Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR"

Transkript

1 Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen

2 F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte medarbejdere, kollegaer til udsatte medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter (SR), tillidsrepræsentanter (TR) og konsulenter, der arbejder indenfor fastholdelsesområdet, har Arbejdsmiljø København (AMK) opstillet nogle af de faktorer der er til stede i succesfulde fastholdelsesforløb. Fastholdelsesforløb kan ofte være komplekse og kræver, at man forstår hvilke forskellige perspektiver og behov, der er tilstede hos arbejdspladsens aktører. er her forstået som forløb, hvor man i forbindelse med en udsat medarbejder sørger for, at der findes løsninger, som så vidt muligt tilgodeser hele arbejdspladsen. Løsninger som er holdbare for alle parter på både kort og lang sigt. Faktorerne kan bruges som inspiration i arbejdspladsernes arbejde med at skabe gode fastholdelsesforløb, der når hele vejen rundt.

3 F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Lederen Viden om typiske fastholdelsesforløb Afklaring af succeskriterier Overblik over konsekvenser Fokus på ressourcer og omorganisering Fastholdelse Den udsatte medarbejder Kollegagruppen At blive set og hørt Afklaring af tilstand og muligheder Udarbejdelse af handleplan samt løbende dialog Håndtering af dårlig samvittighed Håndtering af mistrivsel Synlig styret plan ved underbemanding Anerkendelse Løbende information om handleplan og forventninger til indsats Invitation til samarbejde Fastholdelsesarbejde i fredstid Forankring af læring Afklaring af roller

4 medarbejd er Kollegagru ppe Lederen klædes på til opgaven Viden om typiske fastholdelsesforløb, økonomiske kompensationsmuligheder og lovgivning på området Ledere har ofte brug for at få en fornemmelse af, hvordan et fastholdelsesforløb kan se ud. Hvordan tager man det første skridt? Er der en særlig timing, man skal være opmærksom på? Hvilke faser i processen kan man tale om? Hvad har man som leder ret til? Hvad har medarbejderen ret til? Hvad er muligheden for økonomisk kompensation? I succesfulde fastholdelsesforløb har lederen adgang til oplysninger og viden om juridiske, økonomiske og sociallovgivningsmæssige spørgsmål viden, der klæder lederen på til skabe sig et overblik over, hvilke muligheder der er, og til at tage fat i problemstilingen, fordi der er skabt en fornemmelse af i hvilken retning, der skal arbejdes. Afklaring af succeskriterier Ledere står ofte i en svær position, når det handler om medarbejdere, der af forskellige grunde har svært ved at fastholde sine arbejdsfunktioner. Lederen skal sørge for at virksomheden leverer den aftalte kerneydelse, skal sørge for at medarbejdergruppen trives, og at der tages hånd om den udsatte medarbejder og findes holdbare løsninger. I succesfulde fastholdelsesforløb lægger lederen (evt. gennem sparring) ud med at afklare hvilke mål og succeskriterier han/hun har i forhold til en vellykket indsats. Det er afgørende, at lederen har gjort sig sine prioriteringer klart, når der skal lægges en plan og træffes beslutninger. Det er nødvendigt for at kunne være tydelig overfor både den udsatte medarbejder, medarbejdergruppen og ikke mindst sig selv.

5 medarbejd er Kollegagru ppe Lederen klædes på til opgaven Overblik over konsekvenser Ledere beskriver i flere tilfælde, at de har svært ved at overskue konsekvenserne af forskellige løsningstiltag. De er usikre på, hvordan tiltagene vil påvirke resten af arbejdspladsen og kerneydelsen. Til tider overvurderes tiltagenes indvirkning på arbejdspladsen til tider undervurderes de. Det manglende overblik er én af de faktorer, der medvirker til at handlingslamme den balancerende leder. I succesfulde fastholdelsesforløb får lederen sparring med henblik på at udforske, hvilke mulige konsekvenser forskellige tiltag kan have for både den udsatte medarbejder, kollegagruppen og kerneydelsen. Der træffes gennemtænkte valg og lægges en handleplan ud fra disse. Fokus på ressourcer og omorganisering Mange ledere har svært ved at overskue, hvordan arbejdspladsen på sigt kan rumme en medarbejder, der ikke længere kan udføre alle sine arbejdsfunktioner. Medarbejderens begrænsninger sættes i fokus og medarbejderen identificeres i mange tilfælde med sine problemer. I succesfulde fastholdelsesforløb formår lederen selvstændigt eller gennem sparring at skabe fokus på medarbejderens ressourcer. Der arbejdes på at finde løsninger, hvor disse ressourcer kan sættes i spil frem for at fastholde blikket på de områder, hvor medarbejderen ikke slår til. Der tænkes i omorganisering af arbejdsopgaver, så de matcher ressourcerne og det potentiale, som medarbejderen kan tilbyde.

