Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det?
|
|
- Sebastian Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karin Anna Petersen Staf Callewaert Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ Forlaget Hexis
2 Karin Anna Petersen og Staf Callewaert, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, IGS, Det medisinsk - odontologiske fakultet, Universitet i Bergen, Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ 1. udgave 2013 ISBN: Forlaget HEXIS: Fremstilling: BoD Norderstedt, Tyskland Bogen er indleveret af forfatterne til Forlaget Hexis og er trykt efter manuskript Følgende er genoptrykt efter aftale med forlagene Akademisk og Frydenlund: Callewaert Staf (1992): Kultur, Pædagogik og Videnskab, Akademisk Forlag, København, Den videnskabelige praktik pp samt Andet udkast til en teori om praktikken (Outline of a theory of Practice) pp Callewaert, Staf, Martin Munk, Morten Nørholm, Karin Anna Petersen (red.) (1994): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, København, Akademisk Forlag Frydenlund, Indledning, pp og De tre former for teoretisk viden, pp Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag, f.eks. til anmeldelse.
3
4
5 Indhold Forord, 7 I. Målsætning: Hvad er praxeologi?...11 II. Undersøgelsens spørgsmål: Praxeologi eller fænomenologi som sygeplejevidenskabens videnskabsteori?...17 III. Bourdieus videnskabssociologiske analyse af Heideggers fænomenologi...33 IV: Sygeplejens erfaringsvidenskabelige objekt: En firkant af intersubjektiviteter inden for en struktur...39 V. Bourdieu versus Benner...51 VI. Kritik af fænomenologien opfattet som erstatning for en objektiv positiv videnskab...63 VII. Dan Zahavi, Merleau-Ponty, og Bourdieu: vejen ud af modsætningen kvantitativ-kvalitativ gennem det dobbelte brud VIII. Bourdieus eksplikation af det dobbelte brud som indgang til en praxeologisk videnskab...87 IX. Bourdieus opfattelse af videnskab...95 X. Resume af The Craft of Sociology XI. Om artiklen Tre former for teoretisk kundskab XII. Er sygepleje det samme som at yde patienten omsorg som svar på en etisk fordring, og er sygeplejevidenskab det samme som filosofisk etik? XIII. Dialog med Kari Martinsens fænomenologiske omsorgsteori som et positivt eksempel på brug af fænomenologi XIV. Opsummering af forskellige praktikteoretiske positioner XV. Har den empiriske sygeplejevidenskab en egen metode forskellig fra alle andre human- og socialvidenskaber?...197
6 XVI. Sygeplejevidenskab og etik: en gang til XVII. Hvad er lægekunsten/lægevidenskaben? Litteratur Bilag...269
7 Forord Dette manuskript er blevet til under som led i workshops, forskerskole og seminarrække for master- og ph.d.-studerende og andre interesserede ved forskergruppen PRAXEOLOGI, og fra faggruppen sykepleievitenskap, Universitet i Bergen, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Institutt for samfunnsmedisinske fag, i dag kaldet Institutt for Global helse og samfunnsmedisin, Bergen, Norge. Teksten er udarbejdet i et nært samarbejde mellem de to forfattere. Gennem en ansøgning fra Institutt for samfunnsmedisinske fag bevilligede L. Meltzers høyskolefond 2010, oppstartsmidler på kr. for professor i sygepleievitenskap, Karin Anna Petersen der tiltrådte januar 2009, og instituttet bevilligede yderligere småforskningsmidler kr., hvorved der skabtes muligheder for også at knytte professor Staf Callewaert til forskergruppen Praxeologi og faggruppen sykepleievitenskap. Callewaert er en mangeårig samarbejdspartner, specialist inden for disciplinerne filosofi, psykologi, pædagogik og sociologi, introduktør af Bourdieu i Norden, med stor erfaring i vejledning af empirisk/teoretiske projekter for forskere inden for pædagogik og sygepleje, i såvel nationale som internationale studier. Staf Callewaert har bidraget med forelæsninger, vejledning med masterog ph.d.-studerende samt forskere tilknyttet Praxeologi, som alt sammen er med til at danne et væsentligt grundlag for denne publikation. Karin Anna Petersens samarbejde med Staf Callewaert begyndte 1985, i forbindelse med studier til magister (6 års teoretiske studier på Humanistisk Fakultet, København) og samtidig ansættelse ved Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, siden ph.d.