OMRÅDEFORNYELSE PÅ LOLLAND SANDBY, STOKKEMARKE OG ERRINDLEV

Transkript

1 OMRÅDEFORNYELSE PÅ LOLLAND SANDBY, STOKKEMARKE OG ERRINDLEV

2 Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Sandby, Stokkemarke og Errindlev, er udarbejdet af Lolland Kommune, Udvikling og Erhverv, i samarbejde med sbs byfornyelse. Sandby Lolland Kommune Udvikling og Erhverv Vestergade Maribo Tlf.: Stokkemarke Kontaktperson i kommunen: Projektleder, Lone Gjerulff Bak Tlf.: logba@lolland.dk Errindlev Kontaktperson i sbs: Arkitekt, Bjørk Trøst Bigum Tlf btb@sbsby.dk

3 Indholdsfortegnelse Side IndledniNG... 4 De 3 landsbyer... 6 sandby... 9 stokkemarke errindlev bygningsfornyelse LANDDISTRIKTMIDLER MULIGHEDERNES LAND Organisering af områdefornyelsen Borgerinddragelse Budget målsætning og succeskriterier BILAG: Luftfotos 3

4 Indledning Lolland Kommune fik i april 2007 tildelt reservation af udgiftsramme på 5 mio. kr. til områdefornyelse i byerne Sandby, Stokkemarke og Errindlev. Bag kommunens ansøgning lå et ønske om at fremme udviklingen og tilføre midler til de 3 lokalcenterbyer, hvor der er registreret et skred i befolkningssammensætningen, hen mod en større andel af ældre og personer på overførselsindkomst. Fraflytning fra landsbyerne - og dermed tomme ejendomme til følge - er også problemer som anes, eller kan opstå på sigt. Det er således vigtigt at igangsætte en indsats, som kan være med til at stoppe og vende denne negative udvikling. Samarbejde og erfaringsudveksling mellem byerne skal desuden styrke processen og det endelige resultat. Områdefornyelsen gennemføres som et forsøgsprojekt, der integrerer en beskæftigelsesfremmende indsats. Samarbejdet skal styrke beskæftigelsesindsatsen på Lolland, med igangsætning af meningsfulde beskæftigelsesprojekter. Det er aktivering af kommunens ledige i matchgruppe 4 og 5 under Aktiv Center Lolland, der under professionel vejledning og coaching, skal gennemføre de fleste af anlægsarbejderne, som er beskrevet i byfornyelsesprogrammet. Denne indsats vil løbende blive koordineret og der skal skabes erfaringsudveksling mellem byerne i hele processen. For at aktivere processen, skal byernes udviklingspotentialer defineres og landsbyernes aktive borgere skal involveres. Stokkemarke og Errindlev har allerede gode traditioner med aktive borgere, der deltager i foreningslivet, og der er et stort potentiale i Sandby. Områdefornyelsen vil tillige indgå i et projekt for udvikling af hele Lolland Kommune Landsbyer i udkantsområder, som skal beskrive nye tiltag for at gøre det endnu mere attraktivt at bo og bosætte sig i Lollands landdistrikter. Efter udmelding af ramme til områdefornyelse, har Socialministeriet og Fødevareministeriet iværksat et pilotprojekt, 4

5 Indledning der skal forstærke en samlet indsats for byfornyelse og udvikling i landdistrikterne. Projektet kan yde støtte til at igangsætte initiativer der kan forbedre levevilkårene for folk på landet og skabe flere lokale arbejdspladser, mod at kommunen indgår et samarbejde med den lokale aktionsgruppe for landdistriktsprogrammet. (LAG) Ud over de nævnte støttemuligheder, vil kommunen og de lokale kontaktudvalg, som er nedsat i hver af byerne, søge at etablere samarbejde med nogle af de øvrige aktører, fonde og foreninger inden for landskabs- og byudvikling. En arrangeret fælles bustur til de 3 landsbyer, styrkede det sociale netværk. 5

