Distriktsforeningernes funktioner og roller. Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende distriktsforeningsstruktur

Transkript

1 Distriktsforeningernes funktioner og roller Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende distriktsforeningsstruktur Januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Et historisk blik Beskrivelse af nuværende struktur, herunder distriktsforeningernes og Landsforeningens funktioner og roller Nuværende politisk struktur Nuværende medlemsmæssig struktur Nuværende struktur vedr. ydelser til menighedsrådene Nuværende økonomisk struktur Forandringer i den folkekirkelige struktur Vurdering af den indbyrdes fordeling af funktioner og roller Varetagelse af menighedsrådenes kirkepolitiske interesser Levering af ydelser til menighedsrådene Forhandling af løn- og arbejdsvilkår for menighedsrådenes personale Medlemskab, økonomi og øvrig intern medlemsstruktur Mulige modeller for distriktsforeningernes fremtidige rolle, struktur og størrelse Mulige organisationsmodeller Vurdering af modellerne Arbejdsgruppens anbefalinger Distriktsforeningernes størrelse og geografiske udstrækning Fordeling af delegerede Valg af delegerede Opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse Valg til Landsforeningens bestyrelse Politisk interessevaretagelse overfor provstier og stifter Kursusvirksomhed Politisk debat, foredrag, erfaringsudveksling, kulturelle og sociale arrangementer Landsforeningens og distriktsforeningernes økonomi Medlemsskab Organisation Side 2/39

3 1 Indledning På Landsforeningens delegeretmøde i 2013 fremlagde den daværende bestyrelse for Landsforeningen et forslag til ny model for opgavefordelingen mellem distriktsforeningerne og Landsforeningen. Forslaget omfattede, at Landsforeningens bestyrelse skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der væsentligst skulle bestå af medlemmer uden for bestyrelsen, til at arbejde videre med forslagets indhold. Bestyrelsen nedsatte umiddelbart efter delegeretmødet en arbejdsgruppe, som fik følgende kommissorium: Arbejdsgruppe vedrørende distriktsforeningsstruktur 1. Baggrund Landsforeningens bestyrelse har på delegeretmødet 2013 fremlagt et oplæg til model for udpegning af delegerede og opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse. Bestyrelsens forslag har til formål dels at styrke, dels at forenkle foreningens demokrati og give menighedsrådene mere direkte indflydelse på Landsforeningen. Forslaget indebærer, at menighedsrådene direkte vælger delegerede, opstiller kandidater, og at distriktsforeningerne koordinerer/kan koordinere valgene. Forslaget omfatter nedsættelse af en arbejdsgruppe. 2. Formål og opgave Arbejdsgruppen har til opgave at tage stilling til bestyrelsen forslag, som blev drøftet på delegeretmøde 2013, herunder at give en overordnet beskrivelse af den nuværende struktur, herunder den indbyrdes opgave- og kompetencefordeling mellem distriktsforeninger og Landsforening og fordele og ulemper ved denne. Dels i henhold til regelgrundlaget, og dels i henhold til nuværende praksis. fremkomme med forslag til, hvordan valg af delegerede og valg af bestyrelsesmedlemmer til Landsforeningen kan foregå, så menighedsrådene får mere direkte indflydelse på Landsforeningen, og alle menighedsråd kan få adgang til relevante tilbud om kurser, erfaringsudveksling mv. fremlægge modeller for distriktsforeningernes fremtidige rolle. Side 3/39

4 3. Sammensætning Arbejdsgruppen består af 7-8 medlemmer udpeget uden for Landsforeningens bestyrelse og 2 medlemmer af Landsforeningens bestyrelse. Landsforeningens sekretariat er sekretariat for arbejdsgruppen. 4. Arbejdsgruppens resultater Arbejdsgruppen skal i januar 2014 fremlægge sit forslag for Landsforeningens bestyrelse med henblik på drøftelse med distriktsforeningerne på et møde i marts Arbejdsgruppen kan afgive supplerende bemærkninger til bestyrelsen i marts 2014 med henblik på, at bestyrelsen fremlægger et oplæg til delegeretmødet Arbejdsgruppens medlemmer er: Søren Abildgaard, Søborggård, Landsforeningens bestyrelse (formand) Ketty Sørensen, Vestervig, Landsforeningens bestyrelse Arne Waage Beck, Skagen Jørgen Bendixen, Køng Inge Espensen, Frederiksborgs Slotssogn Per Godsk, Åby Bente Grathwohl, Skælskør Dorthe E. Holck, Løjt Tom Ebbe Jakobsen, Balle Frode Benedikt Nielsen, Vesterbro Arbejdsgruppen har holdt 4 møder fra september 2013 til januar Denne rapport beskriver arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger. Arbejdsgruppen har reserveret yderligere et møde i marts 2014 når denne rapport forventes at have været drøftet af Landsforeningens og distriktsforeningernes bestyrelser på midtvejsmødet den 1. marts Side 4/39

5 2 Et historisk blik Den første menighedsrådslov blev vedtaget i 1903 og var midlertidig, indtil den i 1912 blev gjort permanent. I 1916 stiftes Foreningen af menighedsrådsmedlemmer på Fyn, og i 1920 stiftes Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer. Oprettelsen af Landsforeningen blev ifølge Vilkår for liv og vækst (Liselotte Malmgart, 2003) begrundet med, at regeringen havde vedtaget flere love (især jordreformer) på det kirkelige område uden at spørge hverken menighedsråd eller biskopper. I følge Menighedsrådenes Blad fra 1923 og 1924 var der på det tidspunkt foruden foreningen på Fyn også dannet en forening i Lolland-Falsters Stift, uden at den dog var indmeldt i Landsforeningen. Det fremgår endvidere, at Landsforeningen kraftigt opfordrede menighedsrådene til at danne distriktsforeninger, fordi man fandt, at den eneste måde menighedsrådene kunne få indflydelse på sammensætningen af Landsforeningens bestyrelse var ved, at distriktsforeninger på vegne af menighedsrådene sendte delegerede til Landsforeningens årsmøde. I januar 1924 hed det f.eks.: De fleste Steder vil sikkert Provstiet være den bedste Ramme. Nu er Tiden inde: Tag en rask Beslutning. Og i februar 1939 hed det fortsat: Der er desværre store Distrikter, der vel har Medlemmer, men ikke har dannet Distriktsforeninger. I de forløbne knap 100 år er der sket store forandringer i såvel folkekirken som i samfundet generelt. Menighedsrådenes kompetenceområder var fra starten meget begrænsede i forhold til i dag og der er siden sket en demokratisering også på provsti- og stiftsniveau. I samfundet generelt har ikke mindst transport- og kommunikationsformer ændret sig markant. En tilsvarende udvikling har ikke fundet sted inden for Landsforeningens hhv. distriktsforeningernes struktur. Strukturen i dag Der findes i dag 46 distriktsforeninger, som hver omfatter fra et provsti til et stift. Grænserne følger ofte, men ikke altid, de folkekirkelige provsti- og stiftsgrænser. Strukturen har været stabil i årtier. I de seneste år er der dog sket enkelte fusioner i Helsingør og Aalborg stifter, ligesom menighedsrådene i Tønder Provsti enkeltvis nu flytter fra Den sønderjyske forening af menighedsråd til Sammenslutningen af menighedsråd i Sydvestjylland (SAMS). Side 5/39