6 medarbejder Støtte til den udsatte medarbejder Kollegagru ppe At blive set og hørt I nogle tilfælde har vanskelighederne for den udsatte medarbejder stået på i flere år. Situationen er gradvist blevet ringere. Alle ved, at personen ikke magter at udføre sine arbejdsopgaver, og der kommer gradvist flere sygedage. Ingen griber alt for ofte ind, før situationen har udviklet sig til at være meget problematisk. I succesfulde fastholdelsesforløb følges der løbende op på medarbejdernes trivsel. Medarbejderne bliver set og hørt af ledelsen, og der bliver taget fat i begyndende problematikker tidligt. Hvis ledelsen er i tvivl om en medarbejders trivsel, tages der hånd om sagen f.eks. ved omsorgssamtaler. Det er i mange tilfælde afgørende, at der sættes ind, inden situationen for alvor bliver problematisk for både medarbejder, kollegagruppe og leder. Det kan ofte være en langt større hjælp for en udsat medarbejder, at en leder tager fat i en problematik frem for at se igennem fingre med den. Afklaring af tilstand og muligheder Nogle medarbejdere oplever, at de får gradvist flere vanskeligheder ved at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende. I nogle situationer er årsagen åbenlys, men i andre forstår medarbejdere ikke selv, hvad der er på spil. Det gør det tillige svært til forklare andre hvad der sker. I succesfulde fastholdelsesforløb tilbydes den udsatte medarbejder afklarende udredning efter behov af læge, psykolog eller fysioterapeut, hvis der er tvivl om hvad problemerne skyldes. Der tilbydes støttende samtaler, der hjælper medarbejderen at finde frem til accept af vanskeligheder og bevidsthed om ressourcer. Medarbejderen kvalificeres til at kunne deltage i at udarbejde en realistisk handleplan.

7 medarbejder Støtte til den udsatte medarbejder Kollegagru ppe Udarbejdelse af handleplan samt løbende dialog Èt skridt er, at tage fat i de synlige problematikker noget andet er, at problemerne ikke løser sig selv, selvom medarbejderens vanskeligheder er identificeret. Èt møde med en snak om, hvordan parterne kunne tænke sig situationen fremover, er sjældent nok. I succesfulde fastholdelsesforløb udarbejder leder og medarbejder i fællesskab en handleplan for en evt. tilbagevenden til job, en introduktion til nye arbejdsopgaver eller hvad der er behov for. Der opstilles delmål, som løbende evalueres. Opfølgning over tid er helt centralt. Dialogen foregår løbende, og der er plads til at revidere handleplanen, hvis det viser sig, at der er skudt for højt/lavt. Hvis dialogen mellem medarbejder og leder er svær, kan processen faciliteres af en konsulent. Håndtering af dårlig samvittighed For rigtig mange udsatte medarbejdere er oplevelsen af ikke at slå til og evt. måtte sygemelde sig rigtig svær både i forhold til leder og kollegaer. Mange kender udmærket de konsekvenser det medfører for arbejdspladsen, og den irritation det fremkalder i kollegagruppen også selvom der er fuld forståelse for situationen. Det kan i mange tilfælde betyde, at medarbejderen kan føle sig presset til at være bedre fungerende end han/hun reelt er, hvilket på sigt kan give bagslag. I succesfulde fastholdelsesforløb er der opmærksomhed på denne dårlige samvittighed og der tages hånd om den. Dette kan evt. ske gennem støttende individuelle samtaler med psykolog eller gennem samtaler med leder eller anden relevant person på arbejdspladsen. Den enkelte sag vil afgøre om medarbejdergruppen skal inddrages. Vigtigt er, at den dårlige samvittighed bliver italesat og håndteret og ikke presser medarbejderen til at sige ja til en urealistisk handleplan. Eller skaber vanskeligheder for medarbejderen i forhold til at vende tilbage til arbejdspladsen både arbejdsmæssigt og rent socialt p.g.a. følelsen af at stå i bundløs gæld til sine kollegaer.

8 medarbejd er Kollega gruppe Kollegagruppens behov Håndtering af mistrivsel Det er opslidende for medarbejdere at opleve, hvordan en kollega over tid mistrives og får gradvist flere vanskeligheder uden at nogen (leder, kollegaer, SR eller TR) griber ind. Mistrivslen og magtesløsheden risikerer at smitte. I succesfulde fastholdelsesforløb støttes arbejdspladsen i at tage hånd om mistrivsel, d.v.s. tegn på at en medarbejder af forskellige årsager har det svært. Dette trin kan ligge langt før der er tale om en egentlig fastholdelsesproblematik. Der er fokus på at tage vanskelighederne i opløbet, i det omfang det lader sig gøre. Både af hensyn til medarbejderen, kollegagruppen og kerneydelsen. Der er således tale om en forebyggende fastholdelsesindsats som både leder, SR og TR kan være ansvarlig for. Synlig styret plan ved underbemanding Når en kollega ikke opfylder sine arbejdsopgaver, er meget fraværende eller langtidssygemeldt medfører det i stort set alle tilfælde en arbejdsmæssig byrde for kollegagruppen omkring den udsatte medarbejder. I en kortere periode løses det ofte uproblematisk ved at nogle kollegaer er villige til at give en ekstra hånd, men står situationen på for længe, kan den ende med at skabe stress hos kollegagruppen, dårligt arbejdsmiljø grundet undernormering, flere sygemeldinger, opsigelser o.s.v. I succesfulde fastholdelsesforløb støttes arbejdspladsen i at skabe en synlig strategi for, hvordan der handles ved underbemanding. En prioritering af hvilke opgaver der er vigtigst og under alle omstændigheder skal løses, og hvilke der om nødvendigt kan udskydes/aflyses. Ved længere tids underbemanding lægges en ny plan for, hvordan arbejdet skal foregå så kollegagruppen undgår at blive belastet over evne. Der er en forståelse af den risiko det medfører for kollegagruppens trivsel, når en medarbejder er udsat/sygemeldt.

9 medarbejd er Kollega gruppe Kollegagruppens behov Anerkendelse Lige meget hvor god en plan man får lagt for hvordan man håndterer underbemandingen, kræver det ofte en ekstra indsat fra kollegagruppen, når en medarbejder fungerer dårligt eller er sygemeldt. I succesfulde fastholdelsesforløb er man opmærksom på vigtigheden af, at kollegagruppen oplever at blive anerkendt for deres indsats af ledelsen. Det anerkendes, at der ydes en særlig indsats, og man er opmærksom på ikke at vænne sig til at leve med den opslidende underbemanding, som en naturlig del af hverdagen. Anerkendelsen kommunikeres tydeligt til kollegagruppen. Løbende information om handleplan og forventninger til indsats Den handleplan der aftales mellem leder og udsat medarbejder er i nogle tilfælde behæftet med en tavshedspligt. Fastholdelsessagen er i mange tilfælde personfølsom og fortrolig i kollegagruppen, hvor man ikke får noget at vide kan den hurtigt blive omgærdet af forestillinger, hypoteser og rygter. Man prøver at gætte sig til hvad der sker, og hvor lang tid det fortsat skal stå på. I succesfulde fastholdelsesforløb fastholdes tavshedspligten som udgangspunkt omkring handleplanen, men lederen og den udsatte medarbejder aftaler løbende, hvad lederen må orientere kollegagruppen om. På den måde kan kollegagruppen løbende få en fornemmelse for udviklingen, og for hvor længe det forventes, at de skal gøre en særlig indsats.

10 medarbejd er Kollegagruppe Fokus på s rolle Invitation til samarbejde Både SR og TR oplever i mange fastholdelsessager at blive holdt udenfor fastholdelsesforløbet. Lederen og den udsatte medarbejder har dialogen og udarbejder evt. en handleplan. bliver i nogle tilfælde underrettet om handleplanen, men inviteres ikke ind i processen og kan som følge af lederens tavshedspligt ikke få særlig mange oplysninger. I succesfulde fastholdelsesforløb støttes i bestræbelserne på at blive inviteret med i fastholdelsesforløbet på de områder, hvor det er hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en omorganisering af arbejdet er nødvendigt for at fastholde den udsatte medarbejder. Her kan f.eks. SR - uden nødvendigvis at kende til den udsatte medarbejders personfølsomme oplysninger ud fra sin viden om medarbejdergruppens behov bidrage med at kvalificere løsningsforslag, så de bliver holdbare for alle parter. Et godt samarbejde mellem parterne kan ideelt set bidrage med nye vinkler og flere perspektiver, når der skal findes holdbare løsninger. Fastholdelsesarbejde i fredstid Mange arbejdspladser er uforberedte, når der pludselig opstår en kompliceret fastholdelsesproblematik. Måske har der ikke tidligere været svære sager af samme karakter eller vilkårene på arbejdspladsen har været nogle andre, og behovet for retningslinjer på området har ikke været tilstede. Risikoen for tilfældige uigennemtænkte løsninger, der ikke opfylder hverken den udsatte medarbejders eller arbejdspladsens behov, øges. I succesfulde fastholdelsesforløb opfattes fastholdelse som en integreret del af arbejdet med arbejdsmiljø på arbejdspladsen. har i fredstid en vigtig rolle som igangsættere i forhold til at få defineret en fælles forståelse af rummelighed og at udarbejde holdbare retningslinjer for fastholdelse. Det forebyggende arbejde i fredstid, dvs. når der ikke er akutte fastholdelsesproblematikker, der skal tages hånd om, betyder at arbejdspladsen er forberedt og i fællesskab ved hvordan der skal handles, når en medarbejder har svært ved at fastholde sit arbejde.

11 medarbejd er Kollegagruppe Fokus på s rolle Forankring af læring I de tilfælde hvor lederen og den udsatte medarbejder alene er involveret i fastholdelsesindsatsen, kan det være svært at få den læring om fastholdelse der opstår i processen forankret på arbejdspladsen. Den værdifulde viden forbliver i mange tilfælde hos lederen og den udsatte medarbejder, og der arbejdes sjældent videre med f.eks. at udarbejde fælles retningslinjer, som kunne være hjælpsomme fremover. I succesfulde fastholdelsesforløb understøttes vigtigheden af, at få den læring man har opnået i fastholdelsesforløbet forankret i organisationen. Det kan være svært at løfte viden fra en individuel fortrolig sag op på et generelt niveau, men leder, SR og TR arbejder i fællesskab på at gøre det. Selvom SR og TR muligvis ikke har været involveret i fastholdelsesforløbet, kan de have en vigtig rolle i forhold til at hjælpe lederne med at få deres erfaringer forankret. Et udfald kan være forslag til seniorordninger eller nye regler for omsorgssamtaler det afhænger af hvad der er lært, og hvilke behov der opleves. Afklaring af roller SR og TR er i flere tilfælde usikre på, hvilken rolle de har/kan have i fastholdelsesforløb. Som fremgået tidligere spiller de derfor ikke altid en synlig rolle i fastholdelsesindsatsen. I succesfulde fastholdelsesforløb støttes leder, SR og TR i sammen at skabe et grundlag for, hvordan man ønsker at arbejde med fastholdelse. Der kan arbejdes med fastholdelse på mange niveauer og i mange faser. TR kan eksempelvis spille en vigtig rolle i forhold til at spotte udsatte medarbejdere tidligt. SR kan have en vigtig rolle i forhold til at have fokus på arbejdsmiljøet og for gruppens trivsel særlig når en udsat medarbejder skal rummes. Det er centralt at leder, TR og SR får defineret og bliver bevidst om både egne og andres styrker og potentielle bidrag. I succesfulde fastholdelsesforløb sættes der fokus på, at et samarbejde ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Der skal i mange tilfælde først arbejdes med en fælles forståelse af fastholdelse og selve grundlaget for samarbejdet. Støtte fra konsulenter kan være hjælpsom i denne proces.

12 Pjecen er udviklet som en del af Arbejdsmiljø Københavns indsats Plads til rummelighed Udarbejdet af arbejds- og organisationspsykolog Helle Folden Dybdahl Enghavevej 82,1 Tlf: København SV

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,

Læs mere

HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING. Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel. arbejdsmiljøkøbenhavn

HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING. Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel. arbejdsmiljøkøbenhavn HOTLINE FYSIOTERAPI PSYKOLOGSAMTALER TOVHOLDERFUNKTION LEDERSPARRING Tidlig Indsats Ved fravær og mistrivsel arbejdsmiljøkøbenhavn Indhold Tidlig Indsats et tilbud til medarbejdere og ledere ved fravær

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

Den gode dialog om sygefravær modellen

Den gode dialog om sygefravær modellen Den gode dialog om sygefravær 1-5-15 modellen OKTOBER 2015 Den gode dialog om sygefravær I MT Højgaard ønsker vi at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer sundhed og trivsel i det daglige arbejde. Det gør

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Trepartssamtale - lederens rolle

Trepartssamtale - lederens rolle Trepartssamtale - lederens rolle Formål med Trepartssamtalen Trepartssamtalen er en samtale mellem medarbejderen (der har været igennem et samtaleforløb), hans eller hendes nærmeste leder og psykologen.

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc. Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc., NFA Oplæg Indflyvning: Hvorfor se på lederen? Resultater fra et kvalitativt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Fraværspolitik Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Fravær og nærvær har længe fyldt dagsordenen både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i hele kommunen og nationalt set. Derfor har forvaltningen

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær. Formål. Forebyggelse. Allerød Kommune

Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær. Formål. Forebyggelse. Allerød Kommune Retningslinjer for håndtering og forebyggelse af sygefravær Allerød Kommune Personale Formål Allerød kommune har den holdning at sygdom ikke kun er en privat sag. Sygdom har ikke alene konsekvenser for

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant som bisidder August 2011 Gode råd til bisidderrollen Indhold Forord Bisidderrollen 3 Inden samtalen 4 Under samtalen 5 Efter samtalen 6 Få mere at vide 7 Som tillidsrepræsentant

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere