Figur 14 - Pensionskasser: indenlandske og udenlandske aktiver i procent af de samlede aktiver i 1998

Transkript

1 Figur 14 - Pensionskasser: indenlandske og udenlandske aktiver i procent af de samlede aktiver i % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Belgien Frankrig Grækenland Irland Luxembourg Nederlandene Portugal Spanien Sverige UK Gennemsnit for EU indenlandske udenlandske Kilde : EFRP, 2. EU-gennemsnittet uden Østrig, Danmark, Finland, Tyskland og Italien. Figur 15 - Gennemskuelighed i offentliggørelsen af de offentlige udbud % 1.5% 1.%.5%.% Tildelte kontrakters værdi i % af BNP (højre skala) Antal bekendtgørelser om tildeling af kontrakter (venstre skala) Antal offentliggjorte udbud (venstre skala) Kilde : GD MARKT 26

2 Tabel 18 - Offentlige udbud offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende i procent af BNP B,88% 1,1% 1,12% 1,58% 1,98% 1,98% 2,32% DK 2,58% 2,82% 2,28% 2,3% 2,33% 2,27% 2,45% D,8%,93% 1,4% 1,11% 1,13% 1,12%,89% EL 5,38% 4,74% 4,93% 5,52% 5,93% 5,89% 5,8% E 1,5% 1,22% 1,46% 1,51% 1,55% 1,5% 2,19% F,81%,97% 1,21% 1,48% 1,85% 1,82% 1,93% IRL 1,4% 1,58% 2,15% 2,44% 1,97% 1,94% 2,7% I 1,13% 1,27% 1,24% 1,39% 1,33% 1,31% 1,63% L,7%,83% 1,15% 1,46% 2,16% 2,5% 1,94% NL 1,2% 1,5% 1,1% 1,17% 1,9% 1,5% 1,19% A,35%,85% 1,39% 1,32% 1,46% 1,47% 1,26% P 1,55% 2,26% 2,66% 2,3% 2,25% 2,18% 2,13% FIN,95% 1,35% 1,59% 1,39% 1,52% 1,47% 1,55% S 2,5% 2,53% 2,42% 2,5% 2,6% 2,48% 2,68% UK 3,19% 3,47% 3,38% 3,4% 3,14% 3,4% 2,73% EU I alt 1,31% 1,47% 1,6% 1,78% 1,83% 1,8% 1,83% ENS95: Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 Kilde : GD MARKT Figur 16 - Offentliggjorte direkte grænseoverskridende kontrakttildelinger Antal grænseoverskridende kontrakttildelinger % 2.% 1.5% 1.%.5%.% Procentvis antal grænseoverskridende kontrakttildelinger i forhold til det samlede antal bekendtgørelser om kontrakttildeling Antal grænseoverskridende udbud i % af det samlede antal (højre skala) Antal grænseoverskridende udbud (venstre skala) Kilde : GD Det Indre Marked 27

3 Tabel 19 - Ruteflyafgange - Intra-EU, Extra-EU og Intra+Extra-EU Koncentration af slots (%) Afgangslufthavn Flyselskab IntraEU ExtraEU Intra +Extra EU Amsterdam/Schiphol KLM-ROYAL DUTCH AIRLINES Efterfølgende to flyselskabers andel Athens OLYMPIC AIRWAYS Efterfølgende to flyselskabers andel Barcelona IBERIA Efterfølgende to flyselskabers andel Bruxelles/National SABENA Efterfølgende to flyselskabers andel Dublin AER LINGUS Efterfølgende to flyselskabers andel Dusseldorf LUFTHANSA GERMAN AIRLINES Efterfølgende to flyselskabers andel Frankfurt/Main LUFTHANSA GERMAN AIRLINES Efterfølgende to flyselskabers andel Helsinki/Vantaa FINNAIR Efterfølgende to flyselskabers andel Kobenhavn/Kastrup SAS SCANDINAVIAN AIRLINES Efterfølgende to flyselskabers andel London/Heathrow BRITISH AIRWAYS Efterfølgende to flyselskabers andel London/Gatwick BRITISH AIRWAYS Efterfølgende to flyselskabers andel Luxembourg/Luxembourg LUXAIR Efterfølgende to flyselskabers andel Madrid/Barajas IBERIA Efterfølgende to flyselskabers andel Manchester/Intl BRITISH AIRWAYS Efterfølgende to flyselskabers andel Milano/Linate ALITALIA Efterfølgende to flyselskabers andel Milano/Malpensa ALITALIA Efterfølgende to flyselskabers andel Munich LUFTHANSA GERMAN AIRLINES Efterfølgende to flyselskabers andel Paris/Charles-De-Gaulle AIR FRANCE Efterfølgende to flyselskabers andel Paris/Orly AIR FRANCE Efterfølgende to flyselskabers andel Roma/Fiumicino ALITALIA Efterfølgende to flyselskabers andel Wien/Schwechat AUSTRIAN AIRLINES (-) Foreligger ikke, kilde: GD TREN (data fra sommeren 2) Kilde : GD TREN Efterfølgende to flyselskabers andel

