøver Blodtryksmåling Hjerte/lunge-stetoskopi Standard ØNH-undersøgelsen udføres med pandelampe: Øre Næse, bihuler og ansigt Mundhule og spytkirtler Farynx (naso-, oro- og hypofarynx) Larynx Collum inkl. gl. thyroidea og trachea 2

3 Ørets anatomi, sygdomme, undersøgelser og behandlinger Øret er i stand til at registrere periodiske trykændringer, der opstår som følge af hurtige svingninger i genstande eller som tale fra personer. Adekvat stimulus er lydbølger fra 20 Hz til khz. Tryksvingninger omsættes i det indre øre til nerveimpulser, som ledes ind til hørecentrene i storhjernen, hvorved den subjektive fornemmelse af lyd opstår. Øret er lokaliseret til tindingebenet, os temporale. Man skelner mellem pars squamosa, pars tympanica og pars petrosa. Pars squamosa er den skalformede del, der ligger over øregangen og indgår i hjernekassens sidevæg. Pars tympanica er det lille krumme knogleblad, som danner gulv i den ydre øregang. Pars petrosa er fjeldbenet, der ligger medialt for øregangen og rummer høre- og ligevægtorganet. Øret, auris, inddeles i det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det indre øre indeholder sanseorganerne for både ligevægt og hørelse og udgør således et sammenhængende ligevægtshøreorgan, organum vestibulocochleare. Øremuslingen, auricula, udgøres af hud, som er foldet omkring en plade af elastisk brusk af omtrent samme form som selve øremuslingen. Kun nedadtil mangler ørebrusken hvor øret tilspidses som øreflippen, lobulus auricularis, der består af fedtvæv dækket af hud. Huden på øremuslingen er tynd og stramt bundet. Stive terminalhår, tragi, dækker ofte indgangen til den ydre øregang, især hos mænd. Brusken i auricula er sammenhængende med øregangsbrusken og er desuden fikseret til tindingebenet gennem flere små ligamenter. Øremusklingen har til formål at retningsbestemme lydimpulserne. Den ydre øregang, meatus acusticus externus, har en længde på ca. 2,5-3,5 cm regnet fra den frie rand af tragus til trommehinden, membrana tympani. Øregangens lateral 1/3 består af brusk og hud med hårfollikler (fine hår) samt talg- og cerumenkirtler (modificerede apokrine svedkirtler), som producerer et vandigt, svedlignende sekret. Det apokrine produkt danner sammen med sekret fra fedtkirtlerne ørevokset, cerumen, som yder fugtighed og selvrensning til øregangen. Den mediale 2/3 er beklædt med hud uden hårfollikler og kirtler og hviler med sin basallamina direkte på knogler. Huden er tynd og stramt bundet i regionen og dette betyder at en betændelsestilstand vil medføre stærke smerter. Mellemøret, auris media, omfatter trommehinden (membrana tympani) med de 3 øreknogler, malleus (hammeren), incus (ambolten) samt stapes (stigbøjlen), som overfører trommehindens svingninger til det indre øre. Til mellemøret hører også antrum mastoideum og cellulae mastoideae der er luftfyldte hulrum, udviklet ved pneumatisering fra trommehulen, samt tuba auditiva som skaber forbindelse mellem trommehulen og næsesvælgrummet. Mellemøretrykket skal for at opretholde normal stilling af trommehinden samt normal hørelse være lig med den omgivende atmosføres tryk. 3

4 Trommehinden, membrana tympanica, er en omtrent cirkulær hinde af epitelbeklædt (på begge sider) fibrøst væv som skiller mellemøret fra den ydre øregang. Gennem dens svingninger overføres lydbølger fra det indre øre. Trommehinden er let tragtformet; dens mediale flade er sammenvokset med hammerskaftet (manubrium mallei), og dens centrale parti (umbo) er trukket ind mod trommehulen. Randpartiet er fortykket og fæstnet i en fure på tindingebenets pars tympanica. Den øverste del hvor der mangler furen, er stedet tyndt og benævnes pars flaccida, og resten af delen der er tykkes, kaldes pars tensa. Pars tensa er opbygget af et keratiniserende flerlaget pladeepitel på ydersiden, herunder en lamina propria af kollagenøst væv, og på indersiden et enlaget fladt til kubisk epitel. Pars flaccida er tilsvarende opbygget men mangler lamina propria. Øreknoglerne, ossicula auditus, består af hammeren, ambolten og stigbøjlen og danner en kæde mellem trommehinden og det indre øre. Malleus, den største af knoglerne, er fæstnet til trommehinden, stapes til det ovale vindue, mens incus sammenføjer de to knogler. Leddene mellem øreknoglerne er synoviale men bevægelsesomfanget meget begrænset med kun fjedrende karakter. Manubrium mallei følger trommehindens svingninger. Når den føres medialt, forskydes crus longum incudis og stapes i samme retning, hvorved basis stapedis trykkes in i det ovale vindue mod perilymfen. Mellemørets muskler udgøres af m. tensor tympani og m. stapedius, der er med til at regulere hørelsen. M. tensor tympani kontraherer sig reflektorisk ved lyd af høj intensitet og trækker manubrium mallei ind mod cavitas tympanica. Dette medfører, at trommehinden spændes pga. sammenvoksningen med manubrium mallei, og dens svingninger dæmpes. Den innerveres af en gren fra n. mandibularis. M. stadepius kontraherer sig reflektorisk ved lyd af høj intensitet (større end db) og trækker/vipper stapes fodpladen lidt ud fra det ovale vindue og dermed hæmmer lydoverføringen til det indre øre. Hos en patient med et høretab på f.eks. 50 db må derfor forventes, at refleksen udløses ved db = 125 db. Ved facialisparese finder man derfor ofte hyperacusis (overfølsomhed over for lyd). Musklen inneveres af n. facialis gennem n. stapedius. N. facialis har relationen til mellemøret, som er klinisk vigtig, fordi mellemørebetændelse kan gribe over på nerven og forårsage lammelse (otogen facialisparese), ligesom kirurgiske indgreb i mellemøret kan forårsage ansigtslammelse. Antrum mastoideum og cellulae mastoideae er hulrum, udviklet ved pneumatisering fra trommehulen. Cellulae mastoideae udvikles i de første leveår ved pneumatisering fra antrum mastoideum samtidig med at processus mastoideus dannes. De angribes ofte (mastoiditis) ved mellemørebetændelse. Det indre øre, auris interna findes i tindingebenets pars petrosa (fjeldbenet) og indeholder cochlea og ligevægtsorganet med de 3 buegange, ligevægtshøreorganet. Pga. den komplicerede form benævnes det indre øre også labyrintin. Den består af en ossøs og en membranæs del. Den ossøse del indeholder forskellige hulrum: de tre buegange (laterale, posteriore og superiore buegang), vestibulum og cochlea. I den laterale del af vestibulum findes det ovale og runde vindue. Cochlea består af en central søjle, modiolus, omkring en hul knogle, forløber med 2,5 vinding. Mellem den ossøse og den membranøse del findes der det 4

5 perilymfatiske hulrum med perilymfen. Den membranøse labyrint er fyldt med en speciel væske, endolymfen, i et lukket system uden direkte forbindelse med andre væsker. Den består af utriculus og sacculus, som er lokaliseret i vestibulum; en oval kapsel, der bagtil overgår til de tre ductus semicirculares i de ossøse buegangene og fortil i ductus cochlearis i den i den ossøse cochlea. Ductus cochlearis er forbundet med sacculus og afgrænses mod scala vestibuli af Reisners membran og mod scala tympani af basilarmembranen. På oversiden af basalmembranen er epitelet fortykket og danner det Cortiske organ, der er høreorganet. Det består af receptorceller, som kaldes hårcellene og af støtteceller. Hårcellerne er dækket af en membran, membrana tectoria, som hvælver sig over det Cortiske organ. Blodforsyningen froregår ved små arterier fra a. auricularis posterior og a. temporalis superficialis fra a. carotis externa. Selve øregangen forsynes med a. auricularis profunda fra a. maxillaris. N. auricularis magnus, n. occipitalis minor fra plexus cervicalis og n. facialis innerverer huden med sensoriske fibre på den mediale del og bageste af laterale del af øremuslingen. N. auriculotemporalis fra n. mandibularis innerverer forvæggen og loftet i den ydre øregang samt den tilstødende del af trommehinden. Den resterende del af øregang og den udvendig flade af trommehinde forsynes af ramus auricularis n. vagi, hvor man kan ved otoskopi udløse vagusrefleks i form af hoste. Trommehinden på indvendige side innerveres sensitiv af n. tympanicus fra n. glossopharyngeus. Ved undersøgelse af øret skal man: Inspektion af det ydre øre 5

