Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Transkript

1 Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf. lov 485 af 31. maj Den ændrede opgavefordeling blev gennemført efter en mangeårig proces med drøftelser, udvalgsbehandlinger (Landsudvalget 1996 samt Opgavekommissionen 1998) og forsøgsordninger med udlægning af vidtgående specialundervisning til kommuner. Folketingets behandling af den ændrede opgavefordeling var også i 2000 ledsaget af stor bekymring for, om alle kommuner ville kunne magte opgaven, og om alle kommuner ville arbejde seriøst og samvittighedsfuldt for, at alle børn og unge med særlige vanskeligheder vil få den støtte, som den enkelte har behov for (citat fra Uddannelsesudvalgets betænkning). KVIS-programmet blev skitseret i bemærkningerne til lovforslaget. Programmet blev sat i gang, efter indstilling fra det Centrale Udvalg, af Undervisningsministeriet med en kontakt- og samarbejdsform, der på længere sigt skulle bidrage til udviklingen på området, og som i sin grundform var tegnet gennem Landsudvalgets arbejde. I alle regioner er der oprettet regionale politiske udvalg efter en samarbejdsmodel, hvor DSI, Skole og Samfund, Amtsrådet og regionens Kommuneforening har sæde. Udvalgenes opgave er at følge og støtte udviklingen indenfor området samt understøtte de ønskede politiske mål for lovændringen. Til gennemførelse blev afsat 30 millioner kroner. Forsinkelse: KVIS-programmet blev sat i værk med ca. et års forsinkelse, således at den reelle udviklingsperiode, der skulle have været på 3 år, i realiteten kun bliver på 2 år og med ekstern evaluering af Evalueringsinstituttet efter cirka 1 arbejdsår ude i regionerne. De regionale udvalg har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over den korte løbetid af programmet. På mødet mellem Det Centrale Udvalg og de regionale udvalg 2. april 2002 på Hindsgavl fremkom et massivt ønske om en forlængelse af programmet. Ønsket blev gentaget på kontaktmødet mellem Det Centrale Udvalg og de regionale udvalg 20. marts 2003 på Vingsted Centret, og på KVIS-konferencer, seminarer og arbejdsmøder arrangeret af de regionale udvalg er bekymringen for ikke at have tid nok til at implementere ændringerne slået markant igennem. DSI, der gennem årene har haft en meget stor og massiv modstand mod ændret opgavefordeling, har nu fuldstændig ændret holdning. Såvel i Det Centrale Udvalg som i de regionale udvalg, ved konferencer, møder og seminarer er DSI s holdning, at arbejdet skal lykkes. DSI s bekymring går alene på, om der er tid nok til at ændringerne slår igennem i regionerne, derfor har DSI skrevet til M og foreslået, at KVIS-programmet forlænges med et år. DSI argumenterer derudover med, at der netop nu er meget positivt arbejde i gang i regionerne. Samt at dette arbejde udover at støtte intentionerne i lovændringerne fra 1. august 2000, også vil kunne medvirke til at implementere ændringerne i folkeskoleloven.

2 DSI s ønske er blevet bakket op af KL, der i et brev til undervisningsminister Ulla Tørnæs gerne ser, at DSI s ønske om forlængelse følges. Det er KL s opfattelse, at det netværk KVIS-programmet har skabt mellem politikere, interessegrupper og fagfolk på skoleområdet i høj grad er med til, at sikre udviklingen mod en mere rummelig folkeskole, som jo netop var intentionerne med lovændringen. KL finder det væsentligt, at DSI i så høj grad bakker op om programmet dets mål og midler. Lignende henvendelser er kommet fra Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening samt flere kommuners borgmestre. M-resolvering: M forlængede (M-sag 4880) KVIS-programmet med et år, således at den reelle varighed bliver 3 år som oprindeligt foreslået i betænkningen til lovændringen. Herved kan aktiviteterne konsolideres og den ønskede politiske udvikling fortsætte i regionerne. Derudover bevilliges 5 millioner kroner ekstra. KVIS-portalen: For at støtte udviklingen har KVIS-programmet udarbejdet en it - platform. Her finder den ultimative anvendelse af it sted, og platformen anvendes som et konstruktivt værktøj i det daglige arbejde mellem det centrale og det regionale niveau. It - platformen findes på Hjemmesiden indeholder informationer, diskussioner, viden, e - Learning, overblik over regionernes udviklingsarbejder, statistik og meget mere. Hjemmesiden bliver hyppigt anvendt. Hjemmesidens statistik viser, at i perioden 1. august juli 03: 1.8 mill opkald blev modtaget websider blev hentet ned besøgende blev på hjemmesiden i mere end i 30 minutter 4553 blev tilmeldt KVIS nyhedsservice. Ministertaler og forelæsningerne fra KVIS konferencer, som er optaget på video bliver brugt i skolernes pædagogiske forsamlinger. KVIS-programmets it-portal kan beskrives som et yderst kraftfuldt værktøj, der skaber mulighed for hurtig dialog mellem centrale og regionale interesser, øger kapaciteten af efteruddannelse hos lærerteam, så den ønskede omstilling kan forløbe efter hensigten, samt bringer ny viden og erfaringer ind i skolestuen. I KVIS-portalen er udarbejdet værktøjer, som kan danne overblik, bearbejde oplysninger og styre komplekse sammenhænge. På hjemmesiden findes mange værktøjer, som kan anvendes til at øge skolens rummelighed Aktiviteterne: De regionale KVIS-konferencer er velbesøgte. Typisk deltager mellem 150 og 350 i aktiviteterne, som alle samler sig om et eller flere af de 8 temaer, som Folketinget vedtog, at udviklingsprogrammet skulle arbejde med. Deltagerkredsen er blandet fra borgmestre og udvalgsformænd til chefer for forvaltninger, ledere, lærere og pædagoger til medlemmer af DSI og Skole og Samfund. Gennem disse aktiviteter opstår der faglige, tværfaglige og politiske net og netværk, som støtter den ønskede overordnede politiske målsætning. I perioden januar 2002 til december 2002 har således mere 7000 personer deltaget i 55 regionale KVIS- konferencer og seminarer.

3 Hvert år udformes en Masterplan. Her udarbejder de regionale konsulenter plan for de aktiviteter, som besluttes i de regionale udvalg. Masterplanen for 2003 viser et forventet aktivitetsniveau på 113 forskellige begivenheder spredt ud over alle regioner. En begivenhed kan være en konference, et seminar, etablering af et net, udgivelse af en pixibog, udarbejdelse af et netbaseret materiale eller gennemførelse af e-learning. Regionale og lokale netværk: KVIS programmet arbejder gennem net og netværk. I perioden er oprettet følgende netværk, der alle kan ses og følges på hjemmesiden: - Skoleledernettet, heri deltager 20 skolers lederteam. Nettet udvikler lederværktøj for ledelse af og i en rummelig folkeskole. - Solsikken, heri deltager tværfaglige grupper fra kommuner i 4 regioner. Nettet indsamler erfaringer med småbørns sprog og sprogudvikling. - PPR-Fyn, heri deltager alle medarbejdere fra alle PPR kontorer i region Fyn. Nettets opgave er at stimulere til lokale udviklingsarbejde, som understøtter PPR s arbejde mod øget rummelighed. - PPR-Nordjylland, heri deltager alle lederne fra PPR kontorerne i region Nordjylland. Nettets opgave er at udvikle et it-baseret lederværktøj. - PPR-Sjælland, heri deltager alle medarbejderne fra alle PPR kontorer i 3 regioner (Vestsjælland, Roskilde og Storstrøm). Nettets opgave er at omstille ppr-medarbejderen fra ekskluderende til inkluderende adfærd. - Nettet om undervisningsplanlægning, heri deltager specialskoler og interne skoler på behandlingstilbud og opholdssteder. Flere tværregionale netværk er under etablering. Alle net udarbejder planer for deres virksomhed og arbejdet i nettene koordineres gennem såvel de regionale som centrale konsulenter. e - Learning: E - Learning og e-konferencerne kom senere i gang end planlagt. Statens stop for udgifter gjorde, at lærerteam ikke kunne tilmelde sig disse initiativer så betids, at lederne kunne indarbejde dette i det pædagogiske personales tjenesteplaner. Alligevel valgte 280 lærere at deltage. I 2003 vil omkring lærere deltager i denne it - støttede efteruddannelsesform. I 2003 vil det regionale arbejde blive målrettet lærerteam på folkeskolerne. Målet er at få lærere med på programmets service, så de bliver inddraget yderligere i programmet og løbende kan holde sig orienteret om programmets udvikling og de regionale prioriteringer samt finde viden og inspiration til gavn for elever med store vanskeligheder ved at gå i skole. Rummelighed og handleplaner. Adskillige kommuner har udarbejdet flerårige handleplaner for øget rummelighed og anvender KVIS værktøjerne som støtte til forandringsprocessen. Af kommuner med handlingsplaner forøget rummelighed kan nævnes Aalborg kommune, Fredericia kommune, Videbæk kommune, Lemvig kommune, hele region Fyn har et omstillingsprojekt for de lokale PPR enheder mange andre kan nævnes fælles for dem alle er en dagsorden, som handler om øget rummelighed.

4 Ministerens beslutning Forlængelsesåret skal opfattes som impì ÁM ø 4'

5 bjbjâ=â="6ww4#

6

7 l***** **> À>ô

8 lèþþþþþþ þs

9 u

10 u

11 u

12 u

13 u

14 u

15 $` ª

16 *þ þþþþ

17 de den negative sociale arv. De redskaber og værktøjer, som er udviklet af KVIS vil derfor kunne anvendes som platform for arbejdet med handlingsplanen for at nedbringe den negative sociale arv samt øge den sociale mobilitet, det særlige fokus på kvaliteten af undervisning på opholdsstedernes interne skoler hertil kommer, at der gennem de net, som er opbygget gennem KVIS-programmet findes et meget stort potentiale til at implementere ændringerne i folkeskoleloven. Proces: Uddannelsesdirektør og formand for det Centrale Udvalg Kim M. Jacobsen har inviteret formændene for De Regionale Udvalg til møde i Odense torsdag den 19. juni 2003 med følgende dagsorden: Set med regionale øjne, hvordan bør KVIS programmet så se ud i forlængelsesåret? Hvad skal fortsætte hvad skal høre op? Hvordan sikres den regionale forankring og fortsættelse bedst? Resultaterne fra mødets drøftelser vil blive skrevet sammen således, at der kan fremlægges et forslag til forlængelse ved næste møde i Det centrale Udvalg. Derved får programmet de bedste muligheder for at kunne eksistere på baggrund af regionale initiativer og ønsker og det var faktisk meningen med denne 2. del af udlægningen, hvor 1. delen som bekendt fandt sted i 1980, da særforsorgsgrenene blev nedlagt og alle børn fik ret til at modtage undervisning i folkeskolen.