4 Tabel 2 - Markedseffektiviteten for flytransport - gennemsnitlige billetprisændringer (hovedstæderne) - % forskel fra sommeren 1999 til sommeren 2 % ændring fra 1997 til 2 Ruter med 1 selskab Ruter med 2 selskaber Business Economy Promotion Ruter med 3 selskaber Ruter med 4 selskaber Ruter med 1 selsk. Ruter med 2 selsk. Ruter med 3 selsk. Ruter med 4 selsk. Ruter med 1 selsk. Ruter med 2 selsk. Ruter med 3 selsk. A B D DK E EL F FIN I IRL L NL P S UK (-) Foreligger ikke, kilde: Europa-Kommisisonen, Generaldirektoratet for Transport Ruter med 4 selsk. Figur 17 - Fusioner og overtagelser inden for elektricitet, vand, gas og sanitære tjenester (Mill. EUR) Indenlandske EU EF-mål EF-bud Kilde : SDC M&A 29

5 Figur 18 - Samlede fusioner og overtagelser inden for offentlig forsyningsvirksomhed (Mill. EUR) Indenlandske EU EF-mål EF-bud Anm.: Den kraftige stigning i EU's fusioner og overtagelser i 1999 skyldes i stort omfang aktiviteterne inden for mobiltelefoni. Kilde : SDC M&A Statsstøtte Figur 19 - Samlet statsstøtte i procent af BNP 2.5% 2.% 1.5% 1.%.5%.% FIN L NL UK A S DK IRL E F B EL P D I Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence 1 Omfatter jernbaner, lokal transport, vejtransport, lufttransport, anden transport, serviceydelser, kommunikation, elektricitet, vand. 3

6 Figur 2 - Horisontal statsstøtte i procent af BNP.7%.6%.5%.4%.3%.2%.1%.% EL L UK NL E S D F A IRL B I P FIN DK Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence Figur 21 - Sektorbestemt statsstøtte i procent af BNP 1.8% 1.6% 1.4% 1.2% 1.%.8%.6%.4%.2%.% FIN L A DK NL UK IRL S I EL F E B D P Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence 31

7 Figur 22 - Statsstøtte til regionale formål 1.2% 1.%.8%.6%.4%.2%.% DK NL P E A FIN UK S B F L IRL D EL I Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence Figur 23 - Samlet statsstøtte i EU efter formål (i procent af den samlede støtte) 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 27% 26% 23% 24% 24% 6% 6% 59% 59% 6% 13% 14% 18% 16% 17% Horisontal støtte Sektorstøtte Regionalstøtte Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence 32

8 Figur 24 - Udviklingen i den samlede ad hoc-støtte til finansielle tjenesteydelser (mia. EUR) ad hoc-støtte til finansielle tjenesteydelser Ad hoc-støtte i alt Kilde: Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Konkurrence Figur 25 - Forholdet mellem statsstøtte og administrative bestemmelser Statsstøtte Administrative bestemmelser Kilde : GD MARKT, OECD's internationale regeldatabase og GD Konkurrence 33

9 Tabel 21 - Initiativer til fremme af virksomhedsstarter Formindskelse af virksomhedernes byrder Supporttjenester til virksomhederne X Udvikling af selvstændig virksomhed A B X D X X X DK X X X E X EL F X X FI X X X I X X X IRL X X L X NL X P X X S X X X UK X X Kilde : Denne tabel omhandler de initiativer, der er taget i perioden Angående yderligere oplysninger se de nationale beskæftigelsesplaner, den fælles rapport om beskæftigelsen (1998, 1999 og 2) og rapporten om gennemførelse af handlingsplanen til fremme af iværksætterånd og konkurrenceevne (BEST-rapporten SEK(2) 1825 Tabel 22 - Rangordning af landene efter procedurer, tid og omkostninger i forbindelse med virksomhedsstart* Antal procedurer Tid (arbejdsdage) Rangorden Omkostninger (i $) Omkostninger (% 1997 BNP pr. indbygger) CND AUS USA FI S IRL D UK D B NL Japan E I A P EL F * Se kilden angående nærmere oplysninger om metodik og referenceperiode, som er anvendt i undersøgelsen. Kilde : "The regulation of entry", NBER Working Paper 7892, September 2 34