-studier (3 år på Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Århus med vejledning fra Humanistisk fakultet København), parallelt med medvirken til opbygning af den første kandidatuddannelse i sygepleje i Danmark ved Aarhus Universitet. De uddannede kandidater kunne bl.a. fortsætte studierne om sygepleje til ph.d.-niveau ved indskrivning under Staf Callewaerts professorat ved faget pædagogik, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Hu- 7
8 manistisk Fakultet i København, kaldet Bourdieu-programmet, hvortil Karin Anna Petersen også tilknyttedes med en vis ansættelsesprocent i en periode. Samtidig etableredes det ekstramurale initiativ i Viborg i regi af sygeplejeskolen og pædagogseminariet, som finansierer af det initiativ der muliggjorde ph.d.-studierne for bl.a. sygeplejersker og pædagoger. Viborg Sygeplejeskole initierede også opbygning af en primært internetbaseret masteruddannelse i sygepleje i samarbejde med Deakin, Australien. På tidspunktet var der vacance i optag til kandidatuddannelse i Århus og stor efterspørgsel blandt sygeplejerskerne for et uddannelsestilbud, da endnu intet kandidat og eller masterstudie i sygepleje havde fået fodfæste i Danmark, i modsætning til bl.a. Norge, Sverige, Finland og de anglosaksiske lande. Det, som blev vigtigt i Bourdieureceptionen, er vedvarende at understrege at videnskabelig viden og indsigt og professionsviden og erfaring er to sider af samme sag, men ikke identiske. Det er i brudfladerne mellem de forskellige former for indsigt at ny viden opstår, på tværs af de bureaukratisk definerede discipliner, fag og fakultetsgrænser. Sociale praktikker, kulturel reproduktion og uddannelsesforskning har stået centralt i dette miljø 1. Samtidig blev Karin Anna Petersen fuldtidsansat ved Uppsala universitet og Staf Callewaert tilknyttedes procentvis og der etableredes da på Uppsala universitet PIVO-programmet (Pædagogik med inriktning mod Vård och omsorg) og UPP-, senere ESEP seminar, der havde ph.d.-studerende knyttet til Bourdieuparadigmet i Uppsala, som af flere grunde med tiden blev til Praxeologi, PRAX s socioanalyse-seminarier, og hvortil det nordiske ETHOS-netværk også var knyttet. November 2012 afsluttedes netværket med forelæsninger af Staf Callewaert om Bourdieus praxeologiske tænkning og teori om staten, og et nyt Nordisk praxeologisk netværk konstitueredes 2. Til gruppen Praxeologi ved universitet i Bergen er også knyttet før- 8 1 Petersen, Karin Anna (2001): Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker, Akademisk, 725 p. 2
9 steamanuensis Jeanne Boge. Hun har deltaget i seminarier og workshop under 2010 og er blevet deltidsansat siden januar Jeanne Boges tilknytning til forskergruppen Praxeologi og faggruppen sykepleievitenskap har haft uvurderlig betydning også for arbejdet med dette manuskript. Jeanne Boge er kommet med centrale indspil af betydning for det endelige manus udformning. Ligeså har det første hold af master- og ph.d.-studerende og alle de deltagende fra de skandinaviske lande med deres spørgsmål og kritiske kommentarer befrugtet diskussionerne og dermed været med til at løfte udformningen af dette manuskript 3. Tak også til lektor Birgit Lynggaard, cand. cur. og lektor Ingeborg Ilkjær, cand. mag. et ph.d. og lektor Inga Axelsen, MPH et ph.d., for stor hjælp med korrekturlæsning og kommentarer til denne tekst, Ingeborg Ilkjærs ph.d.-arbejde blev den direkte anledning til at seminarierne tog en vis form, men størst TAK rettes til Morten Nørholm som efter alle andre har læst manuskriptet har bidraget med en sidste finpudsning og redigering af teksten på baggrund af hans special kundskaber omkring Bourdieu og hans egne professionsstudier, som bl.a. omfatter studier af uddannelsesevalueringer og sygeplejevidenskab foruden hans tilrettelæggelse af en række tekster fra Bourdieu-KUA miljøet til udgivelser på universitetet og på forlag i Danmark. Sidst tak til forlaget HEXIS som nu gennem mere end 10 år har givet rum for publicering af studier med et praxeologisk approach hvor Marianne Høyen og Kim Esmark har haft centrale roller for at de projekter blev mulige