6 Menighedsrådenes medlemskab af distriktsforeningerne fremgår af følgende kort. Side 6/39

7 3 Beskrivelse af nuværende struktur, herunder distriktsforeningernes og Landsforeningens funktioner og roller Beskrivelsen er baseret på almindeligt accepterede fortolkninger af Landsforeningens vedtægter. Bestemmelser og løbende ændringer af vedtægterne er formuleret ud fra den til enhver tid værende aktuelle situation og er derfor ikke i alle tilfælde formuleret helt klart i forhold til de aktuelle udfordringer. 3.1 Nuværende politisk struktur Formel politisk struktur Landsforeningens vedtægter fastsætter i 3, at Foreningen består af et antal distriktsforeninger ( ). Videre i 4 hedder det, at Hver distriktsforening fastsætter selv sine vedtægter, der ikke må være i strid med Landsforeningens vedtægter. Valg af delegerede Vedtægterne formulerer altså distriktsforeningerne som et grundlag for Landsforeningen. Det kommer også til udtryk i bestemmelserne i Landsforeningens vedtægt om sammensætningen af Landsforeningens øverste forsamling delegeretmødet. I Landsforeningens vedtægter 4 hedder det at Distriktsforeningens vedtægter skal bl.a. indeholde regler for valg af delegerede og stedfortrædere herfor til Landsforeningens delegeretmøde ( ). Indtil 2013 var der alene krav om, at distriktsforeningerne skal have regler, men ikke krav til reglernes indhold. På delegeretmødet i 2013 tilføjedes et krav om, at delegerede skal vælges på distriktsforeningens generalforsamling. Vedtægterne indeholder ingen tidsfrist for distriktsforeningernes anmeldelse af delegerede til Landsforeningen. Fordelingen af de i alt 400 delegerede imellem distriktsforeningerne indbyrdes fastsættes ifølge Landsforeningens vedtægter 9 således: Antallet af delegerede fra den enkelte distriktsforening fastsættes på grundlag af distriktsforeningens forholdsmæssige andel af det samlede antal folkekirkemedlemmer, distriktsforeningens forholdsmæssige andel af det samlede antal rådsmedlemmer og distriktsforeningens forholdsmæssige andel af Landsforeningens samlede kontingent, med ligelig vægt på alle tre faktorer. Side 7/39

8 Opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse Kun distriktsforeningerne kan opstille kandidater til Landsforeningens bestyrelse. Landsforeningens vedtægter bestemmer i 4, at Distriktsforeningens vedtægter skal bl.a. indeholde ( ) bestemmelser for opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse. Der er således alene krav om, at distriktsforeningerne skal have regler, men ikke krav til reglernes indhold. Om valgbarhed til de 14 pladser i Landsforeningens bestyrelse, som besættes af læge medlemmer, hedder det i vedtægternes 16: Ethvert valgt medlem af et menighedsråd, der er medlem af Landsforeningen, kan opstilles som læg kandidat inden for det pågældende stift eller den pågældende distriktsforenings område. Distriktsforeningerne inden for et stift skal tilsammen opstille mindst 2 læge kandidater. Vedtægterne i dag mangler konsekvensbeskrivelse ifald der ikke er opstillet et tilstrækkeligt antal kandidater. Om valgbarhed til de 6 pladser i Landsforeningens bestyrelse, som besættes af præster, hedder det i vedtægternes 16: Som gejstlige kandidater (præster) kan opstilles fødte medlemmer af et menighedsråd, som er medlem af Landsforeningen, uanset hvilket stift de er ansat i. 16 fastsætter endvidere en tidsfrist for distriktsforeningernes anmeldelse af kandidater til Landsforeningen. At distriktsforeningerne formelt er en del af Landsforeningens politiske struktur, illustreres endvidere af vedtægternes 24: Bestyrelsen skal holde distriktsforeningerne orienteret om de emner, der tages op til behandling, således at distriktsforeningerne kan få lejlighed til at drøfte disse emner og meddele bestyrelsen deres synspunkter. Politiske funktioner og roller Valg af delegerede Antallet af delegerede fra hver distriktsforening beregnes ved begyndelsen af hver valgperiode af sekretariatet og meddeles distriktsforeningerne. Sekretariatet fastsætter endvidere en administrativ frist for meddelelse af navne på delegerede. Da fristen ikke er vedtægtsbestemt, optages også senere anmeldte delegerede. Sekretariatet fastsætter endvidere en administrativ frist for ændringer af navne på delegerede. Fristen er typisk 30 min. før delegeret- Side 8/39

9 mødets begyndelse. Normalt sker der ca ændringer af delegerede i perioden fra anmeldelsesfristen og til fristen for navneændringer. Den enkelte distriktsforenings udnyttelse af sine delegeretpladser i perioden varierede i hovedsagen fra fra 90 til 100 % af de berettigede pladser. 11 distriktsforeninger udnyttede i perioden samtlige sine delegeretpladser. 20 udnyttede 95 99,9 %. 10 udnyttede 90 94,9 %. 4 udnyttede 80 89,9 % og 1 udnyttede 58 %. Det bemærkes, at udnyttelsen af antallet af delegeretpladser ikke nødvendigvis angiver omfanget af distriktsforeningens kirkepolitiske aktivitetsniveau. Opstilling af kandidater Kun distriktsforeningerne kan opstille kandidater til Landsforeningens bestyrelse. Der er ingen krav til opstillingsproceduren. Sekretariatet vurderer på baggrund af henvendelser til sekretariatet og opstilling af kandidater, at nogle distriktsforeninger er aktive med at opstille kandidater, andre er lidt aktive, og nogle er slet ikke aktive. Ved bestyrelsesvalgene i 2009 og 2013 skete det, at der kun var opstillet én kandidat i et stift (henholdsvis Ribe og Lollands-Falsters stift). Antallet af årsmødedeltagere på Landsforeningens årsmøde Alle medlemmer af et menighedsråd, som er medlem af Landsforeningen kan deltage i delegeretmødet med taleret. Disse deltagere betegnes her årsmødedeltagere. Antallet af årsmødedeltagere varierer i meget høj grad i forskellige egne af landet. Der er stifter, hvorfra der deltager ca. dobbelt så mange årsmødedeltagere som delegerede. Og der er stifter, hvorfra der kun deltager ganske få årsmødedeltagere. Mønstret har været konstant de seneste år. Distriktsforeningerne har ingen formel rolle i forhold til årsmødedeltageres deltagelse i Landsforeningens årsmøder. Nogle distriktsforeninger opfordrer sine medlemmer til at deltage. Side 9/39