6 Otoskopi/otomikroskopi forekomst af hudforandringer, flåd, pladsforhold og evt. fremmedlegemer noteres. Trommehindens farve og gennemskinnelighed samt kendinge i form af hammerskaftet (manubrium mallei) og lysrefleks nedadtil fortil på trommehiden. Bevægelighed af trommehindens vha. Siegels tragt. Iagttage tuba auditivas funktion vha. Valsalvas manøvre. Lydopfattelse Lydbølgen transmitteres til det indre øre via øregangen, trommehinden og øreknoglekæden til det ovale vindue. For at systemet kan fungere, skal mellemøretrykket være normalt som er opretholdt af tuba auditiva. Lydbølger fremkalder bevægelser af stigbøjlens fodplade i det ovale vindue og udløser vibrationer i perilymfen i scala vestibuli, som forplanter sig gennem scala tympani til det runde vindue, der er i stand til at optage øget tryk fra perilymfen. Perilymfen sættes i svingninger. Den sender videre en bølge af bevægelsesenergi i cochlea, hvilket resulterer i udsving af basilarmembranen med det Cortiske organ (de indre og ydre hårceller med stereocilier omgivet af støtteceller), der bringes i svingninger. Herved opstår kontakt mellem hårcellerne og membrana tectoria. Ved kontakten opstår generatorpotentialer i hårcellerne, og disse aktiverer de afferente nerver. De afferente nervetrade samles i ganglion spirale i sneglen og forløber som n. cochlearis til forskellige dele af CNS. De akustiske baners videre forløb sker krydset og ukrydset til de kortikale centre for hørelsen i temporallappen. De efferente fibre kommer fra oliva superior. Oliva superior er med til at regulere informationsstrømmen fra høreorganet, det olivacochleare bundt. Den har også betydning for hvor i rummet lyden kommer fra. Den modtager information fra nucleus cochlearis ventralis om forskelle i lydintensitet, ankomsttid og vinkel på lyden i de to hørenerver. Pa den måde er den i stand til at lokalisere lydkilden. Hørebanerne er dobbeltsidige, så signalerne fra det ene øre kommer til begge hemisfærer. Ensidig ødelæggelse af banerne giver derfor ikke tydelig hørselsnedsættelse. Derimod kan evnen til at bestemme hvor en lyd kommer fra, reduceres. Centralbanerne: Lyden ledes tonotopisk (forskellige frekvenser holdes adskilt) Første cellelgeme ligger i ganglion cochleare Første synapse er i nuclei cochlearis i pons. Bilateralisering via de to nuclei olivarius superior (corpus trapezoideum) Ascenderer i lemniscus lateralis til colliculus inferior (anden synapse) Ascenderer til corpus geniculatum medialis i thalamus (tredje synapse) Ledes til auditoriske cortex (Brodman 41 og 42) i temporallappen Der findes rigelige med inhibitoriske interneuroner med transmittere GABA og glysin. Sådan en undertrykkelse er vigtige, da vi kan udvælge de lyde der er vigtige for os f.eks. i et rum fuldt med mennesker. En lyd beskrives ved sin frekvens (Hz), styrke (db) og varighed. Øret er særligt følsomt for tryksvingninger med frekvens på mellem Hz og sanseindtrykket kaldes lyd. Under 15 Hz er indtrykket mere en blafren end en egentlig lyd (infralyd). Den øvre høregrænse aftager livet igennem fra Hz hos småbørn 6

7 til mellem Hz hos oldinge. Øret har et meget stort dynamikområde, dvs. intensitieter der giver brugbare indtryk, størst i områder mellem 2-4 khz, hvor følsomheden er størst og omfatter her ca. 100 db. Ved lydtryk over ca. 100 db kan der ske skade på høresansen, mens lydtryk på mere end 120 db vil resultere i en smertetilstand. Måling af lyd finder sted ved at trykvariationer omsættes til analoge elektriske svingninger i en mikrofon. Efter forstærkning kan kurveformen gengives på et oscilliskop og et viserinstrument kan vise lydtrykket eller lydeffekten (Watt/cm 2 ). Resultatet af en lydmåling angives som regel i db. Stemmegaffelprøver Her kan man afgøre, om en hørenedsættelse er udtryk for et konduktivt eller et sensorineuralt høretab. De mest afvendte stemmegaffelprøver er Rinnes og Webers prøve. Rinnes prøve: her sammenligner man hørelsen for lydledning med hørelsen for knogleledning. Ved lydledning når lyden det indre øre via den normale vej gennem øregang og mellemøre. Ved knogleledning anbringes stemmegaflen på processus mastoideus, hvorved lyden når det indre øre gennem kraniets knogle. Høres stemmegaflen kraftigst på processus mastoideus, tyder dette på en lydledningslidelse, altså et konduktivt høretab. Rinnes prøve siges da at være negativ (hørenedsættelse på 20 db eller mere). Høres stemmegaflen kraftigst ud for øregangen, tyder dette på, at en bestående hørenedsættelse er sensorineural. Hos normalt hørende findes Rinnes prøve positiv. Webers prøve: foden af en anslået stemmegaffel anbringes på issen eller midt på panden på patienten. Patienten skal angive, om tonen lateraliseres til det højre eller venstre øre eller høres midt i hovedet. Et ensidigt høretab på 5 db er nok til at fremkalde lateralisation. Toneaudiometri Et audiometer er en elektrisk generator, som kan frembringes rene toner af forskellig frekvens, intensitet og varighed. De fleste apparater råder over frekvenser fra 125 til 8000 Hz og en decibelskala fra -10 til 110 db med 5 db-intervaller. I audiogrammet angives tærskelværdier for lydledning og knogleledning, ligesom tærsklerne for stapedius-reflekser anføres. Undersøgelsen foregår i et specielt lydisoleret rum. Ved lydledning overføres tonerne vha. hovedtelefoner. Ved knogleledning sker overførslen vha. en særlig tenefon, som anbringes på processus mastoideus. Hørelsen bestemmes for både lydledning og knogleledning. Ved forskel i hørelsen på de to ører er det nødvendigt at maskere det ikke undersøgte øre med støj, hvis styrke kan reguleres. Ved normal hørelse angives kun lydledning og ikke knogleledning. Grænsen for normal hørelse ligger inden for 20 db. Ved konduktivt høretab er knogleledningstærsklerne bedre end lydledningstærsklerne. Forskellen mellem lyd- og knogleledningstærsklerne beskrives som air-bone-gap og er et udtryk for det konduktive høretabs størrelse. 7

8 Supplementer til audiometri er: Taleaudiometri toner er erstattet med ord Impendansaudiometri modstand, som ørets transmissionsystem (øregang, trommehinde, øreknoglekæbe og fenestre i det ovale og runde vindue) Tympanometri ændring af trykket i øregangen vha. impedansaudiometeret Recruitment-fænomenet skyldes formentlig et helt eller delvist bortfald af de ydre hårceller i det cortiske organ, som varetager hørelsen for lavere intensiteter. Høretærsklen findes derfor forhøjet. Kongenitte sygdomme Stritører (aures alatae) Årsagen er ukendt, men en vis familiær disposition gør sig gældende. Anomalien er som regel symmetrisk. Vinklen mellem øret og området bag øret vil være over 30 grader og afstanden fra helixranden til planum mastoideum over 20 mm. Behandlingen er kirurgisk korrektion enten i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Ingrebet kan udføres på mange forskellige måder, men fællesnævneren er plastik på den aurikulære brusk sv.t. dels helix/antikelix, dels cavum conchae. Patienten forsynes postoperativt med en hovedforbinding i 10 dage, og derefter en natlige forbinding igennem yderligere 10 døgn. Mikroti Misdannelsen forekommer hyppigere hos asiatere og afrikanere. Ca. ¼ af mikrotierne er bilarale. Det ydre øre er fuldt udviklet halvvejs i fostertilværelsen. Symptomer kan være udover den kosmistiske problematik hørenedsættelse (en evt. ledsagende øregangsstenose eller -atresi). Behandlingen, hvis ønskes, kan være autolog, hvis der eksisterer brusklelementer af det ydre øre, og hvor der rekonstrueres med en komplet aurikel dvs. kontruktion i eget væv. Det optimale tidspunkt for indgrebene er omkring 10-årsalderen. Alternativt en protese, som fastholdes på en bøjle, der forbinder to titanfiksturer (skruer). Det operative består af fjernelse af ørerest og indsættelse af fiksturerne. Præaurikulære fistler Incidens 1 og klar arvelig disposition. Anomalien er som regel dibbeltsidig, evt. led i et syndrom. Den er beklædt med pladeepitel, som indeholder hudens sædvanlige komponenter, herunder svedkirtler. Sjældenre forekommende er ægte fistler (1. brakialfuredefekter), der kan kommunikere med øregang og kind eller hals og forløbe medialt for n. facialis. Behandlingen, ej indiceret, består af ekscision gennem en oval hudincition omkring fistelåbningen. Man er tilbageholdende med operation af 1. brakialfuredefekter pga. risiko for påvirkning af n. facialis. 8