10 10
11 I. Målsætning: Hvad er praxeologi? Som ord og begreb er termen praxeologi taget fra en berømt artikel af Bourdieu om tre forskellige former for teoretisk viden, den fænomenologiske, den praxeologiske og den objektivistiske, hvor Bourdieu vælger at betegne sin egen empiriske videnskab sociologi som praxeologisk vedrørende dens videnskabsteoretiske status 4. Vi skal senere kommentere denne artikel, men vi vil med det samme markere, at når en ny professor i sykepleievitenskap har valgt betegnelsen praxeologi for sit virke på Institutt for global helse og samfunnsmedicin, så har begrebet på én måde samme betydning som hos Bourdieu. Sådan at forstå at praxeologi angiver den videnskabsteoretiske status af den empiriske sygeplejevidenskab, som søges etableret til forskel fra på den ene side en fænomenologisk sygeplejevidenskab og på den anden side en medicinsk eller endda objektivistisk sygeplejevidenskab. Men det betyder så også, at dels handler det ikke om en sygepleje sociologi, men en selvstændig sygeplejevidenskab, dels regnes der med praxeologi med noget mere, end Bourdieu anser for at være væsentlig for hans sociologi. For Bourdiues sociologi omfatter ikke per se handlingsanvisninger for praksis. Når vi her bruger begrebet praxeologi for at betegne en særlig form for sygeplejevidenskab, er ambitionen ikke kun at arbejde med sygeplejevidenskab som videnskab OM sygepleje, men også FOR sygepleje som praksis, dog adskilt fra videnskaben OM. Hvilket betyder, at overvejelserne er relevante ikke kun for forskningen, men også for grunduddannelsen og praktikken om end på forskelligt vis. I sygeplejeverdenen findes derimod et irriterende sprogbrug. Man taler om teoretisk sygepleje og klinisk sygepleje og da ofte for at understrege, at det er den kliniske sygepleje, som er det centrale, som er moder til al indsigt. Sprogbruget er irriterende fordi klinisk sygepleje er en tautologi, hvor 4 Bourdieu, Pierre (1994): De tre former for teoretisk viden. In: Callewaert, Staf, Martin Munk, Morten Nørholm, Karin Anna Petersen (red.): Pierre Bourdieu, Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, Akademisk Forlag, pp
12 man to gange siger samme sag i et udtryk, mens man forventer sig, at det ene udtryk nærmere belyser det andet og siger noget nyt. Klinisk sygepleje er det, som en sygeplejerske gør. Men klinisk er et fint ord, som måske skaber association til medicin og derfor til videnskab. Man har en lignende skelnen i psykologi, når man skelner mellem almen psykologi eller nogle gange eksperimentel psykologi og klinisk psykologi som to fag eller videnskaber, hvor den sidste er det speciale som handler om behandling af psykisk syge. Men i dette tilfælde handler det om to forskellige videnskaber: i det første tilfælde om forskellen mellem en teori eller videnskab og i det andet tilfælde en virksomhed som denne videnskab er tænkt at kunne vejlede. Det er det dogme, at handlingsanvisninger kan udledes fra en videnskabelig forklaring, som vi vil bestride med Bourdieu i ryggen. Hvilket dog ikke betyder at denne videnskab OM sygepleje ikke vil være indirekte relevant FOR sygepleje praksis. Vi har ofte understreget at vi med praxeologi mener en karakteristik af en empirisk videnskab, som handler om behandling og pleje og omsorg af syge mennesker generelt sammen med andet personale, hovedsagelig lægerne, men også fysioterapeuter etc. Og da kunne man måske tænke sig, at teoretisk sygepleje er denne videnskab, men måske i en anden fænomenologisk eller objektivistisk variant (med objektivistisk mener vi det, som man ofte fejlagtigt kalder for positivistisk eller naturvidenskabelig). Men der findes yderligere en nuance i alt det her, når man siger, at praxeologisk præcis som fænomenologisk eller objektivistisk er en videnskabsteoretisk karakteristik, ikke