10 Arbejdsgruppen konstaterer den store forskel i deltagelsen, og at der kan være uudnyttede delegeretpladser, selvom der har været adskillige årsmødedeltagere fra det pågældende område. Årsmødedeltageres deltagelse finansieres i de fleste tilfælde af det menighedsråd, som deltageren er medlem af. Enkelte distriktsforeninger yder tilskud, og i enkelte tilfælde finansieres deltagelsen af den pågældende personligt. Distriktsforeningers medvirken i høringer Distriktsforeningerne blev i 2011 som et forsøg opfordret til at bidrage til Landsforeningens høringssvar vedr. betænkning 1527 (provstibetænkningen). Landsforeningen udarbejdede 8 inspirationsspørgsmål, som sammen med en kronik af Landsforeningens repræsentanter i betænkningsarbejdet blev udsendt til distriktsforeningerne. Fem distriktsforeninger indsendte besvarelser. I høringen i 2013 vedr. debatoplæg om folkekirkens styringsstruktur afgav 5 distriktsforeninger høringssvar til ministeriet. 3.2 Nuværende medlemsmæssig struktur Formel medlemsmæssig struktur Medlemskredsen er fastsat i Landsforeningens vedtægter 5: Alle menighedsråd i den danske folkekirke er berettiget til medlemskab i Landsforeningen. Regler for indmeldelse i Landsforeningen er fastsat i vedtægternes 6: Indmeldelse skal ske skriftligt til Landsforeningens sekretariat med angivelse af, hvilken distriktsforening menighedsrådet tilhører. Distriktsforeningen får af Landsforeningens sekretariat efterfølgende meddelelse om indmeldelsen. Det forudsættes således, at et menighedsråd bliver medlem af den oplyste distriktsforening, når det melder sig ind i Landsforeningen. Bestemmelsen er af Landsforeningen i de senere år blevet fortolket sådan, at et menighedsråd ikke kan være medlem af Landsforeningen uden at være medlem af en distriktsforening. Om distriktsforeningernes geografiske dækning hedder det i Landsforeningens vedtægter 3 at Foreningen består af et antal distriktsforeninger, der omfatter menighedsrådene inden for et større eller mindre geografisk område, og som tilsammen giver mulighed for, at alle sogne repræsenteres. Side 10/39

11 Landsforeningens vedtægter stiller således krav til distriktsforeningerne om tilsammen at omfatte alle menighedsråd i landet, men overlader fastsættelsen af strukturen til distriktsforeningerne. Der er dermed heller ikke krav om, at strukturen knytter an til folkekirkens struktur. Landsforeningens arkiv rummer kopi af 17 distriktsforeningers vedtægter. Landsforeningen har med års mellemrum anmodet distriktsforeningerne om at indsende vedtægterne, men der har ikke været faste procedurer herfor. I forbindelse med indarbejdelse af et nyt krav om, at delegerede skal være valgt på en generalforsamling, er distriktsforeningerne anmodet om at indsende gældende eller reviderede vedtægter. Landsforeningen har i en årrække vedligeholdt et vejledende sæt distriktsforeningsvedtægter. De har ikke været offentliggjort, men er anvendt ved rådgivning på forespørgsel. Rådgivningen er de seneste år sket individuelt. Medlemsmæssige funktioner og roller Syv af folkekirkens i alt ca menighedsråd er i 2014 ikke medlem af Landsforeningen, svarende til en medlemsandel på 99,6 pct. Den enkelte distriktsforenings medlemskreds To distriktsforeninger definerer sig vedtægtsmæssigt som stiftsforeninger og optager kun menighedsråd i stiftet (Fyens og Lolland- Falsters stifter). 17 distriktsforeninger omfatter præcis menighedsrådene i et enkelt provsti. 15 distriktsforeninger omfatter præcis menighedsrådene i to eller flere provstier. 14 distriktsforeninger omfatter menighedsråd fra mere end ét provsti uden nødvendigvis at omfatte alle menighedsråd i de pågældende provstier. Deres grænser går således på tværs af provstigrænserne. Den sidstnævnte gruppe omfatter dels tilfælde, hvor et menighedsråd (typisk af historiske årsager) er medlem af en anden distriktsforening end de øvrige menighedsråd i provstiet. Og dels tilfælde, hvor Side 11/39

12 distriktsforeningen har en veldefineret (typisk historisk fastsat) grænse, som ikke er en provstigrænse. Fælles medlemspleje Distriktsforeningerne og Landsforeningen har formelt ingen gensidig forpligtelse til at agitere for hinanden og for hinandens sager over for menighedsrådene. Landsforeningen har på sin hjemmeside en fortegnelse over distriktsforeningerne og kontaktoplysninger på formanden. Fortegnelsen har tidligere omfattet en oversigt over samtlige bestyrelsesmedlemmer i de enkelte distriktsforeninger, hvilket viste sig vanskeligt at vedligeholde og blev opgivet. Landsforeningen tilbyder distriktsforeningerne at optage distriktsforeningernes kurser på en fælles kursusoversigt på Landsforeningens hjemmeside, forudsat at kurserne er åbne for menighedsråd fra andre distriktsforeninger. På ad hoc basis tilbyder Landsforeningen på sin hjemmeside at bringe andre oplysninger fra distriktsforeningerne, f.eks. datoer for generalforsamlinger og en liste over debatmøder i sommeren 2013 om folkekirkens styringsstruktur. Omfanget af distriktsforeningernes agitation for Landsforeningen er ikke kortlagt. Distriktsforeningerne indbyder i meget forskellig grad repræsentanter for Landsforeningen til møder, generalforsamlinger mv. Også på dette felt er der foreninger, som ofte indbyder f.eks. Landsforeningens formand eller det stiftsvalgte bestyrelsesmedlem til politiske møder, og distriktsforeninger, som aldrig eller meget sjældent gør det. Distriktsforeninger, som arrangerer kurser med Landsforeningens konsulenter som undervisere, medvirker dermed til den fælles medlemspleje (uddybes i afsnittet om ydelser til menighedsrådene). 3.3 Nuværende struktur vedr. ydelser til menighedsrådene Formel fordeling af ansvaret for ydelser til menighedsrådene Landsforeningens vedtægter indeholder ingen bestemmelser om, at en distriktsforening skal tilbyde medlemmerne ydelser. Landsforeningen er i sin formålsbestemmelse i 2 forpligtet til at støtte menighedsrådene og yde bistand. Den enkelte distriktsforenings vedtægter må ikke være i strid med Landsforeningens ved- Side 12/39

13 tægter, og den enkelte distriktsforening kan i sin vedtægt specifikt være forpligtet til at tilbyde ydelser. Landsforeningen har tidligere udarbejdet et sæt vejledende vedtægter for distriktsforeninger, som følges af et ukendt antal distriktsforeninger. Heri hedder det om distriktsforeningens ydelser til menighedsrådene: (...) foreningen [skal] hvert år afholde møder, kurser o.l., på hvilke menighedsrådenes virksomhed samt tidens kirkelige spørgsmål kan drøftes. Funktioner og roller vedrørende ydelser til menighedsrådene Landsforeningen har ikke struktureret kendskab til, hvilke ydelser distriktsforeningerne tilbyder deres medlemmer. Distriktsforeningernes tilbud er bestemt af lokale behov og traditioner og kan opdeles i følgende ydelser: Kurser Politisk debat Foredrag og erfaringsudveksling Kulturelle og sociale arrangementer Kurser Der foreligger ikke samlede oplysninger om distriktsforeningernes kursusaktivitet. I det tidligere Landsforeningens Fælles Kursusudvalg blev det over ca. to år forsøgt at indhente oplysninger om distriktsforeningernes kursusvirksomhed ud over kurser med Landsforeningens konsulenter som undervisere. Det lykkedes ikke at opnå en dækkende oversigt. Landsforeningen har kendskab til, hvilke distriktsforeninger der bruger Landsforeningens konsulenter som undervisere. I perioden har 14 distriktsforeninger udbudt 10 eller flere kurser med Landsforeningens konsulenter som undervisere. 3 har ikke udbudt sådanne kurser, og de øvrige har udbudt mellem 1 og 9 kurser. Landsforeningens Fælles Kursusudvalg fastsatte følgende målsætning for kursusvirksomheden: Menighedsrådene skal have adgang til kurser af høj kvalitet inden for en overkommelig geografisk afstand. Landsforeningen har i 2013 suppleret distriktsforeningernes tilbud hvor det har været skønnet nødvendigt for at nå målsætningen. Side 13/39

14 Erfaringsmæssigt samler distriktsforeningerne generelt flere deltagere til et kursus end når Landsforeningen udbyder det samme kursus. På baggrund af konkrete forespørgsler åbnede Landsforeningens bestyrelse i 2012 for at også provstier har adgang til Landsforeningens konsulenter som undervisere. Det giver en række menighedsråd adgang til kurser af god kvalitet inden for en overkommelig geografisk afstand. Nogle distriktsforeninger har set det som en unødvendig konkurrence. En indikator for omfanget og fordelingen af kursusvirksomheden er introduktionskurserne for nye menighedsrådsmedlemmer og medlemmer på nye enkeltposter efter et menighedsrådsvalg. I 2009 gennemførte Landsforeningens undervisere i alt 63 introduktionskurser. Alle var arrangeret af en distriktsforening. I 2013 gennemførte Landsforeningens undervisere i alt 98 introduktionskurser. 53 var arrangereret af en distriktsforening, 19 af et provsti og 26 af Landsforeningen. (Distriktsforeningerne havde ikke mulighed for at udbyde kurser for kontaktpersoner). Politisk debat, foredrag, erfaringsudveksling, kulturelle og sociale arrangementer Distriktsforeningernes aktiviteter på disse områder er ikke kortlagt. Debatten de seneste år har vist, at der er stor forskel på aktivitetsniveauet i de enkelte distriktsforeninger, herunder i forhold til kirkepolitiske emner. Betydningen af provstiets aktivitetsniveau Provstiet bliver en stadig mere betydende enhed, som omfatter stadig flere funktioner ud over fordeling af de kirkelige midler. Stadig flere provstier udbyder således kurser, netværk, formandsmøder mv. De tre typologier for provstier, som er beskrevet i Forandringer i provstierne (Lindhardt og Andersen, Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, 2010) illustrerer forskelligheden i provstiernes selvopfattelse. Etableringen af permanente stiftsråd med ret til at opkræve bindende stiftsbidrag har øget stiftsniveauets politiske betydning. Side 14/39

15 3.4 Nuværende økonomisk struktur Formel indbyrdes økonomisk relation Om den indbyrdes økonomiske relation mellem distriktsforeningerne og Landsforeningen findes alene følgende bestemmelse i Landsforeningens vedtægter 26: Distriktsforeningerne betaler for hvert af deres medlemsråd et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes af delegeretmødet. Landsforeningens vedtægter indeholder ingen bestemmelser om distriktsforeningernes økonomi. Økonomiske roller og funktioner Landsforeningen foretog i 2011 en undersøgelse af kontingentniveauet i distriktsforeningerne. 34 foreninger svarede, svarende til 72 %. De 34 distriktsforeninger opkrævede tilsammen 2,15 mio. kr. i kontingent i Ved simpel opskrivning var det samlede kontingent således 3,0 mio. kr. i Det samlede kontingent til Landsforeningen var 17,2 mio. kr. Landsforeningen forestår den administrative opkrævning af kontingentet for en stadig stigende andel af distriktsforeningerne. Det betyder, at gennemsnitligt 85 % af menighedsrådenes kontingent fastsættes af delegeretforsamlingen, og 15 % besluttes i distriktsforeningen. Størrelsen af distriktskontingentet i forhold til landskontingentet varierer mellem distriktsforeningerne fra 10 til 25 %. Distriktsforeningerne har forskellige principper for og metoder til fastsættelsen af kontingentets størrelse. Nogle distriktsforeninger Side 15/39

16 fastsætter kontingentet som en andel af Landsforeningskontingentet. Også graden af brugerbetaling til arrangementerne og dermed kontingentniveauet varierer. Distriktsforeningens kontingentindtægter svarer ikke nødvendigvis til deres forbrug eller til deres andel af det samlede aktivitetsniveau i Landsforeningen. Distriktsforeningerne kan vælge, i hvor høj grad de ønsker at administrere opkrævningen af kontingent. 10 distriktsforeninger opkræver både eget kontingent og kontingent Landsforeningen. 8 distriktsforeninger opkræver eget kontingent, mens Landsforeningen opkræver sit kontingent fra menighedsrådene i disse foreninger. For 28 distriktsforeninger opkræver Landsforeningen såvel distriktsforeningssom landsforeningskontingent. Distriktsforeningernes virksomhed er altovervejende baseret på frivilligt arbejde. Enkelte distriktsforeninger har en lønnet sekretær og/eller kasserer eller lignende. En skønsmæssig analyse indikerer, at kirkekasserne i 2010 foruden de nævnte 20,2 mio. kr. til kontingent havde udgifter til brugerbetalte ydelser på 3,0 mio. kr. Kirkekassernes samlede bidrag til distrikts- og landsforening fordeler sig skønsmæssigt sådan: 3.5 Forandringer i den folkekirkelige struktur Siden menighedsrådene blev oprettet i 1903, er der sket en fortsat demokratisering af folkekirken, sådan at der i dag på hvert gejstligt niveau er et tilsvarende demokratisk niveau med valgte lægfolk. I Side 16/39

17 1922 blev provstiudvalgene etableret, og i 2009 blev der indført permanente stiftsråd. Aktuelt foregår en debat om, hvorvidt der på landsdækkende niveau skal være et demokratisk organ. Strukturelt blev dele af stiftsstrukturen revideret i 1922, hvor Roskilde Stift blev opdelt i Sjællands Stift og Københavns Stift, og der blev oprettet et nyt stift i Sønderjylland. I 1961 blev Helsingør stift udskilt fra Københavns Stift. Stiftsgrænserne er efterfølgende tilpasset kommunegrænserne. Som konsekvens af den offentlige strukturreform i 2007 skete en umiddelbar tilpasning af den folkekirkelige struktur til de nye kommunegrænser, men der skete ikke en tilsvarende reformering af strukturen. Betænkningen 1477 Opgaver i sogn, provsti og stift fra 2006 medførte lovændringer, som omplacerede en række folkekirkelige opgaver. F.eks. blev menighedsrådene forpligtede på både de kirkelige og de administrative anliggender. Mulighederne for samarbejde mellem menighedsråd blev øget. Menighedsrådene fik mulighed for at flytte personalenormeringen til provstiet. På provstiplan blev det bl.a. muligt for 2/3 af menighedsrådene at beslutte at etablere samarbejder med provstiet som ramme. På stiftsplan blev det bl.a. muligt at opkræve et bindende bidrag fra den lokale ligning. Betænkning 1477 og efterfølgende lovgivning har desuden afskaffet en række hierarkiske beslutningsprocedurer, hvor beslutninger på ét niveau tidligere skulle godkendes på et højere niveau. Det har øget såvel menighedsrådenes som provstiudvalgenes selvstændige beslutningskompetencer. En udvikling, som forinden var set i bl.a. den offentlige administration. Betænkning 1491 Folkekirkens lokale økonomi fra 2007 medførte bl.a. lovændringer om øget økonomisk styring, årlige menighedsmøder, ny kontoplan og kompetence til provstiudvalget til at fastsætte kirkegårdstakster. I betænkning 1491 blev der endvidere opstillet normeringsmodeller for fordeling af præstestillinger mellem stifterne. Det medførte en senere aftale mellem kirkeministeren og biskopperne om at flytte præstestillinger fra tyndt befolkede egne til storbyerne. Aftalen er i hovedsagen udmøntet ved at danne storpastorater på landet. Side 17/39

18 Betænkning 1527 Provstestillingen og provstiets funktion fra 2011 har indtil videre medført lovændringer, som bl.a. betyder, at præsterne vælger en repræsentant til provstiudvalget. Betænkningens forslag om at menighedsrådene kan tillægge provstiudvalget kompetence til at indstille at en kirke tages ud af brug, er indtil videre ikke blevet til lovforslag. Det samme gælder et forslag om, at provstiudvalget skal høres vedr. lokale strukturændringer. Samtidig med disse formelle ændringer ses en række eksempler på, at provster og provstiudvalg i praksis spiller en stadig større rolle i forhold til samarbejde mellem sogne, kirkelig målsætning, økonomisk prioritering mv. Tilsvarende ses en række eksempler på, at biskopper udpeger specialpræster, og at stiftsråd nedsætter udvalg til løsning af opgaver på stiftsplan. Sammenfattende har folkekirken gennemført en opgavefordeling efter samme principper som for det offentlige. Strukturelt er der derimod i store træk kun sket ændringer af stiftsstrukturen på Sjælland og i Sønderjylland og en minimal tilpasning til den seneste offentlige strukturreform. Til sammenligning har opgavefordelingen mellem distriktsforeningerne og Landsforeningen bestået uændret siden etableringen i 1920 erne, hvor den nuværende distriktsforeningsstruktur blev fastsat. Der skulle imidlertid gå mere end 40 år inden strukturen var udbredt til hele landet, og der er ikke siden sket en strukturel omlægning. Side 18/39

19 4 Vurdering af den indbyrdes fordeling af funktioner og roller Arbejdsgruppen vurderer i det følgende fordelingen af funktioner og roller mellem distriktsforeningerne og Landsforeningen indbyrdes. Vurderingen sker dels i forhold til formelle og økonomiske rammer, dels i forhold til nuværende praksis, og dels i forhold til fremtidige udfordringer og menighedsrådenes forventninger til de enkelte ydelser. I vurderingerne indgår også fordelingen af funktioner og roller mellem på den ene side distrikts- og landsforening, og på den anden side folkekirkens lokale og regionale niveauer (provsti, stift og landsplan). 4.1 Varetagelse af menighedsrådenes kirkepolitiske interesser Landsforeningen og distriktsforeningerne står i dag for en meget svag interessevaretagelse over for provstier og stifter. Der er eksempler på samarbejde og interessevaretagelse over for provsti og stift, men menighedsrådenes kirkepolitiske interesser varetages i højere grad gennem den kirkelige struktur, hvor menighedsrådene har valgt medlemmer til overliggende organer. Distriktsforeningerne spiller således ingen væsentlig rolle og kun et fåtal afgiver høringssvar i officielle høringer eller yder konkret interessevaretagelse på vegne af menighedsrådene ved strukturændringer. Arbejdsgruppen vurderer, at mange menighedsrådsmedlemmer i praksis ikke betragter distrikts- og landsforening som én sammenhængende interesseorganisation, der varetager menighedsrådenes interesser over for blandt andet de kirkelige myndigheder. Dette skyldes manglende kendskab til distriktsforeningerne, hvorimod kendskabet til Landsforeningen generelt er større. Til en vis grad opfattes både distriktsforeningerne og Landsforeningen som fjerne størrelser i en del menighedsråd. Samtidig foregår der ikke i dag en samlet markedsføring eller profilering af Landsforeningen og distriktsforeningerne overfor de kirkelige myndigheder. Det er arbejdsgruppens vurdering, at ikke alle distriktsforeninger i praksis har hverken kapacitet eller kompetence eller er interessere- Side 19/39