9 Øregangsatresi Almindelig i forbindelse med mikroti eller Downs syndrom Forsnævringen er især lokaliseret til den bruskede øregang. Øregangsatresi giver problemer med selvrensning, hvilket kan føre til ekstern otit, ellers har den ikke betydning for hørelsen. Ved egentlig atresi (sjælden) er mellemøret oftest også inddraget i form af malformation af malleus og incus, som kan være smeltede og fikserede. Ensidig hørenedsættelse medfører forstyrret retningshørelse og nedsat skelneevne i baggrundsstøj. Behandlingen er kontrooversielt, om der skal tilbydes operativ konstruktion af øregang. Ulemperne er restenosering og infektioner, ligesom n. facialis kan læderes i forbindelse med indgrebet. Under alle omstændigheder skal der tages højde for det ledsagende konduktive høretab, og behandlingen kan være høreapparat eller bone anchored hearing aid (BAHA). Det sidste indebærer fiksering af en skrue i knoglen retroaurikulært. Skruen er forsynet med en slags tryklåsanordning, hvorpå et hæreapparat fæstnes. Lyden ledes herved via knoglen til det indre øre. Kongenitte non-hereditære høretab Årsager: Infektioner i det indre øre CMV-infektion, rubellavirus, Lues congenita, toksoplasmose (smitte i forstertilstanden) Udviklingsanomalier sv.t. cochlea eller/og kranienerve VIII mondini dysplasi (lille affladet cochlea med kun 1½ sneglevindinger og en ufuldstændig adskillelse mellem scalae), cochleær-vestibulær kavitet (såkaldt common cavity), cochleære hypoplasi/agenesi, dysplasi af de semicirkulære kanaler eller komplet labyrintær agenesi. Præmaturitet risikofaktorer som hypoksi, hyperbilirubinæmi, lav ASGAR-score, fødselsvægt < 1500 g, komplicerede fødselsforløb, respiratoriske problemer, mekanisk ventilation > 10 dage, indlæggelse på neonatal intensivafdeling > 48 timer, behandling med ototoksiske lægemidler Anamnese skal bestå i: Mulige årsager heriditær, non-heriditær, ukendt Debut kongenit, perinatal eller tidligt erhvervet Graviditetsforløb Fødsel Udviklingsmæssige milepæle (motoriske, tale- og sprogudvikling) Tidligere infektioner (meningitis, mellemørebetændelser mv.) Hovedtraumer Behandling med ototoksiske medikamenter Familiær disposition til sensorineuralt høretab Vaccinationsstatus 9

10 Objektiv undersøgelse: Ansigtstræk og andre karakteristika associeret med syndromatisk døvhed f.eks. mikrotomi, øregangsatresi, telecanthus, heterochromia iridis, nedsat visus, retinitis pigmentosa, pigmentanomalier, hvid pandelok, struma og kraniofaciale uviklingsanomalier. Svær sensorineuralt høretab hos børn behandles med høreapparater eller cochlear implantation (CI). Arvelige sygdomme Otosklerose Det drejer sig om en knoglesygdom, der skyldes abnorm remodellering i labyrintkapslen, oftest diffust eller med multiple foci. Når et fokus er lokaliseret ved det ovale vindue, fører det til nedsat mobilitet af fodpladen og efterhånden egentlig fiksation med konduktivt høretab til følge. Der er familiær disposition, men arvegangen er heterogenetisk. Symptomdebut er typisk fra års alderen med dobbelt hyppighed hos kvinder. Sygdommen kan i sjældne tilfælde allerede opstå i barndommen. Symptomer er langsomt progredierende hørenedsættelse, ofte ensidig, senere dobbeltsidig og ofte ledsaget af tinnitus samt ukarakteristisk svimmelhed. Der kan udføres operation (stapedotomi) eller behandling med høreapparat. Ved stapedotomi tildannes et lille hul på 0.5 mm i fodpladen med laser. Herefter placeres en protese i hullet, som fikseres til incus med en lille krog. Stapesarkan afbrydes, og lydtransmissionen varetages nu af protesen. God effekt hos %. O.5-1 % komplikationer pga. beskadigelse af labyrinten eller n. facialis (serøs labyrintit med svimmelhed og sensorineural hørenedsættelse evt. komplet døvhed amt facialisparese). Cochlear implantation (CI) kan komme på tale i slutstadiet af otosklerose, som domineres af sensorineuralt høretab. Princippet i behandlingen er, at lyden opsamles af en speech processor og en sender. Dette udgør den eksterne del af implantatet. Den interne del består af en modtager, som indopereres under huden bag det ydre øre, hvortil den frekvensopdelte lyd overføres og sendes videre til en række elektroder, som samlet indopereres i cochlea gennem et ca. 1 mm stort hul (kokleastomi). Komplikationer kan være facialisparese (< 1 %), et par dages varende svimmelhed (10-15 %), varierende grad af ensidig smagsforstyrrelser grundet påvirkning af corda tympani (10-15 %), sårinfektioner og infektioner i labyrinten med risiko for intrakraniel spredning. Der foretages derfor HiB- og pneumokokvaccination af patienter forud for operationen. Traumer Othæmatom Årsag: hæmatomet ses i forbindelse med traume, hvor påvirkningen afstedkommer ekstravasation af blod mellem brusk og perichondrium, hyppigst lokaliseret opadtil på auriklens forside. Symptomer: smerter 10

11 Behandling: aspiration hvis hæmatomet ses kort efter beskadigelsen, incision efter mere end timer. Ved begge indgrab skal det ydre øre efterfølgende pakkes og komprimeres for at undgå gendannelse af hæmatomet. Profylaktisk antibiotika. Barotraumer Et pludseligt opstået relativt stort undertryk i mellemøret i forbindelse med hastigt indtrædende forøgelse i det omgivende lufttryk. Dette ses bl.a. ved flyvning og dykning. Symptomer: Smerter Okklusionsfornemmelse Nedsat hørelse Evt. trommehinderuptur Evt. ruptur af det runde vindues membran (fenesterruptur) resulterende i perilymfastisk fistel og dermed akut indsættende vestibulær svimmelhed. Behandling: Valsalvas manøvre, evt. understøttet af nasalt saltvand og detumescerende næsedråber. Hvis ej effekt paracentese. Ossikelluksationer/frakturer Årsag: en længdefraktur i os temporale, alternativt penetrerende traumer eller barotraume. Hyppigst en incusluksation, dvs. en afbrydelse af forbindelsen mellem incus og stapes. Alternativ fraktur af stapes. Symptomer: alut opstået udtalt konduktivt høretab Behandling: eksplorativ tympanotomi, hvorved den endelige diagnose stilles og suppleres med type II tympanoplastik ved incusluksation og type III ved stapesfraktur. Ototoksiske skader Aminoglykosider (AG) og cisplatin er de medikamenter, der oftest giver anledning til ototoksiske skader. Årsag: begge stoffer optages i cellerne i det indre øre, hvor de katalyserer processer, der medfører et massivt oxidativt stress, irreversibel cellebeskadigelse og programmeret celledød. Disponerende er A1555Gmutation i mitokondrielt DNA (symptomer allerede efter 1. dosis). Acetylsalicylsyre inducerer reversibel hørenedsættelse og tinnitus. Symptomer: gradvist progredierende bilateralt sensorineuralt høretab, hyppigt ledsaget af tinnitus samt svimmelhed, balancetab, trykkende fornemmelse i øret og vegetative symptomer. Diagnostik: audiometri. 11

