Hjørring Kommunes globale fodaftryk

Transkript

1 Hjørring Kommunes globale fodaftryk Hjørring Kommune August 2009

2

3 3 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Strategi for Hjørring Kommunes klimaindsats 5 Anvendelse og begrænsninger 7 Det Globale Fodaftryk på kommunalt niveau 9 Hjørring Kommunes globale fodaftryk 10 Hjørring Kommunes biokapacitet 11 Hjørring Kommunes fodaftryk 12 Hjørring Kommunes energiaftryk 13 Konklusion 16 Indsatsområder 18 Helhedsorienteret planlægningsstrategi 21 Litteraturliste 23 Bilag 1: Hjørring Kommunes globale fodaftryk 24 Bilag 2: Hjørring Kommunes biokapacitet 25

4 4 Introduktion Der går et stykke af Jorden til produktion af langt de fleste produkter, som vi forbruger i det daglige. Det betyder fx, at vi bruger et stykke landbrugsjord, når vi spiser brød og et stykke skov, når vi køber et møbel. Derved er vi alle afhængige af Jordens ydelser i vores daglige liv, selvom det ikke altid er lige tydeligt. Det er afgørende, at der er balance i naturens regnskab. Siden 1980 erne har vi brugt flere ressourcer, end vi har til rådighed og dermed, er der ikke balance i naturens regnskab. Det globale fodaftryk angiver, at vi på verdensplan har et overforbrug på over 20 % (Frese & Andersen 2006). Hjørring Kommune ønsker at spille en aktiv rolle som en ansvarlig og miljøbevidst kommune, der arbejder på at forbedre miljø og klima lokalt og globalt. Hjørring Kommunes indsats på klimaområdet skal som udgangspunkt baseres på Hjørring Kommunes globale fodaftryk. WWF har udregnet det samlede globale fodaftryk for Danmark, men der er ikke de store erfaringer med metoden på kommunalt niveau. Hjørring Kommune bliver dermed den første kommune i Danmark, der anvender det globale fodaftryk som en del af den kommunale planlægning.

5 5 Strategi for Hjørring Kommunes klimaindsats Hjørring Kommune ønsker at føre en ansvarlig miljøpolitik, hvor der ikke blot tages hensyn til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed på lokalt niveau, men hvor ligeledes globale miljø- og klimaanliggender tages med i miljøpolitiske overvejelser. I Kommuneplan 2009 pointeres, at man i kommunen vil gøre en målrettet indsats på alle planer internationalt, nationalt, lokalt og privat. I kommunens arbejde på klima- og energiområdet vil der blandt andet sættes fokus på følgende områder: Hvilke krav der kan stilles vedrørende klima og energi i den fysiske planlægning Overvejelser om indretning af boligområder og energiklasser for nybyggeri Muligheder for en øget anvendelse af vedvarende energi Transportbesparende foranstaltninger gennem god infrastruktur Gennemførelse af energibesparende foranstaltninger på kommunalt plan Hvilke kampagner og samarbejdsprojekter, der kan engagere private borgere og virksomheder i arbejdet med energibesparelser og klimatiltag. Kommunens indsats på energi- og klimaområdet skal baseres på Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Det globale fodaftryk er en metode til at sætte tal på bæredygtigheden af det et områdes forbrug og sammenligne det med, hvad der er til rådighed på globalt niveau. Metoden skal ses som en paraply, hvorunder det vil være muligt at samle kommunens ønskede miljøtiltag og herigennem at vurdere dem i forhold til deres effekt på kommunens fodaftryk. Ved at kortlægge et områdes globale fodaftryk, bliver det tydeligt hvilke elementer, der indgår i

6 6 aftrykket og derved, hvor man vil kunne få mest effekt for indsatsen. Det forventes, at arbejdet med kortlægning af kommunens fodaftryk vil blive et vigtigt element i planlægningsarbejdet på miljøområdet og der bør tænkes på, hvorledes lokalplaner har indflydelse på kommunens fodaftryk. Som supplement til arbejdet med det globale fodaftryk, der kan indikere oplagte overordnede indsatsområder i arbejdet med energi og klima, vil kommunen anvende CO 2 -beregneren til at udpege mere specifikke indsatsområder. CO 2-beregneren er en metode til at udregne kommunens specifikke CO 2 udledning og kan derfor betragtes som et væsentligt bidrag i arbejdet med det globale fodaftryk. Udover arbejdet med det globale fodaftryk og CO 2- beregneren betragter Hjørring Kommune det som væsentligt at arbejde for en generel bæredygtighed, hvor der tages højde for såvel miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed og i det hele taget satse på en helhedsorienteret tilgang til at håndtere miljømæssige anliggender. I praksis betyder dette, at det globale fodaftryk skal anvendes i den indledende fase, hvor de overordnede indsatsområder i forbindelse med energi- og klimaarbejdet skal identificeres ved hjælp af beregninger. Dernæst suppleres med specifikke beregninger af kommunens energiforbrug fordelt på forskellige kilder. Sidstnævnte gøres vha. CO 2-beregneren. Hverken det globale fodaftryk eller CO 2-beregneren tager højde for ex. forurenende elementer, graden af biodiversitet eller social og økonomisk bæredygtighed. Derfor er det vigtigt for kommunens helhedsorienterede arbejde, at alle elementer af betydning for bæredygtighed, på et generelt plan tages med i betragtning, før en endelig beslutning om miljøstrategier træffes.

7 7 Anvendelse og begrænsninger Det globale fodaftryk er en metode, der sammenligner menneskers forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Formålet er at måle, om der er balance i regnskabet eller, om vi bruger naturens ressourcer hurtigere, end de kan blive genskabt. Det vil sige, at det globale fodaftryk er et naturressource regnskab, der måler hvor stort et biologiske produktivt land- eller vandareal, der kræves for at producere de varer og ressourcer, som vi forbruger, samt hvor stort et areal der skal til for at absorbere det affald, som ressourceforbruget skaber. For at udarbejde et naturressourceregnskab skal man udover naturressourceforbruget (det globale fodaftryk), ligeledes have kendskab til størrelsen af jordens produktion af fornybare ressourcer (biologisk kapacitet/biokapaciteten) (Frese & Andersen 2006). Det globale fodaftryk er et koncept, der er blevet populært og i stigende grad anvendes i planlægningstilgange og i udviklingen af miljøpolitikker. Forholdstallet mellem det globale fodaftryk og biokapaciteten anvendes som pejlemærke for, om et områdes ressourceforbrug stemmer overens med det principielle areal, man har til rådighed. Beregninger af et områdes globale fodaftryk er en metode til at måle miljømæssig bæredygtighed (Mcmanus et Haughton, 2006). For at kunne sammenligne produktionen af de forskellige arealtyper omregnes arealerne til en størrelse kaldet globale hektarer (gha). Her anvendes konverteringsfaktorer; udbyttefaktor samt ækvivalensfaktor. En global hektar (gha) svarer til en hektar land- eller hav/vandområde med jordens gennemsnitlige produktivitet. Blandt grundene til det globale fodaftryks popularitet er, at metoden kan anvendes som en overskuelig metafor for miljømæssige problematikker. Hermed kan metoden medvirke til at gøre disse problematikker mere gennemskuelig, end det er tilfældet med mange andre koncepter med beslægtede beregningstilgange. Analyser af et områdes globale fodaftryk er et godt fundament for en forståelse af hvorledes økologiske påvirkninger forårsaget i et område, i

8 8 mange tilfælde rækker udover det geografisk afgrænsede område, hvor ressourceforbruget finder sted (McManus et Haughton, 2006). Det globale fodaftryk kan betragtes som et nyttigt redskab, da det bl.a. giver mulighed for at udregne og fremkomme med et tal, der til dels kan knyttes til bæredygtighedsbegrebet. Der er i stigende grad kommet fokus på bæredygtighed i forhold til planlægning og udvikling de senere år. Hermed er der ligeledes opstået et behov for at kunne lave beregninger vedrørende bæredygtighed. Selv om det globale fodaftryk blot er en beregningsmodel, hvor flere miljømæssige aspekter af relevans for bæredygtighed ikke er medtaget, er tilgangen alligevel et godt bud på et værktøj, der kan anvendes som pejlemærke for indsatsområder og graden af bæredygtighed for ressourceforbruget for et område. (Mcmanus et. Haughton, 2006). I tilfælde hvor man bestræber sig på at fremkomme med målinger for bæredygtighed, kan det altid diskuteres hvilke aspekter af bæredygtighedsbegrebet, der skal tillægges mest vægt eller værdi samt hvornår, noget kan betragtes som værende bæredygtigt (Mcmanus et. Haughton, 2006). I sådanne tilfælde er det nødvendigt at skabe en høj grad af gennemskuelighed i processen og gøre rede for, på hvilket grundlag specifikke indsatsområder er udvalgt og hvilken indflydelse bæredygtighedsprincippet og aspekter heraf har haft på udvælgelsen af indsatsområder. Selvom metoden i flere henseender kan betragtes som et nyttigt redskab i planlægningen af ressourcebesparende tiltag, er der stadig et behov for at forbedre metoden. Dette gælder navnlig for måden at udregne CO 2 aftrykket (Risk & Policy Analysts Ltd. (2007). Da det globale fodaftryk og CO 2-beregneren er modeller og dermed blot indeholder aspekter af virkeligheden er det nødvendigt at supplere udregningen af det globale fodaftryk og fundne indsatsområder med stedsspecifikke samfundsanalyser. Årsagen til dette er bl.a. vigtigheden af bæredygtig udvikling, hvor der i planlægning af ressourcebesparende processer og tiltag tages højde for såvel sociale og økonomiske som miljømæssige aspekter.