6 De 3 landsbyer Der er en række forhold og problemstillinger, som går igen i de 3 byer. De er alle 3 lokalcentre, med kirke og servicefunktioner i forhold til oplandet. Byerne har et indbyggertal mellem 400 og 600 personer. butikkerne, hvor en stor del af det sociale liv udspiller sig. Der vil derudover være specifikke ønsker om at igangsætte projekter, som tager udspring i forhold i den enkelte by. De er desværre kendetegnet ved nedlæggelse af offentlige og private servicefunktioner inden for de sidste år, samt at befolkningssammensætningen drejer mod en overvægt af personer på overførselsindkomst. Disse faktorer medfører en forringelse af bymiljøet og boligmassen, og den negative udviklingsspiral er sat i gang. Der er en række overordnede målsætninger, som også er fælles for byerne. Der er ønsker om at skabe bedre sammenhæng mellem landsbyen og den omkringliggende natur, samt fokusere på indsatsområder, som giver muligheder for rekreative aktiviteter og friluftsliv, der fremmer sundhed og styrker det social fællesskab. Disse udfordringer skal løses i hver af byerne med de ressourcer som byerne har, i form af kulturmiljø, servicefunktioner, butikker og aktive borgere. En anden ressource, som er blevet mulig at anvende gennem forsøgsprojektet under områdefornyelsen, er kommunens aktivering for matchgruppe 4 og 5, under Aktiv Center Lolland. Forsøget bygger på at integrere en beskæftigelsesindsats med en indsats for at koordinere en positiv udvikling af de 3 byer. Fair trade - bæredygtig aktivering, er den grundlæggende værdi i Lolland Kommunes aktivering for matchgruppe 4 & 5. Der er også ønske om at forskønne og lægge mere indhold i byernes samlingssteder, herunder at fremhæve kulturmiljøværdierne og forbedre omgivelserne omkring kirkerne og Fair trade er en alternativ måde at praktisere samarbejdet mellem aktiveringsdelen og det omliggende samfund på. Fair trade forudsætter en fælles forståelse mellem de der 6

7 De 3 landsbyer ønsker opgaver udført, og dem der skal udføre opgaven. Det er ønsket, at fremme en bæredygtig udvikling i lokalsamfundet samtidig med at deltageren fremmer sine relationer til arbejdsmarkedet. Formål med fair trade er; at forbedre mulighederne for de dårligst stillede udenfor arbejdsmarkedet, at fremme social lighed, at beskytte miljøet, at påvirke og bevidstgøre offentligheden om ubrugte ressourcer gennem kampagner. For at der kan indgås et samarbejde om en opgave, skal følgende kriterier være opfyldt: Opgaven må ikke tage et lønnet arbejde fra nogen. Opgaven skal have relevans i forhold til at give deltageren træning i én eller flere færdigheder. Deltageren skal have noget menneskeligt igen ved at indgå i et sjak, have en mentor eller blive en del af et fællesskab. AKTIVITETER På de følgende sider er beskrevet de forskellige aktiviteter, der er prioriteret til at igangsættes i de 3 byer. Fælles for alle aktiviteterne gælder, at der er en beskrivelse af problemer og indsatsområder, samt om projekterne er egnede til at samarbejde med Beskæftigelse og Forsørgelse (B&F), med følgende graduering. 1. Meget egnet. 2. Egnet. 3. Kan lade sig gøre med hjælp. 4. Ikke muligt. Der skal også foretages en vurdering af, om projektet kan indgå i pilotprojektet i samarbejde med LAG Lolland. Denne vurdering vil senere i forløbet blive drøftet med LAG Lolland, såsnart udviklingsplanen er godkendt. Der er løbende i processen peget på forskellige foreninger og organisationer, som har været aktive i forbindelse med øvrige projekter på Lolland, f.eks. Skov- og Naturstyrelsen, der deltog i gennemførelsen af motionsslangen i Nykøbing Falster. Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og DGI er 7

8 De 3 landsbyer også nævnt som mulige samarbejdspartnere i forbindelse med at de lokale kontaktgrupper har drøftet og fremlagt projektforsalg. de rigtige interessenter, med de rigtige idéer, ville kunne tilføre byerne noget aktivitet og liv. Der vil også blive sat fokus på, om nogle af de beskrevne projekter, kan indsendes som forslag til Mulighedernes Land, og gennemføres med hel eller delvis støtte fra dette projekt. Det har vist sig, at udarbejdelse af en egentlig investeringsredegørelse for de 3 landsbyer, ikke har været formålstjenestelig. Der er i landsbyernes bymidte, arealer der kan bebygges, men forskellige forhold gør, at det er andre ønsker tilflyttere er interesseret i, såfremt de skal investere i ny bebyggelse i landområderne. Der kan derfor være behov for at se på attraktive områder, der hurtigt kan byggemodnes når potentielle købere viser interesse. Men her ud over peges der på nogle, af de få tomme ejendomme, som ikke rummer beboelse, men hvor der er et investerings- og udviklingspotentiale. Ejendomme, som med Motionsslangen ved Nykøbing Falster. Publikation udgivet af Nykøbing Falster Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. 8