10 Figur 26 - Udviklingen i antallet af virksomheder i EU USA UK FIN A L IRL E D B -1,, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, Antallet af faktiske virksomhedsstarter (netto) % Samlet volatilitet (summen af faktiske virksomhedsstarter og -lukninger i forhold til det samlede antal virksomheder) % Overlevelsesprocent efter 3 år (%) Kilde : BEST-rapporten og resultattavlen om benchmarking af erhvervspolitikken Figur 27 - Årlige investeringer i privat egenkapital i Europa (mio. EUR) Kilde : EVCA, annual survey of private equity and venture capital in Europe 35

11 Figur 28 - Oprindelsen af de midler, der rejses til privat egenkapital i Europa 1% 21,8 17, ,8 6,9 8,8 7,3 8,4 8,1 11,3 8% 6% 6,8 7 7,6 12,2 1,8 1 15,7 19,7 27,3 7,1 16,4 11,3 22,7 25, 8,9 24, 13,2 18,7 4% 27,8 29,1 2% 3, 28,4 25,6 29,8 25,8 % Investeringsselskaber Privatpersoner Offentlige myndigheder Banker Pensionskasser Forsikringsselskaber Andre Kapitalgevinster Kilde : EVCA, annual survey of private equity and venture capital in Europe 36

12 Tabel 23 - Ændringer i finansieringsvilkårene for europæiske industrivirksomheder som det kan aflæses af balancen og resultatopgørelsen Omkostninger ved lånefinansiering - Åbenbar rente (nominel) 1998 Akkumuleret ændring i % 1998/ Skønnede kapitalomkostninger Akkumuleret ændring i % 1998/1993 Besparelser i 1998 pr. lånt mio. EUR i forhold til renterne i Forskel Forskel gennemsnit 1997/ AT 6,31 (1) -39,9 (1) i.o. i.o. i.o. i.o. i.o B DK i.o. i.o. 5,8 (1) -23,5 (1) (1) i.o. i.o. 58,7 (1),5 (1) D 15,2 (1) -18,7 (1) E F ,9 (1) i.o. i.o IT NL ,2 (4) (3) 9563 (3) ,1 (6) P ,1 (5) (5) FIN i.o. i.o. i.o. i.o. i.o. i.o. i.o. 2,4 (1) -4,7 (1) 28,5 (1) 15,9 (3) S 17,75 (2) ,5 (2) -25,8 (2) (2) i.o. i.o. 33,9 (3) -4,2 (3) 23, (2) 35.9 (1)1997; (2) 1996; (3) 1995; (4) 1993; (5) 1992; (6) 1991 Bankgæld i forhold til samlet gæld (%) Gæld i % af aktiver Rentabilitet Den åbenbare rente defineres som forholdet mellem den rente, der betales af finansiel gæld og gæld til kreditinstitutter med en resterende løbetid, som er kortere end for anden kortfristet finansiel gæld plus finansiel gæld med en resterende løbetid på over et år, plus obligationer. De skønnede finansieringsomkostninger er baseret på låneomkostningerne og defineres som de finansielle omkostninger plus nedskrivninger plus egne midler ganget med den åbenbare rente. Rentabilitet = Fortjeneste/tab i forhold til nettoomsætningen. Anm.: Sammenligneligheden mellem landene er begrænset som følge af forskelle i regnskabspraksis. Men de giver mulighed for sammenligninger over en periode for samme land. Kilde : BACH Database 37

13 Figur 29 - Indtægter på verdensbasis ved e-handel mellem virksomheder 8. Mia. $ Gartner IDC estats/emarketer Goldman Sachs Kilder: År Rapport om konkurrencen 2 SEK(2)1823 baseret på Gartner Group (2), Triggering the B2B Electronic Commerce Explosion. 28 Feb 2. side 3, fig.1. IDC (2), Internet Commerce Market Model 6.1, i OECD Economic Outlook 2, side 197 emarketer (2), e-commerce: B2B Report, i e-stat news $1.26 Trillion in B2B, 23, fig. 1. Goldman Sachs (2), Technology: Internet Commerce, May 9, 2, side 1 Figur 3 - Regional prognose for e- handelen mellem virksomheder 3 Mia. $ Nordamerika Europa Asien/Stillehavet Japan Kilde : Rapport om konkurrencen SEK(2)

14 Tabel 24 - E-handel mellem virksomheder og private i udvalgte OECD- lande Online-salg i procent af detailhandelen Antal købere i procent af internetbrugere Antal købere x 1 Ultimo 1998 Antal købere i procent af den erhvervsaktive befolkning Værdien af transaktionerne i 1999, mio. $ Værdien af transaktionerne - stigningstakt (1999/98) A, , B, , D, , DK, , E, , EL i.o. 11 3,4 i.o. i.o. F, , FI, , I, , IRL i.o ,6 i.o. i.o. NL, , P,6 11 5, S, , UK, , USA, , Kilde : OECD Economics Department Working Papers No 252 Figur 31 - Kurv vedrørende internetadgang i 2 timer i spidsbelastningsperioder med reduceret PSTN-takster i KKP (US$, inkl. moms, marts KKP US$ Italien Finland Australien USA Frankrig Sverige Tyskland Grækenland Spanien Nederlandene Danmark UK Irland Østrig Luxembourg Portugal Belgien PSTN-brugsafgift Pris for benyttelse af PSTN ISP-afgift Anm.: Den faste PSTN-afgift omfatter gebyr for månedlig leje og ekstra månedlige omkostninger i forbindelse med evt. prisreduktionsordninger. Inkluderer 2 opkald à 1 time. I Frankrig og Luxembourg grupperes ISP-afgifter og PSTN-brugsafgifter og inkluderes i ISP. Kilde : OECD, 39

15 Figur 32 - Kurv vedrørende internetadgang for 2 timer uden for spidsbelastningsperioder, med reducerede PSTN-takster, inkl. moms, KKP (US$), marts 2 KKP US$ Italien Finland Sverige UK Spanien Irland Danmark Østrig Australien Nederlandene US Frankrig Belgien Tyskland Luxembourg Grækenland Portugal PSTN-brugsafgift Pris for benyttelse af PSTN ISP-afgift Anm.: Den faste PSTN-afgift omfatter gebyr for månedlig leje og ekstra månedlige omkostninger i forbindelse med evt. prisreduktionsordninger. Inkluderer 2 opkald af 1 time fra kl. 2.. I Frankrig og Luxembourg grupperes ISP-afgifter og PSTN-brugsafgifter og inkluderes i ISP. Kilde : OECD, Boks 5 De tekniske specifikationers indvirkning på EU's import fra central- og østeuropæiske ansøgerlande er stigende... Figur 33 viser andelen af hver medlemsstats eksport til andre EU-lande, som er omfattet af harmoniserede (gammel og ny metode under ét) og ikke-harmoniserede tekniske specifikationer i Der er markante forskelle mellem medlemsstaterne: Finland, Sverige og Tyskland er de lande, hvor de harmoniserede specifikationer dækker den største andel af den EU-interne eksport, mens Grækenland og Irland tegner sig for den mindste andel. En væsentlig ekstern udfordring, som har indflydelse på EU's økonomiske reformproces, er udvidelsen mod øst. Ansøgerlandene i Central- og Østeuropa har stadig store mangler i den retlige og den faktiske gennemførelse af lovgivningen vedrørende det indre marked, så der skal stadig gøres en stor indsats. Takket være associeringsaftalerne går handels- og investeringsintegrationen med ansøgerlandene alligevel hurtigt inden for rammer som på EU's side er uden toldbarrierer og kvantitative begrænsninger. I denne forbindelse kommer de ikketoldmæssige barrierers virkning til at spille en større rolle - herunder de tekniske specifikationers indvirkning. Figur 34 viser i hvilket omfang EU-importen fra forskellige ansøgerlande er omfattet af harmoniserede tekniske specifikationer. I 1998 var næsten halvdelen af EU's import fra Tjekkiet og Slovakiet produkter, som vil kunne betragtes som omfattet af EU's harmoniserede tekniske specifikationer. Omvendt kunne kun 1% eller derunder af EU's import fra Rumænien og Bulgarien betragtes som hørende til denne kategori. Disse forhold kan have stor betydning for den hastighed, hvormed handelsintegrationen sker i de enkelte ansøgerlande. Det står fast - selv om man endnu ikke ved på hvilken måde - at integrationen af disse lande frembyder visse udfordringer og vil kunne føjes til de opgaver, som består i at gennemføre de fundamentale principper i det indre marked, navnlig hvad angår gensidig anerkendelse. Det vil ikke være muligt at løse problemerne for alle ansøgerlandene på samme måde. 4

16 Figur 33 - Medlemsstaternes EU-interne eksport, som er omfattet af EU-harmoniserede tekniske specifikationer F B - L NL D I UK IRL DK EL P E S FIN A Ny metode Gammel metode Gensidig anerkendelse Ingen 41

17 Figur 34 - EU's import fra ansøgerlandene fordelt efter det omfang, importen er omfattet af harmoniserede specifikationer ESTLAND LETLAND LITTAUN POLEN TJEKKIET SLOVAKIET UNGARN RUMÆNIEN BULGARIA SLOVENIEN Ny metode Gammel metode Gensidig anerkendelse Ingen 42