CBS OBSERVER 7. Tæppefald for CBS OBSERVER KICKSTART DIN KARRIERE I DAG VIND ,- Se hvordan på studiemedlem.dk

Transkript

1 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n o k t o b e r CBS OBSERVER 7 Tæppefald for CBS OBSERVER n y u n i v e r s i t e t s d i r e k t ø r - 2 e k s a m e n s k l a g e r o m r å d e s t u d i e r - 9 c b s o b s e r v e r KICKSTART DIN KARRIERE I DAG Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis studiemedlem i CA a-kasse og tag styringen allerede i dag. Det kan nemlig ikke alene betyde kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. Du får også adgang til Career Academy med kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der hjælper dig med at få karrieren ud over rampen. Læs mere på studiemedlem.dk. PS: Er du snart færdiguddannet? Så husk at få meldt dig ind i CA senest 4 dage efter sidste eksamen eller forhåndstilmeld dig allerede i dag på ca.dk/dimittend. VIND 3.368,- Se hvordan på studiemedlem.dk * Koster alm. sms-takst wwww.ca.dk Tlf juli0-ann-cbs-258x70mm.indd :28:3

2 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Ny universitetsdirektør i fuldt firspring Hakon Iversens fødder nåede kun lige at ramme CBS bonede gulve, før de skulle spæne hen ad dem. Første arbejdsdag som ny universitetsdirektør trådte han ind midt i slutspurten for CBS nye strategi, og der er kun blevet accelereret siden. CBS OBSERVER har løbet ham op og bringer et opstartsinterview Det var ikke den stille og rolige start på det nye job, der ventede 37årige Hakon Iversen, da han den 9. august havde sin første arbejdsdag. Det var heller ikke starten på noget længerevarende introduktionsforløb for CBS nye universitetsdirektør. Det sagde snarere Bang!. Og det var så startskuddet på i skrivende stund syv hæsblæsende uger. Hakon Iversen tiltrådte tre uger før CBS nye strategi skulle forelægges bestyrelsen midt i det hektiske afsluttende arbejde. Gennem de tre uger var CBS Leadership Team med meget stor sandsynlighed de mest fortravlede mennesker på Handelshøjskolen. Lige på og hårdt Som del af CBS øverste ledelse bestod den nye universitetsdirektørs introduktionsforløb dermed i vid udstrækning af en uendelig møderække med sine nærmeste nye medarbejdere, med sine nye kollegaer i CBS topledelse eller som del af ledelsen med centrale aktører i forhold til udformningen Status t i lt r æ d e l s e Af Bjørn Hyldkrog Af Rie Neuchs af det endelige strategiudspil. - Det har været et voldsomt arbejdspres ret så lige på og hårdt, erkender Hakon Iversen, der på trods af (eller måske endda i kraft af) strategiprocessens slutspurt har formået at både lære CBS-speak på rekordtid og få et rigtigt godt indtryk af CBS og de mennesker, der befolker Handelshøjskolen. Ikke at han var overrasket af kulturen, den var meget som forventet ud fra Hakons i universitetsverdenen, idet hans far er lektor på Københavns Universitet: - Jeg er utroligt glad for det store engagement, jeg har oplevet hos stort set alle, jeg har mødt. CBS er en inkarneret argumentationskultur, og lysten til at involvere sig og sige sin mening er påfaldende og strækker sig langt ud over arbejdstiden. Man slipper ikke sit arbejde og CBS, når man går hjem. Jeg modtager mails fra medarbejdere med deres uforbeholdne meninger, skrevet klokken sent om aftenen. Det har været inspirerende, fortæller Hakon Iversen. Hakon Iversen Blå Bog 37 år, gift, to børn Hektisk år forude Vedtagelsen af CBS nye strategi var blot startskuddet på en ny kæmpeopgave. Udmøntningen af strategien fordrer en omgearing og udvikling Transportministeriets departement, Center for Økonomi og HR koncernøkonomichef Transportministeriets departement, Banekontoret kontorchef Statsministeriet specialkonsulent 2006 Finansministeriets Departement, Finanslovkontoret specialkonsulent Finansministeriets Departement, Udgiftspolitisk Center specialkonsulent Finansministeriet budgetråd udsendt til Den Danske Repræsentation ved EU, Bruxelles Finansministeriets Departement fuldmægtig i kontor vedrørende EU s budget og strukturpolitik 200 Cand. scient. pol. fra Københavns Universitet DR P freelance kommentator og programmedarbejder på radioprogrammet Indblik 2000 Bertel Haarder, MEP og næstformand for den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet assistent 999 Premierløjtnant af Reserven (sprogofficer) med speciale i russisk, aktiv frem til Forsvarsministeriets Internationale Afdeling studentermedhjælp Den Koordinerede Tilmelding, Københavns universitet studentermedhjælp 37-årige Hakon Iversen bor på Frederiksberg, så i det mindste har CBS nye universitetdirektør ikke skulle lægge den store pendlertid oven i de lange arbejdsdage, hans første par måneder på jobbet har båret præg af. af CBS organisationsstruktur, hvor der blandt andet er tanker om at etablere mere standardiserede formelle administrative samspilsflader mellem fællesadministrationen og institutterne. - Hvis nogen tror, at tempoet bliver sat ned nu, så tager de fejl, siger Hakon Iversen, der som universitetsdirektør og dermed øverste chef for fællesadministrationen skal stå i spidsen for mange elementer og tiltag i den kommende forandringsproces og vil være dybt involveret i langt de fleste. Ikke at opgaven på nogen måde kyser ham, selv om han har meget stor respekt for den store udfordring: - Jeg var i Transportministeriet gennem en række større reformprocesser, som blandt andet mundede ud i etableringen af Center for Økonomi og HR (og IT mv.) i departementet. Der gik mit engagement fra fastlæggelse og forhandling af de helt store linjer til at have fingrene helt nede i teknikken og HR-aspektet, den interne service og lignende fyldte rigtig meget, fortæller den tidligere ministerielle økonomi- og HR-chef. Ud fra Hakon Iversens optik, så har strategiprocessen givet et godt og solidt fundament at arbejde videre ud fra: - Der er gennem strategiprocessen blevet udført et godt og stort forarbejde til de kommende strukturforandringer. Det var en uhyre interessant og spændende proces at ankomme i slutningen af, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, hvad inddragelse af medarbejdere angår. Der har CBS noget at være stolt af, siger den nye universitetsdirektør. Bredt strukturelt opløb Hakon Iversen har store forventninger til at kunne etablere en tilsvarende høj grad af medarbejderengagement i strukturprocessen, der for hans vedkommende i vid udstrækning kommer til at fokusere på, hvordan forslagene fra strategiprocessens arbejdsgruppe 7.2. bedst kan tilpasses og implementeres. - Jeg forestiller mig noget parallelt, hvor medarbejderne med ekspertindsigten i, hvordan arbejdsopgaverne bliver udført i dag, bliver inddraget gennem arbejdet gennem dialog med den nyetablerede projektorganisation og dens referencegrupper. Hensigten er at ende op med et bredt legitimeret resultat, som i hvert fald de fleste kan se fornuften i, siger universitetsdirektøren. Den nye projektorganisation, PMO, blev lanceret mandag den 20. september. Den består af otte CBSmedarbejdere, der er blevet trukket ud af den daglige drift, mens projektet står på, og har fået en ekstern projektleder, Peter Jonasson, hentet til at koordinere processerne og sikre, at ingen gode idéer bliver tabt på gulvet. Under PMO bliver der så etableret en række referencegrupper, der består af cirka 60 relevante medarbejdere, studerende og chefer. Referencegrupperne skal arbejde med at afdække de bedst mulige strukturændringer inden for deres respektive områder: økonomi, ny økonomimodel og indkøb, HR, kommunikation, campus, IT samt forsknings- og ph.d.-support. - Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om noget på forhånd givet resultat vi tager fat på et reelt stykke analysearbejde. Resultaterne skal vokse indefra og op igennem CBS. Det betyder, at de bidrag og ideer, projektorganisationen modtager fra de involverede medarbejdere, vil blive taget alvorligt og behandlet som en værdifuld ressource, fortæller Hakon Iversen og pointerer: - Formålet med at tage den intellektuelle udfordring op, som denne grad af inddragelse udgør, er ikke bare at tydeligt vise de involverede medarbejdere, at vi vil dem. Det skal også gøre det tydeligt, at de har et medansvar for, at processen hurtigt og grundigt munder ud i de bedst mulige resultater for CBS som helhed. Et kommunikationsmaraton Den brede inddragelse og hensigten om at sikre mest mulig transparens i processen fordrer én ting og meget af den. Kommunikation, kommunikation og atter kommunikation og Hakon Iversen kommunikerer på livet løs. Universitetsdirektøren bruger CBS medarbejderportal CBSshare offensivt, og der vil blive meldt løbende ud, hver gang der er noget relevant materiale at melde ud om. Ikke at det nogensinde vil være nok ikke på CBS. - Selv hvis jeg ikke sov og arbejdede 24/7, ville jeg altid være bagud i forhold til information. Behovet er umætteligt, konstaterer Hakon Iversen.

3 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r Bliv knivskarp til at formidle dit fag Tag tillægsuddannelsen i journalistik Er du i gang med en kandidatuddannelse, men ønsker at blive god til at formidle din faglige viden i et læse venligt sprog? Så er tillægs uddannelsen i journalistik det rigtige valg for dig. stine Godsk MalMstrup statskundskab på københavns universitet Mit fag er min solide basis for min viden. Journalistikken er måden, jeg formidler på. Den kombination giver mig en kæmpe fordel - lige meget om jeg ender i en forvaltning, i kommunikations branchen eller som journalist. thomas MølGaard Cand.merc i iværksætteri, viden og innovation fra Ålborg universitet Som økonomikonsulent skal jeg kunne forklare såvel komplicerede skatteregler som regnskabstekniske spidsfindigheder til ganske almindelige mennesker både skriftligt og mundtligt. Disse kompetencer blev styrket betydeligt på tillægsuddannelsen. På tillægsuddannelsen lærer du de journalistiske arbejds metoder, der gør dig i stand til at vinkle en historie samt til- og fravælge oplysninger. Du lærer også at definere din målgruppe og formidle dit fag i et aktivt sprog. Og så kommer vi ind på, hvilke medier du kan benytte til konkrete opgaver, og hvornår det er relevant at kontakte pressen. > Tillægsuddannelsen henvender sig til kandidatstuderende og varer ét semester. > Semestret kan meritoverføres og indgår som en del af dit studie. > Uddannelsen er gratis og SU-berettiget, og undervisningen foregår på Danmarks Medieog Journalisthøjskole i Århus. Læs mere om tillægsuddannelsen i journalistik og tilmeld dig på under Merit uddannelser. Tilmeldingsfristen er: 5. oktober 200. journalisthøjskolenxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXX

4 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n CBS er for den uddannelsespolitiske bordende Er der en ny SU-reform på vej? Kommer der nedskæringer på universitetsområdet? Og hvordan er de konservatives syn på Danmarks fremtid ud fra en universitetspolitisk vinkel? Det og meget mere spørger CBS OBSERVER den nyudnævnte formand for Folketingets uddannelsesudvalg om s t u d i e p o l i t i k Af Fie Tiedt Foto: Rie Neuchs De fleste husker ham nok for kampen mod Ungdomshuset II, bevæbnet med hund i snor, brosten af pap og håbet om at redde kulturhuset på Dortheavej. Studerende på CBS kender måske Rasmus Jarlov under lidt mere fredelige omstændigheder, nemlig som ekstern lektor i finansiering på HA (Almen). En solskinsdag midt i september møder jeg den konservative politiker på Dalgas Have til en snak om, hvad han som nyudnævnt Formand for Uddannelsesudvalget på Christiansborg per første september 200 vil gøre for studerende på de danske universiteter. Hænderne fulde af politik 33-årige Rasmus Jarlov er uddannet cand.merc i applied Economics and Finance fra CBS. Under sin studietid sad han tre år i Studienævnet på HA(Almen) og var derudover formand for Landssammenslutningen af Moderate Studenter (forhenværende studenterorganisation red.). - Jeg er meget taknemlig for min opvækst på CBS og kan helt klart trække på mine erfaringer fra min tid i studenterpolitik. Dengang sad jeg som formand for MS og kæmpede deres sag, i dag sidder jeg på den anden side af bordet med forhandlinger for hele uddannelsessystemet, fortæller Rasmus Jarlov, der ud over at sidde i Folketinget også er medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Listen over Jarlovs politiske bedrifter er lang. Hertil kan så nævnes en række ordførerposter, så som kommunal-, kultur- og medieordfører (K). Desuden er han stifter af Skattevagten, Borgere mod Klimavold og leder af modstanden mod Ungdomshuset i Nordvestkvarteret. Selv lidt af en aktivist Den måde, som Rasmus Jarlov tilkendegiver sine politiske budskaber på, er måske lidt utraditionel. Men hertil siger Rasmus selv: - Den bedste måde at nedkæmpe autonome aktivister på er at slå dem med deres egne midler. Derfor valgte Jarlov sidste år under COP5 topmødet at stå i spidsen for bevægelsen af Borgere mod Klimavold. - Demonstrationer er en god ting, men jeg bryder mig ikke om aktivister, der kæmper fysisk mod systemet, og som ødelægger Københavns gader, lyder det fra en oprigtig Rasmus Jarlov, der selv har Jeg er faktisk i gang med at planlægge den første demonstration for nedskæringer på efterlønnen. alle tilladelser på plads, inden han fredeligt og med lidt god dansk humor tager til demo. - Jeg er faktisk i gang med at planlægge den første demonstration for nedskæringer på efterlønnen, tilføjer Rasmus og skynder sig at fastslå: - Vi skal satse på Danmarks fremtid frem for at sponsorere nogle førtidspensionister, der render rundt og spiller golf. Ny SU-reform Når det kommer til Danmarks fremtid er budskabet klart: De studerende skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til statskassen! De konservative har stillet forslaget om at belønne dem, der hurtigt Rasmus Jarlov er en markant kommunal- og folketingspolitiker for Konservative, men han var også en markant studenterpolitiker, mens han læste på CBS, hvor han blev cand.merc.(aef) og i dag er ekstern lektor. kommer i gang med en videregående uddannelse, og straffe dem, som har mere end to sabbatår. - Løsningen er enkel og omkostningsneutral, siger Rasmus Jarlov og uddyber: - Der skal være en belønning på kroner til de studerende, der gør deres første år færdig på en videregående uddannelse senest tre år efter, at deres adgangsgivende eksamen er taget. Hvis man derimod holder mere end to sabbatår, skal der kun være SU at få på nomineret tid. En SU-reform indgår i regeringens nye arbejdsprogram for efteråret, men forslaget fra de konservative er endnu ikke vedtaget. Rasmus Jarlov mener også, at der i fremtiden ikke skal være noget loft for, hvor meget man som studerende må tjene ved siden af SU en. Gruppeeksamen in igen? Videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen (K) arbejder for tiden på at genindføre gruppeeksamen i de danske uddannelsesinstitutioner. Selv om de konservative i 2005 var med til at afskaffe gruppeeksamen, erkender Jarlov partiets kursskifte og konstaterer: - Bare fordi vi selv har implementeret noget, er det ikke sikkert, at det virker. Når det så er sagt, så ønsker vi os selvfølgelig ikke tilbage til tiden, før gruppeeksamener blev afskaffet det er kun skriftlige opgaver, der skal udarbejdes i fællesskab. Mundtlige eksaminationer skal stadigvæk være individuelle, siger Rasmus Jarlov og bruger så lidt tid på at afkræfte påstandene om yderligere nedskæringer på universitetsområdet. CBS rolle i samfundet Ifølge Jarlov er et godt studieliv præget af struktur, planlægning og undervisning af høj kvalitet. Som han oplever det, ønsker de studerende at få noget solidt ud af studie tiden og samtidig have det sjovt. - Universiteterne er flagskibe for Danmarks velstand og hele samfundsøkonomien. Det er deres rolle at genere viden og gøre Danmark til et oplyst samfund. Jeg finder det positivt, at CBS som universitet er så markedsorienteret, men institutterne kan sagtens blive bedre til at koble sig på erhvervslivet, slår Rasmus Jarlov fast. Hvad udformningen af specialer angår, så mener Rasmus Jarlov, at det ofte bliver lidt for akademisk. Hertil knytter han kommentaren: - Teori er god at bruge, men det at lave teorien som del af et speciale er at skyde over mål. Afslutningsvis fortæller uddannelsesudvalgsformanden, at han ser frem til efteråret, hvor han igen vil være at finde som ekstern lektor på Solbjerg Plads.

5 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r n y t o g n o t e r r e d i g e r e t a f t h o m a s e d v a r d s e n Gruppeeksamen kommer retur Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen barsler med ideen om at genindføre gruppeeksamenen. Det sagde hun ifølge en pressemeddelelse fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF) på et debatmøde på Århus Universitet. Det er et opgør med den lov fra 2005, som både erhvervslivet og universiteterne var utilfredse med. Et af de mest fremtrædende argumenter dengang var, at de studerende skal lære at arbejde sammen. - Det er afgørende for uddannelseskvaliteten, at eksamensformen stemmer overens med, hvordan undervisningen er skruet sammen. Eksamensformen skal ligge i naturlig forlængelse af undervisningen, så man reelt afprøves i det, man har lært. Der giver for eksempel ingen mening at eksaminere studerende individuelt, hvis de har skrevet en opgave i grupper, udtaler formanden for DSF, Mikkel Zeuthen. Brugerbetaling kedelig og problematisk løsning Der er nødt til at komme flere penge i kassen, hvis universiteterne skal nå verdenstoppen. Så kontant er udmeldingen fra rektorerne på Århus Universitet og CBS i Berlingske Tidende ( ). Det huer ikke Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der dog understreger, at der er brug for flere penge til uddannelse: - Forslaget er gammel gift i nye sprøjter. Men det siger noget om universiteternes tilstand. Det er alvor, når to rektorer stiller så dårlige forslag. Jeg er dog enig i, at der er et stort behov for investeringer. Pengekasserne rækker simpelthen ikke til at give os ordentlig undervisning med for eksempel timer og vejledning nok, siger DSF-formand Mikkel Zeuthen og påpeger, at et nyt ph.d.-projekt har afdækket, at brugerbetaling vil give en social slagside i samfundet, og at de lande, der ikke har brugerbetaling, faktisk har det laveste frafald blandt studerende. Hos CBS Students er man også afvisende, men ser stort behov for at få tilført flere penge til uddannelserne. CBS Students formand, Emil Fuglsang mener, at det uden flere timer, mere interaktion og mere feedback vil blive svært at konkurrere internationalt i fremtiden, men studenterorganisationen overvejer også andre muligheder. - Vi kan undersøge værdier i flere partnerskaber med erhvervslivet, som jo skal leve af den arbejdskraft, vi leverer i fremtiden. Jeg tror, at vi kan skabe nogle win/win situationer i et samarbejde, men det kræver, der tænkes i helt nye retninger, siger Emil Fuglsang, der yderligere henviser til OECD rapporten Education at a Glance 200, der viser, hvorledes brugerbetaling på universiteter i andre OECD-lande på sigt erstatter, og ikke supplerer, de offentlige tilskud. - Hvis brugerbetaling over en årrække blot erstatter et dalende offentligt tilskud, får vi som studerende ikke bedre uddannelse. I stedet bliver det defacto en yderligere beskatning af studerende, uden at de får noget for pengene. Og det er problematisk for et fremtidigt vidensamfund, påpeger Emil Fuglsang. Hjælp til kommende projektledere Studerende kan nu blive bedre til projektledelse og lære mere om den nyeste forskning om emnet. Det kan de ved at oprette en profil på erhvervsforeningen Dansk Projektledelses hjemmeside. Det er særligt nyttigt for studerende, der har en interesse i projektledelse eller har ambitioner om at forske og undervise. Der er både muligheder for match-making med forskere og professionelle projektledere og for at læse de nyeste publikationer om emnet. Læs mere om hjemmesiden og tilmeld dig på Finansforum er ny debatstarter Borsen.dk har lanceret et spændende nyt diskussionsforum, der er et tiltag rettet mod interesserede i hele paletten fra reklamebranchen til IT og finans med videre. Som noget helt nyt vil forummet blive frekventeret af debatstartere i den tunge klasse. De højtprofilerede direktører, politikere og andre med en stor indsigt i erhvervssammenhænge, der skal sparke gang i debatten, vil tælle folk som for eksempel Anders Eldrup, Bendt Bendtsen, Stine Bosse, Mogens Lykketoft, Jesper Kunde, Steen Hildebrandt og Jens Moberg. Idémanden bag forummet er den purunge Nicholas Weiling på 6 fra Ry. Han fik ideen, da han selv manglede et sted at diskutere erhvervsliv med andre fra hans aldersgruppe. Alderen har dog ikke været en hæmsko, og hjemmesiden kører allerede på fuld tryk. Se mere på Skandinaviens første private equity konference En gruppe studerende fra CBS er i færd med at arrangere den hidtil største Skandinaviske Private Equity konference. Konferencen har nogle af de helt store konsulenthuse, banker, fonde og managing directors på programmet og vil have tre keynote speakers samt ni paneler til at sparke debatten i gang. Stefan Bruun og Henrik Lysgaard, der er initiativtagere til konferencen, glæder sig over den store over den store respons og engagementet fra erhvervslivet, og respekten er gensidig: - Jeg er meget imponeret over de studerendes ledelses-, salgs-, netværks- og kommunikationsevner. De har på meget kort tid tiltrukket nogle af industriens største navne, siger Mads Faurholt, tidligere McKinsey-konsulent og entreprenør. Deltagerne på konferencen vil være en blanding af professionelle fra erhvervslivet, samt top-studerende fra de skandinaviske business schools. Begivenheden vil finde sted den 2. november på Marriott i København. Man kan læse mere om hele arrangementet på Studerende vandt årets CBS Campus Relay Det blev et hold CBS-studerende, som kaldte sig Team Nike, der tirsdag den 2. september kunne stille sig på sejrsskamlen efter CBS årlige stafetløb. Løbet gennemførte de på 30:37 minutter, og ud over hæderen gav indsatsen også præmier i form af løbesæt fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG, der er en af CBS Corporate Partners, og gavekort til boghandlen saxo.com. Det var fjerde gang, CBS inviterede sine studerende, medarbejdere, samarbejdspartnere og naboer til stafetløb. Stafetløbet har hen over de år udviklet sig til lidt af et trækplaster. Der var i år tilmeldt 92 hold, hvilket løber op i knap 800 deltagere heriblandt CBS-studerende og medarbejdere, Corporate Partners og naboer fra Frederiksberg Campus. ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 450,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 25,00 (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Business Consulting inviterer. Varmluftssælger eller knivskarp problemknuser? Vi inviterer dig indenfor til en udfordrende casedag og giver dig svar på, om livet som konsulent i Business Consulting er noget for dig. Fredag den 29. oktober kl. 2:00-22:00 Send dit cv og relevante karakterer senest den 5. oktober 200 til dkbc@deloitte.dk. Deloitte søger folk med ambitioner. Læs mere om vores rekrutteringsevent på Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Offentligt eller privat Historiske og aktuelle udfordringer i politik og økonomi Lars Bo Kaspersen, Joachim Lund & Ole Helby Petersen Denne bog rummer en række eksempler på, hvordan man kan studere forholdet mellem privat virksomhed og individuel ageren på den ene side og statslig regulering og offentlige organisationer på den anden. Bidragene er koncentreret om tre temaer: International politisk økonomi mellem stat og marked Mellem private virksomheder og statslige interesser i Danmark Politisk kultur: Forholdet mellem offentligt og privat i politisk-økonomiske organisationer. Professional Oral Communication in English Margrethe Smedegaard Mondahl, Lisbet Pals Svendsen & Jonas Rasmussen This book is intended for all users of English oral communication for business purposes. Students and practitioners alike. Professional Oral Communication takes a 2st Century perspective on what it means to be an adult, professional learner of English, how the individual learner may consciously work to professionalize his or her existing competences, how these competences fit into the strategic considerations of today s business organizations, and how English is used as a business lingua franca and what the implications are of this use. Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax forlag@djoef.dk Handelshøjskolens Forlag

6 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Total forandring i regler for eksamensklager Når studerende i fremtiden klager, er det bedste, de kan håbe på, en ny bedømmelse. Skulle det lykkes at få den, kan karakteren som noget nyt sættes ned. CBS mener, at det nye system rummer såvel fordele som ulemper, mens CBS Students er kritiske. Velkommen til en hel ny verden for eksamensklager a n k e s y s t e m Af Thomas Edvardsen Grafik: René Lynge Eksamensklager er ikke noget nyt. Når en studerende klagede i gamle dage, gik den begrundede klage lige lukt i klørene på bedømmeren, der kunne sætte karakteren op eller bibeholde den. Først da fik den studerende mulighed for at kommentere på bedømmerens udtalelse ved at sende klagen videre i ankenævnet. Den proces er nu vendt helt på hovedet, og der er både godt og dårligt nyt ved den helt nye fremgangsmåde. Den største forandring i det nye system er, at man som udgangspunkt slet ikke kan få ændret sin karakter. I stedet er det bedste, man kan opnå, et tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Her giver det dog mening som studerende at tage et dybt åndedrag, for siges der ja, kan karakteren ikke kun gå op, men også ned. Eksamensklagens fem trin Hvis prøven var mundtlig, må man have gang i snakketøjet igen. Men hvis prøven var skriftlig, er det den samme opgave, der skal bedømmes igen. Men den nye bedømmer får dog ikke visket tavlen helt ren. I begge tilfælde får den nye bedømmer ikke bare den skriftlige eksamensbesvarelse eller nye mundtlige præsentation. De modtager også den indledende klage, begrundelsen for den oprindelige karakter, klagerens svar til denne begrundelse og den endelige begrundelse for, at man er blevet bevilget en ombedømmelse. Det er nemlig de fire skridt, man skal igennem, når man klager i det nye system. Det er også som noget helt nyt dekanen her på CBS uddannelsesdekanen, der kommer til at bestemme, om man overhovedet skal have muligheden for en ombedømmelse Mig bekendt er der ikke andre klagesager inden for det offentlige, hvor det kan lade sig gøre at blive straffet for, at man klager over, at der er noget galt. Og jeg synes, at det er kritisabelt, at at en studerende ikke kan klage, hvis man i omprøven bliver udsat for dårlig behandling, bare fordi det er en klage. Emil Fuglsang Formand for CBS Students eller omprøve. Derfor er det også kun, hvis dekanen afviser klagen, at man kan anke i det nye system. Og ombedømmelsen er det bedste resultat af klagen, man kan håbe på. Når opgaven så er blevet ombedømt, og karakteren for den enten er sat op, ned eller bibeholdt, kan der ikke længere klages. Nu må og skal man acceptere sin karakter. CBS Students er kritiske På grund af muligheden for karakternedsættelse mener CBS Studentsformand Emil Fuglsang, at det nye system er uheldigt: - Mig bekendt er der ikke andre klagesager inden for det offentlige, hvor det kan lade sig gøre at blive straffet for, at man klager over, at der er noget galt. Og jeg synes, at det er kritisabelt, at at en studerende ikke kan klage, hvis man i omprøven bliver udsat for dårlig behandling, bare fordi det er en klage, siger Emil Fuglsang. Students-formanden advarer imod, at det forhold, at karakteren nu kan sættes ned, i værste fald får en afskrækkende effekt. Han mener, at der i stedet burde fokuseres på at skabe et bedre system, hvor de studerende får langt færre årsager til at klage. Samtidig opfordrer Emil Fuglsang studerende, der enten er forvirrede over de nye regler eller bare vil have hjælp til at lave en god klage, til at komme ned forbi CBS Students kontoret. Mere fleksibilitet for CBS Hos det officielle CBS glæder man sig over, at eksamensklageprocessen nu er blevet mere fleksibel, men til gengæld væsentlig mere omstændelig og langstrakt. Nu er det CBS selv, der afgør klagen, og hvem der eventuelt skal indhentes udtalelser fra, frem for som tidligere, hvor klager efter et fast system altid blev sendt til bedømmer, også selv om det var pensum, der blev klaget over. Chefkonsulent i uddannelsesdekanens dekansekretariat, Thomas Werner Hansen, mener heller ikke, at risikoen for karakternedsættelse vil vise sig at blive et stort problem: - Det er jo typisk dem, der virkeligt føler et problem med deres karakter, der klager. Derfor tror jeg også, at vi kun sjældent vil se karakterer, der bliver sat ned, mener Thomas Werner Hansen. Chefkonsulenten påpeger desuden, at den studerende er beskyttet godt i processen, hvor der hele vejen igennem skal gives skriftlige begrundede svar. De nye regler for eksamensklager er allerede trådt i kraft, så tiden vil vise, hvordan de kommer til at fungere i praksis. CBS OBSERVER har fået revideret den grafiske oversigt, der tidligere er blevet udarbejdet om klageproceduren ved eksamen, og som mange har fundet nyttig. Grafikken, der ses på modstående side, vil også blive lagt på webavisen. Gratis a-kasse for studerende - tjen kr. Meld dig ind i AAK senest år før, du afslutter din bachelor- eller kandidatuddannelse. Som studerende betaler du 0 kr. i kontingent og undgår karensmåneden, når studiet afsluttes - og tjener derved én måneds dagpenge til en værdi af kr. (200). Meld dig ind på aak.dk eller SMS aak til 99, hvis du vil vide mere