12 Behandling: ændret behandlingsstradegi. Permanent sensorineuralt høretab behandles med høreapparat eller evt. CI. Infektiøse/inflammatoriske sygdomme Perichondritis En inflammatorisk tilstand i ørebrusken opstået efter forfrysninger, traumer eller stråleterapi mod øret, inkl. kirurgisk indgreb samt piercing. Årsag: bakteriel infektion med Staphylococcus aureus. En sjældent form er recidiverende perichondritis formentlig på autoimmun basis Symptomer sv.t. auriklen undtaget lobulus: Rødme Fortykkelse Smerte/ømhed Absces og brusknekrose ubehandlet Differentialdiagnostik: impetigo og erysipelas disse afficerer også lobulus og huden omkring øret Behandling: systemisk antibiotika. I tilfælde af absces incision med podning og resistensbestemmelse. Den recidiverende form behandles med systemisk steroid. Otitis externa En symptomgivende irritation af huden i ydre øregang pga. eksem og/eller infektion. En særlig svær tilstand er otitis externa necroticans med ostitis. Årsag: Eksem inkl. psoriasis eller infektion Megen badning Flåd fra mellemøret Nikkelallergi fra smykker Snæver øregang inkl. eksostoser Mekanisk irritation som høreapparatprop Brug af vatpinde Store mængder cerumen og især obturerende cerumen Øredråber neomycin kan give allergisk eksem i øregangen Sequelae til strålebehandling med felter, der inkluderer øret Symptomer: 12

13 Ingen symptomer Øreklæe eller smerter Ofte ekssudation Ofte ophobning af detritus Ved voldsomme tilfælde hævelse helt ud på kinden med affektion af auriklen Behandling: i ikke-infektiøs tilfælde en grundig øreoprensning under otomikroskopi og med sug, suppleret med steroidholdige øredråber. Ved infektion lokal antibiotisk behandling i ca. en uge f.eks. ciprofloxacin forudgået af podning. Svampeinfektion behandles med fingicidt middel f.eks. metylrosanilin i ca. 3-4 uger. Stærke smertestillende (morfin) i ekstreme tilfælde. Aggressiv systemisk og lokal antibiotisk behandling i flere uger, ofte 2-3 måneder, iværksættes ved otitis externa necroticans. Daglige oprensninger, evt. i generel anæstesi, og skift af øremécher, foruden evt. HBO- (hyperbar ilt-) behandling. Myringitis bullosa Tilstanden er lokaliseret til trommehinden og evt. den dybe del af øregangen, hvor der på inflammatorisk basis opstår større eller mindre bullae, ofte med serødt eller hæmoragisk indhold. Årsag: formentlig viral Symptomer: akut indsættende, ekstremt udtalte ensidige øresmerter. Ved bristningen af bullae blodtingeret serøst øreflåd. Behandling: at perforere bullae. Systemisk antibiotika i form af Amoxicillin (forhindrer sekundær bakteriel infektion (AOM). Akut otitis media (AOM) En infektiøs tilstand i mellemøreslimhinden med pusansamling bag trommehinden. Slimhinden i mastoidet er altid i et vist omfang involveret. Forekomst: incidensen topper i alderen 6-18 måneder. Omkring 80 % har haft mindst en episode når de fylder 3 år. recidiverende AOM ses hos % i 1-årsalderen, herefter aftagende. Årsag: opstår i tilslutningen til virale øvre luftvejsinfektioner, hvor også tuba auditiva involveres med tab af cilieaktivitet og udvikling af inflammation. Bakterier fra rhinofarynx invaderer herefter mellemøret resulterende i akut infektion i slimhinden i løbet af timer. Børn < 2 år pneumokokker Børn > 2 år non-kapsulær Haemophilus influenzae Voksne pneumokokker og non-kapsulær Heamophilus influenzae Symptomer: 13

14 Catarrhalia gennem 3-5 døgn med nasal stenose og nasal sekretion Evt. subfebrilia til højfebrilia Påvirket almen tilstand Øresmerter %: spontan ruptur af trommehinden med efterfølgende øreflåd i 3-5 dage Hørenedsættelse Diagnostik: otoskopi/otomikroskopi (evt. podning), pneumatisk otoskopi (Siegle s tragt), eventuelt tympanometri, audiometri, termometer, vurdering af almen tilstand. Behandling: indiceret hvis forløbet udover de 3-5 dage og tilfælde af højfebrilia. Paracetamol til øresmerter. Antibiotika i form af iv. penicilin 0.1 MIE/kg/døgn fordelt på 3 doser i 7 dage. Ved po Amoxicillin. Paracentese er kun indiceret ved vedvarende smerter trods fuld analgetisk behandling (og ved mastoidit, meningit). Kontrol hos ørelæge efter 1 uge/4uger. Sekretorisk otitis media (SOM) En tilstand med ophobning af mucinholdigt sekret bag en intakt trommehinde. Sekretet er produceret af en inflammeret mellemøreslimhinde med metaplasi af epitelet, således at der optræder gobletceller og mucinnøse glandelstrukturer. Slimhindeforandringer strækker sig ud i mastoidet, og her kan ligeledes ses ophobning af sekret. Tilsvarende forandringer ses ned igennem tuba auditiva. Forekomst: 80 % har haft en mindst en periode med SOM. 15 % har haft kortvarige periode (1-3 måneder) 25 % har haft recidiverende kortvarige perioder 15 % har haft langvarige perioder (3-9 måneder) 15 % har haft recidiverende langvarige perioder 10 % har haft særlig langvarige perioder (1-4 år) 50 % har haft tympanometri skift ved hver undersøgelse Årsag: forårsages af to patologiske tilstande: AOM bakterielle bakterielle infektion af slimhinden i mellemøret Tubadysfunktion kan opstå pga. de ascenderende virale og bakterielle infektioner fra rhinofarynx. Ellers en ren mekanisk aflukning af tubaostiet i rhinofarynx pga. adenoide vegetationer eller en inflammeret/ødematøs rhinofaryngeal slimhinde som følge af rhinosinuitis og øvre luftvejsallergi Kombination af ovenstående Tubadysfunktion resulterer i absorption af luften fra mellemøret til slimhinden og deraf følgende undertryk i mellemørehulen. Herefter indtræden af en trykbetinget trasudation af væske fra slimhinden ud i 14

15 mellemørehulen, hvor slimhindebeklædningen efterhånden transformeres i sekretorisk retning med gobletceller og glandler, dvs. med produktion af mucinholdigt sekret. Mellemøresekretets sammensætning følger i vid udstrøkning den tilgrundliggende ætiologi. Voksne kan udvikle SOM i tilslutning til øvre luftvejsinfektioner eller på basis af barotraumer samt ved tillukning af tubaostiet pga. farynxcancer. Symptomer: yderst sparsomme klager. Hørenedsættelse betinget af lydens dprligere transmission igennem mellemøret pga. det tilstedeværende sekret. Sprogforstyrrelse i form af forsinket sprogudvikling og/eller udtalefejl ved længerevarende hørenedsættelse. Forbigående Koncentrationsbesvær Balanceusikkerhed hos 1/3. Forbigående Trivselproblemer uro/iriitabilitet Diagnostik: otoskopi/otomikroskopi, pneumatisk otoskopi (Siegle s tragt), tympanometri og audiometri. Behandling: først og fremmest observation med ca. en måneds intervaller, hvor tubafunktionen forsøges bedret med Valsalva-lignende manøvrer. Ligeledes nasal saltvandsspray og evt. få dage med detumescerende næsedråber i forbindelse med akut rhinosinuitis-tilfælde. Undgåelse af røgfuldt miljø og priktest ved luftvejsallergi. Ved hørenedsættelse og sprogforstyrrelser kirurgisk internvention. Hos større børn paracentese og opsugning af mellemøresekretet evt. ledsaget af adenektomi ved samtidig forekomst af adenoide vegetationer. Ved små børn hvor både AOM og SOM tubulation med isættelse af dræn i trommehinde ( tubulationer årligt på ca børn (bilateral behandling)). Barnet kan i perioder have flåd gennem drænet dette især i forbindelse med akutte øvre luftvejsinfektioner og nye tilfælde af AOM. Drænets funktionstid er ca. ½ år, hvorefter en stor del retubuleres. Barnets alder spiller en rolle, idet 9 ud af 10 ophører med at have SOM-problemer inden 6-årsalderen uanset behandling eller ej. Af sequelae efter tubulation er permanente trommehindeforandringer (perforationer, atrofi og myringosklerose). Kronisk otitis media (COM) En tilstand med tilstedeværelse af permanente irriversible forandringer i trommehinden og/eller mellemøret. Den findes i 2 former: Suppurerende COM flåd fra mellemøret Inaktiv form tørt øre, uden flåd Forekomst: alle kroniske mellemøreproblemer stammer fra SOM i barnealderen. 2/3 af tubulerede børn udvikler inaktiv COM. Årsag: Trommehindeperforation suppurerende COM 15

