Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

Transkript

1 + Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

2 + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab af indkomst, men også tab af formelle og uformelle personlige relationer, tab af netværk og fællesskab, og dermed tab af oplevelsen af tilhørssted både fysisk og psykisk. - Ligeledes kan det give tab af struktur på hverdagen i form af tid og sted. - Det betyder også tab af status, prestige og anerkendelse. - Sygdomsrelateret marginalisering fra arbejde medfører tab af belønning og mening og ikke mindst social legitimitet i vores liv.

3 + Alt i alt bidrager arbejdet til vores velbefindende og arbejdet fungerer i mange sammenhænge som en væsentlig- om ikke dén væsentligste enkeltstående- socialt integrerende faktor i samfundet.

4 + I arbejde Barndom

5 + I arbejde Personlighed Barndom

6 + I arbejde Livsstil Personlighed Barndom

7 + I arbejde Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

8 + I arbejde Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

9 + I arbejde Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

10 + I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

11 + I arbejde Helbred Arbejdsmiljø Mobning Hverdagsliv Udannelse Livsstil Personlighed Barndom

12 + Sygefravær/fravær

13 + I traditionel behandlingen fokuseres der meget på sygdomsaktivitet som en klinisk udfordring (Crockatt 2009). Dette er særlig problematisk, da mange sygdomme ofte berører enkeltpersoner i deres bedste arbejdsår Vi er således nødt til at rette fokus mere mod patienternes erhvervsmæssige muligheder i patientbehandlingen. Ud fra dette tags udgangspunkt i national og international forskning om faktorer der fremmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygefravær, med afsæt i arbejdsrettet rehabilitering.

14 + Begrebet tilbagevenden til arbejde (TTA) Return to work - benyttes ofte i litteraturen i og udenfor Danmark, når emnet på forskellig vis handler om hvordan mennesker med langtidssygefravær kan vende tilbage i arbejde. I Danmark sker det ofte uden en klar definition af, hvad begrebet egentlig dækker. Debatten er desværre også ofte uden fokus på, hvordan begrebet adskiller sig fra andre begreber så som fx arbejdsrehabilitering, revalidering og arbejdsrettet rehabilitering. Men forståelsen af intervention udgør et essentielt vilkår for, hvordan den sygemeldtes situation accepteres og inkorporeres i strategier for tilbagevenden til arbejdslivet.

15 + Arbejdsrettet rehabilitering Arbejdsrettet rehabilitering er en tidsafgrænset, planlagt proces med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til en borgers egen indsats for at opnå bedst mulig funktionsevne, selvstændighed og deltagelse i arbejdslivet og samfundet. Kilde: kap 13, Arbejdsrettet rehabilitering fra teori til praksisjørgen Jørgen Kilsgaard og Merete Labriola i Lærebog i arbejdsmiljø, Munksgaard 2011

16 + Arbejdsrettet rehabilitering indeholder bla En planlagt proces med klare mål forudsætter en systematisk tilgang med velbeskrevne virkemidler Tidsafgrænset, henfører til, at indsatsens målsætning skal søges opnået indenfor en afgrænset tidsperiode. Når flere aktører skal samarbejde i en proces, kan flere former overvejes. Tværfagligt samarbejde vurderes at være den form der egner sig bedst når komplekse opgaver skal koordineres.

17 + I formuleringen nødvendig assistance ligger, at indsatsen skal være tilstrækkelig til at nå den fastlagte målsætning og ikke nødvendigvis indeholde alt hvad der findes Fokus på den sygemeldtes egen indsats ligger op til at anvende coaching principperne frem for den traditionelle sundhedsrådgivning. Den sygemeldte skal således assisteres til at komme med egne løsninger.

18 + Funktionsevnebegrebet er centralt. Den traditionelle sygdomsorienterede model, hvor indsatsen tager udgangspunkt i kausal behandling af patoanatomiske/ patofysiologiske årsager, skal således ikke anvendes isoleret. I stedet fokuseres fra start på funktionsevne og funktionsevnebegrænsninger som eventuelle smerter medfører, samt de ressourcer den sygemeldte og omgivelserne besidder til at nå en fælles målsætning, - her deltagelse i arbejdslivet.

19 + At arbejde med rehabilitering på denne måde kan være udfordrende, specielt for sundhedsfagligt personale. På den anden side udfordrer definitionen også fagpersoner, der har tradition for at arbejde med genoptræning og rehabilitering. Samtidig forudsættes det også, at arbejdspladsen og socialog sundhedssektoren er i stand til at skabe en fælles forståelse omkring og med den sygemeldte, der linker deres handlinger og faciliterer tilbagevenden til arbejdet, som en proces med tilknytningen til arbejdspladsen, som en vigtig enkeltfaktor.

20 + Koordinering?

21 + Typiske forskelle imellem flerfagligt og tværfagligt samarbejde (inspireret af Ester Cotton). Område Flerfagligt samarbejde (multidisciplinary collaboration) Tværfagligt samarbejde (interdisciplinarary collaboration) Problemstilling Relativt afgrænset og klart defineret Kompleks og ugennemskuelig Mål Opgaver Kompetence Roller Sprog Hver faggruppe har egne mål for indsats. Klient/patient inddrages ikke i målsætning Kan deles op i enkelt opgaver, som derefter kan fordeles og løses separat. Enkelte delopgave kræver forskellige kompetencer Kompetence direkte ift. delopgaver Formel kompetence vigtig Klart definerede Knytter sig til afgrænsende opgaver Teammedlemmer betjener sig af eget fagsprog Der anvendes fælles målsætning. Klient/patient inddrages aktivt i målsætningen. Sammensatte, de enkelte opgaver indvirker på hinanden og kan ikke adskilles. Forskellige kompetencer nødvendige for at få en bred vurdering på tværs Ofte overlappende kompetencer Fokus på helhed, sammenhæng, dynamik. Reel kompetence vigtig Fleksible, jvnf. overlappende kompetence Fælles sprog nødvendigt Rutiner og arbejdsmåder Faste, standardiserede, regelbundne Fleksible, variable og tilpasset den enkelte opgave. Organisering Hierarkisk, relateret til kompetenceniveau. Rekvirering af tjeneste fra anden faggruppe anvendes ofte Flad struktur relateret til ligeværdighed Tjeneste rekvireres ikke. Evaluering af målopnåelse Foregår for hver enkelt faggruppe Evaluering af fælles målsætning.

22 + Hvorvidt den ene samarbejdsform er mere velegnet end den anden, afhænger af kompleksiteten af den opgave, der skal løses. Formen vil være afhængig af konteksten og med hyppige overlap imellem de forskellige samarbejdsformer. Det bør dog understreges, at både flerfaglig, men specielt tværfaglig samarbejde forudsætter kendskab til og forståelse af hinandens arbejdsmetoder og teorigrundlag, men også stiller udvidede krav til fagpersonernes personlige kompetencer, herunder refleksive og samarbejdsegenskaber.

23 + Evidens for tværfaglig rehabiliteringsindsats Der er flere undersøgelser, der peger på at en flerfaglig rehabiliteringsindsats (multidisciplinary rehabilitation) overfor specielt længerevarende bevægeapperats problemer er effektiv, specielt når der inddrages indsats på den sygemeldtes arbejdsplads. Her indarbejdes diagnostik, behandling og genoptræning af de helbredsmæssige problemer, samtidig med en indsats rettet mod personlige og omgivelsesmæssige faktorer, eksempelvis psykosociale problemer og fastholdelse af personens relation til arbejdspladsen/arbejdsmarkedet. Diagnostik, behandling og genoptræning indgår derfor som selvstændige delelementer i den samlede rehabiliteringsindsats.

24 + At krydse sektorgrænser For at optimerer arbejdsrettet rehabilitering, forudsættes et indgående samarbejde med alle interessenter (den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen, egen læge, øvrige behandlere, fagforening, mfl.). Fx opstår udfordringen, når en patient/borger krydser grænserne imellem specialer og sektorer. I disse tilfælde bliver også kvalitetsudvikling af periferydelser som kommunikation, koordination og kontinuitet vigtige. Kvalitetsbrist i et forløb kan ofte være relateret til overgangen imellem de enkelte instanser eksempelvis imellem primær- og sekundærsektoren, socialsektoren og patientens arbejdssted. På trods af disse kendsgerninger har der ikke hidtil ikke været tradition for at beskrive indsatsen på tværs af sektorerne. Dette er især et problem i længerevarende sygdomsforløb, hvor patienten/borgeren kommer i kontakt med mange aktører, og oplever rollen som både patient, klient og sygemeldt medarbejder samtidig med at være en privatperson, der for en tid ikke kan opfylde de krav, som omverdenen stiller.

25 + Model for processer i arbejdsrettet rehabilitering

26 + Troen på egen formåen i tre grupper N mean 95% CI for mean I arbejde ( ) Sygemeldt ved start ( ) Sygemeldt >2 uger I opfølgnings ( )

27 + Overlevelse blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær Folketinget 25. april /06/11 32

28