9 9 Det Globale Fodaftryk på kommunalt niveau Ved anvendelse af det globale fodaftryk på niveauer lavere end det nationale skal man være opmærksom på, hvor kompatible data er med hinanden (Risk & Policy Analysts Ltd. 2007). Når det drejer sig om at anvende metoden det globale fodaftryk på kommunalt niveau, stilles man overfor nogle udfordringer, som er væsentlige at holde sig for øje for at sikre de bedst mulige resultater. Dette kan være i forbindelse med såvel udregninger, data usikkerheder samt anvendelse af metoden i forhold til fremadrettede ressourcebesparende tiltag. Udfordringerne kan omhandle såvel dataindsamling og graden af eksakthed af data, samt hvilke typer af data man bør anvende i tilfælde, hvor kommunale data ikke er til rådighed. Denne vurdering bakkes op af (Risk & Policy Analysts Ltd. (2007)), der peger på, at en af de største vanskeligheder ved at beregne og anvende det globale fodaftryk på sub-nationalt niveau, er den generelle mangel på stedsspecifikke data. Det er vigtigt, i den løbende proces, at holde koblingen mellem det kommunale og det globale niveau. Det vil sige at filosofien om, at det er en metode til beregning af klodens bæredygtighed, bør være et underliggende parameter, som man løbende holder resultater og anbefalinger op imod. Dette betyder dog ikke, at anbefalinger nødvendigvis skal omhandle det globale niveau, men at bevidstheden om det globale perspektiv er en væsentlig faktor for, i videst omfang, at undgå at komme på metodiske afveje. Det globale fodaftryk kan betragtes som et overskueligt og effektivt kommunikativt redskab og det er væsentligt at pointere, at arbejdet for miljøforbedringer i høj grad omhandler formidling af budskabet til offentligheden. Med det globale fodaftryk sættes tal på forbrug indenfor de forskellige typer af areal og dermed kan forbrugerne gøres opmærksomme på koblingen mellem fx indkøb af træ produkter - og forbrug af jordens skove og at fremstillingen af mad forbruger et stykke landbrugsjord, at skovrejsning (eller bevaring af skov) kan være medvirkende til at optage den CO 2 vi udleder mv. Ligeledes kan illustrationen af et fodaftryk i forskellige sammenhænge virke som en overskuelig budbringer af kommunens arbejde på miljø- og klima området samt skabe bevidsthed hos den enkelte forbruger om miljømæssige anliggender. I tilfælde hvor man ønsker at anvende det globale fodaftryk som et kommunikativt og opmærksomheds skabende redskab anbefaler (Risk & Policy Analysts Ltd. (2007)), at der foretages langsigtede analyser af hvorledes, man bedst opnår ønskede effekter på valgte indsatsområder. De peger på, at en anvendelse af kortsigtede løsninger, der bygger på utilstrækkelige analyser oftest ikke medfører de ønskede resultater.

10 10 Hjørring Kommunes globale fodaftryk I det følgende præsenteres og kommenteres de resultater, der er knyttet til de diagrammer og udregninger, der er vedhæftet som bilag 1 og 2. Ved anvendelse af data fra både Danmarks Statistik, National Footprint Network (NFA) m.fl. har vi beregnet Hjørring Kommunes globale fodaftryk. Resultaterne fra disse beregninger er illustreret i tabel 1. Tabel 1: Hjørring Kommunes globale fodaftryk Hjørring Kommune Danmark Verden Fodaftryk pr. person (gha) 8,04 8,04 2,69 Biokapacitet pr. person (gha) 10,41 5,70 2,06 Hjørring Kommunes fodaftryk udgør en indbyggers forbrug af ressourcer, hvor biokapaciteten omfatter de ressourcer, Hjørring Kommune har til rådighed pr. indbygger. Både fodaftrykket og biokapaciteten er på årsbasis. Fodaftrykket er af de seks arealtyper. Tabel 2 viser hvordan fodaftryk og biokapacitet er fordelt på de forskellige arealtyper. Tabel 2: Hjørring Kommunes fodaftryk ift. biokapacitet Fodaftryk (gha pr. person) Biokapacitet (gha pr. person) Jordbrugsarealer 2,49 5,64 Græsningsareal 0,00 0,05 Skovareal 1,00 0,38 Fiskeareal 0,67 3,55 Energiaftryk 3,53 - Kunstige overflader 0,34 0,80 Total 8,04 10,41 Den måde hvorpå NFA udregner energiaftrykket er, at de beregner hvor stort et areal standardskov, der skal til for at optage den givne CO 2 mængde. Som det ses af tabel 2 er energiaftrykket ikke inkluderet i beregningerne af biokapacitet, da NFA i beregningerne ikke går ud fra, at CO 2 udledning bidrager med produktionen af ressourcer.

11 11 Hjørring Kommunes biokapacitet Beregningerne af biokapaciteten for kommunen viser, at den er 10,41 gha pr. indbygger i Hjørring kommune. Dette tal er forholdsvist højt sammenlignet med biokapaciteten pr. indbygger på landsplan (5,70 gha) samt på globalt plan (2,06 gha). Den høje biokapacitet for Hjørring Kommune skyldes primært den forholdsvis lave befolkningstæthed samt den høje grad af intensivt landbrug, der findes i kommunen. Ud fra figur 1 kan man eksempelvis se, at jordbrugsdelen bidrager med hele 54 % af kommunens biokapacitet. Figur 1: Hjørring Kommunes biokapacitet fordelt på forskellige areal typer. Hjørring Kommunes biokapacitet 8% Jordbrugsareal Grænsningsareal 34% 54% Skovareal Fiskeareal Kunstige overflader 4% 0% Kommunens biokapacitet pr. indbygger overstiger faktisk kommunens fodaftryk pr. indbygger. Dette kan umiddelbart virke lidt paradoksalt, da det kan tolkes som om, vi har overskud af biokapacitet i forhold til vores forbrug. Det er væsentligt i denne forbindelse at være opmærksom på flere forskellige faktorer. Primært er der hensynet til det globale niveau og ønsket om at være en kommune, der tager ansvar, ikke bare lokalt men også nationalt og internationalt. Hermed er det væsentligt at arbejde for en nedsættelse af fodaftrykket på trods af, at vi ikke overstiger den kommunale biokapacitet. Beregningerne af kommunens biokapacitet spiller dog ikke en væsentlig rolle i udpegelsen af indsatsområder. Det område, hvor resultatet måske kan anvendes, kan være i en formidling af budskabet om, at kommunen tager ansvar, der strækker ud over kommunegrænsen.

12 12 Hjørring Kommunes fodaftryk Som det fremgår af ovenstående tabeller er fodaftrykket pr. indbygger i kommunen 8,04 gha. Dette resultat er et estimat, der bygger på en forventning om, at forbruget for indbyggerne i Hjørring Kommune ikke adskiller sig nævneværdigt for forbruget hos den gennemsnitlige dansker. At fodaftrykket pr. indbygger er 8,04 gha betyder, som nævnt i det forrige, at det globale aftryk er lavere end kommunens biokapacitet pr. indbygger (10,41 gha). Ikke desto mindre er aftrykket betydeligt højere, end det er tilfældet for det gennemsnitlige fodaftryk på verdensplan (2,69 gha). Det giver ikke umiddelbart mening at sammenligne fodaftrykket fra Hjørring Kommune (og Danmark) med det gennemsnitlige fodaftryk for verden, da det er urealistisk at stile efter at nå ned på dette gennemsnit. Det er interessant at sammenligne biokapacitet på verdensplan med det kommunale fodaftryk, da det siger noget om graden af global bæredygtighed i vores forbrug. I figur 2 over kommunens fodaftryk pr. indbygger ses, at den væsentligste del af aftrykket udgøres af hhv. energi og jordbrug, hvor energi udgør 45 % og jordbrug 31 %. Denne fordeling udtrykker hvilke elementer, der er de mest tungtvejende i forhold til størrelsen af kommunens fodaftryk og kan anvendes som en indikation på hvilke overordnede indsatsområder, det kunne være relevant at se nærmere på for at nedsætte kommunens aftryk.

13 13 Beregningerne af det globale fodaftryk anvendes altså primært til at udvælge disse overordnede indsatsområder. De to mest tungtvejende områder er henholdsvis energi og jordbrug, der tilsammen udgør 76 % af fodaftrykket. Figur 2: Hjørring Kommunes globale fodaftryk fordelt på forskellige areal typer. 4% Hjørring Kommunes fodaftryk 45% 31% 12% 0% Jordbrugsareal Græsningsareal Skovareal Fiskeareal Energiaftryk Kunstige overflader 8% Hjørring Kommunes energiaftryk Dette afsnit omhandler CO 2-udledning fordelt på sektorer i Hjørring Kommune. Ved en specifik analyse af Hjørring Kommunes energiaftryk, som i denne forbindelse er målt som CO 2 udledning fremkommer et mere detaljeret billede af hvilke elementer i kommunen, der er medvirkende til at skabe det store fodaftryk fra energi. Da energiaftrykket udgør 45 % af det samlede aftryk, spiller det en væsentlig rolle for den videre og mere specifikke udpegning af indsatsområder, at opsplitte energiaftrykket i mindre segmenter. Dette gøres ved hjælp af CO 2- beregneren. CO 2-beregneren bygger på en model, der er baseret på EU s og FN s internationale metode for opgørelse af CO 2 emissioner, og den sætter på et ensartet grundlag størrelsesordener på kommunens forskellige bidrag til CO 2-udledning. I tabel 3 er vist resultaterne af CO 2-beregningen. Udover den samlede emission fra hele Hjørring Kommune, er der også vist hvor meget de enkelte sektorer bidrager med, og hvor meget det svare til pr. person i kommunen. Som det fremgår af tabellen udledes der hvert år tons CO 2 i Hjørring Kommune, hvilket svare til 11,73 tons pr. person.

14 14 Tabel 3: Resultater af CO 2 beregningen Sektor Ton CO 2/år I procent Ton CO 2/person El ,71 Fjernvarme ,83 Individuel opvarmning og procesvarme ,34 Transport og øvrige mobile kilder ,04 Landbrug ,75 Affaldsdeponi og spildevand ,059 Total ,73 De data vi har brugt i CO 2-beregneren er, så vidt det har været muligt, specifikke tal for Hjørring Kommune. Det har dog ikke for alle sektorer været muligt at finde disse data. I disse tilfælde har det været nødvendigt at bruge gennemsnitstal fra hele landet. Hver borger i Hjørring Kommune udleder i gennemsnit 11,73 tons CO 2 om året. Denne mængde CO 2 kan omregnes til et energiaftryk i globale hektar (gha). Ved denne omregning finder man, at Hjørring Kommunes energiaftryk er 3,26 gha pr. indbygger. Til sammenligning kan nævnes, at Danmarks energiaftryk, fundet ved hjælp af global footprint metoden, er 3,53 gha pr. indbygger (se tabel 2). Figur 3: Fordelingen mellem udledning af CO 2 fra forskellige sektor i tons. Ton CO2/år El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Landbrug Affaldsdeponi og spildevand 0 Figurerne 3 og 4 viser, at de væsentligste kilder til kommunens CO 2 aftryk stammer fra hhv. Landbrug (32 %), Transport og øvrige mobile kilder (26 %) samt el (23 %). CO 2-beregneren viser at energiforbruget for landbruget udgør ca. 32 % af det samlede energiforbrug. Da beregninger af det globale fodaftryk ligeledes peger på landbruget (jordbruget), som et af de væsentligste

15 15 bidrag til fodaftrykket, er der flere beregninger, der indikerer, at ressourceforbruget, og ikke mindst energiforbruget, i landbruget kunne være et oplagt indsatsområde for analyser af potentielle muligheder for ressourcebesparelser. Figur 4: Fordelingen mellem udledning af CO 2 fra forskellige sektor i procent. 1% 32% 23% El Fjernvarme 7% Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Landbrug 11% Affaldsdeponi og spildevand 26% Transport og øvrige mobile kilde udgør ca. 26 % af kommunens samlede energiaftryk. Dette indsatsområde går umiddelbart fint i spænd med flere af de elementer, der i Kommuneplan 2009 lægges vægt på, at man ønsker at forholde sig til i forbindelse med generel planlægning. Dette område strækker sig over flere områder som ex. miljø, offentlig transport, infrastruktur og et generelt ønske om at arbejde for såvel social og økonomisk som miljømæssig bæredygtighed. Det tredje største bidrag til energi aftrykket stammer fra el. Da energiaftrykket fra el udgør 23 % af det samlede CO 2 aftryk er dette ligeledes et af de mere oplagte indsatsområder. Her kunne der være tale om, som et udgangspunkt, at starte med et fokus på offentlige og statslige institutioner i kommunen.

16 16 Konklusion Det globale fodaftryk for Hjørring Kommune, biokapaciteten og CO 2 udledning er blevet beregnet og ud fra disse beregninger, kan drages følgende konklusion. For Hjørring Kommune gælder, at biokapaciteten pr. indbygger overstiger kommunens estimerede fodaftryk pr. indbygger (Tabel A). Dette betyder at Hjørring Kommune, som isoleret geografisk område, ikke forbruger flere ressourcer, end der produceres indenfor området. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på det internationale aspekt, da miljøproblematikkerne strækker sig ud over afgrænsede lokale geografiske områder. Der er ikke umiddelbar grund til at arbejde for at øge biokapaciteten for kommunen men derimod for at reducer fodaftrykket, da kommunens fodaftryk er næsten fire gange så højt som den gennemsnitlige biokapacitet, der er til rådighed pr. person på verdensplan. Sidstnævnte er i god overensstemmelse med kommunens miljøstrategi, hvor der lægges vægt på at gøre en indsats på såvel internationalt som lokalt niveau. De primære årsager til, at biokapaciteten for kommunen overstiger såvel kommunens fodaftryk pr. indbygger samt den nationale biokapacitet skyldes den forholdsvis lave befolkningstæthed samt den høje grad af intensivt landbrug i kommunen. Tabel A: Hjørring Kommunes globale fodaftryk Hjørring Kommune Danmark Verden Fodaftryk pr. person (gha) 8,04 8,04 2,69 Biokapacitet pr. person (gha) 10,41 5,70 2,06 Som det ses af tabel A er kommunens fodaftryk 8,04 gha og dermed knap fire gange så høj som biokapaciteten til rådighed pr. person på verdensplan, som er 2,06 gha. Figur 1 (side 11) illustrerer hvorledes biokapaciteten for kommunen er fordelt på de forskellige arealtyper. Her ses at jordbrugs- og fiskeareal tilsammen bidrager med 88 % af kommunens samlede biokapacitet. Som nævnt tidligere, er kommunens fodaftryk mere interessant end kommunens biokapacitet, da dette siger noget om kommunens forbrug og bæredygtigheden heraf, primært i et internationalt perspektiv. Figur 2 (side 13) Hjørring Kommunes fodaftryk viser, at kategorierne energi og landbrug tilsammen udgør 76 % af kommunens samlede fodaftryk. De resterende kategorier skovareal, græsningsareal, fiskeareal, og kunstige overflader udgør tilsammen de sidste 24 %. Ud fra disse beregninger konkluderes, at de væsentligste

17 17 indsatsområder for en nedsættelse af kommunens fodaftryk, er kategorierne energi og landbrug. Som det ses af figur 2 udgør aftrykket fra energi 45 % af kommunens samlede fodaftryk og er dermed det væsentligste bidrag til kommunens samlede fodaftryk, mens aftrykket fra jordbrug udgør 31 %. Ved en yderligere analyse af Hjørring Kommunes Energiaftryk, udpeges de mest tungtvejende sektorale områder for energiaftrykket. Ved opsplitningen af kommunens energiaftryk ses af figur 3 og 4 (side 15), at de tre væsentligste bidragydere til energiaftrykket er hhv. Landbrug (32 %), Transport og øvrige mobile kilder (26 %) samt El (23 %). Disse kilder udgør tilsammen 81 % af det samlede energifodaftryk, hvormed disse vurderes som de væsentligste indsatsområder på energiområdet i første omgang. Som fundet ud fra CO 2-beregneren udgør landbrugets energiaftryk ca. 32 % af det samlede energifodaftryk. Dette betyder, at landbrugets bidrag til kommunens globale fodaftryk samlet set er større end de 31 %, der er illustreret under jordbrug i figur 2, da landbruget desuden er ansvarlig for ca. 1/3 af det samlede energifodaftryk. Hermed står det klart at landbruget samlet set bidrager til en væsentlig del af kommunens samlede fodaftryk. Dog er det ligeledes landbruget, der bidrager til en høj grad af biodiversitet, hvilket ligeledes er vigtigt. Ikke desto mindre kunne der være grund til at undersøge hvorledes, man i landbruget kan minimere ressourceforbruget.

18 18 Indsatsområder Indsatsområderne energiaftryk og jordbrugsaftryk, der er udpeget ved hjælp af metoden det globale fodaftryk er illustreret i figur 5 under overskriften Globalt Fodaftryk. De mere specifikke indsatsområder for energiaftrykket for Hjørring Kommune, der er fundet via CO 2- beregneren er hhv. el/varme, transport samt landbrug. Disse er i figur 5 illustreret under overskriften CO 2-beregneren. Under kategorien Indsatsområder er en oversigt over emner, der i forskellig udstrækning berøres af de anbefalinger, vi giver i det følgende. Pilene i figuren illustrerer koblingen mellem udpegning af de forskellige indsatsområder ved brug af de forskellige metoder. Figur 5: Udpegning af indsatsområder ved hjælp de to metoder: globalt fodaftryk og CO 2-beregneren. Globalt Fodaftryk CO 2 - beregneren Indsatsområder - energiaftryk - el/varme - transport - forsyningsplaner (el/varme) - energi besparende tiltag (kommunalt) - grønt indkøb (kommunalt) - landbrug - affaldsplaner - jordbrugsaftryk - dialog med erhverv (virksomheder/landbrug) - kortlægning af landbrugsaftryk Det skal nævnes, at det er nødvendigt at supplere med en helhedsorienteret tænkning, hvor et generelt bæredygtighedsperspektiv tages med i overvejelserne samt hensynet til forurenende og skadelige stoffer, som de anvendte beregningsmetoder ikke inkluderer.

19 19 Nedenstående følger nogle anbefalinger og ideer til, hvordan man i praksis kan arbejde med at følge op på indsatsområder, mål og hensigter. I denne forbindelse er det relevant at nævne, at anbefalingerne primært er orienteret mod en nedsættelse af kommunens fodaftryk. Derfor vil det være nødvendigt at gennemtænke anbefalingerne ud fra et overordnet bæredygtigheds og forureningsaspekt for at sikre at kommunens ønske om helhedsorienteret planlægning bliver fulgt. Forsyningsplaner: En helt grundlæggende forudsætning for at nedsætte CO 2 udledningen i kommune, og dermed mindske vores globale fodaftryk, er gennemarbejdede og helhedstænkende forsyningsplaner for strøm og varme. Energi besparende tiltag: Hvis det skal lykkes at nedsætte vores globale fodaftryk, er det vigtig at kommunen selv går forrest med energibesparende tiltag på skoler, kommunale institutioner og andre offentlige virksomheder. Dette gælder inden for områderne el, varme og transport. Tre faktorer vil være vigtige for at nedsætte energiforbruget: Kortlægning. Uden pålidelige data for energiforbruget er det ikke muligt for kommunen at have en effektiv strategi for energibesparende tiltag, desuden vil det heller ikke være muligt løbende at holde øje med effekten af disse tiltag. Anvendelse af energibesparende teknologier, så som sparepære, tænd/stop ure, sensor m.v. Påvirkning af adfærd. Som en tommelfingerregel siges at ved bare at ænder folks adfærd kan der spares ca. 10 % af energiforbruget. Grønt indkøb: Kommunen bruger hvert år mange millioner kroner på indkøb af vare, brændstof, energi, m.v. Ved bevist at købe energi og miljø rigtigt ind, vil det være muligt at reducer kommunes udledning af CO 2 med en ikke ubetydelig mængde. Affaldsplaner: Affald spiller en central rolle i kommunes bestræbelser på at nedsætte vores energiaftryk, her vil øget sortering og genanvendelse samt en mere effektiv anvendelse af affaldet til varme og elproduktion være mulige virkemidler. Dialog med erhverv: Selv om det er vigtig at kommune går forrest med hensyn til at få nedbragt det globale fodaftryk, kan vi ikke klare opgaven alene, virksomheder og landbrug må

20 20 også inddrages. Her vil en god dialog være vigtig, og den vil kunne foregå i tilknytning til tilsyn af virksomheder og landbrug, samt i forbindelse med grønt regnskab. Kortlægning af jordbrugsaftrykket: Som det er vist i det foregående udgøre jordbrugsaftrykket en stor del af Hjørring Kommunes samlede globale fodaftryk. De informationer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt er dog for begrænset til, at der kan anbefaledes nogle indsatsområder. I det vider arbejdet med at kortlægge kommunes globale fodaftryk vil det derfor være nødvendigt at indsamle flere data og mere viden om dette område.

21 21 Helhedsorienteret planlægningsstrategi Hvor de to beregningsmetoder, det globale fodaftryk og CO 2-beregneren, ligger til grund for udpegningen af overordnede indsatsområder, er de videre anbefalinger udarbejdet på grundlag af beregningerne kombineret med det helhedsorienterede perspektiv, som kommunen ønsker, skal ligge til grund for en bæredygtig udvikling. Man kan beskrive filosofien om det helhedsorienterede bæredygtighedsprincip ved hjælp af de tre forskellige farvede cirkler, i nedenstående figur 6. Cirklerne repræsenterer hhv. miljøanliggender (den grønne), økonomiske anliggender (den blå) samt sociale anliggender (den røde). Figur 6: Helhedsperspektiv for indsatsområder Affaldsplaner Erhverv Miljø Forsyningsplaner El/varm e Sociale faktorer Økonomi Landbrug Grønt indkøb Transport Energi besparende tiltag Måden at arbejde med det helhedsorienterede bæredygtighedsprincip i planlægningsøjemed kan overordnet set beskrives på følgende måde: Hvis man arbejder med miljøanliggender, er det ud fra et helhedsmæssigt perspektiv vigtigt ikke blot at overveje eventuelle tiltag ud fra miljøanliggender (den grønne cirkel). Man bør ligeledes gennemtænke hvilke mulige negative eller komplicerende effekter et eventuelt miljøtiltag kan have for andre eventuelt berørte områder. Det vil sige, hvordan påvirkningen vil se ud, hvis det ønskede tiltag placeres i de

22 22 områder, hvor den grønne miljøcirkel overlapper de blå og røde områder. Ud over at ex. miljøtiltag kan have en negativ indflydelse på såvel økonomiske som sociale områder, kan miljømæssige tiltag ligeledes bidrage til positive udviklinger i overlapningszonerne med sociale og økonomiske aspekter. Sådan en udvikling er et godt udgangspunkt at sigte efter, da man ofte kan finde de mest optimale løsninger ved at være opmærksom på, at et tiltag på ét område skal kombineres så godt som overhovedet muligt med de andre områder. Denne forståelse for en helhedsorienteret bæredygtig tankegang mener vi, kan fremmes ved at arbejde på en mindre grad af sektor- og faggrænseopdeling indenfor kommunen, da dette i sig selv kan virke hæmmende for, at en helhedsorienteret bæredygtigheds tankegang kan fungere i praksis.

23 23 Litteraturliste Danmarks Statistik: Frese & Andersen 2006: Frese, S. D & Andersen, J. 2006: Danmarks globale fodaftryk en analyse af Danmarks forbrug af fornybare naturressourcer med fokus på det offentlige indkøb. København, WWF verdensnaturfonden Danmark. Kommuneplan 2009: Hjørring Kommuneplan Mcmanus et Haughton, 2006: Mcmanus, P. and Haughton, G. Planning with Ecological Footprints: a aymphathetic critique of theory and practice. Environment and Urbanization 2006; 18; 113. Online version kan findes på: Risk &Policy Analysts Ltd. (2007): Risk & Policy Analysts Ltd. (2007). A Review of recent developments in, and practical use of, ecological footprint methodologies: A report of the Department for Environment, Food and Rural Affairs. Defra, London Statsforvaltningen: Jordbrugsanalysen Hjørring

24 24 Bilag 1: Hjørring Kommunes globale fodaftryk

25 Bilag 2: Hjørring Kommunes biokapacitet 25