9 Sandby Landsbyen Sandby nævnes helt tilbage i Landsbyens gårde lå omkring et kvadratisk gadeforløb med kirken i sydøst. Dette gadeforløb ses også i dag. De fleste gade- og husmandshuse ligger tilbagetrukket fra gaden. Jernbanen er nedlagt og den tidligere stationsbygning og de mange butikker på Stations Aléen, anvendes i dag til beboelse. I landsbyens sydvestlige del, er der etableret mindre veje med villabebyggelse. Der er få servicefunktionsbygninger tilbage; bl.a. købmandsforretning, cykelhandler, ældrecenter og selskabslokaler. 9

10 Sandby 1. Anlæggelse af grønt fællesområde Et stort grønt jernbaneterræn, fra byens tid som stationsby, ligger i dag tilgroet og ubenyttet hen. Arealet har ligget siden 1967, hvor jernbanedriften blev nedlagt. Der skal tyndes ud i og ryddes op i vegetationen. Der skal skabes en ny bypark, med et stort grønt fællesområde, muligheder for forskelligartede aktiviteter og ophold; borde/bænke, bålplads, gynger og vipper mv. Budget, inkl. erhvervelse af grund kr. Tidsplan B&F 1 10

11 Sandby 2. Samlet forløb for området omkring Købmanden på Tårsvej (hovedgaden) Hele området, fra arealet foran købmandsbutikken og nordpå, ned ad Tårsvej, rundt om hjørnet, trænger til et æstetisk og trafiksikkerhedsmæssigt løft. Arealet ved siden af købmanden kan evt. indgå i planlægningen. Fremtidig placering af bus-skur/busholdeplads, som nu er på den vestlige side af vejen, skal overvejes. Kan evt. flyttes til den anden side af vejen. Plan for fremtidig trafikafvikling, da der er meget dårlig oversigt ved hjørnet og mangel på fortorv. Løsningen skal skabe en helhed for området. Budget kr. Tidsplan B&F

12 Sandby 3. Anlæget ved Mindestenen på Tårsvej Anlægget har en central placering i byen og kan blive et nyt samlingspunkt. Afgrænse arealet i forhold til vejen, ved at trække fortovet lidt længere ind. Beplantning, enten ved træer eller ved lav beplantning. Bord/bænk. Videreførsel af fortovsbelægning op til, og forbi nabobygningen mod syd (selskabslokalerne). Fundamentet på selve mindestenen bør renoveres. Budget kr. Tidsplan B&F

13 Sandby 4. Branddam og eng-område ved kirken Arealet ved og omkring branddammen ved kirken er meget tilgroet og utilgængeligt. Bevoksningen tyndes ud og reduceres. Arealet tilhører præstegården. Skal aftales med menighedsrådet. Forslag om at indhegne engområdet med pileflet/popler, (denne vegetation er en del af kulturarven), med henblik på afgræsning (i henhold til aftaler med lokale). Budget kr. Tidsplan B&F

14 Sandby 5. Område foran nyere bebyggelse ved indkørsel til byen fra Tårs Området er i dag udlagt til en grøn plæne med beplantning af fritstående træer. Arealet kan indrettes f.eks. til legeplads/naturlegeplads Budget kr. Tidsplan B&F

15 Sandby 6. Stisystemer De forskellige stier og cykelstier i området - internt i byen og til de omkringliggende omgivelser - ønskes udviddet, for at opnå bedre forbindelser, for gående og cyklister. Der udarbejdes en oversigt over de eksisterende stisystemer. Der udarbejdes en helhedsplan, som skal anskueliggøre mulighederne for at udbygge stisystemerne. Budget kr. Tidsplan B&F

16 Sandby 7. Det grønne område på Stationsalléen, hvor der tidligere har været legeplads. Der ønskes et grønt areal med borde, bænke og beplantning. Budget kr. Tidsplan B&F 1 16

17 Sandby 8. Indfaldsveje Vejtræer på alle indfaldsveje, som derved markerer ankomst til byen. Budget kr. Tidsplan B&F

18 Sandby 9. Oprensning af branddam på Bagerstræde Branddammen er i dag tilgroet og indhegnet. Budget kr. Tidsplan B&F 1-2 Ejendomme med udviklingspotentiale: - Det gamle mejeri. - Stålfabrikken. - Skolen, på sigt. 18

19 Stokkemarke Stokkemarke er i lighed med Sandby også nævnt i Endnu i 1880erne var bebyggelsen i Stokkemarke ret spredt. Byen har en langstrakt karakter, langs den ca. 3 km. lange Vestre Landevej. Sognets kirke og præstegård ligger i byen. Byen voksede støt igennem 1900-tallet. Især i anden halvdel af 1900-tallet er der bygget ud på sydsiden af vejen, og der er opstået et parcelhuskvarter i byens sydvestlige ende. Der er en god blanding af erhverv, forretninger og beboelse i byen. Ved brugsen, er der med tiden dannet en serviceakse på tværs af hovedvejen med torvet, skole plejecenter og hallen. 19