16 Tubulation af trommehinden hos 2-15 % en permanent trommehindeperforation suppurerende COM AOM inaktiv COM Sociale forhold: Flere søskende under 5-årsalderen Flere beboere pr. m 2 Nasofaryngeale bærertilstand af patogene bakterier Streptococcus pneumoniae og nonkapsulær Haemophilus influenzae Alder ved første episode af AOM Dårlig ernæringstilstand og komorbiditet Mere eller mindre tubadysfunktion Udfrakommende bakterier: Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus aureus Symptomer: Mere eller mindre permanent flåd fra mellemøret (otorrhoea) i mindst 8 uger Klager over okklusionsfornemmelse Evt. smerter i øret i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner med pågpende infektion af mellemøreslimhinden Balanceproblemer og tinnitus Tørt øre: ingen symptomer fraset evt. hørenedsættelse Diagnostik: otomikroskopi, podning samt audiometri. Behandling: myringoplastik ved en permanent perforation af trommehinden (varende mere end 3 måneder). Oprensning og drypning med steroid- og antibiotiskaholdige øredråber foud for myringoplastik og eksploration af mellemøret, hvor den granulerende slimhinde kan fjernes. Desuden evt. behandling af tubadysfunktion med nasalt steroid og saltvans samt adenotomi, såfremt dette er indiceret inkl. allergisk udredning og dermed mere specifikt terapi. De suppurerende COM er i sig selv en ufarlig tilstand, men kræver periodisk behandling med antibiotikaholdige øredråber og oprensning af en ØNH-læge. Kolesteatom En tilstand med keratinicerende flerlaget pladeepitel i mellemøret og kan involvere de fjerneste afkroge af temporalbenet. Man skelner imellem 2 former: En kongenit form sjælden og er karakteriseret ved en intakt og normal trommehinde. Opstår som en udviklingsanomali fra epitelet, som lukker og danner et epidermoid. En akvisit form inddragen af større eller mindre partier af trommehinden, og inddeles i flaccida- og tensa-kolesteatomer. Keratin akkumulerer i en slags divertikel fra trommehindens yderste lag af 16

17 flerlaget pladeepitel. Dette er betinget af en forstyrrelse i det nævnte epitels migration på basis af en af følgende mekanismer: Immigration: det flerlagede pladeepitel migrerer gennem en defekt i trommehinden Retraktion: epitelet trænger ind i mellemøret via en retraktionslomme i trommehinden Basalcellehyperplasi: er en proliferation af basallagene i det keratiniserende epitel på ydersiden af trommehinden. Den akvisit form kan også opstå på iatrogen basis, hvor flerlaget pladeepitel omplanteres i emmeløret under ørekirurgiske indgreb. Der ses en progrierende vækst af kolesteatomet, dels pga. proliferation af det flerlagede pladeepitel, dels pga. tiltagende ekspnasion af det akkumulerende keratin, som oftest findes centralt lejret, nærmest i en sæk. Kolesteatomet har knoglenedbrydende egenskaber og kan give anledning til ostitiske processer især i bageste øverste øregangsvæg sv.t. ossikelkæden, især med afgravning af crus longum incudis, destruktion af facialiskanalen og labyrinten samt laterale basis cranii. Forekomst: 5-10 tilfælde/ /år, med gennemsnitlige debutalder 10 år. Symptomer: Flåd fra mellemøret (otorrhoae) Varierende grad af konduktiv hørenedsættelse. Kan også være normal Klager over smerter pga. de ostitiske processer i temporalbenet eller den inflammatoriske proces I sjældne tilfælde vestibulær svimmelhed, sensorineuralt høretab og facialisparese Sjældent intrakranielle komplikationer Diagnostik: otomikroskopi, der viser keratinflager og forskellige grad af inflammation med mukøst sekret og eventuel polypdannelser omkring kolesteatomets udgangspunkt i trommehinden. Audiometri viser konduktivt høretab. CT/MR-skanning Behandling: kirurgisk behandling, hvor der fjernes alt patologisk væv, dels rekonstruktion af ossikelkæden mhp. høreforbedring. Ved komplet fjernelse af kolesteatomet opereres igennem øregangen og retroaurikulært med mastoidektomi. Til trods for ekstensiv kirurgisk intervention er sygdommen forbundet med en høj residual-/recidivfrekvens, idet denne er ca. 50 % blandt børn og 20 % blandt voksne. udover alderen er risikoen relateret til erosion af ossikelkæden, udbredelsen af kolesteatomet, tilstedeværelse af infektion på operationstidspunktet og operatørens erfaring. Komplikationer ved AOM, COM og kolesteatomet Intratemporale komplikationer 17

18 Mastoiditis acuta Ved AOM ses infektion, udover slimhinden i mellemøret, også i mastoidet. Der dannes en subperiostal absces bag auriklen. Incidens: 1 tilfælde/ indbyggere/år, 50 % < 15 måneder Årsag: Streptococcus pneumonia eller gruppe A-streptokokker, som forårsager AOM, kan inficere slimhinden og invadere knoglevæv og kan give akut mastoiditis. Symptomer: relateret til den 1. mastoiditis og udvikles efter 1-2 døgn: Febrilia Øresmerter Udstående auriklen ensidigt stritøre Ødem og palpatorisk ømhed sv.t. omslagsfolden bag det ydre øre Evt. rødlig til blålig misfarvning af huden og fluktuation pga. subperiostal abscedring I usædvanligt sjældne tilfælde kan infektionen brede sig medialt i tempoalbenet til apex og her give anledning til Gradenigos triade: abducensparese, svære ansigtssmerter sv.t. n. trigeminus udbredelse og mellemøreinfektion. Alternativt gennembrydes spidsen af mastoidet, således at der opstår en absces lige under mastoidet bag lobulus (Bezolds absces). Behandling: incision med tømning af den superiostale absces og herefter mastoidalregionen til aflastning af infektion ad denne vej. Envidere tubulation af trommehinden for sikre drænage fra mellemøret. Det hele foregår under generel anæstesi. IV. penicillin. Perifer facialisparese Årsag: i forbindelse med AOM, formentlig forårsaget af ødem og/eller nervekompression. Evt. involvering af bakterielle toksiner/toksiske metabolitter. Hvis samtidigt kolesteatom mistanke om destruktion af facialiskanalen og invasion af nerven. Symptomer: perifer facialisparese Behandling: tubulation af trommehinden og antibiotika iv. Hvis det persisterer over 3 uger mistanke om kolesteatomet. Hvis kolesteatomet kirurgisk intervention med eksploration af mellemøret og mastoidektomi med fjernelse af kolesteatomvæv. Labyrinthitis En infektion i det indre øre og ses isoleret uden samtidig otitis media. Kan være associeret med AOM, COM og kolesteatom. Endvidere komplikation til høreforbedrende kirurgi og penetrerende traumer via trommehinden. Man skelner imellem: 18

