KOMMUNEPULJENS PROJEKTKATALOG. Genanvendelse af hus holdningernes affald

Transkript

1 KOMMUNEPULJENS PROJEKTKATALOG Genanvendelse af hus holdningernes affald

2 KOMMUNEPULJENS PROJEKTKATALOG Udarbejdet for Miljøstyrelsen af Rostra Kommunikation A/S Redaktør og tekstforfatter: Mathias Wulff Jensen Grafisk design: Westring kbh Fotograf: Lars Schmidt Øvrige billeder: Bidrag fra projekterne, Miljøstyrelsen, Vestforbrænding, Horsens Kommune, Colourbox og Rostra Kommunikation A/S med flere. Læs mere på genanvend.mst.dk Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af projekterne ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Forord I forbindelse med implementeringen af ressourcestrategien "Danmark uden affald" nedsatte Miljøstyrelsen Ressourceteamet, der arbejder med at øge genanvendelsen af affald i kommunerne. Et af Ressourceteamets vigtigste initiativer har været at etablere kommunepuljen startskuddet til et væld af nyskabende projekter over hele landet. Projekterne skaber et massivt løft af viden, erfaringer, kompetencer og nye ideer i Danmark til gavn for alle, der arbejder for at genanvende mere affald. I den kommunale affaldssektor er der stor opbakning til videndeling og samarbejde. I samme ånd forudsætter tilskud fra kommunepuljen, at projektejerne efterfølgende stiller sig til rådighed for erfaringsdeling med andre kommuner, forsyninger og affaldsselskaber. Brug derfor dette katalog som en vejviser til viden, som kan hjælpe dig fremad med dit arbejde. Kataloget har ikke plads til at nævne alt, hvad hvert projekt har at byde på. Kontakt projektejerne for at få information om: Projektets indsamling af relevant erfaring og viden Projektets formulering og/eller afprøvning af nye løsninger Projektets analyser typisk af projektets effekt, brugeradfærd eller affaldsmængde og -sammensætning. Det er Miljøstyrelsens håb og hensigt, at fagmedarbejdere i den kommunale affaldssektor aktivt vil bruge kataloget til at opsøge og benytte den nye viden og de nye ideer, som skabes i projekterne. Miljøstyrelsen deler selv sin viden på genanvend.mst.dk, hvor du kan læse mere om projekterne. Ressourceteamet Jord og Affald

4 Oversigt Information og adfærd 10 Et billede siger mere end løftede pegefingre Se & sortér en sorteringsguide uden ord 11 Hent dine fotos i affaldsfotobanken Affaldsfotobank til fotodeling mellem danske kommuner og forsyninger 12 Personlig kommunikation der løfter affaldssorteringen Mere effektiv indsamling af plast og metal fra husholdninger 13 Foden i døren hjælper bringeordningen på vej Afprøvning af ny kommunikationsform "doorstepping" til at fremme en ny bringeordning 14 Der må ikke være tvivl om værdien af at sortere affald Affald er GULD 15 Sortering af affald skal etableres som en positiv social norm Affaldssortering som en positiv social norm udvikling af tre forslag til kommunikative indsatser 16 Ambassadører giver borgere større incitament til at sortere affald Fra skrald til genbrug læring fra landsby til landsby 17 Affaldssortering som et fælles anliggende i socialt boligbyggeri Sådan gør vi hos os et brugerinvolveringsprojekt i Karlemoseparken 18 En almen boligforening gør fælles front mod restaffaldet Nulskrald boligforening 19 God kommunikation i kulturelt sammensatte boligområder Analyse og kommunikationsindsats for bedre sortering af madaffald, plast, papir, metal og glas i villaer i Brøndby Strand Nord 20 Kom forbi campingvognen og få en god snak om dit affald Den Grønne Campingvogn Affaldssvar på hjul i dit kvarter 21 Digitalt værktøj til nem og målrettet borgerservice Din affaldsguide udvikling, test og implementering af dynamisk og generisk værktøj til affaldskommunikation målrettet forskellige brugergrupper 22 Få borgerne til at aflevere glasflasker med metallåget på Lad hætten blive på 23 Brug nudging til at komme godt fra start med en ny henteordning Nudging fra køkken til spand i Lyngby-Taarbæk Kommune 24 Nudging som løsning når borgerne "sløser" Nudging & affaldssortering hvordan får vi borgerne til at agere hensigtsmæssigt 25 Frivillighed og nudging i stedet for forbehandling af bioaffald Nudging og frivillig sortering en metode som sikrer 100 % rent kildesorteret bioaffald Sorteringsanlæg Beholdere Afsætning Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Planlægning Børn og unge 28 Børn skal have positive erfaringer med at sortere affald Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald 29 Sammenhæng i børnenes oplevelser med affald Affaldspædagogik mellem daginstitution, skole og hjem 30 Far og mor, hvad er en affaldssortering? Sorteringsbillen rullende udstilling & krea-værksted 4 31 Unge undervises om genanvendelse af affald i en cirkulær økonomi Affaldsundervisningskoncept for ungdomsuddannelserne 32 Ambassadører fra fremtiden hjælper med lancering af ny ordning Børneaffaldsagenter find guldet i skraldet. Fokus på affaldssortering i etageejendomme 33 En ny rolle for frivillige organisationer Miljøagenter som ambassadører

5 Teknologier 36 Borgerne presser selv deres bløde plast til glæde for alle Forsøg med indsamling af blød plast i plastkomprimeringsbeholdere Sorteringsanlæg Beholdere Afsætning Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Planlægning 37 Slut med overfyldte beholdere og tømning af tomme beholdere Flextømning af genbrugsspande og restaffaldsspande 38 Personlig vejledning ved midtbyens mobile miljøstation Mobil affaldsløsning i Aarhus Midtby 39 Poser til madaffald og andre løsninger til henteordninger Øget genanvendelse i henteordninger 40 Kildesortering med poser løser problemer med pladsforhold Økonomi og miljøvurdering af optisk posesortering (OPNord) 41 Forsøg med posesortering i sommerhuse, villaer og etageboliger Forsøg med optisk posesortering 42 Effektiviseret håndtering af de tørre fraktioner på Sjælland Analyse af alternative integrerede systemer for for-sortering, fjerntransport og centraliseret finsortering af genanvendelige, tørre materialer på Sjælland 43 En fælles fremtid for håndtering af affald på Fyn? SIFRE Synergi i fynske ressourcestrategier 44 Hjælp borgerne med at lave det sorteringssystem, der passer dem Byg dit eget sorteringssystem 45 Sådan bruger du affaldsdatasystemet til din fordel Kogebog til kommunal kvalitetssikring af ADS 46 Større viden om automatisk sortering af plast, metal og pap Forsøg på nyt testsorterings anlæg for kilde sorterede /kildeopdelte materialer 47 Nyt højteknologisk sorteringsanlæg målrettet regionale behov Forundersøgelse, sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner den 3. vej 48 Nye afsætningskanaler til genanvendeligt træ og plast Demonstration af genan vend else af træ og plast fra husholdninger 49 Sorteringsvejledninger der matcher kravene fra modtageanlægget Udvidelse af indsamlings system baseret på mod tageanlægs sorterings- og behandlingsmuligheder 50 Kildeopdeling versus kildesortering i etageboliger og parcelhuse Fra køkken til genvindingsindustri afprøvning af forskellige systemkoncepter for indendørs og udendørs beholdere til tørre genanvendelige materialer og andre affaldsfraktioner Oversigt Analyser 54 Mere dialog mellem parterne om genanvendelse af storskrald Partnerskab om storskrald 55 Afsætning af træ og plast til danske virksomheder Lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald 56 Viden om forskellige typer plast vil gavne genanvendelsen Øget og bedre plastgenanvendelse 57 Nationalt blik på status for indsamling af plast fra husholdningerne Status for husstandsindsamling af plast i Danmark ( ) 58 Standardiserede sorteringssystemer i borgernes hjem Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder 59 Fremtidens affaldsindsamling i historiske købstæder Bedre affaldssortering i middelalderbyer 5

6 Oversigt Etageboliger 62 Værktøjskasse til bedre affaldssortering i samlede bebyggelser Bedre sortering i større, samlede bebyggelser 63 Fra "kommunens affald" til "vores ressourcer" Beboerdrevet affaldssortering i etageejendomme forslag til løsning på etageboligernes udfordringer med sortering Øget genanvendelse og mindre fejlsortering i etageboligområder 65 Giv borgerne en sammenhængende oplevelse af affaldssortering Fra holdning til handling kildesortering i etageejendomme 66 Lige adgang for alle til at aflevere kildesorteret affald Brugervenlige affaldsordninger lige muligheder for alle 67 Førstehjælp til etageboliger, hvor sorteringen er kørt af sporet Øget og bedre affaldssortering i etageejendomme i Gladsaxe Kommune (Værebro Park) gennem indsigt i barrierer og kommunikation målrettet beboersammensætningen 68 Mangfoldig kommunikation og koordination af nye ordninger Koncept for indsamling af genanvendelige materialer fra etageejendomme 69 Aktivt medborgerskab der fremmer sortering af affald Udvikling af læringsmiljø for affaldssortering i etagebyggeri 70 Studerende på kollegier konkurrerer på affald og kildesortering Øget indsamling af genanvendelige materialer fra kollegier 71 Et standardkoncept for affaldssortering i boligselskaber Bedre affaldssortering på boligselskabernes lokale genbrugspladser Sorteringsanlæg Beholdere Afsætning Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Planlægning 72 Et standardkoncept for affaldssortering i boligselskaber Affaldssortering: Viceværten har svaret! Miljøstationer og sommerhuse 76 Miljøstationer der er lige så effektive som husstandsindsamling Ressourcer i rækkehuset adfærdsdesign målrettet varige gode vaner 6 77 Effektive miljøstationer i små bysamfund og på landet Øget genanvendelse i bringeordninger 78 Inddragelse af lokale beboere ved planlægning af miljøstation Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft 79 Når parcelhusejerne selv bliver ansvarlige for den fælles indsamling Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft version 2 80 Forsøg med bringeordning i gå-afstand fra sommerhuset Affaldsordning i sommerhusområder 81 Miljøstationer som sommerhusområdets gyldne middelvej Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder 82 Få turisterne med på sortering af affald Turisters genanvendelse af affald i sommerhusområder 83 Kortlægning af sommerhusbrugerne og deres informationskanale Effektiv kommunikation i sommerhusområder 84 Øboere med styr på egen indsamling af genanvendeligt affald Minigenbrugsstation i samarbejde med købmanden på Drejø

7 Organisk affald 88 Kan en ordning for organisk affald overføres til en anden kommune? Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald 89 Synergi i at kombinere indsamling af madaffald og haveaffald Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i Frederiksberg Kommune 90 Forsøg med indsamling af organisk affald i en landsby Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af organisk affald 91 Kommunale renseanlæg som aftagere af organisk affald Håndbog i behandling af bio-pulp fra KOD på kommunale rådnetanke 92 Den bedste behandlingsmetode til organisk affald på Sjælland Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland Teknologianalyse 93 Hvordan skaber vi tillid til det organiske affalds kvalitet? Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg 94 Er posen en kilde til forurening af den afgassede biomasse? Betydningen af kvalitet og materiale af indsamlingspose til organisk affald for bio pulpens indhold af fysiske urenheder Sorteringsanlæg Beholdere Afsætning Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Planlægning Oversigt Genbrugspladser 98 Fremtidens pladspersonale skaber en god sorteringskultur Bedre sortering af de brændbare fraktioner gennem uddannelse af fremtidens plads personale 99 Nye veje til mere dialog og bedre sortering på genbrugspladsen Det Grønne Spor en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser 100 Hvordan ville borgerne designe den lokale genbrugsplads? En model for den borgertilpassede genbrugsplads 101 Påvirkning af borgernes adfærd på genbrugsstationen Fra garage til genbrugsstation 102 Samme virkning af samme tiltag i byen og på landet? Uforløste potentialer på genbrugsstationen 103 Småt og stort brændbart bedre kendt som "ved ikke" Fra småt og stort til mindre brugeradfærd og nye kommunikationsformer på genbrugspladserne 104 Fra traditionel afsætning til cirkulær økonomi i lokalområdet Lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald i en cirkulær økonomi 105 Gør borgerne bedre til at udsortere træ på genbrugspladsen Bedre sortering af træ til genanvendelse på genbrugsstationer 106 Klar besked om rent træ til pladsmedarbejdere og borgere Bedre sortering af "Rent træ" på genbrugsstationer udvikling af kommunikationsløsninger målrettet borgere med afsæt i relevante aftageres kvalitetskrav 107 Effektmåling af metoder til bedre sortering på genbrugspladsen Evaluering af effekten af tiltag rettet mod bedre sortering på genbrugspladser 7