20 Stokkemarke 1. Den gamle bymidte Torvet, omkring kirken, lægehuset og det gamle bibliotek bør renoveres. Etablering af et samlingssted. Løft/forskønnelse. Forslag om nedrivning af gamle garager bag det gamle bibliotek, hvor der evt. kan anlægges et grønt område, der hænger sammen med områderne ved skolen og hallen. Budget kr. Tidsplan B&F

21 Stokkemarke 2. Trafiksikkerhed ved hovedvejen Vestre Landevej, er meget befærdet, og parkeringsforholdene ved bageren, giver ofte anledning til trafikpropper. Parkeringsforhold omkring bager skal forbedres. Trafiksikkerheden ved og omkring fodgængerovergang skal forbedres. Budget kr. Tidsplan B&F

22 Stokkemarke 3. Stisystemer gennem byen De forskellige stier og cykelstier i området - internt i byen og til de omkringliggende omgivelser - ønskes udviddet, for at opnå bedre forbindelser, for gående og cyklister. Der udarbejdes en oversigt over de eksisterende stisystemer. Der udarbejdes en helhedsplan, som skal anskueliggøre mulighederne for at udbygge stisystemerne. Budget kr. Tidsplan B&F

23 Stokkemarke 4. Beboer- og forsamlingshus. Forskellige muligheder er i spil. Beboerne har fremlagt forskellige muligheder for placering og indreting af et forsamlingshus. Debatten pågår livligt, så der er endnu ikke truffet afgørelse om, hvilken ejendom der kan anvendes til dette formål. Stokkemarkehallen nyt lokale mellem cafeteria og hallen. Ønske om indretning af nyt sportslokale/fælleslokale mellem cafeteriet og hallen. Det gamle bibliotek: Renovering med henblik på, at det kan anvendes til flere formål end i dag. Friskolen: Ombygning af den gamle gymnastiksal, så den kan bruges til teater/musik, nye aktiviteter i undervisningen mv. Endelig afgørelse af prioritering af midlerne til etablering af forsamlingshus, diskuteres videre i byen. Budget kr. Tidsplan B&F vurderes senere Det tidligere bibliotek Friskolen 23

24 Stokkemarke 5. Friskolen Friskolen har i dag en stor asfalteret skolegård. Der er ønsker om at skabe bedre muligheder for leg og aktiviteter, både til de mindre og de større elever, som stiller forskellige krav. Legepladsen bruges også en del uden for skoletiden. Udvidelse og løft af eksisterende legeplads. Evt. stisystem til fællesområde med naturlegeplads i større format. Budget kr. Tidsplan B&F 4 /

25 Stokkemarke 6. Økologisk udsalg ved Brugsen. Ved Brugsens parkeringsplads ligger en stor gul bygning. Bygningen, samt pladsen foran, kan bruges til salg af økologiske produkter fra det nærliggende økologiske landbrug Knutenlund. Udbuddet af varerne fra Knutenlund, vil være et glimrende supplement til Brugsens dagligvarer. Renovering af den gamle lagerbygning og pladsen foran Brugsen. Fælles markedsplads. Etablering af økologisk udsalg med lokalt producerede fødevarer i den gule bygning. Budget kr. Tidsplan B&F

26 Stokkemarke 7. Branddam Byens branddam ligger i dag indhegnet og vandet er meget uklart og beskidt. Der er smukke popler langs en del af kanten. Oprenses (det skal undersøges, om septiktanke ledes ud i branddammen) Arealet omkring skal frigøres. Budget kr. Tidsplan B&F

27 Stokkemarke Ejendomme med udviklingspotentiale - Det gamle mejeri, kan evt. opkøbes og nedrives. Etablering af nyt grønt fællesområde ved indkørsel til byen. - Det tidligere El-værk. Smuk murmester bygning, som er til salg. - Kroen står tom. En meget stor bygning med historisk betydning for Stokkemarke. - Tankstation fra 50érne på Vestre Landevej ligger i dag ubenyttet hen. Det tidligere Mejeri Det tidligere Elværk 27 Kroen

28 Errindlev Landsbyen Errindlev går tilbage til før vikingetiden. Landsbyen udskiftes i 1790 og i 1817 flytter de fleste gårde ud i marken, men 6-7 bliver tilbage i byen nærmest kirke og gadekær. Rundt om dette område dannes det 19. århundredes by med de mange servicefunktioner. Her er bibliotek, skole, alderdomshjem, mejeri m.m. Byen er senere vokset med parcelhuskvarterer og en sportsplads. 28

29 Errindlev 1. Pladsen foran Fokus. Byens samlingssted er i dag foran Fokus-købmanden. Vejen forbinder Fokus med Kirken og præsteboligen. Borgerne i Errindlev har et stort ønske om at få indrettet en plads, byens nye samlingssted og få forbundet pladsen med områder foran kirken. Arealet bør løftes/forskønnes: indrettes til en folkelig plads. Inddrage vejen foran Fokus, hvis det er muligt fartbegrænsning til km/time. Borde, bænke, beplantning og informationstavler. Facaden på købmandsbutikken trænger til et ansigtsløft. Sammenhæng med areal foran Fokus, kirke og præsteboligen. Budget kr. Tidsplan B&F 3/3/1/4/3 29

30 Errindlev 2. Markering af indfaldsveje: Der ønskes en tydelig markering af byens 4 indfaldsveje. Fartbegrænsende foranstaltninger. Markering af indkørslen til byen, f.eks. med træer. Budget kr. Tidsplan B&F 2/1 30

31 Errindlev 3. Stisystemer i tæt tilknytning til byen: De forskellige stier og cykelstier i området - internt i byen og til de omkringliggende omgivelser - ønskes udviddet, for at opnå bedre forbindelser, for gående og cyklister. Vandløbet nord for byen (fra Errindlevvej til Kærstrupvej) er udlagt som økologisk forbindelseslinie. Cykelstiforløb til Holeby via de gamle roebaner. (en del af kulturarven, pris undersøges, dog problematisk p.g.a. ejerforhold omkring markerne) Stisystemer ud til Bremersvold og videre til diget. Stier i eksisterende beplantning og evt. aktiviteter og redskaber (naturleg). Budget kr. Tidsplan B&F 2 31

32 Errindlev 4. Forsamlingshus Byens forsamlingshus Renovering og maling af facade og forslag til indretning af området foran forsamlingshuset. Renovering og faciliteter indeni forsamlingshus (herunder toiletter). Budget kr. Tidsplan B&F 2-3 Ejendomme med udviklingspotentiale - Skolen er i dag tom, men solgt til en investor, der påtænker at indrette den til ældreboliger. - Det tidligere Mejeri. Pladsen foran mejeriet ønskes inddrages på en naturlig måde i de fartdæmpende foranstaltninger på Errindlevvej. Gavlen m.m. på Mejeribygningen mod vejen bør inddrages for at skabe helhed i byforbedringen. 32 Den tidligere skole

33 Bygningsfornyelse Lolland Kommune har modtaget 1,8 mio. kr. i vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse i Der er ikke på nuværende tidspunkt hjemtaget ramme til bygningsfornyelse i kommunen. Kommunen vil i begyndelsen af 2008 igangsætte et arbejde med at definere en samlet politik for anvendelse af midlerne til bygningsfornyelse på hele Lolland. Det er derfor ikke afklaret, om der skal anvendes midler til bygningsfornyelse i de 3 byer. Der er dog et behov for bygningsfornyelse som omfatter både ejendomme som skal renoveres og ejendomme, som er så forfaldne, at nedrivning bør overvejes. Kommunen har tidligere praktiseret, at løse nogle af de boligmæssige problemer, ved at indgå i en dialog med ejeren, af de nævnte ejendomme, efter følgende køreplan. 1. Kør ud og kig, besigtigelse fra vejen. 2. Oplysninger om ejendommens aktuelle situation indhentes. (vedr. ejer, sidste handel, pris og dato, belåning, evt. kondemnering, udlæg, tinglyste erhvervslejekontrakter m.m.). 3. Dan et foreløbigt billede af indsatsmulighederne; Byfornyelseslovens kap. 9 - bør/kan ejendommen kondemneres? Miljøbeskyttelsesloven - er der behov for påbud? Byggeloven - er der risiko for omkringboende, flyver f.eks. tagsten af i blæsevejr? Lejeloven og boligreguleringsloven - er der alvorlige mangler ved det lejede? CPR - bor der personer som ikke er tilmeldt på adressen, eller er der tilmeldt personer, som ikke bor der? 4. Hvad er ejerens planer med ejendommen? Indkald eller inviter ejer til et møde. 5. Ejer præsenteres for kommunes syn på de problemer ejendommen giver anledning til. 6. Ejeren orienteres om kommunens indsatsmuligheder 7. Konklusion - Strategi - Aktionsmuligheder. 33