direkte en karakteristik af den praktiske, eller som man siger i miljøet, den kliniske virksomhed og derfor heller ikke direkte det, som sygeplejerskeuddannelsen skal beskæftige sig med. Fordi i en praktikeruddannelse skal man ikke lære en lære, men lære at gøre tingene. Men det, som man med karakteristikken praxeologisk vil udtrykke, er først en egenskab ved en videnskab OM en praktik, og i anden omgang en egenskab ved en videnskab FOR en praktik, som dog ikke udledes fra videnskaben OM, men refererer til den som én af de mange kilder for en diskurs som ledsager/vejleder opfindelsen af det, som bør gøres. Siden skal det jo gøres, og det er ikke videnskab, men praktik. Videnskaben FOR er ikke videnskab i samme mening som videnskaben OM, som er en objektiv beskrivelse, forståelse og kausal forklaring 12
13 af menneskelig praktik, med udgangspunkt i det fuldbyrdede værk, i opus operatum som man sagde i middelalderen. Videnskaben FOR er derimod den intellektuelle øvelse at ledsage opfindelsen af denne praktik i konkrete situationer, modus operandi som man sagde, som må tage hensyn til og kombinere viden om alle parametre, tid, rum, menneskelige og materielle ressurser, opgaven og sandsynligheden af, at det kommer til at virke, osv. I den sammenhæng er den videnskabelige forklaring af det, som blev gjort, af det, man plejede at gøre, derfor kun én af de mange referencer at regne med. Og endelig skal det jo gøres, det er det helt tredje, det betænkte, det konstruerede skal føres ud i livet, overvinde materialitetens og humanitetens massive modstand. Først når det er gjort, ved man, hvad det handler om. Og hvad så med uddannelsen af praktikerne? Vel, de skal have været igennem alle tre former for viden, og vide/kunne OM og FOR og føre ud i livet. Fordi det er det, man altid har kaldt teori og praktik og umuligheden af at føje dem sammen. Dvs., at vi taler for en sygeplejerskegrunduddannelse som omfatter både viden OM, og viden FOR og praktikvejledning (som ikke skal være klinisk undervisning ). Og det kan ende med, at det også foranlediger en refleksion over de sidste grunde. Bourdieu, som ellers er meget forsigtig med indblanding af filosofi i empirisk videnskab, signalerer selv i Pascalian Meditations 5, at til sidst kan denne videnskab ikke efterfølgende undgå at reflektere over sine implicitte antropologiske/ontologiske antagelser om, hvad mennesket er for et væsen. Alt dette kan blive meget kompliceret specielt i konfrontation med fænomenologisk filosofi som inspiration, som mener, at sygeplejens filosofiske forståelse udfolder sig ud af den praktiske erfaring, hvor den allerede er implicit nærværende, i visse versioner, uden at behøve at gå igennem en objektivering af den subjektive sanselige erfaring for også at eksistere som teori. Måske ville nogle mene, at den praxeologisk sygeplejevidenskab primært kun angår forskningen og i så fald også forskeruddannelsen, ikke praktikken eller grunduddannelsen. Vi deler ikke den opfattelse. Lad os se på det helt pragmatisk. Når det 5 Bourdieu, Pierre (2000): Pascalian Meditations, Cambridge, Polity Press. 13
14 gælder grunduddannelsen, må man konstatere, at teoridelen af uddannelsen har et stort fag som hedder sygepleje, som ligger ved siden af de medicinske og sociale/humanistiske fag, som optager cirka en tredjedel af teoridelen. Dette sygeplejefaget må være fagets lære, som undervises af lærere, som minimum har en kandidateksamen og/eller en masters degree, dvs. som forsker i uddannelsen, men som traditionelt alle har svært ved at sige, hvad netop dette kursus skal handle om: I den senere tid er det blevet til, at man med ved hjælp af et computerprogram lærer sig at finde den rette fremgangsmåde for alle konkrete interventioner, såkaldt evidensbaseret praksis. Vores forslag derimod ville være, at grunduddannelsen skal initiere de kommende praktikere først og fremmest i sygeplejevidenskab, dvs. i en kritisk selvforståelse af faget samt naturligvis i de basale praktiske fremgangsmåder. Sagt på en anden måde: Naturligvis behøver de studerende på grunduddannelsen ikke at eksamineres ud fra en tyk bog alene om: Hvad er praxeologisk sygeplejevidenskab, man behøver selvfølgelig også gøre sig tanker om, hvordan virksomheden er, når den er rigtig. Man skal også huske, at begrebet praxeologi kommer fra Bourdieu som karakteristik af hans måde at bedrive socialvidenskab på og som én af de tre fremtrædende måder at skaffe teoretisk kundskab på. Han mener ikke med praxeologisk kundskab den praktiske kundskab, som praktikeren anvender ved gennemførelse af interventionen, men karakteristikken af en meta-refleksion over denne intervention/praksis, men det er vist også tænkt, at den som gennemfører interventionen skal kunne bære på den meta-kundskab og ikke kun bære på den implicit i sin praktiske kyndighed. Interessant nok har man i Norge ved en revision af rammeplanen indført et særligt fag videnskabsteori og metode og etik, mod skolernes vilje, men under pres fra regeringens centraladministration, i effektivitets øjemed, så sygeplejerskerne ved, hvad de har at holde sig til. Men uddannelserne har svært ved at motivere eleverne til at interessere sig for den meta-refleksion og giver faget en anden drejning, fx at situere en bestemt tradition af sygeplejerskeuddannelsen eller sygeplejepraksis, som fx de diakonale institutioner jf.t med de sekulære skoler 6. Dvs., 6 Sortland, Oddrunn Elin (2011): Vitenskapsteori og metodelære i sykepleierutdanningen. En studie av tilblivelsen av vitenskapsteori og metodelære i bachelorutdanningen i sykepleie, og fagenes fremtreden ved to sykepleieskoler gjennom fagplaner og 14
15 som så ofte er det de pædagogiske behov og muligheder, som bestemmer over et fagelementets drejning 7. intervju i og studentenes bacheloroppgaver 2010, med avsett i Bourdieus teori- og begrepsgrunnlag som analytiske verktøy. Masterprogram i helsefag, Sykepleievitenskap, Forskergruppen Praxeologi, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, 100 p. 7 Wenche, M. Sortvik (2011): Sjukepleiaren som akademisk aktør kva er sjukepleievitskap? Eit studie om korleis sjukepleievitskap materialiserer seg ved fokus på vitskapsteoretiske aspekt ved masteroppgåvet innan sjukepleievitskap ved universitet i Bergen, med avsett i Bourdieus praxeologiske teori og omgrep. Korleis kan det system av relasjonar som framkjem og som strukturerer sjukepleievitskap på eit visst tidspunkt forståast ut frå historiske og kontekstuelle forhold? Masterprogram i helsefag, Forskergruppen Praxeologi, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Bergen, 169 p. incl. bilag. 15
16 16
17 II. Undersøgelsens spørgsmål: Praxeologi eller fænomenologi som sygeplejevidenskabens videnskabsteori? Udgangspunktet er, at vi prøver at grundlægge og lære fra os en sygeplejevidenskab som en human- og social erfaringsvidenskab, dvs. som noget andet, end det, man plejer at foreslå som fundament, nemlig 1. Den unikke praktikerviden og en fænomenologisk-filosofisk eksplicitering, muligvis i kombination, eller 2. En empirisk videnskab som læner sig op ad faget medicin og såkaldte naturvidenskabelige/positivistiske metoder, som i virkeligheden er hentet fra empirisk eksperimentel psykologi, såsom de dobbelt blinde kontrollerede forsøg. Desuden forsøger vi at udarbejde en videnskab, som adskiller sig fra den såkaldte medicinske videnskab, hvilket i sig selv er en svær operation, eftersom de lægelige diskurser stadigvæk i praksis er de dominerende i sundhedsammenhæng. Der findes en social- og kulturel magt og et hierarki indlagt i den professionelle organisation af arbejdet, som stadig har lægen/erne som overordnede faglige ledere, og som involverer læger og sygeplejersker (blandt andre) i forskellige former for samarbejde, under og overordning osv. Eftersom der ikke findes en klar arbejdsdeling mellem behandling og omsorg i de forskellige praktiske sammenhænge, og i forskellige former for teori-udvikling, så det er lægen og hans diskurs, som har det sidste ord 8. Det har også at gøre med, at medicin som fag snarere er en systema- 8 Dybdahl, Kari-Lise (2011): Når kroppen endres En kvalitativ studie av kvinnelige pasienters hverdagserfaring med kroppsendringer ved revmatisk sykdom. Masteropgave, Masterprogram i helsefag. Studieretning sykepleievitenskap, Seksjon for sykepleievitenskap, Forskergruppen Praxeologi, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Bergen, 113 p. 17
18 tiseret kunst-viden relateret til procedurer som kontrollerede eksperimenter, og naturvidenskabelige fag såsom biokemi osv. Ofte med det uudtalte krav om at være den egentlige videnskab eller i hvert fald inden for sundhedsområdet, og en professionsviden som skal have en ledende moralsk og politisk rolle i styringen af samfundet overhovedet. Den type af krav anser vi for at være ubegrundede, men her interesserer det primært ikke at gå ind i den diskussion, jf. Pierre Bourdieu: Homo Academicus 9. At vi går ud fra, at vi skal gøre noget andet end at opsamle praktisk erfaringsviden hos en praktiker, og i stedet udarbejde videnskab, beror på overbevisningen om, at det kan bevises, at praktisk erfaringsviden har en bestemt perspektivering, som gør, at den ikke maximalt er objektiv. Med objektiv mener vi ikke, at man kan nå den absolutte sandhed om noget, men at man har indbygget alle de brandvægge, som beskytter vor videnskabelige viden fra parts- og partiske perspektiveringer ved præcist at fremtrække og klarlægge, hvordan sådanne perspektiveringer indvirker på konklusionerne og på beslutninger. Dvs., vi beder om en erfaringsvidenskab, fordi praktikernes viden alene ikke slår til. Hvis det var sådan, at det er praktikerne, som ved det hele, behøvede man jo bare at spørge praktikerne på en måde, som tillader dem at i-tale-sætte deres viden. Dette kan måske være en vigtig del af en omsorgsvidenskab, men næppe det hele. Eller hvis praktikerne sad inde med en tavs viden, som man bare behøvede at sætte ord på, for at man skulle have en empirisk omsorgsvidenskab. Det kan nemlig heller ikke være det hele, bortset fra at det måske er en firkantet cirkel at påstå, at en per definition tavs viden kan forvandles til eksplicit viden med videnskabelig stringens. Bl.a. i den sammenhæng har man påberåbt sig fænomenologien for at komme videre. Hidtil har vi signaleret tre problemer: En empirisk human/social videnskab, der stræber efter at beskrive og forklare humane/sociale fænomener, men som pga. sin egen teoretiske logik ikke kan anvendes for at udlede praktiske direktiver, som har en helt anden logik 9 Bourdieu, Pierre (1996): Homo Academicus, Brutus Östlings Bokförlag, Symposium, Stockholm, Sverige og Bourdieu, Pierre (1988): Homo Academicus, Polity Press.
19 2. Vi behøver en empirisk omsorgsvidenskab ud over praktikernes tavse eller eksplicitte erfaringsopsamlinger eller filosofiske refleksioner i emnet, fordi vi har brug for empiriske beskrivelser, forståelse af fænomenerne, men også videnskabelige kausale forklaringer, det hele med så stærke brandvægge som muligt. Hvilket bl.a. kommer til at medføre, at vi må udvikle en stærk videnskabsteoretisk påpasselighed som Bourdieu siger det 3. Det kan meget vel være, at vi også behøver systematisk opsamling af praktikernes erfaringer på den ene side, og en filosofisk ontologi om menneske og samfund, sygdom og sundhed, behandling og omsorg på den anden side. Men ingen af delene kan erstatte denne videnskab. Det kan også meget vel være, at vi også behøver et videnskabeliggjort systematisk konstruktionssarbejde af vejledning for opfindelse af praktiske handlemåder, som ikke bare er rigtige, men omkostningseffektive, humane, sociale osv. Dvs. en slags videnskabeliggørelse af pleje og omsorgspraktikken. Men den har en egen praktisk logik, der adskiller sig fra den teoretiske forklaring, som er en kritik af doksa, den officielle hverdagsforståelse. Så spørgsmålet er, hvordan vi kan få en empirisk omsorgsvidenskab af samme type som litteraturvidenskab, lingvistisk, psykologi, pædagogik eller sociologi. Bemærk, at vi taler ikke om en litterær, psykologisk, pædagogisk eller sociologisk sygeplejevidenskab, men om sygeplejevidenskab kort og godt. Men da har vi et fjerde problem, som er lige så gammelt som human- og socialvidenskaberne, men som er et ikke-problem, et falsk problem med to dimensioner: Skal denne videnskab være kvantitativ eller kvalitativ, subjektiv eller objektiv, statistisk signifikant, repræsentativ eller case study-agtig, reliable og valid osv, bruge observation, interview eller spørgeskema som sin metode? Svaret er, at alle eksklusive valg er problematiske, alt dette kan gøres mere eller mindre fornuftigt. Vi har dog endnu et preliminært spørgsmål at afklare. Et stort problem 19
