Lægemidler har gjort hiv til kronisk sygdom: Fra over 200 pr. år til 3 aids-døde. Side 14. Pharmadanmark lancerer ledelsesnetværk side 4

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Fagforeningen for lægemiddelakademikere Pharmadanmark lancerer ledelsesnetværk side 4 Ny serie: Iværksætteri blandt lægemiddelakademikere side 6 Et mangfoldigt studie fælleskab på SDU side 32 Lægemidler har gjort hiv til kronisk sygdom: Fra over 200 pr. år til 3 aids-døde Side 14

2 Leder Efterlysning: Mere lægemiddel i Strategi for Personlig Medicin Fagforeningen for lægemiddelakademikere Regeringen og Danske Regioner har udarbejdet en fælles national Strategi for Personlig Medicin Strategien skal bl.a. skabe grundlaget for udvikling af bedre og mere målrettede behandlinger til gavn for patienterne. Den skal også sikre, at der igangsættes relevante forsknings- og udviklingsprojekter. Vi har også personlig medicin på dagsordenen i år, bl.a. arrangerede Pharmadanmark Privat i sidste måned et debatmøde for alle medlemmer om emnet. På den måde forsøger vi at skyde os ind på, hvordan vi som fagfolk skal forholde os til en udvikling, som utvivlsomt vil få afgørende betydning for behandlingen af mange sygdomme. Faktisk har personlig medicin allerede i adskillige år været brugt i sundhedsvæsenet specielt på kræftområdet. Med udgangspunkt i den molekylære medicin ved man i dag, at kræftsygdomme er heterogene altså forskelligartede og at der ikke blot findes én standardbehandling til alle patienter med fx lungekræft. Den molekylære medicin har givet os adgang til nogle værktøjer, som har øget forståelsen af sygdommenes patofysiologi og lægemidlernes virkningsmekanismer. For en del kræftsygdomme kan man ved brug af molekylærdiagnostik opdele sygdommene i undergrupper, der hver især har specifikke biologiske kendetegn. En forståelse af de enkelte kræftsygdommes tumorbiologi er helt afgørende for en effektiv behandling. Her anvendes molekylær testing også kaldet en farmakodiagnostisk test til at udvælge den behandling, der bedst matcher den enkelte patients biologi. Personlig medicin repræsenterer altså en erkendelse af, at one size fits all -lægemidler sjældent er en optimal løsning. Og selv om det hidtil har været kræftområdet, som er i front med den personlige lægemiddelbehandling, så har den samme erkendelse bredt sig til andre sygdomsområder, såsom diabetes, sygdomme i centralnervesystemet, de autoimmune sygdomme og infektionsmedicin. Det er meget positivt, at staten og regionerne sammen nu aktivt vil forsøge at gribe mulighederne i personlig medicin, og strategien er et godt udgangspunkt i de kommende år. Set med vores lægemiddeløjne er der dog nogle mangler i strategien. Den fokuserer nemlig temmelig ensidigt på udvikling inden for gensekventering og dermed på klinikernes relevante problemer med at give den rette behandling til patienterne med eksisterende lægemidler. Gensekventering kan imidlertid ikke stå alene, der skal lægemidler til. Derfor bør der i strategien være et tilsvarende stærkt fokus på, hvordan man bruger personlig medicinsk teknologi til at udvikle nye lægemidler. Man kan formulere det sådan, at der mangler de lægemidler til at håndtere de genetiske ændringer, der kan screenes for. Det er også bemærkelsesværdigt, at det private kun nævnes én gang i strategien som andet end en finansieringskilde. Stærke offentligt/private samarbejder er nødvendige i udviklingen af nye behandlinger. Man er også nødt til at forholde sig til brugen af sundhedsdata. De er nemlig helt afgørende for at udnytte potentialet i personlig medicin. Derfor er der behov for en fremsynet og offensiv strategi. Folketinget har taget det første skridt ved at enes om nogle principper for brugen principper, der flugter godt med de principper, som Lif, Pharmadanmark, Dansk Biotek og Medicoindustrien for nylig har formuleret. Dem kan du læse mere om her i bladet. Set med vores lægemiddeløjne er der nogle mangler i strategien. Rikke Løvig Simonsen Formand 2 pharma

3 Fagforeningen for lægemiddelakademikere Pharmadanmark lancerer ledelsesnetværk side 4 Ny serie: Iværksætteri blandt lægemiddelakademikere side 6 Et mangfoldigt studie fælleskab på SDU side 32 Side 14 Indhold 04 Overvældende interesse for nyt ledelsesnetværk s. 10 NY SERIE Farmaceutisk iværksætteri "Iværksætteriet bringer mig tættere på virkeligheden" s. 6 s "Iværksætteriet bringer mig tættere på virkeligheden" 08 Kort om 10 Daglig balancegang mellem faglige argumenter og hensynet til patienterne 12 Dansk bud på EMA 14 Fra dødsdom til kronisk sygdom 19 Sidste udkald for ansøgninger til stort rejselegat 20 Apoteksfarmaceutkongres tog temperaturen på fagligheden 22 Er fagligheden i fare, og er certificeringer en politisk narresut? 24 Afskediget før jobstart 26 The new salary statistics 28 Hovedmøderne skaber fundamentet for politikken 30 Ny formand for apoteksfarmaceuterne 31 Kort om 32 "Et mangfoldigt studie fælleskab gør os til dygtigere farmaceuter" 34 Forberedelserne til OK18 er så småt i gang 36 Kort om 38 Pharma in English 40 Meddelelser Medlemsblad for Pharmadanmark Lægemidler har gjort hiv til kronisk sygdom: Fra over 200 pr. år til 3 aids-døde Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Rikke Løvig Simonsen Tlf rls@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Sarah Piil Kommunikationskonsulent ssp@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline marts 14. marts maj 25. april juni 6. juni Medlemsblad for Pharmadanmark Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf pharma

4 Netværk Første møde i ledelsesnetværket Netværket lægger ud med fire spændende profiler, som fortæller om deres egen veje som ledere, herunder refleksioner og passioner, kompetencer og udfordringer på vejen samt deres bud på, hvilke krav der stilles til fremtidens ledere. Susanne Rugh, Corporate Vice President, Research Projects, Global Research Novo Nordisk Susanne Bendixen, Apoteker, Sønderbro Apotek Thomas Senderovitz, Direktør, Lægemiddelstyrelsen Alejandra Mørk, CEO, Klifo A/S Mødet finder sted 8. marts Lægemiddelindustriforeningen Lersø Parkallé København Ø Mødet bliver også tilbudt som webinar. Det er stadig muligt at deltage i arrangementet som webinar. Tilmelding til webinar på 4 pharma

5 Af Christian K. Thorsted Overvældende interesse for nyt ledelsesnetværk Pharmadanmark synes at have ramt rigtigt med etableringen af et nyt ledelsesnetværk. 150 medlemmer deltager i netværkets første møde 8. marts. Så mange som en tredjedel af Pharmadanmarks erhvervsaktive medlemmer sidder i en ledelsesfunktion lige fra topledere til ledere af fx mindre teams af specialister. Foreningens hovedbestyrelse har på initativ af næstformand Behzad Ghorbani nu etableret et netværkstilbud til denne medlemsgruppe. Vi arbejder hele tiden på at udvikle foreningens medlemstilbud, herunder netværkstilbuddene, som vi i Hovedbestyrelsen anser som en meget vigtig del af foreningens liv. Det er helt oplagt at etablere et ledelsesnetværk, når så mange af vores medlemmer beskæftiger sig professionelt med ledelse, siger næstformand i Pharmadanmark Behzad Ghorbani. Arrangementet er forberedt sammen med medlemmerne Katrine Thor, Erik Carp og Torben Wrona Schramm - teamet vil både evaluere det første arrangement og forberede de næste. Det er jo fantastisk, at vi har medlemmer, som vil engagere sig i arbejdet med at få netværket til at køre, siger Behzad Ghorbani. Han arbejder til hverdag som Vice President i R&D hos LEO Pharma, og han illustrerer dermed selv meget godt pointen med, at ledelse kan betyde meget forskelligt for Pharmadanmarks medlemmer. Men fælles for alle dem, som har en lederfuktion, er, at de gerne vil skabe resultater sammen med andre mennesker. Jeg er sikker på, at de vil have gavn af at møde andre ledere på lægemiddelområdet i forbindelse med et arrangement og måske sparre med dem, siger han. Det er jo fantastisk, at vi har medlemmer, som vil engagere sig i arbejdet med at få netværket til at køre. Netværkets indhold og form? På det første møde skal gruppen bag netværket gerne skyde sig ind på, hvilken form netværket skal have, og hvad det skal tilbyde deltagerne. Det, der binder os sammen, er, at vi er akademikere på lægemiddelområdet. Men spørgsmålet er, hvordan vi favner alle de forskellige ledere i netværket. Jeg er ikke i tvivl om, at der er emner, som har appel til ledere, uanset hvor på lægemiddelområdet de arbejder, og uanset hvilket niveau de leder på. Måske er dette behovet, vi skal opfylde. Der er helt sikkert også behov for at mødes med ledere, som er på samme niveau som én selv, men det er ikke nødvendigvis Pharmadanmark, som skal facilitere det behov, uddyber Behzad Ghorbani og tilføjer: Vi starter med at se, hvilke tilkendelgivelser der kommer på første møde. Derefter skal vi have netværket skåret til, så der bliver et konkret tilbud til medlemmerne. Med den interesse, der fra start er for netværket, tegner det til, at det bliver både levedygtigt og engageret. pharma

6 Farmaceutisk iværksætteri I dag er jeg ikke kun forsker i et laboratorie, men sælger, direktør og økonomiansvarlig. Af Sarah Piil / Foto Mette Christine Møller "Iværksætteriet bringer mig tættere på virkeligheden" Thomas M. Frøsig bærer mange kasketter som CEO i den nystartede forskningsvirksomhed ImmuMap Services ApS. Tidligere i sin karriere holdt han sig til forskerkasketten, men at bære flere er netop det tiltalende ved at være selvstændig iværksætter. Det får ham ned fra elfenbenstårnet. Egentlig lå det ikke i kortene, at forsker i immunologi Thomas M. Frøsig skulle springe ud som selvstændig iværksætter. Han er ikke den klassiske iværksættertype, der siden barnsben har drømt om at lede egen virksomhed. Faktisk var det mere nærliggende at gå den sikre vej: at tage et lønarbejde i en lægemiddelbranche med lav ledighed og høje lønninger. Og så alligevel ikke. For i efteråret 2015 begynder han at tænke over, hvad der skal ske, når hans kontrakt som postdoc på DTU, Danmarks Tekniske Universitet, slutter om godt et år. Han oplever at stå ved en skillevej. Jeg kunne enten fortsætte ad forskervejen og gå all in på etableringen af en forskergruppe, hvor fundraising spiller en betydelig rolle, og konkurrencen om midler er ekstrem hård. Eller jeg kunne rykke over til industrien og et fast, lækkert betalt job, siger Thomas M. Frøsig og tilføjer Men ingen af delene tiltalte mig. Forskermiljøet var lidt for navlebeskuende og virkelighedsfjern til mig, mens det sikre job i industrien risikerede at blive kedeligt og ensformigt. Men en tredje vej skulle vise sig. En tredje vej Det er Thomas M. Frøsigs tidligere ph.d.-vejleder på DTU, lektor Sine Reker Hadrup, der en dag inviterer ham til møde på sit kontor. Her præsenterer hun ideen om at etablere en forskningsvirksomhed med immunanalyse på celleplan som produkt og med Thomas M. Frøsig i front. Metoden har Sine Reker Hadrup udviklet sammen med Søren N. Jakobsen og siden fået DTU-kollega Jørgen Schøller med på ideen. Thomas M. Frøsig er overrasket og beæret over tilbuddet: På en måde var det den perfekte mellemting: ud fra mine forestillinger ville jeg undgå både det ensformige og virkelighedsfjerne. Omvendt var jeg da lidt i tvivl, om jeg kunne løfte opgaven. Selvom Sine, Jørgen og Søren havde gjort et stort forarbejde, ventede det hårde benarbejde, siger Thomas M. Frøsig, der drøfter for og imod med sine kone. Efter ugers overvejelser takker han ja, og den 28. september 2015 har de fire stiftere opstartsmøde. De næste måneder bruger Thomas M. Frøsig sine aftener på at lave en såkaldt SWOT-analyse for at afdække ideens styrker, svagheder, muligheder og trus- 6 pharma

7 SERIE Farmaceutisk iværksætteri Hvad får folk til at springe ud som selvstændige i en branche, hvor mulighederne for faste jobs ellers er rige? Ifølge Akademikernes lønstatistik fra november 2016 var den gennemsnitlige bruttoledighed blandt lægemiddelakademikere 3,1 procent. Hvorfor dog opgive den sikre grund for uvisheden? Det spørger vi i denne serie tre medlemmer om. Dette er første artikel i serien, og hen over foråret vil Pharma bringe et nyt afsnit. FAKTA Immunterapi Ved immunterapi udnytter man specielle dele af immunsystemet til at bekæmpe cancer celler. Altså skal behandlingen styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe cancercellerne. Kilde: Aarhus Universitet. ler. Om dagen passer han sit fuldtidsarbejde. Senere følger forretningsplaner, og sideløbende kører der et spor hos Thomas M. Frøsig, som veksler mellem tvivl og optimisme. Endnu en overvejelse dukker op, da hans kone bliver gravid med tvillinger. Er en direktørstilling foreneligt med et familieliv? Immunanalyse af celler Optimismen vinder, og bare få dage inden, ImmuMap slår dørene op 1. november 2016, falder en investor på plads. Samme dag som åbningen udløber Thomas M. Frøsigs kontrakt på DTU, og første dag på det nye arbejde foregår på en messe om biomarkører. Her skal den nyudnævnte CEO som den eneste lønnede medarbejder i firmaet markedsføre sit produkt. På med sælgerkasketten, som Thomas M. Frøsig selv formulerer det: De mange kasketter tiltaler mig rigtig meget ved at være selvstændig iværksætter. I dag er jeg ikke kun forsker i et laboratorie, men sælger, direktør og økonomiansvarlig. Og vigtigst af alt oplever jeg, at der er et marked for sådan nogle som os. Det var også med til at overbevise mig om at springe ud i det, siger han. Den vare, ImmuMap sælger til fortrinsvis små og mellemstore biotekvirksomheder, er immunanalyse på celleniveau. Firmaets knowhow om den slags analyser på netop det cellulære niveau markedsfører det sig på. Og det er særligt immunterapeutiske lægemidler til behandling af cancer, Thomas M. Frøsig analyserer for sine kunder, der altså udvikler lægemidlerne. Vi tilbyder at kigge på mekanismen bag et lægemiddels effekt eller mangel på samme. Immunsystemet er temmelig komplekst, og man er nødt til at kigge ind i den sorte boks - immunsystemets celler - for at se, hvordan et lægemiddelstof rent faktisk påvirker cellerne, forklarer han. Hvor en klinisk vurdering af en kræftbehandling foretages ud fra, om en patients tumor er vokset eller skrumpet, går en immunanalyse på celleplan så at sige et skridt dybere. Thomas M. Frøsig tilføjer: Vores mål er at give en bedre forklaring på, ikke bare om immunterapien virker, men hvorfor. For ved man præcist, hvordan de immunterapeutiske lægemidler virker cellulært, kan man avancere behandlingen. De senere år er immunterapeutisk behandling af cancer blevet et hot emne, og det var et stort gennembrud, da den første immunterapeutiske vaccine mod cancer blev godkendt på det amerikanske marked i Drømmer om at vokse I knap fire måneder har Thomas M. Frøsig nu båret titlen som selvstændig iværksætter. Han er stadig ved at lære de forskellige kasketter at kende og ikke mindst at balancere imellem dem. I øjeblikket er han ved at lægge sidste hånd på en opgave, han har arbejdet på en måned. Planerne for den nære fremtid, som tæller kalenderåret 2017, er, at flere kunder skal igennem. Samtidig er ambitionen at styrke overblikket over, hvor stor interessen for immunanalyser er. Pt er jeg i kontakt med flere kunder. Så optimismen er større end mine tanker om uvisheden, der er et vilkår for en nystartet virksomhed, siger Thomas M. Frøsig og tilføjer, at den ikke behøver en masse kunder for at få det til at løbe rundt, fordi opgaverne typisk er af en vis størrelse. Samtidig fremhæver han de nye slags projekter for at reducere afstanden fra laboratorie til omverdenen: Jeg kan rigtig godt lide at arbejde mere kortsigtet: at lande en opgave, foretage en analyse, skrive en rapport og så aflevere den til kunden inden for et par måneder. Det er anderledes konkret og virkelighedsnært end en typisk arbejdsproces i et akademisk forskermiljø, siger han. De fjernere fremtidsplaner for 2018 er at have en omsætning, som tillader at udbygge forretningen i form af flere ansatte og nye lokaler. ImmuMap Services har status som DTU-spinout og dermed en kontrakt med DTU på to år om adgang til lokaler, udstyr og andre nødvendige faciliteter. Om de fremtidige medarbejdere skal være inden for eksempelvis markedsføring er endnu uvis. For som Thomas M. Frøsig siger: Min ekspertise er selvfølgelig i laboratoriet, mens nogle andre er eksperter i at sælge og markedsføre. Jeg håber selvfølgelig, vi fremover får travlt i laboratoriet, men også at jeg får lov at beholde lidt af de andre kasketter. De er jo med til at skabe den gyldne middelvej pharma