34 Bygningsfornyelse Ejendom, hvor der trænger til at blive ryddet op Nedslidt ejendom, renovering er i gang. Der er rundt omkring i de 3 landsbyer eksempler på ejendomme, som er så nedslidte eller forsømte, at der som led i områdefornyelsen, vil blive igangsat en indsats, for at få ejerne af de pågældende ejendomme i dialog omkring hvorledes ejendommene skal vedligeholdes og istandsættes i fremtiden. Lolland Kommune ønsker at ansøge om statsligt tilskud på 1,5 mio. kr. fra den særlige pulje (50 mio. kr. puljen) til bygningsfornyelse. Nedrivning, der ikke er færdiggjort 34

35 Landdistriktmidler Socialministeriet og Fødevareministeriet har igangsat en fælles indsats for at styrke byfornyelse og udvikling i landdistrikterne. Der er tale om en støtteordning, der ligger ud over støtten til områdefornyelse og den ramme, som den lokale aktionsgruppe (LAG) har fået via landdistriktmidlerne. Der er afsat i alt 15 mio. kr. (EU-midler) til et antal pilotprojekter, som kan søges af de kommuner i mindre byer i landdistriktområder, der har fået reservation til områdefornyelse i Lolland Kommune kan søge om en andel på 5 mio. kr. af den samlede pulje. For at kunne komme i betragtning til at få del i de 5 mio. kr., der er reserveret til Sandby, Stokkemarke og Errindlev, skal Lolland Kommune indgå i et samarbejde med den lokale aktionsgruppe om en yderligere indsats i de 3 byer. Midlerne kan anvendes til at fremme byfornyelse og udviklingen af erhverv, beskæftigelse og turisme i byerne. Det kan gøres ved at igangsætte initiativer der kan være med til at forbedre levevilkårene og skabe flere lokale arbejds- pladser. Der kan f. eks. gives tilskud til etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder, udvikling af turismen, udvikling af service og mindre infrastrukturinvesteringer, natur- og miljøprojekter, samt projekter der bevarer kulturarven og kompetanceudvikling til nye aktiviteter i land- og skovbruget. De 5 mio. kr. kræver ingen medfinansiering fra kommunen, da Statens bidrag til områdefornyelsen matcher EU-midlerne. Den lokale aktionsgruppe for Lolland, er i gang med at udarbejde en aktivitetsplan for anvendelse af landdistriktmidlerne på Lolland, hvor indsatsen omkring områdefornyelsen i Sandby, Stokkemarke og Errindlev vil blive beskrevet. LAG Lolland ønsker som overordnet strategi for arbejdet med landdistriktprogrammet at vægte følgende 2 formål i prioriteret rækkefølge: 1. At skabe vækst i bredt funderede borgerprojekter, der øger mulighederne for bevaring af væsentlige værdier i - og samtidig kvalitetspræget udvikling af - lokalsamfundets 35

36 Landdistriktmidler dagligliv. 2. At støtte projekter, der vil medvirke til markant at vise nye muligheder indenfor det sunde liv, det sociale liv, det kulturelle liv og livet i og med naturen i Lolland Kommune. Dette skal ske ved at prioritere projekter, der tilgodeser et eller flere af følgende 4 ligestillede delmål: - de støttede projekter skal medvirke til en stadig udvidelse af lokalsamfundets bevidsthed om mulighederne for at foretage økologiske, alternativ-energimæssige og sundhedsfremmende valg. blivende lokale arbejdspladser indenfor hele spektret mellem det rummelige arbejdsmarked og af akademisk arbejdskraft. Derudover skal de støttede projekter samlet komme flest mulige tilgode - unge som gamle. Når kommunen har fået godkendt byfornyelsesprogrammet kan der søges om de ekstra EU-midler fra landdistriktprogrammet, via indstilling fra den lokale aktionsgruppe til Fødevarerministeriet. - de støttede projekter skal medvirke til en stadig udvidelse af lokalsamfundets bevidsthed om mulighederne for at bruge og brug af værdierne i den Lollandske natur og kultutarv og af et aktivt kulturliv. - de støttede projekter skal styrke det sociale liv i det enkelte lokalsamfund og lokalsamfundene imellem. - de støttede projekter skal medvirke til en udviddelse af 36

37 Mulighedernes land Lolland Kommune er rig på levende landdistrikter, som rummer kolossale muligheder og potentialer. I samarbejde med landområdernes mange engagerede borgere, foreninger og erhvervsliv, vil Lolland Kommune de kommende år gøre en ekstra indsats for at fremme udviklingen i landdistrikterne. Projekterne skal resultere i: Ny viden om styrker og udviklingsmuligheder i Lollands landdistrikter. Konkrete, nyskabende udviklingsprojekter i Lollands landdistrikter. Lolland Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Realdania om projektet Mulighedernes land - nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet løber frem til Formålet med projektet er at finde nye veje til en positiv udvikling af landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. Tiltag, der kan gøre det endnu mere attraktivt at bo i Lollands landdistrikter. Det skal ske ved at udvikle og gennemføre en række demonstrationsprojekter. Projekter, hvor der arbejdes med turisme, bosætning og planlægning, og fokus på kulturarven i landdistrikterne. Samarbejde mellem kommunen og lokale drivkræfter. Frem til januar 2008, er der mulighed for at fremsende gode idéer til projekter i landdistrikter der opfylder ovenstående krav. De lokale kontaktudvalg og arbejdsguppen vil i fællesskab vureder om der er nogle af de foreslåede proejekter i de 3 byer, som vil være egnede til at komme i betragtning til at blive gennemført under Mulighedernes Land. 37

