Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Urologisk modtager patienter med sygdomme i urinvejene til kirurgisk behandling. Urologisk Afdeling består af et sengeafsnit og et ambulatorium, og den daglige ledelse af det fælles sygeplejepersonale varetages af en afdelingssygeplejerske, der også har det faglige ansvar for sygeplejen. Urologisk Afdeling har et tæt samarbejde med Karkirurgisk Afdeling, der er beliggende på samme etage. Urologisk Afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Administrativt er der samarbejdsrelationer med Karkirurgisk afdeling. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, U08. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På U08 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. Afdelingen modtager sygeplejestuderende på modul 4, 11 og 12 samt social- og sundhedsassistentelever og sekretærelever. Alle samarbejder med hinanden, samt med afsnittets læger, for at sikre den bedst mulige pleje og behandling til vores patienter. Patienterne på U08 er delt op i 2 grupper. Plejepersonalet fordeles dagligt mellem de to patientgrupper, men har ikke noget fast tilhørsforhold til en gruppe. Sygeplejen tilrettelægges med udgangspunkt i tildelt patientpleje ud fra kontaktpersonordningen. Om morgenen på hverdage afholdes konference i afdelingen med de urologiske læger, afdelingssygeplejersken og de sygeplejersker som skal gå stuegang. Her diskuteres problemstillinger i forhold til aktuelle patienter i afdelingen mhp. at sikre den bedst mulige pleje og behandling. Lægerne varetager udover stuegang, operationer og ambulatoriefunktion. Urologisk ambulatorium er en integreret del af Urologisk Afdeling, idet ambulatoriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafdelingen. I ambulatoriet varetages udredning, forundersøgelse, efterkontrol samt behandling af urologiske patienter. Afdelingen deler etage med Karkirurgisk Afdeling V08 og de to afdelinger har i flere sammenhænge et organisatorisk fællesskab, f.eks. i form af samarbejde i nattevagter og vi skiftes til at lave eftermiddags- og aftenkaffe. I Kontinensklinikken Y18 foretages undersøgelse, udredning og behandling af patienter med vandladningsproblemer. Bioanalytikere fra laboratoriet kommer i afdelingen og tager blodprøver på vores indlagte patienter. Nogle af vores patienter går selv til Biokemisk Afdeling og får taget blodprøver, enten forud for indlæggelse eller som led i opfølgende kontrol. Afdelingen samarbejder med anæstesiafdelingen, operationsafdelingen og opvågningsafdelingen omkring de patienter, der skal opereres. Side 1 af 11

2 Anæstesilæger foretager samtale med vores patienter præoperativt enten i afdelingen (primært akutte indgreb) eller på anæstesiafdelingen (primært planlagte indgreb). Operationsafdelingen varetager planlægning og udførelse af operationer. Opvågningsafdelingen O25 observerer vores patienter i den første postoperative fase indtil de vurderes stabile til at komme tilbage i afdelingen. Hjemmeplejens visitation kontaktes ved behov for hjemmesygepleje eller hjemmehjælp til patienten efter udskrivelse. Fysioterapeuter kommer primært i afdelingen og instruerer patienter, som skal have foretaget store operationer i forhold til respirationsøvelser og mobiliseringsteknik. Palliativt team er behjælpelig med behandling af terminale patienter, primært smertebehandling. Teamet kommer i afdelingen efter henvendelse fra afdelingens læger. Teamet følger også patienten i hjemmet. Hospice er et tilbud til vores terminale patienter, hvor der er brug for lindrende pleje og behandling i livets sidste fase. Patientkategorier/borgerkategorier har plads til 15 patienter med lidelser i nyrer og urinveje. Patientkategorierne er hovedsageligt patienter med: forstørret prostata (blærehalskirtel) prostatacancer benigne blæresygdomme blærecancer nyretumorer testescancer nyresten blødning fra urinvejene infektion i urinvejene Læs mere om specialet på Hospitalsenhed Midt s hjemmeside. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger modtager patienter til såvel planlagte operationer og undersøgelser, som patienter der indlægges akut. Enkelte terminalt syge patienter har åben indlæggelse i afdelingen. Afdelingen er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Afdelingen har igennem flere år arbejdet med optimerede patientforløb til nogle operationstyper. Denne tilgang til sygeplejen har stor indvirkning på sygeplejen til afdelingens øvrige patientkategorier. Dette indebærer bl.a. stort fokus på information, vejledning, ernæring og mobilisering. Sygeplejen i afdelingen tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer. De kliniske sygeplejefaglige problemstillinger er: sygepleje til kirurgiske patienter (præ- og postoperativ sygepleje) sygepleje til patienter i optimerede patientforløb sygepleje til akut syge patienter sygepleje til terminalt syge patienter Side 2 af 11

3 sygepleje til patienter med hæmaturi (blod i urinen) sygepleje til patienter med infektion i urinvejene sygepleje til patienter med nyresten sygepleje til patienter med problematiske afløbsforhold (fx urinretension (manglende urinafgang), hydronefrose (ophobning af væske i nyren)) Den studerende arbejder med de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afdelingen for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Patientperspektivet At inddrage og reflektere over: Patientens livshistorie, levevilkår og sociale relationer Patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Observere patientens opfyldelse af grundlæggende fysiologiske behov knyttet til aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration, cirkulation, temperaturregulering, smerter, sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer og seksualitet Aktivitet - have viden om anatomi og fysiologi knyttet til knogler og muskulatur - have kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile - kunne indsamle data om patientens normale funktionsniveau - kunne observere og vurdere følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, respirationsproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Ernæring - have kendskab til anatomi og fysiologi knyttet til fordøjelsessystemet - kunne redegøre for sammenhæng mellem sygdom og ernæring - have viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov - kunne indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand - have viden om kosttilbud og sammensætning - have viden om fasteregler i relation til undersøgelse og operation - have viden om årsager til kvalme og opkastning - have viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Hud og slimhinder - have kendskab til anatomi og fysiologi knyttet til hud og slimhinder Side 3 af 11

4 - kunne observere og vurdere hudens farve, temperatur, sensibilitet og evt. hævelse - kunne observere og vurdere slimhindernes farve - kunne indsamle data om patientens vaner knyttet til personlig hygiejne Respiration - have viden om anatomi og fysiologi knyttet til respirationen - kunne indsamle data om patientens respiration - kunne observere og vurdere respirationsfrekvens, mønster (fx apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Cirkulation - have kendskab til anatomi og fysiologi knyttet til cirkulation - kunne observere og vurdere hudens farve og temperatur - kunne observere omkring venflon Temperaturregulering - have viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen - kunne observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Smerter - have viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier - have viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene smerter og sårsmerter) - kunne observere og vurdere den smertepåvirkede patient Sanseindtryk - kunne indsamle data omkring patientens sanseindtryk - have kendskab til hvorledes omgivelserne påvirker patienten Søvn og hvile - have viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier - kunne indsamle data om patientens normale søvnmønster Udskillelse af affaldsstoffer - have viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning og defækation - kunne indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra - kunne observere urin/afførings udseende, mængde og lugt Seksualitet - have viden om hvilke faktorer der kan påvirke patientens seksualitet - have kendskab hvordan sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted Anvende ernæringsscreening, væskeskema, VAS-score, TOKS, sepsisscore mm. Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje, herunder vægtningen mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Ud fra en given rapport, dataindsamling og relevante observationer kunne vurdere patientens behov for sygepleje i relation til grundlæggende fysiologiske behov Have kendskab til de forskellige aspekter af sygeplejen, for derved at kunne foretage afvejning mellem dem Opstille mål for sygeplejen Kunne opstille mål ud fra dataindsamling og vurderinger af patientens behov for sygepleje (kort- og langsigtede mål) Udføre praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger Planlægge og udføre sygeplejehandlinger i forhold til de opstillede mål Side 4 af 11

5 Aktivitet - bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering og aktivitet - støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau - kunne hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære - kunne forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, respirationsproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer - kunne forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose - kunne anvende hjælpemidler ved mobilisering af patienten, hvor det er relevant Ernæring - kunne tilbyde sufficient kostindtag - kunne hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) - kunne føre ernærings - og væskeskema - kunne anrette og servere maden æstetisk og sørge for et æstetisk spisemiljø - evt. kunne give sondemad - kunne forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning - kunne forebygge, lindre og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Hud og slimhinder - kunne hjælpe patienten med personlig hygiejne - kunne hjælpe patienten med brusebad - kunne foretage sengebad - kunne udføre nedre hygiejne hos patienter med og uden kateter - kunne foretage mundpleje - kunne hjælpe patienten med af- og påklædning Respiration - kunne måle og vurdere iltsaturation - kunne støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning - kunne lejre en patient med respirationsproblemer - kunne yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Cirkulation - kunne måle og vurdere puls og blodtryk - kunne håndtere drop og venflon (proppe venflon, opsætte IV-væske, seponere venflon) - kunne udføre trombose profylakse Temperaturregulering - kunne måle temperatur korrekt og have kendskab til forskellige måder at måle temperatur på - kunne vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur - kunne hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Smerter - kunne anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) - kunne forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation og pleje af den smertepåvirkede patient Sanseindtryk - kunne skærme patienten og medpatienter imod unødige sansepåvirkninger (f.eks. ved udluftning, tildækning af urinpose mm.) Søvn og hvile - kunne hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Udskillelse af affaldsstoffer - kunne foretage urinstiks Side 5 af 11

6 - kunne opsamle og sende urin- og afføringsprøver - kunne udføre kateterpleje - kunne anlægge og seponere kateter - kunne udføre engangskaterisation/steril intermitterende katerisation (SIK) - kunne foretage blærescanning og vurdere resultatet - kunne give urinkolbe og bækken - kunne hjælpe og støtte patienter der er obstiperet og/eller har diarré - kunne administrere forskellige former for laksantia Støtte patienten i forhold til reaktioner på sygdom og lidelse Inddrage patient og pårørende i sygeplejen Medvirke til at bevare patientens autonomi under indlæggelsen Kunne reflektere over sammenhængen mellem patientens levevilkår, sygdom og reaktioner herpå Evaluere udført sygepleje Kunne evaluere den udførte sygepleje og planlægge nye sygeplejehandlinger, f.eks. sammen med patienten og/eller andet sygeplejefagligt personale Tage kritisk stilling til den udførte sygepleje Argumentere for faglige synspunkter Anvende hygiejniske principper og retningslinjer i sygepleje Udføre, forklare og argumentere for de hygiejniske principper i relation til håndhygiejne Kunne beherske steril teknik hvor dette er påkrævet (fx sterile handsker) Kunne udføre og forklare hygiejniske principper i relation til afbrydelse af smitteveje og forebyggelse af sygehusinfektioner Kunne håndtere affald, patienttøj og sengelinned korrekt Kunne håndtere diverse opgaver i skyllerummet (f.eks. bortskaffelse af sekreter, brug af bækkenkoger, rengøring af termometre) Etablere, fastholde og afslutte relationer til patienter og pårørende Kende og overholde tavshedspligten Være bevidst om at anvende et sprog der er forståeligt for patient og pårørende At formidle sygepleje Informere og vejlede om aspekter knyttet til patientens sundheds- og sygdomstilstand og behov for sygepleje Være bevidst om at anvende et sprog der er forståeligt for patienten Kende til risikofaktorer som kan være medvirkende til patientens sygdomsproblematik Medvirke til at motivere patienten Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Kunne anvende SFI og EPJ til dokumentation Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog Kunne give en fyldestgørende rapport såvel mundtligt som skriftligt At lede sygepleje Planlægge og koordinere individuelle patientforløb Side 6 af 11

7 Planlægge og koordinere de forskellige sygeplejefaglige opgaver hos patienten Deltage i mono- og tværprofessionelt samarbejde om patientforløb Samarbejde med relevante samarbejdspartnere omkring pleje og behandling til patienten Bruge samarbejdspartnere hvor de er specialister på specifikke problemstillinger At udvikle sygepleje Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Anvende faglig argumentation i rapport situationer samt ved refleksioner med vejledere og medstuderende Søge viden i forhold til specifikke problemstillinger I eportfolio Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne på Urologisk afdeling har sygdomme og lidelser i urinvejene. Patienter med forandringer i blæren, f.eks. blærepolypper, indlægges til TUR-B (transuretral resektion af blæren, blæreskrælning) og cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren). Operationen/undersøgelsen er ofte en del af et forløb, hvor patienten udredes pga. af hæmaturi (blod i urinen) eller som en opfølgning på tidligere konstaterede forandringer i blæren. Patienter med forstørret prostata og deraf følgende vandladningsproblemer indlægges til TUR-P (transuretral resektion af prostata, skrælning af blærehalskirtlen) I relation til operationerne er der præ-operativ og postoperativ sygepleje. Den præ-operative sygepleje består af modtagelse af patienten, indlæggelsessamtale, måling af værdier, urinstix, rundvisning og information om operationsforløbet; alt sammen som oftest dagen før operationen. På operationsdagen hjælp til bad ved behov, præmedicinering og dropanlæggelse. Den post-operative sygepleje indebærer urinobservation, væske og ernæring til patienten, udregning af væskebalance ud fra væskeskema, smertebehandling og mobilisering umiddelbart efter operationen. Dagen efter operationen suppleres det nævnte med en udskrivningssamtale inden patienten tager hjem. Patienter med forandringer i nyren, såvel godartede som ondartede, indlægges til nefrektomi (fjernelse af nyren) og kryo-behandling af nyren (nedfrysning af tumordel i nyren). Forløbet til disse patienter er tilrettelagt som optimerede patientforløb. Dette omfatter en forsamtale 1-2 uger før operationen med patienten og dennes pårørende. Her gennemgås forløbet og patienten informeres om, hvorledes den fysiske tilstand kan optimeres forud for operationen. Selve operationsforløbet indeholder de samme præ- og postoperative sygeplejeopgaver som før nævnt, men der er særligt fokus på information, smertebehandling, mobilisering og ernæring. Da patienterne ofte udskrives dagen efter operationen kontaktes de telefonisk af en sygeplejerske fra afdelingen, der følger op på indlæggelsesforløbet og det postoperative forløb i hjemmet. Evt. spørgsmål kan patienten også få afklaret her. Patienter med hæmaturi (blod i urinen) indlægges akut og behandles i afdelingen. Der anlægges kateter, og sygeplejeopgaverne omkring disse patienter er kateterskylning, urinobservation og væskebehandling. Når urinen er klaret op da kateterfjernelse og observation af vandladningen. Der foretages flexcystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren i lokal bedøvelse) mhp. afklaring af forholdene i blæren og evt. identifikation af Side 7 af 11

8 blødningsårsagen. Desuden ambulant billeddiagnostisk undersøgelse af urinvejene. Patienter med UVI / urosepsis (urinvejsinfektion evt. med spredning til blodet) indlægges akut til behandling af infektionen med antibiotika samt urinobservation, observation af temperatur, væskebehandling og almen pleje. Patienter med urinretension (manglende urinafgang) indlægges akut og får anlagt kateter. I afdelingen foretages urinobservation og observation af patientens almene tilstand. Efter 1-2 døgns indlæggelse kateterfjernelse og efterfølgende observation af vandladning og blæretømning, eller patienten udskrives med kateter og vejledning omkring afklemningsregime mhp. blæretræning. Der planlægges ofte ambulant opfølgning med udredning af årsagen til urinretension. Patienter med påvirket afløb fra nyrerne indlægges ofte akut med smerter og påvirket nyrefunktion. Patienterne udredes billeddiagnostisk mhp. afklaring af afløbsforholdene, og aflastes herefter som oftest med nefrostomi-kateter (kateter igennem huden direkte til nyren) eller JJ-kateter (indvendigt kateter fra nyren til blæren). Patienterne observeres i afdelingen mht. urinproduktion, idet der er risiko for polyuri (kraftig øget urinproduktion). Desuden følges patienternes biokemi mhp. bedring af nyrefunktionen. Patienter med nyresten indlægges akut til smertebehandling, urinobservation og billeddiagnostisk afklaring af stenens størrelse og placering. Afhængig af stenens størrelse da udskrivelse til medicinsk behandling mhp. stenpassage (små sten, langt de fleste patienter), nyrestensknusning eller operativ fjernelse af stenen. Patienter med prostatacancer, blærecancer eller nyrecancer i terminale forløb indlægges med fokus på smertebehandling, kvalmebehandling, blodtransfusioner samt lindrende pleje af enhver art. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening Braden skala, TOKS og KRAM Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Afdelingen arbejder med optimerede patientforløb til patienter som får lavet nefrektomi og kryobehandling af nyren. Projektet sætter patienten i centrum, og betyder hurtigere rehabilitering, færre komplikationer, kortere indlæggelsestid og øget velvære hos patienten. Sygeplejeindsatsen er koncentreret, og der stilles store krav til vejledning af patienterne. Der Side 8 af 11

9 er publiceret flere artikler om projektet. Vi har indført SFI (sundhedsfagligt indhold), som er standardplejeplaner, til alle patientkategorier. SFI er et dokumentations- og kvalitetsredskab, som bygger på den nyeste evidens. Redskabet sikrer et højt fagligt niveau i pleje og behandling ud fra ensartede krav samt minimerer antallet af utilsigtede hændelser. Systemet er opbygget således at det modsvarer kravene i DDKM (den danske kvalitetsmodel), og kan anvendes til at trække strukturerede data til audit-formål. SFI er desuden et unikt redskab til brug i oplæringen af nyt personale. Vi har netop revideret patientpjecer til udlevering i forbindelse med udskrivelse efter de almindeligste operationer. Pjecerne indeholder information om det almindelige efterforløb samt råd og restriktioner til perioden umiddelbart efter indlæggelsen. Pjecerne skal øge patienttilfredsheden og imødekomme kravet om tildeling af kontaktpersoner. Vi afholder ugentlige sygeplejefaglige konferencer i afdelingen, som kan give anledning til refleksion og mulighed for udvikling af afdelingens sygepleje. Diskussionen kan være om en specifik patientsituation eller en mere generel sygeplejefaglig problemstilling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afdelingen har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afdelingens fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afdelingen varetages af klinisk vejleder. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Side 9 af 11

10 Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Side 10 af 11

11 repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, U08 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Tove Brems Sørensen September 2012 Godkendt af: oktober 2012 Side 11 af 11