8 Information og adfærd 10 Se & sortér en sorteringsguide uden ord 11 Affaldsfotobank til fotodeling mellem danske kommuner og forsyninger 12 Mere effektiv indsamling af plast og metal fra husholdninger 13 Afprøvning af ny kommunikationsform "doorstepping" til at fremme en ny bringeordning 14 Affald er GULD 15 Affaldssortering som en positiv social norm udvikling af tre forslag til kommunikative indsatser 16 Fra skrald til genbrug læring fra landsby til landsby 17 Sådan gør vi hos os et brugerinvolveringsprojekt i Karlemoseparken 19 Analyse og kommunikationsindsats for bedre sortering af madaffald, plast, papir, metal og glas i villaer i Brøndby Strand Nord 20 Den Grønne Campingvogn Affaldssvar på hjul i dit kvarter 21 Din affaldsguide udvikling, test og implementering af dynamisk og generisk værktøj til affaldskommunikation målrettet forskellige brugergrupper 22 Lad hætten blive på 23 Nudging fra køkken til spand i Lyngby-Taarbæk Kommune 24 Nudging & affaldssortering hvordan får vi borgerne til at agere hensigtsmæssigt 25 Nudging og frivillig sortering en metode som sikrer 100 % rent kildesorteret bioaffald 18 Nulskrald boligforening

9

10 Information og adfærd Kommunikation Beholdere Borgerinddragelse Et billede siger mere end løftede pegefingre Kommunens sorteringsvejledning er sandsynligvis borgernes primære redskab til at sortere korrekt. Men danske husstande rummer mange forskellige modersmål, og blandt mange danskere er læsning udfordret af manglende tid, lyst eller evne. Det er et problem for kommunerne, som skal levere god information, som borgerne forstår. Se & sortér en sorteringsguide uden ord Hvidovre Kommune Genanvend.mst.dk/kp229 Inspireret af samlevejledninger uden tekst vil projektet identificere principperne bag vejledning uden brug af ord og udvikle en rent visuel guide til affaldssortering. Pro jektet vil være til inspiration for andre kommuner, som skal udforme og afprøve deres sorteringsvejledninger. 10

11 Kommunikation Fotos Information og adfærd Hent dine fotos i affaldsfotobanken Gode billeder er vigtige, når borgerne skal vejledes om affald og motiveres til at udsortere de genanvendelige materialer. Typisk er professionelle fotos dog ganske ressourcekrævende at få produceret. Det gør billeder til en væsentlig udgift for mange kommuner, forsyninger og affaldsselskaber særligt i de mindre organisationer. På grund af ophavsrettigheder må eksisterende fotos normalt ikke deles og bruges af andre uden tilladelse. Projektet tilbyder en nemmere løsning: At skabe affaldssektorens egen fotobank med fotos af affald, beholdere og relevante situationer, som kommuner, forsyninger og affaldsselskaber kan bruge kvit og frit i deres sorteringsvejledninger, informationsmaterialer og kampagner. Affaldsfotobank til fotodeling mellem danske kommuner og forsyninger Tårnby Kommune, Langeland Forsyning A/S og Aalborg Renovation Genanvend.mst.dk/kp312 11

12 Information og adfærd Kommunikation Etageboliger Plast Metal Personlig kommunikation der løfter affaldssorteringen Kampagnematerialer og massemedier er typiske ingredienser i opskriften på kommunikation med borgerne, når de skal tage en ny indsamlingsordning til sig. Men hvor langt kan man nå med tiltag, som kan gennemføres uden produktion af informationsmaterialer og derfor kun kræver udgifter til mandetimer? Eksempelvis affaldsarrangementer i lokalområderne, borgermøder, dialog med viceværter og besøg hjemme hos borgerne. Mere effektiv indsamling af plast og metal fra husholdninger Randers Kommune Genanvend.mst.dk/kp313 Med udgangspunkt i indsamlingen af genanvendeligt plast og metal evaluerer projektet disse tiltag dels via borgerundersøgelser, dels via analyser af sammensætningen af restaffald, plast og metal, dels via analyse af kvaliteten af det indsamlede plast. 12

13 Kommunikation Plast Metal Pap Information og adfærd Foden i døren hjælper bringeordningen på vej "Doorstepping" betyder, at en medarbejdere går fra dør til dør og taler med beboerne direkte ude i deres boliger. Fordelene er blandt andet, at dialogen foregår i hjemmet, hvor borgeren håndterer sit affald, og medarbejderen kan give klart svar på borgerens konkrete spørgsmål. Projektet vil motivere borgerne til at benytte en bringeordning til deres pap, plast og metal. Afprøvning af ny kommu nikations form "doorstepping" til at fremme en ny bringeordning Hillerøds Affaldshåndtering A/S Genanvend.mst.dk/kp155 Den personlige snak giver mulighed for at tage det større perspektiv op miljøfordelene ved at sortere affald og dets ressourcer uden at det virker fremmedgørende på borgeren. Ca. 500 husstande besøges. Effekten måles med analyser af det indsamlede affald. 13

14 Information og adfærd Kommunikation Borgerinddragelse Der må ikke være tvivl om værdien af at sortere affald Værdien af at sortere affald skal stå knivskarpt for dansker ne. For projektet går vejen ikke via mere eller mindre ab strakte begreber som bæredygtighed, ressourceknaphed og cir kulær økonomi som på mange endda virker mere fremmedgørende end engagerende. Projektet går en anden vej: Vi skal starte en folkebevægelse for genanvendelse! Affald er GULD Næstved Kommune og AffaldPlus Genanvend.mst.dk/kp162 Projektet beskæftiger sig med kampagne, events, film, sociale medier og pressemateriale, men udvikler også nye metoder til involvering og mobilisering af borgerne, som får borgerne til at opleve, hvilken konkret forskel de gør for deres lokalsamfund og omverden. 14

15 Kommunikation Information og adfærd Sortering af affald skal etable res som en positiv social norm En positiv social norm betyder et alment udbredt handlingsmønster, som bidrager positivt til fællesskabet. Sortering af affald er på vej til at blive en positiv social norm men vi er ikke i mål endnu, og det sker ikke af sig selv. Det er vigtigt at stræbe efter, fordi vores ambitioner om genanvendelse af mest muligt affald forudsætter, at den brede befolkning etablerer og fastholder nye vaner. I et samarbejde mellem fem kommuner, KL og eksterne konsulenter udvikles tre normsættende kommunikations indsatser, som kan iværksættes lokalt, regionalt eller natio nalt. Indsatsernes testes for at opgøre deres ind flydelse på den positive sociale norm og deres adfærds ændrende effekt. Affaldssortering som en positiv social norm udvikling af tre forslag til kommunikative indsatser Københavns Kommune, KL, Det Grønne Hus og Odense Renovation A/S Genanvend.mst.dk/kp245 15

16 Information og adfærd Genbrugspladser Borgerinddragelse Ambassadører giver borgere større incitament til at sortere affald At bringe borgerne selv i spil som ambassadører og formidlere fra borger til borger om affaldssortering giver en saltvandsindsprøjtning til interessen hos andre borgere. Når det bliver en fælles sag, og man mærker engagementet hos andre, griber man hurtigere selv til handling. Fra skrald til genbrug læring fra landsby til landsby Herning Kommune Genanvend.mst.dk/kp120 Lokale frivillige deltager i projektet, som foregår i tre landsbyer, hvoraf den ene Studsgård siden 2009 har været klimalandsby. Fokus er på fælles indsamling og transport af udvalgte genanvendelsesfraktioner til genbrugspladsen, direkte genbrug mellem borgerne og aktiviteter, der kan forebygge madspild og dermed nedbringe mængden af restaffald. 16

17 Kommunikation Borgerinddragelse Etageboliger Information og adfærd Affaldssortering som et fælles anliggende i socialt boligbyggeri Sortering af affald er ikke nødvendigvis et naturligt samlings punkt for borgerne men kan det blive det? Gennem borgerinvolvering og aktivering af lokale netværk vil projektet gøre affaldssortering til et fælles anliggende blandt beboerne i et område med socialt boligbyggeri. Ligeledes skal borgernes engagement møde støtte fra kommunen, boligselskabet og ejendomsfunktionærerne. Sådan gør vi hos os et brugerinvolveringsprojekt i Karlemoseparken Køge Kommune og Boligselskabet Sjælland Genanvend.mst.dk/kp144 Med workshops for beboerne, events for børnene og personlig kommunikation i øjenhøjde vil projektet gøre hverdagens affaldssortering til en positiv og meningsfuld oplevelse for borgerne. 17

18 Information og adfærd Kommunikation Borgerinddragelse Etageboliger Beholdere En almen boligforening gør fælles front mod restaffaldet Hvor langt kan man nå ved at skabe samarbejde både beboerne imellem, men også mellem beboere, viceværter og forsyningsselskabet? Projektet afprøver nulskrald-tanke gangen blandt beboere med lav interesse for og lav opbakning til affaldssortering. Nulskrald boligforening Sønderborg Kommune og Sønderborg Affald A/S Genanvend.mst.dk/kp113 Når udfordringen er manglende medejerskab, er projekt ets modsvar at sætte fuldt tryk på affaldsminimering, affaldssortering og genanvendelse. Blandt andet med en spørgsmålstegn-beholder. Ambitionen er at skabe et fyrtårnsprojekt, der kan inspirere lejere og udlejere til at bryde myten om, at lejere i almene boligforeninger ikke kan eller vil sortere deres affald. 18

19 Kommunikation Borgerinddragelse Information og adfærd God kommunikation i kulturelt sammensatte boligområder Et bestemt villaområde i Brøndby med ressourcestærke beboere, heraf ca. halvdelen med anden kulturel baggrund end dansk, sorterer dårligere end resten af kommunen. Bebo erne har modtaget de samme husstandsomdelte informa tionsmaterialer som resten af kommunen. Projektet undersøger, hvad der ligger bag problemet, og forsøger at løse det ved hjælp af direkte og personlig dialog i form af besøg hos borgerne i det udvalgte område samt gennem inddragelse af skraldemændene. Analyse og kommunikationsindsats for bedre sortering af madaffald, plast, papir, metal og glas i villaer i Brøndby Strand Nord Brøndby Kommune og M. Larsen Vognmandsfirma A/S Genanvend.mst.dk/kp91 Der udvikles og testes endvidere kommunikationsmaterialer, som uden brug af ord giver en letforståelig vejledning til, hvordan affaldet skal sorteres. 19