38 Organisering af områdefornyelsen Byråd Økonomiudvalg Erhvervs og kulturudvalg REFERENCEGRUPPER Kommuneplan 09 Kitty Sommer Styregruppe Birgitte Rønnow, Sektorchef, Udvikling og Erhverv. Kirsten Quist Boysen, Sektorchef, Beskæftigelse og Forsørgelse. Jytte Harpøth, Sektorchef, Teknik og Miljømyndighed. Anne Elmer, formand, LAG Lolland. Sekretariat Bjørk Trøst Bigum, sbs byfornyelsesselskab. Lone Gjerulff Bak, Udvikling og Erhverv. Teknik og Miljøyndighed Benny Andersen og Kirsten Wagtberg Hansen LAG Lolland Carina Woolhead, koordinator LAG Lolland Aktiv Center Lolland Henrik Schjelde og Lise B. Hansen, Beskæftigelse og Forsørgelse KONTAKTUDVALG I SANDBY KONTAKTUDVALG I STOKKEMARKE KONTAKTUDVALG I ERRINDLEV Lolland- Falsters Stiftsmuseum Ulla Schaltz 38

39 Organisering af områdefornyelsen Styregruppe Områdefornyelse er et tværgående projekt, som omfatter en lang række områder/sektorer i kommunen. Styregruppen er sammensat af personer med kompetencer, som skal sikre de bedst mulige resultater af områdefornyelsesprojektet og dels sikre, at de erfaringer der opnås, bredes ud til de relevante parter i kommunen. Områdefornyelsesprojektet for Errindlev, Stokkemarke og Sandby er initieret i Sektor for Udvikling og Erhverv, som arbejder med erhvervs- og landdistriktsudvikling, kommuneplan, turismeudvikling, kommunikation mv. Den aktive beskæftigelsesindsats udgør en meget central del af områdefornyelsesprojektet, idet der bliver tale om, at et hold ledige engageres til at gennemføre en del af de konkrete anlægsarbejder i byerne. Områdefornyelsesprojektet har samtidigt en stor sammenhæng med aktiviteter under den lokale aktionsgruppe for Lolland (LAG Lolland), hvorfor en repræsentant herfra er inddraget i arbejdet. Sekretariat Sammensætningen af sekretariat skal sikre, at der kan ydes faglig sparring og vejledning til kontaktudvalgene i de 3 byer i forbindelse med det daglige arbejde - løbende i processen - så de beskrevne aktiviteter kan gennemføres. Sekretariatets opgave er ligeledes, at koordienere beskæftigelsesindsatsen med områdefornyelsen og videreformidle erfaringer mellem byerne. Der kan også blive tale om en samlet evaluering af forsøgsprojektet. Kommuens projektleder får således en meget central rolle som koordinator for de mange interessegrupper i områdefornyelsen. De projekter som opnår støtte fra LAG midlerne forankres i områdefornyelsen, som løbende afrapporterer til den lokale LAG gruppe. Da projektet også omhandler bygningsfornyelse, og da flere af byerne har peget på mulighed for at kondemnere/ nedrive bygninger, kan det være gavnligt for byernes udvikling, at inddrage en repræsentant fra kommunen, med 39

