Gennemtrængelige belægninger

Transkript

1 Virksomheder vil lette trængslen og spare CO 2 Sæt gang i pedalerne og få din kollega med >> side 4 >> side 9 NR. 1 - MARTS ÅRG. MILJØ OG TEKNIK TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE el-cykler til hjemmeplejen side 3 >> Gennemtrængelige belægninger >> side 10 Carbon20- projektet >> side 12

2 2 3 Klimanetværksmøde om Affald og Ressourcer IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Der blev i januar 2012 afholdt klimanetværksmøde hos UL International Demko, Ballerup. Temaet for mødet var Affald og Ressourcer. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Christine Thorsen Ved mødet deltog virksomhederne: UL International Demko, ABB A/S, Ambu A/S, BASF, Danish Aerotech, Neurosearch, Siemens A/S, Toms Gruppen, Aalborg Universitet Ballerup samt ISS World. Torsdag den 26. januar lagde UL International Demko på Borupvang lokaler til et lærerigt møde i Ballerup Kommunes klimanetværk, med fokus på Affald og Ressourcer. Det overordnede emne for mødet var ressourcer og ressourcegenanvendelse i erhvervssammenhæng. Det handlede om, hvordan man kan genbruge de ressourcer man har, inden de bliver til affald eksempelvis hvordan man anvender vand flere gange. Det handlede også om, hvordan man sorterer og genbruger det, der er blevet til affald, som eksempelvis papir, pap og plast. Der er mange fordele ved at bruge ressourcerne bedre både i forhold til økonomi, miljø og klima. UL International Demko det nye klimavenlige domicil Lazar Szaff og Edvard Jensen fra UL International Demko lagde ud med et oplæg om virksomheden og deres grønne arbejde. I Danmark laver de tests af elektroniske produkter, som bl.a. skal være støvtætte, vandtætte, kunne klare givne mængder af strøm mv. På verdensplan arbejder de med mærkning af varer og systemer inden for bæredygtighed, sundhed, arbejdspladser, ild og sikkerhed, vand m.m. På domicilet i Ballerup arbejder de på at blive Leed Certificerede med mærket Leed Gold. Det er et mærkat inden for bæredygtighed. Domicilet er bl.a. bygget efter de nyeste principper inden for bæredygtighed, med solceller på taget og genbrug af vand i deres testsystemer. Herudover deltager de i store Cykeldag, Earth Day Kampagnen, laver samkørselskampagner m.m. Oticons genanvendelse af ressourcer og affaldshåndtering Kasper Ullum (Ballerup Kommune) holdt et oplæg om sortering og genanvendelse af affald på Oticon. Oticon satte fokus på affaldsudgifter til indtægter, herunder hvordan de forskellige affaldstyper opsamles og sorteres? Hvordan bliver de bortskaffet? Hvilke mængder og omkostninger er der forbundet med bortskaffelsen? Under hele processen blev der lagt vægt på inddragelse af medarbejdere. Det har bevirket, at Oticon er gået fra 8 til 17 affaldsfraktioner og har tjent ca kr. på at sortere affaldet bedre samt gennemgå aftaler med transportører m.m. Cases om affalds- og ressourcebesparelser på virksomheder Thomas Sander fra Plan- Miljø fortalte om flere virksomheder, der arbejder med ressourcegenanvendelse og sortering af affald. Det drejer sig generelt om at undgå spild i produktionen, gennemgå affaldsordninger og herefter optimere affaldet i forhold til pris på afhentning, deponering og containere, antal afhentninger og antal containere. Han fortalte bl.a. om Lidl, som returnerer deres madvarer, inden de bliver for gamle og efterfølgende sælger til storforbrugere som restauranter og storkøkkener. Derved er der et meget mindre spild, som kommer kunderne til gode via lavere priser. Thomas gav også nogle anbefalinger inden for kontor og butikker i forhold til at sortere plast, pap og papir bedre, have bedre retursystemer, bedre genanvendelse af kartoteksystemer m.m. Rundvisning på UL International Demko og demonstration af test med vand Vi fik en spændende rundvisning på UL domicilet, hvor vi så fællesrum og kontorer, som er indrettet efter nordiske moderne princip-

3 Hjemmeplejen klarer modvinden med el-cykler IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Medarbejderne i Ballerup Kommunes Hjemmepleje er begejstrede for deres el-cykler, for på dem kan de komme hurtigt og nemt omkring til borgerne i yderområderne. Og så er el-cyklerne mere skånsomme for kroppen end almindelige cykler og mere miljøvenlige end bilerne. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Katja Lomholt 14 el-cykler har været på prøve i hjemmeplejen i Ballerup, og det var så stor en succes, at el-cyklerne nu er blevet en fast ordning. Teamleder for team 6, Susanne Bertelsen forklarer hvorfor. Tidligere var der rift om bilerne, fordi der er langt ud til yderområderne Hedeparken, Egebjerg og Måløv, og man skal kunne komme hurtigt frem, hvis der er et nødopkald. Nu er der et rigtigt godt alternativ til bilerne, så man kan komme hurtigt frem på trods af stor afstand og modvind. På den måde har vi minimeret transporttiden, så vi får mere tid ude hos borgeren. På en el-cykel kan medarbejderne komme op på 30 km. i timen, og medarbejdere uden kørekort har fået et bedre alternativ end en almindelig cykel. Bettina Mendahl Awada er en af hjemmeplejens social- og sundhedshjælpere, og hun har stor glæde af cyklerne og mere energi og tid til borgerne. Man får frisk luft og kan selv vælge, hvor meget motion man vil have, for den regulerer strømmen ud fra, hvor hårdt man træder i pedalerne. Det er nemt at oplade batteriet, og så skal man ikke huske på cykellygter, for de sidder fast på cyklen, forklarer Bettina Mendahl Awada. El-cyklen er både billigere i drift end en bil og knallert, og den er mere miljøvenlig. Derfor er den et naturligt valg for hjemmeplejen i Ballerup, der tænker grønt og blandt andet bruger miljøvenlige rengørings- og vaskemidler. Social- og sundhedshjælper Bettina Mendahl Awada på en af hjemmeplejens el-cykler. per, således at de fremmer et godt arbejdsmiljø. Der er masser af naturligt lys, åbne lokaler, rislende vand i atriet i midten, som lægger en mærkbar dæmper på støj fra medarbejdere og maskiner. Vi så også de mange spændende testlaboratorier og fik demonstreret, hvordan man tester produkter, som skal kunne tåle rigtig meget vand. UL er virkelig en legeplads for medarbejdere, der godt kan lide at eksperimentere med elektronik og deres kapacitet. Lovgivning/eksempler fra affaldsområdet Bernhard Brackhahn fra I/S Vestforbrændning fortalte om, hvordan de samarbejder med kommuner om drift af bl.a. genbrugsstationer, om de nye affaldsregulativer og om den nye nationale affaldshåndteringsplan, der dækker årene Han fortalte også om virksomhedernes opgaver i forhold til affaldssortering, der bl.a. går ud på at kildesortere bedre, bedre materialenyttiggørelse, mere genanvendelse og muligheder for at overdrage ansvar for affald til indsamlingsvirksomheder. Vi modtager stadig gerne idéer, forslag og gode klima historier; bl.a. til Ballerups klimahjemmeside ballerup.dk/get/56191.html Næste møde Næste møde forventes at blive afholdt ultimo maj 2012 og omhandle innovation.

4 4 5 Virksomheder vil lette trængslen og spare CO 2 i Lautrupgård IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ballerup Kommune, Formel M s grønne mobilitetskontor og seks virksomheder ser sammen på, hvordan de kan fremme en mere bæredygtig medarbejdertransport og dermed lette trængslen. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Christine Thorsen Det moderne samfund byder både på global opvarmning og stor trængsel på vejene. Det mærker de også i erhvervsområdet Lautrupgård i Ballerup, hvor kommunen er gået sammen med seks virksomheder om i fællesskab at løse de store trængselsproblemer, de ansatte har hver morgen og eftermiddag. Mobility Management er vejen frem På et møde om problemstillingen sidst i januar fortalte trafikplanlægger Tina Wexøe Ertbjerg fra Ballerup Kommune om arbejdet med Mobility Management, der blandt andet handler om at vælge nye alternativer til bilen. Det behøves ikke at være hver dag den enkelte skal undvære bilen, men man skal hver dag overveje, hvad der er den mest optimale transportløsning i forhold til økonomi, tidsforbrug og bæredygtighed. Nogle dage kan det måske være en fordel at tage toget, andre dage kan en hjemmearbejdsdag være den bedste løsning, forklarer Tina Wexøe Ertbjerg og fortsætter: For nogle kan en tur på cyklen både give den motion, de ellers ikke ville nå, og samtidigt komme hurtigere frem end med bilen. Og ifølge Tina Wexøe Ertbjerg er resultatet markant. Hvis hver medarbejder på alle virksomhederne i Lautrupgård skifter bilen ud med toget, cyklen eller en hjemmearbejdsdag bare én gang om ugen, har vi mindsket trængslen betydeligt og sparet op til 20 procent af den CO 2, medarbejderen ellers ville have udledt på transport en almindelig uge. Samkørsel og cykelordninger på bordet På mødet kom mange ønsker og forslag på bordet i forhold til transporten. Der var ønsker om en tredje vej ud af Lautrupparken, en mere direkte sti hen til bussen, aflåst cykelparkering ved Malmparken Station og bedre busforbindelser. Men der var også mange idéer på bordet omkring, hvad virksomhederne selv kunne gøre. De kan købe pendlercykler til deres ansatte, så de nemmere kan transportere sig mellem S-toget og arbejdspladsen. De kan gå sammen om en shuttlebus eller samkørselsordning mellem Lautrupgård og Flintholm Station, hvor der går Metro direkte til Kastrup Lufthavn. Herudover er der mulighed for at indføre erhvervskort, så det bliver billigere for medarbejderne at bruge de kollektive transportmidler. Eller at fremme fleksibiliteten ved at gøre hjemmearbejdsmulighederne bedre, fortæller Tina Wexøe Ertbjerg. De mange ideer vil virksomhederne, Ballerup Kommune og Formel M arbejde videre med i Virksomhederne i samarbejdet er Nets, Siemens, Tryg, Nordea Liv & Pension, Multidata og Top Danmark, som alle har en forventning om at samarbejdet kan gøre livet nemmere og bedre i Lautrupgård. Samarbejdet foregår i regi af projektet Formel M, som ledes af Ballerup Kommune med støtte fra Gate 21.

5 lov nyt Efterstræbte ressourcer IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII En række grundstoffer, der anvendes i blandt andet højteknologisk udstyr, først og fremmest elektronik, er efterstræbte på grund af deres egenskaber. Stofferne kaldtes tidligere de sjældne jordarters metaller, om end de ikke alle er sjældne. Grundstofferne tilhører gruppen lanthaniderne i det periodiske system. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Ole Lützen De sjældne jordarters metaller er en ældre betegnelse for en gruppe grundstoffer. Gruppen omfatter 17 grundstoffer, og omfatter lanthaniderne og stofferne scandium og yttrium. Grundstofferne forekommer ikke i store mængder sammenlignet med en række andre grundstoffer, men de er ikke sjældne. På grund af vanskeligheder med at udvinde dem og isolere dem, blev de i datidens terminologi betegnet som sjældne. En af lanthaniderne, cerium, er det 26. mest udbredte grundstof i Jordens skorpe. Et andet, neodym findes i større mængder end guld, og det mest sjældne grundstof af lanthaniderne, thulium, findes i større mængder end grund- Fortsættes på side 8 Bekendtgørelse nr af 31. december 2012 om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse på gaden. Ændringer i forhold til den gamle bekendtgørelse er bl.a. vilkår omkring virksomheders adgang til genbrugspladserne. Dette er nu blevet en frivillig tilvalgsordning enten som abonnementsordning eller klippekortsmodel. Det præciseres endvidere, at virksomheder kun må aflevere affald på genbrugspladserne, der i karakter svarer til det, husholdninger må aflevere (her er ikke fastlagt mængder). IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffalds-bekendtgørelsen). Ændringen havde virkning fra 1. januar 2012 og er bl.a. en konsekvens af de ændrede regler for virksomheders adgang og betaling for virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser. Stof Lanthan Cerium Praseodymium Neodymium Promethium Samarium Europium Gadolinium Terbium Dysprosium Holmium Erbium Thulium Ytterbium Lutetium Yttrium Scandium Anvendelse Batterifremstilling Katalysator Magnetfremstilling Magnetfremstilling Beta-strålekilde Magnetfremstilling Fosforiserende stoffer Keramiske materialer og magneter Magnetfremstilling Magnetfremstilling Magnetfremstilling Fiberoptiske forstærkere Ikke væsentlig anvendelse Fosforiserende stoffer Scintillator ved tomografi Forsforiserende stoffer, katalysator, superledere Legeringer Væsentlige anvendelser af de sjældne jordarters metaller Lov nr af 21. december 2011 om Miljøbeskyttelse Ændringen omhandler bl.a. ny betalingssats for markedsførte batterier og akkumulatorer. Producenter og importører vil i 2012 skulle betale 6,00 kr. pr. markedsført kg. mod 2,84 kr. i Betalingen finansierer den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og udbetaling, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og udbetaling.

6 6 7 Det økologiske fodaftryk IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Den påvirkning på miljøet, som menneskelige aktiviteter udøver, kan måles på forskellige måder. Udslip af kuldioxid til atmosfæren fra forbrænding af fossile brændsler, eller det totale udslip af drivhusgasser er mål for, hvor stor en påvirkning aktiviteterne kan have på miljøet. En måleparameter, der sammenligner de menneskelige aktiviteter med den kapacitet, Jorden har for at imødekomme ressourceforbruget, er en anden metode til at kvantificere den menneskelige påvirkning. Det økologiske fodaftryk er et beregningssystem, der sammenholder jordens biologiske kapacitet med den menneskelige påvirkning. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Ole Lützen Det økologiske fodaftryk for et land er en indikator for ressourceforbruget for hver borger i landet. Det økologiske fodaftryk måles i arealenheder, fx i hektar. Det vil sige, at der for hver borger i et land kan knyttes det antal hektar, der går til, for at levestandarden, forbruget og livsstilen kan opretholdes i den nuværende form. I arealet indgår både biologisk produktivt land og vandområder. Global grænse på 1,8 hektar Levestandard og forbrug verden over varierer. Det er beregnet, at hvis alle skulle have samme forbrug og levestandard, og dette ikke skulle ødelægge den økologiske balance på Jorden, måtte hver borger højst lægge beslag på ressourcer svarende til den biologiske kapacitet for et areal på ca. 1,8 hektar. Jordens gennemsnitlige økologiske fodaftryk lå i 2007 på ca. 2,7 hektar. Det betyder, at Verdens befolkning 3,7 4,1 4,8 5,3 6,1 6,7 Totale økologiske fodaftryk 2,8 2,8 2,6 2,7 2,5 2,7 Samlede biokapacitet 3,1 2,9 2,4 2,3 2,0 1,8 Forholdet mellem fodaftryk og biokapacitet 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,5 Jordens samlede biokapacitet sammenlignet med det totale økologiske fodaftryk. Måleenhed: hektar pr. indbygger. Økologiske fodaftryk i hektar pr, indbygger Biokapacitet i ha/indbygger Forskel mellem økologiske fodaftryk og biokapaciteten Forenede Arabiske Emirater 10,68 0,85-9,83 Danmark 8,26 4,85-3,41 Belgien 8 1,34-6,66 USA 8 3,87-4,13 Canada 7,01 14,92 7,91 Australien 6,84 14,71 7,87 Kuwait 6,32 0,4-5,92 Irland 6,29 3,48-2,81 Holland 6,19 1,03-5,16 Sverige 5,88 9,75 3,87 Norge 5,56 5,48-0,08 Afghanistan 0,62 0,54-0,08 Puerto Rico 0,04 0,14 0,1 Økologiske fodaftryk 2007, Kilde: hvis de menneskelige aktiviteter skulle være bæredygtige, skulle der i gennemsnit være ca. 0,9 hektar mere til rådighed pr. indbygger på Jorden. I tabellen nederst på siden fremgår det, at fra ca oversteg det økologiske fodaftryk den samlede biokapacitet for hele Jorden (de røde tal i nederste række). De lande, der har det største økologiske fodaftryk er især de vestlige, industrialiserede lande. Danmark har et stort økologisk fodaftryk. Det lå i 2007 på ca. 8,26 ha/person, mens der i Danmark kun er biokapacitet til 4,85 ha/person. Virksomheders fodaftryk Virksomheder kan også ved brug af modeller beregne deres økologiske fodaftryk. Virksomheder kan derved opnå en bedømmelse af deres aktiviteters bæredygtighed, overvåge projekters miljømæssige påvirkninger samt sammenligne sig med andre virksomheder. I modsætning til andre værktøjer til miljømæssige konsekvensanalyser, er det økologiske fodaftryk baseret på et standardiseret system til beregning af ressourcepåvirkningerne. Systemet viser også sammenhængen med de globale grænser for udnyttelse af ressourcerne, og måler derfor ikke kun en virksomheds miljøpåvirkninger, men sammenholder miljøpåvirkningerne fra virksomheden med Jordens økologiske grænser. Det økologiske fodaftryk blev udviklet af Mathis Wackernagel og William E. Rees. Begrebet er beskrevet i bogen Our Ecological Footprint: Reducing Human Impact on the Earth fra 1996.

7

8 8 9 Affaldsgebyr i kommunerne Dansk Byggeri har lavet en undersøgelse af, hvilken affaldsgebyrmodel de enkelte kommuner har valgt, og hvad det koster. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune både i model og pris. 30 % af kommunerne bruger klippekortsmodellen, mens 24 % bruger abonnement og 11 % har valgt, at prisen afhænger af den konkrete affaldstype og vægt. Selvom 24 % af kommunerne har valgt abonnementsmodellen, så varierer måden hvorpå affaldsgebyret beregnes på også. Nogle kommuner har fx valgt at beregne gebyret ud fra biltype og antal biler, mens andre beregner det ud fra antal ansatte i virksomheden. Det betyder, at affaldsgebyret varierer meget fra fx kr. i en kommune og helt op til kr. i en anden kommune. Undersøgelsen kan ses på: og%20presse/presse%20og%20politik/kommunalperformance/ Affaldsgebyrer/Affaldsanalyse.pdf De enkelte gebyrer Det er desuden muligt, at se et skema med oversigt over de regionale erhvervsaffaldsgebyrer på: presse/presse%20og%20politik/kommunalperformance/affaldsgebyrer/regionale_affaldstal.pdf Jeg er skraldemand Ny branchevejledning fra BAR transport og en gros, der retter sig mod skraldemænd og deres arbejdsgivere samt udbydere af dagrenovationsopgaver. Der er i branchevejledningen lagt vægt på de gode eksempler. Sidst i branchevejledningen er der afsnit om materiel, skraldebilen, adgangsveje og udbyders opgaver. Afsnittene tager udgangspunkt i kravene i Arbejdstilsynets vejledning om indretning og brug af dagrenovationssystemer suppleret med billeder af forskellige løsninger. Se vejledningen på: pdf/jeg_er_skraldemand_2011.pdf... fortsat fra side 5 stoffet jod. Grundstofferne er derfor ikke udpræget sjældne. Teknisk anvendelse af lanthaniderne Den største anvendelse af lanthaniderne sker til batterifremstilling, som katalysatorer og ved magnetfremstilling samt som legeringsmetaller. Desuden anvendes lanthaniderne, yttrium og scandium til en lang række elektroniske hverdagsprodukter, som mobiltelefoner, smartphones m.m. Verdens forekomster af de sjældne jordarters metaller De største kendte reserver af de sjældne jordarters metaller fordeler sig med 48 procent i Kina, 17 procent i det tidligere Sovjetunionen, 11 procent i USA og 3 procent i Indien. Verdensproduktionen af de sjældne jordartes metaller ligger på godt tons. Kina står i dag for omkring 97 procent af produktionen, og Indien for ca. 2 procent. Udviklingen af udvinding og oparbejdning af de sjældne jordarters metaller er kompliceret og tidskrævende. Kina har et stort forspring på dette område, da landet allerede i 1980 erne satte dette arbejde i gang, mens resten af verden byggede deres anvendelse af de sjældne jordarters metaller på den kinesiske produktion. Dengang kunne metallerne købes fra Kina til overkommelige priser. I takt med efterspørgslen er priserne imidlertid steget voldsomt, og ligger for flere af metallernes vedkommende over prisen på guld. Derfor intensiveres jagten på metallerne nu for ikke at blive totalt afhængige af de kinesiske priser. Det forventes, at det vil tage 10 til 15 år, inden der er udvinding og produktion i tilstrækkelig stor målestok andre steder til at imødekomme verdensforbruget. Genanvendelse af metallerne Der sker på globalt plan ingen væsentlig genanvendelse af de sjældne jordarters metaller fra forbrugsprodukter. Genanvendelsen i produktionsindustrien ligger også meget lavt, idet den for få lanthanider ligger mellem 1 og 10 procent og for størstepartens vedkommende under 1 procent. Årsagen er, at det for indeværende stadig er dyrere at genindvinde metallerne frem for at købe nye. Der synes dog at være tiltag på vej for at øge genanvendelsen af blandt andet elektriske og elektroniske produkter, hvorved også genanvendelsen af lanthaniderne m.fl. metaller vil øges. Grønlandske forekomster På flere lokaliteter i Grønland er der på baggrund af prøveboringer formodninger om betydelige forekomster af de sjældne jordarters metaller. En af lokaliteterne er Kvanefjeld, hvorfra der tidligere er blevet udvundet uranmalm til forsøgsproduktion. Ifølge overslag, kan der udvindes omkring til ton af metallerne gennem en længere årrække. Men udvindingen kræver, at der gennemføres miljøundersøgelser for at få klarhed over følgevirkningerne, blandt andet er der risiko for, at der ved udvindingen vil blive spredt radioaktivt materiale i området.

9 Sæt gang i pedalerne og få også din kollega med IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Sidste år kom Ballerup ind på en flot fjerdeplads i Danmarks største motionskampagne Vi cykler til arbejde. Nu er det tid til at få vind i håret og frisk luft i lungerne igen. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Katja Lomholt Den landsdækkende Vi cykler til arbejde-kampagne kører i maj, og tilmeldingen er åben fra 6. februar Så det er bare med at hoppe på cyklen og køre ud i foråret. Samtidig med at du får en god kondi eller vedligeholder den, du allerede har, gør du også noget godt for miljøet og sparer penge på benzin og offentlig transport. Måske cykler du allerede. Måske skal du lokkes eller overtale en kollega, og så kan du bruge lejligheden til at komme i gang med at røre dig sammen med kollegaerne. Ud over at det er sundt og sjovt at cykle, kan det være med til at styrke fællesskabet på dit arbejde og motivere flere til at cykle i dagligdagen. Og der kan også gå sport i, hvem af kollegaerne der cykler mest. Indtil nu har kampagnen fået over ansatte på danske arbejdspladser ud at træde i pedalerne i hele maj måned. Sidste år slog Ballerup rekorder Ved de sidste par års Vi cykler til arbejde-kampagner trampede Ballerup-cyklisterne energisk i pedalerne og var med til at slå rekorder, der viste Ballerup som en rigtig cykelby. Sidste års cykelkampagne viste, at nogle deltagere får cyklet få kilometer, mens andre når op på tusindvis af kilometer i løbet af maj. Antallet af deltagere var større end nogensinde før, og de cyklede sig helt op på en rekord på kilometer. Det gav endnu en gang Ballerup en fjerdeplads på landsplan efter de tre store byer Århus, Odense og København. Og i top tre med flest kilometer pr. deltager fra Ballerup lå tre hold fra LeoPharma, og derefter fulgte et hold fra Siemens. Vær med igen i år Kom med på cykelholdet i maj, når Ballerups ansatte kører ud af cykelstierne. Tag din kollega med, og sæt et stærkt hold på din arbejdsplads. I kan se årets præmier og tilmelde jer på Læs mere om cykling i Ballerup på www. ballerup.dk/cykelby. Fakta om Vi cykler til arbejde-kampagnen Vi cykler til arbejde er Danmarks største motionskampagne med over deltagere fra flere end arbejdspladser i hele landet. Vi cykler til arbejde-kampagnen kører i maj, og formålet er helt enkelt at få flere til at cykle. Tilmelding foregår på Alle tilmeldte hold får tilsendt et magasin til alle deltagere og et køreskema til opslagstavlen. Hvert hold består af 4-16 deltagere, og det koster 40 kr. pr. deltager. Kampagnen arrangeres af Cyklistforbundet og Dansk Firmaidrætsforbund.

10 10 11 Gennemtrængelige belægninger IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Vi har fundet forskellige gennemtrængelige belægninger, som alle er med til at skåne kloaksystemet ved store regnskyl. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Jesper Toft og Kris Ømann, Herlev Kommune Uigennemtrængelige belægninger som asfalt og tæt flisebelægning er (stort set) ikke gennemtrængelige for regnvand. Ved store regnskyl resulterer det derfor i afstrømning af regnvand fra belægningen og dermed risiko for oversvømmelse også via kloaksystemet. Gennemtrængelige belægninger er belægninger, som dels sikrer en plan overflade til gang og kørsel, og dels sikrer at regnvand kan sive igennem. Derfor er gennemtrængelige belægninger en god måde at skåne kloaksystemet på og mindske behovet for afledning af regnvand. Forsinkelseskapacitet som fx regnvandsbassiner kan undgås på den måde. Gennemtrængelige belægninger kan fx være en belægning med græsarmering, som kombinerer græssets gode nedsivningsevne og begrønning af overfladen med større slidstyrke og bæreevne end almindeligt græs. Overfladen kan være op til 90 % gennemsivelig. Eksempler er betonfliser med væksthuller, græsarmeringsnet, der ligner vokstavler fra bistader og småfliser med brede fuger. Grusbelægninger af vasket grus (lille lerindhold) er også gennemtrængelig. Tre uigennemtrængelige belægninger: HERREGÅRDSSTEN S-STEN ASFALT

11 Fem gennemtrængelige belægninger: BETONFLISER MED VÆKSTHULLER SMÅFLISER MED BREDE FUGER BETONFLISER MED VÆKSTHULLER VASKET GRUS GRÆSARMERINGSNET

12 B Carbon20-projektet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ballerup har nået målsætningen om deltagelse fra 15 virksomheder i Carbon20 projektet. Carbon20 er et EU-støttet projekt, som har til formål at få i alt 100 virksomheder fordelt på syv kommuner til at reducere deres CO 2 udslip med 20 % inden udgangen af IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Christine Thorsen Det kan enten være 20 % i hele virksomheden eller på et/flere særskilte projekter. Virksomhedernes CO 2 reduktion kan eksempelvis ske via energioptimeringer på belysning, ventilation, isolering, transportoptimering eller via medarbejderinddragelse. Vi er begyndt at screene virksomhederne for reduktions- potentialer, og er opstartet på handleplanerne for de enkelte virksomheder. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde over næste to år, fortæller projektleder, Kasper Ullum fra Miljø og Teknik i Ballerup Kommune. Carbon 20 projektet har et samlet budget på 16 mio. kr., hvoraf EU s Regionalfond støtter projektet med 50 %. Formålet med projektet er selvfølgelig at reducere CO 2. Men det er også vigtigt at generere erfaring og viden om, hvordan kommunerne kan støtte det private erhvervsliv i at reducere CO 2 og at skabe en større bevidsthed omkring energiforbruget ude i de enkelte virksomheder. Find mere info på og Ballerup Kommunes Miljøavis Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø & Teknik, - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm Oplag: 500 stk.