20 Information og adfærd Kommunikation Kom forbi campingvognen og få en god snak om dit affald Personlig dialog er ofte den bedste måde at komme positivt fra start, komme tvivl til livs og undgå mytedannelse. Det kræver et fysisk møde, så projektet ruller en kampagne-campingvogn ud til borgernes boliger og affaldsbeholdere for at introducere en ny affaldsordning. Formålet er at se, om uformel og fordomsfri dialog i øjenhøjde giver borgerne større medejerskab og gør dem mere åbne for rent faktisk at tilegne sig ny viden og nye vaner. Projektet undersøger desuden, om en tidlig, udadvendt indsats kan medføre færre henvendelser til kommunen med spørgsmål til sorteringsordningen efterfølgende. Den Grønne Campingvogn Affaldssvar på hjul i dit kvarter Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S og Lyngby-Taarbæk Kommune Genanvend.mst.dk/kp92 20

21 Kommunikation Planlægning Information og adfærd Digitalt værktøj til nem og målrettet borgerservice I takt med at der stilles nye krav til borgernes affaldshåndtering, får kundeservice også flere og nye spørgsmål fra borgerne. Det kræver målrettede, klare og letforståe lige svar, så borgeren ikke mister modet. Med flere forskellige affaldsordninger, typer materiel, boligformer og særlige målgrupper i én og samme kommune bliver borgerinformationen på nettet nemt et spindelvæv af information på kryds og tværs. Projektet udvikler et digitalt værktøj, der gør det nemt for kundeservice men også borgeren at finde den målrettede information frem. Med få klik kan medarbejderen samle en affaldshåndbog skræddersyet til den konkrete borger og sende pr. . Informationen skal kun op dateres ét sted. Din affaldsguide udvikling, test og implementering af dynamisk og generisk værktøj til affaldskommunikation målrettet forskellige brugergrupper Kerteminde Forsyning A/S og Kerteminde Kommune Genanvend.mst.dk/kp157 21

22 Information og adfærd Kommunikation Metal Glas Få borgerne til at aflevere glasflasker med metal låget på Når vinflasker af glas genanvendes, er det samtidig nemt at genanvende det aluminium, som metalskruelåg til vinflasker er lavet af. Det ved borgerne bare ikke, og derfor smider mange skruelåget i restaffaldet i den tro, at låget forurener glasaffaldet. Dermed ryger store mængder aluminium i små stykker til forbrænding. Lad hætten blive på Odense Renovation A/S og Aluminium Danmark (DI) Genanvend.mst.dk/kp145 Projektet ser på, hvordan en effektiv informationsindsats om denne problematik kan gennemføres, så borgerne blandt andet møder budskabet, når varen købes, og når emballagen smides ud. Flere af værdikædens led involveres, bl.a. vinhandlere, vinimportører og fremstillingsvirksomheder. 22

23 Kommunikation Information og adfærd Brug nudging til at komme godt fra start med en ny henteordning Når en ny ordning planlægges, spiller kommunikationsplanen også en stor rolle. Forud for introduktionen af en ny firkammerbeholder ønskede Lyngby-Taarbæk Forsyning for det første at kortlægge borgerens vaner i forhold til affaldssortering altså hvad der sker, fra borgeren har skraldet i hånden, til det lander i den rette beholder. For det andet ønskede forsyningen et indblik i, hvornår og hvordan borgeren kan tilskyndes til at sortere så korrekt som muligt ved hjælp af nudging. Nudging fra køkken til spand i Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Taarbæk Forsyning A/S Genanvend.mst.dk/kp108 Projektets rapport beskriver en række nudging-principper, der med fordel kan anvendes i forbindelse med henteordninger baseret på kontaktpunkterne mellem borger og affaldsselskab. 23

24 Information og adfærd Kommunikation Organisk affald Nudging som løsning når borgerne "sløser" Kommunikationstiltag som plakater og pjecer har ikke kunnet dæmme op for en tendens til "sløset" sortering af affald blandt Morsø Kommunes borgere. Derfor har kommunen taget initiativ til at undersøge, om nudging kan hjælpe. Ud fra et nudging-perspektiv undersøger projektet, hvorfor borgerne ikke altid sorterer korrekt, og hvilke nudging-indsatser, der kan skabe resultater i kommunen. Nudging & affaldssortering hvordan får vi borgerne til at agere hensigtsmæssigt Morsø Kommune Genanvend.mst.dk/kp117 Projektet gennemfører også mindre pilotforsøg med kommunikation via dørhængere og feedback via postkort for at blive klogere på de nudging-principper, der kan få borgerne til at udsortere flere genanvendelige materialer. 24

25 Organisk affald Øer Kommunikation Borgerinddragelse Sommerhuse Information og adfærd Frivillighed og nudging i stedet for forbehandling af bioaffald Kan frivillig deltagelse i ordningen og nudging-tiltag gøre det overflødigt at forbehandle det indsamlede organiske affald? Hvor meget betyder nudging-indsatsen? Det undersøger Samsø Kommune. Projektet indsamler organisk affald i to områder. I det ene område sættes ind med udvalgte nudges, mens det andet område informeres som normalt. Affaldet analyseres nøje for at vurdere dets renhed. Projektet giver derfor også et godt billede af, hvad man kan forvente fra husstande med frivillig udsortering af organisk affald. Nudging og frivillig sortering en metode som sikrer 100 % rent kildesorteret bioaffald Samsø Kommune Genanvend.mst.dk/kp86 25

26

27 Børn og unge 28 Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald 29 Affaldspædagogik mellem daginstitution, skole og hjem 30 Sorteringsbillen rullende udstilling & krea-værksted 31 Affaldsundervisningskoncept for ungdomsuddannelserne 32 Børneaffaldsagenter find guldet i skraldet. Fokus på affaldssortering i etageejendomme 33 Miljøagenter som ambassadører

28 Børn og unge Børn skal have positive erfaringer med at sortere affald Affald og ressourcer er skrevet ind i mange skolers læringsmål og daginstitutioners læreplanstemaer. Men hvordan skaber man et læringsrum, der giver børnene positive erfaringer med miljøvenlig affaldshåndtering i fællesskab med andre? Skoler og daginstitutioner som læringsrum for genanvendelse af husholdningsaffald Konkret iværksætter projektet erfaringsdeling på tværs af landet, formulering af guidelines for affaldsindsamling på skoler og institutioner, et digitalt overblik over relevante læremidler for børn 0-6 år og formidling af nye forløb og læseplaner under overskriften "Børn og unge Fremtidens ressourceforvaltere". Aarhus Universitet følger udvalgte læringsprojekter for at forske i barrierer og muligheder set fra skolens, børnenes og forældrenes perspektiv. Københavns Kommune og Aarhus Universitet Genanvend.mst.dk/kp138 Børn og unge Beholdere Kommunikation Undervisning Planlægning 28

29 Sammenhæng i børnenes oplevelser med affald En fremtid med mere genanvendelse af affald skal blandt andet bygge på den praksis, som kommende generationer tillægger sig. Men er der sammenhæng mellem, hvad de lærer om affald ude og hjemme? Projektet tager dette op og arbejder på tværs af børnenes hverdag ved at samtænke undervisning og håndtering af affald i skolen og daginstitutionen med normer og praksis i hjemmet. Affaldspædagogik mellem daginstitution, skole og hjem Københavns Kommune, Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet (DPU) Genanvend.mst.dk/kp301 Børn og unge Med afsæt i forskning om læring om affaldet, hverdagspraksis og normer udvikler projektet forslag til læringsaktiviteter i skoler og daginstitutioner, ligesom projektet undersøger affaldspraksis i forskellige familier med børn. Projektet evaluerer desuden effekterne af affaldspædagog iske aktiviteter i skoler og daginstitutioner. Børn og unge Kommunikation Undervisning 29

30 Far og mor, hvad er en affaldssortering? Børn og unge At være med til at sortere og tage sig af familiens affald er en naturlig ting for børn og unge. Projektet rækker ud til børn og børnefamilier og andre interesserede borgere med nye pædagogiske aktiviteter, når "Sorteringsbillen" rykker ud til skoler og institutioner og formidler fordelene ved at genanvende affald. Markeder, borgermøder og andre events i lokalsamfundet får også besøg. Sorteringsbillen rullende udstilling & krea-værksted Affaldsselskabet AVV I/S og Hjørring Kommune Genanvend.mst.dk/kp330 "Sorteringsbillen" er en autocamper med udstilling af sorteringsudstyr, oplysningsmaterialer om genanvendelse og et krea-værksted, hvor børn forvandler affald til legetøj, brugsting, smykker m.m. Autocamperen ligner en bille, og billen bruges som en figur i projektets historiefortælling om at udnytte ressourcerne igen. Børn og unge Kommunikation Undervisning Borgerinddragelse 30

31 Unge undervises om genanvendelse af affald i en cirkulær økonomi Unge på ungdomsuddannelserne står på tærsklen til voksen livet og til at flytte i egen bolig, men ofte har de ikke noget forhold til affald og årsagerne til at sortere affald. At øge genanvendelsen af affald i hele samfundet kræver imidlertid, at også de unge er med. Affaldsundervisningskoncept for ungdomsuddannelserne Sønderborg Forsyning A/S og Sønderborg Kommune Børn og unge Projektet vil øge de åriges bevidsthed om affald som en ressource i en cirkulær økonomi ved at udvikle en projektopgave, så de på deres ungdomsuddannelser kan arbejde med en aktuel problemstilling inden for affaldshåndtering. Undervisningsmaterialet bliver frit tilgængeligt for alle ungdomsuddannelser i landet. Genanvend.mst.dk/kp109 Børn og unge Undervisning Kommunikation 31

32 Børn og unge Ambassadører fra frem tiden hjælper med lancering af ny ordning Børn er fantastiske ambassadører også når det handler om affald. Ofte er det dem, der sendes ud med affaldet, og ofte er det dem, der sætter affaldet på dagsordenen med gode og underfundige spørgsmål om affaldet: Hvad er affald? Hvorfor sorterer vi det? Hvad sker der med det bagefter? Børneaffaldsagenter find guldet i skraldet. Fokus på affaldssortering i etageejendomme Herlev Kommune I et partnerskab mellem kommunen, et boligselskab og en lokal skole undersøger projektet, hvordan børn kan lege med og tage rollen som affaldsambassadører, når en ny affaldsordning skal rulles ud i et område med etageboliger. Børnene involveres på deres vilkår med events og en skattejagt, som de selv skal arrangere. Genanvend.mst.dk/kp143 Børn og unge Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Etageboliger 32

33 En ny rolle for frivillige organisationer Mange steder i landet har skoleklasser og frivillige foreninger indsamlet papir til genanvendelse, men ofte nedlægges disse aftaler, når mere effektive ordninger skal i brug. Dermed forsvinder en indtægtskilde, som går til aktiviteter for lokale børn og unge. Miljøagenter som ambassadører Mariagerfjord Kommune Genanvend.mst.dk/kp150 Børn og unge Projektet udvikler et nyt koncept for, hvordan frivillige kan uddannes til miljø agenter, som kender og forstår kommunens genanvendelsesordning, som ved, hvordan man skal sortere affald, og som er klædt på til at formidle den viden til andre borgere fx ved husstandsbesøg, events eller offentlige begivenheder, men også på de sociale medier. Som miljøagenter kan børn og unge på ny bidrage til genanvendelsen af mere affald med en indsats, som kommunen gerne vil betale for. Børn og unge Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Papir 33

34 Teknologier 36 Forsøg med indsamling af blød plast i plastkomprimeringsbeholdere 37 Flextømning af genbrugsspande og restaffaldsspande 38 Mobil affaldsløsning i Aarhus Midtby 39 Øget genanvendelse i henteordninger 40 Økonomi og miljøvurdering af optisk posesortering (OPNord) 41 Forsøg med optisk posesortering 42 Analyse af alternative integrerede systemer for for-sortering, fjerntransport og centrali seret finsortering af genanvendelige, tørre materialer på Sjælland 43 SIFRE Synergi i fynske ressourcestrategier 44 Byg dit eget sorteringssystem 45 Kogebog til kommunal kvalitetssikring af ADS 46 Forsøg på nyt testsorterings anlæg for kildesorterede /kildeopdelte materialer 47 Forundersøgelse, sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner den 3. vej 48 Demonstration af genan vend else af træ og plast fra husholdninger 49 Udvidelse af indsamlings system baseret på mod tageanlægs sorterings- og behandlingsmuligheder 50 Fra køkken til genvindingsindustri afprøvning af forskellige systemkoncepter for indendørs og udendørs beholdere til tørre genanvendelige materialer og andre affaldsfraktioner

35

36 Plast Sorteringsanlæg Beholdere Teknologier Borgerne presser selv deres bløde plast til glæde for alle På sorteringsanlægget kan blød plast som fx folie være svær at udsortere fra hård plast, men med en lille og enkel teknologi kan borgerne selv presse deres bløde plast sammen, så den er nemmere at håndtere for alle parter. Blød plast kan dermed indsamles sammen med hård plast, hvilket kan gøre det langt mere attraktivt for flere kommuner at indsamle den bløde plast. Forsøg med indsamling af blød plast i plast komprimerings beholdere Aalborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp217 Projektet afprøver plastpresseren hos ca. 650 hus stande, som allerede sorterer plastaffald. Effekten vurderes blandt andet ud fra den indsamlede mængde, ligesom der ud tages stikprøver af den indsamlede fraktion og gennemføres en brugerundersøgelse af, hvad borgerne synes om systemet. 36

37 Beholdere Kommunikation Planlægning Teknologier Slut med overfyldte beholdere og tømning af tomme beholdere Med flextømning indsamles affaldet ikke ud fra en fast ruteplan, der lægger vejen forbi samtlige husstande. I stedet indsamles der kun fra husstande med fyldte beholdere. Fordelene er mange: Bedre service til borgerne, besparelser på brændstof og CO2-udledning og en ende på overfyldte beholdere hos borgeren. Samtidig kan den forbedrede oplevelse gavne borgernes motivation og engagement i at sortere affald. Flextømning af genbrugsspande og restaffaldsspande Varde Affald A/S og Varde Kommune Genanvend.mst.dk/kp206 Teknologien afprøves både af ca. 600 boliger i helårsbebyggelse (by og land) og ca. 600 boliger i sommerhusområder. For sommerhusområdet kan teknologien være det, der gør det økonomisk og miljømæssigt realistisk at indføre en henteordning for det genanvendelige affald. 37

38 Etageboliger Miljøstation Kommunikation Teknologier Personlig vejledning ved midtbyens mobile miljø station Der er kamp om pladsen i storbyernes bykerner, men også borgere i disse områder skal have nem og enkel adgang til at komme af med deres kildesorterede affald. Svaret kan være en praktisk og mobil løsning, der kan komme tæt på borgerne. Løsningen vil være bemandet, hvilket giver mulighed for at vejlede borgerne om sorteringen og svare på deres spørgsmål om affaldets videre færd. Mobil affaldsløsning i Aarhus Midtby AffaldVarme Aarhus Genanvend.mst.dk/kp68 Projektet designer løsningen, så den indgår harmonisk i bybilledet. Løsningens indsamlingseffektivitet vurderes ved at sammenligne med mængden af lokal dagrenovation, som indsamles på normal vis før og under forsøget. Der forventes især indsamlet mere plast, metal og pap. 38

39 Beholdere Organisk affald Planlægning Teknologier Poser til madaffald og andre løsninger til henteordninger Madaffald der lugter og ikke vil ud af beholderen. Tvivl om valget af poser påvirker mængden af indsamlet organisk affald. Problemer med at måle effekten af nye eller udvidede henteordninger for hvad nu hvis de genanvendelige materialer tidligere blev afleveret via en bringeordning? Det er nogle af de tekniske udfordringer ved eksisterende henteordninger, som projektet på forhånd har identificeret. Øget genanvendelse i henteordninger Silkeborg Forsyning A/S og Silkeborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp118 På baggrund af en koordineret afprøvning af forskellige indsamlingskoncepter vil projektet samle et erfarings katalog og blandt andet afklare, om generne ved indsamling af organisk affald kan reduceres væsentligt med en kombination af særlige posetyper og bestemte typer beholdere. 39

40 Sorteringsanlæg Etageboliger Sommerhuse Beholdere Planlægning Teknologier Kildesortering med poser løser problemer med pladsforhold Med optisk posesortering kan borgeren sortere op til seks affaldstyper i samme beholder. Det åbner nye muligheder for boligområder, hvor det i dag er uhensigtsmæssigt at placere og/eller tømme flere separate beholdere eksempel vis sommerhusområder, etageboliger eller bykernen i middelalderbyer. Teknologien bag optisk posesortering har udviklet sig markant de seneste år, men kan systemet konkurrere med andre systemer, som danske kommuner bruger i dag? Projektet undersøger de tekniske, økonomiske og adfærdsmæssige muligheder og begrænsninger ved optisk posesortering i sommerhuskommuner. Økonomi og miljøvurdering af optisk posesortering (OPNord) Halsnæs Forsyning A/S, Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune Genanvend.mst.dk/kp71 40

41 Sorteringsanlæg Beholdere Sommerhuse Planlægning Teknologier Forsøg med posesortering i sommerhuse, villaer og etageboliger Økonomiske beregninger viser, at optisk posesortering ikke alene er en attraktiv løsning i sommerhusområder, men også med fordel kan indføres hos villaer og etageboliger. Metoden har andre fordele, men også ulemper eksempelvis et ekstra led, hvor der kan ske fejlsortering, nemlig på sorteringsanlægget. Forsøg med optisk posesortering Halsnæs Forsyning A/S og Halsnæs Kommune Genanvend.mst.dk/kp326 Projektet gennemfører derfor et forsøg med optisk posesortering, hvor affaldet fra et sommerhusområde, et villaområde og et område med etageboliger indsamles, vejes og registreres i et halvt år. Efterfølgende sorteres og analyseres affaldet. Formålet er at afdække fordele og ulemper ved metoden for at vurdere, om der er væsentlige hindringer for at basere en affaldsordning på optisk posesortering. 41

42 Sorteringsanlæg Afsætning Genbrugspladser Planlægning Teknologier Effektiviseret håndtering af de tørre fraktioner på Sjælland Logistikken i at behandle og afsætte genanvendeligt affald kan organiseres på mange måder, men når det kræver store investeringer, så skal man helst ramme rigtigt første gang. For at give kommuner primært på Sjælland bedre beslutningsgrundlag, vurderer projektet tekniske og økonomiske fordele og ulemper ved forskellige logistiske scenarier. Projektet vil belyse de mange led i værdikæden og deres tekniske og økonomiske betydning for affaldsstrømmen fra skraldespand til genanvendelse. Eksempelvis undersøges indretning af husstandenes indsamlingssystemer, effektiv transport med omlastning, teknologier til for- og finsortering og samarbejde med private genvindingsindustrier. Analyse af alternative integrerede systemer for for-sortering, fjerntransport og centraliseret finsortering af genanvendelige, tørre materialer på Sjælland AffaldsPlus, Amager Ressourcecenter og Slagelse Kommune Genanvend.mst.dk/kp159 42

43 Sorteringsanlæg Afsætning Genbrugsplads Planlægning Teknologier En fælles fremtid for håndtering af affald på Fyn? Fynske affaldsselskaber og kommuner har gennem flere år skabt et solidt vidensgrundlag, som danner afsæt for SIFRE et projekt om tværkommunalt samarbejde med fokus på integrationsmuligheder i regionens affaldssektor og energisektor. SIFRE vil afklare de fælles muligheder på områder, hvor de individuelle hensyn, ønsker og rammevilkår i kommunerne er forenelige med integrerede løsninger. Konkret arbejdes der især med et energisystem baseret på biogasproduktion fra bioaffald og fjernvarmeproduktion baseret på de fynske husholdningers restaffald og brændbart affald fra genbrugspladserne. Projektets leverancer er primært teknisk-økonomiske analyser og udvikling af metoder og værktøjer. SIFRE Synergi i fynske ressourcestrategier Faaborg-Midtfyn Kommune, Syddansk Universitet, Fjernvarme Fyn A/S, Svendborg Fjernvarme a.m.b.a., NGF Nature Energy A/S, Odense Renovation A/S, Svendborg Affald A/S, Kerteminde Forsyning A/S, Nyborg Forsyning og Service A/S, FFV Energi & Miljø A/S, Assens Forsyning A/S, Langeland Forsyning A/S, Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune og Ærø Kommune Genanvend.mst.dk/kp239 43

44 Beholdere Borgerinddragelse Undervisning Etageboliger Teknologier Hjælp borgerne med at lave det sorteringssystem, der passer dem Gode sorteringsløsninger, der passer til beboernes egen hverdag, er en forudsætning for, at sortering af affald bliver en god vane. Det gælder ikke mindst i etageejendomme, hvor det kan være lidt af et puslespil at finde plads til de forskellige fraktioner i boligen. Ofte passer de færdige systemer på markedet ikke 100 % ind i borgernes hjem, og i værste fald risikerer sorteringen at blive en tilbagevendende irritation. Byg dit eget sorteringssystem Københavns Kommune Genanvend.mst.dk/kp146 For at løse problemet sammen med borgerne udvikler projektet et koncept for byggeworkshops, hvor kommuner, frivillige eller viceværter kan hjælpe borgere med at lave deres helt eget sorteringssystem ud fra forberedte skabeloner, men skræddersyet til borgernes behov og æstetiske udtryk. 44

45 Sorteringsanlæg Planlægning Afsætning Teknologier Sådan bruger du affaldsdatasystemet til din fordel Mange kommuner har oplevet, at deres egne tal ikke stemmer overens med tallene i affaldsdatasystemet (ADS). Projektet tilbyder en hjælpende hånd i form af en "kogebog" med konkrete råd til, hvordan kommunen selv kan forbedre datakvaliteten effektivt og systematisk og dermed bidrage til at sikre valide data i ADS. Data som ligger til grund for Miljøstyrelsens opgørelser af genanvendelsesprocenter. Kogebog til kommunal kvalitetssikring af ADS KARA/NOVEREN, Stevns Kommune, Solrød Kommune og Roskilde Kommune Genanvend.mst.dk/kp165 Projektet udarbejder desuden et paradigme for korrekt indberetning, som kommuner kan kommunikere til deres renovatører og øvrige indberettere. Paradigmet skaber sammenhæng mellem den enkelte kommunes viden om de lokale affaldsstrømme og registreringerne i det nationale affaldsdatasystem. 45

46 Sorteringsanlæg Plast Metal Pap Teknologier Større viden om automatisk sortering af plast, metal og pap Flere kommuner overvejer indsamling af blandede fraktioner og eftersortering af eksempelvis plast. Projektet benytter et testanlæg til at afprøve forskellige muligheder for automatiseret mekanisk-optisk sortering af plast, metal og pap fra blandt andet husholdninger og genbrugsstationer. I forløbet opsamles og analyseres data om blandt andet sorteringseffektivitet for forskellige maskiner, massestrømme og de sorterede materialers renhed. Forsøg på nyt testsorteringsanlæg for kildesorterede/ kildeopdelte materialer Københavns Kommune og Amager Ressourcecenter Genanvend.mst.dk/kp309 Indsigterne kan bruges til flere formål eksempelvis til planlægning af nye ordninger, borgerkommunikation, afsætning af materialerne og udvikling af nye løsninger til oparbejdning af plast, men også som afsæt for dialog med producenter og detailhandel om valg af emballage. 46