40 Borgerinddragelse ekspertise indenfor dette område. Fælles aktiviteter I alle 3 byer er der, som følge af de afholdte borgermøder, nedsat et kontaktudvalg. Udvalget fungerer som kontaktorgan mellem byen, borgerne og sekretariatet. Planlægningen og gennemførelsen af områdefornyelsen sker således i et tæt samarbejde mellem kommunen, Aktiv Center Lolland, LAG Lolland og borgerne. Da aktiveringsindsatsen skal gennemføres med borgere i matchgruppe 4 og 5, hvor de sociale kompetencer ofte er mangelfulde, vil der med baggrund i en opfordring fra Aktiv Center Lolland blive forsøgt at etablere et kontaktnet/seniorgrupper i hver by, så der kan etableres et socialt samarbejde mellem aktiveringsdelen og de lokale bysamfund. Lolland Kommune har indgået en aftale med sbs byfornyelse omkring udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet og gennemførelsen. 8. maj Fælles opstartsmøde med repræsentanter fra de 3 byer, Socialministeriet, Lolland Kommune og Lolland-Falsters Stiftsmuseum. 28. juni Inspirationstur, med fokus på borgerdrevet udvikling og samarbejde mellem landsbyer samt besigtigelse af motionsslangen i Bangsbroskoven. 9. oktober Fællesmøde i Maribo, med præsentation af mulighed for at søge om tilskud fra LAG midlerne og kommunens ramme til bygningsfornyelse. Fælles bustur til de 3 byer blev præsenteret. 10. november Fælles bustur og byvandring i de 3 byer. Der blev indledt med en kort fortælling om kulturarven i de 3 byer. Drøftelse af det nærmere indhold af områdefornyelsesprojektet i de 3 byer. Afsluttende fælles møde, med oplæg af projekt- 40

41 Borgerinddragelse forslag inden for rammerne af områdefornyelsen og LAG. Efter det første fællesmøde, er der dannet 3 kontaktudvalg med 3-4 medlemmer i hver by. Det er kontaktudvalget, der er forbindelsesleddet mellem byerne og arbejdsgruppen. Der er desuden afholdt lokale borgermøder, hvor repræsentanter fra de 2 øvrige byer har været inviteret til at deltage for at høste og udveksle erfaringer. Beskrivelse af indsatsen omkring områdefornyelsen vil løbende blive lagt ud på hjemmesiden Indholdet på siden, vil løbende blive udviklet, med hensyn til indhold og form. Stemningsbillede fra byvandringen d. 10. november. 41

42 Budget Projekt Borgerinddragelse BELØB kr. Rådgivning kr. Sekretariat, projektledelse kr. Samlet budget for SANDBY kr. Samlet budget for STOKKEMARKE kr. Samlet budget for ERRINDLEV kr. Samlet kommunal investering kr. LAG midler Samlet investering kr kr. Samlet refusion, 1/3 af kr kr. 42

43 Målsætning og succeskriterier Det er målsætningen med dette projekt at gennemføre en lang række tiltag, der fremmer en positiv udvikling i 3 lokalcenterbyer og dermed gør det mere attraktivt at bo og bosætte sig i disse. Tiltagene vil forskønne og lægge mere indhold ind i byernes samlingssteder med respekt for og understøttelse af kulturmiljøværdierne. Der vil blive udviklet nye muligheder for rekreative aktiviteter og friluftsliv i form af grønne torve, naturlegepladser og grønne forløb og dermed skabt grundlag for at højne aktiviteter og folkesundheden. Derudover vil der blive skabt forbindelser mellem byerne og de omkringliggende smukke landskaber, naturområder og kulturmiljøer. Sammenlagt er det således målsætningen, at tiltagene vil give de tre landsbyer en større attraktionsværdi som boligområder, og dermed vil fremstå som et attraktivt og spændende alternativ til livet i en af de større bykommuner. Lolland Kommune vil med projektet gennemføre aktiviteter, der udvikler og fremviser nye veje for udvikling i Lolland kommunes landdistrikter. Der skal igangsættes meningsfulde aktiviteter, der tager udgangspunkt i den kulturarv og de udviklingspotentialer, som landsbyerne er kendetegnet ved. De planlagte aktiviteter er udviklet og defineret af de lokale beboere, som gennem en længere proces har beskrevet og prioriteret ønsker. Der er dermed skabt stort ejerskab til projekterne, hvilket er afgørende, da de lokale spiller en væsentlig rolle ved gennemførelsen og den efterfølgende vedligeholdelse af projekterne. Projektet vil vise helt nye veje for udviklingen i Lolland kommunes landsbyer, idet områdefornyelsen gennemføres som et forsøgsprojekt, der integrerer den aktive beskæftigelsesindsats og kvalitetsløft i landsbyerne. Der bliver således tale om et nyskabende samarbejde mellem kommunen, landsbyborgerne og personer i jobtræning. Samtidig er det målsætningen, at der etableres et enestående samarbejde mellem de 3 landsbyer, der står overfor de samme udfordringer og problemstillinger, med henblik på at de indbyrdes kan udveksle erfaringer og idéer til, hvordan man kan skabe attraktive levevilkår. Samarbejde og erfaringsudveksling mellem byerne vil dermed styrke processen og det endelige resultat. 43

44 Målsætning og succeskriterier Det er målsætningen, at den proces og de projekter, som gennemføres kan bruges som eksempel til fremtidig udvikling af landsbyer på Lolland og i andre landdistriktsområder i Danmark, som står overfor lignede udfordringer. 44