7 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r

8 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Kunsten at se kunst med meget mere i 2D Det er ikke kun mobiltelefonselskaberne der gør sig i apps til smart phones. CBS er med på beatet og i færd med at indføre en stregkodeapplikation, der i øjeblikket afprøves på ti kunstværker på Solbjerg Plads. Men i den nære fremtid m o b i l i n f o r m a t i o n Af Sofie Fossing Hansen Foto: Liselotte Østergaard Der er kunst i vandrehallen på Solbjerg Plads. Og i CBS Biblioteket. Mere præcist pryder ti værker af kunstnere som Niels Reumert, Anita Jørgensen, Nina Sten-Knudsens med flere det offentlige rum. Og som med al kunst i det offentlige rum, så kan man hvis man er heldig finde et lille skilt med navnet på værket og kunstneren. Så kommer det store spørgsmål; Vil du vide mere? Det kan man faktisk få mere at vide (hvis man er heldig stregkoderne er nemlig blevet fjernet én gang ved en fejltagelse). Og om det er skulptur eller skilderi, så skal man tænke i mobil med kamera, 2D og stregkoder. Som pilotprojekt er de ti umiddelbart offentligt tilgængelige kunstværker på Solbjerg blevet udstyret med 2D stregkoder, placeret som et lille naboemblem ved deres side. Med dem og en mobiltelefon med kamera og internetadgang kan beskueren hurtigt skaffe sig uddybende information om kunstneren og endda interaktivt dele kunstoplevelsen og kommentere på værkerne. Download din app 2D stregkodeapplikationen kan anvendes på over 99 procent af alle mobiltelefoner udstyret med kamera og internetadgang. Selve 2D stregkodescanner applikationen får man ved at sende en SMS med teksten CBS til 220, hvorefter man modtager et link til download, som man så skal acceptere. Og så kan man ellers scanne sig frem til oplysninger om ti kunstværker på Solbjerg Plads indtil videre. For det er ikke meningen med projektet, at det skal føre til en komplet guide over samtlige kunstværker på hele CBS, selv om det kunne være nok så fortjent. Projektet med 2D stregkoderne der er etableret i Center for Applied ICT-regi (CAICT) som del af det storstilede DREAMS projekt i samarbejde med Institut for Afsætningsøkonomi vil forløbe som et forsøg på ubestemt tid. Dets formål er simpelthen at klarlægge, om CBS studerende er klar til teknologien. For der er ganske andre og gode grunde til, at teknologien skal indføres til CBS. Formålet med 2D stregkodeprojektet er at afdække, om CBS studerende vil tage teknologien til sig. Professor Jan Damsgaard, der på billedet demonstrerer, hvor enkelt det er at skanne en stregkode med sin mobiltelefon, tror, at teknologien har en stor fremtid for sig på CBS og andre universiteter. Det er fremtiden. Bærerne af ny teknologi, det er de unge her de studerende. Hvis de er fremme med teknologien, vil de bringe det videre med sig i deres fremtidige erhvervsliv og fremme Danmarks konkurrencedygtighed, siger projektlederen, professor og centerleder for CAICT, Jan Damsgaard og fortsætter: - Jeg tror, at vi inden for de næste to til fem år vil se en ketchup-effekt, og om få år vil vi se tilbage og ikke kunne forstå, hvordan vi har kunnet undvære denne teknologi. Mulighedernes værktøj Der er nemlig lige så højt til loftet, hvad angår 2D stregkodernes anvendelsesmuligheder på CBS, som der er i Solbjerg Plads indgangshal. I støbeskeen er for eksempel et samarbejde med Facilities Management med henblik på at sætte 2D stregkoder op på skolens mange toiletter. c b s o b s e r v e r Dette er sidste nummer af CBS OBSERVER Avisen udkommer kun on-line fra 25. oktober Læs CBS OBSERVER på cbsobserver.dk Okay? Mener du information om CBS VVS-leverandør? Nej! Husk at applikationen er interaktiv. - Ved en enkelt skanning og kommentar vil de studerende selv kunne indberette fejl og skader direkte til rette vedkommende på CBS, frem for at skulle gennem betjent eller en ansat i informationsskranken først. Det vil medføre en meget større nøjagtighed i de informationer, som bringes videre, forklarer Jan Damsgaard og fortsætter om 2D stregkodernes store potentiale for anvendelse i undervisningssammenhæng også: - 2D stregkoden kan eksempelvis føjes til første slide på en præsentation, der så skannes af de studerendes mobiltelefoner, hvorefter de får adgang til hele præsentationen samt yderligere links, oplysninger og mulighed for interaktiv dialog via deres mobiltelefon. Ud og se med CBS Det seneste nye? Ikke just. Selv om 2D stregkodeskanneren endnu er et relativt ukendt fænomen i Danmark, så blev teknologien opfundet allerede i midten 970 erne: - Det er jo ikke en opfindelse i sig selv, før den for alvor bringes i anvendelse, påpeger Jan Damsgaard og nævner forskellige årsager til teknologiens sene opblomstring blandt andet at den fornødne teknologi og dataplan i mobiltelefoner først er til stede og lettilgængelig nu. Let tilgængelig har den været for de danskere, der allerede har taget applikationen i brug. Det har for eksempel givet dem mulighed for at forsøde ventetiden hos for eksempel DSB, hvor den giver adgang til at kunne skanne de seneste musikvideoer, playlister og nyheder frem. Ketchupeffekten er altså klart inden for rækkevidde. Applikationen bruges udenfor, så hvorfor skulle den ikke kunne gøre sig nyttig her på CBS? Det må afprøves. Efter en gennemgang af diverse 2D stregkoden kan eksempelvis føjes til første slide på en præsentation, der så skannes af de studerendes mobiltelefoner, hvorefter de får adgang til hele præsentationen samt yderligere links, oplysninger og mulighed for interaktiv dialog via deres mobiltelefon. Jan Damsgaard professor ved CAICT 2D stregkoder på CBS kunstværker med en sympatisk projektleder af 2D stregkodeprojektet, vælger undertegnede ét ud, som gør indtryk; Bibliotek af Nina Sten- Knudsen. Koden ved siden af værket skannes, og en kommentar efterlades på websitet. Nu håber undertegnede, at andre vil trykke I like it ud for kommentaren og selv anbefale det. Applikation med 2D stregkodelæsere på CBS er hermed blevet en fan rigere. Du kommer frem til denne side, når du skanner kunsten på CBS: Du kan læse om leverandøren af 2D stregkodeskannerne her: Om DREAMS projektet: institutter_centre/projekter/dreams

9 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r Hola amigo - we should have been businessmen, no? Humanistiske områdestudier droppet på CBS En BA i områdestudier, der skulle afløse Amerikanske og Europæiske Studier fra den udløbende BA i International Virksomhedskommunikation, blev droppet i begyndelsen af 200. Fremover vil Area Studies på CBS blive udbudt gennem BSc in Business, Language and Culture, Asian Study Programme og valgfag s t u d i e s v i n d Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Amerikanske Studier og Europæiske Studier har optaget deres sidste studerende. Der kommer ikke nogen bacheloruddannelse i områdestudier, der skal erstatte dem. Tanken om at etablere en BA i Area Studies, der skulle indlejre CBS humanistiske fagligheder fra Amerikanske og Europæiske Studier, er nemlig blevet droppet helt. Det nærmeste man kan komme til, at dette er blevet meldt offentligt ud, er i oversigten over CBS uddannelser. Her står der for BA i International Virksomhedskommunikation (IVK) Europæiske Studier eller Amerikanske Studier kombineret med et sprog: (NB! Sidste optag på uddannelsen er 200). At Amerikanske og Europæiske Studier som del af omstruktureringen af IVK-uddannelsen implicit ville skulle ophøre i deres eksisterende form var kendt. Men at der ikke ville blive etableret nogen BA i Area Studies var ikke. Ny BA-uddannelse opgivet IVK, der på CBS i hovedsagen består af Amerikanske eller Europæiske Studier og et sprog, stod for at blive udbudt for sidste gang i 200. Uddannelsen skulle afløses af en nyudviklet og nyakkrediteret BA i områdestudier: stadigvæk engelske og amerikanske studier og med nogenlunde samme sprogvalg, men i en integreret faglig ramme, som handler om globalisering og knowledge management. Det var det erklærede opdrag for en arbejdsgruppe, der under CBS prodekan for uddannelser Sven Bislev havde haft til opgave at skabe et nyt BA-områdestudium. Arbejdsgruppen, der tog hul på sit arbejde ultimo august 2009, havde frem til maj 200 til at få skruet et fornuftigt forslag sammen, der kunne godkendes af CBS direktion og bestyrelse og derefter akkrediteres i evalueringsinstitutionen ACE Denmark. Dens bestræbelser blev bragt til ophør i februar 200. Da havde uddannelsesdekan Jan Molin deltaget i et møde, hvor han blev præsenteret for arbejdsgruppens foreløbige oplæg til en ny bacheloruddannelse i områdestudier en BA in Knowledge Management and Globalization. Den 8. februar 200 kunne Sven Bislev orientere de involverede om fremtiden for områdestudier/area Studies på CBS. Afgørelsen blev, at der ikke bliver oprettet nogen ny BA-uddannelse med fokus på områdestudier. Det var ikke lykkedes at finde en profil, der dels var markant forskellig fra, hvad CBS allerede udbyder, og dels opfyldte et definerbart, velafgrænset behov på arbejdsmarkedet. CBS indsats på områdestudier ville fremover ske på to måder: dels i form af BSc in Business, Language and Culture (BLC) og Asian Study Programme (ASP), der begge er områdestudier med et erhvervsøkonomisk sigte, og dels i form af en længere række valgfag på både bachelor- og kandidatniveau. I arbejdsgruppen var de Europæiske og Amerikanske Studiers faglighed repræsenteret af institutleder Anette Villemoes fra Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK), suppleret af IKK-lektor Jan Gustafsson fra Center for the Study of the Americas (CSA). I en følgegruppe sad blandt andre IKK-professor Michael Herslund, Center for Europaforskning og Europæiske Studier, og lektor Niels Bjerre- Poulsen, Center for the Study of the Americas og Amerikanske Studier. Tilbage på banen igen Anette Villemoes, der som nævnt repræsenterede de faglige miljøer bag Amerikanske og Europæiske Studier, ærgrer sig over, at arbejdsgruppe ikke fik tid nok til at udvikle et overordnet resultat for en BA i områdestudier på CBS. - Studierne kunne være blevet gjort bedre, i stedet er de blevet sat på udfasning. Det har været en meget lang og træg proces. De faglige input fra kræfterne bag Amerikanske og Europæiske Studier blev aldrig ordentligt inddraget, men fik desværre heller aldrig spillet sig selv godt nok på banen i forhold til at indtænke business orientering, case basering og CBS øvrige uddannelsers særlige karakteristika. Prisen for det betales nu af CBS og CBS bachelorstuderende, siger Anette Villemoes, der dog påpeger, at der også er fordele ved den endelige afklaring: - Vi må på institutterne tilbage til tegnebordet og afdække, hvordan vores faglighed bedst skal komme i spil på tværs af CBS uddannelser. Vi har i den fastlåste arbejdsgruppekonstellation, der var omkring områdestudierne, i praksis ikke kunnet byde aktivt og kreativt ind med den faglighed, som ISV og IKK har at tilbyde. Der sætter vi vores lid til, at den store strategiproces vil åbne for nye muligheder for at spille os på banen. Vi står friere og kan sætte også vores nye, yngre kollegaer i spil uden bundet mandat og det er, hvad vi vil gøre. Amerikanske Studier på SDU Som en af konsekvenserne har mediernes mest brugte Amerikaekspert fra CBS, nu forhenværende IKK-lektor og CSA-centerleder Niels Bjerre-Poulsen, rykket teltpælene til Odense. Fra. september er det Syddansk Universitet (SDU), han vil brande, når han toner frem på skærmen eller i æteren. Niels Bjerre-Poulsen har nemlig tiltrådt en lektorstilling på Center for Amerikanske Studier på SDUs Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse. Her skal han blandt andet være medarkitekt på en ny BA i American Studies. Det vil altså fremover være på SDU, de mere humanioraorienterede bachelorstuderende vil kunne tage i hvert fald en af de uddannelser, som CBS nu afvikler. Det var anden gang det ikke lykkedes Før det ovennævnte forløb havde en første arbejdsgruppe fra oktober 2008 frem til marts 2009 arbejdet på at udvikle Area Studies på CBS, så de blev bæredygtige, uden at arbejdet var mundet ud i nogen ny bacheloruddannelse. Det var i den første arbejdsgruppe ikke kun de humanistiske Europæiske og Amerikanske Studier, der skulle indgå i overvejelserne, men også Area Studies som praktiseret på uddannelserne BLC og ASP samt en række valgfag. Udgangspunktet for den første arbejdsgruppes virke var dog defineret som omstruktureringen af den humanistiske IVK-uddannelse, og dens umiddelbare opgave var defineret som at få indlejret Amerikanske og Europæiske Studier i de rammer, der skulle gælde for Area Studies på CBS fremover. Arbejdsgruppens kommissorium blev ved det første møde defineret som: gruppen har som primært formål at komme med forslag til en form, hvori erfaringerne med områdestudier på Sprog kan udnyttes og videreføres. Den inddrager også BLC og ASP, selvom der ikke er planer om at ændre disse afgørende ( ) Gruppen vil søge at identificere hensigtsmæssige områder for samarbejde mellem BLC, ASP, IMC (den nye BA i Interkulturel Markedskommunikation, red.) og et evt. nyt områdestudium. Arbejdsgruppens virke mundede ud i to oplæg til en ny bacheloruddannelse i områdestudier en BA in International Culture and Organization Studies og en BA in Global Management of Knowledge and Culture. I sidste ende valgte arbejdsgruppen med dissens fra Anette Villemoes og Merete Borch at anbefale sidstnævnte. Dette forslag blev afvist af daværende rektor Finn Junge-Jensen og CBS direktion i foråret Amerikanske og Europæiske Studier var i den første arbejdsgruppe repræsenteret af IKKinstitutleder Anette Villemoes og fagkoordinator Merete Borch fra Amerikanske Studier. IKKprofessor Michael Herslund, Center for Europaforskning og Europæiske Studier, og IKKlektor Niels Bjerre-Poulsen, Center for the Study of the Americas og Amerikanske Studier, var også blandt medlemmerne i en følgegruppe til den første arbejdsgruppe.