47 Sorteringsanlæg Afsætning Planlægning Teknologier Nyt højteknologisk sorteringsanlæg målrettet regionale behov Seks nordjyske kommuner er gået sammen i dette projekt for at vurdere perspektivet i at anlægge et regionalt sorterings anlæg. Det vil være et mindre, men fleksibelt anlæg med en nøje udmålt og skalerbar kapacitet, som kan udsortere plast og metal i kvaliteter, der er velegnet til yderligere oparbejdning og genanvendelse i nye produkter. Dermed vil anlægget lægge sig mellem de store automatiserede anlæg og de eksisterende mindre anlæg i Danmark, som typisk afsætter plasten til videre sortering i udlandet. Projektet vil afklare tekniske, økonomiske og miljømæssige spørgsmål, som går forud for kommunernes beslutning om at investere i anlægget, der målrettes behovet i Nordjylland. Forundersøgelse, sortering af plast- og metalaffald fra nordjyske kommuner den 3. vej Aalborg Kommune, Reno-Nord, Mariagerfjord Kommune, Hjørring Kommune, Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune Genanvend.mst.dk/kp97 47

48 Afsætning Træ Plast Teknologier Nye afsætningskanaler for genanvendeligt træ og plast Projektet rummer fire eksempler på samarbejde med produk tionsvirksomheder om genanvendelse af affaldstræ og plast fra husholdninger. Konkret er det genanvendelse af la mi nat plader, møbelproduktion af genanvendte træfibre, gen an vendt plast til brug i sprøjtestøbning og genanvendelse af blandet plast. Formålet er dels at vise nye afsætningskanaler til genanvendeligt træ og plast, dels at afprøve og videreudvikle metoder til at inddrage og samarbejde med relevante virksomheder, der kan være med til at genanvende mere affald gerne lokalt. Fordelene ved lokal genanvendelse er blandt andet kortere transport af affaldet, ligesom det er nemmere at få indsigt i og dokumentation for den konkrete genanvendelse af materialerne. Demonstration af genanvendelse af træ og plast fra husholdninger Randers Kommune, Reno Djurs, Vestforbrænding, Ikast-Brande Kommune og Silkeborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp311 48

49 Kommunikation Afsætning Sorteringsanlæg Beholdere Teknologier Sorteringsvejledninger der matcher kravene fra modtageanlægget Det er uheldigt for alle parter, hvis indsamlede materialer ender med at blive kasseret. Det er et af de problemer, der kan opstå, hvis sorteringsvejledning og afsætningsaftale ikke er afstemt. Projektet afprøver, hvordan dette og andre udfordringer kan undgås via tidlig dialog med de relevante modtageanlæg. Større viden om modtageanlæggenes krav og teknologier giver bedre mulighed for at forholde sig proaktivt til risici for fejlsortering hvilke niveauer er acceptable, og hvad er konsekvenser og omkostninger ved at overskride dem? Ligesom sorteringsvejledningen og anden information til borgerne, udbudsmaterialerne og valget af indsamlingsmateriel kan målrettes bedre. Fokus i projektet er på blandede fraktioner (glas/metal og papir/pap). Udvidelse af indsamlingssystem baseret på modtageanlægs sorterings- og behandlingsmuligheder REFA, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune Genanvend.mst.dk/kp324 49

50 Teknologier Kildeopdeling versus kildesortering i etageboliger og parcelhuse Maksimal udsortering af husholdningernes genanvendelige affald kan kræve gentænkning af hele logistikken fra opsamling i boligen til aflevering hos modtageanlægget. Ofte har man ikke tidligere taget hensyn til sammenhængen mellem leddene i kæden eksempelvis sammenhængen mellem den indendørs sortering i boligen og den udendørs sortering i containerne. Projektet afprøver forskellige systemløsninger for beholdere og transportudstyr fra køkken til udendørsbeholdere og vurderer, hvad der er mest effektivt. Til indsatsen hører et ekstra fokus på motivation, information, nudging og opfølgning til borgerne for at få et mål for, hvor godt de bedste husholdninger kan præstere. Fra køkken til genvinding s- industri afprøvning af forskellige systemkoncepter for indendørs og udendørs beholdere til tørre genan vende lige materialer og andre affaldsfraktioner Frederiksberg Kommune Genanvend.mst.dk/kp110 50

51 Beholdere Kommunikation Etageboliger Sorteringsanlæg Afsætning Teknologier 51

52

53 Analyser 54 Partnerskab for storskrald 55 Lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald 56 Øget og bedre plastgenanvendelse 57 Status for husstandsindsamling af plast i Danmark ( ) 58 Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder 59 Bedre affaldssortering i middelalderbyer

54 Mere dialog mellem parterne om genanvendelse af storskrald Mange nuværende storskraldsordninger er ikke udformet med henblik på maksimal genanvendelse. Ofte har borgeren ikke sorteret sit storskrald, og ofte blandes affaldet yderligere i renovatørens bil. At ændre den situation kræver samarbejde mellem alle de involverede parter. Partnerskab for storskrald Vestforbrænding og Ballerup Kommune Genanvend.mst.dk/kp231 Analyser Projektet etablerer derfor et partnerskab mellem aktører, der indgår i håndteringen af storskrald, for at skabe en ny samarbejdsmodel, som både kan øge udsorteringen af genanvendelige materialer og skabe værdi for kommu nen, transportøren, behandleren og miljøet. Konkret formulerer modellen et paradigme med en incitamentsstruktur, der kan indgå i kommunale udbud af storskraldsordninger. Storskrald Planlægning Træ Metal Pap 54

55 Afsætning af træ og plast til danske virksomheder Danmark har formentlig forudsætningerne for et hjemligt marked, hvor affald fra husholdningerne kan afsættes til virksomheder og oparbejdes til kvalitets produkter. Det kan betyde nye arbejdspladser, mindre international transport af affald og nemmere adgang til viden om det solgte affalds videre færd. Men er der grundlag for et fuldskalaprojekt om afsætning af sorteret husholdningsaffald til danske aftagervirksomheder? Lokal genanvendelse af sorteret husholdningsaffald Vestforbrænding, Renodjurs og Randers Kommune Genanvend.mst.dk/228 Projektet foretager en analyse af egnede fraktioner primært træ og plast fra husholdningerne, kortlægger relevante aftagervirksomheder og vurderer mulighederne i nye teknologier og metoder til oparbejdning af affaldet. Analyser Sorteringsanlæg Afsætning Planlægning Træ Plast 55

56 Viden om forskellige typer plast vil gavne genanvendelsen Teknisk set er plast et godt materiale at genanvende, men de mange forskellige typer plast i husholdningsaffaldet er en barriere. Projektet belyser problematikken ved at analysere hele materialestrømmen: Hvilke typer plast ender i frasortering (reject) på sorteringsanlægget? Hvilke typer plast kan afsættes til genanvendelse? Hvad er kilderne til de forskellige plasttyper, som ender i husholdningsaffaldet? Øget og bedre plastgenanvendelse AffaldPlus, Faxe Forsyning, Næstved Kommune, Ringsted Kommune og Vordingborg Kommune Analyser Projektet giver bud på, hvilke typer plast der miljømæssigt og økonomisk er mest attraktive at genanvende, og om man kan nøjes med at udsortere disse fraktioner. Samtidig undersøges det, om forbruget af plast kan ensrettes, så husholdningernes plastaffald kan genanvendes mere effektivt. Genanvend.mst.dk/kp322 Plast Sorteringsanlæg Afsætning Planlægning 56

57 Nationalt blik på status for indsamling af plast fra husholdningerne Målet for projektet er at skabe et bedre grundlag for at dele viden og udveksle erfaringer om, hvordan man kan øge mængderne af indsamlet plastaffald. Projektet undersøger udviklingen i indsamlede mængder plastaffald fra husholdninger ved at samle data fra 17 kommuner tre år i træk første gang i 2015 med data fra 2013/2014. Projektet undersøger desuden forskellene mellem ordning erne fx i forhold til borgerinformation, boligmasse og ordningens alder for at afdække, hvilke parametre og metoder der har stor betydning for indsamling af plast. Status for husstandsindsamling af plast i Danmark ( ) Amager Ressourcecenter, Vestforbrænding, CLEAN, Dansk Affaldsforening og Dragør Kommune Genanvend.mst.dk/kp106 Analyser Planlægning Plast 57

58 Standardiserede sorteringssystemer i borgernes hjem Vil fremtidens effektive kildesortering i husholdningerne bruge standardiserede indendørs sorteringssystemer leve ret af kommunen? Projektet undersøger muligheder og bar ri erer for at installere en indendørs sorteringsløsning hos borg erne. Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Analyser Projektet kortlægger de juridiske, økonomiske, tekniske og praktiske aspekter ved ideen og udarbejder økonomiske mo deller, som kommunen kan bruge til at vurdere, om der er økonomiske argumenter for at vælge denne løsning. Modellerne præsenteres som et Excel-værktøj, hvor det er nemt at afprøve forskellige scenarier og analysere potentialer og usikker heder med afsæt i lokale data. Projektet fremlægger desuden en køreplan for, hvordan initiativet kan implementeres. Randers Kommune Genanvend.mst.dk/kp308 Beholdere Indsamling Planlægning 58

59 Fremtidens affaldsindsamling i historiske købstæder Middelalderbyerne byder på særlige logistiske udfordringer: Snævre adgangsveje for skraldebilen, mang lende plads til beholdere og miljøstationer i gadeplan og begrænsede muligheder for nedgravede løsninger er blot nogle af dem. Bedre affaldssortering i middelalderbyer Forsyning Helsingør A/S og Helsingør Kommune Med fokus på mulige fysiske installationer og deres sorteringseffektivitet vurderer projektet de nuværende ordninger i Helsingør og søger erfaringer fra andre gamle bydele i ind- og udland. Projektet munder ud i et løsningskatalog, der kan danne en solid faglig baggrund for fremtidige investeringer i middelalderbyernes affalds indsamling. Genanvend.mst.dk/kp101 Analyser Beholdere Etageboliger Planlægning 59

60

61 Etageboliger 62 Bedre sortering i større, samlede bebyggelser 63 Beboerdrevet affaldssortering i etageejendomme 64 Øget genanvendelse og mindre fejlsortering i etageboligområder 65 Fra holdning til handling kildesortering i etageejendomme 66 Brugervenlige affaldsordninger lige muligheder for alle 67 Øget og bedre affalds sorte ring i etageejendomme i Gladsaxe Kommune (Værebro Park) gennem indsigt i barrierer og kommu nikation målrettet beboersammensætningen 68 Koncept for indsamling af genanvendelige materialer fra etageejendomme 69 Udvikling af læringsmiljø for affaldssortering i etagebyggeri 70 Øget indsamling af genanvendelige materialer fra kollegier 71 Bedre affaldssortering på boligselskabernes lokale genbrugspladser 62 Affaldssortering: Viceværten har svaret!

62 Etageboliger Rækkehuse Kommunikation Borgerinddragelse Undervisning Etageboliger Værktøjskasse til bedre affaldssortering i samlede bebyggelser Det kræver forbedringer i de større, samlede bebyggelser for at indfri de nationale mål for genanvendelse af affald. Projektet opsøger viden fra kommuner og institutioner, som har erfaring med specifikke indsamlingsteknologier og kommunikationstiltag. Derefter gennemføres forsøg med indsamling af forskellige fraktioner i dialog med udlejere og lejere i fire udvalgte boligområder. Bedre sortering i større, samlede bebyggelser AffaldPlus, Slagelse Kommune, Næstved Kommune og Vordingborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp98 Arbejdet leder frem til udviklingen af en værktøjskasse for større, samlede bebyggelser. Den vil blandt andet rumme anbefalinger om indsamlingsmateriel og dets placering, men også forslag til borgerkommunikation og oplæring af ejendomsfunktionærer, beboerrepræsentanter og affaldsguider. 62

63 Etageboliger Organisk affald Undervisning Borgerinddragelse Kommunikation Fra "kommunens affald" til "vores ressourcer" Etageboliger Når etageboliger er langt ringere til at sortere affald end haveboliger, kan det være en god ide at tage beboere og boligselskaber med ind i værkstedet for sammen at planlægge de fysiske faciliteter, som kan øge kvaliteten og mængden af de genanvendelige materialer. Projektet tager udgangspunkt i en detaljeret kortlægning af to udvalgte boligselskaber, som viser en mangfoldig beboersammensætning og forskellige holdninger blandt ejendomsfunktionærerne. Projektet arbejder med nudging og andre adfærdsregulerende tiltag, men afholder også kurser for ejendomsfunktionærerne. Beboerdrevet affaldssortering i etageejendomme Holbæk Affald og Holbæk Kommune Genanvend.mst.dk/kp152 63

64 Etageboliger Beholdere Kommunikation Borgerinddragelse Storskrald Etageboliger 28 forslag til løsning på etageboligernes udfordringer med sortering I hele landet oplever vi udfordringer med affaldet fra etage boliger. Men hvilke muligheder har man, når man ønsker at øge mængden af indsamlet genanvendeligt materiale, men også at sikre en høj renhed af de genanvendelige fraktioner? Projektet udvikler et idekatalog med 28 løsninger, der angriber udfordringen fra mange forskellige sider, og afprøver en række af dem. Forsøgene fokuserer især på miljøstationer deres indhold, placering og antal og skiltning, informationsmateriale, informationsmøder og samarbejde med boligforeningen. Effekten af forsøgene vurderes med en affaldsanalyse. Øget genanvendelse og mindre fejlsortering i etageboligområder Tønder Affald A/S og Tønder Kommune Genanvend.mst.dk/kp82 64

65 Etageboliger Beholdere Borgerinddragelse Giv borgerne en sammenhængende oplevelse af affaldssortering Etageboliger Beboerne i københavnske etageboliger har lige som flertallet af danskere gode intentioner om at sortere affald, men alligevel benytter mange ikke de sorteringssystemer, som kommunen stiller til rådighed. Projektet undersøger, hvordan man skaber sammenhæng mellem borgernes holdninger og deres handlinger i forhold til affaldssortering. Fra holdning til handling kildesortering i etageejendomme Københavns Kommune Genanvend.mst.dk/kp116 Når kommuner skal motivere sine borgere, er enkelhed et nøgleord. Men hvordan omsættes det i praksis? Research, ideudvikling, feltarbejde i udvalgte etageboliger og arbejde med prototyper på enkle sorteringssystemer munder ud i en række anbefalinger. 65

66 Etageboliger Beholdere Planlægning Miljøstation Etageboliger Lige adgang for alle til at aflevere kildesorteret affald Udformningen af beholdere og affaldsøer risikerer i stor udstrækning at afskære børn, handicappede, gangbesværede og ældre borgere fra at aflevere deres kildesorterede husholdningsaffald på lige fod med andre. Det er ikke retfærdigt, og det er ikke hensigtsmæssigt, når disse borgere udgør en stor del af befolkningen. Brugervenlige affaldsordninger lige muligheder for alle Københavns Kommune Genanvend.mst.dk/kp243 Projektet vil hjælpe kommunerne med både at fremme kildesortering af affald og at efterleve bygningsreglementets krav om tilgængelighed. Der er særligt fokus på blandt andet affaldsskakte, affaldsøer, dialog med boligforeninger og tilpassede beholdere. 66

67 Etageboliger Kommunikation Undervisning Førstehjælp til etageboliger, hvor sorteringen er kørt af sporet Etageboliger Hvad gør man, når beboerne tilsyneladende ikke forstår, hvordan de skal sortere affald, eller simpelthen ikke ønsker at gøre det? Projektet zoomer ind på et etagebolig område, hvor masser af praktiske og kommunikative indsatser alle rede har slået fejl. For at få indsigt i, hvor barriererne ligger, og sorteringen kører af sporet, gennemføres en antro pologisk undersøgelse, der går helt tæt på beboerne, lige som viceværter og beboerrepræsentanter inddrages via fokus gruppeinterview. Samtidig udvikles og afprøves visuelle og flersprogede kommunikationsmaterialer samt ny indretning af affalds-øer i tæt samarbejde med viceværterne, der efteruddannes som vejledere. Øget og bedre affalds sorte ring i etageejendomme i Gladsaxe Kommune (Værebro Park) gennem indsigt i barrierer og kommu nikation målrettet beboersammensætningen Gladsaxe Kommune, Udviklingsfællesskabet "Social Balance" og DAB, Afdelingsbestyrelsen Genanvend.mst.dk/kp119 67

68 Etageboliger Kommunikation Borgerinddragelse Planlægning Etageboliger Mangfoldig kommunikation og koordination af nye ordninger Alene koordinationen mellem kommunen, affaldsselskabet, boligselskabet, ejendomsfunktionærerne og beboerne gør det til en kompliceret opgave at lancere en ny ordning for affaldssortering i en etageejendom. Dertil kommer de mange fysiske udfordringer. Som en hjælp til at komme i gang udvik ler projektet et koncept med anbefalinger til konkrete løsning er i hele forløbets faser: fra den politiske proces til affaldet er kørt til behandling. Koncept for indsamling af genanvendelige materialer fra etageejendomme Vestforbrænding, Furesø Kommune og KAB Genanvend.mst.dk/kp95 Konceptet udvikles på baggrund af brugerind dragelse med fokus på borgerne med anden etnisk baggrund og afprøves i en af KAB's afdelinger i Furesø, hvor mere end halvdelen af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk. 68

69 Etageboliger Borgerinddragelse Kommunikation Undervisning Beholdere Aktivt medborgerskab der fremmer sortering af affald Etageboliger To særligt udsatte boligområder er skueplads for dette projekt, som tænker øget kildesortering af affald sammen med afprøvning af nye former for fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar for hinanden og det fælles mål. I alt ca. 100 husstande bestående af frivillige familier, beboere i opgangsfællesskaber og ressourcepersoner i lokale netværk får udstyr til indendørs sortering og deltager aktivt i at løfte affaldssorteringen i hele området. Udvikling af læringsmiljø for affaldssortering i etagebyggeri Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland Genanvend.mst.dk/kp102 Der åbnes en lokal genbrugsbutik, uddannes lokale affalds ambassadører og afvikles events med fokus på områdernes børn. Projektet arbejder desuden med flersprogede informationsmaterialer. 69

70 Etageboliger Børn og unge Borgerinddragelse Kommunikation Beholdere Etageboliger Studerende på kollegier konkurrerer på affald og kildesortering De ca kollegieboliger i Danmark har potentiale til at gå foran med udsortering af genanvendeligt affald, men i praksis har de ofte problemer med overfyldte beholdere og fejlsortering. De kræver andre løsninger end andre etageboliger, og derfor inddrager projektet blandt andet erfaringer med indsamling af affald på Roskilde Festival og andre projekter om unge og affald. Øget indsamling af genanvendelige materialer fra kollegier Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland Genanvend.mst.dk/kp100 Sammen med beboerne undersøger projektet, hvordan indsamlingsmetoder, informationskanaler og involvering af de unge eksempelvis med konkurrencer kan tilpas ses, så de studerende bliver bedre til at sortere deres af fald. Resultaterne skal kunne bruges på kollegier i hele landet. 70

71 Etageboliger Kommunikation Et standardkoncept for affalds sortering i boligselskaber Etageboliger Hvordan overvinder man den barriere, at der er længere til containerne til genanvendeligt affald end til beholderne til restaffald? Projektet tager et helhedsorienteret blik på boligselskabers affaldssystemer og undersøger, hvordan blandt andet øget tilgængelighed, vejledning og service sammen med opmærksomhedsskabende tiltag kan være med til at påvirke beboernes adfærd i en positiv retning. Bedre affaldssortering på boligselskabernes lokale genbrugspladser Forsyning Helsingør A/S og Helsingør Kommune Genanvend.mst.dk/kp96 Projektet vil udvikle et standardkoncept for, hvordan fremtidige affaldssystemer og minigenbrugspladser i boligselskaber kan indrettes og drives, så der tages højde for alle udfordringerne på affaldets vej fra bolig til afhentning. 71

72 Etageboliger Viceværten er din ambassadør blandt borgerne Når borgerne engagerer sig i at sortere affald, gør det en stor forskel, om de møder opbakning hos ejendomsmedarbejderne. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne både har viden, evner og lyst til at hjælpe og vejlede. Projektet giver svar på, hvordan man kan klæde dem på til opgaven. Affaldssortering: Viceværten har svaret! Køge Kommune Genanvend.mst.dk/kp319 Projektet går i dialog med repræsentanter for de kommunale viceværter for at afdække, hvilken baggrundsviden og hvilke andre redskaber de har brug for eksempelvis for at sikre en god og positiv kommunikation med beboer ne. På den baggrund udarbejdes der uddannelsesmaterialer og et undervisningsforløb, ligesom projektet kommer med bud på, hvordan kommuner og affaldsselskaber effektivt kan kommunikere til og med viceværterne. 72

73 Etageboliger Kommunikation Undervisning Etageboliger 73

74

75 Miljøstationer og sommerhuse 76 Ressourcer i rækkehuset adfærdsdesign målrettet varige gode vaner 77 Øget genanvendelse i bringeordninger 78 Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft 79 Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft version 2 80 Affaldsordning i sommerhusområder 81 Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder 82 Turisters genanvendelse af affald i sommerhusområder 83 Effektiv kommunikation i sommerhusområder 84 Minigenbrugsstation i samarbejde med købmanden på Drejø

76 Miljøstationer Rækkehuse Kommunikation Borgerinddragelse Miljøstationer der er lige så effektive som husstandsindsamling Miljøstationer og sommerhuse Kan miljøstationer opnå lige så høj udsortering af genanvendelige materialer som husstandsindsamling? Hvis det lykkes kan successen så fastholdes på langt sigt? Projektet vil udvikle en værktøjskasse til brug ved etablering af bolignære miljøstationer i rækkehusområder. Med i projektet er 240 rækkehuse med især børnefamilier og seniorer. Boligerne har vanskelige adgangsforhold og ganske lidt plads til ekstra beholdere. Ressourcer i rækkehuset adfærdsdesign målrettet varige gode vaner Allerød Kommune Genanvend.mst.dk/kp242 Ambitionen er, at den nye ordning skal være intuitiv, enkel og overkommelig så korrekt sortering af affald hurtigt bliver en vane. Metodisk trækker projektet bl.a. på borgerdreven innovation, nudging og adfærdsdesign. 76

77 Miljøstationer Genbrugsplads Afsætning Borgerinddragelse Effektive miljøstationer i små bysamfund og på landet Når det er dyrt at opstille ekstra beholdere ved husstanden, og mange borgere ikke selv ønsker flere beholdere i indkørslen, bliver miljøstationer ekstra interessante. Problemet er, at borgerne normalt oplever bringeordninger som mere besværlige. Sammen med borgerne vil projektet undersøge, hvordan bringeordninger i små bysamfund og på landet kan blive lettere at benytte. Blandt andet får miljøstationerne i tre testområder en fælles identitet og et fælles sorteringskoncept. Borgerne bidrager med at udvikle og evaluere tiltag, der kan optimere sortering og midlertidig opbevaring i hjemmet. Projektet ser desuden på konsekvenserne for afsætningen af de indsamlede materialer. Øget genanvendelse i bringeordninger Reno Djurs, Silkeborg Forsyning A/S og Silkeborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp90 Miljøstationer og sommerhuse 77