19 En serøs reversibel form En suppurativ form sjældnere, kan resultere i permanent perceptiv hørenedsættelse og vestibulær svimmelhed Årsag: spredning af mikroorganismer via det runde vindue ved den suppurative form. Indtrængen af toksiner eller inflammatoriske mediatorer i labyrinten ved den serøse form. Evt. spredning igennem defekter fra tidligere hovedtraumer eller ørekirurgi. Symptomer: Suppurative labyrintit Svær vestibulær svimmelhed Kvalme/opkastninger Nystagmus Perceptivt høretab Serøse labyrintit Inflammation i labyrinten uden pusdannelse Forskellige grader af svimmelhed Et højfrekvent sensorineuralt høretab Diagnostik: otomikroskopi, otoneurologiske undersøgese med fokus på forekomst af spontan nystagmus (initialt nystagmus på den syge side, senere paralytisk nystagmus mod den raske side). Fistelprøve vha. tragustryk (udløser svimmelhed og nystagmus), kan identificere evt. destruktion af laterale buegang. Kalorisk prøve viser nedsat/ophævet funktion på øret. Behandling: tubulation af trommehinden og antibiotika iv. Endvidere mastoidektomi og ved fund fjernelse af kolesteatomet. Dækning med knoglepate ved destruktion af laterale buegang. Evt. suppleres med systemisk steroid. Intrakranielle komplikationer Akut bakteriel meningitis Årsag: 1/3 tilfælde har AOM som primært fokus, med Streptococcus pneumoniae som den dominerende mikrobiologiske årsag. Blandt voksne suppurerende COM med Pseudomonas aeruginosa eller Staphylococcus aureus. Symptomer: Få timer til få dages varende øresmerter Hovedpine Kvalme/opkastninger Bevidsthedspåvirkning Højfebrilia 19

20 Diagnostik: lumbalpunktur, serologisk udredning med bloddyrkning og infektionsparametre. CT/MR-skanning for at udelukke andre intrakraneille komplikationer såsom sinus-tromboflebit med trombedannelse i sinus transversus og sinus sigmoideus. Behandling: højdosis iv. antibiotisk behandling og evt. steroid behandling. Tubulation af trommehinden og hvis ej effekt mastoidektomi. Samtidig trombosering af de intrakranielle venesystemer antikoagulation og langvarig antibiotika. Intrakranielle abscesser Omfatter abcesser i temporallappen og cerebellum og menes at være udgået fra akut eller kronisk otitis media. Incidens: 10 tilfælde/år, gennemsnitsalder år. Årsag: relation til de kroniske øresygdomme og AOM. Mikrobiologisk findes anaerobe mikroorganismer samt gramnegative bakterier og Staphylococcus aureus. Symptomer: Persisterende hovedpine Forhøjet intrakranielt tryl Fokal neurologi Smerter Febrilia Diagnostik: lumbalpunktur, CT.skanning med kontraststof og otomikroskopi inkl. otoneurologisk undersøgelse. Behandling: bredspektret iv. antibiotika inkl. metrodidazol. Neurokirurgisk drænage samt ørekirurgisk intervention med eksploration af mellemøret og mastoidektomi. Perifer facialisparese (Bell s parese) Perifer facialisparese viser sig som en lammelse af hele den ipsilaterale ansigtshalvdel. Incidens: isiopatisk facialisparese (Bells parese) udgør omkring 75 % af alle tilfælde af facialisparese med en incidens på 25/ /år, lig hyppighed hos begge køn i alderen årsalderen. Årsag: Ukendt En immunologisk betinget nerveskade udløst af herpes simplex-virus type 1-infektion Varicella-zoster-vris Borrelia-meningoradiculitis infektion med Borrelia burgdorferi 20

21 Neoplasi Traumer Ottitter Kolesteatom Inflammatoriske lidelser f.eks. granulomatosis med polyangiitis (Wegeners) Mb. Sjögren Sarkoidose Iatrogene sjældnere Melkersson-Rosenthal syndrom sjældnere Guillain-Barré syndrom sjældnere Dissemineret sklerose sjældnere Diabetes mellitus sjældnere Hypertension sjældnere Graviditet sjældnere EBV sjældnere HIV sjældnere TB sjældnere Neonatal perifer facialisparese sjældnere Symptomer: Smerteri øreregion Et hurtigt progrierende lammelse af hele den ene ansigtshalvdel (inkl. pnademuskulaturen og platysma) Påvirket smagssans 1/3 hyperacusis Epiphora problemer med øjenlukning og dermed tåresekretion Små grupperede smertefulde vesikler sv.t. det ydre øre, øregangen, trommehinden, mundhulen eller fauses Ramsay Hunts syndrom Akustiske og vestibulære udfaldssymptomer pga. spredning af infektion fra ganglion geniculi til andre kranienerver Et hurtigt voksende annulært velafgrænset erytem med central opklaring evt. ledsaget af hovedpine, feber, led- og muskelsmerter borreliose uger senere smerter i bevægeapparatet og perifere pareser inkl. perifer facialisparese Tumorer i gl. parotis ledsaget af facialisparesen og smerter Diagnostik: grundig anamnese og objektiv undersøgelse (otomikroskopi, palpation af gl. parotis samt en otoneurologisk undersøgelse). Graden af facialisparese vurderes ud fra kriterierne i den såkaldte Facial Nerve Grading Scale (FNGS 2.0) (se s. 113). Audiometri, infektionstal og antistofstitre for Borrelia, HSV-1 og VZV. CT-skanning ved traumer, påvirket almentilstand, mistanke om infektion eller kolesteatom i mellemøret, bilateral perifer facialisparese og andre neurologiske udfald. 21

22 Behandling: steroid behandling (25 mg prednisolon x 2 dgl. i 10 dage) inden for 72 timer, medfører fuldstændig restitution. Relative kontraindiceret ved dysreguleret diabetes mellitus, hypertension, hjerteinsufficiens, ulcus gastroduodenalis, glaukom, uræmi og psykiske lidelser. Absolut kontraindiceret ved aktiv TB. Antiviral behandling ved mistanke om virus infektion. Ramsay Hunts syndrom behandles med valaciclovir 1 g x 3 dgl. i 7 dage. Borrelia med højdosis iv. penicillin. Tumorer/neoplasier Benigne tumorer/neoplasier Ateromer Årsag: retention i en talgkirtel, især i lobulus og sv.t. mslagfolden bag øret. Symptomer: kun ved infektion Behandling: ved uden infektion ekscition i lokal bedøvelse. Ved infektion spaltning og drænage Chondrodermatitis nodularis helicus chronica Årsag: fristskader og soleksposition, der forårsager ca. 5 mm store hyperkeratoser Symptomer: svære smerter Differentialdiagnostik: karcinom Behandling: kirurgisk fjernelse inkl. en del af den underliggende brusk. Alternativt CO 2 -laserbehandling Tophi Få mm-store laksefarvede noduli lokaliseret subperikondralt på helix eller antihelix. Årsag: natriumbiurataflejring hos patienter med arthritis urica. Symptomer: ingen gener, men smerter ved sekundær ulceration Differentialdiagnostik: arthritis urica Behandling: medicinsk behandling af grundsygdom Eksostoser Årsag: benigne knogletumorer i benede øregang foråsaget af knoglenydannelse pga. eksponering for koldt vand 22

23 Symptomer:ingen symptomer. Store eksostoser forsnævring eller helt aflukning af øregangen med ekstern otitis og evt. hørenedsættelse. Diagnostik: otomikroskopi Behandling: kirurgisk fjernelse Keratosis obturans Årsag: obturerende cerumen i øregangen, foråsaget af indadskubning af cerumen af vatpine o.lign. i hygiejnisk øjemed. Symptomer: okklusionsfornemmelse og evt. tegn på ekstern otit. Ved komplet lukning konduktivt høretab Diagnostik: otomikroskopi Behnadling: fjernelse af cerumen vha. sug, tang, cerumenslynger og evt. skylning. Vestibularis-schwannom En benign tumor udgående fra de schwammske støtteceller omkring kranienerve VIII beliggende i den cerebellopontine vinkel og/eller i den indre ørekanal, porus acusticus internus. Incidens: 2 tilfælde/ indbyggere, stigende med alderen indtil 60-årsalderen. Symptomer: Ensidig langsomt progrierende sensorineuralt højtonehøretab af retrocochleær type ledsaget af skelnetab Ensidig tinnitus Lettere nautisk svimmelhed Perifer facialisparese og trigemunispåvirkning Forhøjet intrakranielt tryk ved store tumorer Diagnostik: audiometri og MR-skanning Behandling: operation, eller strålebahandling < 25 mm. Maligne tumorer/neoplasier Øregangs-/mellemørekarcinomer Incidens: 1-2 tilfælde/1 mio. indbyggere, med en medianalder på 67 år, mænd > kvinder. 23

