Arbeid og identitet i et historisk og sosialt perspektiv Merete Labriola, MarselisborgCentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Aarhus, Danmark

Transkript

1 + Arbeid og identitet i et historisk og sosialt perspektiv Merete Labriola, MarselisborgCentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Aarhus, Danmark Prekonferanse 2013 Merete Labriola

2 + De næste 45 minutter Arbeid historisk Hvad betyder arbeid for vores identitet Arbeids(livs)identitet / trivsel og helbred

3 + Forståelsen af arbeid og identitet er kultur- og tidsavhengig Eksempel: En gang afhang ens identitet og anerkendelse af, hvilken familie man var født ind i Identiteten sad i familienavnet

4 + Nogle steder betyder familienavnet stadigvæk noe

5 + I dag sidder identiteten i den titel vi har

6 + Hva jobber du med? Er nok det mest brugte spørgsmål der stilles ved sociale sammenkomster. Vi er interesseret i at vide hvilket job folk har, ikke hvilken hobby de eventuelt har. Ved at vi hører hvilke job folk har, danner vi os et billede af hvem de er, og samtidig ved at fortælle om vores eget arbeid, fortæller vi om vores kapacitet og effektivitet, hvad vi finder interessant og hvad vi finder vigtigt at udrette og derigennem søger vi en form for anerkendelse (Christiansen, 1999).

7 + I gamle dage Martin Luther, ( )

8 + I gamle dage Arbeid var vanligvis nødvendig for å tjene til livets opphold, og der var et moralsk press for å jobbe Daglig arbeid som et kall som vi er nødt til å foreta Martin Luther, ( ) Hardt og vellykket arbeid var et tegn på frelse. Calvin ( ) "gjøre vårt daglige arbeid er et offer. Methodism (1746) Forrester D. In: A New Dictionary of Christian Theology. Richardson A, Bowden J, editor. SCM Press, London; Work.Wesley J. Forty-Four Sermons. Epworth Press, London; 1746.

9 + Så kom Weber og sociologien. fører til "protestantisk arbeidsmoral", som av Max Weber anses å underbygge fremveksten av moderne kapitalisme. Max analyserte den måten arbeidet gjenspeiler sosiale strukturer og hevdet at måten det er organisert på former både samfunnet og individuelle liv, men uansett kontekst, ble betydningen av arbeid vektlagt. Maximilian Karl Emil "Max" Weber ( ) Forrester D. In: A New Dictionary of Christian Theology. Richardson A, Bowden J, editor. SCM Press, London; Work.

10 + Dersom arbeidet er sunt så gi det til de syke! Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer (SABAE) 1979

11 + Retten til dovenskab I 1880 ønskede Paul Lafargue at stille spørgsmålstegn ved arbeiderbevægelsens hovedkrav på den tid, nemlig Retten til arbejde Lønarbejdet var forudsætningen for, at der blev skabt profit til kapitalisterne, og det var der efter Lafargues mening ikke meget perspektiv i

12 + Holdningen til arbeide kan variere igennem hele livet og fra person til person Værdien af arbeid afhænger af livsfaser og disse varierer fra menneske til menneske, og igen afhænger værdien af arbeidet af det job man har, samt livsomstændigheder. Traditionelt opereres der med tre livsformer, henholdsvis: 1. lønarbeiderlivsformen, 2. den karrierebundne livsform 3. den selvstændige livsform Kendskab til livsformer og livsstile kan bruges til at forklare og forstå, hvorfor mennesker tænker og handler forskelligt. Højrup T. Omkring livsformsanalysens udvikling. Museum Tusculanum Forlag. København 1996

13 + Arbeids-orienteret kultur Vi starter tidligt med at fokusere på at blive til noget. Fx er det ikke sjældent at børn bliver stillet det meget vanskelige spørgsmål, hvad skal du så være når du bliver stor?? Spørgsmålet er et af disse essentielle spørgsmål som følger os hele livet Hvem er vi og hvad er vi. Spørgsmålet hvad skal du så være når du bliver stor viser vores kulturs fokus på arbejde og jobtitel.

14 + Da arbeidet i vores arbejds-orienterede kultur fungerer som hovedkilden til vores identitet og velværd, er vores identitet truet når vi rammes af sygdom, afskedigelse, pension m.m. Arbejdet giver social legitimitet til vores liv. Fryers T. Work, identity and health. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health 2:

15 + Arbeid betyder (I) - formelle og uformelle personlige relationer - netværk og fællesskab - oplevelse af tilhørssted både fysisk og psykisk - struktur dagene i form af tid og sted - penge og mulighed for at deltage i samfundet - status, prestige, anerkendelse og social identitet Heller A. Everyday Life. London. Routledge & Kegan Paul Kielhofner G. Model of human occupation. Theroy and application. 2 ed. Baltimore. Williams and Wilkins Kielhofner G. Model of human occupation. Theroy and application. 4 ed. Baltimore. Lippincott Williams and Wilkins.