78 Miljøstationer Borgerinddragelse Pap Planlægning Inddragelse af lokale beboere ved planlægning af miljøstation Miljøstationer og sommerhuse Ejerboligområder kan være forbeholdne over for fælles affaldsløsninger, selv om det er billigere end individuelle løsninger og betyder færre beholdere ved husstanden. Når et parcelhusområde får en ny miljøstation, er det derfor vigtigt at få beboernes opbakning fra starten. Med udgangspunkt i etablering af en nedgravet miljøstation til pap og karton undersøger projektet, om man kan lave generelle anbefalinger for, hvordan man sikrer samarbejde og engagement hos parcelhusbeboerne. Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft Albertslund Kommune Genanvend.mst.dk/kp83 78

79 Miljøstationer Borgerinddragelse Planlægning Plast Når parcelhusejerne selv bliver ansvarlige for den fælles indsamling Albertslund har gode erfaringer med at få et parcelhusområde til at tage godt imod fælles indsamling af pap. Kan det samme lykkes med opstilling af miljøstationer til alle genanvendelige fraktioner, så borgerne kun har en beholder til restaffald ved hustanden? Projektet har fokus på, at der blandt beboerne skal være en eller flere, der tager ansvar for containerne. Som holder øje med, hvor hurtigt kamrene fyldes og som kan tilkalde tømning. Det kræver mere dialog med borgerne, når man både skal have praktikken til at køre og forebygge negativ stemning omkring initiativet. Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft version 2 Albertslund Kommune Genanvend.mst.dk/kp140 Miljøstationer og sommerhuse 79

80 Sommerhuse Miljøstationer Borgerinddragelse Forsøg med bringe - ordning i gå-afstand fra sommerhuset Miljøstationer og sommerhuse Til sammenligning med fx parcelhusområder byder sommer husområder på udfordringer med meget svingende affaldsmængder, udskiftning blandt beboerne, sprogvanskeligheder og dårlige adgangsveje for skraldebiler. Henteordninger for genanvendeligt affald i parcelhuse kan derfor ikke indføres uden tilpasning. Projektet ser på den mest effektive måde at gøre dette på. På baggrund af dialog med grundejerforeninger og udlejningsbureauer undersøges det blandt andet, om henteordninger med fordel kan erstattes af bringeordninger og hvad det betyder for udsorteringen af de genanvendelige fraktioner. Affaldsordning i sommerhusområder Langeland Kommune og Langeland Forsyning A/S Genanvend.mst.dk/kp244 80

81 Sommerhuse Miljøstationer Organisk affald Borgerinddragelse Miljøstationer som sommerhusområdets gyldne middelvej Hvad sker der med de udsorterede mængder, hvis sommer husbeboere som noget nyt skal gå meter med deres restaffald og bioaffald, men til gengæld kan aflevere papir og glas samme sted og dermed slippe for en køretur til en miljøstation længere væk? I en forsøgsperiode fratager projektet ca. 100 sommerhuse deres tømning af restaffald og bioaffald ved husstanden. I stedet skal de benytte miljøstationen, der placeres tæt på. Resultatet vurderes både ud fra de indsamlede mængder, renhedsgrader, økonomi og borgernes oplevelse af den nye model. Decentral indsamling af husholdningsaffald i sommerhusområder Kalundborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp154 Miljøstationer og sommerhuse 81

82 Sommerhuse Kommunikation Planlægning Få turisterne med på sortering af affald Miljøstationer og sommerhuse Udenlandske turister står for næsten 25 millioner registrerede overnatninger i Danmark hvert år. Der ligger således et enormt potentiale for genanvendelse i at gøre dem til aktive medspillere i udsorteringen af genanvendelige materialer. Det er ikke helt nemt: Turisterne kender ikke feriestedets affaldsordning, og de har tit for kort tid og for lav interesse til at lære den at kende uden hjælp. Projektet tager fat på udfordringen ved at belyse, hvilke indsamlingsmetoder og informationer der giver den største udsortering af genanvendeligt affald i sommerhusområder. I alt inddrages ca. 300 sommerhuse i forskellige forsøg med indsamling og information, som afvikles henover sommermånederne. Turisters genanvendelse af affald i sommerhusområder Varde Affald A/S og Varde Kommune Genanvend.mst.dk/kp104 82

83 Sommerhuse Kommunikation Kortlægning af sommerhusbrugerne og deres informationskanaler Selv om der typisk er stor udskiftning blandt sommerhusbeboere på grund af fx udlejning, er der alligevel mønstre, som kommuner kan bruge til at få mest muligt ud af deres affaldsindsamling i sommerhusområder. Projektet vil identificere forskellige brugergrupper, deres adfærd og behov i "affaldssituationer". På det grundlag vil projektet udvikle og teste en række informationsredskaber og informationskanaler for at undersøge, hvad der virker bedst på de forskellige brugergrupper. Resultaterne sammenfattes i en eksempelsamling. Effektiv kommunikation i sommerhusområder BOFA (Bornholms Regionskommune), Odsherred Kommune, Halsnæs Forsyning, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, KL og Dakofa Genanvend.mst.dk/kp160 Miljøstationer og sommerhuse 83

84 Øboere med styr på egen indsamling af genanvendeligt affald Miljøstationer og sommerhuse Nogle gange kræver geografien, at der tages mere fleksible løsninger i brug til indsamlingen af genanvendeligt affald. Det gælder nogle sommerhusområder men også i høj grad mindre øer uden broforbindelse. Typisk er det til gengæld steder, hvor der ikke mangler lokalt engagement. Det drager projektet fordel af ved at afprøve mulighederne i at samarbejde med en lokal forretning om drift af en miljøstation (eller minigenbrugsstation). Det giver bedre service til borgerne. Minigenbrugsstation i samarbejde med købmanden på Drejø Svendborg Kommune og Svendborg Affald A/S Genanvend.mst.dk/kp240 Der opstilles containere til pap, papir, glas, plast og metal ved øens købmand, som også vejleder borgerne og holder øje med, om containerne skal tømmes. 84

85 Sommerhuse Genbrugsplads Planlægning Øer Miljøstationer og sommerhuse 85

86

87 Organisk affald 88 Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald 89 Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i Frederiksberg Kommune 90 Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af organisk affald 91 Håndbog i behandling af biopulp fra KOD på kommunale rådnetanke 92 Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland Teknologianalyse 93 Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg 94 Betydningen af kvalitet og materiale af indsamlingspose til organisk affald for bio pulpens indhold af fysiske urenheder

88 Kan en ordning for organisk affald overføres til en anden kommune? Det lyder oplagt at implementere en eksisterede ordning fra en anden kommune, når man skal i gang med at indsamle organisk affald. Projektet vil belyse, om det faktisk er så ligetil eller om der er barrierer for at overføre kendte metoder fra andre kommuner. Faktorerne under lup er blandt andet håndtering af affaldet i køkkenet, valg af beholder/sæk, indsamlingsmateriel (herunder køretøjer), arbejdsforhold ved indsamling af affaldet og forsortering og afsætning af det organiske affald. Projektet vil ligeledes vurdere, om det er muligt at udsortere organisk affald i en kvalitet, der er egnet til videre forarbejdning uden forsortering. Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald Esbjerg Kommune Genanvend.mst.dk/kp75 Organisk affald Organisk affald Kommunikation Beholdere Afsætning Planlægning 88

89 Synergi i at kombinere indsamling af madaffald og haveaffald Både madaffald og haveaffald kan betegnes som bioaffald, men hvor godt fungerer det sammen? Projektet evaluerer erfaringerne med en kombineret indsamling af madaffald og grønt haveaffald fra parcelhuse for at finde ud af, om det er en hensigtsmæssig og effektiv metode til at indsamle og behandle madaffald fra parcelhuse. Evalueringen omfatter blandt andet en vurdering af genanvendelsespotentialet, en økonomisk vurdering af ordningens logistik, en vurdering af miljøeffekten, dialogmøder med borgerne, skraldemænd og transportører og en sammenligning med andre tilgange til indsamling af madaffald fra parcelhuse. Evaluering af forsøg med indsamling af bioaffald i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune og Amager Ressourcecenter Genanvend.mst.dk/kp73 Organisk affald Beholdere Miljøeffekt Planlægning Organisk affald 89

90 Forsøg med indsamling af organisk affald i en landsby Projektet gennemfører en forsøgsordning med indsamling af organisk affald og undersøger sammensætningen af husholdningsaffaldet før og efter for at sætte tal på forsøgets potentiale og vurdere dets effekt. Ved siden af forsøget med indsamling af organisk affald undersøger projektet desuden, om afstanden til en genbrugsplads har indflydelse på udsorteringen af de øvrige genanvendelige fraktioner i landsbyen. Det sker ved at sammenligne affaldet i forsøgsområdet med husholdnings affaldets sammensætning i et andet lokalområde, som ligger tæt på en genbrugsplads. Kortlægning af husholdningsaffald samt forsøgsordning for indsamling af organisk affald Favrskov Affald A/S Genanvend.mst.dk/kp81 Organisk affald Organisk affald Genbrugsplads Planlægning 90

91 Kommunale renseanlæg som aftagere af organisk affald Forsyningsselskaber er i stigende grad interesserede i at modtage kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) til bioforgasning på det kommunale renseanlæg. Mange har nemlig rådnetanke med en rest-kapacitet, som kan udnyttes til udrådning af det organiske affald med henblik på energiudnyttelse og efterfølgende udbringning på landbrugsjord. Teknologien kendes allerede fra biogas anlæg. Projektet vil overføre afprøvede og velfungerende modtage- og forbehandlingsteknologier fra biogasanlæg til kommunale renseanlæg ved at beskrive alle de nødvendige skridt i en håndbog. Håndbogen vil desuden belyse myndighedsforhold og afledte konsekvenser. Håndbog i behandling af bio-pulp fra KOD på kommunale rådnetanke SK Spildevand A/S, SK Forsyning A/S og Slagelse Kommune Genanvend.mst.dk/kp232 Organisk affald Organisk affald Miljøeffekt Planlægning 91

92 Den bedste behandlingsmetode til organisk affald på Sjælland Mange faktorer er i spil, når en behandlingsmetode til organisk affald skal vælges. Der skal tages højde for lovkrav i fx slambekendtgørelsen og husdyrbekendtgørelsen og kommercielle barrierer som fx Arlagården. På Sjælland kommer en udfordring med for lidt gylle i forhold til dagrenovation oveni. Projektet vil afdække viden i kommuner, kommunale selskaber og forskningsinstitutioner, som kan vejlede sjællandske kommuner, når de skal vælge den bedst tilgængelige teknologi. Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland Teknologianalyse Roskilde Kommune, Solrød Kommune, Greve Renovation A/S og Københavns Kommune Genanvend.mst.dk/kp112 Organisk affald Organisk affald Afsætning Planlægning 92

93 Hvordan skaber vi tillid til det organiske affalds kvalitet? Afsætning af organisk affald til biogasfællesanlæg er i mange tilfælde begrænset af Mejeriforeningens branchepolitik for afgasset biomasse til brug på marken. At ændre på det kræver en ny praksis i hele kæden fra husstand til landmand, som kan skabe tillid til den kildesorterede organiske dagrenovations kvalitet. Projektet vil bane vejen for dette i et samarbejde mellem kommuner, som leverer affaldet, behandlingsanlæggene, landbruget som aftagere og mejeribranchen. Det skal afdækkes, hvilke forhold der definerer kvaliteten, og hvilke krav kommuner bør stille i forbindelse med deres udbud, så de kan være sikre på, at deres affald kan anvendes. Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg BOFA (Bornholms Regionskom mune), Esbjerg Kommune, Komtek Miljø af 2012 A/S, Ribe Biogas A/S, Aalborg Universitet og Arla A.m.b.a. Genanvend.mst.dk/kp214 Organisk affald Organisk affald Afsætning Planlægning 93

94 Er posen en kilde til forurening af den afgassede biomasse? Organisk affald Mange kommuner indfører i disse år indsamling af organisk affald. En af de obligatoriske men også krævende beslutninger er at vælge, hvilken type pose borgerne skal benytte. Her spiller det ind, at aftagerne af den afgassede biomasse er meget opmærksomme på potentielle rester af plast og andre urenheder i biomassen. Både befolkning og politikere er desuden bekymrede for mikroplast i miljøet. Projektet undersøger derfor, om urenheder i den afgassede biomasse kan spores tilbage til posens materiale. Under luppen lægges et udvalg af poser fremstillet af forskellige materialer eksempelvis papir, majsstivelse, fossilbaseret plast, genbrugsplast, bionedbrydeligt plast eller andre relevante materialer. Betydningen af kvalitet og materiale af indsamlingspose til organisk affald for biopulpens indhold af fysiske urenheder Kerteminde Forsyning, Hjørring Kommune, Tårnby Kommune, Amager Ressourcecenter, Odense Renovation og Halsnæs Forsyning Genanvend.mst.dk/kp307 94

95 Organisk affald Beholdere Afsætning Organisk affald 95

96

97 Genbrugspladser 98 Bedre sortering af de brændbare fraktioner gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale 99 Det Grønne Spor en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser 100 En model for den borgertilpassede genbrugsplads 101 Fra garage til genbrugsstation 102 Uforløste potentialer på genbrugsstationen 103 Fra småt og stort til mindre brugeradfærd og nye kommunikationsformer på genbrugspladserne 104 Lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald i en cirkulær økonomi 105 Bedre sortering af træ til genanvendelse på genbrugsstationer 106 Bedre sortering af "Rent træ" på genbrugsstationer udvikling af kommunikationsløsninger målrettet borgere med afsæt i relevante aftageres kvalitetskrav 107 Evaluering af effekten af tiltag rettet mod bedre sortering på genbrugspladser

98 Genbrugspladser Undervisning Planlægning Kommunikation Fremtidens pladspersonale skaber en god sorteringskultur Analyser viser, at der er store mængder genanvendelige ma te rialer i genbrugspladsens containere til småt og stort brændbart. Projektets tilgang til udfordringen er, at pladspersonalets indsats er afgørende for, om sorteringen lykkes. Det handler nemlig om at etablere en god sorteringskultur på pladsen. Bedre sortering af de brændbare fraktioner gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale Reno Djurs Genbrugspladser I fremtiden vil der være behov for personale, som kan påvirke borgerne gennem egen viden og motivation og det kræver nye kvalifikationer. Projektet er et udviklingsforløb, der sammen med pladspersonalet vil udvikle værk tøjer og metoder via workshops, øvelser, fokusgrupper og erhvervspsykologi, men også stille skarpt på de personlige kompetencer, der skal kendetegne fremtidens pladspersonale. Genanvend.mst.dk/kp222 98

99 Genbrugspladser Kommunikation Undervisning Nye veje til mere dialog og bedre sortering på genbrugspladsen I mange kommuner er genbrugspladserne centrale for udsorteringen af genanvendelige materialer. Potentialet i at optimere pladsens sortering er derfor stort. Dette projekt afprøver nye veje både rent fysisk og kommunikativt. "Det Grønne Spor" er nye, grønne vejbaner, hvor borgeren er sikker på at møde personlig vejledning i en situationstilpasset dialog. Medarbejderne vil være efteruddannede inden for kommunikation og service. Det Grønne Spor en genvej til bedre ressourceudnyttelse på genbrugspladser Affaldsselskabet Vendsyssel Vest og Hjørring Kommune Genanvend.mst.dk/kp247 Forventningen er, at effekterne blandt andet vil være en bedre udsortering af genanvendelige materialer, en positiv holdningsændring blandt borgerne og en stigning i mængden af brugte produkter, som indleveres til direkte genbrug i stedet for affaldsbehandling. Genbrugspladser 99

100 Genbrugsplads Borgerinddragelse Kommunikation Planlægning Hvordan ville borgerne designe den lokale genbrugsplads? Hvordan ville en genbrugsplads se ud, hvis den var designet af borgerne i lokalområdet? En del af svaret kommer fra dette projekt, som sætter sig for at udvikle en model for en mindre, lokal genbrugsplads sammen med lokale borgere. Modellen vil kunne bruges over hele landet. En model for den borgertilpassede genbrugsplads Billund Kommune Genbrugspladser Borgeren sættes i centrum gennem hele forløbet. Projektet vil kortlægge borgernes behov og vaner med antropologiske metoder, inddrage borgernes ideer, designe en genbrugsplads ud fra lokale behov og motivere borgerne til at tage del i driften efterfølgende. Den resulterende model testes i flere byer, inden den og borgerinddragelsen evalueres og vurderes i forhold til national udbredelse. Genanvend.mst.dk/kp

101 Genbrugspladser Kommunikation Påvirkning af borgernes adfærd på genbrugsstationen Selv om problemet med genanvendelige materialer, der ender som brændbart affald, er en national udfordring, er der endnu ikke fundet en god løsning på det. Et af de ubesvarede spørgsmål er: Hvor skal en adfærdsændrende indsats sætte ind for at skabe størst effekt? Netop dette spørgsmål vil projektet medvirke til at besvare ved at gennemføre en feltanalyse af borgernes behov, forventninger og adfærd, når de besøger genbrugsstationen. Fra garage til genbrugsstation Gentofte Kommune Genanvend.mst.dk/kp153 Projektet samler også op på andre ubesvarede spørgsmål og formidler eksisterende erfaringer for at hjælpe andre kommuner og affaldsselskaber. Ligeledes formidles projektets egne erfaringer med at opstille og afprøve en række nye virkemidler. Genbrugspladser 101

102 Genbrugspladser Kommunikation Planlægning Samme virkning af samme tiltag i byen og på landet? Der er forskel på genbrugsstationer i byen og på landet, men også ligheder. Begge vil gerne løfte udsorteringen af genanvendelige materialer, men er det de samme tiltag, der virker begge steder? På to genbrugsstationer én på landet og én i byen undersøger projektet brugernes holdninger, affaldets sammensætning og virkningen af forskellige tiltag. Uforløste potentialer på genbrugsstationen Reno Djurs og Randers Kommune Genanvend.mst.dk/kp87 Genbrugspladser Projektet prøver at løse nogle af de generelle problemstillinger, som mange kommuner kender: Hvad betyder containernes placering? Hvilken skiltning virker bedst? Hvordan kan man informere brugerne bedre? Hvordan kan man fremme direkte genbrug? Hvor har pladsfolkenes indsats størst effekt? 102

103 Genbrugspladser Kommunikation Småt og stort brændbart bedre kendt som "ved ikke" I Danmark er en generel holdningsændring i gang, som får borgerne til at ændre adfærd og sortere mere og mere affald derhjemme. Det samme kan endnu ikke siges at være tilfældet på genbrugspladsen. Pladsens restaffald stort og småt brændbart bugner af genanvendelig materialer. At dæmme op for det kræver nye kommunikationsformer. Fra småt og stort til mindre brugeradfærd og nye kommunikationsformer på genbrugspladserne Renosyd og Skanderborg Kommune Projektet tager udgangspunkt i en model for genbrugspladsens syv brugertyper for at styrke den målrettede kommunikation, som desuden tilrettelægges ud fra 70 brugerinterview og observation af brugernes adfærd. Projektet foregår på fem genbrugspladser. Genanvend.mst.dk/kp215 Genbrugspladser 103

104 Genbrugspladser Afsætning Storskrald Planlægning Fra traditionel afsætning til cirkulær økonomi i lokalområdet Genbrugspladser Hvad skal der til for at starte en bevægelse fra traditionel afsætning af genbrugspladsens affald til en lokalt forankret cirkulær økonomi, hvor det omkringliggende erhvervsliv får del i værditilvæksten ved at oparbejde og genanvende genbrugspladsens materialestrømme? Projektet kortlægger materialestrømme fra 21 genbrugspladser og sammenholder dem med materialebehov hos det lokale erhvervsliv. Desuden undersøges de værdikæder, teknologier, sorteringskrav og innovative koncepter, der skal til for at forbinde punkterne til en cirkulær økonomi. Der inddrages lokale virksomheder og udarbejdes ca. 5 casestudies. Lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald i en cirkulær økonomi AffaldPlus, Faxe Kommune, Næstved Kommune, Ringsted Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune og Vordingborg Kommune Genanvend.mst.dk/kp

105 Genbrugspladser Træ Kommunikation Gør borgerne bedre til at udsortere træ på genbrugspladsen Træaffald vejer og fylder meget også i statistikken. Ud fordringen er bare at opnå en fraktion, der er ren nok til genanvendelse. Grundlæggende er det brugerne (borgere og især håndværkere), som skaber problemer, når de fejlsorterer så hvordan kan man få dem til at sortere bedre og mere kompetent? Bedre sortering af træ til genanvendelse på genbrugsstationer Vestforbrænding og Reno Djurs Projektet vil udvikle kommunikations- og kampagnematerialer, som kommunerne kan benytte. Forarbejdet inkluderer undersøgelser og analyser, som blandt andet tager fat på spørgsmålet: Hvad skal fraktionen træ indeholde for at opnå den bedste balance mellem genanvendelse, ressourceudnyttelse og det omgivende miljø? Genanvend.mst.dk/kp111 Genbrugspladser 105

106 Genbrugspladser Afsætning Undervisning Kommunikation Træ Klar besked om rent træ til pladsmedarbejdere og borgere Genbrugspladser Kvaliteten af genbrugspladsens fraktion "Rent træ" afgør, om træet kan afsættes til genanvendelse. Men borgerne har ofte svært ved at se forskel på forskellige typer træ og genkende genbrugspladsens kategorier. Samtidig er det essentielt, at pladsfolkene er fortrolige med kvalitetskravene, så de kan vejlede borgerne. Med udgangspunkt i pladsfolkenes erfaring og førstehåndsviden om udfordringerne men også deres behov for mere viden og flere kommunikationsværktøjer vil projektet klæde pladsfolkene på til at vejlede og motivere borgerne. For at skabe klarhed om kravene til kvaliteten inddrages aftagere af træet. Der udarbejdes også informationsmateriale til borgerne. Bedre sortering af "Rent træ" på genbrugsstationer udvikling af kommunikationsløsninger målrettet borgere med afsæt i relevante aftageres kvalitetskrav Assens Forsyning A/S, Middelfart Kommune og Assens Kommune Genanvend.mst.dk/kp

107 Genbrugspladser Indsamling Kommunikation Effektmåling af metoder til bedre sortering på genbrugspladsen Landets genbrugspladser har gennem flere år udviklet sig på mange områder og forbedret sorteringen af materi a lerne. Mange nye ideer er prøvet af, og mange nye tiltag er blevet indført. Med det afsæt evaluerer projektet de kvantitative resultater af otte udvalgte tiltag: Forbud mod sorte sække, ændrede åbningstider, resultatløn, øget antal bemandingstimer, ændring af containerplacering, ændring af skilte, etablering af nye fraktioner og udarbejdelse af nye sorteringsvejledninger. Fire genbrugspladser i fire kommuner leverer tal til projektet. Tallenes kontekst belyses via interview med personer tilknyttet pladserne. Resultaterne holdes op mod erfaringer fra forsøgsprojekter rundt i landet. Evaluering af effekten af tiltag rettet mod bedre sortering på genbrugspladser KARA/NOVEREN, DTU Miljø, Hvidovre Kommune, Amager Ressourcecenter, Silkeborg Genbrug og Affald A/S og Nomi4s i/s Genanvend.mst.dk/kp329 Genbrugspladser 107