10 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n CBS OBSERVER takker af på papiret Ja-ja-ja, vi skal nok komme! Vi har lige noget af det mere komplekse og dybdegående, vi skal have styr på først. Dette er den sidste udgave af CBS trykte avis. CBS OBSERVER vil leve videre, men når de næste artikler fra redaktionen ser dagens lys, vil det være i den webavis, der blev lukket ned i slutningen af februar. Opgaven er nu at udvikle webavisen videre, så den alene kan løfte arven til fulde a v i s d ø d Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Det er kun syv måneder siden, webavisen cbsobserver.dk blev lukket. Mandag den 25. oktober åbner den igen, men nu som CBS OBSERVER. Avisbestyrelsen besluttede nemlig ved sit årsmøde den 27. august at trække stikket for papirudgaven og fortsætte som ren webudgave. - I februar besluttede vi at fortsætte med avisen og lukke webavisen. Det skulle gøre redaktionen i stand til at afvikle det underskud, der var opstået ved at drive både webavis og avis gennem en periode med blandt andet svigtende annonceindtægter. Umiddelbart før sommerferien kontaktede redaktøren mig og fortalte, at forudsætningerne for, at dette kunne lade sig gøre, var smuldret, fortæller CBS OBSERVERs avisbestyrelsesformand, professor Kurt Jacobsen. Datoen for det næste avisbestyrelsesmøde lå da nogenlunde fast, og hen over sommeren aftalte bestyrelsesformanden og redaktionen, at man sammen ville indstille til bestyrelsen at standse udgivelsen og forsendelsen på papir med oktobernummeret. Kun derved kunne man sikre, at underskuddet ikke ville vokse yderligere. - Økonomien var ikke den eneste grund, og beslutningen blev ikke kun truffet af nød, men også af lyst. Redaktionen havde oplevet det som personligt og professionelt demotiverende at skrue tiden tilbage til 2007 og kun lave avis igen, påpeger Kurt Jacobsen og henviser desuden til den generelle trend på medieområdet og på CBS: - Samtidig gjorde udviklingen inden for blandt andet bæredygtighed på CBS, at CBS OBSERVER set som del af den samlede organisation ville falde længere og længere ud af trit, hvis vi forsatte som papiravis. Genstart for webavisen Umiddelbart bliver det den kendte version af webavisen, der atter går i gang med at levere nyheder til CBS den 25. oktober med feeds på e-campus og CBSshare og ugentlige elektroniske nyhedsbreve til dem, der abonnerer på det. Men det nuværende koncept og udseende holder efter bestyrelsens og redaktionens opfattelse ikke i længden ikke hvis CBS OBSERVER skal udgøre CBS redaktionelt uafhængige avis udelukkende som webmedie. - Webavisen var i sit koncept og sin grafiske opbygning aldrig beregnet til at stå alene som medie. Den skulle fokusere på nyhedsstoffet og kun lejlighedsvis genudgive de længere, mere dybdegående artikler fra papirudgaven der så også kunne læses i sin helhed som pdf via websiden, siger Kurt Jacobsen og påpeger: - Det var hele tiden tanken, at både avisen og webavisen skulle have en grafisk overhaling i forbindelse med evalueringen af forløbet som ledelsespuljefinansieret projekt. Det behov er endnu mere akut nu, hvor webavisen selvstændigt skal løfte opgaven som CBS universitetsavis. Det bliver dog ikke lige med det samme, webavisen CBS OBSERVER får nyt udseende. Det bliver tidligst omring starten på forårssemesteret Da vi i sin tid traf vores beslutning om at lukke webavisen frem for avisen, skyldes det i høj grad, at vi i avisbestyrelsen ikke kunne få øje på, hvor de nødvendige udviklingsmidler til at løfte webavisen op på et fyldestgørende kvalitetsniveau til at kunne stå alene som medie. Vi vil ved årets udgang stadig stå med et underskud på små kr., som vi er forpligtet til at afvikle, forklarer Kurt Jacobsen og pointerer: - Samtidig må og skal vi finde midlerne til at løfte webavisen op på et niveau, hvor den indholdsmæssigt kan løfte arven efter papirudgaven og bringe de mere dybdegående og analyserende artikler og temaer i en præsentation, så de vil blive læst, selv om de udgives i en webavis. Så der ligger nogen interessante økonomiske forhandlinger foran os. Udviklingsarbejde forude Omstillingsprocessen handler dog langt fra kun om økonomi og et nyt udseende. CBS OBSERVER har kun to mand i den fuldtidsansatte redaktion, og avisens artikler er i vid udstrækning blevet researchet og skrevet af et dusin udpegede VIP, TAP og studerende samt freelancetilknyttede studerende. Skiftet til at være en webavis, der i sagens natur er forpligtet til at levere daglige nyheder, vil medføre, at selve den måde, redaktionen organiserer de tilknyttede skribenters arbejde og anvender deres produkt, står over for en grundlæggende omtænkning. Derfor har avisbestyrelsen besluttet, at CBS OBSERVER umiddelbart stille og roligt skal lægge ud efter webavisens gamle model. Sideløbende skal brugen af den tilknyttede redaktion og præsentationen af de mere dybdegående artikler indarbejdes i en learning by doing proces frem til årsskiftet. Først i begyndelsen af 20 vil udviklingen i det redaktionelle arbejde skulle udmønte sig i større, klart definerede tiltag og fremstød. - Der er forskel på, hvilket slags indhold gør sig i en avis og i en webavis. Samtidig er CBS OBSERVER vores universitetsavis, så der er ikke frit slag, hvad det redaktionelle fokus og artiklernes indhold og kvalitet angår vi føler os i avisbestyrelsen og redaktionen forpligtede til at fastholde og levere et produkt, der i udgangspunktet for sin kommende udvikling holder standarden fra begge medier. Det kommer til at tage redaktionen lidt tid at arbejde sig derhen, pointerer Kurt Jacobsen med det ene forbehold, at webavisens engelsksprogede indhold, der aldrig kom ordentligt på banen i webavisen frem til februar 200, skal løftes til et acceptabelt niveau fra genstarten. Sideløbende går avisbestyrelsen i gang med en grundlæggende gennemgang af CBS OBSERVERs mission, vision, strategi og vedtægter, der skal definere webavisens rolle og funktion på CBS og fastlægge kriterierne for redaktionelt fokus, indhold og form fremover. Ny start for redaktionen Kurt Jacobsen understreger, at selv om det er med et nostalgisk stik i hjertet, alle involverede i beslutningen drejer nøglen om for lad os bare sige Kræmmerhuset, CBS avis gennem præcist 32 år, og at der er et skarpt fokus på økonomien og de praktiske udfordringer, så opfatter hverken avisbestyrelsen eller redaktionen beslutningen som udelukkende tvungen og dårlig. - Vi tror på, at det er den eneste rigtige vej frem. Selv om der er rigeligt med udfordringer i den opgave, redaktionen nu skal løfte, så er de indstillede i at gå på med krum hals og udvikle en webavis, der vil gøre fyldest som CBS universitetsavis, og som vi alle kan være stolte af. For dem har det været vigtigt at få adgang til ny personlig og professionel udvikling i deres arbejde, og det kunne produktionen af papirudgaven ikke tilbyde dem meget mere af. Det kan webavisen tilbyde med garanti, siger Kurt Jacobsen og appellerer til avisens trofaste læsere: - Vi håber, at alle vores gamle læsere vil følge med os over på webben og der blive ved med at følge med i, hvad der rører sig af stort og småt på CBS. Vi håber også, at deres forventninger til, hvor meget der kan lade sig gøre, og hvor hurtigt er realistiske og at de vil bruge webavisens muligheder for at kommentere artikler til at komme med konstruktive indspark gennem udviklingsarbejdet. Dette er sidste nummer af CBS OBSERVER Avisen udkommer kun on-line fra 25. oktober Læs CBS OBSERVER på cbsobserver.dk c b s o b s e r v e r

11 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r Handelshøjskolens papiravis stormfulde liv Fra sin kaotiske og fattige barndom på frivillig basis gennem sit professionelle voksenliv med reklamer og postomdeling har Kræmmerhuset, nu CBS OBSERVER altid søgt at underbygge sammenhængskraften på Handelshøjskolen i København m i n d e o r d Af fhv. rektor Lauge Stetting & fhv. rektor Finn Junge-Jensen CBS OBSERVER kom til verden som en papiravis i 978. Navnet blev, efter en åben idékonkurrence, Kræmmer-Huset. Arbejdspladsavis for Handelshøjskolen. Et uprætentiøst navn, sagde redaktionen. Men mange lugtede oprør og disrespekt. Handelshøjskolen var en højere læreanstalt ikke en simpel arbejdsplads. Og ordet kræmmer var upassende for en respektabel institution. En nedvurdering af vor arbejdsplads, vore studier og vore aftagere, virksomhederne, skrev en vred institutleder fra Sprog og fortsatte: Denne form for markedsføring vil næppe virke befordrende på vore kandidaters beskæftigelsesmuligheder. Ved starten var ordet information på alles læber. Siden 50 erne havde inspektør Almdal klaret højskolens interne kommunikation med udsendelsen af det duplikerede Intern Orientering, der havde 30 numre bag sig med oplysninger om tiltrådte og fratrådte og anden nyttig viden. Ingen brugte udtrykket sammenhængskraft, der først senere blev plantet som en sprogblomst i den politiske urtehave. Men redaktionen fremsatte dog et fromt ønske om, at bladet kunne blive til nytte for en samlet Handelshøjskole. Den potentielle læserskare var på Og behovet for samling var åbenbar. Den geografiske spredning var stor. Syv forskellige adresser. Ikke som nu samlet om en fælles campus, men spredt over kilometerlange afstande i København og Frederiksberg. Fagligt var der en kulturel afstand mellem mellem det Økonomiske og det Sproglige fakultet, selv om der netop i de år var planer om et nyt fælles studium i Sprog/Økonomi. Men også inden for fakulteterne var der problematiske afstande. Inden for Økonomi trængte adfærdsvidenskaberne sig stærkt på, og inden for Sprog var der ansættelsesmæssige afstande mellem lærere med forskningsopgaver og fuldtidsunderviserne. Og på begge fakulteter var der interessemodsætninger mellem de fastansatte og de mange deltidslærere. Handelshøjskolen havde i 978/79 93 heltidsansatte lærere og næsten 700 deltidsansatte. En af modsætningerne kom til fuld udblæsning under timelærerstrejken, hvor timelærerne på det sproglige grundstudium nedlagde arbejdet fra og med den 5. maj 979, efter at deres vilkår var blevet forringet. Det skete umiddelbart efter, at højskolen havde sendt størstedelen af de skriftlige eksamensbesvarelser ud til lærerne. Strejken kom dermed til at påvirke årsprøver og eksaminer for næsten 2000 sprogstuderende. De faste lærere stod splittede, og mange var rasende og forargede over, hvad de anså som en ansvarsløs adfærd. I konsistorium klagede den sproglige dekan over, at der i visse tilfælde havde været tale om næsten fysisk blokade mod de undervisningsassistenter, der havde gennemført eksamen. Højskolens administration havde stort set ikke ændret struktur siden de voldsomme ændringer, der var gennemført med Styrelsesloven i begyndelsen af 70 erne. Hovedsamarbejdsudvalget havde nedsat et såkaldt Strukturudvalg, der i 980 rapporterede, at det var indstillet på at fremme en Artiklens ene forfatter, tidligere rektor Lauge Stetting, afløste i 986, artiklens anden forfatter, Finn Junge-Jensen, som dekan på Det erhvervsøkonomiske Fakultet. Vagskiftet var Finn Junges betingelse for, at han selv stillede op til rektorvalget i 986, her blev han valgt og var rektor til Lauge Stetting havde allerede været rektor fra 978 til 979 og var rektor, da Kræmmerhuset blev grundlagt. Lauge Stetting trak sig som rektor efter et år i protest mod den mangel på ressourcer, som skolen led under. Det kunne man også læse om i Kræmmerhuset dengang. mere langsigtet planlægning af den centrale administrations virksomhed og herunder eksempelvis vurdere, hvilke funktioner, der med fordel kunne decentraliseres, således at effektiviteten øges og samarbejdsrelationerne med de kollegiale styrelsesorganer forbedres. Sty re l ses loven havde efter 973 skabt nye, demokratisk valgte besluttende organer for fakulteterne, institutterne og de mange studier. Mange af højskolens lærere, administrerende medarbejdere og studerende var blevet engagerede i beslutningsprocesserne. Men loven havde også medført, at mange nu følte sig udenfor. Nogle havde stillet op til valgene og var ikke blevet valgt, og endnu flere havde ikke stillet op, fordi de følte, at alt alligevel var afgjort i korridorerne. Der var skabt en ny afstand inden for de enkelte grupper: mellem dem, der var inde, og dem, der var ude. Det var en afstand, som mange dengang overså måske navnlig blandt dem, der var inde, og som havde travlt med at styre. Skulle man skabe en fælles identitet og loyalitet over for den uoverskuelige højskole, måtte man have et fælles forum et blad for alle grupperne. Behovet for de mange samlingsopgaver var åbenbar for den overbebyrdede redaktion, der udtrykte skuffelse over, at de styrende organer ikke kan tage sig sammen til at lave læseværdige sammendrag af deres mødereferater, [så mange flere] kunne følge med i de mange betydningsfulde diskussioner og beslutninger. Den daværende rektor sad faktisk pligtskyldigt og redigerede læseværdige sammendrag af referaterne fra konsistoriemøderne, men som det fremgår af et senere referat fremkom der en voldsom kritik af referaterne fra nogle af sproglærernes side. Det var vigtigt at få både præmisserne og antipræmisserne for beslutningerne med. Af mange grunde var der derfor ikke mange af de øvrige ledere, der forsøgte sig med læseværdige sammendrag. Der var småt med penge til at skabe den arbejdspladsavis, der skulle skabe sammenhængskraften. For 979 manglede højskolen knap 2 mill. kr. for blot at gennemføre 978-aktiviteterne. Til Kræmmerhusetblev der afsat penge til en kommunikationssekretær på halvtid medens resten af opgaverne i den første periode måtte gennemføres af redaktionens lærer-, studenter- og TAPmedlemmer i deres fritid. Det var derfor svære tider for bladets første redaktion. En journalist, der havde læst de første numre, fordi han var gift med en af højskolens administrative chefer, lagde ikke fingrene imellem. Avisens største kvalitet var, at den var brændbar, skrev han, og han ramte nok ganske præcist, da han kaldte arbejdspladsavisen et skoleeksempel på manglende redigering. I hvert fald svarede redaktionen, at alle medarbejdere og studerende som princip kunne få deres stof i Kræmmerhuset, uden at redaktionen blandede sig. Dog med den forsigtige tilføjelse, at vore principper om fri meningsudveksling måske er problematiske. Der var altså i de første år mange forudsætninger, der manglede for, at redaktionen kunne opfylde sit eget velformulerede formål: Handelshøjskolens arbejdspladsavis skal ikke være nogens talerør, men manges debatforum. En af de få professionelle journalister, der hjalp med fra starten, kaldte det et entusiasmebåret blad og sagde, at de normalt højst får to års levetid. Men det blev altså til 32 år. Først sent fik bladet midler til en fuldtidsjournalist. Det begyndte at optage annoncer og fik derved penge til at blive postomdelt til alle studerende og ansatte. I 80 erne blev Handelshøjskolen fundamentalt forandret. Fordobling af antallet af studerende, nye uddannelser i en stadig strøm, voldsomt ressourcepres, nye teknologier og administrative systemer og ikke mindst internationaliseringen, der satte nye standarder for forskning, uddannelse og service. Det blev en tid med mange nye spændinger og konflikter, men også med en mobilisering af engagement og initiativer på tværs af institutter og personalegrupper. I dette og de følgende årtier har Kræmmerhuset været et uundværligt forum for debat, kritik og diskussion. Det har pejlet brudflader, faciliteret ændringsprocesser og givet rum til frustrationer. Avisen har beholdt sin uafhængige status gennem nye styrelseslove og ledelsesformer, og den er fulgt med tiden og har introduceret en engelsksproget del til glæde for de efterhånden talrige internationale studerende og forskere. Den har sågar ændret navn. Har Kræmmerhuset CBS OBSERVER været et ledelsesinstrument? Fri, kritisk og engageret debat er forudsætningen for et universitet. Kun på den baggrund skabes den konstante fornyelse, de excellente forskningsmiljøer, de grænseoverskridende læreprocesser og den dedikerede og engagerede service. Med sin uafhængige status har avisen kunnet medvirke til at skabe den identitetsoplevelse, som har bevirket, at tusindvis af CBSambassadører blandt forskere, studerende og administrative kolleger har givet CBS et internationalt omdømme og brand. Avisen har medvirket til sammenhængskraften, også i kaotiske tider, og det er vores håb, at dette fortsat vil være tilfældet, når papirudgaven nu forsvinder. De nye medier stiller andre krav til formidling, debatformer og journalistik, men de grundlæggende opgaver vil være de samme. 2

12 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n CBS siger farvel og goddag foto: jørn albertus Hvad mener læserne, og hvad ønsker de af en selvstændig webavis fremover? CBS OBSERVER har været ude med mikrofonen og indhentet reaktioner. Dem bringer vi sammen med udvalgte forsider med mere fra 32 år som avis foto: jørn albertus 978 Emil Fuglsang formand for CBS Students Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Det er en lang snak. Det hurtige svar er, at det er hurtigt. Det giver hurtigere feedback fra studerende. Det synes jeg er rigtig fedt. Eksempelvis som når man begynder at se andre studerendes perspektiver. Det er ærgerligt, at man ikke prioriterer papirudgave og online-udgave på lige fod. Det er et spørgsmål om politisk vilje og ikke økonomisk formåen, at CBS OBSERVER nu bliver en Web 2.0 avis og ikke begge dele. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant? - Den skal fortsat levere dybdegående artikler og bruge virkemidler, der gør det muligt og interessant at formidle, som for eksempel video. Avisen skal tænke i nye medier-baner, og hvad der er relevant for målgruppen. Der skal laves dybdegående artikler, men de skal tilpasses nettet. En mash-up af mere klassiske artikler og nye blog-former ville være ideélt for en tilpasning til fremtiden. Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan? - Man undgår ikke at miste nogle læsegrupper. For eksempel kommunikationen til vores HD- og executive-studerende bliver vil blive besværliggjort. De vil sandsynligvis ikke klikke ind på webavisen i deres ellers travle hverdag. Så integrationen mellem de forskellige typer studerende på CBS vil blive hæmmet, når CBS deltidsstuderende på denne måde fremmedgøres endnu mere fra debatten. Et meget jævnligt behandlet emne i spalterne igennem avisens historie har været undervisningsteknologi og pædagogik. Teknologierne er anderledes i dag end for 32 år siden. Et andet klassisk emne er studenterpolitik. I dag er stilen hos studenterpolitikerne nok en smule mere afdæmpet end dengang, man sagde NEJ til stærke ledere med et Handelshøjskole-logo på demonstrationsbanneret. 992 Andreas Fritzen stud.merc IB Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Jeg mener, at omlægningen er ganske fornuftig, da jeg i papirudgaven ofte kun får skimmet indholdet en omlægning til en webavis er glimrende, da indholdet samtidigt bliver kortere, og man dermed får mulighed for at vælge de konkrete artikler ud, som man gerne vil læse. Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med? - Jeg synes, at man bør inddrage noget mere konkret omkring studenterpolitik og forsat holde fast i det store antal personhistorier, der allerede forekommer i den nuværende avis. Desuden kan man bruge webben som et interaktivt medie og bruge video som en del af avisen. Hvad skal webavisen gøre, for at du har lyst til at læse den? - Den skal i hvert fald adskille sig fra e-campus, da den i forvejen indeholder megen information. v o x p o p s Af Anders Dalhoff og Erik Justesen 986 Ole Helmersen lektor, fællestillidsmand for de menige VIP er og næst-formand i Hovedsamarbejdsudvalget Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Den beslutning er jeg ked af, og jeg synes, at den er forkert. Efter min mening har CBS OBSERVER udfyldt en rolle, som er med til at give mening til begrebet join us. Den har været med til at binde CBS sammen. Redaktionen har aldrig været bange for at skrive kritisk om Handelshøjskolen i København, i lighed med for eksempel Børsens Nyhedsmagasin. Der er dog også plads til andre typer stof. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden for at forblive relevant? - Jeg synes, at avisen har udviklet sig meget positivt gennem en årrække og er blevet en god arbejdspladsavis med mange gode artikler om forhold på CBS, som man ikke i dagligdagen har nogen mulighed for at følge med i. I avisen har man fået gode dele af det præsenteret og dermed fået mulighed for at være nogenlunde orienteret om hele CBS. Så jeg synes, at webavisen skal beskæftige sig med samme kreds af emner, som papirudgaven hidtil har gjort. foto: jørn albertus Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? - Det tvivler jeg på. Den vil blandt andre miste mig som grundig læser. Jeg læste papiravisen temmelig grundigt hver gang. Det gør jeg ikke med webaviser. Når jeg sidder ved min pc, tager jeg mig ikke tid til at læse aviser, højst skimme dem.

13 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r foto: liselotte østergaard 978 Forsiden af det første Kræmmerhuset. Dengang bestod redaktionen af frivillige ildsjæle blandt tillidsmænd og studenterpolitikere, der havde skrivekløe og overskud. Handelshøjskolens mange spredte afdelinger trængte til at blive knyttet tættere sammen. Det skrev redaktionen så om på side. Helle Damgaard Andersen fællestillidsmand for AC-TAPerne, medlem af Hovedsamarbejdsudvalget foto: liselotte østergaard 2008 cbs OBSERVER avai vs i s f ofr or co co pepn ehn ah ga egn e n bubs ui sn ien se s scsh coh ol l hahn adn edl es lhs øh jøs jk sok loe ln e n seps te ep mt eb me r ber cbsobserver.dk Nyt navn. Ny webavis. Det seneste nummer af Kræmmerhuset før sommerferien var det sidste nummer af Kræmmerhuset. Det er ikke kun navnet, der er ændret. Med webavisen vil redaktionen endelig kunne formidle nyheder, og det vil hen ad vejen komme til at påvirke papirudgaven af CBS OBSERVER meget f l e r m e d i a l i t e t Af Bjørn Hyldkrog, ansvarshavende redaktør Septembernummeret er altid årets store velkomstavis. Studiestarten er avisens faste tema. Rektor og studenterorganisationerne byder de nye studerende velkommen til CBS. Redaktionen byder alle de nye læsere velkommen til CBS avis. I år kan vi byde alle læsere velkommen som nye læsere. Hen over vinter, forår og sommer har redaktionen og et hold tilknyttede webkompetencer udviklet en webavis. I dag, samme dag som CBS OBSERVER, 2008 kommer på gaden til de abonnenter går cbsobserver.dk online. Aktualitet Det er en nyhed. Nyheder var ellers ikke noget, som Kræmmerhuset var særskilt leveringsdygtig i. Med kun ni udgivelser om året og 20 dage mellem den officielle deadline og avisens udgivelse som absolut minimum otte dage mellem allersidste tilføjelse og modtagelsen hos læserne var Kræmmerhuset ikke noget nyhedsmedie. Det bliver CBS OBSERVER heller ikke. Men det bliver cbsobserver. dk. Webavisen vil kunne dække aktuelle begivenheder, mens de er aktuelle, og holde læserne ajour, når tingene sker. Den vil endda byde på aktuel dialog med og mellem læserne gennem kommentarfunktioner til artikler og indsendte debatindlæg, og gennem blogs og Kræmmerhuset er historie. Avisens nye navn er CBS OBSERVER. Nyt navn, samme avis? Måske lige i starten, men ikke særligt længe. Den nye, dagsaktuelle webavis med blogs, debatindlæg og læsernes egne kommentarer kommer til at ændre meget - både for redaktionen og for papirudgaven. muligheden for at blive blogger. mende års tid. Nøgleord for, hvad trylleslag. CBS OBSERVER, fastholdt, og sjælen vil forblive den redaktionen forventer, at denne 2008 er stort set identisk med samme. Men Kræmmerhusets lokalavis-præg vil med CBS OBSERVER udvikling vil byde på, er mere analytisk og mere perspektiverende Kræmmerhuset. Men det vil ændre blive erstattet af noget andet og for- et hvilket som helst nummer af Det vil komme til at påvirke indholdet af papirudgaven af CBS journalistik og et langt bredere sig organisk i små ryk og håbentligt mere værdifuldt for både OBSERVER meget. Der vil ske en udsyn. undertiden store spring. læserne og for CBS. tydelig udvikling gennem det kom- Det vil ikke ske som med et Det lokale CBS-fokus vil blive og analyse kort guide n e nglish Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalificeret sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA s karrierekonsulent på CBS, Thomas Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV. Book en tid nu det er gratis. Ring på eller skriv til tkl@ca.dk. Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at CBS OBSERVER går over til kun at udkomme som webudgave? - Jeg mener, at omlægningen er en dårlig idé, da webavisen kommer til at drukne i alt den information, vi til dagligt modtager på nettet. Papiravisen var god på grund af de lange, dybdegående artikler og det, at man fik sendt den hjem til sig selv. I webudgaven tror jeg ikke, at der på samme måde bliver plads til de lange artikler, og det er en skam. Magisterforeningen lavede deres blad om til en webudgave, og den fik jeg aldrig læst, så jeg tror desværre ikke det bliver anderledes nu. Hvad skal webavisen gøre for at du har lyst til at læse den? - En mulig sensation på forsiden ville få mig til at kigge nærmere på avisen. Eller en daglig udlagt nyhedsboks på Share. Det skal lige siges, at dette ikke nødvendigvis er et repræsentativt synspunkt for AC-TAP erne, da jeg ved, at der er mange forskellige holdninger omkring omlægning af avisen til web. foto: morten andersen, fotomani.dk KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 4-juni08-ann-kraemmerhuset_70x :56:42 Forsiden af det første CBS OBSERVER. Nu skulle avisen være medlem af CBS-familien med et mere strømlinet navn, der også kan udtales på engelsk. Visionen var at lave endnu mere analytisk journalistik på papiret og nyhedsjournalistik på webben, og sådan kom det til at gå, indtil webavisen måtte lukkes af økonomiske årsager i februar dette år. Nu genåbnes den, og det gode gamle papir forsvinder. Johan Roos rektor Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Det er fint, at CBS OBSERVER skifter medie. Der er ikke nogen tvivl om, at vi taber noget ved at papirudgaven forsvinder, men en elektronisk avis giver nogle helt andre muligheder for aktualitet, dialog og dynamik. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant? - Den skal fokusere på de mange emner og problemstillinger, som optager CBS studerende og ansatte bredt set og meget gerne udfordre såvel ledelse som medarbejdere i denne forbindelse. Den skal naturligvis også skabe debat og give os alle en grundig og gennemarbejdet dækning af aktuelle udviklinger både indenfor og udenfor CBS. Hvilke emner er vigtige? - For eksempel kunne det være relevant at se på, hvordan de studerende i praksis anvender forskellige studie- og læremetoder for eksempel i grupper til at komme godt igennem studiet. Det ville være fint at sætte endnu mere fokus på de mange gode eksempler blandt vore studerende, som vi alle kan lære af. Et andet emne kunne være CBS anvendelse af de nye taxametermidler hvordan er de kommet de studerende til gode i undervisningen? Endelig er implementeringen af vores nye strategi også aktuel. Men generelt skal avisen efter min mening bare fortsætte sin gode dækning af alt, hvad der rører sig: nye projekter, personer, solstrålehistorier og problematiske sager. Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan? - Det er klart, at nogle læsere vil falde fra, når avisen bliver elektronisk. Det bliver ikke umuligt, men for de fleste noget sværere for eksempel at læse den derhjemme, i toget eller i frokostpausen. Til gengæld kan en elektronisk avis tiltrække andre læsere. Hvordan skal man justere indholdet af avisen? - Jeg tror, at man må tage udgangspunkt i, at en elektronisk avis er noget helt andet end en papiravis. Avisen udkommer på en fast dag en elektronisk avis udkommer hele tiden, fordi den løbende kan opdateres. Målet er ikke at lægge en papiravis ud på nettet, men at skabe en anden form for avis, hvor også redaktionen bliver nødt til at arbejde på en anden måde. Den opgave har jeg fuld tillid til, at redaktionen kan løse. Hvordan kan man få den bedste feedback fra læserne, i forbindelse med overgang til en web-avis? - Her er det jo en fordel, at avisen bliver elektronisk; Der er indbygget langt bedre muligheder for dialog og feedback især med og fra de studerende i form af spørgsmål, kommentarer, afstemninger og lignende. Det håber jeg da, at redaktionen vil udnytte.

14 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n William Storm fællestillidsmand for PROSA, medlem af Hovedsamarbejdsudvalget foto: jørn albertus Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Jeg synes, avisen skal være netbaseret, fordi man sparer på papir og miljøet. Fremtiden er Internettet, derfor er det på sin plads at lave avisen web-baseret. Med det stor fokus på miljø, som Green foto: liselotte østergaard Campus Initiativet er udtryk for, hænger det også godt sammen med omlægning til web. Da stadig mere af CBS kommunikation findes online, er det oplagt, at CBS OBSERVER også går på nettet. Det er også nemmere at holde styr på antal læste aviser, feedback fra læsere, antal læsere med mere. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant? - En web-baseret CBS OBSERVER skal opdateres ofte, så læsere ved, hvad de kan forvente. Mere administrativt stof ses meget gerne, fordi jeg har relation til det. Check-bokse, som læseren kan markere, hvis de synes, at artiklerne var relevante. Kan web-udgaven stadig bibeholde de samme læsere som førhen? Hvordan? Redaktionen har bedre mulighed for at ramme målgrupperne med de forskellige artikler ved målrettet optælling og feedback. Video/audio indhold, der er mere rettet mod andre, muligvis yngre målgrupper, vil være gavnligt for læsertallet. Korte artikler på forsiden kan henvise til længere, mere dybdegående artikler. v o x p o p s Af Anders Dalhoff og Erik Justesen Lasse Grosen stud.merc. IB Kommer du til at læse CBS OBSERVER nu, hvor den bliver webbaseret? - Det kommer meget an på, hvordan man udsender den. Man kunne eksempelvis integrere den på e-campus. Det ville gøre det nemmere og mere overskueligt at få læst avisen. Det er vigtigt, at der kommer links de rigtige steder, ellers tror jeg, at man glemmer at få den tjekket. Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med? Det bliver nok sværere at bringe lange artikler, hvilket ligesom var den store force ved papirudgaven. Dog har man nu muligheden for at få integreret video og bruge det som en del af avisen. Jeg synes godt om de mange interviews i papirudgaven dem synes jeg man skal bibeholde kræmmerhuset 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n s e p t e m b e r CBS vil gå enegang f u s i o n s p l a n e r Af Jørn Albertus Foto: Morten Andersen Der står stadig CBS på de 2500 nystartede studerendes studiekort, når de ad åre forlader højskolen efter endte studier. I hvert fald hvis det står til CBS' bestyrelse. Bestyrelsen har besluttet, at CBS ikke skal fusionere med nogle andre universiteter eller forskningsinstitutioner, og at højskolen hverken skal være en "school" under Københavns Universitet (KU) eller med i en MIT-inspireret superkonstruktion med Risø og DTU. Med beslutningen har bestyrelsen valgt at stå fast mod det pres, der har ligget på højskolen fra Videnskabsministeriet for at indgå i en fusion. Et pres, der på andre universiteter og forskningsinstitutioner landet over har ført til en strøm af fusioner. Eller snarere overtagelser ad den venlige eller fjendtlige type, hvis man skal kalde en spade dét, den er. CBS tilhører nu sammen med Handelshøjskolen i Århus (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitet og IT-universitetet den minoritet i landskabet af danske forskningsinstitutioner, der ikke gør som Videnskabsministeriet helst så det. Kun en beslutning i Folketinget og en ændring af Universitetsloven vil kunne presse CBS til at gå ind i en fusion. Denne beslutning ser ikke ud til at være på vej efter politiske udmeldinger fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at dømme. Bestyrelsens beslutning kommer efter så grundige overvejelser som muligt inden for en kort tidshorisont - og efter udmeldinger fra KU, ASB og DTU om, at de ikke for nuværende er interesserede i en sammenlægning med (eller overtagelse af) CBS. Portræt af CBS' nye universitetsdirektør Et par dage efter denne avis dumper ind gennem brevsprækken, tiltræder CBS' nye universitetsdirektør. 40-årige Peter Pietras kommer fra en stilling som udviklingschef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er mere end almindeligt erfaren inden for økonomistyring. Kræmmerhuset har talt med ham. Vi har også talt med en tidligere chef, en tidligere samarbejdspartner og en tidligere medarbejder. Læs skudsmålene og få et lille indblik i CBS' kommende øverste administrationschef. 2 Snyderi og afskrift - et problem i vækst Eksamenssnyd og plagiarisme i skriftlige opgaver er ifølge censorkorpset et stigende problem på universiteterne. Væksten skyldes blandt andet de muligheder, som internettet giver for at få adgang til andres skriftlige materiale. Løsningerne - eller i hvert fald værktøjerne til at opdage snyd - er også teknologiske, og nogle universiteter har indført en systematisk brug af dem. The CBS Cornet afdækker problem og løsningsmuligheder i to artikler bag i bladet c a m p u s f r e d e r i k s b e r g - 4 s p a m - 8 i n n o v a t i o n d e b a t c b s co r n e t foto og manipulation: morten andersen CBS går mod strømmen af universitetsfusioner i Danmark og fortsætter med bare at være en af de største europæiske business schools Ikke det store valg kræmmerhuset 9 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n d e c e m b e r Resultaterne er kommet ind for CBS' styrelsesvalg For de studerende drejede det sig om den årlige fordeling af poster i CBS' bestyrelse, det Akademiske Råd og studienævnene. Student erorganisationerne bemandede de traditionelle valgboder. MS gik i orange. DSR bød på valgplakater på præsidentvalgniveau og delte flødeboller ud i superheltekostumer. Til trods for alle bestræbelserne kom valgdeltagelsen alligevel ikke over de 20 procent. Maden bliver dyrere igen Udvidelsen af campus giver bedre faciliteter. Men det koster. Kantinerne havde regnet med, at deres omkostninger til udvidelsen ville blive dækket ind ved øgede indtægter fra de to nye kantiner. Det skete ikke. Nu skal CBS' studerende og medarbejde betale mere for det samme. Læs mere side 2 Trainee in a 5 Mandelgaven 2006 Petitstof er bøvlet og humor næsten helt umuligt at bedrive. Begge dele er uundværlige elementer i en avis. Kræmmerhusets redaktionsdag gik i år ud på at finde og skrive små, skæve, nærværende historier. Gennem dagen erfarede vi blandt andet, at der er forskel på folk og sandwiches, at de studerende intet ved om CBS, og at VIPerne ikke er forskere. world of opportunities A.P. Møller - Mærsk søger business og finance trainees. Test om Maersk International Shipping Education er noget for dig på eller sms MISE6 til c b s o r i e n t e r e r l a n g e & t i e t g e n - 8 f l ø k d e b a t c b s co r n e t I 2006 var der gang i fusionerne i den danske universitetsverden. CBS valgte ret tidligt at gå ensom mod strømmen. Det skrev vi om i nr. 6. Alligevel var direktionen utilfreds med, at vi ikke skrev om de mange fusioner, da de blev en realitet ved udgivelsen af nr. 9, hvor vi skrev om forhold af mere intern karakter. foto og grafik: morten andersen foto: jørn albertus Kræmmerhuset fulgte det omfattende byggeri af Solbjerg Plads nøje frem til indvielsen i Scoopet var nok billedet af de facto bygherren, rektor Finn Junge-Jensen. foto: jørn albertus Mie Sørensen HA-almen studerende Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Jeg synes, at en webudgave af avisen er en god ide, da man derved nemmere kan søge efter artikler, der har relevans for en, samt få flere nyheder ud hurtigere. Derudover er det generelt bedre for miljøet. Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med? Af konkrete nye emner, som avisen skulle beskæftige sig med, kunne temaer inden for hver studieretning være spændende for eksempel nyheder omkring tiltag og events. Desuden kunne det være interessant at spørge de enkelte studerende, om de havde noget på sinde altså et rundspørge blandt de studerende. Søren Stokholm Lauridsen Information Centre Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? Personligt kunne jeg bedre lide papirudgaven, da man fik den i hånden og derfor fik den læst. Dog synes jeg, at omlægningen er glimrende set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Hvilke temaer og emner skal webavisen beskæftige sig med? Jeg synes, at mere dybdegående artikler omkring de forskellige afdelinger på CBS kunne være interessant. Derudover kunne avisen have en form for database af praktiske oplysninger, som ville kunne gavne de studerende. Hvad skal webavisen gøre for at du har lyst til at læse den? Den skal være lavet af papir.

15 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r Gonzo havde sin egen gonzoagtige version af virkeligheden, som for mange var det første, de læste, i Kræmmerhuset. Nogle syntes, det var studentikost og plat. Vi mange andre syntes, det var morsomt Gert Bechlund, der i dag er University Marshall, men tidligere har været både dekan og universitetsdirektør, har ofte optrådt i bladets spalter, også dengang han - ifølge mange - havde magten på Handelshøjskolen som formand for lokaleudvalget a d r e s s e Solbjerg Plads3 (SP 0.26) 2000 Frederiksberg t e l e f o n f a x e - m a i l red.khuset@cbs.dk KRÆMMERHUSET g o n z o t a g e Af Gonzo gonzo@cbs.dk Kære ex-gonzo er, kære studerende og I der stadig ligner studerende, kære forskere, kære administratorer, kære ledergruppe og ikke mindst, kære kommende bestyrtelse. Allerførst og allerstørst vil jeg gerne takke mig selv for året, der er gået det var en forrygende indsats. Jeg har overgået mig selv på stort set alle parametre mangel på research, overskridelse af deadlines, mangel på opfindsomhed med billeder, krænkende afsløringer uden hold i virkeligheden U name it; I ve been there, done that, wore the burger and ate the t-shirt! Dernæst vil jeg gerne sige tak for den tørre pebernød og det lunkne glas gløgg, som en studerende købte min stemme for i november måned længe leve demokratiet, så længe der er billig Aldi-vin iblandet. Og længe leve de to synonyme studenterpolitiske organisationer, der endnu engang beviste, at det letteste at konkurrere på er gensidige tilsvininger og ensidige festarrangementer. Meget, MEGET Moderate Studenter burde dog efter min mening have vundet valget, for de gik til valg på den fremragende bedrift, at de har skaffet undervisningsfri i uge 5. Alt det med læring og vidensamfund er alligevel også så pisse overvurderet. Jeg er samtidig stolt over de, desværre alt for få, studerende, der trodser alles ønske om flere studenterårsværk og skippede en eksamen eller 0. Det er den slags små heltemodige bedrifter i hverdagen, der gør CBS til et bedre sted for os alle. Ja, og alt for tit glemmer både jeg og vi de mange studerende, der ikke laver en døjt. Det er jo kun en håndfuld, der gider alt det fis med at få indflydelse på noget så intetsigende som fag, man alligevel ikke får fravær i. Jeg synes det er flot, hvordan mange studerende har indset, at de på grund af arbejdsløshed alligevel ikke skal lave noget, når de er færdiguddannede så hvorfor lave noget konstruktivt nu? Her tæller alt at lade tallerknerne stå i kantinen, at smide cigaretskod på gangene, at ramme forbi skraldekurven med papir, at tisse på brættet og alle mulige andre små ting, der gør hverdagen lidt lettere. Handelshalløjskolen rydder alligevel op. Tak, Mor CBS! Jeg vil også gerne sige tak til den rare mand, sprogdekanen og hele hans stab på Sprog. Han har om nogen forstået værdien af statsministerens nytårsbud om, at der skal så lidt til for at skabe lidt mere glæde i hverdagen. Så uendeligt lidt POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC) Gonzos nytårstale 2003 er der derfor sket på Sprog og de uhyggeligt mange ansatte på Det er vor tids sande definition på Jeg ved det ikke. det er da noget, vi alle må påskønne. Men rektor, der ubønhørligt mange planer om den styrkede når I får lidt mindre tid til den dag- det ædle formål at få brandet CBS. I har taget godt imod de en ekspert. Hvor bliver det dejligt, Men vi kan alle bidrage aktivt til prædiker om videndeling og ledelse og de nye strategier udi lige fordybelse og I i stedet kan Handelshalløjskolen længere ind i opmærksomhed, er selv offer for innovation og formidling. Jeg ved satse på den daglige fornyelse. Det fremtiden end fleste bryder sig travlhedens tyranni. Jeg synes, at ikke om den pæne modtagelse er sørme innovativt at bidrage til om og husk, målet helliger midlet. I krig, kærlighed og kompeten- han skal tage lidt fri fra den uendelige besvarelse af de mange e- der foregår. Men jeg skal da gerne cesamfundet gælder alle kneb, kort skyldes, at I faktisk ikke aner, hvad den daglige overproduktion af bits. mails, bede en eller anden om at lige give jer et praj om, hvad dekanerne, direktørerne og rektorerne til på forhånd at sige tak til den godt, fordi CBS er godt, fordi CBS Jeg vil gerne benytte lejligheden sagt; CBS er godt, fordi CBS er sætte sin mobiltelefon på lydløs og komme ned i torsdagsbaren og se mener med disse begreber senere kommende bestyrelse. Jeg skal nok er godt værdien af virkelighedens videndeling. Så gi r jeg en pilsner at få fat i alle informationer, især til for at repræsentationskontoen Ikke at forglemme så må jeg på året. Det kan jo også være svært personligt finde de penge, der skal når der er så mange af dem. bedøver dem i et omfang, så de have lov at takke søens folk og de Hvad er værdien af den lille Men sindssygt meget information, mine damer og herrer, dét er Halløjskolen for sæt de finder min husets redaktion for de idéforladte ikke begynder at grave for meget i oversøiske udsendte og Kræmmer- omsorg i hverdagen? Hvad er værdien af lidt varme i en kold tid? videndeling så længe alle informationer sendes ud til alle eller dem mad og vin ad libitum, for det KU, der gør at vores forskere ligner grotte. Næ, så er det bedre at give ideer og de mange nulforskere fra Hvad er værdien af et smil? Det må også vi halløjskolemennesker for figurerer på et eller andet link på kan godt være, at de fleste fejl sker toppen af poppen, og de studerende, der hellere klør sig bagi end i pokker snart acceptere, at vi ikke en eller anden hjemmeside, så er på tom mave (selvom der er flere kan regne ud. På Institut for Finansiering har de længe troet, at de kommende år består det innovative fulde) men der er på den anden uden for døren og dem, der leger der videndelt med stort W. I det maver der bliver tømt, når de er skægget, og de stadig færre rygere også kunne beregne værdien af i, at I alle skal finde på nye måder side endnu flere fejl, der ikke opdages, hvis mavesækken er lidt for Helge Sander for et godt stykke Handelshøjskole i Herning, og smil og nu er også not-for-profit at formidle jeres resultater og præstationer på, så CBS synliggøres i fuld og også gerne personen. Det jysk arbejd og Birgit fra Børma virksomheden, Spisestuerne, hoppet med på dén blå vogn. Når man omverdenen. er da en strategi, der vil noget. Bar og Knorr for den dejligste pulversuppe. besøger kantinerne på CBS, er der Kan man komme i Billedbladet Vi står nu på randen til et nyt lige lagt den helt rimelige flade eller måske endda i Go aften Danmark, er det helt i top. Endnu bed- er i rækken og er godt på vej ind Gud bevare Handelshalløjskolen. semester hvem tæller, hvilket det tikrone oven i prisen på alle varer, men så får man til gengæld også re er det selvfølgelig, hvis man kan i Hvem ved, hvad det nye år både smil og øjenkontakt med i blive ekspert og blive indkaldt i vil bringe og hvem har nogen Godt nytår! røverkøbet. hvilken som helst sammenhæng for som helst idé om, hvad der skete i Jeg må også rette en varm tak til at blive spurgt om hvad som helst. det foregående. I 999 skrev vi for første gang om noget, mange aldrig havde hørt om, da et hold dygtige studerende vandt en Case Competition i USA. I 998 tiltrådte Bjørn Hyldkrog som ansvarshavende redaktør. Opgaven var at relancere bladet, og det kastede redaktionen sig over. Første synlige tegn var nyt design med teglrødt sidehoved. Foto: Jørn Albertus Henrik Thorn studenterrepræsentant i CBS bestyrelse Hvad mener du om lukningen af avisen som papirudgave og at gå over til kun at udkomme som webudgave? - Jeg synes, at beslutningen med at lukke webavisen tidligere på året var forkert, idet min klare opfattelse var, at online blev læst af mange i modsætning til papirudgaven, som mange studerende mest bruger til optænding. Især måden hvorpå man udbad sig brugernes holdning omkring, hvilken udgave der skulle beholdes, virkede meget underlig, når man så går ind og modsætter sig brugernes svar og derved går imod afstemningens resultat. Der har sikkert været grunde til det, men det virkede som et forsøg på at skabe opposition til CBS ledelse. Jeg er ikke sikker på, at det var den rigtige beslutning, eller den rigtige måde at gøre det på. Hvad skal webavisen gøre/beskæftige sig med i fremtiden, for at forblive relevant? - Webavisen skal hurtigt og nemt tage problemstillinger på CBS op og formidle dem i et format, som alle kan deltage i. Avisen skal derfor fortsat være uafhængig og kunne tage både de stærke og svages sag i alle miljøer. Avisen skal måske vælge sit fokus mere omhyggeligt, så man fastsætter sin målgruppe lidt bedre. Der har generelt været en tendens til en avis, som er meget intern på CBS, hvilket kan have den effekt, at bredden på CBS ikke læser den og bredden er i høj grad de studerende, som ikke er så interesserede i de specifikke konflikter internt på CBS. Man kunne derfor overveje en deling af online-delen, så det var klart, hvad der var for henholdsvis studerende, eksterne og ansatte. Hvilke emner synes her vigtige? - Studenterarrangementer og nyheder om studenterpolitiske ændringer i form af ændringer af SU, eksamensregler og så videre. Hvordan kan web-udgaven stadig bibeholde papirets læsere? - Gør nyhederne tilgængelig for alle og sørge for at samle en masse information. Der er behov for, at alle nemt kan få et overblik, og at artiklerne er nemme at læse for alle. Spørgsmålet kan så være, om man ønsker de præcis samme læsere, eller om man som før nævnt skal forsøge at få nogle nye læsere med på vognen. De gamle skal nok blive, idet de er interesserede i CBS Ekstrablad, og får de kun nyhederne online, så flytter de sig nok. Hvis ikke, hvordan skal man så justere indholdet af avisen? - Jeg tror, man kan beholde læserne med flere og mindre artikler om mere faktuelle ting. Hvordan kan man få den bedste feedback fra læserne i forbindelse med overgang til en webavis? - Man skal beholde den fine kommentarfunktion, som fandtes i den gamle webavis. Det kræver nok en del reklame at få især de studerende hen på siden men derefter skal det nok komme af sig selv på de interessante artikler. IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KOM TIL ÅBEN TORSDAG Bliv klogere på vores it-uddannelser i Business og Kommunikation Mød studerende og studievejledere d. 7. og 28. okt. kl. 6-9 Du finder IT-Universitetet ved siden af ITU.dk

16 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Vandbæreren (Aquarius) HA(fil.) Som Erhvervsøkonomi og Filosofistuderende er du måske ikke helt klar over, hvor du befinder dig? Du er måske gået forkert, når du skal til forelæsning nogle gange? Tag det bare helt roligt. Alle FLØK ere har det med at være lidt distræte bare en smule. Du føler måske, at du har mange tanker i hovedet, som andre slet ikke ville kunne forstå? Igen dette er helt forståeligt og helt normalt for din studieretning. Når du går der i dine egne tanker, så kan du glæde dig over, at HA(fil.) har så mange interne FLØK-arrangementer, at du på ingen måde behøver at mænge dig med de andre CBS studieretninger. Og hvem ville også det, når man har FLØK? Du har måske allerede stiftet bekendtskab med FLØK Studenterudvalget, FLØK forum, FLØK festudvalget, FLØKs egen avis HVORFOR og selvfølgelig FLØK lad os kun ses med andre FLØK ere. Fiskene (Pisces) BA EOK & IMK Velkommen til hønsegården. Om det gælder Engelsk og Organisationskommunikation eller International Markedskommunikation medfører også det centrale fokus på sprog og kommunikation nemlig en værre palaver. Og så? Ja, hvis du er af hankøn, kan du se frem til megen opmærksomhed fra dine medstuderende i de kommende år. Du vil højst sandsynligt være den eneste fyr på dit hold eller i hele forelæsningssalen. Samtidig vil du have svært ved at skelne mellem de kvindelige medstuderende på dit hold. Du er nemlig ankommet til den fjerneste del af CBS (Dalgas Have), hvor Gina Trico, H&M og Vero Moda-helvedet raser. Til de kvindelige studerende på OEK og IMK kan der kun ønskes et stort held og lykke med at finde en anderledes bluse i kopi-paradiset. Når dette er sagt, vil det som det første være en god ide at finde de slidte matematikbøger fra gymnasiet frem igen. Selv om du måske ikke var forberedt på det, så byder dit første år på CBS på en introduktion til erhvervsøkonomi. Det kan godt lyde skræmmende det har jo med tal at gøre. Men fortvivl ikke det er tilladt at bruge lommeregner. CBS Horoskop Kære førsteårsstuderende på CBS. Nu er rus-turen overstået, b måske stadig lidt forvirret og ny, så vi har efter bedste beskub hvad det kommende år kommer til at byde på både personligt c b s - s t j e r n e r Af Maja Østergaard Tegning: Niels Poulsen Lad os tage hul med to Erhverv ves ikke at uddybes mere det så kan vi blot konstatere, at der kommer til at høre begreber som Selv om du kommer til at bru du skal få lavet et funktionelt p nu, at der menes Wall Street). M studenterrepræsentanter i CBS Vædderen (Aries) BSc BLC & ASP Dear Business, Language and Culture or Business, Asian Language and Culture student. If you haven t spent a good deal of time travelling or visiting countries around the world, you re in the wrong program. These are study programs where people from many different nationalities meet or at least that is what you are supposed to think. The foreigners you will meet on BLC & ASP are mostly from the very exotic countries of Sweden and Norway. So, prepare yourself for hearing more Swedish and Norwegian than English in the next couple of years. Also, prepare to be sociable. At least BLC is a very social study where people engage in annual ski trips, volunteer for the Grotesque Party Committee and pitch in as freshman guides. Other than that, prepare to get busy. You are expected to be dealing with culture, language and business, which is bound to result in an excess of modules to follow during the year and an equivalent large amount of exams to attend. A good idea is already now to form study groups where notes can be exchanged.. Tyren (Taurus) HA(mat.) Tillykke kære Erhvervsøkonomi og Matematikstuderende. Du er kommet ind på CBSs nok mest uformelle uddannelse, men det har du velsagtens regnet ud til fjorten decimaltegn allerede. Så du kan slappe helt af, selvom du måske allerede har fået bekræftet alle dine fordomme om CBS, som illustreret gennem jakkesæt, slikket hår og italienske lædersko. Du kan se frem til et år, hvor du ikke i lige så høj grad som andre nye studerende på CBS vil være udsat for diverse former for gruppepres for at gå i Paul Smith sko, købe en Mac-computer og den ellers obligatoriske DKNY taske. Allerede nu er det tid til at vågne op fra rus-turens rusen for der skal arbejdes igennem det første år. Du kommer til at kæmpe med matematikken, og du kommer til at opleve en gigantisk læsebyrde. Det positive i dette er, at du ikke er den eneste, som sidder og knokler resten af dit hold fatter lige så meget hat, som du selv gør. Tvillingerne (Gemini) HA Almen Hvis du er i tvivl om, hvad du laver på CBS, og ikke helt ved, hvad du vil med din fremtid, så skal du ikke tage så tungt. Det ved resten af dine almene Almen Erhvervsøkonomimedstuderende heller ikke. I stedet kan du forberede dig på, at forelæsningerne fredag morgen vil være mennesketomme. HA Almen erne har nemlig tradition for at invadere Nexus hver torsdag aften for at prale af de svenske piger (og fyre), som de scorede sidste weekend, og ellers drukne bekymringerne om den kommende finansieringseksamen. De festlige eskapader kan hurtigt resultere i, at du ikke får læst så meget, som du burde. Men fortvivl ikke. Hvis alt skulle slå fejl, kan du altid betale dig til et Manu eller Complet kursus. Og med hensyn til dine mange tøjkøb, så hjælper det måske at liste dem ind som investeringer eller (høhø) sunk costs i budgettet. Krebsen (Cancer) Kom kære Erhvervsøkonomi og lad os sætte os ned. Du skal nem være anerkendende. Det er jo e vigtigt, at man husker, når man andre mennesker. I det kommen rundkreds, fokusgruppeinterview ner og veninder og ikke mindst din veninde Anne køber en MAC netop er startet på HA(kom.). Du skal lege med Cooperrider ciative Inquiry, fordi an organiza cle to be embraced rather than a Ja, det bliver en skøn tid med en mennesker. Du skal blot huske p som synes, at det er smadderspæ analyseret nogle gange ér ens

17 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r øgerne er købt og undervisningen startet. Du føler dig strikket et horoskop sammen, så du kan få indblik i, og fagligt. Se hvad stjernerne siger om netop dit studie Stenbukken (Capricorn) HA(it.) søkonomi og Informationsteknologi kodeord: Networking og bærbar computer. Networking behøskal du nok få tudet ørene fulde med af dine undervisere på studiet. Med hensyn til den bærbare, er flere Macs på HA(it.) end på en gennemsnitlig BLC-årgang i hvert fald når året er omme. Du WAGGA og BOOF, og på et tidspunkt lærer du forhåbentligt at MR=MC. ge meget tid på at svede over godkendelsesopgaverne i løbet af semesteret, og hvordan pokker rogram ALENE (!!!), så bliver der også tid til en tur på Væggen (her ved du selvfølgelig allerede en men der er store forventninger til dig allerede på nuværende tidspunkt. To (2) ud af to (2) bestyrelse er fra HA(it.) så se få fingeren ud. Skytten (Sagittarius) BSc BA&SM Do you love to travel and explore the world? If not, I m afraid that you have taken the wrong turn somewhere in your application process. The most important task for a Business Administration and Service Management student is to save up for trips around the world at least four, or maybe ten times a year. Your goal should be to have the most crazy and extravagant travel stories to tell your fellow classmates. So start saving! In the next couple of years, you will get to know a lot about service or more precisely, about airlines and airlines and maybe a bit about restaurants and tourism. Speaking of tourism, you have probably already noticed that there are quite a lot of Swedish students enrolled in your program. One that point, always remember that when there is one good looking Swedish boy or girl you can be sure that that person has a least a handful of even more good-looking girlfriends or boyfriends. So, when you go to The Happy Pig to party, make sure to drop a line or two to your Swedish classmates about bringing some friends along. Skorpionen (Scorpio) BSc IB & IBP Dear International Business and Internationan Business and Politics (even) overachievers, welcome to CBS. If you have not yet taken out a subscription to The Economist, please do so. You will feel absolutely naked and vulnerable without it tucked neatly under you arm when attending lectures. When that is sorted out, it is time for you to choose sides: Will you join the Suits in their search for a job in the financial sector, or will you join the Political Wonks in their quest for promoting their political visions? If you choose the Suits, you will have to get yourself a job in a bank. Your job experiences will allow the almost acceptable grade of 2 to rain down over you like confetti at a Super Ball match (lower averages need not apply). Remember to wear your suit every day also on Sundays! Know your PEST-model by heart, and get yourself stock options to play with in your spare time. Become an amateur DJ on the side (just to show you are not a total geek), though. If you choose to join the Political Wonks, a dedicated membership to a liberal political party is a must not to forget that long scarf swung carelessly around your neck. Before coming to class make sure to always have read the latest article by Thomas Hobbes and also have a comment ready from your own political viewpoint to the homework of the day. You should never let a moment pass, where you could have blessed the world with your political insights and opinions. HA(psyk.) Psykologistuderende, lig lære om det at n ting, som er meget indgår i en dialog med de år skal du sidde i e samtlige af dine vensmile bedrevidende, når -computer, fordi hun & Srivastva og Appretion is definitely a miraproblem to be solved! masse andre skønne å, at det ikke er alle, ndende at blive psyko- EGO bare meget stort. Løven (Leo) BA IM Welcome to a study program specifically designed to turn you into an Information Management nerd you will live and breathe information streams within organizations and live to love the combination of communication, IT and organizational mysteries that will define your life forever more. Nah, do you really believe that? Obviously, you are going to learn a lot about managing information, but wow, you are also going to party a lot. BA in Information Management is known for being one of the very social programs at CBS, and people tend to be very out-going. A bartender job is a good place to start and a bartender job at Nexus can be an excellent way to lear about organizing information in practice that is if you consider a stream of telephone numbers and pickuplines to be pertinent information. Vægten (Libra) HA(jur.) Kære Erhvervsøkonomi og Jurastuderende, dette første år bliver noget af en omvæltning for dig. Ikke blot er du startet et ny sted med mange nye ansigter, du vil også skulle stifte bekendtskab med et helt nyt sprog. Det juridiske sprog (sagt med dyb, frygtindgydende stemme)! Du kan godt droppe at henvise til noget uden at bruge betegnelserne i henhold til eller jævnfør. I samme åndedrag kan sløret også lige så godt blive løftet for andre gode kendinge så som culpa og bonus pater. Din bedste ven hedder Karnov, og han er en lovsamling. Som tiden går på studiet, vil du stille og roligt opleve, hvordan det mere afslappede tøj lader sig udskifte med mere formelle klæder i takt med, at du og dine studiekammerater får job steder, hvor dette påkræves. Så start allerede nu med at besøge Magasin (du skal bare stå af ved Kongens Nytorv Metrostation og spørge om vej) og købe et stilet, sort jakkesæt. Du vil også lære, at erhvervsjurister er meget sejere meget, meget sejere end de almindelige kedelige jurister (cand.jur.). Et godt tip er derfor at melde dig ind i Foreningen for Erhvervsjurister (FEJ), som arrangerer alle de rigtige events for de rigtige jura-studerende. Jomfruen (Virgo) HA(kom.) Det kommende år byder på meget spænding for dig oh aspirerende Erhvervsøkonomi og Kommunikationsstuderende. Først skal det siges, at hvis du endnu ikke har fået anskaffet dig en MAC-computer, så skal du se at få det gjort i en fart. Den ER et MUST! Her ved du selvfølgelig allerede, at der er tale om den sølvgrå pro-model og ikke den out-datede hvide. Der skal nemlig være stil over tingene og drenge; Få købt nogle designerjeans og sejlersko. Og piger; Du kan på ingen måde gå til forelæsninger uden ballerinaer i et respekteret brand klip-klapper er et stort NO GO! Forbered dig på nogle år, hvor du skal råbe højt for at blive hørt. HA(kom.) ere snakker altid. Ofte snakker de bare for at snakke. Lær gerne lange udredninger udenad og helst på et fremmedsprog. Dette er en sikker vej til enten at få alle medstuderende til at føle sig som idioter eller til at høste anerkendende nik ved forelæsningerne. Væn dig til, at der typisk bliver udbrudt Ej, den sidste nye film med Brand Pitt har bare de fedeste situationer med Product Placement! og lignende i din hverdag fremover.

18 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Det indre legebarn for alvor på banen LEGO-klodser det er nøgleordnet i et nyt undervisningsprojekt, der skal bidrage til en øget motivation og læring blandt de studerende. Så det er seriøs leg med klodserne og projektet hedder da også Serious Play l æ r i n g s l e g Af Anders Dalhoff Foto: Liselotte Østergaard Forestil dig at sidde til forelæsning i SPs0. Det kan til tider være en anelse måske ikke kedeligt, men ikke altid lige motiverende. Så prøv at forestil dig at være til selvsamme forelæsning nu bare med den evindelige brummen fra professoren erstattet af interaktion og kommunikation de studerende imellem, og hvor første formål i forelæsningen er at samarbejde om bygning af en LEGO-lastbil. - Det lyder angiveligt meget interessant, og det bliver for den sags skyld også en reel undervisningssituation, fortæller lektor ved institut for Produktion og Erhvervsøkonomi og tovholder i LEGO-øvelsesprojektet Serious Play, Claus J. Varnes. Konkret med LEGO Baggrunden for Serious Play er, at Claus J. Varnes for nogle år siden sammen med amerikanske kollegaer gennemførte en LEGO-øvelse inden for Target Costing (omkostningsfastættelse ud fra den forventede salgspris med fradrag af den forventede profit). Øvelsen gik i alt sin enkelthed ud på, at et forelæsningshold blev delt op i to. Den ene halvdel fik et specifikt omkostningsmål på $ 6.500, mens den anden halvdel fik besked på at reducere omkostningerne. Holdet med det specifikke krav havde ingen problemer og kunne nå målet uden at kompromittere kvalitetskravene, mens den anden halvdel ikke nåede i nærheden af målet. Lektor Claus Varnes (tv) og professor John Christiansen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi tager det med at lege dybt alvorligt i hvert fald i undervisningssammenhæng. Den pædagogiske pointe ligger dermed i, hvad et konkret mål kan gøre i et udviklingsforløb. Hands on fordele - Hele holdet på forelæsningen gik op i øvelsen med liv og sjæl, og det har inspireret til at tænke, om viden ikke også optages med hænderne og ikke kun med hovedet så at sige, fortæller Claus Varnes. Han tilføjer, at man med dette projekt også har mulighed for at lave øvelser indenfor Lean og projektledelse og tilføjer: - Det kunne være interessant at se de studerendes ageren i forhold til, hvordan man sammensætter holdet, lederrollefordelingen og betydningen af face-to-face kommunikation i forhold til sammensætningen og omkostningsreduceringen af en LEGO-lastbil. Denne kunne angiveligt være anderledes, hvis alt kommunikation foregik via telefon. På den måde kan man simulere reelle virkelighedsnære situationer med LEGO-øvelserne. Ydermere er ønsket for øvelserne, at alle undervisere skal være i besiddelse af en manual, så øvelserne kan bruges til hverdag. - Der er fra CBS s side allerede givet en bevilling til projektet Serious Play, og det forsøges Studerende søges indledt snarest muligt, siger Claus Varnes til CBS OBSERVER. Claus Varnes og professor John Christiansen fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, den anden tovholder på projektet, vil meget gerne samarbejde med en studerende om at udvikle disse øvelser. De to forsker/undervisere påpeger, at et samarbejde som dette endda kunne fungere som basis for en kandidatafhandling. Studerende med yderligere interesse for projektet kan rette henvendelse til Claus J. Varnes på cv.om@cbs.dk CBS sproglige matchmaking service I forårssemesteret blev der søsat et alternativ for studerende, der gerne vil øve fremmedsprog i praksis. Initiativet hedder Language Partner Programme (LPP), og programmets koncept er grundlæggende en gang sproglig bytte-bytte-købmand mellem studerende i matchede par s p r o g u d v e k s l i n g Af Lajka Hollesen Vil man lære et fremmedsprog, gør man det kun ved at bruge det. Det samme gælder, hvis man vil vedligeholde et. Og den bedste måde, at lære og vedligeholde et fremmedsprog på, er ved samtale. Den indsigt har studenterinitiativet Language Partner Programme (LPP) sat i system på CBS. Konceptet for LPP er, at man bliver sat sammen to og to med henblik på at udføre en gensidig sprogudveksling med sin sprogpartner. Man kan vælge at finde sammen på egen hånd, eller man kan lade LPP arrangere et match med en partner på grundlag af de sprog, man vil udveksle. Programmet er gratis, man skal bare være indstillet på at lære sprog fra sig i takt med, at man selv lærer et fremmedsprog. Gennem forårssemesteret fik LPP etableret 88 sprogudvekslingspar. Det har vist sig, at de to sprog, der udveksles mest, er dansk for kinesisk og omvendt. Det er udvekslingsparret Martin Taarn Pedersen og Lin Xing et godt eksempel på. Martin har afsluttet første år på BSc in International Business, mens Lin er international full-degree studerende. - Jeg så et opslag omkring LPP på e-campus og syntes, at det lød som et organiseret og struktureret alternativ til den mere gængse sprogundervisning. Min motivation for at deltage i LPP er, at jeg har arbejdet og studeret i Kina i to år, men efter at være kommet tilbage til Danmark har jeg haft svært ved at strukturere kinesiskstudierne ved siden af IB-studiet, fortæller Martin Taarn Pedersen. Opgraderet forarbejde LPP s debut i foråret havde enkelte startproblemer, som nu er taget op til revision. Ifølge initiativtageren bag LPP, Line Steenberg er det blandt andet altafgørende, at sørge for en grundig forventningsafstemning, inden man matcher den sproglige udveksling. I den forbindelse er det vigtigt at meddele, hvilket sprogligt niveau man har som udgangspunkt, samt hvilke sprog man er villig til at udveksle. Martin Taarn Pedersens første møde med Lin Xing var også et godt eksempel på, hvordan de indbyrdes forventninger ikke var meldt klart ud, inden de blev sat sammen af LPP. - Det første møde med Lin Xing var ret interessant, da jeg ikke anede, at hun snakker flydende dansk, og at hun derfor hellere ville øve sit engelske. Samtidig troede hun, at jeg kun kunne tælle til ti på kinesisk. Vores forventninger til hinandens sproglige evner var derfor milevidt fra det niveau, vores sproglige sparring i sidste ende kørte på, siger Martin Taarn Pedersen, men tilføjer så: - LLP er et rigtig godt initiativ, men det kræver altså en hel del selvdisciplin og motivation for at kunne lykkes. Til gengæld er det et fint supplement til selvstudierne, uanset hvilket sprogligt niveau man befinder sig på. CBS Language Partner Programme LPP er et selvstændigt program under CBS Exchange Crew, som er organiseret og drevet på frivillig basis af to tidligere erhvervssprogsstuderende og to internationale full-degree studerende. Det store engagement i programmet udsprang af en generel frustration over den mangelfulde træning i at tale sproget, som er kendetegnende for mange sprogfag på CBS. Hvis programmet kunne være noget for dig, så skal du skynde dig at tilmelde dig på language.intoff@cbs.dk.

19 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r CBS Students bestyrelsesformand, Thomas Edvardsen (tv), og formand Emil Fuglsang tager udfordringen op og prøver at råbe CBS menige studerende op en indsigt er, at man skal have ret kontante fordele at råbe op om, hvis det skal lykkes. f o r m i d l i n g s s a t s Af Sofie Ellie Fossing Foto: Jørn Albertus Indtil nu er der fra CBS Students side forsøgt med mange forskellige virkemidler for at bryde igennem støjmuren og skabe kontakt til de studerende. Initiativrige mennesker skorter det ikke på i organisationen, og kommunikationsindsatsen ses tydeligt i websites, artikler, debatindlæg og endda en klumme i CBS OBSERVER, en facebookside, diverse mundtlige præsentationer og ikke mindst events. Lidet har det hjulpet. Og det på trods af, at CBS Students formand Emil Fuglsang i forbindelse med valget til posten sidste år udtalte, at han ville fokusere på at gøre CBS Students mere synlig for de studerende. Et tilbud til den enkelte Selv forklarer Emil Fuglsang nu udviklingen med, at foråret 200 har budt på store organisatoriske udfordringer, som naturligt lagde en dæmper på alle andre aktiviteter, herunder kommunikation. Men med efterårssemesterets forløbe nærmer valget til studienævnene og CBS styrelsesorganer 200 i uge 48 sig. Og valget er et afgørende vigtigt punkt, som CBS studerende også mangler at få engageret sig i. Sidste år lå stemmedeltagelsen på bare 8 procent, og det var faktisk en pæn stigning. Set ud fra CBS Students bestyrelsesformand, Thomas Edvardsens synspunkt, ligger nøglen til de studerendes engagement i at få Svært at bryde lydmuren CBS studerende får konstant gode tilbud og masser af informationer alle mulige steder fra. For CBS Students betyder det, at der skal noget til for at bryde lydmuren op til valget, når der skal fortælles om, hvordan man kan være med til at forbedre studiet for sig selv og andre kommunikeret, at valget er vedkommende for den enkelte. Dem, der allerede sidder i studienævnene, er for eksempel rigtig glade for at sidde med ved bordet, og deres historier kan være med til at fortælle, hvorfor det er fedt at være med til at gøre en forskel. Formand Emil Fuglsang deler tanken og ser som løsning, at CBS Students aktive studerende skal ud på campus og helt ind i klasselokalerne, så man derved kan nå helt ud til den enkelte studerende. Kontante tilbud virker En af de ting, der skal til for at CBS Students kan trænge igennem lydmuren til de studerende, er lækre og nyttige tilbud til de studerende. Der ser formanden Emil Fuglsang et gennembrud i studenterorganisationens nye printordning, hvor de studerende kan printe til halv pris på campus. Dette budskab har nået de fleste studerendes ører og læber allerede inden, CBS Students igangsatte kampagnen. Emil Fuglsang ser muligheder i dette på sigt hvis man kan drage de studerende til sig med konkrete tilbud og kontante fordele i forhold til dagligdagens udfordringer, kan dette være nøglen i kampen om de studerendes opmærksomhed, for eksempel i forbindelse med valget. De internationale De almindelige studerende er dog ikke blot et nationalt begreb. CBS samlede studentermasse mangfoldiggøres af et stadigt stigende antal udvekslingsstuderende og internationale studerende. Og det er et evigt spørgsmål, hvordan man skal nå ud til disse. - Når det kommer til de udvekslingsstuderende, der kun er her et semester, kan deres problemer ofte klares med en enkelt snak på CBS Students kontor eller ved, at vi hjælper dem videre i systemet, forklarer Thomas Edvardsen og fortsætter: - Vi gør meget ud af også at kommunikere på engelsk, og vi har allerede internationale i en del studienævn. Det håber jeg er en tendens, der fortsætter. At bryde lydmuren Der skal tydeligvis noget til at bryde igennem lydmuren. Hvis CBS studerendes manglende engagement i rammerne for deres egen virkelighed og hverdag gennem deres uddannelse dybest set skyldes, at de er for magelige og ikke føler, at de har noget presserende at kæmpe for ja, så kan CBS Students råbe i campus skov i det uendelige uden at nå ud til andre end den trofaste menighed alligevel. CBS Students har et mere positivt syn på deres medstuderende. Studenterorganisationen fastholder, at der, når der er så stor konkurrence om de studerendes opmærksomhed, fordi de konstant bombarderes med information, så er det helt naturligt, at der skal noget ekstra til. Formand Emil Fuglsang oplever, at det bliver bedre for hvert år, men at der konstant skal sættes ambitiøse mål. I år har han et ekstra ambitiøst: - Vi er vant til at være i toppen på CBS, hvad deltagelse i styrelsesvalget angår. Derfor vil vi prøve at slå Danmarksrekorden i år. Jeg tror godt, at de studerende på CBS vil være med på en konkurrence, siger Emil Fuglsang med et glimt i øjet.

20 2 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Kinesiske topledere på CBS skolebænke Kinas mest eksklusive lederudviklingsprogram har i al stilfærdighed gæstet CBS igen. Sidst i juli deltog 37 kinesiske topchefer i et endags akademisk program om de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance præsenteret for en række af CBS skarpeste hjerner. Professorerne Uffe Østergaard, Steen Thomsen og Ari Kokko blev suppleret af adjungeret SDU-professor og tidligere finansog udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), og sammen præsenterede denne gruppe de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance. Ifølge adjunkt Yang Jiang fra Asia Research Centre er netop disse emner helt centrale i det kinesiske samfund i disse år: - Det drejer sig om områder som korruption, sundhed, uddannelse og boligsektoren. Den store vækst i velstand i Kina er koncentreret hos meget få mennesker. Og det diskuteres blandt andet, hvordan man kan forhøje skatterne og samtidigt bevare konkurrencedygtigheden. Derfor er man meget interesseret i den skandinaviske model, forklarer Yang Jiang. Tidligere finansminster og udenrigsminister samt adjungeret professor på Syddansk Universitet, Mogens Lykketoft (S) var blandt underviserne. Det var sidst i juli, da 37 kinesiske topchefer fra CELP 200 ganske diskret gæstede CBS og satte sig på skolebænken for blandt andet at lære om de danske og skandinaviske modeller for velfærd og corporate governance. VENTUREPILOT? Dansk Flygtningehjælp opstarter lige nu 8 mikrovirksomheder for etniske minoritetsdrenge mellem 3 7 år. I projektet MIND YOUR OWN BUSINESS tilbydes drengene indflydelse og ansvar for et udviklende og fokuseret forløb, hvor de skal etablere egen virksomhed. Kernen i projektet er learning business by doing business. Målet er, at etablere egen forretning via egen vilje og egne ressourcer samt sparring og samarbejde med erhvervslivet og frivillige. HVAD SØGER VI? Vi har brug for dine kompetencer til at realisere projektet! Vi søger engagerede frivillige venturepiloter, der har energi og vilje til at gøre en forskel i drengenes liv, og som kan se sig selv som fokuseret sparringspartner til drengene. Vi søger motiverede, ansvarsfulde og vedholdende kræfter, som vil være med til at udvikle et nyt og anderledes projekt, hvor iværksætteri og Socialt Entreprenørskab er omdrejningspunktet. ACTION! Projektet opstarter i november 200 med en Venture Camp og kører indtil maj 20. Projektet har naturligvis et varieret udbud af tilbud og forventninger til jer som venturepiloter. Læs mere om dem på og kontakt os med det samme, når du kan se dig selv som venturepilot i projektet. k i n e s i s k f o k u s Tekst og foto: Torkil Bang Normalt ville man forvente et større presseopbud, røde løbere samt pomp og pragt ved et besøg fra 37 topchefer heriblandt 3 fra Fortune 500-selskaber. Men det var tæt på at være en hemmelighed, da CBS torsdag den 29. juli bød gruppen af kinesiske topchefer velkommen til et endags akademisk program i forbindelse med CELP 200 (Chinese Executive Leadership Programme), som CBS står for i samarbejde med Cambridge University. Programmet blev ellers åbnet på behørig vis af Kinas ambassadør i Danmark, Xie Hangsheng, og rektor Johan Roos, der begge slog på vigtigheden af vidensudveksling. Men resten var et studie i ren diskretion. - Diskretionen var efter eksplicit ønske fra de kinesiske gæster, og dette af to årsager: Dels ville de have mulighed for at diskutere frit uden at blive citeret, og dels ønskede de at undgå det større sikkerhedsopbud, som ville være nødvendigt, hvis arrangementet havde fået større foromtale, fortæller professor Kjeld Erik Brødsgaard, centerleder for Asia Research Centre (ARC) og vært for CBS del af programmet. Helt centrale spørgsmål De kinesiske topchefer, alle udpeget af den magtfulde organisationsafdeling i det kinesiske kommunistpartis centralkomite, blev Intenst og unikt Forud for besøget i København, der også omfattede besøg hos Mærsk samt Københavns Rådhus og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, var den kinesiske delegation i Cambridge i næsten 4 dage. De forudgående to uger havde budt på et tæt pakket program med bidrag fra både topledere fra den vestlige forretningsverden og en række af universitetets egne professorer. - Det er virkelig en arbejdstur med det program, fastslår Kjeld Erik Brødsgaard og påpeger videre om det unikke i CELP-konceptet: - Der findes ikke et program andre steder i verden, hvor man kan møde hele toppen af det kinesiske erhvervsliv. Harvard har et lignende program på regeringsniveau, og Oxford er ved at etablere et for det private erhvervsliv. Men de statsejede selskaber i Kina vejer stadig meget tungere end de private. Indblik i toppens tanker - Ud over det, at CBS med CELP får slået sit navn fast i toppen af erhvervslivet og det politiske system i Kina, bidrager programmet faktisk også til forskningen. Vi får et unikt indblik i de tanker, som de gør sig. Det ville ikke være muligt på andre måder at møde så mange højtstående kinesiske ledere på én gang, fortæller Kjeld Erik Brødsgaard. CELP har nu kørt i fem år og står over for en evaluering på topplan i Kina. ARCcenterlederen tager gerne fem år mere: - Andre business schools ville stå i kø for at få dem på besøg. Men vi har en del at byde på, som andre ikke har. Dels er CBS meget stærk inden for de områder, som de interesserer sig for, og dels er vi meget vidende om og opmærksomme på en række forhold inden for kinesisk kultur for eksempel at en delegation har en meget præcis rangorden som er vigtige for, at et besøg kan blive en succes, påpeger professor Kjeld Erik Brødsgaard 2 Det kinesiske toplederprogram Chinese Executive Leadership Progamme (CELP) blev stiftet i CELP er et samarbejde mellem Asia Research Centre på CBS og Judge Business School på Cambridge University. Programmet er målrettet til topchefer i det kinesiske erhvervsliv mere specifikt de topchefer, der sidder i de 54 største statsejede selskaber og har til formål at give dem indblik i den europæiske samfundsmodel og forretningsverden, herunder den skandinaviske version. Programmet har kørt hvert år siden 2005, dog undtaget 2008, og står over for en evaluering i det kinesiske kommunistpartis øverste organ, politbureauet. Programmet har tidligere fået meget positive tilbagemeldinger fra en lignende evaluering.