16 + Arbeid betyder (II) - belønning og mening og social legitimitet til vores liv - velvære og velbefindende At stå uden for arbeidsmarkedet, betyder ikke bare tab af indkomst men tab af alle de gennemgåede faktorer Christiansen CH. Defining work. Occupation as identity. An essay on competence, coherence and the creation of meaning. AJOOT, 53, Wadell G, Burton A.K. Is work good for your health and well-being?. London:TSO2006 Labriola M Lærebog i arbejdsmiljø - for ergoterapeuter og fysioterapeuter 2011 kap. om arbejde og identitet

17 + Identitet.. Anvendes i dagligsproget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet pa mange ma der til 'personlighed' og 'karakter' I psykologiens historie bliver begrebet identitet først sat ind i en større teoretisk sammenhæng af Erik H. Erikson ( )

18 + Tre forskjellige teoretiske udgangspunkt Den socialpsykologiske og interaktionistiske, hvor man fokuserer pa kommunikationen mellem mennesker, og hvor personlighed, karakter og identitet opbygges via relationen til andre. (ex Talcott Parsons) Den fænomenologiske og humanistiske psykologi, hvor personens oplevelse af sig selv som et integreret hele, som eń person, der handler, beslutter og vælger, (ex Charlotte Buḧler, Rollo May og Franz From). Den psykodynamiske psykologi, der drejer sig om identiteten som noget kun delvis bevidst og identitetsdannelsen som en kontinuert proces, der bestandig reviderer den opna ede identitet ud fra sa vel aktuelle og nutidige oplevelser som oplevelser, der ga r tilbage til barndommen. (ex Jung)

19 + I forlængelse af de tre traditioner skjelner man mellem tre forskjellige betydninger af begrebet identitet 1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre. 2) Personen oplever at være sig selv, at være den samme pa tværs af sin livshistoriske udvikling og som værende i stand til at reflektere over sin udvikling, sin fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet. 3) Personen tilhører forskellige grupper og har i kraft af disse tilhørsforhold forskellige

20 + Identitet indeholder hvem vi er hvordan vi tenker hvordan vi føler hvordan vi opptrer hva andre synes om oss

21 + Eller lidt mere enkelt? Identitet er det et menneske "identifiserer" seg med det man ser seg selv som "identisk" med det som er "identisk med seg selv", og derfor gjenkjennelig som "meg Finn Sivert Nielsen Institut for antropologi, Københavns Universitet, 2000

22 + Meg/oss Hvis vi med "meg" mener en enkeltperson, et individ, så har individet en unik identitet mens hvis vi mener et "oss" - en vennegjeng, en familie, en by, en minoritet, en nasjon - så har gruppen en felles identitet; dens medlemmer er blitt enige med seg selv om at de er en gruppe, at de har noe felles, i kraft av at de alle for eksempel er norske, eller alle jobber med arbeidsrettet rehabilitering. Finn Sivert Nielsen Institut for antropologi, Københavns Universitet, 2000

23 + To work, or not to work that is the question Hamlet 2013

24 + Arbejds (livs)identitet Arbejdets identitetsskabende karakter bliver måske først rigtigt bevidst for mange, når de bliver sykemeldte. Man løber i den forbindelse en vis fare for at blive "ingen"

25 + Arbeids(livs)identitet er et sentralt tema, med flere fasetter.

26 + Eksempel: 1) de som ikke arbeider blir diskriminert, de mangler mulighetene for identitet fra et yrke, et håndværk, jobb eller arbeidstaker-status. 2) de stemplet med en identitet som "de-aktivert", eller som den type sykdom eller funksjonshemming de lider av. Fryers T, Work, identity and health Clin Pract Epidemiol Ment Health. 2006

27 + Eksempel: De verste stigmatiserende begrepene brukes ofte i samfunnet som generell misbruk, men det er vanlig å referere til mennesker som "en diabetiker ',' en epileptisk ',' en schizofren", og så videre. Det må være veldig vanskelig å leve med din identitet som en sykdoms kategori!

28 + Eksempel: En del mennesker befinder sig i en position, hvor de kan kræve et meningsfuldt arbejde, kan realisere sig selv og "gøre en forskel". Andre oplever, at grundlaget for deres identitet smuldrer, fordi de bliver syke. Det illustrerer, at arbejdet i vores kultur er afgørende for såvel vor identitet som oplevelsen af at leve et meningsfuldt liv.

29 + Mennesker med nedsat arbeidsevne Meget få mennesker med nedsat funktionsevne er helt uarbeidsdygtige, de fleste ønsker at arbejde i det omfang de er i stand til det Men deres evne til at arbejde afhænger lige så meget af arbeidsmiljøet, praktiske omstændigheder og holdninger andre, som på deres egne begrænsninger. Fryers T, Work, identity and health Clin Pract Epidemiol Ment Health. 2000

30 + Men fravær fra arbejde er ofte et kompleks klinisk, personligt og socialt fænomen, den angivne årsag til fraværet er ikke nødvendigvis det reelle problem. Vi ved for eksempel, at sygefraværet stiger med ugunstige forhold på arbejdspladsen

31 +

32 + Eksempel Tendensen i store dele af det moderne erhvervsliv er tale om "den hele arbejdsplads" og "den hele medarbejder" og det er ikke uproblematisk. Terminologien antyder nemlig medarbejderens ensretning og totale underkastelse. Her er der virkelig mulighed for, at arbejdet bliver ens identitet og tilværelsens mening og Politisk tales der om the hard working families (valgkampe USA 2012) Men bliver det ikke en alt for ensidig identitet? Og hvad, betyder det fremover..

33 + Eksempel Sykemelding kan være den måde, hvorpå samfundet formelt tillader folk ikke at arbeide uden tap af værdighed eller tap af identitet, - men de sykemeldte er nødt til at opfylde visse betingelser, som en del af den til en hver tid gældende "kontrakt" med samfundet

34 + Summa summarum Arbeids (liv) bidrar til vår trivsel og arbeid fungerer i mange sammenhenger som en stor, om ikke den viktigste enkelt - sosialt integrert faktor i vårt samfunn

35 + Stolen identity!

36 + Takk!