DANSK T TEGN ORDBOG. Danske Døves Landsf orbund Brohusgade 17 DK-2200 København N

Transkript

1 q7. f

2 DANSK T TEGN ORDBOG Danske Døves Landsf orbund Brohusgade 17 DK-2200 København N

3 Redaktion Ole Munk Plum (f 9. juli 1 978) Lene Søndergaard Dorte Artmann Ruth Kjær Sørensen Ole Hagedorn-Olsen Annegrethe Pedersen Lay-out: Gerda Falkholl Foto: Gerda Falkholt. o r gzg. Landsforbund og Døves Center for Copyright: Danske Døves Total Kommunikation. Udgivet af Danske Døves Landsforbund i samarbejde med Døves Center for Total Kommunikation' Reproduktion og montage: F Hendriksens Eftf København' ' Tryk: Bianco Luno A/S, København

4 lndhold Forord Om tegnsprog Vejled n ing Forklaring til pilesystemet... Fotos af tegn fra nr Fotos af udvalgte glosegrupper: ugedage, måneder og årstider Fotos af udvalgte glosegrupper: farver... Fotos af udvalgte glosegrupper: talsystemet M u nd håndsystemet Håndalfabetet (det internationale) Håndalfabetet (det gamle) O rd I iste Pilesystemet som folde ud planche I!)

5 Forord Det er med stor glæde, vi her kan præsentere den nye DANSK-TEGN ORDBOG, der ligesom sin forgænger bliver verdens største og mest omfattende opslagsbog over de tegn, danske døve anvender i deres daglige kom mu n ikation. Arbejdet med at gennemgå, beskrive, fotografere og katalogisere alle kendte tegn har været udført af et udvalg under Danske Døves Landsforbunds tegnsprogsudvalg i et snævert samarbejde med Døves Center for Total Kommunikation. En lang række personer har på den ene eller anden måde været inddraget i arbejdet, og vi vil gerne her rette en varm tak til dem alle! Det er vort håb, at DANSK-TEGN ORDBOG vil blive f littigt anvendt både som opslagsbog i det daglige og som hjælp itegnsprogsundervisningen. Således at den kan være med til at udbrede kendskabet til og anvendelsen af døves tegnsprog Knud søndergaard

6 Om tegnsprog I Danmark er der ca.4000 døve og svært tunghøre, som anvender døves kommunikationsmidler: mundhåndsystem, håndalfabet, tegndansk og døves tegnsprog. I det følgende viljeg kort beskrive døves tegnsprog, som er det bærende sprog i døves kultur og kommunikation, samt tegndansk, som er den kombination af tale- og tegnsprog, som oftest anvendes, når døve og hørende tegnsprogsbrugere kommu ni kerer i ndbyrdes. Døves tegnsprog Midt i den dansktalende kultur har døve udviklet og anvender et selvstændigt, rent visuelt sprog - døves tegnsprog. Tegnsproget har altid eksisteret blandt døve. Det er et levende og nuanceret sprog, som udvikler og forandrer sig som alle andre sprog. Døve lærer sig tegnsprog spontant ved at kommunikere med andre døve og ikke igennem egentlig sprogundervisning. således som de må lære sig det danske sprog. Det er for langt de f leste det primære sprog - et sprog, de har fået forærende og som fungerer på deres vilkår. Det er derf or også det sprog, som formidler kontakt og kommunikation i dagligda.gen for denne gruppe - som formidler information, teater, litteratur og film til og imellem døve - og som bærer deres tilværelse som mennesker - og ikke mindst deres kultur. For de f leste hørende er tegnsproget derimod at betragte som et fremmedsprog, der må læres igennem sprogundervisning og ved samvær med døve. Døves tegnsprog er meget anderledes end det danske sprog, fordi det er et sprog, som skal opfattes af synet, og ikke - som talesproget - af hørelsen. Det kan derfor udnytte fem forskellige artikulatorer: venstre og højre hånd, mundbevægelser, kropsudtryk og mimik. Disse bruges ofte samtidigt og kan derved koncentreret, men klart, give f lere sproglige meddelelser på 6n gang. Tegnsproget er opbygget af tegn, grammatiske regler og i kke-verbale udtryksformer. De enkelte tegn er ikke oversættelser af danske ord, men selvstændige sprogsymboler, som dækker begreber og derved har direkte forbindelse til den virkelighed, de beskriver. En del af tegnsprogets over tegn er naturlige og kan forstås af enhver, men langt de f leste tegn er abstrakte symboler, som kun kan forstås, hvis man lærer sig, hvad de betyder. Nogle tegn kan oprindeligt være konstrueret udf ra et kendskab til danske ord og sprogbrug - det gælder i særlig grad tegn, hvori indgår bevægelser fra mundhåndsystem og håndalfabet, - men tegnene udvikler sig derefter til at blive selvstændige sprogsymboler i tegnsproget, praecis på den samme måde som f remmed- eller låneotd optages i og bliver en del af det danske sprog. Grammatikken i døves tegnsprog er helt anderledes end de regler, vi kender f ra dansk. Det måske vigtigste grammatiske princip er, at man lokaliserer tegnene i rummet omkring sig. Man opbygger først en scene, så placerer man personerne forskellige steder, og den måde de handler på, og de retninger, de bevæger sig i, indgår derefter i tegnene som en form for tegnbøjnin- 7

7 ger. Tegnet for SE aendrer sig for eksempel på følgende måde: \ ---l-\\ /\ Z,,t\\\ / \å. '-Ar) / /- " \qr) se op /4\ se til høire /-.=2-,/ ^-<.> / --j d) I g--->--'\ se på hinanden på gensyn se til venstre (//^ \ [2. \ \-I \t ) /.f\i'\.ru^v se sig omkring,7 se på mig Et andet karakteristisk træk er' at tidsangivelsen kommer først i en sætning oå!"'n*tt f orudsættes bekendt indtil en ny tidsansivel;; ;;;;"t dette' Man.bøjer altså ikke tegnsprogets verijr inutid og datid Vil man udtrvkke at noget er sxet -Orug"' man forskellig-e hjælpe- r eks JEG sprse i:lj;";;;;i"" tå'n"' "tlårueroet fænotc = jeg har spist' Mange tegn kan betyde både handlingen 09 den per-."",?t"roførerhandlingen'og-det,vil-af-sammennå"o* tt"tgå, hvad der Åenes' For eksempel bruges ffi ;;;;i;gn'tål. nr BAGE os for EN BAGER' Tegnsproget f ungerer på samme måde som talesproget i samtalesituationer, "å"iir forskel fra dansk findes der endnu ikke et skriftsprog' Derfor findes heller ingen litteratur på døves t"g'ntpiog' t:n t?logloverleveres fra person til person i'tt åt give døve mulighed for f astholdelse og gengrvelse af f oi eksempel f ortællinger' teater og digte, ekspåiiå*t"t"t der i dag. i Danmark med videoproduktion og oversættelserjra danske litterære tekster tit oøves ieg"nsprog. Det er en_nødvendig og vigtig udvikling, der "t"ig;ngio* p? l?l'sere sigt vil oive døve børn og uoitnå-t"'rlghed for litterære opleielser På deres eget sprog' I 1926 blev,ordbog i De Døvstummes Tegnsprog" udgivet af DØvstummeraOåt' f O"n blev ca' '1 200 tegn beskrevet. De fleste ut illå-x"noes og anvendes den dag i dao. I udgav Danske Døves Lands{orbund en ny og ;åi.j;# t.;;; "r+anåoog i resnspros" i samarbejde med de andre nordijk; l"å" Dåtte medførte' at en del af de beskrevne teg;'ixke var danske' men stammede fra et af de andre nordiske lande Nogle få ai disse "nye" tegn er otevet optageil o'u"t tegnsprog' men de fleste er ikke blevet accepterede" Dette har lært os' at man

8 ikke via udgivelse af en ordbog kan ændre et sprog, og princippet for udvælgelse af den her foreliggende ordbogs tegn har da også været, at de skulle være accepteret og anvendt af danske døve i dag. Der f indes imidlertid som nævnt langt f lere tegn i døves tegnsprog og heriblandt en stor gruppe tegn, som ikke kan oversættes til et enkelt dansk ord. Det er derfor vigtigt hele tiden at være opmærksom på de tegn, som døve anvender for derved at lære mere og følge med i den aktuelle udvikling af tegnsproget. Der f indes også dialekter i de forskellige dele af landet, men de sproglige forskelligheder består i, at nogle enkelte tegn er anderledes, mens grammatikken og det grundlæggende tegnforråd er ens over hele landet. Måden at udføre tegnsprog på - " udtalen " - varierer f ra person til person. Der findes døve, som bruger tegnsprog klart, langsomt og præcist, og andre som taler hurtigt og med megen dramatisk livlighed. Når døve fra forskellige lande mødes, kan de umiddelbart komme i kontakt med hinanden ved hjælp af et pantomimisk tegnsprcg baseret på naturlige tegn og gestus. Det er imidlertid ikke sådan, som mange har troet, at tegnsproget er internationalt. Tværtimod har hvert land sit eget selvstændige, nationale tegnsprog, som ikke forstås af døve f ra andre lande. Når det alligevel lykkes døve med forskellige tegnsprog at kommunikere, skyldes det formentlig, at tegnsprogets basale struktur ser ud til at være universel - at tegnsprogets muligheder for konkret at afbiide virkeligheden ved hjælp af naturlige tegn, gestus og pantomimer giver et grundlæggende faelles udgangspunkt-samt at døve på en helt anden måde end hørende og talende mennesker har en kreativ og åben holdning til at finde på nye fælles tegn og udtryksmåder. Der findes en mindre, internaiional tegnordbog, "gss1u.o", hvis tegn bl.a. anvendes ved døvekongresser og andet internationalt samarbejde. Tegndansk Man kan i et vist omfang tale dansk samtidig med at man bruger tegnsprog. Denne form for tegnsprog kaldes tegndansk. Den bygger på, at dansk tales, mens der anvendes tegn for alle meningsbærende ord og suppleres med grammatiske regler fra døves tegnsprog. Tegndansk fungerer som en blanding af to sprog - dansk og døves tegnsprog - og det er et kompromis. som gør det muligt for døve og hørende at samtale uden at de tilf ulde behøver at mestre hinandens sprog. Uanset hvilken form fortegnsprog man anvender, er det vigtigt at bruge mimik og kropssprog for derved at Ievendegøre den sproglige udtryksform. Alle de følelser, betoninger, pauser og indirekte meddelelser, som stemmen udtrykker i talesproget, skal i tegnsproget vises tydeligt og levende med hænder, ansigt og krop. Hvis man ikke gør dette, bliver tegnsproget kedeligt og stift, og ofte også svært at forstå. At bruge tegnsprog er en udfordring til at udtrykke sig på en anden måde - til at udtrykke sig fantasifuldt, mimisk og kropsligt. Britta Hansen, Døves Center f or Total Kommunikation

9 1 abe - efterabe z abonnere J aborre 4 abort 5 absolut - afgøre, akkurat. beslutte, egentlig, faktisk, fuldstændig, konkret. 5 fortsat korrekt, passer (det), reel, rigtig, sandhed, sikker, skal, skulle, virkelig 6 abstrakt 7 acceptere

10 112 asfalt 1'13 asparges 114 assurance - autograf, kaution, kvittere. underskrif t 115 astrona ut 116 astronomi ttl at

11 1134 indsprøltning - narkoti ka, SCTU M indvendig 1137 indånde 1138 information ingen - uden

12 ,'F \r *\r' 'W.Æ