8 Kort om Kendelse om fridage Uddannelsesloftet lempes Partierne bag loven om dobbeltuddannelse har besluttet at lempe loven, så man får mulighed for at læse videre på en ny uddannelse seks år efter afslutningen af den første uddannelse. Det betyder fx, at en uddannet sygeplejerske efter seks år kan uddanne sig til læge. Pharmadanmark finder lempelsen positiv, fordi foreningen fra start har ment, at det er uhensigtsmæssigt at begrænse adgangen til uddannelse. Loven blev vedtaget på det sidste møde i Folketinget inden juleferien og indebar, at man ville miste retten til at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis man allerede har afsluttet en uddannelse. I bekendtgørelsen bag loven blev der opremset en række kandidatuddannelser, som skulle være undtaget for reglen, bl.a. datalogi, forsikringsmatematik, landinspektørvidenskab og matematik. Pharmadanmark fandt, at listen over uddannelser var noget vilkårlig og ikke tog højde for, at arbejdsgiverne på lægemiddelområdet gentagne gange i de forløbne år har givet udtryk for, at de vil få endnu større udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Konkret foreslog Pharmadanmark derfor, at man burde kunne omskole fx en almen biolog til kandidat i medicinalkemi eller kandidat i lægemiddelvidenskab, hvor der faktisk er plads. De uddannelser burde føjes til listen over undtagne kandidatuddannelser, påpegede Pharmadanmark. I sidste måned blev der afsagt kendelse i voldgiftssagen om SKATs kontroversielle opsigelse af ansattes betalte fridage, bl.a. juledagene. Sagen faldt desværre ikke ud til de ansattes fordel. Opmanden slog nemlig fast, at de betalte fridage ikke er en integreret del af overenskomsten hos SKAT. Dermed måtte SKAT gerne ensidigt opsige fridagene. Dem har de ansatte ellers haft i umindelige tider. Sagen mod SKAT var anlagt af Akademikerne og er meget principiel. Andre statslige arbejdspladser kan med kendelsen nu vælge at følge i SKATs fodspor og inddrage de betalte fridage. Akademikerne har derfor modtaget kendelsen med både overraskelse og ærgrelse og vil ikke afvise at indbringe andre statslige ansættelsesmyndigheder for en faglig voldgift, hvis de opsiger fridagene. Pharmadanmark mener principielt, at inddragelsen af fridagene er meget problematisk, bl.a. fordi den bryder med traditionen om, at forhold omkring ansattes vilkår ordnes ved forhandlingsbordet. Pharmadanmark fortsætter med at være meget opmærksom på problematikken og vil være i kontakt med Akademikerne om det videre forløb. Novo Nordisk skæpper godt i statskassen Novo Nordisk betalte knap 5,4 milliarder kroner i selskabsskat i Det viser de åbne skattelister. Det fremgår også, at medicovirksomheden Coloplast betalte små 600 millioner kroner i skat. I 2015 udgjorde indtægterne fra selskabsskatten cirka 57 milliarder kroner mod 33,3 milliarder kroner i pharma

9 Milliarder til dansk biotekfirma En bitter og langtrukken patenttvist mellem det danske biotekselskab Forward Pharma og den amerikanske biotekgigant Biogen er endelig udmundet i et forlig. Aftalen sikrer Forward Pharma en betaling på knap ni milliarder kroner fra Biogen, som til gengæld får lov til at bruge det danske firmas patenter. Patentsagen drejer sig om nøgleingrediensen i Biogens storsælgende lægemiddel Tecfidera, der bruges til behandling af multipel sklerose. Nøgleingrediensen hedder dimethylfumarat, som både Biogen og Forward Pharma har patent på. Men Forward Pharma fik det først. Investorerne i Forward Pharma omfatter bl.a. den offentlige Vækstfond, som står til en potentiel gevinst på over en milliard kroner. Novozymes afskediger 62 Den bioteknologiske virksomhed Novozymes meddelte i sidste måned, at den nedlægger 198 stillinger, 62 af dem i Danmark. "Divisionerne har gennemgået deres strategi og indført markante ændringer med henblik på at sætte skub i væksten, bl.a. ved at flytte ressourcer til de nye vækstmarkeder. Som følge heraf ser vi os desværre nødsaget til at nedlægge 198 stillinger med henblik på at kunne investere i markedsmuligheder både i 2017 og 2018," sagde adm. direktør Peder Holk Nielsen. Pharmadanmark skrev direkte til de medlemmer, der er registreret som ansat på Novozymes, og tilbød juridisk hjælp til evt. berørte. Anders Gersel Pedersen, koncerndirektør for forskning og udvikling hos Lundbeck Lundbeck og IBM Watson Health indgår samarbejde Lundbeck indgår i et samarbejde med IBM Watson Health om teknologi til at accelerere udviklingen af innovativ medicin til behandling af psykiatriske og neurologiske sygdomme. IBM Watson Health er en avanceret kognitiv og vidensbaseret analyseteknologi. Vi stræber efter at udvikle medicin, der påvirker de underliggende biologiske mekanismer i psykiatriske og neurologiske sygdomme og ikke alene behandler symptomerne. Ved at koble vores ekspertise i hjerneforskning med IBM s kognitive computerteknologi, regner vi med at kunne forbedre vores grundlag for dette arbejde, så vi kan udvikle ny og bedre medicin til de 425 millioner mennesker, der lider af de psykiatriske og neurologiske sygdomme, som Lundbeck fokuserer på, udtaler Anders Gersel Pedersen, koncerndirektør for forskning og udvikling hos Lundbeck. Det nye samarbejde vil give Lundbeck en innovativ tilgang og ny platform til frembringelse af real world evidence og avancerede analyser, hvor Lundbeck kan drage fordel af Watson-teknologien på kliniske data fra millioner af anonyme patientliv via Watson Health Cloud. Desuden kan Lundbeck bruge Watson-teknologien på Lundbeck data og andre relevante data, der vil blive frembragt gennem samarbejdet og gjort tilgængelig i Watson Health Cloud. Endelig vil Lundbeck bruge IBM Watson til lægemiddelforskning og drage fordel af en vidensbaseret tilgang til at supportere identifikation af potentielle nye lægemiddelkandidater og alternative indikationer. Dette kan fremskynde opdagelsen og udviklingen af nye behandlingsformer. pharma

10 Boksord de flytter sig Blå bog: Anne Bjørnskov Jensen, 30 år 2017-: Medicinrådet, sundhedsvidenskabelig medarbejder 2015: Institut for farmakologi og lægemiddeldesign, Københavns Universitet, postdoc : Institut for farmakologi og lægemiddeldesign, Københavns Universitet, Ph.d. i farmaceutisk videnskab 2011: Cand.scient. i medicinalkemi, Aarhus Universitet Af Malene Dalmark Espeland / Foto Mille Stengård Daglig balancegang mellem faglige argumenter og hensyn til patienterne Hvorfor skifter du job nu? Efter at have været en del af universitetets forskningsverden i fem år følte jeg, at jeg var klar til at prøve noget helt nyt og gå i en anden retning. Jeg er glad for mange aspekter ved at bedrive forskning. Jeg kan godt lide at bruge tid på at fordybe mig og blive rigtig god til noget, men jeg er også efterhånden afklaret med, at min tålmodighed ikke rækker helt til at blive i forskningsmiljøet på den lange bane. Derfor ledte jeg efter noget, hvor jeg kunne bruge de kompetencer, jeg tager med mig, fra arbejdet med forskning. Hvorfor har du søgt job hos netop Medicinrådet? Da jeg så jobopslaget som sundhedsvidenskabelig medarbejder ved Medicinrådet, var jeg ikke i tvivl om, at det lige var noget for mig. Jeg er tiltrukket af muligheden for at arbejde med nogle meget konkrete opgaver, som samtidig tjener et stærkt 10 pharma

11 samfundsmæssigt formål, nemlig at sikre et solidt grundlag for at kunne tilbyde bedst mulig behandling af patienter i Danmark. Hvor mange ansatte er det p.t. hos Medicinrådet, og hvilken afdeling sidder du i? Medicinrådet består af et udpeget råd, knap 50 fagudvalg og et sekretariat. Jeg arbejder i sekretariatet, hvor vi er omkring 30 medarbejdere. Cirka halvdelen er som jeg sundhedsvidenskabelige medarbejdere med forskellige baggrunde inden for sundhedsvidenskab. Hvad laver du i din nye stilling? Medicinrådets opgave er at vurdere, hvorvidt ny medicin skal anbefales som standardbehandling, og at udarbejde behandlingsvejledninger for medicinanvendelse. Min jobfunktion går ud på at betjene det råd, som skal tage stilling til ansøgninger om godkendelse af nye lægemidler og til behandlingsvejledninger for de forskellige terapiområder. Det arbejde består i en masse litteraturstudier og en stor grad af samarbejde med forskellige fagudvalg, som er eksperter inden for de relevante terapiområder. Hvordan bruger du dine lægemiddelfaglige kompetencer? Jeg bruger meget tid på at gennemgå kliniske studier og kvalitetssikre de ansøgninger, der kommer ind fra lægemiddelvirksomhederne. I det arbejde bruger jeg min grundlæggende viden om lægemidler og deres effekt, men også min videnskabelige baggrund er vigtig, når det kommer til at kunne forholde sig både fagligt og sagligt til de studier, jeg får fremlagt. Hvilke udfordringer ser du i stillingen? I sekretariatet er vi allerede meget opmærksomme på det store ansvar, Medicinrådet har, da det i sidste ende er afgørende for de patienter, som skal behandles på de danske sygehuse. Det er noget af det, jeg synes er allermest motiverende ved jobbet, men også det, som kan være lidt en udfordring at forholde sig til. Når sekretariatet kommer rigtig i gang, og arbejdet med behandling af ansøgningerne ruller, bliver øvelsen hele tiden at styre igennem de mange faglige argumenter og analyser uden at miste fokus på patienterne. Det er en svær balancegang, som jeg er spændt på at bevæge mig ud i. Og det bliver helt sikkert en øvelse i at håndtere nogle komplicerede problemstillinger i en travl og tætpakket hverdag. Medicinrådet er jo en nyoprettet enhed hvordan kan du mærke det? Da både Medicinrådet og de fleste medarbejdere var helt grønne, da vi startede den 1. januar i år, har vi brugt meget af den første tid på at lære både hinanden og opgaverne at kende. Jeg synes, vi er kommet rigtig godt fra start og er allerede i fuld gang med en masse vigtige projekter. Det er også et kæmpe plus for mig at få lov til at være med til at starte en ny enhed op. Både fordi det giver mulighed for at være med til at præge, dels hvordan vi skal arbejde med de opgaver, vi skal løse, dels hvordan vi samarbejder med hinanden. Job siden sidst Allan Bibak Xellia Pharmaceuticals ApS Allan Rygaard Jensen Ascendis Pharma A/S Amalie Green LEO Pharma Andreas Borup Lyngbye Link Medical Research Anita Bennetsen Grindsted Apotek Anna Kathrine Obelitz Rode Københavns Universitet Anne Bjørnskov Jensen Medicinrådet Anne Ørgaard Novo Nordisk A/S Astrid Munch Hestbæk Lægemiddelstyrelsen Birgit Milo Hauge ALK-Abelló A/S Brian Della Valle AU, Aarhus Universitet Cecilie Christiansen Nordic Bioscience A/S Claus Kristensen Glycodisplay Aps Ditte Ellman SDU, Syddansk Universitet Dorte Malling Region Hovedstaden Elisabeth Jørgensen Jyderup Apotek Eva Kornerup Thygesen Odense Universitetshospital Forouzan Hassani Næstved Løve Apotek Frank Refsgaard Ferring Pharmaceuticals A/S Frederikke Lihme Egerod LEO Pharma Fríða Stefansson Sygehusapotek Fyn, Svendborg Gitte Smedegaard Sørensen Reg. Hov Sygehus Apotek Helena Gásdal Karstensen Kennedy Centeret Helena Isabel Mora-Jensen Rigshospitalet Huy Vu Truong Nguyen Linde Apoteket Jane Skov Medicinrådet Janne Uldal Rahbek Symphogen A/S Janni Wandahl Pedersen Høiberg A/S Javier Pena-Diaz KU, Københavns Universitet Jeeva Sellathurai Agilent Technologies Jesper Skov Neergaard Medicinrådet Jess Skydstrup Petersen Lægemiddelstyrelsen Joana Louro Larupa Santos KU, Københavns Universitet Jon Ulf Hansen Statens Serum Institut Julie Østerskov Kromann Glostrup Apotek Karina Kruse Nymark LEO Pharma Lars Hedevang Christensen ALK-Abelló A/S Laura Kristine Frendrup Mc Nair KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Lea Blenker StemCare ApS Lis Lønager Boesen NNIT A/S Lone Bruun Enebo Novo Nordisk A/S, Søborg Lotte Agnete Heintzelmann Coloplast A/S Maj Britt Larsen Ferring Pharmaceuticals A/S Maj Sahlholt Genmab A/S Majbritt Grabas Kruse Vejle Sct. Thomas Apotek Malene Maag Kristensen Amgen AB Malin Järnkrants Ferring Pharmaceuticals A/S Margrethe Erbou Andersen Iwa Consulting ApS Maria Louise Elkjær OUH, Klinisk Forskningsenhed, Onkologisk afd. Mathias Poulsen Skovlunde Apotek Mette Ladefoged Roche A/S Mette Viberg Østergaard Agilent Technologies Michael Dalager Jensen CMS Biologics Mikkel Juhl Jessen Esbjerg Krone Apotek Nicklas Lindland Roest Lindland Roest ApS Rikke Lützhøft Roche A/S Sebastian Rune Nielsen KU, Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) Signe Tandrup Schmidt KU, Institut for Farmaci Silvia Bonomo DTU Food Steffen Wad Jørgensen LEO Pharma Stephan Okkels Birk Orkla Care A/S Svenja Domeyer Fødevarestyrelsen Trine Graabæk Hansen Landsapoteket Nuuk Troels Tolstrup Nielsen Lægemiddelstyrelsen pharma

12 Af Sarah Piil & Christian K. Thorsted Endeligt blev det officielt: Dansk bud på EMA Danmark har på rygtebasis længe været kandidat til hovedsædet for EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur. På et pressemøde 8. februar blev kandidaturet officielt. Pharmadanmark roser initiativet. Danmark har kastet sig ind i kampen om at blive værtsnation for EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det bliver svært, men Danmark har meget at byde på. Der er mange gode argumenter for, hvorfor Danmark er attraktiv for EMA: Vi har nogle af verdens største lægemiddelvirksomheder og stærke videns- og forskningsmiljøer inden for life science. Og vi har en infrastruktur i København, som matcher EMAs behov, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på pressemødet, hvor Pharmadanmark var tilstede. Trods gode kort på hånden lagde Anders Samuelsen ikke skjul på, at det er en krævende opgave at få EMA til København. Ved sin side havde han sundhedsminister Ellen Trane-Nørby (V), snart vikarierende sundhedsminister Karen Ellemann (V) og overborgmester i København Frank Jensen (S). Derudover var han flankeret af tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien, der er regeringens særlige udsending for EMA. Ellen Trane-Nørby supplerede udenrigsministeren: I Danmark er vi anerkendt for vores stærke ekspertise på lægemiddelområdet, innovativ forskning og for at have patientsikkerheden i centrum. Derfor er vi klar til at være værtsnation for EMA, sagde sundhedsministeren og tilføjede, at fundamentet for dansk og europæisk 12 pharma

13 EMA sundhedspolitik er at tilbyde borgerne gode muligheder for et sundt liv og for den bedst mulige behandling i tilfælde af sygdom. Pharmadanmark: Ros til regeringen Pharmadanmark har, siden det stod klart, at Storbritannien ville forlade EU, været blandt fortalerne for Danmark som EMA-vært. Foreningen var i sommer med til at skrive et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med opfordring om at gøre kur til EMA. Derfor glæder det Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, at regeringen vil investere kræfter i at få EMA til København. Danmark og EMA har masser at tilbyde hinanden, mener hun. Regeringen skal have stor ros for at gå ind i kampen om EMA og investere ressourcer og prestige i et dansk bud på at være værtsland for hovedkvarteret. EMA vil jobmæssigt være en attraktiv arbejdsplads at få til landet, men vigtigere er det, at EMA på dansk grund vil placere Danmark endnu mere centralt i det fælleseuropæiske arbejde på lægemiddelområdet. Dermed vil det også medvirke til at understøtte Danmarks stærke position inden for lægemiddel-, medicoog biotekområderne, siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark. Regeringen nedsatte sidste år Vækstteam for Life Science, som snart kommer med anbefalinger til at styrke og fremtidssikre den danske lægemiddelog medicoindustri. I den sammenhæng giver regeringens indsats for at få EMA til Danmark rigtig god mening, bemærker Pharmadanmarks formand. Opbakning til bud Rikke Løvig Simonsen er sikker på, at der vil være stor opbakning til en effektiv lobbyvirksomhed og det bliver nødvendigt for at lykkes. Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Erhverv og Dansk Industri var blandt de interessenter, som hurtigt bakkede op om regeringens bud. Andre lande har også givet udtryk for ønsker om at huse EMA, og der er ingen tvivl om, at der bliver kamp om at få agenturet. Men jeg mener, at Danmark ikke mindst pga. sin stærke innovative life science-industri har gode kort på hånden, herunder også at vi har så mange højtuddannede og specialiserede mennesker inden for life science. Danmark er også anerkendt for at være en aktiv spiller på det fælleseuropæiske arbejde på lægemiddelområdet i dag og har en internationalt anerkendt lægemiddelstyrelse. Sammen med en infrastruktur med en lufthavn så tæt på hovedstaden gør det Danmark til en helt oplagt kandidat som værtsland for EMA, fastslår Rikke Løvig Simonsen EMA rummer 900 arbejdspladser. Det danske bud på EMA har sin egen hjemmeside. Se den her: Pharma vil løbende følge det danske kandidatur. pharma

14 Farma Hiv-behandlingen er ved at kombinere forskellige typer af læge midler gået fra at forlænge patienternes liv med få måneder til at kunne holde sygdommen så meget i skak, at de fleste med hiv i dag lever lige så længe som resten af befolkningen. Af Signe Juul Kraft Fra dødsdom til kronisk sygdom Få sygdomme hvis nogen har på så kort tid som hiv bevæget sig fra at være ensbetydende med en snarlig død til at være en kronisk sygdom, der er til at leve med. For 35 år siden vidste man ikke, hvad de mange dødsfald, man pludselig så blandt især homoseksuelle, skyldtes. I dag tilbyder behandlingen mennesker med hiv en stort set normal tilværelse og levealder. I de nogle-og-tredive år, jeg har været læge, er der ingen sygdom, der har ændret sig så drastisk i karakter, så patienterne er gået fra at være sikre på at dø inden for kort tid til at få et liv som andre mennesker. Hvis man ser på andre sygdomme, fx diabetes og kræft, har man arbejdet med dem i mange år uden at være nået så langt, som man er for hiv s vedkommende, siger professor i infektionsmedicin Niels Obel fra Rigshospitalet. Historien om den imponerende udvikling tager sin begyndelse i Danmark i sommeren 1981, hvor to homoseksuelle patienter bliver indlagt på Hvidovre Hospitals reumatologiske afdeling med feber og knuder i huden. Ugen efter kommer der besked fra de amerikanske sundhedsmyndigheder om, at de har identificeret over 30 tilfælde af svær immundefekt sygdom med svulstformen Kaposis sarkom i huden hos unge bøsser i New York og San Francisco. De to danske patienter har været på ferie i USA og er blevet smittet med infektionen, som man i første omgang tror skyldes en toksisk påvirkning, fx fra rusmidlet poppers. Men da infektionen også begynder at optræde hos stofmisbrugere, bliver man klar over, at det må være infektiøst. I 1983 fortæller de franske forskere Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier på en kongres i Napoli, at de har fundet ud af, at patienternes Kaposis sarkom-svulster skyldes et immundefekt virus. Virusset får navnet humant immundefekt virus, hiv. Franskmændenes opdagelse udløser i 2008 Nobelprisen og medfører, at man begynder at teste for hiv. Fra 9 til 16 måneder I 1986 opretter Hvidovre Hospital en infektionsmedicinsk afdeling til at tage sig af det stigende antal hiv-patienter, 14 pharma

15 og i 1987 kommer det første lægemiddel til behandling af sygdommen, Retrovir, på markedet. Behandlingen er en såkaldt nucleosid-reverse transcriptase-hæmmere (NRTI), der virker ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendig, for at HIV kan formere sig. Behandlingen består af to-tre tabletter, som skal tages hver fjerde time døgnet rundt. Selvom Retrovir har en effekt på hiv, er den begrænset. Medicinen forlænger middellevetiden fra 9 til 16 måneder, men belaster patienternes livskvalitet, fordi de skal huske at tage tabletterne hyppigt og på klokkeslæt. En anden problemstilling er, at hiv hurtigt udvikler resistens over for stoffet. Man kom ikke rigtigt nogle vegne. Retrovir kunne udskyde døden med nogle måneder, men patienterne fik en masse infektioner og forskellige former for kræft, specielt lymfekræft og hudkræft. Vi kunne behandle nogle af infektionerne, og det kunne holde dem i live i længere tid, men til sidst havde patienterne stort set intet immunsystem. Så fik de aids og blev så syge, at de segnede hen. Det var deprimerende at være vidne til, siger Niels Obel. Landets infektionsmedicinske afdelinger var i de kommende år præget af de mange unge, der døde på afdelingen, men i 1996 skete der et gennembrud. Kombination er nøgleordet Kodeordet i det altafgørende gennembrud i hiv-behandlingen bliver kombination. Den amerikanske professor Scott Hammer fremlægger i september 1996 på en international kongres i København resultater, der viser, at kombinationsbehandling er bedre end enkeltstofbehandling er også året, hvor proteasehæmmere kommer på markedet. I kombination med de eksisterende hiv-behandlinger medvirker de til at reducere aids-dødsfaldene med 65 procent i løbet af de næste tre år. Det kommer bag på de fleste, hvor stor effekt det har at behandle patienterne med flere præparater på én gang. Ingen havde forestillet sig, at det ville virke så godt. Førhen faldt mængden af virus i blodet lidt, når patienterne fik HIV Humant immundefekt-virus (HIV) er en lentivirus af retrovirusfamilien, der ubehandlet forårsager erhvervet immundefektsyndrom, bedre kendt som AIDS. AIDS er en dødelig tilstand, hvor immunsystemet svækkes i en grad, så kroppen ikke kan beskyttes mod mikrober. Derved opstår opportunistiske infektioner, det vil sige infektioner med bakterier og svampe, der normalt findes i eller på kroppen. HIV-smitte sker via blod, sæd, vaginalsekret, preseminal væske eller modermælk. pharma

16 Farma Niels Obel medicin, men der gik ikke ret lang tid, før den steg igen. Nu så vi, at virustallet forblev nede, og deres CD4-celletal (indikator for immunsystemet, red.) steg. Det var bogstaveligt talt sådan i de år, at nogle patienter havde begge ben i graven, men så gav vi dem kombinationsbehandling, og så steg de op igen. Det var utroligt at være vidne til, siger Niels Obel. Grunden til, at kombinationsbehandlingerne virker så godt, er, at virusset ikke har samme mulighed for at udvikle resistens, når det angribes flere forskellige steder på én gang. Vi var vant til, at patienterne efter ganske kort tid udviklede resistensmutationer imod den hiv-medicin, vi gav. Hvis vi derimod angreb virusset flere steder på én gang, kunne det ikke lave alle de mutationer samtidigt. Det var statistisk set umuligt, siger Niels Obel. Det virker længere tid Der går nogle år, før det går op for lægerne, at patienterne som følge af kombinationsbehandlingerne er begyndt at leve betydeligt længere. I 1995 var der 255 aids-relaterede dødsfald blandt knap hiv-positive personer i Danmark. Fem år efter var tallet nede på 53 ud af Som følge af den forbedrede overlevelse bliver fokus i medicinalindustriens udvikling af nye HIV-lægemidler de kommende år at få forbedret stoffernes profiler, så der bliver færre bivirkninger. Ønsket om at få bivirkningsbyrden ned er udløst af, at det nu er noget medicin, man skal give folk i lang tid. Hvis medicinen fx giver problemer med at sove, kan man godt forholde sig til det, hvis man skal tage medicinen i tre uger. Men hvis man skal have det i 30 år, går det ikke så bliver man nødt til at have noget søvn. Det har vi brugt en meget stor del af tiden på efterfølgende at få på plads, siger Niels Obel. En af udfordringerne i starten af hiv-medicinens udvikling var netop bivirkninger. Især metabolisk syndrom med omfordeling af kropsfedt, hvor patienterne f.eks. fik hule kinder, tykke maver og tynde ben, var et stort problem. I dag er bivirkningsprofilerne for hiv-stofferne markant forbedret, og nogle af dem har stort set ingen bivirkninger. Andre har bivirkninger som kvalme, diarré og træthed, som de fleste patienter kan holde ud. De fleste kan godt leve med de bivirkninger, der er i dag. Og fordi vi har flere forskellige grupper af stoffer at jonglere med, har vi mulighed for at skifte over til noget andet, hvis det går skidt, siger Niels Obel. Hiv i tal Tidlig behandling er bedst I løbet af slut 90 erne og et godt stykke ind i 00 erne bliver der udviklet flere klasser af nye hiv-lægemidler, og i dag har lægerne omkring 20 forskellige, der kan kombineres på kryds og tværs. Hovedtyperne af hiv-lægemidler er nukleosidanaloger (NRTI er), proteasehæmmere, non-nukleosid-revers transkriptase-hæmmere (NNRTI er), integrasehæmmere, CCR5-hæmmere og fusionshæmmere. Flere studier har slået fast, at kombinationer af tre stoffer er det mest effektive. Der findes flere præparater i hver gruppe, og de almindeligste kombinationer ved tripelbehandling er enten to nukleosidanaloger og en proteasehæmmer, to nukleosidanaloger og en NNRTI eller to nukleosidanaloger og en integrasehæmmer. For nylig er der lavet et stort studie, der viser, at de patienter, som starter hiv-behandling tidligt, klarer sig bedre og overlever bedre. Derfor er man i Danmark inden for de seneste par år gået over til at sætte alle, der får en hiv-diagnose, i behandling med det samme. Uventede spørgsmål Fordi hiv-medicinen efterhånden er blevet så effektiv og langtidsprognosen så god, er der tiltagende fokus på andre risikofaktorer, som fx rygning, når nye patienter møder op til behandling fortæller Niels Obel. Af en eller anden grund ryger hiv-patienter dobbelt så meget som andre. De får så også dobbelt så hyppigt lunge- På verdensplan er der næsten 37 millioner mennesker, som lever med HIV. I 2015 blev to millioner børn og voksne smittet med sygdommen, og 1,1 millioner døde af AIDS. Det er en nedgang i aids-relaterede dødsfald på 35 procent sammenlignet med Faldet er sket, fordi der kommet adgang til medicinsk behandling for flere og flere af de smittede, som har behov for det. På verdensplan falder antallet af mennesker, som bliver smittet med HIV. I 2015, hvor de seneste tal er fra, blev 2,1 mio. børn og voksne smittet med HIV. Det tal er 20 procent lavere end det tilsvarende tal fra procent af alle verdens HIV-smittede lever i Afrika syd for Sahara. I Danmark blev der i 2015 anmeldt 273 tilfælde af HIV, heraf 203 mænd og 70 kvinder. Blandt disse var 65 personer tidligere diagnosticeret med HIV i udlandet, heraf var syv danskfødte. Kilde: Aidsfondet: 16 pharma

17 kræft. Derfor er et at de allervigtigste budskaber i ambulatorierne, at cigaretterne skal væk. Det, der slår flest hiv-patienter ihjel er efterhånden rygning, og det at have hiv og at ryge er nok cirka lige farligt, siger han. Den effektive behandling af hiv har desuden åbnet for spørgsmål, som ikke var den oprindelige hensigt med medicinen. Et eksempel er brugen af hiv-medicin til folk uden hiv. Forskning har nemlig vist, at hvis en person uden hiv tager hiv-medicin og har sex med en hiv-inficeret, så beskyttes den usmittede, i hvert fald delvist, mod infektionen. Den opdagelse har, sammen med den betydeligt forbedrede bivirkningsprofil, åbnet op for en interesse for, i specielt homoseksuelle kredse, at få medicinen, selvom man ikke er smittet med hiv. Det er en brug af hiv-medicinen, som ikke var tiltænkt, da den kom på markedet. I dag diskuteres det, om det er noget, vi skal tilbyde i Danmark, og i så fald, hvordan det skal foregå. Det er et legitimt spørgsmål for politikerne, om vi skal betale for, at folk ikke vil beskytte sig med kondom? Og hvad, hvis man gerne selv vil betale for medicinen, skal man så forhindre folk i at købe den, siger Niels Obel. Kan hiv udryddes? I dag lever der omkring mennesker med hiv i Danmark. Mange af dem har været i behandling i en årrække og HIV-behandling De fleste lægemidler mod HIV virker ved at hæmme enzymer, der er nødvendige for, at HIV kan formere sig eller trænge ind i cellen. Ved at give flere lægemidler samtidig opnår man en kraftigere virkning og kan derved undgå, at virus bliver resistent mod behandlingen. Behandlingen holder HIV i ro, men kan ikke fjerne alt HIV fra kroppen. Mængden af virus i blod, sæd og skedesekret bliver så lavt, at det ikke kan måles med de sædvanlige laboratorieprøver. Hvis man stopper behandlingen, bliver virusmængden målelig igen efter nogle få dage eller uger. Behandlingen betyder også, at immunforsvaret bliver bedre (CD4-celletallet stiger), og risikoen for alvorlige opportunistiske følgesygdomme reduceres og er hos velbehandlede patienter meget lille. Ved behandling reduceres risikoen for at smitte andre til næsten ingenting. En person, hvor man ikke kan måle virus i blodet, anses i dag for ikke at kunne overføre smitten ved sex. En HIV-behandling koster cirka kroner om året pr patient. Kilde: pro.medicin.dk og min.medicin.dk kan forvente at blive stort set lige så gamle som resten af befolkningen. Spørgsmålet er, om man kan gøre hiv-behandlingen endnu bedre, end den er nu. Man kan nok ikke udvikle nye stoffer, der er ret meget mere effektive over for virusset, end dem vi har nu. Hvis du kommer ind som ny hiv-patient i dag og ikke har nogen problemer med resistens i din virus, hvad langt de fleste ikke har, og ellers tager din medicin systematisk, så virker den. Færdig, punktum. Så kan man lege med tanken, om man kan lave behandlinger, som fx kun skal tages en gang om ugen eller har endnu færre bivirkninger, siger Niels Obel. Et oplagt spørgsmål, når nu det går så godt, er, om man en dag helt kan udrydde hiv. For ti år siden havde jeg ikke troet på det, men efterhånden vil jeg sige, at det nok godt vil kunne lade sig gøre at fjerne hiv helt fra et område, siger Niels Obel. Forskere er i øjeblikket ved at undersøge forskellige ideer til, hvordan det vil kunne lade sig gøre at få udryddet hiv. Blandt andet tester man, foreløbig uden succes, vacciner mod hiv, og om man kan bruge kroppens eget immunsystem til at fjerne hiv. Niels Obel tror mest på den sidste ide. Immunsystemet kan angribe cellerne og dermed fjerne virusset, hvis virusset er aktivt. Der forskes i øjeblikket i, om man kan vække virusset og så sør- pharma

18 Farma ge for, at immunsystemet angriber cellerne. Vi ved endnu ikke præcist, hvordan vi får det ordnet, men det er noget med at få immunsystemet til at genkende de celler og slå dem ihjel. Enten på én gang eller over flere gange, som man f.eks. kender det ved kræftkure, siger han. I 1995 blev der set knap hiv-positive patienter på de danske hiv-centre. I 2014 var tallet dobbelt så højt. Ikke fordi flere smittes med hiv, men fordi patienterne lever længere. Langt de fleste personer, der smittes med hiv i dag, vil nå en høj alder, hvis de tager medicin hver dag. Og langt de fleste lever et liv, der ligner resten af befolkningens. Aldrig har der været så mange mennesker med hiv, og aldrig har de været så lidt tydelige, slutter Niels Obel. Nedslag i HIV s historie 1959: Første dokumenterede dødsfald fra AIDS identificeres i en blodprøve fra en mand i Congo. 1981: En ukendt lidelse opdages i USA hos homoseksuelle mænd med svækket immunforsvar, lungebetændelse eller kræft. 1983: Årsagen til de syge homoseksuelle mænd identificeres og får navnet humant immundefekt virus; HIV. 1984: Det bliver påvist, at HIV er årsagen til AIDS, og en HIV-test bliver udviklet. 1987: Lægemidlet AZT (i Danmark kendt som Retrovir) godkendes og skaber en kortvarig optimisme. Stoffet virker ved at hæmme enzymet reverse transcriptase, som er nødvendigt, for at HIV kan formere sig. Et års forbrug koster $10.000, hvilket gør det til det dyreste lægemiddel nogensinde. 1991: 10 mio. mennesker har HIV. 1996: Kombinationsbehandling viser sig at være effektiv mod HIV. 1997: 22 mio. mennesker har nu HIV. 6,4 mio. dør af AIDS. Det annonceres, at kombinationsbehandlingerne har nedbragt AIDS-dødsfaldene med cirka 20 procent på verdensplan. 1998: De første NNRTI er (non-nukleosid-revers transkriptase-hæmmere) kommer på markedet. De virker ved at forstyrre transkriptase-enzymet, som spiller en nøglerolle i HIV s livscyklus. 2001: Nukleotidanalog-revers transkriptase-hæmmerne kommer på markedet. De er målrettet transkriptase-enzymet og virker ved at forsyne HIV med falske kemiske byggeblokke, som forhindrer det i at formere sig. 2003: De første proteasehæmmere, der kun skal tages en gang om dagen, godkendes. De virker ved at hæmme enzymet protease, der er nødvendigt, for at virus kan formere sig i HIV-smittede celler. 2004: Den første fusionshæmmer godkendes. Den virker ved at hæmme indtrængningen af virus i de celler i blodet, som HIV almindeligvis angriber. 2007: Den første integrasehæmmer godkendes. Den virker ved at hæmme enzymet integrase, der er nødvendigt for, at virus kan formere sig i HIV-smittede celler. Den første CCR5-hæmmer godkendes. Den hæmmer HIV's binding til CCR5-receptoren ved at binde sig til denne. Kilde: min.medicin.dk og menneskerogmedicin.dk 18 pharma

19 Rejselegat Af Christian K. Thorsted Sidste udkald for ansøgninger til stort rejselegat De sidste penge i Knud Wegges Rejselegat vil formentlig blive uddelt i år, og Pharmadanmark, som forvalter legatet, håber, at der vil indløbe mange relevante ansøgninger. Legatet tildeles som led i den enkelte ansøgers personlige efter- og videreuddannelsesforløb. Pharmadanmark modtog i 2013 en større arv efter farmaceut Knud Wegge. Af testamentet fremgik det, at arven skulle anvendes til rejselegater til medlemmer af foreningen, som ønsker at videreuddanne sig. Pharmadanmark forventer at uddele de sidste midler i den kommende runde, så det er nu, man skal slå til, hvis man har tænkt sig at søge Knud Wegges midler. Legatet tildeles som led i den enkelte ansøgers personlige efter- og videreuddannelsesforløb. Efter- og videreuddannelse skal forstås bredt og kan eksempelvis bestå i, at ansøgeren opnår nye ønskede kompetencer og erfaringer via udstationering og/eller rejse uden for landets grænser. Aspekter som indgår i bedømmelsen: Rejselegatet vil spille en vigtig rolle for ansøgerens ønske til karriereudvikling. Rejselegatet vil øge ansøgerens kompetencer og dermed ansøgerens værdi som medarbejder eller samarbejdspartner. Rejselegatet vil åbne nogle udviklingsmuligheder for den enkelte ansøger, som ikke normalt er standard inden for ansøgerens nuværende ansættelsesområde. Rejselegatet vil have en positiv påvirkning af ansøgerens kompetenceudvikling og relation til ansøgerens nuværende ansættelsessted. Rejselegatet vil skabe nye relationer eller udvikle eksisterende relationer mellem den enkelte ansøger, ansøgerens eventuelle ansættelsessted og/eller udstationeringssted/samarbejdspartner/mentor. Penge til parkinsonforsker Post.doc. Maria Skaalum Petersen blev i 2014 den første modtager af rejselegat. Hun modtog kroner til et to måneders gæsteforskerophold hos en af verdens førende parkinsonforskere, professor Matthew Farrer på The Centre for Applied Neurogenetics, Canada. Forskningsopholdet skulle give hende nye kompetencer og dermed mulighed for at bringe hendes forskning et skridt videre. Maria Skaalum Petersens forskning tog udgangspunkt i et uforklarligt paradoks, nemlig at hjernesygdommen parkinsonisme forekommer dobbelt så ofte på Færøerne som i Danmark. Hun påviste allerede i 2009 en statistisk sammenhæng imellem parkinsonisme og færingernes kost. Hun fandt således, at øget indtag af hvalkød og spæk i voksenlivet er statistisk klart forbundet med øget risiko for at få sygdommen. Hvalkød og spæk indeholder nemlig betydelige mængder af miljøgiftene methylkviksølv og det kemiske stof PCB, som er mistænkt for at nedsætte dopamin i hjernen, hvilket også ses i Parkisons sygdom. Brandskadepatienter i Tanzania Farmaceut Karianne Fjære blev sidste år den anden modtager af legatet. Hun fik kroner til bl.a. at arbejde med brandskadepatienter i Tanzania. Karianne Fjære var i 2014 på besøg på Kilimanjaro Christian Medical Centre i Moshi for at overlevere medicinsk udstyr til hospitalets kirurgiske afdeling, som hun i en længere årrække har samlet donationer ind til. Her mødte hun en kvinde med svære brandsår, og dette inspirerede hende til at tage hjem og opsige sit job som driftsleder på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Hun ønskede i stedet at hjælpe en hårdt ramt del af befolkningen i Tanzania ved at fokusere på lægemiddeldonationer og behandling af brandskader i landet. Pengene fra Knud Wegges Rejselegat blev søgt til at dække udgifterne til et praktikophold i sundhedssektoren på den danske ambassade i Dar es Salaam. Da pengene blev udbetalt, efter praktikopholdet var afsluttet, besluttede Karianne Fjære dog at bruge legatet til fremtidige rejser til Tanzania. Næste ansøgningsfrist er 1. april 2017 Karianne Fjære Maria Skaalum Petersen pharma

20 Apoteksfarmaceutkongres Af Christian K. Thorsted Apoteksfarmaceutkongres tog temperaturen på fagligheden Apotekerloven fra 2015 har på godt og ondt ændret apotekervæsenet, mest synligt med etableringen af over 100 nye filialer. Men loven har også påvirket fagligheden i sektoren. På Apoteksfarmaceutkongressen diskuterede deltagerne, om fagligheden er i fare, og var delte i deres holdning til spørgsmålet. Over 200 apoteksfarmaceuter satte i sidste måned hinanden stævne i Kolding for bl.a. at diskutere apotekervæsenets fremtid ikke mindst set i lyset af Apotekerloven fra 2015, L580. Loven har været en stor omvæltning for sektoren, og der er både positive og negative ting i den. Ud fra et farmaceutfagligt synspunkt er det en genistreg at have fået medicinsamtaler ind i lovgivningen. Det har givet farmaceuterne et selvstændigt ståsted, som vil være med til at sikre faggruppens rolle på apotek, sagde Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark i paneldebatten på kongressen. På negativlisten er, at loven har åbnet op for etablering af flere filialer vel at mærke uden krav om farmaceutbemanding. Det er et problem, bl.a. skaber det ulighed i sundhed, fordi der ikke alle steder er adgang til den bedste lægemiddelfaglige rådgivning den rådgivning som apoteksfarmaceuterne giver, fastslog hun. Det er også problematisk, at flere bevillinger til ledige apoteker er gået til eksisterende apotekere og ikke til egnede farmaceuter blandt ansøgerne. Jeg tror desværre, at der er rigtig mange, som overvejer deres fremtid i sektoren, når de ikke længere kan se en Over 200 apoteksfarmaceuter mødtes 21. januar i Kolding for bl.a. at diskutere faggruppens fremtid - ikke mindst set i lyset af Apotekerloven fra Der er omkring 500 farmaceuter på de danske apoteker, så deltagertallet var et særdeles flot fremmøde medicinsamtaler i 2016 Apotekerne fik sidste år til opgave at tilbyde medicinsamtaler til nye kronikere. Farmaceut Lea Hyllested, København Sønderbro Apotek, gav på apoteksfarmaceutkongressen en status på denne sundhedsydelse et år efter starten samtaler på apotekerne blev det til i Lea Hyllested redegjorde i sit indlæg bl.a. for, hvad der skal til for at få en succesfuld implementering af ydelsen. Her lagde hun vægt på at få farmakonomerne med om bord, fordi det i høj grad er dem, som i skranken visiterer kunder til ydelsen. Hun opfordrede også farmaceuterne til for alvor at tage ydelsen til sig og vise, hvad de dur til. Lad os lave 10 gange flere i år lad os vise, at vi er en del af sundhedsvæsenet, sluttede hun. På København Sønderbro Apotek gennemfører farmaceuterne cirka en samtale om dagen, men en tredjedel af de kronikere, som får tilbuddet på apoteket, siger faktisk nej. 20 pharma

21 naturlig karrierevej. Jeg er bekymret for, at det får nogle af fyrtårnene til at forlade sektoren. Rikke Løvig Simonsen havde også en klar opfordring til farmaceuterne om at satse på fagligheden. I skal ville fagligheden. Snart får de amerikanske farmaceuter ordinationsret, men den største modstand imod det er faktisk kommet fra farmaceuterne selv, fordi de ikke har turdet påtage sig den rolle. Det tror jeg også er noget, vi skal arbejde med herhjemme. I skal turde gå ud og tage det ansvar på jer som lægemiddelspecialister, turde møde patienterne i øjenhøjde og tage beslutninger om fx seponering. I er de fagligt mest kompetente til at gøre det. Det er det, I skal som lægemiddeleksperter," sagde Rikke Løvig Simonsen under debatten. Godt med afklaring Anne Kahns, formand for Apotekerforeningen, omtalte L580 som et vendepunkt, fordi det nu endegyldigt er slået fast, at apotekerne er en del sundhedssektoren ikke af detailhandlen. Var vi blevet en del af detailhandlen, ville vi her i dag ikke diskutere, om fagligheden er i fare, men om profitten er det. Så ville vi skulle stå til regnskab over for udenlandske kapitalkæder, sagde hun. Anne Kahns erkendte, at loven har betydet store forandringer. Der er stadig ting, der kan forbedres, men vi skal fokusere på at udvikle os under de vilkår, vi har. Fagligheden er vores drivkraft og vores eksistensberettigelse. Vi kan noget, andre ikke kan, og det skal vi holde fast i. Fagligheden skal fortsat være udgangspunkt i alt, hvad vi foretager os, og vi skal udvikle os i takt med borgernes forventninger, fastslog hun. Hun tilføjede: Derfor er det et rigtigt stort minus, at vi ikke kom igennem med krav om farmaceutbemanding på alle receptekspederende enheder. Muligheder frem for farer Farmaceut Peter Merrild, souchef på Kolding Løve Apotek, fortalte, at hans hverdag er mere faglig end nogensinde. Vi skal forsøge at se muligheder i stedet for farer i den nye lov, sagde han. Peter Merrild ærgrede sig dog over, at der med beslutningen om at komme håndkøbslægemidler i selvvalg er åbnet for en farlig glidebane. Men han mente, at farmaceuterne under alle omstændigheder skal være bedre til at gøre opmærksomme på sig selv og deres faglighed. Autorisation eller certificering? Lægerne oplever et stigende pres, og vi vil rigtigt gerne have lov til at løse mange af deres opgaver. Men det kræver, at vi tilbyder os noget mere. Vis, hvad I kan Samme toner kom fra Charlotte Rossing, udviklingschef hos Pharmakon. Hvis I vil sektoren og fagligheden og gerne vil være med til at højne medicinsikkerheden, så skal I blive i båden. Det er jer, der for alvor kan være med til at skubbe og fasttømre fagligheden, sagde hun. Det gør det vigtigt, at farmaceuterne kontinuerligt opdaterer deres faglige kompetencer. Lotte Stig Haugbølle, Københavns Universitet, mente også, at farmaceuterne skal være mindre beskedne mht., hvad de kan bidrage med. Vi er simpelthen ikke gode nok til at blære os, sagde hun. Om rekrutteringen til sektoren oplyste hun i øvrigt, at de studerende, der har været på studieophold på apotek, grundlæggende har en meget positiv holdning til at komme ud og arbejde på apotek. Debatten på kongressen beskæftigede sig også med behovet for autorisation og certificering af farmaceuter. Pharmadanmark arbejder for autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner. Det er der opbakning til fra bl.a. universiteterne, men Apotekerforeningen har ikke ønsket at støtte kravet. Apotekerforeningen foreslår derimod certificeringsordninger til enkelte sundhedsydelser. Rikke Løvig Simonsen fastholdt, at farmaceuter bør autoriseres. Det er på tide, at farmaceuterne får den accept og anerkendelse fra sundhedsvæsenet. Der er forskel på de faglige muligheder og friheder, man har, om man er autoriseret eller ej, sagde hun. Hun understregede: Vi bruger ikke certificering ikke i Danmark. Ingen læger skal recertificeres, sygeplejerskerne skal ikke, ingen skal certificeres. Så hvorfor skulle farmaceuterne? Man kan ikke bruge certificeringen andre steder end i apotekervæsenet hvad skal den bruges til? Der er ingen tvivl om, at går man den vej, så bliver vi ikke autoriseret i det her århundrede. Det bliver en barrriere for autorisation. pharma

22 Debat Af Elias Mogensen, souschef, Kongelig Hof-Apotek, København Er fagligheden i fare, og er certificeringer en politisk narresut? Elias Mogensen slår i dette debatindlæg et slag for, at farmaceuter autoriseres som sundhedspersoner, og undrer sig over, hvad Apotekerforeningen dog vil med certificeringer. Det har været en fantastisk apoteksfarmaceutkongres i faglighedens og forandringernes tegn, arrangeret af Sektion for Samfundsfarmaci. Igen er jeg blevet bekræftet i, hvor stor og vigtig en rolle vi apoteksfarmaceuter spiller i samfundet. Og når jeg ser arkiverne igennem, bliver jeg endnu mere bevidst om hvor mange hospitalsindlæggelser, der forebygges, og hvor meget farmaceuten reelt bidrager til patientsikkerheden. Paneldebatten på kongressen drejede sig om Er fagligheden i fare?. En tredjedel af kongresdeltagerne, jeg selv inkluderet, mente, at fagligheden er i fare. Med den nye apotekerlov kan en apoteker tillade sig at åbne op til syv receptekspederende enheder inden for en radius af 75 km. Dette ser jeg ikke noget problem i, tværtimod. Men jeg ser et problem i, at der er åbnet flere apoteksenheder, hvor farmaceutbemanding ikke følger med. Med så lille en farmaceutbemanding over så mange receptekspederende enheder, ser jeg, at fagligheden er i fare. Når den farmaceutiske faglighed er fundamentet for patientsikkerheden, så tænker jeg, at der snart må bremses op, så den del af sundhedssektoren, som apoteket tilhører, ikke kollapser. Der er behov for en evalueringsrunde, for at disse negative tendenser, der kunne gå ud over patientsikkerheden, ikke får lov til at udvikle sig. Certificering? Paneldiskussionen drejede sig også om, hvorvidt farmaceuten skal have en autorisation, eller om farmaceuten blot skal certificeres til at udføre diverse sundhedsydelser. Diskussionen efterlod flere spørgsmål, og i en kommentar hertil vil jeg tillade mig ikke at være politisk korrekt. Apoteksfarmaceuten har en lægemiddelakademisk uddannelse fem koncentrerede år med læring i forskellige fag og discipliner. Universiteterne må være stolte over, at de uddanner så mange dygtige farmaceuter, og at de er i stand til at producere så meget forskningsbaseret viden. Men hvilken smag har universiteterne i munden mon, når de får at vide, at deres produkt ikke er godt nok for arbejdsmarkedet? At deres produkt, fem års indrullering i faglige kompetencer, alligevel sidenhen skal certificeres af andre læreinstanser, der ikke nødvendigvis ligger på samme høje niveau som universiteterne selv? Hvis universiteterne har det fint med det, hvilket jeg ikke tror, så bør de revurdere deres uddannelser, så de bedre er i stand til at klæde deres færdiguddannede farmaceuter på til arbejdsmarkedet. Undres over Apotekerforeningen Jeg er begyndt at undre mig over, hvorfor Danmarks Apotekerforening (herefter DA) går så meget ind for certificering 22 pharma

23 frem for autorisation. Hvad er egentlig grunden til det? Når der ikke gives et klart svar, så er der rigelig plads til spekulation! Er det fordi DA vælger at springe over, hvor gærdet er lavest i en forhandlingssituation med politikerne. Dvs. at DA har nemmere ved at sælge en kvalitetssikret/certificeret sundhedsydelse, og derfor vælger de at glemme farmaceutens reelle kompetencer. Efter min vurdering er politikerne som udgangspunkt velovervejede, når de skal træffe beslutninger, men med modeordene kvalitetssikring og certificering giver DA politikerne en forestilling om at have truffet den helt rigtige beslutning. Dette er jeg fristet til at kalde en politisk narresut. Med de forskellige certificeringsordninger synes jeg i mange tilfælde, at apoteksfarmaceuten trædes over tæerne, og at den farmaceutiske faglighed ikke respekteres. Selv efter fem års akademisk uddannelse får farmaceuten ikke lov til at udføre sit arbejde uden at blive certificeret. Det paradoksale er også, at selvom certificeringen har fundet sted, og at farmaceuten får flere og flere erfaringer, så skal vedkommende alligevel recertificeres. Det er som om, at intet er godt nok, og at farmaceuten ikke dur uden certificering. Der er gode intentioner i certificeringen, men den ender som papirnusseri for apotekerne og måske som en pengemaskine for certificeringsorganet. Glad for medicinsamtalen Der er i hvert fald én ting, som vi er så glade for: DA har sikret, at nye kronikere kan tilbydes en medicinsamtale, netop for at bidrage til patientsikkerheden, og apoteksfarmaceuterne gør deres ypperste for sagen. Og vi tror på nogle fantastiske resultater, hvad angår medicinsamtalerne i Det, der alligevel undrer mig lidt, er, at DA har kunnet gennemføre en aftale om medicinsamtaler til kronikere uden en certificering. Dette er meget positivt, og vi apoteksfarmaceuter beviser gang på gang, at vi godt kan udfylde vores kompetencer med den uddannelse, som vi har. Og skulle jeg lige bevæge mig ud i en anden boldgade, så konstaterer Pharmadanmark og deres medlemmer, at lønudviklingen slet ikke er fulgt med, til trods for at farmaceuternes faglige kvalifikationer og kompetencer er blevet større. Kære medfarmaceuter! Det er på tide, at vi sammen rejser os og gør samfundet og vores fagorganisationer opmærksomme på, at der ligger så store kompetencer og så faglig en tyngde i vores uddannelse, at vi godt kan udføre arbejdet uden en certificering. Der er så meget kvalitet i vores uddannelse, at vi fortjener at blive autoriseret. Når vi når så langt, må vi tage debatten om, hvad en farmaceutisk autorisation bør indeholde. Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Sous vide en genial måde at lave mad på og hvad har det med farmaci at gøre? 30 marts 2017, kl. 18:30, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup (i PharmaDanmarks lokaler) Sous vide er en fascinerende og sikker vej til perfekt tilberedt kød, fisk, grøntsager og frugt. Det er en af tidens med god grund mest omtalte køkkenteknikker, og efter denne aften vil både din hjerne og mave vide hvorfor. Kom derfor og få lidt til både forstand og sanser på denne aften! Karsten Tanggaard og Niels Mørk vil fortælle og vise, hvad sous vide er - og vil nørde lidt i hvad der rent kemisk sker, når man anveder sous vide. Karsten Tanggaard er amatørkok og madnørd med en hang til at måle og veje alting. Har skrevet bogen "Sous vide i dit eget køkken" som udkommer på Lindhardt og Ringhof 1. juni Niels Mørk er farmaceut, glad for mad og køkkenudstyr! Før og efter vil der være smagsprøver og rig lejlighed til at spørge og diskutere. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig. Tilmelding sker på www. farmaceutisk-selskab.dk/kontakt senest 15. marts Skriv Sous vide i emnefeltet. DANMARKS FARMACEUTISKE SELSKAB Inden Sous vide er der Generalforsamling i Danmarks Farmaceutiske Selskab. Generalforsamlingen begynder kl. 18. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er meget velkomne. pharma

24 Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted Afskediget før jobstart Mathilde Bak Et Pharmadanmark-medlem skulle sidste sommer starte i nyt job, men virksomheden ændrede pludselig planer og ophævede kontrakten uden varsel. Pharmadanmark måtte true med retssag for at skaffe medlemmet det opsigelsesvarsel, hun ifølge loven har krav på. Det var en trist besked, som 12. juli sidste år landede i mailboksen hos et kvindeligt medlem af Pharmadanmark. Hun fik i mailen at vide, at hun alligevel ikke skulle møde op på sin nye arbejdsplads, fordi virksomhedens amerikanske kunde ønskede stillingen besat i USA, ikke i Danmark. Medlemmet gjorde det rigtige: Hun kontaktede Pharmadanmark for at høre om sine rettigheder i forbindelse med afskedigelsen. Det er selvsagt en usædvanlig situation at stå i, at man det ene øjeblik glæder sig til at starte i et nyt job, men det næste øjeblik må erkende, at jobbet ikke bliver til noget, siger Mathilde Bak, jurist i Pharmadanmark. Ansættelsen var omfattet af funktionærloven, og de første tre måneder af ansættelsesperioden var der aftalt prøvetid, hvor opsigelsesvarslet var gensidigt 14 dage. Medlemmet havde altså som udgangspunkt krav på løn, feriepenge og pension i 14 dage i forbindelse med en afskedigelse. Vi rådede medlemmet til at kontakte virksomheden og stille sin arbejdskraft til rådighed i opsigelsesperioden, men den mail ulejligede arbejdsgiveren sig ikke med at besvare, og hun blev heller ikke bedt om at møde op på virksomhedens adresse i opsigelsesperioden, fortæller Mathilde Bak. Herefter krævede Pharmadanmark på vegne af medlemmet løn, pension og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden, men det krav fejede virksomheden af bordet. Begrundelsen var, at Pharmadanmarks medlem uberettiget var udeblevet fra sin arbejdsforpligtelse. Men den begrundelse holder jo ikke hun havde jo netop kontaktet virksomheden og tilbudt sin arbejdskraft. Det tilbud havde virksomheden så bare ikke taget imod endsige svaret på, siger Mathilde Bak og tilføjer: Det er i øvrigt en vigtig pointe, at virksomheden ikke bare havde kunnet kræve, at hun i opsigelsesvarslet på 14 dage fx skulle vaske gulv eller være telefonpasser. Det skulle have været arbejdsopgaver, som lå inden for det, der stod i hendes jobbeskrivelse. Virksomheden afviste også kravet om et varsel på 14 dage, fordi der efter deres mening var tale om, at ansættelsen var blevet annulleret pga. bristede forudsætninger. Men det er jo ikke rimeligt at lade medarbejderen bære risikoen for, at virksomhedens kunde valgte, at stillingen ikke skulle ligge i Danmark, fastslår Pharmadanmarks jurist. Kontrakten var bindende Virksomheden gav udtryk for at ville være parat til at tage en sag ved domstolene måske i forventning om, at Pharmadanmark ikke ville bruge ressourcerne på at føre sagen. Det var en noget overraskende opførsel fra virksomhedens side, for set fra vores side var sagen klar. Vores medlem havde ikke misligholdt ansættelseskontrakten, og virksomheden kunne ikke ophæve den uden varsel, siger Mathilde Bak. Pharmadanmark udtog herefter stævning imod virksomheden og gjorde klar til en retssag på medlemmets vegne. Inden det kom så vidt, besindede virksomheden sig dog og indgik forlig om at betale 14 dages løn, feriepenge og pension. Det er et eksempel på, at vi nogle gange er nødt til at sætte hårdt mod hårdt for, at et medlem kan få det, hun har krav på. Men det er jo netop en af fordelene ved at have en fagforening i ryggen de færreste ville have kræfterne til at køre sagen mod en arbejdsgiver alene, slutter Mathilde Bak. 24 pharma

25 university of copenhagen faculty of health and medical sciences MASTER OF INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT Get insight into the entire drug development process from molecule to market access Developed in close collaboration between University of Copenhagen and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic-based research with an extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry Enroll in the full programme or take individual courses Courses in 2017 Deal-making in the Pharmaceutical Industry Pharmacology Biopharmaceuticals Drug Development Quality by Design (QbD) in Pharmaceutical Development Market Access for Pharmaceutical Products trends and challenges QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology and Biostatistics Discovery and Development of Medicines Read more at mind.ku.dk or MASTER OF MEDICINES REGULATORY AFFAIRS Become the expert that can help secure a safe, coherent and successful regulatory process The Master will give you Thorough insight into the regulatory process at all stages during the development of medicines An overview of the differences in regulatory demands globally The competencies to analyse, predict and advise on medicines regulations and directives The Master programme is offered in collaboration with Medicademy part of Lif Education. Enroll in the full programme or take individual courses Courses in 2017 Global Medicines Legislation and Guidelines Clinical Development Efficacy of Medicines Regulatory Science Perspectives on Clinical Development Safety of Medicines From Non-clinical Development to Pharmacovigilance Ethical, Societal and Assessment Aspects of the Regulation of Medicines Regulatory Affairs in the USA Regulatory Affairs in the EU Biopharmaceuticals Quality Development and Documentation Quality Active Substance and Medicinal Product Read more at mra.ku.dk or master@sund.ku.dk pharma

26 Pharma in English Af Christian K. Thorsted News you can use: The new salary statistics Pharmadanmark's salary statistics for 2016 have exclusively been published in an electronic version because it is easier to navigate through and browse. Use the statistics in your upcoming salary negotiations. Pharmadanmark's salary statistics for 2016 clearly show that members employed in the private sector have plenty to be happy about. They have had a solid average salary increase of 4.5 percent in 2016, which is fully in line with the salary increases for workers in other high-skilled professions. The salary increase reflects that pharmaceutical science professionals possess in-demand competencies and that employers are prepared to offer them competitive salaries. The salary statistics for members employed in the public sector show that their salaries increased by 1.7 percent in It will only be possible to calculate the salary increase percentage for members working for the five Danish administrative regions next year because in contrast to previous years, the salary statistics have now been divided into region-employed workers and state-employed workers. This makes comparing the 2016 figures for the region-employed workers with the 2015 figures problematic. According to the statistics, pharmacists in pharmacies are clearly the member group which has had the lowest salary increase (0.9 percent). In 2015, the average rate of increase was 2.3 percent. The modest salary rise reflects a salary level just under the agreed regulation of the salary scale and is the lowest in the last three years. Part of the explanation for the low increase can among other things be attributed to the fact that 30 percent of pharmacists have neither received personal salary supplements nor New Pay (Ny Løn) supplements. Personal salary supplements and New Pay supplements can be a contributing factor to raising the average salary increase in this area. This year, Pharmadanmark received salary figures directly from the Association of Danish Pharmacies and the public sector, and the response rate from members employed in the private sector was even higher than last year. Overall, the salary statistics therefore provides a very reliable overview of salaries in the pharmaceutical field and is accordingly a powerful tool to have with respect to the upcoming salary negotiations. Starting salaries According to the salary statistics, graduate salaries have remained steady in spite of the not insignificant levels of unemployment in this group. The average in September 2016 was DKK 40,032. Last year, Pharmadanmark s negotiating committee determined that the recommended starting remuneration for recent graduates should be DKK 40,000 a month starting from 1 January 2016 and DKK 40,600 a month starting from 1 July This is slightly lower than the actual starting remuneration registered in September. The negotiating committee has also decided to adjust the recommended starting remuneration for recent graduates for 2017 on the basis of salary statistics from The average salary increase for private sector employees has been 4.5 percent. This increase cannot be transferred directly to the starting salary for recent graduates as it is an average increase across the board, and historically, it is the more senior members who reap the biggest salary increases. The negotiating committee therefore recommends the following starting remuneration for 2017: - 1 January 2017: DKK 40,632 per month - 1 July 2017: DKK 41,038 per month Find the full statistics at 26 pharma

27 pharma

28 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Serie: Organisation og medlemstilbud Hovedmøderne skaber fundamentet for politikken Pharma beskriver i hvert nummer i 2017 et vigtigt element i Pharmadanmarks ydelser og politiske organisation. Denne artikel ser nærmere på foreningens hovedmøder, som snart finder sted over hele landet. Møderne giver bl.a. hovedbestyrelsen (HB) nødvendige input til det politiske arbejde. Sektioner og kredse i Pharmadanmark Pharmadanmarks medlemmer er alle tilknyttet sektioner, som helt eller delvist kan være opdelt i kredse, afgrænset geografisk eller efter arbejdsområde. Fx er de største sektioner Pharmadanmark Privat med omkring af foreningens medlemmer og Pharmadanmark Stat med 700 medlemmer. Sektionerne og kredsene er bindeleddet mellem hovedforeningen og medlemmerne. Pharmadanmark Apotek Medlemmer ansat på privat apotek er medlem af en lokal kreds under denne sektion. Inden længe begynder en fast og vigtig del af Pharmadanmarks foreningspolitiske liv at rulle af stablen: Hovedmøderne i kredse og sektioner. De er den direkte vej til indflydelse på aktiviteterne i Pharmadanmark, både lokalt og centralt, og til indflydelse på foreningens holdninger. Alle Pharmadanmarks kredse og sektioner holder et årligt hovedmøde, og alle medlemmer inviteres til at deltage i Pharmadanmark - Offentlig Sektionen for offentligt ansatte er opdelt i mindre kredse på baggrund af arbejdsområder: Pharmadanmark - Hospital Pharmadanmark - Stat Pharmadanmark - Privat Alle privatansatte medlemmer af Pharmadanmark er medlem af Pharmadanmark - Privat. deres egen sektions- eller kredsmøde. Møderne annonceres i god tid i Pharma og det elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag, og de skal ifølge foreningens vedtægter være afholdt inden udgangen af april. Hver kreds og sektion har sin egen bestyrelse, og hovedmødet giver altså det enkelte medlem mulighed for at komme i dialog med bestyrelsen, både med hensyn til kredsens eller sektio- 28 pharma

29 nens aktiviteter, men også om input, som bestyrelsen skal tage videre til Pharmadanmarks hovedbestyrelse. Det kan fx være et ønske om, at foreningen skal arbejde for en bestemt sag. Som deltager på hovedmøderne kan man også komme med konkrete forslag til emner, som bestyrelsen kan arrangere foredrag om, eller forslag til relevante udflugter det kan både være rent faglige og mere sociale aktiviteter. På hovedmøderne vil der også ofte være et underholdende indslag, fx et foredrag Mød formanden Hovedmøderne giver også deltagerne mulighed for at møde foreningens politiske ledelse og diskutere aktuelle emner. Sidste år deltog formand Rikke Løvig Simonsen således sammen med bl.a. adm. direktør Susie Stærk Ekstrand i alle møderne, og hun gav her bl.a. en status på Pharmadanmarks nye, offensive strategi frem mod På repræsentantskabsmødet i efteråret kvitterede Rikke Løvig Simonsen for det gode input, hun havde fået fra medlemmerne på møderne. Inputtet er blevet brugt til at skabe fundamentet for foreningens videre arbejde inden for erhverv, forskning & uddannelse og sundhed, sagde hun ved den lejlighed. Ét af hendes budskaber på hovedmøderne sidste år var, at dialogen mellem Pharmadanmarks medlemmer skal styrkes, for at foreningen kan lykkes med strategien om at skabe et Pharmadanmark, som der bliver lagt mærke til i omverdenen, og som naturligt bliver taget med på råd, når der træffes beslutninger på lægemiddelområdet. Dialog og debat internt i foreningen er noget, vi alle skal øve os på at blive bedre til, og som vi i både hovedbestyrelsen og sekretariatet hele tiden arbejder på og prioriterer højt. Det handler både om at styrke dialogen med de politisk aktive i kredse og sektioner, men bestemt også med de enkelte medlemmer. Dialogen med jer er vigtig, bl.a. fordi den kan være med til at give substans Hovedmøder i sektioner og kredse i Pharmadanmark Hovedmøder Pharmadanmark - Apotek - København & Sjælland, lørdag den 18. marts 2017 Pharmadanmark - Hospital, lørdag den 1. april 2017 Pharmadanmark - Apotek Vestjylland, søndag den 2. april 2017 Pharmadanmark - Apotek Nordjylland, mandag den 3. april 2017 Pharmadanmark - Apotek Sønderjylland, tirsdag den 4. april 2017 Pharmadanmark - Apotek - Midt-Østjylland, onsdag den 5. april 2017 Pharmadanmark - Apotek - Fyn & Horsens-Vejle, onsdag den 19. april 2017 Pharmadanmark - Privat, fredag den 21. april 2017 Pharmadanmark - Stat, onsdag den 26. april 2017 om karriere og personlig udvikling eller om et aktuelt emne. På møderne bliver der også afholdt valg til kreds- og sektionsbestyrelsen, og der vil ofte være god mulighed for at få en plads, hvis man har lyst til bestyrelsesarbejde herunder at være med til at arrangere spændende aktiviteter. til de politiske dagsordener, Pharmadanmark gerne vil løfte. Det er jer, der har erfaringen, det er jer, der sidder med eksemplerne og repræsenterer holdningerne, skrev Rikke Løvig Simonsen i en leder i Pharma, da hun samlede op på hovedmøderne i pharma

30 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Ny formand for apoteksfarmaceuterne Farmaceut Anette Green Nielsen er valgt til ny formand for Pharmadanmark Apotek og står dermed i spidsen for foreningens 500 apoteksfarmaceuter. Hun er bekymret for, om sektoren har faglige udfordringer nok til farmaceuterne. Der ligger en stor opgave for apotekersektoren i at sørge for, at dens farmaceuter har tilstrækkeligt mange spændende faglige udfordringer igennem hele deres karriere. Ellers er der risiko for, at de kommer til at kede sig og derfor søger væk fra sektoren. Det mener farmaceut Anette Green Nielsen, Svendborg Sct. Nicolai Apotek, ny formand for Pharmadanmark Apotek. Det er selvfølgelig et problem, hvis apoteksfarmaceuterne allerede efter få år når slutløntrinet og samtidig ikke rigtig kan se, at de har muligheder for at udvikle sig fagligt på apoteket. Så vurderer yngre farmaceuter måske, at apoteket ikke i længden er det rigtige for dem. Desværre tror jeg, at mange har den oplevelse. Det er ærgerligt for sektoren, når dygtige farmaceuter forlader den, og også ærgerligt for apotekskunderne, siger Anette Green Nielsen. Hun fortæller, at sektionsbestyrelsen nu sætter et arbejde i gang med at formulere, hvad der efter deres mening skal til, for at apoteket er en attraktiv arbejdsplads for farmaceuterne, og hvordan det bliver en attraktiv karrierevej at vælge. De fleste af os på apotek har valgt det, fordi vi kan lide den tætte kontakt til kunderne og variationen i jobbet og selvfølgelig fordi vi har en fornemmelse af, at vi gør en forskel for kunderne. Men det ændrer jo ikke ved, at vi også skal have mulighed for at udvikle os, både fagligt og personligt, med jobbet. Dér skal apotekersektoren kende sin besøgelsestid, hvis den skal holde på farmaceuterne, siger Anette Green Nielsen. Hun er naturligvis tilfreds med, at farmaceuterne har fået til opgave at udføre medicinsamtaler med kronikerne det ser hun som én af de fagligt udfordrende arbejdsopgaver, som er med til at gøre jobbet attraktivt. Det er mere af den slags, der skal til, fastslår hun. Selv har jeg det sådan, at jeg også meget gerne vil arbejde med ledelse og udvikling på apoteket. Det giver lige så meget værdi for mig som at arbejde med rent faglige arbejdsopgaver. Derfor skal sektoren også have noget at tilbyde de farmaceuter med interesser og kompetencer inden for disse områder, mener hun. Usikker karrierevej Anette Green Nielsen understreger også, at apoteket både skal kunne rumme de farmaceuter, som målrettet går efter at blive apoteker, og dem, som ikke har sådanne ambitioner. Der er jo brug for begge typer. Og dem, der ikke vil være apoteker, skal have et jobindhold, som er så spændende, at de kan have et helt arbejdsliv på apoteket uden at føle, at de går i stå. Men Anette Green Nielsen mener, at en karriere som apoteker er blevet sværere at realisere, dels fordi der er færre bevillinger til rådighed, dels er blevet mindre attraktiv. Personligt ville jeg lige nu holde mig tilbage med at søge apotek. Det er jo ikke til at forudse, hvordan det hele ser ud om bare et par år. Nye apotekere kan risikere at have investeret en masse penge for derefter at måtte konstatere, at forudsætningerne for forretningen er fuldstændig ændret, siger hun. Allerede i dag har den nye apotekerlovgivning ført til hård konkurrence mellem apotekerne, som nu gerne lægger apoteksfilialer lige dér, hvor det gør mest ondt på andre apotekere. Det er i alt fald også noget, yngre farmaceuter skal overveje, før de beslutter sig for at forsøge at blive apoteker, slutter hun. Anette Green Nielsen afløser Elias Mogensen på formandsposten. Elias Mogensen fortsætter som næstformand. 30 pharma

31 Kort om Behov for national handlingsplan for allergi I et nyt sundhedspolitisk udspil peger Lægemiddelindustriforeningen (Lif) på behovet for en national handlingsplan, der kan løfte hele allergiområdet og ikke mindst sikre bedre behandling til dem, som lider af luftvejsallergi og allergisk betinget astma. Luftsvejsallergi og allergisk betinget astma er ifølge Lifs udspil lidelser, der berører mange patienter, og hvor indsats og behandlingsresultater i dag er utilstrækkelige. Udfordringer har hobet sig op i de foregående år, påpeger Lif i udspillet: Allergispecialet er nedlagt, det faglige miljø eroderer, der er lang ventetid på udredning og ulige adgang til behandling, og så mangler der ikke mindst evidens i forebyggelsen. Mange med allergi klarer sig fint med behandling på egen hånd eller i samråd med egen læge. Alligevel oplever mere end hver tiende allergiramte luftvejssymptomer, der belaster deres hverdag betydeligt. Det er især denne gruppe, vi er optagede af, for de har brug for bedre behandling, end de får i dag, lyder det fra Lifs koncernchef, Ida Sofie Jensen, som peger på, at der ikke alene for patienterne, men også for samfundet er meget at vinde ved en mere systematisk tilgang til allergiområdet. Thalidomid-skadede kræver erstatning De seks sidste tilbageværende danskere, som i begyndelsen af 1960'erne blev født med svære fosterskader på grund af stoffet Thalidomid, havde 24. januar foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Vi blev født med alvorlige misdannelser som følge af, at vores mødre tog Thalidomid under graviditeten. Thalidomid var et godkendt, receptpligtigt lægemiddel, som førte til alvorlige fosterskader. Da det blev opdaget, mørkelagde og fortiede myndighederne sagen i stedet for at advare befolkningen. Derfor fortsatte danske kvinder uvidende med at indtage Thalidomid under graviditet. Nu beder vi om, at staten erkender sit ansvar, ligesom vores nabolande har gjort det over for deres thalidomidskadede inden for de seneste år bl.a. i Sverige, England og Tyskland, skrev de seks i et notat til udvalget. Daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) afviste allerede i januar sidste år på vegne af den danske stat kravet om erstatning. Begrundelsen var bl.a., at reglerne om erstatning for lægemiddelskader først blev indført i 1996, og at de ikke gælder med tilbagevirkende kraft. Men de seks thalidomidskadede forfølger fortsat sagen. Vi ønsker, at den danske stat erkender sit medansvar for vores skader og betaler os en kompensation. Det er ikke statens skyld, at Thalidomid gav fosterskader. Men staten undlod at advare befolkningen i tide, og mere end det: Man holdt i lang tid sagen hemmelig, skrev de videre. De afviser i notatet, at en erstatning fra staten vil rejse uoverskueligt mange andre krav. Thalidomid-skandalen er den største katastrofe nogensinde i forbindelse med markedsføringen af et lægemiddel. Der har ikke været en lignende skandale hverken før eller derefter. Den har medført en omfattende lovgivning omkring anvendelse af lægemidler og patientsikkerhed, således at det ikke vil ske igen. Socialdemokraterne mener, at ofrene bør have erstatning for de danske myndigheders rolle i sagen. Og partiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, har i Folketinget stillet 10 skriftlige spørgsmål derom til sundhedsministeren. Det anslås, at børn blev født med svære fosterskader på grund af thalidomid, som blev produceret af det vesttyske lægemiddelfirma Chemie Grünenthal. pharma

32 Studieliv Af Sarah Piil / Foto Lars Skaaning "Et mangfoldigt studie fælleskab gør os til dygtigere farmaceuter" Mangfoldighed og inklusion er afgørende for et stærkt studiefællesskab. Det mener Catalin Frydendal, der er ny formand for Farmaceuternes Forening på Syddansk Universitet og for en gruppe af farmaceutstuderende med mange etniciteter. I Catalin Frydendals første gruppe på farmaceutstudiet var tre af studiekammeraterne fra henholdsvis Iran, Vietnam og Pakistan. De tre andre medstuderendes familier var ligesom hendes egen opvokset i Danmark gennem generationer. Som eksemplet antyder, havde knap halvdelen af gruppens medlemmer en anden etnisk baggrund end dansk. Sammensætningen af studiegruppen er et godt billede på det generelle farmaceutstudie, hvor omtrent pct. af de studerende har en baggrund, som er andet og mere end etnisk dansk. I dag er Catalin Frydendal i gang med sin kandidat og er ny formand for Farmaceuternes Forening siden oktober. Som formand det næste år ser hun det som sin vigtigste opgave at styrke studiefællesskabet, hvilket er en udfordring, når de farmaceutstuderende er så mangfoldig en gruppe: Udfordringen er, at vi ikke bare er en ret ny studieforening, men at det også er et relativt ungt studie. Så det med overhovedet at føle, at vi er fælles, og at have traditioner, er stadig nyt. Når vi samtidig er en mere sammensat gruppe end på andre studier, er det selvfølgelig en udfordring at finde ud af, netop hvad vi skal være fælles om, siger Catalin Frydendal, der fra starten er meget opsat på ikke omtale mangfoldigheden som en sur udfordring eller en byrde: Vi skal selvfølgelig anerkende vores forskellige kulturbaggrunde. For det gør os bedre i stand til at lave aktiviteter, som er for alle. Men lige så vigtigt er det ikke at gøre forskellene større, end de er. Jeg tror, at der er en overvægt af ting, som binder os sammen, og det er dem, jeg vil styrke. I løbet af interviewet understreger den nye formand flere gange, at hun for alt i verden ikke vil bidrage til en skelnen mellem et 'os og et 'dem. Formandsposten har Catalin Frydendal overtaget fra ph.d.-studerende på Farmaci Hanady Ajine Bibi, der stiftede Farmaceuternes Forening for så nylig som i sommeren Farmaceutstudiet har eksisteret på SDU siden 2010, mens man har kunnet læse til farmaceut i København siden Rige traditioner Til forskel fra sin forgænger er Catalin Frydendal stadig studerende, hvilket hun ser som en fordel i arbejdet for studiefællesskabet. På den måde er hun tæt på de øvrige studerende og har ifølge hende selv en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt hendes medstuderende og interesserer dem fagligt såvel som socialt. Og særligt den faglige del af fællesskabet har Catalin Frydendal ambitioner for: Vi skal i højere grad dele vores åbenlyse fælles interesse for farmaci. En måde at få det til at ske på er flere og nye faglige arrangementer. Det skal alt sammen bidrage til, at den faglige identitet og stolthed bliver stærkere, siger hun og glæder sig over, at der også er flere udenlandske undervisere på studiet. Catalin Frydedal uddyber, at faglige arrangementer om praktikophold, et semester i udlandet, opgaveskrivning og arbejdslivet med besøg udefra er en del af planen. Samtidig vil hun hente en tradition til Farmaci og her samle de studerende om at male kitler for at gøre dem personlige, ligesom de gør det på Kø- 32 pharma

33 Forskellighederne gør, at vi får flere perspektiver på tingene, hvilket højner det faglige niveau. benhavns Universitet. Den ide peger samtidig på ambitionerne for den sociale del af studiefællesskabet: De sociale aktiviteter er også med til at ryste os sammen, og så hjælper det ikke noget, at det er sjovere at være med for dem, som drikker sig fulde for eksempel, siger Catalin Frydendal. De studerende, der har en anden etnisk baggrund end dansk, tæller muslimer, hvoraf flere ikke drikker alkohol. Den omstændighed vil kommende fester tage højde for, ligesom bowling og en grillaften er i den sociale kalender hos Farmaceuternes Forening. På tapetet er også at indføre en tradition for kollektiv fejring af de studerende, når de afslutter deres bachelor- og kandidatstudie. Bedre farmaceuter Styrken ved et solidt studiefællesskab, fagligt som socialt og på tværs af forskelligheder, er ifølge den nye formand ikke alene, at det efterlader de studerende mere motiverede og dygtigere. Samtidig er formålet ikke kun at undgå et splittet studiefællesskab, hvis konsekvenser ifølge Catalin Frydendal kan være studerende, som mistrives, sakker bagud i undervisningen og måske i sidste ende dumper eller helt dropper ud. Visionen med et mangfoldigt og inkluderende fællesskab er, at de studerede i højere grad er klar til et arbejdsmarked, der ligeledes er mangfoldigt og tværkulturelt. Forskellighederne gør, at vi får flere perspektiver på tingene, hvilket højner det faglige niveau. Men derudover gør det os bedre i stand til at navigere i en medicinalbranche, som er kendetegnet ved at være meget international. På den anden side af studiet kommer vi højest sandsynlig og forhåbentlig - til at have kollegaer, som ikke kun er etnisk danske siger Catalin Frydendal. Overgangen fra studiet til arbejde, som de fleste studerende nok gør sig mange tanker om, skal et solidt fællesskab i studietiden også være med til at lette. Hvilket er endnu en bevæggrund for den nye formands ambitioner for de farmaceutstuderendes sammenhold: Man hører tit, at netværket er af stor betydning i forhold til fremtidige jobmuligheder. Og er der et bedre udgangspunkt for et godt netværk end et godt fællesskab på studiet? Det synes jeg ikke. Ligesom vi skal have glæde af hinanden, mens vi studerer, skal vi bruge hinanden til at få vores faglighed i spil efter studiet, slutter hun. Vidste du, at Pharmadanmark også har en facebook-side for de af vores medlemmer, som er studerende? Giv Pharma Student et like på Facebook og få opdateringer om spændende events, nyheder og anden relevant information. pharma

34 Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted Forberedelserne til OK18 er så småt i gang 2018 kan synes langt væk, men akademikerfagforeningerne, herunder Pharmadanmark, er i gang med at forberede næste års overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er en langvarig og kompliceret proces, som Pharmadanmark også spiller en rolle i. Forberedelserne til næste års forhandlinger (OK18) er allerede i gang. Indtil videre har Akademikernes forhandlingsudvalg for den offentlige sektor (FHO) haft drøftelser om en række overordnede temaer, som udvalget forventer vil indgå i forhandlingerne til OK18. Akademikerne har så på baggrund af drøftelserne sendt et notat til medlemsorganisationerne som inspiration til drøftelserne af krav til OK18, forklarer Julie Johnsen, juridisk chef i Pharmadanmark. Akademikerne også kendt som AC er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Krav fra medlemmerne Pharmadanmark indhenter krav til forhandlingerne i sit bagland, og her er der tale om mere konkrete krav end de mere overordnede temaer fra FHO. Vi vil i løbet af foråret indhente krav fra medlemmerne via indkaldelse til møder med tillidsrepræsentanter og via møder med medlemmer ved større enheder, siger Julie Johnsen og Forløb for de offentlige overenskomstforhandlinger Pharmadanmarks forhandlingsudvalg godkender kravene til AC Indberetning af krav til AC Maj 2017 Sommeren 2017 Forår 2017 Pharmadanmark indhenter forslag til krav fra medlemmerne 34 pharma

35 Dine input er vigtige - kom til medlemsmøde: 8. marts kl , Viborg 13. marts kl , Hellerup Se mere på Julie Johnsen tilføjer: Det er rigtig vigtigt for os at komme i dialog med vores medlemmer om deres ønsker i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Foreningens forhandlingsudvalg inddrages Når kravene er indhentet hos Pharmadanmarks medlemmer, vil de blive forelagt foreningens forhandlingsudvalg. Pharmadanmarks forhandlingsudvalget godkender, hvilke krav Pharmadanmark skal gå videre med til Akademikerne. Akademikerne samler kravene fra alle medlemsorganisationerne, og hen over efteråret bliver Akademikernes samlede krav fastlagt, inden kravene udveksles med arbejdsgiverne. Det sker via de to forhandlingsfællesskaber CFU på statens område og Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område. Udvekslingen af krav mellem de offentlige arbejdsgivere og organisationerne finder sted i slutningen af året i december Selve overenskomstforhandlingerne foregår i ja- nuar og februar Overenskomstresultatet vil blive sendt til afstemning hos medlemmerne. Stemmer medlemmerne ja, vil en ny overenskomst træde i kraft pr. 1. april For det enkelte medlem kan det måske være svært at se sig selv i et så langstrakt forløb med så mange eksterne aktører og forhandlingsformalia, men ikke desto mindre er det forhandlinger, som vil få direkte betydning for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår. Derfor er det naturligvis en proces, vi følger tæt, og som vi på medlemmernes vegne kommer med input til Akademikerne om, siger Julie Johnsen. Pharmadanmark vil løbende oplyse om forhandlingernes forløb. Forhandling Afstemning/ godkendelse af resultater Jan.-feb Marts-april 2018 Efterår 2017 December 2017 Behandling af krav i AC Udveksling af krav med arbejdsgiverne pharma

36 Kort om Politisk enighed om sundhedsdata Alle Folketingets partier indgik tidligere på måneden en politisk aftale om en række centrale principper for, hvordan sundhedsdata fremover skal bruges på en sikker og moderne måde til fx forskning i nye behandlingsformer. Princip- perne har fokus på, at en ambitiøs brug af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men de afspejler samtidig, at hensynet til beskyttelsen af patienternes privatliv er helt afgørende. Pharmadanmark glæder sig over den brede politiske enighed, fordi den forhåbentligt vil betyde, at Danmark i endnu højere grad end i dag kan udnytte potentialet i de mange sundhedsdata, som genereres i sundhedsvæsenet. Pharmadanmark er også meget tilfreds med, at politikernes tanker flugter godt med de syv principper for brug af sundhedsdata, som Pharmadanmark selv for nylig har formuleret sammen med Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Biotek og Medicoindustrien. Heri fastslår de fire foreninger overordnet, at adgang til og anvendelse af sundhedsdata fra de danske offentlige sundhedsregistre og biobanker har stor betydning for udvikling af bedre behandlinger, både i forhold til kvaliteten af de eksisterende og for udvikling af nye, ligesom sundheds- data kan understøtte et mere effektivt sundhedsvæsen. Konkret understreger principperne ikke mindst, at indsamlingen og anvendelsen af sundhedsdata skal ske i respekt for oplysningernes følsomme karakter og under rammer, som kan nyde borgernes tillid. Et andet princip lyder: Sundhedsdata skal understøtte forskning til gavn for samfundet. Danske sundhedsregistre skal være en styrkeposition i forhold til udvikling af nye, effektive og sikre lægemidler og behandlinger, bl.a. på områder, hvor der ikke findes behandling i dag. I øvrigt har Sundhedsdatastyrelsen lavet en strategi, som skal lægge sporene for arbejdet i styrelsen i de kommende tre år. Den taler om, at man skal blive bedre til at bruge data og skabe stærk digital sammenhæng i sundhedsvæsenet. Og så skal man ikke mindst styrke sikkerheden i datahåndteringen. Man må gerne stoppe penicillinkuren før tid I mange år har fagfolk understreget, at det er vigtigt, at man tager hele penicillinkuren, uanset hvordan man har det. Men det forholder sig faktisk lige omvendt, forklarer professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet, der forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling, til magasinet Samvirke. Ved langvarige antibiotikabehandlinger kan der udvikles resistente bakterier. Antibiotika virker alle steder i kroppen, så selvom man bliver behandlet for halsbetændelse, virker antibiotikaen også i mavetarmkanalen. Derfor er der risiko for, at bakterierne i maven eller tarmen udvikler resistens, siger han og fortsætter: Risikoen for at udvikle resistente bakterier i mavetarmkanalen afhænger af, hvor meget antibiotika man får, derfor giver en lang behandling større resistensudvikling end en kort behandling. Derfor skal man stoppe kuren, når symptomerne ophører. Men ikke på egen hånd, understreger Lars Bjerrum. Hvis man fx efter fire dage føler sig rask, så skal man kontakte sin læge og spørge, om det er i orden at stoppe behandlingen. 36 pharma

37 Akademikere skaber stor vækst Når små og mellemstore virksomheder (SMVer) ansætter deres første akademiker, giver det en målbar gevinst. Det dokumenteres af en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion. Pharmadanmarks formand mener, at specielt medicobranchen har meget at vinde ved at ansætte akademikere. Medicobranchen er netop kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder ofte er det virksomheder, som er startet af en opfinder med en god idé. Men medicinsk udstyr bliver en mere og mere kompleks størrelse at have med at gøre, fordi der fra myndighedernes side stilles krav om bl.a. dokumentation for sikkerhed, ligesom der bliver til lægemidler. Derfor får disse virksomheder på et tidspunkt brug for at få nogle andre kompetencer ind end blot evnen til at kunne tænke innovativt ellers kommer de ikke videre i deres udvikling. Her kan akademikere fx hjælpe med at opstille systemer for kvalitetssikring og for dokumentation, siger Rikke Løvig Simonsen. Undersøgelsen viser, at virksomheder, der har ansat en akademiker, har haft en værditilvækst, som er 38 procent højere end SMVer uden akademikere. Jobeffekten er i samme periode et plus på 4,5 medarbejdere for de virksomheder, der har ansat en akademiker i forhold til virksomheder uden akademiker. Og virksomheder med en akademiker blandt de ansatte har en overlevelsesgrad, som er 2,2 procentpoint større end virksomheder, der ikke har ansat en akademiker. Like Pharmadanmarks Facebook-side På siden deler vi relevante nyheder, arrangementer og syns punkter. Og I er mere end velkomne til også at kommentere og dele. For fællesskab og gennemslagskraft på de sociale medier kan rent faktisk mærkes udenfor. Sektions- og kreds bestyrelser samlet i Pharmadanmarks sekretariat Lørdag 4. februar besøgte omkring 30 repræsentanter for sektions- og kredsbestyrelser Pharmadanmarks sekretariat for bl.a. at få en status på foreningens poliske arbejde. Arrangementet blev afholdt for første gang sidste år og illustrerer Hovedbestyrelsens ønske om mere dialog mellem medlemmerne og den politiske ledelse. pharma

38 pharma in english This edition of Pharma features an article on a new Pharmadanmark management network and on the remarkable developments in the treatment of HIV. Pharmacy conference discusses professional competency Last month, more than 200 pharmacists gathered to discuss the future of Danish pharmacies not least in light of the Danish Pharmacy Act which was introduced in The Act has resulted in great upheaval for the whole sector. It contains both upsides and downsides. From a pharmacy professional s point of view, incorporating medical consultations into this piece of legislation has been a stroke of genius. It has given pharmacists an independent framework which sets out the role this professional group needs to play in Danish pharmacies, said Rikke Løvig Simonsen, chairman of Pharmadanmark, at the conference panel debate. On the downside, the Act has allowed more pharmacy branches to be set up but without any requirement that they should be staffed by trained pharmacists. This is a problem as it generates inequality in healthcare because not everywhere offers access to the best pharmaceutical advice the advice that pharmacists working in pharmacies are able to offer, she explained. It is also problematic that many grants for available pharmacies have been awarded to existing pharmacists and not to other eligible pharmacists among the applicants. Unfortunately, I think that many people will be reconsidering their future in this sector when they cannot see a natural career path on offer ahead of them. I am worried that this will make some outstanding pharmacists leave the sector because of the lack of available pharmacies. Rikke Løvig Simonsen also called on pharmacists to invest in their professionalism. You need to want this level of professionalism. You have to dare to go out and take responsibility as pharmaceutical specialists, dare to meet patients as equals and take decisions. You are the specialists who are best qualified to do that. That is what pharmaceutical experts like you have to do. As a regular part of the magazine, Pharma now includes pages in English where readers with an international background may get a brief summary of its most relevant content both news from Pharmadanmark and from the pharmaceutical field in general. 38 pharma

39 Overwhelming interest in new management network Many of Pharmadanmark s members working in the private sector occupy managerial positions from top executives to managers of e.g. small teams of specialists. On the initiative of Deputy Chairman Behzad Ghorbani, the Board of Pharmadanmark has now started work on setting up a dedicated network aimed at this group of members. The Board works continuously to develop Pharmadanmark s membership benefits, including networking opportunities, which form a key part of the association s offering. Setting up a management network is an obvious step when so many of Pharmadanmark s members earn their living as management professionals. At the kick-off next month, participants will attempt to define the format of the network and the services it should offer its members. The question is how to ensure that the network is able to cater to all the different types of manager wishing to participate. But with 130 participants already signed up to the initial meeting, it looks like there is a great deal of interest in this kind of management network and that it will prove to be viable and a valuable addition to Pharmadanmark s other professional networks. Find out more at Pharmacy graduates as entrepreneurs Pharma is introducing a series of articles featuring pharmacy graduates who are taking the leap as entrepreneurs and setting up their own businesses. First up is Thomas M Frøsig who is CEO of ImmuMap Services, a start-up research company. I could either have continued down the research route and gone all out to set up a research group where fundraising plays a significant role and competition for funds is extremely fierce. Or I could go into the private sector and a permanent, very well-paid job, he says and continues: But neither of those options appealed to me. The research environment was a bit too navel-gazing and out of touch with reality for me while a secure job in industry risked being unfulfilling and monotonous. But a third option opened up, namely ImmuMap Services. The product ImmuMap sells, mainly to small biotech companies, is immunoanalysis at cellular level. The company s knowhow about this type of cellular level analysis is what it markets itself on and it is immunotherapeutic drugs for cancer treatment, in particular, that Thomas M Frøsig analyses for his clients. He has been a self-employed entrepreneur for about four months now and is still learning the many different aspects of the job. From death sentence to chronic illness Few diseases if any have in such a short space of time gone from being the equivalent to a death sentence to being a chronic illness with which the patient is able to live. But HIV has. 35 years ago no one knew the reason for the many deaths that were suddenly occurring, especially among gay men. Today treatment for HIV offers patients a largely normal life and life expectancy. In the thirty-something years I have been a doctor, no disease has changed as drastically in that patients have gone from a diagnosis of a very low survival rate to having a life like anyone else. If you look at other diseases, like diabetes and cancer, for example, a great deal of work has been put into them for many years without our seeing anywhere near the same results as is the case for HIV, says Professor Niels Obel from the Department of Infectious Diseases at Rigshospitalet. The key in the all-important breakthrough in the treatment of HIV has been the combination of pharmaceutical drugs. It may come as a surprise to most people just how effective treating patients with several drugs simultaneously has been. Because HIV drugs have now become so effective and the long-term prognosis for patients is so good, doctors are increasingly focusing on other risk factors, such as smoking, when new patients come in for treatment, explains Niels Obel. For some reason, HIV patients smoke twice as much as everyone else. That means that they also have twice the risk of lung cancer. That is why one of the most important messages in out-patient clinics now is that the cigarettes have to go. What kills most HIV patients these days is smoking. Being HIV positive and smoking is now probably equally dangerous, he says. pharma

40 INFO Se mere på pharmadanmark.dk Arrangementer Få bedre gang i medicinsamtaler Onsdag den 22. februar 2017 kl , Herning Østergades Apotek, Østergade 5, 7400 Herning Har du lyst til at blive inspireret og få implementeret ydelsen medicinsamtaler bedre end du har i dag? Sundhedsfaglig på junglehospital i Sierra Leone Onsdag den 1. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Farmaceuter uden Grænser (FuG) byder på hjertevarme fortællinger og nye faglige indspark, når vi dykker ned i hverdagspraksis på et afrikansk hospital. Kandidat - og hvad så? Onsdag den 1. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Kom til møde hos Pharmadanmark og få en god begyndelse på arbejdsmarkedet. En lille klinisk guide i øjenlidelser Mandag den 6. marts 2017 kl , Den gamle Kro, Overgade 23, 5000 Odense Pharmadanmark - Apotek - Fyn og Théa Nordic Danmark vil gerne indbyde til en aften, hvor vi dykker ned i øjnenes mystik. Til at hjælpe os med dette, får vi besøg af Linda Wiboe, overlæge på Øjenafdelingen, Randers Regionshospital under Århus Universitetshospital. Jobsøgningsværksted Mandag den 6. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Mangler du input og faglig sparring til at skrive ansøgning og cv? Seniornetværket Sjælland Onsdag den 8. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Professor dr.pharm. Harald S. Hansen, Kbh s Universitet, fortæller om cannabis forskning og kliniske muligheder. Tilmelding: SMS eller tlf Lyst til (mer-)ledelse Onsdag den 8. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup eller som webinar Pharmadanmark etablerer et ledernetværk for ledere og for medlemmer, der er har lyst til at blive ledere. Lønforhandling kan læres Aalborg Torsdag den 9. marts 2017 kl , Aalborg Studenterkursus, På Sporet 4, 9000 Aalborg Mange er nervøse for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om at skulle sidde foran chefen og argumentere for, hvorfor de er mere værd - og slet ikke i krisetider. Så er det nemmere at lade være. Apoteksfarmaceut heldagsseminar Onsdag den 15. marts 2017 kl , Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg Deltag i heldagsseminar med spændende oplæg og med mulighed for at netværke. Lønforhandling kan læres København Torsdag den 16. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Mange er nervøse for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om at skulle sidde foran chefen og argumentere for, hvorfor de er mere værd - og slet ikke i krisetider. Så er det nemmere at lade være. Hovedmøde - Apotek - Sjælland og København Lørdag den 18. marts 2017 kl , Hotel Bella Sky, Center Blvd. 5, 2300 København S Forberedt på forandring - hold på hat og briller. Jobsøgningsværksted Mandag den 20. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Mangler du input og faglig sparring til at skrive ansøgning og cv? Formuerådgivning Tirsdag den 21. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup eller webinar Har du overblik over din formue, og hvordan den matcher det liv, som du ønsker at leve både nu og i fremtiden? Lønforhandling kan læres Aarhus Onsdag den 22. marts 2017 kl , Fiskergade 41, 4.sal, 8000 Aarhus C Mange er nervøse for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om at skulle sidde foran chefen og argumentere for, hvorfor de er mere værd - og slet ikke i krisetider. Så er det nemmere at lade være. Hvordan bliver man apoteker efter den nye apotekerlov? Onsdag den 22. marts 2017 kl , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Pharmadanmark Apotek inviterer til gå hjem møde om apoteksbevillinger. Kom og lad dig inspirere eller få afklaret eventuelle spørgsmål, du sidder med, i forhold til en karriere på apoteksområdet. Arrangement på LEO Pharma Torsdag den 23. marts 2017 kl , LEO Pharma, Industriparken 55, 2750 Ballerup Kom på besøg hos LEO Pharma, hvor der blandt andet vil være besøg på museet samt spændende oplæg om psoriasis og eksem. Lønforhandling kan læres Odense Torsdag den 30. marts 2017 kl , Kulturmaskinen, Farvergården 7, lokale "Andersen", 5000 Odense Mange er nervøse for at forhandle deres egen løn. De bryder sig ikke om at skulle sidde foran chefen og argumentere for, hvorfor de er mere værd - og slet ikke i krisetider. Så er det nemmere at lade være. Seniornetværket Jylland Onsdag den 19 april 2017 kl , Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, 8600 Silkeborg Seniornetværket-Jylland inviterer til omvisning på Museum Jorn i udstillingen Jorn+Munch. På en omvisningen er der plads til 25 personer, ved flere tilmeldte deles vi i to omvisninger, den første kl den anden kl En omvisning koster 700kr. pr. gruppe, dertil kommer entre 110kr. pr. person. Efterfølgende er der reserveret plads i Cafe Cobra kl Menukortet ændres til foråret, hvor vi vender tilbage med vores valg. Tilmelding senest fredag den 24 marts til Inge Christensen, mail icgc@stofanet.dk eller tlf = webinar 40 pharma

41 Pharmadanmark Privat Hovedmøde 2017 Tid: Fredag den 21. april 2017 kl Sted: Kunstforeningen Gl. Strand, København Tilmelding: Online tilmelding via under arrangementer senest mandag 17. april. Pris: Der kan søges kørselsrefusion for arrangementet efterfølgende via Pharmaforum. Deltag i Pharmadanmark Privats Hovedmøde 2017, som har væsentlig debat, vigtige beslutninger og spændende foredrag på programmet! Vi får besøg af antropolog og samfundsdebattør Dennis Nørmark, der vil tale om kulturforskelle og udlændinges oplevelse af Danmark. Mange af Pharmadanmark - Privats medlemmer arbejder sammen med internationale specialister i Danmark og har kollegaer i andre lande. Og for at blive endnu dygtigere til at agere i et internationalt miljø, er selvindsigt vigtig - den skal Dennnis Nørmark bidrage til. Program Foredrag ved Dennis Nørmark: Whats so strange about Denmark? Hovedmøde Opdatering fra Pharmadanmark Buffet, lidt til ganen samt networking ad libitum Pharmadanmark Hospital Hovedmøde 2017 Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal udformes skriftligt og være formanden i hænde senest 14 dage før hovedmødet. Tid: Lørdag den 1. april 2017 kl Sted: Horsens, Scandic Bygholm Park Program: Fagligt og socialt program, samt Pharmadanmark Hospital Hovedmøde Tilmelding: Online tilmelding via under arrangementer senest onsdag 1. marts Pris: Se tilmelding. Der kan søges kørselsrefusion for arrangementet efterfølgende via Pharmaforum. Sygehusfarmaceuterne kan fejre 50 års jubilæum med læge middelinformation Sygehusapoteker Reiner Henry Svendsen, Københavns Kommunehospitals Apotek oprettede i 1967 en dedikeret stilling til en farmaceut med det formål at give uvildig lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle på hospitalet. Vi vil se tilbage på udviklingen med lægemiddelinformation fra den gang og frem til nu. Vi får en status fra vores kolleger i de fem regioner om, hvordan de griber opgaven med lægemiddelinformation an. Vores nationale database med lægemiddelinformation SAID (SygehusApotekernes InformationsDatabase) indeholder mere end svar på spørgsmål om lægemidler og er en central del af arbejdet på sygehusapotekerne. Sygehusfarmaceuter og kliniske farmakologer hvordan virker synergien. Vi skal høre om erfaringer fra Norge med RELIS regionale lægemiddelscentre. Vi glemmer heller ikke en ny krumtap den magistrelle database, som vi har høje forventninger til. Databasen indeholder lægemiddeloplysninger om magistrelle lægemidler, der anvendes i Danmark. Det er populært med 2025-planer, og sådan en skal vi også høre om, så der kommer en repræsentant fra sygeapoteksledelserne og fortæller: Hvor skal vi hen do med lægemiddelinformationen? Program 50 års lægemiddelinformation fra Sygehusapoteker v/ farmacihistoriker Hans- Otto Loldrup Hvordan arbejder vi med lægemiddelinformation fra et sygehusapotek i regionen Region Nord v/ farmaceut Susanne Weng Rømer Region Midt v/ afventer navn Region Syddanmark v/ farmaceut Mia Lolk Lund Region Sjælland v/ afventer navn Region Hovedstaden v/ farmaceut Marianne Hald Clemmensen SAID SygehusApotekernesInformationsDatabase v/ farmaceut Helle Byg Armandi, RAP RELIS lægemiddelinformation i Norge v/ Apoteker Rikke Løvaas Den Magistrelle Database et nyt værktøj med lægemiddeloplysninger v/ farmaceut Anita Gorm Petersen, RegionMidt Lægemiddelinformation fra Sygehusapotekerne år 2025 et fremtidsperspektiv v/ sygehusapoteker Gitte S. Nielsen, Region Nord Oplæg til debat: Kommende overenskomstforhandlinger v. Juridisk chef i Pharmadanmark, Julie Johnsen Pharmadanmark Hospital Hovedmøde Festmiddag med efterfølgende dans pharma

42 INFO Se mere på pharmadanmark.dk Økonomisk støtte Klavs Steen Andersens Fond Der er frist for ansøgninger til Klavs Steen Andersens Fond den 15. marts Læs mere om fonden på du også finder et elektronisk ansøgningsskema. Knud Wegges Rejselegat Der er frist for ansøgninger til Knud Wegges Rejselegat den 1. april Læs mere på under Fonde & legater. Uddannelses- og udviklingsfonden U2F Der er frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden U2F den 1. april Læs mere på under fonde og legater. Kommende netværksmøder Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende. CORE Reference Wednesday, March from , LEO Pharma A/S, Ballerup Don't miss this chance to discuss, share and learn more about the CORE Reference initiative and discuss how you and your colleagues could implement it. Organiser: Medical Writer Network Arrangementer for studerende Stress på studiet Tirsdag den 28. februar 2017 kl , Aarhus Universitet Gør studielivet til en positiv oplevelse. Konference om medicinering af børn Er du interesseret i medicinering af børn? Så kom til SPPG konference 2017 i Odense d marts Scandinavian Paediatric Pharmacist Group (SPPG) blev dannet i 2001 for at fremme samarbejdet om lægemidler til børn. SPPG er et netværk for alle, uanset om du arbejder med pædiatrisk farmaci som en del af dit job, eller du blot synes, dette er et spændende område. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til Rikke Mie Rishøj (dansk repræsentant), tlf. nr.: , adresse: rmrishoj@health.sdu.dk Use your PhD outside Academia Monday, March from , Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup or online Back in the day, a PhD usually led to a lifelong career in academia. But not anymore. Organiser: Network for Young Researchers Husk ansøgningsfrist til Knud Wegges Rejselegat Drømmer du om at efteruddanne dig i udlandet? Vil du gerne udbygge dit internationale netværk? Så kan du søge Knud Wegges Rejselegat. 42 pharma

43 Ku det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9 11, 1200 København K, Cvr.nr Forbehold for trykfejl. Som medlem af Pharmadanmark kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar. Sådan får du 5% på din lønkonto Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Pharmadanmark og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på eller gå på lsb.dk/pharma og vælg book møde, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser. Ring til Lån & Spar: eller book møde på: lsb.dk/pharma pharma