20 de i at varetage menighedsrådenes interesser over for provsti og stift i forbindelse med f.eks. lokale strukturændringer. I forhold til det formelle er det arbejdsgruppens vurdering, at foreningens gennemsigtighed og indflydelse på alle niveauer i folkekirken er størst, når foreningen er organiseret svarende til folkekirkens struktur. Provstierne foretager i et vist omfang interessevaretagelse for menighedsrådene i forhold til stifterne og det nationale niveau. Udviklingen af mere aktive provstier og stiftsråd (sammen med en mulig etablering af et kirkeråd) kan føre til, at interessevaretagelsen i højere grad fremover vil blive varetaget af de valgte medlemmer på disse niveauer og i mindre grad af Landsforeningen. I forbindelse med afgivelse af høringssvar foretrækker mange menighedsråd at afgive høringssvar direkte til ministeriet og føler sig ikke nødvendigvis dækket af de høringssvar, som afgives af bestyrelsen på Landsforeningens vegne. Dette vurderes primært at være udtryk for, at der kun er begrænset mulighed for koordinering af holdninger mellem de forskellige aktører i dag. Dette medfører, at det kan være vanskeligt at vurdere, hvor repræsentative de afgivne høringssvar er. Kun 5 af de 46 distriktsforeninger afgav i 2013 eget høringssvar til ministeriet vedr. debatoplægget om folkekirkens styringsstruktur. Det indikerer, at de færreste distriktsforeninger ser dette som deres opgave. Dog kan flere foreninger have behandlet spørgsmålet og valgt ikke at afgive høringssvar. Endvidere inddrog Landsforeningens bestyrelse ikke direkte distriktsforeningerne forud for udarbejdelsen af sit høringssvar. Det bemærkes, at menighedsrådene efter den siddende ministers afgørelse primært inddrages i mere overordnede og politiske høringer som f.eks. betænkninger og lovændringer af væsentlig betydning for menighedsrådene. Siden september 2010 har Landsforeningen behandlet 53 høringer, hvoraf menighedsrådene har været høringspart i 16. Hertil kommer de tilfælde, hvor menighedsråd indsender høringssvar uden at være formel høringspart. 4.2 Levering af ydelser til menighedsrådene En del distriktsforeninger har i dag en mere central rolle end Landsforeningen i forhold til at levere ydelser som f.eks. kurser, (politisk) debat, valgmøder til bispevalg, erfaringsudveksling samt kulturelle og sociale arrangementer til menighedsrådene. I andre dele af lan- Side 20/39

21 det er det ikke tilfældet. I de senere år leverer også provstier og stifter i stigende omfang ydelser til menighedsrådene. Dækningen af menighedsrådenes behov varierer i praksis i meget høj grad geografisk, fordi omfanget af såvel distriktsforeningernes som provstiernes og stifternes tilbud er meget varierende. Det afspejler dog også, at sognene er forskellige, og at menighedsrådene har forskellige behov. Særligt hvad angår kurser, erfaringsudvekslingsnetværk og lignende betyder det huller på landkortet, hvor menighedsrådene ikke på alle områder får tilstrækkelig støtte. I nogle tilfælde skyldes det dog også manglende interesse fra menighedsrådenes side. I andre geografiske områder kan der være parallelle udbud af sammenlignelige ydelser fra forskellige aktører. Det medfører en dårligere udnyttelse af ressourcerne og en uhensigtsmæssig konkurrence. Fraværet af formelle bestemmelser om distriktsforeningernes levering af ydelser til menighedsrådene kan medvirke til den store forskellighed i omfanget, og det er medvirkende til usikkerhed i nogle distriktsforeningsbestyrelser om deres opgave og rolle med hensyn til at tilbyde ydelser til menighedsrådene. Hvad angår kurser og netværkstilbud fra distriktsforeninger kan menighedsrådene i visse tilfælde vælge at benytte tilbud fra nabodistriktsforeningen, men der er i mange tilfælde kun begrænsede muligheder for menighedsrådene for at overskue og sammenligne distriktsforeningernes aktiviteter, idet tilbuddene normalt primært formidles til egne medlemmer og ikke nødvendigvis på en hjemmeside. Landsforeningen udbyder også kurser og debatarrangementer til menighedsrådene, delvis i konkurrence med, delvis koordineret med distriktsforeningerne. Disse tilbud har til formål at dække huller på landkortet, men tager ikke højde for udbud fra provstier, stifter eller private udbydere. Sammenlignet med Landsforeningen er det arbejdsgruppens vurdering, at den lokale kontakt til menighedsrådene giver distriktsforeninger og provstier et godt udgangspunkt for at tilrettelægge kurser og andre ydelser på måder, som gør ydelserne attraktive for menighedsrådene. Det afhænger dog af distriktsforeningernes og provstiernes kontakt med menighedsrådene. Med direkte mails til menighedsrådene er der dog på det seneste opnået god tilslutning også til Landsforeningens kurser. Side 21/39

22 Tilbuddene fra provstier og fra distriktsforeninger er dog ikke umiddelbart helt sammenlignelige. Provstierne indgår i den kirkelige struktur, mens distriktsforeningerne indgår i interesseorganisationsstrukturen. Der vil være tilfælde, hvor provsti og distriktsforening vil blive opfattet som to parter med forskellige interesser. Det forhindrer dog ikke et samarbejde mellem provsti og distriktsforening om tilbud til menighedsrådene. I forhold til kurser og andre ydelser tilbudt af de kirkelige myndigheder finder arbejdsgruppen det væsentligt, at ydelser tilbudt af menighedsrådenes egen interesseorganisation (såvel distriktsforening som landsforening) kan forventes alene at tage udgangspunkt i menighedsrådenes interesser. Nogle menighedsråd giver udtryk for at distriktsforeningernes ydelser er ukonkurrencedygtige med især provstiernes ydelser, som finansieres af provstiudvalgskassen efter vedtagelse på lokalt budgetsamråd. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det efter menighedsrådenes opfattelse har mindre betydning, hvem der leverer de konkrete ydelser, så længe kvaliteten er høj og prisen acceptabel. De forskellige finansieringsformer og deraf følgende prisforhold for de enkelte aktører kan dog medvirke til at sløre den reelle pris for ydelsen. Møder og arrangementer med kirkepolitisk indhold tilbydes i meget forskelligt omfang af distriktsforeningerne. For nogle distriktsforeninger opfattes det som en kerneydelse, mens det hos andre ikke er en del af tilbuddene. Det betyder store forskelle for menighedsrådene i adgangen til kirkepolitiske aktiviteter også selvom Landsforeningen og i et vist omfang også stifterne og ministeriet tilbyder debatarrangementer. Kulturelle og sociale arrangementer rettet mod menighedsrådsmedlemmer tilbydes i overvejende grad af distriktsforeningerne. Det bemærkes i øvrigt, at Landsforeningen i modsætning til distriktsforeningerne leverer ydelser som rådgivning, regnskab og procesbistand til menighedsrådene. Også stifterne og i begrænset omfang ministeriet tilbyder rådgivning. Endelig skal man ikke overse, at der er private leverandører der er udbyder kurser, regnskabsførelse og procesbistand, herunder i princippet også Landsforeningens indtægtsdækkede virksomhed. Side 22/39

23 En udvikling i retning af mere aktive provstier og stifter vil alt andet lige kunne efterlade distriktsforeningerne med færre relevante ydelser for menighedsrådene. 4.3 Forhandling af løn- og arbejdsvilkår for menighedsrådenes personale Kompetencen til at forhandle løn- og arbejdsvilkår ligger i dag i Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen, som fortrinsvist tager sig af generelle forhandlinger. På det fagspecifikke område, (særlige forhold gældende for kirkeområdet) er Ministeriet for Ligestilling og Kirke bemyndiget til at forhandle. Det er vedtaget på et delegeretmøde, at Landsforeningen skal arbejde for at blive arbejdsgiverforening. Det vil i givet fald få betydning for, hvilken rådgivning foreningen skal tilbyde. Efter arbejdsgruppens opfattelse vil de nuværende distriktsforeninger ikke få en væsentlig rolle i den forbindelse ud over, at en regional struktur muligvis kan opfange input til overenskomstforhandlingerne. Uanset at der er tale om en vigtig og stor rolle, som vil have konsekvenser for Landsforeningen, vurderes udviklingen på dette område ikke at få betydning for distriktsforeningerne. Der sker i dag en regionalt baseret rådgivning af menighedsrådene på personaleområdet, idet stifterne og nogle provstier (særligt hvor der er ansat personalekonsulenter) rådgiver om grundlæggende personalemæssige forhold. 4.4 Medlemskab, økonomi og øvrig intern medlemsstruktur Interessen for distriktsforeningerne og Landsforeningen er forskellig fra landsdel til landsdel. Der er egne, hvor menighedsrådene i højere grad er orienteret mod distriktsforeningen end mod Landsforeningen, og andre egne hvor det er omvendt. De egne, hvor orienteringen er mod distriktsforeningen, er det væsentligt for Landsforeningen, at menighedsrådene er repræsenteret via delegerede på delegeretmøderne. De egne, hvor orienteringen er mod Landsforeningen, er det væsentligt for menighedsrådene, at Side 23/39

24 det afklares, om der er behov for distriktsforeningen, og at den i givet fald udvikles til at kunne løse sin opgave. Forskellige tidspunkter for generalforsamlingerne i distriktsforeningerne betyder forskellige frister for anmeldelse af forslag til delegerede og kandidater. Det betyder videre, at det ikke i praksis er muligt at benytte de landsdækkende medier (Menighedsrådenes Blad m.fl.) til at informere medlemmerne om mulighederne for indflydelse på foreningen. Valg af delegerede Legitimiteten i den nuværende model for fordeling af delegerede mellem distriktsforeningerne bygger efter arbejdsgruppens opfattelse mere på mangeårig praksis end på, at den bagvedliggende matematiske model opleves gennemskuelig og retfærdig Da der er store forskelle på menighedsrådenes rammer og vilkår i forskellige dele af landet, er Landsforeningens politiske legitimitet efter arbejdsgruppens opfattelse afhængig af, at delegeretforsamlingen repræsenterer menighedsrådene bredt. Det har ligeledes betydning for legitimiteten, at det er muligt at opbygge et rimeligt personkendskab til foreslåede delegerede. I forhold til det formelle er det arbejdsgruppens vurdering, at vedtægtsændringen i 2013 med krav om ensartet valgmetode - afhængigt af fremmødet til generalforsamlingerne - vil styrke delegeretforsamlingens legitimitet i kraft af ensartetheden. Udgangspunktet for arbejdsgruppens overvejelser er beslutningen på delegeretmødet 2013, om at delegerede skal vælges på en generalforsamling i distriktsforeningen. Arbejdsgruppen bemærker, at beslutningen indeholder nogle uafklarede juridiske forhold, som bør afklares. Der er således i det vedtagne ikke krav om valgmetode. Uanset at valget sker på en generalforsamling, er der i praksis mange muligheder for forskellighed. Der er i en række distriktsforeninger men langt fra i alle praksis for, at delegerede, årsmødedeltagere og andre interesserede menighedsrådsmedlemmer indbydes til et møde forud for delegeretmødet, hvor mødematerialet gennemgås, og politiske emner drøftes. Arbejdsgruppen bemærker i øvrigt en påfaldende stor forskel i antallet af årsmødedeltagere fra forskellige egne af landet. Side 24/39

25 Arbejdsgruppen vurderer, at der ved valg af delegerede kan lægges vægt på at sikre geografisk repræsentativitet eller på at sikre en passende holdningsmæssig bredde og repræsentation af mindretal, eller evt. en balance heraf. En model, der kombinerer de to hensyn kunne være et valg på en generalforsamling, men i valggrupper for det enkelte provsti. Opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse Der er stor forskel på, hvordan processen for opstilling af kandidater tilrettelægges, hvor de formelle beslutninger træffes, og hvor meget koordination der finder sted mellem distriktsforeningerne i et stift. Arbejdsgruppen bemærker, at ansvaret for at leve op til kravet om mindst to læge kandidater pr. stift er uafklaret. Der er forskellige vilkår for at opstille læge kandidater til bestyrelsen i et stift med én distriktsforening i forhold til i et stift med mange distriktsforeninger. Arbejdsgruppen vurderer, at der ved opstilling af kandidater til bestyrelsen kan lægges vægt på den geografiske repræsentation eller på repræsentation af synspunkter. Den nuværende model for læge kandidater kombinerer i princippet de to hensyn med hovedvægt på den geografiske repræsentation. Hensynet til den geografiske bredde skal sikre, at alle stifter repræsenteres i bestyrelsen. Dette kan ændres i forhold til den nuværende model, så der også tages højde for stiftets størrelse. Hensynet til repræsentationen af forskellige synspunkter taler for en ordning, hvor alle bestyrelsesmedlemmer vælges af delegeretmødet. Endelig kan der lægges vægt på hensynet til bestyrelsens effektivitet. Dette kan afhængigt af bestyrelsens interne udvalgsstruktur tale for færre bestyrelsesmedlemmer, som vælges på baggrund af deres kompetencer i forhold til bestyrelsens opgaver. Efter arbejdsgruppens vurdering kan disse elementer ikke vurderes isoleret fra Landsforeningens fremtidige opgaver. I forbindelse med arbejdet om evt. ændringer i folkekirkens styringsstruktur har bestyrelsen drøftet mulige scenarier for Landsforeningen. Dette arbejde bør afklares, inden der endeligt tages stilling til bestyrelsens fremtidige størrelse og sammensætning. Side 25/39

26 Fordele og ulemper ved at lægge vægt på enten geografiske, holdningsmæssige eller effektivitetsmæssige hensyn hænger nøje sammen med Landsforeningens fremtidige rolle og den valgte organisationsmodel. Gennemsigtig økonomi Arbejdsgruppen vurderer, at det forskellige kontingentniveau i distriktsforeningerne, den forskellige administrative opkrævningspraksis og fraværet af oversigter over kontingentniveauer betyder, at den samlede forenings samlede økonomi (distriktsforeningernes og Landsforeningens) er vanskelig gennemskuelig for menighedsrådene, for distriktsforeningsbestyrelserne og for de delegerede. Arbejdsgruppen undrer sig over, at der tilsyneladende er distriktsforeninger, hvor kontingentet stiger uanset hvorvidt der er ændringer i aktivitetsniveau herunder om der er tale om et målrettet formål med stigningen. Side 26/39