24 70 % er planocellulære efterfulgt af basocellulære karcinomer. Desuden adenokarcinomer, adenoid-cystiske karcinomer, maligne melanomer, sarkomer og Lngerhanscellehistiocytose. Årsag: ingen oplagt årsag, men 50 % er rygere, og størstedelen med langvarigt kronisk øreflåd. Symptomer: Flåd Okklusionsfornemmelse Smerter Nedsat hørelse Kløe Blødning fra øregangen Perifer facialisparese Svimmelhed 3 af disse symptomer er til stede på diagnosetidspunktet. Behandling: kirurgi (radikal ekscision) kombineret med strålebehandling. De kirurgisk indgreb omfatter komplet opmejsling ag hele mastoidet, fjernelse af den benede øregang samt øregangshuden og ossikelkomplekset, og afhængig af stadiet fjernelse af labyrinten. I nogle tilfælde komplet fjernelse af temporalbenet medførende perifer facialisparese og nedsat hørelse. Endvidere suppleres med fjernelse af cervikale lymfenkuder, hvis der er spredning til dem. Sygdomme med blandet/ukendt genese Granulomatosis med polyangiitis (Wegeners) Prævalens: 1-5 tilfælde/ indbyggere, lige hyppigt mellem køn med en gennemsnitsalder på ca. 50 år. Årsag: en idiopatisk autoimmunt baseret systemisk vaskulitis karakteristiseret af nekrotiserende granulomer i luftvejene samt fokal eller prolifererende glomernephritis. Hyppig involvering af mellemøret (uni- eller bilateral i form af okklusionsfornemmelse, konduktivt høretab og evt. øreflåd), næsebihuler og det subglottiske rum. Subakut hørenedsættelse pga. nekrotiserende otitis media pga. affektion af rhinofarynx og/eller mellemøret med granulomdannelse. Endvidere påvirkning af det indre øre (autoimmunt høretab). Behandling: systemisk med steroid og immunsuppression. Tubulation af mellemøret for at lette okklusionsfornemmelse. Transportsyge (kinetose) og andre symptomer under flyvning/dykning Symptomer: Kinetose 24

25 Barotraumer skyldes uens tryk i hhv. mellemøret og bihuler i forhold til det omgivende miljø. Da tuba auditiva virker som en ventil, hvor luften har nemmere ved at passere ud af end ind i mellemøret, opleves symptomerne specielt ved landing i fly eller opstigning ved dykning. Udtørring af slimhinder (med risiko for f.eks. næseblødning (ved bihulebarotraumet)) Nedsat hørelse ved ørebarotraumet Fornemmelse af svimmelhed (spatial disorientation) ved ørebarotraumet Traumatisk trommehindeperforation ved ørebarotraumet Bleghed Koldsved Kvalme/opkastninger Årsag: transportsygen fremprovokeres af bevægelser, som er usædvanlige for individet. Nogle mennesker er mere sensitive end andre. Behandling: forebyggelse med antihistaminer f.eks. cyclizin (mindst sederende). Presbyacusis Aldersdøvhed er et langsomt remskridende sensorineuralt høretab, der sætter ind allerede fra 25-årsalderen. Baggrunden for høretabet er dels degenerative forandringer, formentlig på vaskulære basis i det kortiske organ og stria vascularis, dels tab af ganglieceller/neuroner. Symptomer: Bilateral hørenedsættelse i større selskaber eller under samtaler i baggrundstøj Diskriminationstab ved fremskredende høretabet Diagnostik: audiometri Behandling: høreapparatet samt forskellige lydforstærkende udstyr i hjemmet. 25

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå ØRE-NÆSE-HALS-SYGDOMME OG HOVED-HALS-KIRURGI asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

SYGEHISTORIE. SOM, AOM OG COM Therese Ovesen, 2013 SEKRETORISK OTITIS MEDIA (SOM) Andreas Philip, 5 år. SOM

SYGEHISTORIE. SOM, AOM OG COM Therese Ovesen, 2013 SEKRETORISK OTITIS MEDIA (SOM) Andreas Philip, 5 år. SOM SOM, AOM OG Therese Ovesen, 2013 SEKRETORISK OTITIS MEDIA (SOM) SOM SYGEHISTORIE Andreas Philip, 5 år. Sund og rask, godt sprog Han hører ikke efter (skole) Han skruer op for fjernsynet (familie, venner)

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler CT eller MR? Os temporale og de cerebellopontine vinkler Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse strukturer. Det kan være nødvendigt med begge modaliteter. Edith Nielsen

Læs mere

VESTIBULÆRE SYGDOMME MÅL INDRE ØRE (VESTIBULÆRE SYGDOMME) OG N. FACIALIS OPBYGNING AF VESTIBULÆRAPPRATET OPBYGNING AF VESTIBULÆRAPPRATET

VESTIBULÆRE SYGDOMME MÅL INDRE ØRE (VESTIBULÆRE SYGDOMME) OG N. FACIALIS OPBYGNING AF VESTIBULÆRAPPRATET OPBYGNING AF VESTIBULÆRAPPRATET INDRE ØRE (VESTIBULÆRE SYGDOMME) OG N. FACIALIS ADJUNKT, LÆGE, PH.D. INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING H SHOSPITAL VESTIBULÆRE SYGDOMME Opbygning af vestibulærapparatet Hyppigste

Læs mere

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter

HØRELSENS FYSIOLOGI. mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter HØRELSENS FYSIOLOGI det ydre øre mellemøret det indre øre nervebanerne til hjernens hørecenter Det ydre øre: ørebrusken (auriklen / Pinna) - skal opfange og lokalisere lyden - den asymmetriske (krøllede)

Læs mere

Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Revideret den 25. august 2014 1. Krav til udstyr 1.1. Apparatur på behandlingsstedet Det blev undersøgt,

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Ørelidelser i praksis

Ørelidelser i praksis Ørelidelser i praksis Jesper Lillesø Spec. læge Almen medicin Formål Gennemgå de lidelse som er relevante for sygeplejersker ved selvstændige konsultationer+ telefonvisitation i almen praksis Praktisk

Læs mere

Tympanometri. 7. februar 2012 Ledernes Kursuscenter

Tympanometri. 7. februar 2012 Ledernes Kursuscenter Tympanometri 7. februar 2012 Ledernes Kursuscenter Typanometri 65år, speciallæge i oto, rhino laryngologi siden 1981, enkeltmandspraksis i Odense siden 1989. Ass. speciallæge ansat 2009. Klinisk uddannet

Læs mere

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret

Patientvejledning. Hul på trommehinde. Operation i mellemøret Patientvejledning Hul på trommehinde Operation i mellemøret Det anslås at ca. hver 10. dansker har et behandlingskrævende høretab. Nedsat hørelse påvirker taleforståelsen og evnen til at opfatte andre

Læs mere

Return-day Introduktionsamanuelsis i Almen Medicin. Dagens program

Return-day Introduktionsamanuelsis i Almen Medicin. Dagens program Return-day Introduktionsamanuelsis i Almen Medicin Dagens program Dagens program: Præsentation + opfølgning Det akutte røde r øje Praktisk oftalmoskopi Pause Øresmerter Praktisk otoskopi Praktisk tympanometri

Læs mere

Kittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse

Kittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse Kittellommebog Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse Navn: Indledning: Denne kittellommebog for læger i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi er udarbejdet

Læs mere

Tympanometri. Klinikpersonalets uddannelsesdag 13. & 20. maj 2014

Tympanometri. Klinikpersonalets uddannelsesdag 13. & 20. maj 2014 Tympanometri Klinikpersonalets uddannelsesdag 13. & 20. maj 2014 Typanometri U. S-M, Nørregade16, 3. th, 67år, speciallæge i oto-, rhino, -laryngologi siden 1981, enkeltmandspraksis i Odense siden 1989.

Læs mere

Tympanometri. 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel

Tympanometri. 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel Tympanometri 4. marts 2014 Frederik VI s Hotel Typanometri 67 år, speciallæge i oto-, rhino-laryngologi siden 1981, enkeltmandspraksis i Odense siden 1989. Delepraksis fra 2012. Klinisk uddannet i Sønderborg,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Bihulernes sygdomme. Inflammatoriske næselidelser 07/05/13. Allergisk rhinit. Akut rhinosinuitis Kronisk rhinosinuitis

Bihulernes sygdomme. Inflammatoriske næselidelser 07/05/13. Allergisk rhinit. Akut rhinosinuitis Kronisk rhinosinuitis Bihulernes sygdomme Per Friis Overlæge, Øre-,næse- og halsafdeling H Speciale: næse- og bihulekirurgi Inflammatoriske næselidelser Allergisk rhinit Nasalstenose Sekretion (vandigt) Kløe Nysen Lugtesans

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det

Hørelse for livet Om hørelse og høretab. Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det Hørelse for livet Om hørelse og høretab Hvordan hørelsen fungerer, hvordan hørelsen forsvinder, og hvad du kan gøre ved det 3 Vores hørelse færdigudvikles, mens vi stadig ligger i maven Hørelsen er den

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing

Udforsk din hørelse Discover. At forstå hørenedsættelse. your hearing Udforsk din hørelse Discover At forstå hørenedsættelse your hearing At forstå En stemme kan være dybt rørende, kan formidle tanker, følelser og stemninger. Ethvert talt ord består af lyde og toner, der

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT16-ØRET OBLIGATORISK FÆRDIGHEDSTRÆNING

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT16-ØRET OBLIGATORISK FÆRDIGHEDSTRÆNING OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT16-ØRET OBLIGATORISK FÆRDIGHEDSTRÆNING FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet

Læs mere

Sygehistorie. Hvad er væske i mellemøret? Art nr

Sygehistorie. Hvad er væske i mellemøret? Art nr Ørepine er en kendt sag for mange børnefamilier. Det er vigtigt for os at være velorienterede om lidelsen. Ikke alene på grund af de meget ubehagelige smerter, barnet har, men også på grund af den hørenedsættelse,

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

Sinus Maxillaris. - anatomi og patologi. Anatomi. Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior

Sinus Maxillaris. - anatomi og patologi. Anatomi. Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior Sinus Maxillaris - anatomi og patologi Sinus Concha nasalis Superior Medius Inferior Meatus nasi Superior Medius Inferior Anatomi 1 Sinus maxillaris Undersøgelse af sinus maxillaris Palpation Gennemskylning

Læs mere

Næsens og bihulernes sygdomme

Næsens og bihulernes sygdomme Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Næsens sygdomme. Kongenitte sygdomme. Trauma. Kosmetiske Fistler/cyster. Claus Gregers Petersen. Speciale: næse n.

Næsens sygdomme. Kongenitte sygdomme. Trauma. Kosmetiske Fistler/cyster. Claus Gregers Petersen. Speciale: næse n. Næsens sygdomme Claus Gregers Petersen Overlæge, Øre-næse,, halsafdeling H Speciale: næse n og bihulekirurgi Kongenitte sygdomme Kosmetiske Fistler/cyster Læbe-ganespalte Trauma Trauma Cosmetic Unilateral

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

UNDERSØGELSESTEKNIK - EFTERÅRSSEMESTERET Journalkoncept 8/22/2013. Øre-næse-hals undersøgelsen. Øre Næse- Hals- Spytkirtler Ansigt -

UNDERSØGELSESTEKNIK - EFTERÅRSSEMESTERET Journalkoncept 8/22/2013. Øre-næse-hals undersøgelsen. Øre Næse- Hals- Spytkirtler Ansigt - UNDERSØGELSESTEKNIK - EFTERÅRSSEMESTERET 2013 ANDERS BRITZE LÆGE, PH.D. & CHRISTER SWAN ANDREASSEN LÆGE, ADJUNKT, PH.D. ØRE-NÆSE-HALS AFDELING H AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Otorhinolaryngologi Journalkoncept

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

Morbus Ménière. Meniere foreningen Kolding. Ture Andersen Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet.

Morbus Ménière. Meniere foreningen Kolding. Ture Andersen Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet. Morbus Ménière. Meniere foreningen Kolding. Ture Andersen Odense Universitetshospital. Syddansk Universitet. Indhold: Epidemiologi. ---------------------------------------- Anatomi og fysiologi. Hvad sker

Læs mere

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling.

Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling. Detaljer om cochleære defekter og hvorfor der skal tages hensyn.l hørehandicappede selv om disse har op6mal høreapparat- /CI- behandling. Ture Andersen Overlæge Audiologisk Afd OUH. Lektor Syddansk Universitet.

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale

Læs mere

Otologisk forskning i Danmark

Otologisk forskning i Danmark Otologisk forskning i Danmark En kort og ufuldstændig oversigt Mads Sølvsten Sørensen Aalborg Direkte måling og monitorering af mellemøretryk - med transducer forbundet til mastoidet på patienter opereret

Læs mere

Cochlear implant til voksne

Cochlear implant til voksne Gentofte Hospital og Rigshospitalet Øre-næse-hals/Audiologisk Klinik Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cochlear implant til voksne Hvad er et cochlear implant? Et cochlear implant

Læs mere

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner

Hudens infektioner. Bakterielle infektioner. Virus infektioner. Svampe infektioner. Parasitære infektioner Hudens infektioner Bakterielle infektioner Virus infektioner Svampe infektioner Parasitære infektioner Bakterielle infektioner Staphylococcus aureus Impetigo Echtyma Follikulitis Furunkel/absces Stafylokok

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Studiespørgsmål til hud og sanser

Studiespørgsmål til hud og sanser Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning.

Kvinder og mænd, som er generet af lokaliserede fedtdepoter, som resulterer i uharmonisk skikkelse, er dem, som har fordel af en fedtsugning. kan tilbydes og med fordel anvendes ved uhensigtsmæssigt lokaliserede fedtdepoter, det kan være sig på hofter, lår, mave, knæ, bryster, ankler, læg og under hagen. En fedtsugning er ikke en erstatning

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Evt. skylles med en 0,5% kloraminopløsning.

Evt. skylles med en 0,5% kloraminopløsning. 1 Høre n e d s æ t t e l s e :ensidig, dobbeltsidig, partiel (h y p a c u s i s), total (a c u s i s), døv- stumhed (s u rd o m u t i t a s). 2 typer: Lydledningslidelse (konduktivt høretab) : forandringer

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Anatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis. Anatomi 05-09-2013. Forelæsning 9.

Anatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis. Anatomi 05-09-2013. Forelæsning 9. Forelæsning 9. semester Anatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis Sven Erik Nørholt Kæbekirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital Små spytkirtler Læbe,

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes.

Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan afhjælpes. Dette er en vejledning til forældre, dagplejere og pædagoger om hvordan mellemøreproblemer bedst kan

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Kittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Hoveduddannelse

Kittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Hoveduddannelse Kittellommebog Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Hoveduddannelse Navn: Indledning: Denne kittellommebog for læger i hoveduddannelsesstilling i oto-rhinolaryngologi er udarbejdet

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Balanceorganet og svimmelhed

Balanceorganet og svimmelhed Balanceorganet og svimmelhed For at kunne stå og gå er vi afhængige af informationer fra synet, balanceorganet og fra hudens, leddenes og musklernes proprioceptorer (1). Alle disse informationer kommer

Læs mere

Master class øre-, næse-og halssygdomme. Lægedag Syd 3. maj 2013 Ulf Schønsted-Madsen Speciallæge

Master class øre-, næse-og halssygdomme. Lægedag Syd 3. maj 2013 Ulf Schønsted-Madsen Speciallæge Master class øre-, næse-og halssygdomme Lægedag Syd 3. maj 2013 Ulf Schønsted-Madsen Speciallæge Hvilket svar vælger du Jeg viser i løbet af sessionerne dias med titlen: Hvilket svar vælger du? Her skal

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

y = f(x) y = output x = input

y = f(x) y = output x = input Funktion = f Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning ørelægens perspektiv Søren Vesterhauge y = f(x) y = output x = input Funktion = f Balancesystemet Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

Master class øre-, næse- og halssygdomme. Lægedage BellaCenteret 9. november 2015 Ulf Schønsted-Madsen Speciallæge

Master class øre-, næse- og halssygdomme. Lægedage BellaCenteret 9. november 2015 Ulf Schønsted-Madsen Speciallæge Master class øre-, næse- og halssygdomme Lægedage BellaCenteret 9. november 2015 Ulf Schønsted-Madsen Speciallæge Hvilket svar vælger du Jeg viser i løbet af sessionerne dias med titlen: Hvilket svar vælger

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014

Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet

Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen

Læs mere

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit

PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere