Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til forslaget til finanslov for 2015

Transkript

1 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til forslaget til finanslov for august Økonomisk vurdering Skatteområdet Styrket adgang til finansiering Grønne Investeringer Transportinvesteringer Arbejdsmarkedspolitik Handel og forbrugerforhold Turismeområdet Sundhed Velfærdsområdet Uddannelse Forskning Den 26. august præsenterede regeringen sit forslag til finanslov for Finanslovsforslaget samler hovedsagelig initiativer, der i forvejen var kendte, og der er desværre ingen nye vækstinitiativer rettet mod det private erhvervsliv. Dansk Erhverv havde gerne set flere vækstinitiativer i form af skattelettelser og afgiftslettelser herunder oprydning i punktafgifter og mere sektorneutrale energiafgifter. Derudover ønsker Dansk Erhverv, at den offentlige sektor bliver effektiviseret og udsat for mere konkurrence. Regeringen planlægger at øge det offentlige forbrug med 0,8 pct. i 2015, og de økonomiske nøgletal kommer dermed til at balancere på en knivsæg i forhold til EU s stabilitetskrav. Der er en risiko for, at små negative afvigelser fra det tilhørende optimistiske vækstkøn vil betyde, at Danmark kommer til at overskride kravene. Der er i forslaget afsat ekstra 1,5 mia. kr., som skal udmøntes på det sociale område efter forhandling. Regeringen lægger ikke op til at justere dagpengesystemet. Dansk Erhverv ønsker, at dagpengereformen fastholdes og ikke udvandes. Det ventes, at finanslovsaftalen vil blive indgået med regeringens støttepartier. SBP Side 1/13

2 1. Økonomisk vurdering Finanslovforslaget indeholder en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct., hvilket svarer til en svagt kontraktiv påvirkning af den danske økonomi den umiddelbare virkning på den økonomiske aktivitet (den et-årige finanseffekt) af økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne og finanslovsforslaget for 2015 er på -0,1 pct. Samlet betyder det, at finanspolitikken og de senere års øvrige økonomisk-politiske initiativer forventes at give et negativt vækstbidrag på -0,4 pct. i 2015 til den samlede produktionsværdi (BNP) modsat et mindre positivt bidrag på 0,1 pct. i Det offentlige underskud skønnes at stige med hele 37,8 mia.kr. til 59,9 mia.kr. i 2015, hvilket betyder, at underskuddet på de offentlige finanser i 2015 stiger til 3,0 pct. af BNP (fra 1,2 pct. i 2014), der er grænsen for det faktiske underskud i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Desuden forventes underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo i 2015 at blive på 0,5 pct. af BNP, hvilket nøjagtigt svarer til den fastsatte grænse i budgetloven. Dette betyder, at finanslovsforslaget for 2015 går helt til stregen af, hvad der er muligt, hvis Danmark igen skal undgå at få en EUhenstilling en henstilling, som Danmark netop er blevet fri af, idet den blev ophævet på ECO- FIN-mødet i juni måned. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at regeringen har fremlagt en finanslov, der lægger op til en fornuftig stabil finanspolitik, men det er i den grad meget hasarderet at planlægge efter, at det offentlige underskud i 2015 skal gå lige til grænsen af, hvad der er tilladt. Hvis regeringens optimistiske prognose for den økonomiske vækst i 2015 på 2,0 pct. ikke holder stik, så vil det betyde, at det offentlige underskud i procent af BNP vil overstige 3,0 pct.-grænsen, hvilket som minimum vil udløse en ny EU-henstilling. Givet regeringen flere steder i sit finanslovsforslag fremhæver vigtigheden af at overholde de to grænser for de offentlige underskud, så skal man have en hel del is i maven for at betræde denne vej. I øjeblikket er det mere end svært at spå om, hvordan den geopolitiske situation vil udvikle sig både i Ukraine, Irak og Mellemøsten. Den geopolitiske situation har allerede sat sine spor i specielt landene i Eurozonen, men også andre steder, og den spæde økonomiske vækst er flere steder gået helt i stå. Det er derfor langt fra sikkert, at den økonomiske vækst her til lands kan følge med regeringens fortsat positive forventninger. Selv med de senere års budgetdisciplin, så er det en farlig leg at indgå i, når man forsøger at balancere på en så tynd kant, som tilfældet er her. Det er stadig vigtigt at fastholde, at det for en lille åben økonomi, som den danske, er af meget stor betydning fortsat at vise, at der føres en både ansvarlig og troværdig økonomisk politik. Med en realvækst i den offentlige sektor i 2015 på 0,8 pct., hvilket er et halvt procentpoint lavere end niveauet i 2014, så forventer regeringen, at det betyder omkring ekstra offentligt ansatte. Side 2/13

3 I sit oplæg til Finansloven betoner regeringen betydningen af den private sektor for job- og vækstskabelsen, hvorfor Dansk Erhverv gerne havde set flere vækstskabende tiltag rettet mod aktiviteten i den private sektor i Konkret peger Dansk Erhverv bl.a. på initiativer, der alle på én gang rummer strukturelle forbedringer og stimulerer aktiviteten i den private sektor: Lavere afgifter og skatter, herunder lavere skat på investeringer Sektorneutralitet i energibeskatningen Lavere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer Fokus på en mindre og mere effektiv offentlig sektor Yderligere oprustning af servicedelen af Boligjobordningen efter svensk forbillede Fokus på kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder tilretning af taxametersystemet Uholdbart med manglende plan for effektivisering af den offentlige sektor Regeringens økonomiske 2020-plan forudsætter en effektivisering af den offentlige sektor på mindst 12 mia. kr. Dansk Erhverv mener, at det er uholdbart, at regeringen ikke med finansloven for 2015 fremlægger konkrete initiativer, der kan sikre denne nødvendige effektivisering. Dansk Erhverv bakker op om Produktivitetskommissionens anbefalinger til en markant reform af den offentlige sektor. Dansk Erhverv peger på, at øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, øget digitalisering, smartere arbejdsgange mv. kan bidrage afgørende til at sikre en holdbar offentlig økonomi og samtidig sikre et råderum til at sænke skatterne. Dansk Erhverv har senest i en ny analyse peget på, at øget konkurrenceudsættelse for kommunerne alene kan give en gevinst på op til 9 mia. kr. Dertil kommer mulige gevinster ved at skabe øge konkurrence i staten og regionernes opgaver. 2. Skatteområdet Finanslovsforslaget indeholder som forventet ingen nye initiativer på skatteområdet, og udmønter primært lovgivningen fra årets vækstpakke, der kom på plads før sommer. Skatteministeriets område er statens primære indtægtskilde. Således budgettereres der på skatteog afgiftsområdet i 2015 med indtægter for 645 mia. kr. Statens samlede indtægter udgør ca. 662 mia. kr. Ifølge regeringen indebærer finanslovsforslaget en sænkelse af skattetrykket fra 49,6 pct. i 2014 til 46,8 pct. i Udviklingen i skattetrykket skal blandt andet ses i lyset af, at de midlertidige personskatteindtægter i 2013 og 2014 afledt af omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen falder bort i Ud- Side 3/13

4 over bortfaldet af de midlertidige personskatteindtægter bidrager en forventet reduktion af indtægterne fra pensionsafkastskat til, at skattetrykket reduceres mærkbart fra 2014 til Til sammenligning er det statslige udgiftstryk på ca. 707 mia. kr., dvs. der budgetteres med et rent statsligt underskud på DAU-saldoen på ca. 2,3 pct. af BNP. Finansloven udmønter aftalen om vækstpakke Det drejer sig bl.a. om: Lempelse af energiomkostninger for virksomhederne Lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskaber Forbedret momsafløftning på overnatningsområdet fra 75 pct. til 100 pct. Lavere indkomstgrænse for forskerskatteordningen Nedsættelse af erhvervsbeskatningsudvalg Dansk Erhverv er fortsat særdeles godt tilfreds med disse elementer af Vækstplan DK, men havde naturligvis helst været foruden, at finansieringen var fundet via en hævning af bundskattesatsen. Sænkelse af indkomstgrænsen for forskerskatteordningen I vækstpakken for 2014 er det aftalt, at man skal sænke indkomstgrænsen for, hvornår man kan komme til landet på forskerskatteordningen, fra i dag kr. om måneden til fremover kr. om måneden. Dansk Erhverv vurderer, at dette forslag vil få en stor effekt på at kunne tiltrække højtkvalificerede udlændinge til Danmark, og dermed for at sikre arbejdspladser i Danmark. Forskerskatteordningen vil nu også være attraktiv for yngre it-medarbejdere, forskere, læger og ingeniører. Lempelse af energiomkostninger for virksomheder Et meget væsentligt element i Vækstpakke 2014 var lempelsen af energiafgifterne. Det ene element var en fjernelse af forsyningssikkerhedsafgiften herunder den såkaldte brændeskat hvilket udover at være en stor administrativ byrde også var en ekstra energiafgift pålagt rumvarme. Derudover indeholdt vækstpakken også en lempelse af PSO-afgiften. Denne lempelse var desværre udelukkende rettet mod procesenergi, og dermed fortsætter man den uheldige tendens, der har været i de senere år med at skævvride energiafgifterne, således at procesenergi betaler en lav afgift, mens virksomhederne betaler en høj afgift for rumvarme. Dansk Erhverv mener, at man skulle have benyttet vækstpakken og finansloven til at sænke afgifterne på rumvarme, således at skævvridningen gøres mindre. Ønsker til finansloven på skatteområdet Af væsentlige andre undladelsessynder på skatteområdet peger Dansk Erhverv på, at finanslovsforslaget med fordel kunne have indeholdt: Oprydning i uhensigtsmæssige og ikke-provenutunge punktafgifter som fx nøddeafgift Sløjfning af afgiften på husstandsomdelte reklamer Side 4/13

5 Lavere aktiebeskatning for personer Fjernelse af begrænsninger i underskudsfremførsel Fjernelse af arbejdsskadeafgift Fradrag på it-investeringer Især små og mellemstore virksomheder investerer for lidt i it, og dermed går de glip af produktivitetsforbedringer. De nuværende regler for afskrivninger af it-investeringer er skæve og utidssvarende, og spænder ben for udviklingen. Tiden er inde til at se at få bragt afskrivningsreglerne ajour med den teknologiske virkelighed. Virksomhederne skulle nødigt falde bag af dansen i forhold til deres konkurrenter og egne kunder, som hurtigt tager ny teknologi til sig. 3. Styrket adgang til finansiering Et hovedelement i Vækstpakken er Styrket adgang til finansiering flere vækstvirksomheder. Herunder er det bl.a. vedtaget at lempe udbyttebeskatningen for danske selskaber, forlænge Vækstlåneordningen og Eksportlåneordningen og tilføre mere kapital til vækstvirksomheder. Med Vækstpakke 2014 vil man sænke beskatningen på danske selskabers porteføljeaktier til 15,3 pct. Dansk Erhverv er positiv over for dette forslag, da det vil gøre det mere attraktivt at investere i særligt mindre danske virksomheder. Dansk Erhverv mener imidlertid, at dette kun er et skridt på vejen, da al udbyttebeskatning til selskaber generelt bør fjernes. Med Vækstpakke 2014 vil man forlænge Vækstlåneordningen og Eksportlåneordningen. Dansk Erhverv er positiv over for dette forslag, da vi mener, at alle virksomheder med sunde vækstplaner bør kunne skaffe den fornødne finansiering. Ordningerne bør således videreføres, så længe der er efterspørgsel i markedet. Samtidig mener vi, at Vækstkaution-ordningen, hvor Vækstfonden stiller kaution for lån op til 2 mio. kr., bør tilføres flere midler. Tilførsel af mere kapital til vækstvirksomheder, bl.a. ved etablering af Dansk Vækstkapital II. Dansk Erhverv er positiv overfor, at man viderefører den statslige indsats for opbygning af kommercielt levedygtige venturefonde, og at dette bør ske gennem etablering af Dansk Vækstkapital II. Vi lægger dog betydelig vægt på, at regeringens samarbejde med den danske pensionssektor struktureres med det klare formål at understøtte opbygningen af et selvbærende marked efter Dansk Erhverv er positiv overfor, at regeringen vil oprette en accelerationspulje, der er designet til at investere i virksomheder, som har opnået proof of business, og som har en omsætning på under 100 mio. kr., der kan løftes til 1 mia. kr. eller derover. Puljen vil imødekomme den udfordring, at det danske kapitalmarked ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at finansiere meget langsigtet og aggressiv vækst i mindre virksomheder, der har potentiale til at udvikle sig til store virksomheder med betydelig omsætning. Side 5/13

6 Med Vækstpakke 2014 vil man se nærmere på mulighederne for crowdfunding i Danmark. Dansk Erhverv vurderer, at crowdfunding har potentiale som alternativ finansieringskilde for særligt iværksættere og SMV er. Vi er derfor positive over for regeringens undersøgende arbejde og opfordrer parterne bag aftalen til at orientere sig i den store mængde viden og best practice, der allerede eksisterer på området. 4. Grønne Investeringer Regeringen har indgået aftale om at oprette en investeringsfond med en statsgaranti på 2 mia. kr. Fonden skal yde lån til grønne projekter. Der oprettes en pulje til grøn innovation på i alt 80 mio. kr. fra , der skal gå til udvikling af miljø- og klimavenlige teknologier i små og mellemstore virksomheder. Desuden oprettes, der et grønt innovationsforum, der skal levere input til regeringen Dansk Erhverv er positiv over for oprettelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond. Det er vores vurdering, at fonden kan fungere som et betydeligt supplement til det almindelige lånemarked og være en kærkommen håndsrækning for både private og offentlige selskaber og institutioner, der ønsker at optage lån til investeringer i for eksempel energirenoveringer og vedvarende energianlæg. Dansk Erhverv lægger vægt på, at Danmarks Grønne Investeringsfond nedsættes med en uafhængig bestyrelse, som kan dokumentere innovationserfaring og teknologisk fremsyn. Den skal også kunne dokumentere førstehåndskendskab til virksomheder inden for vækstområder såsom servicesektoren og til virksomheder med erfaring og indsigt i at skabe vækst og agere på de internationale markeder. Dansk Erhverv ser tre konkrete udfordringer, som bør ligge fondens bestyrelse på sinde, når den tiltræder: 1. Der skal sikres en stærk faglig ekspertise i fonden, 2. Der skal sikres sektorneutralitet og 3. Der skal sikres løbende og tæt koordinering med eksisterende statslige finansieringsinitiativer. Regeringen vil etablere et innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion, som på baggrund af faglige drøftelser skal levere input til regeringens indsats for at fremme den grønne omstilling i erhvervslivet. De nærmere detaljer om forummet fastlægges i efteråret. 5. Transportinvesteringer Dansk Erhverv glæder sig over, at FFL15 udmønter de brede politiske forlig om bl.a. højere totalvægt for lastbiler, udbredelse af modulvogntog til hele vejnettet samt en cykelpulje. Side 6/13

7 Derudover udmønter forslaget forslag til udbygning og forbedring af infrastrukturen både for den kollektive og private trafik, hvilket øger den danske mobilitet og dermed cementerer de gode forslag, der via de brede trafikforlig er blevet besluttet tidligere på året. Endelig indeholder forslaget elementer af mere fremadrettede puljer til brug for innovation i branchen både i forhold til logistik, færdselssikkerhed og miljø, uden dog at Dansk Erhvervs ønsker kan betragtes som fuldt imødekommet på disse områder. Dansk Erhverv savner derimod nye, fremadrettede initiativer i finanslovsforslaget til gavn for mobiliteten i Danmark. 6. Arbejdsmarkedspolitik I Finansloven indgår aftalen om en ny beskæftigelsesindsats, som der er indgået politisk aftale om i foråret. Aftalen udmøntes bl.a. ved en gradvis af arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage) for personer med mindre end 3 måneders ansættelse. Derudover indføres bl.a. et nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling og en målrettet uddannelsesindsats for ledige. Regeringen har ligeledes indgået en politisk aftale om international rekruttering, som indgår i finansloven. Der gennemføres bl.a. en ordning, hvor certificerede virksomheder kan få behandlet sager om arbejdstilladelse under mere fleksible betingelser. Derudover skal der gennemføres en forenkling af regler for virksomheder og borgere. Dansk Erhverv er positive over for tiltagene i forhold til at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Dog er det knap så positivt, at green card-ordningen er blevet justeret i en negativ retning. Der er tværtimod behov for yderligere tiltag, som kan sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. 7. Handel og forbrugerforhold Forbrugerklagenævnet Forslaget til finanslov lægger op til et fald i gebyrindtægter for Forbrugerklagenævnet til 0,7 mio. kr. i 2015 faldende til 0,2 mio. kr. i 2017 som følgende af den forestående omlægning af Forbrugerklagenævnet. Der er endnu ikke fremsat forslag til en ny model for Forbrugerklagenævnet, men Dansk Erhverv arbejder for, at den vil inddrage vores kritikpunkter og ser faldet i gebyrindtægter som et positivt tegn på dette. Dansk Erhverv har opfordret til, at der findes fremtidig finansiering af Forbrugerklagenævnet, særligt i lyset af at de kommende EU-regler (ADR-direktivet) forventes at give 50 pct. flere klager end i dag. Det koster i dag en virksomhed op til kr. at få en klage prøvet i Forbrugerklage- Side 7/13

8 nævnet, hvilket er ude af proportion med værdien af de genstande, der kan klages over og er krænkende for virksomhedernes retssikkerhed. Det er også uhensigtsmæssigt, at forbrugerne i det nuværende system ikke har noget incitament til at overveje en klages rimelighed. Det nuværende system er tungt, og Dansk Erhverv er positive over for en ny model, såfremt den ikke bliver dyrere for virksomhederne og er mere balanceret. Vækst og e-handel Dansk Erhverv ønsker mere fokus på at hjælpe danske e-handelsvirksomheder med at bevæge sig ud over grænserne i EU. Der er store forskelle i de nationale forbrugerregler, og der er brug for en virksomhedsrettet guide, der praktisk og konkret beskriver de regler, danske e-handelsvirksomheder skal følge for at handle med forbrugere i andre EU-lande. En sådan oversigt findes ikke i dag. Guiden kan med fordel samle viden om skatte og momsregler. 8. Turismeområdet Turisme og oplevelsesøkonomi er udpeget som et af fremtidens væksterhverv. Dansk Erhverv er positiv overfor, at anerkendelsen af turismeerhvervet og at der nu sættes handling bag i form af konkrete turismeinitiativer. Dog efterlyser vi initiativer, som i højere grad vil komme erhvervslivet til gode via en styrkelse af deres konkurrenceevne. Der er særligt behov for at kigge på de høje energiafgifter. Dansk Erhverv opfordrer til, at turismevirksomheder får nedsættelse af energiafgifter på lige fod med andre eksporterhverv. Ny organisering af dansk turisme Dansk Erhverv anerkender behovet for en ny organisering af dansk turisme, som skal være med til at styrke styringen og koordineringen af turismefremmeindsatsen. Særligt er det positivt, at der oprettes et Nationalt Turismeforum, som skal formulere en ny fælles strategi for dansk turisme. Dansk Erhverv mener dog, at der med den kommende organisering vil være lige så stort behov for en tæt koordinering og et styrket samarbejde mellem turismeaktørerne som tidligere. Samtidig mener Dansk Erhverv, at der skal være flere erhvervsrepræsentanter i det Nationale Turismeforum gerne én repræsentant for hvert af de tre forretningsområder Natur- og Kystturisme, Møde- og Erhvervsturisme og Storbyturisme. Derudover bør der være en bedre balance mellem offentlige og private aktører. Styrket markedsføring af danske kyst- og naturområder særligt i Tyskland Puljen til at styrke markedsføringen af danske kyst- og naturområder er en håndsrækning til dansk turisme i yderområderne. Der er et stort potentiale i dansk kyst- og naturturisme til at skabe vækst og arbejdspladser. Markedsføringen har dog været vigende de sidste par år, hvilket blandt andet skyldes færre statslige midler. Derfor er det positivt, at der nu øremærkes midler til at tiltrække flere turister fra de vigtige nærmarkeder. Side 8/13

9 Fuld momsafløftning af erhvervsrelateret overnatning Dansk Erhverv roser regeringen for at indføre fuld momsafløftning for erhvervsrelateret overnatning. Med fuld momsafløftning haler Danmark ind på sine nærmeste konkurrenter, og det bliver lettere at tiltrække og fastholde, møder, konferencer og kongresser. Samtidig bliver der tale om en administrativ forenkling med færre momsafløftningssatser. Dansk Erhverv opfordrer til, at regeringen tager skridtet fuldt ud og også indfører fuld momsafløftning for erhvervsrelateret bespisning. Det vil styrke de danske turismevirksomheders konkurrenceevne betragteligt. 9. Sundhed Dansk Erhverv hilser velkommen, at regeringen prioriterer forebyggelsesområdet og kræftområdet. Regeringen planlægger at tilføre områderne 5 mia. kr. i perioden fra 2013 til I betragtning af det begrænsede finanspolitiske råderum mener Dansk Erhverv dog, at det er vigtigt at finde en mere passende balance mellem prioritering af vækst- og sundhedsinitiativer. Dansk Erhverv støtter overordnet indsatser, som kan sikre effektive forløb med tidlige forebyggende indsatser, hurtige udredninger og behandlinger. Det har betydning for samfundsøkonomien og erhvervslivet, at der ikke opstår unødig ventetid og usammenhængende forløb for danskerne, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Dansk Erhverv efterlyser dog en langt mere systematisk indsats i det forebyggende arbejde inden for social- og sundhedsområdet. 1,7 mio. danskere har i dag en kronisk sygdom. Som det er i dag, investeres der ud fra snævre og kortsigtede kommunale budgetter, mens gevinsterne af forebyggelsesindsatserne typisk først kommer igen flere år efter. Der mangler viden om, hvor det bedst kan betale sig at investere, og viden om de samfundsmæssige konsekvenser på lang sigt af manglende investeringer. Der bør også opstilles konkrete mål for de ønskede forbedringer for de udvalgte risikogrupper. Så kan vi bedre sikre, at vi får de ønskede effekter. Og kommunerne og praksissektoren bør have samme mål. Dansk Erhverv er endvidere bekymret for den manglende sammenhæng, som patienterne oplever i det konkrete undersøgelses- og behandlingsforløb på sygehusene. Dansk Erhverv mener, at en af vejene til at sikre bedre resultater i sundhedsvæsenet og i det forebyggende arbejde er øget konkurrence, hvor danskerne i langt højere grad får mulighed for frit at vælge mellem de offentlige og private sygehuse, samt inddragelse af private aktører i det forebyggende kommunale arbejde, idet øget konkurrence skærper og udvikler både det offentlige og privates fokusering på patienttilfredshed og effektiv anvendelse af ressourcerne. Side 9/13

10 10. Velfærdsområdet Regeringens forlag til Finanslov rummer en række initiativer under overskriften Bedre vilkår for socialt udsatte. Brug de 1,5 mia. kr. til indsatser, der virker Regeringen afsætter nu 1,5 mia. kroner til forhandlinger på det sociale område. Dansk Erhverv mener, at der nu er oplagt at fokusere benhårdt på hvilken indsats, der virker. Vi skylder udsatte medborgere i langt højere grad at fokusere den specialiserede sociale indsats, der skaber effekt og resultater. Dansk Erhverv anerkender, at regeringens sociale 2020-mål er et skridt i den retning, men vi ser gerne en endnu større fokusering og omlægning i retning af, hvad der virker. Aktører på det specialiserede socialområde skal i højere grad end i dag honoreres efter, hvilken positiv effekt man skaber for borgeren. Satspuljen skal åbnes for alle velfærdsaktører Med forslaget til Finanslov kommer regeringen også med sit udspil til forhandlinger om i alt 4 mia. kroner for Dansk Erhverv ønsker en langt mere åben proces og en omlægning af statspuljen. Satspuljerne skal naturligvis kunne søges af alle, så vi får de bedste og mest bæredygtige indsatser i spil. Behov for et løft på handicapområdet Som arbejdsmarkedspart ønsker Dansk Erhverv, at området for handicaphjælpere løftes økonomisk, således at det bliver muligt at indfri de ambitioner om kvalitet, som netop partierne bag satspuljeaftalen har ønsket. Det løfte fremgår ikke af regeringens udspil til en ny finanslov eller til forslaget til udmøntningen af satspuljen. Sammen med arbejdsmarkeds øvrige parter ønsker Dansk Erhverv således området for handicaphjælpere prioriteret økonomisk i de kommende forhandlinger. Husk de ikke-offentlige aktører i kampen mod demens Det forventes, at antallet af mennesker med en demenssygdom vil stige markant inden for de næste 25 år fra i dag til i Derfor er det rigtigt set, at Finansloven netop styrker dette område i bl.a. hjemmeplejen og ældrecentre. For Dansk Erhverv er det her afgørende, at alle kompetencer inddrages, herunder også de private og selvejende virksomheder på området. 1/3 af hjemmeplejen udgøres af private leverandører, mens 10 pct. af alle plejehjem drives af ikkeoffentlige. Finanslovens manglende fokus på gennemsigtighed i den offentlige sektor skuffer Dansk Erhverv har over for regeringen peget på behovet for gennemsigtighed i de offentlige priser og konkret foreslået en pulje til udvikling af bedre økonomistyring. Manglende overblik over, hvad offentlige velfærdsydelser egentlig koster, udfordrer i sidste ende kvaliteten, når borgeren ikke får det bedste til prisen. Derfor er det skuffende, at udkastet til Finanslov for 2015 ikke rummer konkrete initiativer. Side 10/13

11 11. Uddannelse Flere penge til SU og taxameter Men årets optag på de videregående uddannelser, skal både ekstra taxameter og SU til de nye studerende finansieres. Regeringen fordeler derved 0,6 mia. kr. til SU og 0,6 mia. kr. til taxameter til nye studerende. Dansk Erhverv så gerne, at man i forbindelsen med finanslovsforslaget i højere grad tog højde for uddannelserne kvalitet og relevans i relation til arbejdsmarkedet. Derfor mener Dansk Erhverv, at omfordelingen af færdiggørelsestaxameter, som uddannelsesinstitutionerne modtager, når deres studerende færdiggør deres uddannelse på normeret tid, ændres til et beskæftigelsestaxameter, hvor uddannelsesinstitutionerne modtager en bonus i forhold til dimittendernes beskæftigelsesfrekvens. Uddannelsesmålsætningerne for ungdomsuddannelserne snart indfriet Regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er ved at være indfriet, idet de nyeste prognoser forventer at 93 pct. forventes at fuldføre en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. I regeringens finanslovsforslag er der derfor afsat midler til det større optag af elever på ungdomsuddannelserne. Dansk Erhverv finder det positivt, at målsætningen om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er ved at være indfriet. Dog er der fortsat brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Det er med til at gavne beskæftigelsen og indfri det kompetencebehov for faglært arbejdskraft, som erhvervslivet imødeser frem mod Socialt taxameter for ungdomsuddannelser Regeringen ønsker, at ressourcerne til ungdomsuddannelserne fordeles mere retfærdigt, så der tages højde for uddannelsesstedernes forskellige sociale og geografiske udfordringer. På finanslovsforslaget har regeringen forslået indført et socialt taxameter, der tilgodeser uddannelsesinstitutioner med mange frafaldstruede elever. Det sociale taxameter omfordeler 200 mio. kr. til skoler, der har forholdsvis mange frafaldstruede elever. Modellen indebærer en vis omfordeling fra de almene gymnasier til erhvervsskolerne, da flere erhvervsskoler end gymnasier har mange frafaldstruede elever. Cirka 40 pct. af erhvervsskolerne vil få et øget tilskud, mens ca. 16 pct. af gymnasierne også vil andel i det sociale tilskud. Regeringen vil samtidig øge de allerede eksisterende geografiske tilskud til ungdomsuddannelserne med ca. 16. mio. kr. til i alt 80 mio. kr., der skal medvirke til at opretholde et bredt uddannelsesudbud i udkantsområder. Dansk Erhverv finder ikke det sociale taxameter hensigtsmæssigt. Vi har ikke brug for Robin Hood ordninger, der flytter midler fra en erhvervsskole eller gymnasium til en anden. Vi har Side 11/13

12 først og fremmest brug for taxametre, der er et udtryk for skolernes reelle omkostninger til undervisning. Regeringen bør i stedet indføre et læringstaxameter, der belønner uddannelsesinstitutioner for at løfte deres elever fagligt og heri også, at de gennemføre uddannelserne. Dansk Erhverv hilser initiativer, der kan mindske frafaldet velkommen men de muligheder eksisterer allerede i det nuværende taxametersystem, hvor ungdomsuddannelser med svagere socioøkonomiske sammensætninger får et øget tilskud. Dansk Erhverv forholder sig dog positiv til det øgede geografiske tilskud til ungdomsuddannelserne, som finanslovsforslaget lægger op til. Det giver flere unge mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i deres nærområde, hvilket er vigtigt for udkantsområdernes fortsatte udvikling. Voksen og efteruddannelse Med Finanslovsforslaget for 2015 lægger regeringen op til, at der afsættes nye 0,6 mia. kr. ekstra i 2015 til voksen-og efteruddannelsesområdet, produktionsskoler, folkehøjskoler mv. udover den allerede udmøntede milliard til voksen- og efteruddannelsesområdet, der er et led i Vækstpakke Dansk Erhverv er positiv overfor, at der rettes yderligere fokus på voksen-og efteruddannelsesområdet. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der af de 0,6 mia. kr. afsættes midler til at tilbagerulle de ændringer i mulighederne for at søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte), som regeringen indførte pr. 1. februar Regeringen sparede med ændringerne 120 mio.kr., hvorfor Dansk Erhverv foreslår, at der af de 0,6 mia. kr. afsættes 120 mio. kr. til en tilbagerulning. Dansk Erhverv mener, at der skal være lige adgang til at søge SVU til opkvalificering af kompetencer og videreuddannelse, således at medarbejdere med en professionsbachelor eller en kandidatuddannelse ikke afskæres fra muligheden om at søge SVU. Ændringerne i reglerne 1. februar 2014 blev blandt andet gennemført, da der var en stor overvægt af søgning fra personer ansat hos offentlige arbejdsgivere. For at sikre en ligelig fordeling af SVU-støtten til personer ansat hos henholdsvis offentlige og private arbejdsgivere, kan det være hensigtsmæssigt at sætte et loft over, hvor stor en andel af SVU-midlerne, der kan søges af personer ansat hos henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere. Derudover finder Dansk Erhverv det også positivt, at det igangværende regelsaneringsarbejde på AMU-området fortsat følges op med fokus på og flere midler til øget fleksibilitet, herunder undervisning afholdt i virksomhederne, samt bedre kvalitet i AMU-kurserne. Dansk Erhverv ser også gerne, at der fortsat er fokus på at skabe fleksible rammer for digital læring i AMU. Endvidere er Dansk Erhverv positive overfor, at der også i Finanslov 2015 sættes fokus på produktionsskoler. Produktionsskolerne er en god mulighed for at blive afklaret i forhold til fremtidig uddannelse for de unge mennesker, der ikke er direkte uddannelsesparate efter afslutning af folkeskolen. Side 12/13

13 12. Forskning Det er positivt, at regeringen fortsat har fokus på forskning og prioriterer ressourcer hertil. Konkret fastholdes niveau fra 2014, således at statens forskningsbudget udgør 16,6 mia. kr., hvilket sikret et samlet offentligt forskningsbudget på 21,4 mia. kr., svarende til 1,09 af BNP. Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at regeringen fastholder den tre årige bevillingshorisont for de videregående uddannelsesinstitutioners basisforskning- og udviklingsmidler, således at uddannelsesinstitutioner kan planlægge på længere sigt. Regeringen foreslår, at der udmøntes 222 mio. kr. fra forskningsreserven til Danmarks Innovationsfond, således at innovationsfondens fastholder sit bevillingsniveau fra Midlerne til Danmarks Innovationsfond skal blandt andet understøtte igangsættelsen et samfundspartnerskab om big data. I Dansk Erhverv er vi positive over for dette forslag, da det er en dagsorden, Dansk Erhverv også har sikret fokus. Formålet med partnerskabet bør være at udvikle nye metoder og systemer til behandling af store mængder data, og her finder vi det helt oplagt, at partnerskabet tager sit afsæt i de åbenlyse muligheder, der er for effektiviseringer i den offentlige sektor. Desuden bør partnerskabet understøtte, at private virksomheder kan omsætte data fra offentlige myndigheder til brug for kommercielle løsninger. Regeringen foreslår, at forskningsreserven for 2015 udmøntes med særligt fokus på at styrke den forskning, som virksomhederne direkte kan anvende, samt at virksomhedernes samarbejde med forskningsinstitutionerne fremmes. I Dansk Erhverv er vi optagede af, at den viden, som frembringes på universiteterne, fremadrettet bringes ind i et langt mere effektivt samspil med erhvervslivet. Vi er derfor positive over for dette forslag. Vi ser i det hele taget et behov for, at der fremadrettet arbejdes for at sikre en mere tydelig og sammenhængende og arbejdsfordeling mellem universiteterne og erhvervslivet, at mobiliteten mellem den akademiske verden og erhvervslivet øges, samt at der sikres en endnu mere modtagerorienteret kommunikation og kultur i det offentlige innovationssystem. Side 13/13