27 5 Mulige modeller for distriktsforeningernes fremtidige rolle, struktur og størrelse Arbejdsgruppen har fået forelagt og overvejet fordele og ulemper ved en række mulige teoretiske organisationsmodeller, forstået som modeller for hvordan distriktsforeningerne indgår i Landsforeningens samlede organisationsstruktur. I vurderingen af de forskellige modeller er der taget hensyn til udfordringerne i den nuværende struktur, menighedsrådenes forventninger til varetagelsen af specifikke funktioner, den forventede fremtidige udvikling i Landsforeningen og den folkekirkelige struktur på alle niveauer. Modellerne skal sikre interessevaretagelsen i forhold til alle niveauer i den kirkelige struktur. Desuden indgår hensynet til medlemmernes, menighedsrådenes, mulighed for indflydelse på Landsforeningens kirkepolitiske og foreningsinterne beslutninger gennem valg af delegerede og opstilling og valg af kandidater til bestyrelsen. Modellerne er en teoretisk skitsering af muligheder. Der ligger ikke heri en stillingtagen fra arbejdsgruppens medlemmer til modellerne. 5.1 Mulige organisationsmodeller Model 0: Landsforeningen består i dag af et antal distriktsforeninger (aktuelt 46). Menighedsrådene er medlemmer af Landsforeningen gennem medlemskab i én af distriktsforeningerne. Der tilstræbes ingen harmonisering af størrelsen af de enkelte distriktsforeninger, som kan organiseres geografisk i overensstemmelse med de lokale behov, ønsker og traditioner. Model 1: Landsforeningen består af én distriktsforening i hvert provsti. Menighedsrådene er medlemmer af Landsforeningen gennem medlemskab i provstiets distriktsforening. Hvor særlige lokale forhold eller traditioner gør sig gældende, kan distriktsforeningen bestå af flere provstier i samme ligningsområde eller af samtlige provstier i et stift. Model 2: Landsforeningen består af én distriktsforening i hvert provsti. Menighedsrådene er medlemmer af Landsforeningen gennem medlemskab i provstiets distriktsforening. Der etableres et fællesråd for distriktsforeningerne i hvert stift. Hvor særlige lokale forhold eller Side 27/39

28 traditioner gør sig gældende, kan distriktsforeningen bestå af flere provstier i samme ligningsområde eller af samtlige provstier i et stift. Model 3: Landsforeningen består af én eller flere (op til 3) distriktsforeninger i hvert stift. Hvis der er flere distriktsforeninger i samme stift, skal der etableres et fællesråd for stiftets distriktsforeninger. Distriktsforeningernes grænser skal følge provstigrænserne, og hvis der er flere distriktsforeninger i stiftet, kan den enkelte distriktsforening afhængigt af de lokale traditioner bestå af et eller flere provstier. Model 4: Landsforeningen består af 10 stiftsforeninger. Menighedsrådene er medlemmer af Landsforeningen gennem medlemskab i stiftets distriktsforening. Model 5: Menighedsrådene er direkte medlemmer af Landsforeningen. Landsforeningen har 10 lokalafdelinger, én for hvert stift, med en demokratisk valgt afdelingsbestyrelse. Model 6: Menighedsrådene er direkte medlemmer af Landsforeningen. Den enkelte distriktsforening beslutter, om den skal bevares eller nedlægges. Menighedsråd i områder, hvor distriktsforeningerne bevares, kan vælge at være medlemmer af en distriktsforening. 5.2 Vurdering af modellerne Distriktsforeningernes funktioner Behovet for de funktioner, som distriktsforeningerne traditionelt har varetaget over for menighedsrådene, afhænger af samspillet med Landsforeningen og med myndigheder i den kirkelige struktur. I forhold til Landsforeningen vil der inden for organisationsstrukturen fortsat være funktioner, som styrkes af lokal forankring og derfor bedst kan varetages af distriktsforeningerne. I forhold til den kirkelige struktur afhænger omfanget af relevante funktioner i høj grad af aktivitetsniveauet i provsti og stift. Da de lokale rammebetingelser for distriktsforeningernes rolle således fortsat er meget forskellige, vurderer arbejdsgruppen ikke, at tiden er inde til at tilstræbe en harmonisering af de funktioner, som distriktsforeningerne skal varetage i forhold til menighedsrådene. Side 28/39

29 De forskellige rammebetingelser betyder imidlertid, at der i al fald i en periode - er behov for en organisering, som kan tilbyde de nødvendige funktioner også der, hvor aktivitetsniveauet i provsti og stift er lavt. Dette forhold taler samtidig for, at det bør være muligt at være medlem af Landsforeningen uden at være medlem af en distriktsforening, som der ikke længere er behov for, altså model 6 eller evt. model 5 ovenfor. Distriktsforeningernes størrelse og geografiske udstrækning Der er generelt behov for at styrke interessevaretagelsen i forhold til stift og provstier. Dette sikres bedst, hvor distriktsforeningerne har en organisering på stiftsniveau, altså model 2, 3, 4 og 5 ovenfor. Model 1 tilgodeser delvis dette formål, men giver kun mulighed for at styrke interessevaretagelsen på provstiniveau. Model 0 og 1 skal i givet fald udbygges med et stiftsforum. Hverken model 0 eller 6 giver mulighed for at styrke interessevaretagelsen i forhold til myndighederne på alle niveauer i den kirkelige struktur. Desuden vil model 6 fjerne distriktsforeningernes formelle rolle i Landsforeningens organisationsdemokrati. Landsforeningens og distriktsforeningernes økonomi I modeller hvor medlemskabet af Landsforeningen forudsætter medlemskab af en distriktsforening, altså model 0, 1, 2, 3 og 4, er det fortsat relevant, at der opkræves et kontingent i både distriktsforening og Landsforeningen, uanset om den praktiske opkrævning foretages det ene eller begge steder. I disse modeller vil der fortsat være forskel på den samlede kontingentstørrelse afhængigt af distriktsforeningernes beslutninger. I model 5 vil det være relevant at overveje en betalingsmodel, hvor der opkræves det samme kontingent beregnet efter ens principper for alle menighedsråd, og at afdelingernes økonomi budgetteres som et tilskud fra Landsforeningen. I model 6 vil et evt. medlemskab af en distriktsforening være frivilligt. Menighedsrådenes demokratiske indflydelse Valg af delegerede I modeller, hvor medlemskabet fortsat går gennem distriktsforeninger (model 0, 1, 2, 3 og 4), er det relevant at lade distriktsforenin- Side 29/39