20 opstår, fordi man ofte ikke skelner mellem videnskab OM pleje og videnskab FOR. Videnskab om pleje beskriver de praktikker, som går under den betegnelse, på en kritisk måde, dvs. ikke sådan som praktikerne selv beskriver den, men alligevel forstår dem begge indefra, som modus operandi, som subjektiv virksomhed, og udefra, som opus operatum, som fuldbyrdet praktik anskuet og forklaret i relation til alle de relevante parametre i konteksten; en anskuelse som ikke sammenfalder med den handlendes intention eller forestilling om handlingen, men til sidst forklarer, hvorfor handlende er/bliver gjort sådan, som det er. Videnskab FOR praksis burde man måske ikke kalde for videnskab, men snarere for den viden som vejleder praktikken 10. Det er i sidste instans praktikeren, som opfinder/udfører sin praktik, vejledt af ubevidste, førbevidste og bevidste orienteringer, som melder sig ved opgaven: I det moderne sundhedsvæsen er nok dels de ubevidste og førbevidste orienteringer miskendte, for praktikken er i detaljer foreskrevet, som om den genereres ved at følge disse forskrifter. Det betyder, at virksomheden er teknokratisk og bureaukratisk planlagt, ledt og udført. Den enkelte praktiker har ikke længere på noget niveau den autonomi, som hører professionen til, han/hun er tænkt at være alene om at udføre et partitur, som systemet har skrevet. Professionalisme består da i at kunne udføre dette partitur maximalt korrekt, effektivt, og ansvarsfuldt. I den senere tid er det paradoks blevet endnu mere vendt op og ned af den såkaldte evidence based practice som den foreskrevne og alene tilladte. De kampagner for at få indført den model understreger, at meningen er at forhindre at praktikken er orienteret af erfaring, erfaringsopsamlinger, af tradition, af skøn. Med ordet evidens suggererer man, at i stedet må en videnskabelig evidens indtræde. Dette er naturligvis ikke helt nyt. Længe er det hændt, at man har opfattet handlingsvidenskaberne, som videnskaber, der grundlægger og giver handlingsanvisninger til praktikken. I værste fald har man antaget, at man kunne udlede handlingsanvisninger fra en videnskabelig beskrivelse og forklaring af et fænomen eller en praktik. Sociologien har da fx til opgave at beskrive og forklare de forekommende sociale relationer, deres maximer/normer/regulativer og anomier/patologier, hvilket gør, at man ved hvad man kan/skal gøre for at få dynamikken på ret køl igen. Eller politiker/forvaltningen giver direkte handlingsanvisninger og kalder 10 Petersen, Karin Anna (1995): Kunst, praksisteori og videnskab. In: FS 13/ NYT nr. 1. Faglig sammenslutning af Sygeplejersker beskæftiget med Onkologi. Århus, pp
21 proceduren for videnskabsbaseret fordi procedurer lånt fra videnskabeligt arbejde er involveret. Habermas har i sin Samhällsvetenskapernas Logik, fra 1979 (svensk 1988 Daidalus, Göteborg) 11 arbejdet med følgende opdeling. Først skelner han mellem natur- og kulturvidenskaberne. Blandt de senere mellem sociologiske og historiske (den enkelte unikke handling/hændelse og dens præmisser). Og blandt de sociologiske eller alment sociale skelner han mellem de normativt-analytiske og de empirisk-analytiske, og mellem de senere skelner han mellem videnskaber, som opererer med intentionel handlen (dvs. forståelse) eller med stimuleret adfærd (behaviourisme) og med funktioner. Habermas kommer siden udførligt tilbage til de empirisk-analytiske videnskaber, og den meningsgivende rolle i dem, som han mener findes i tre former, fænomenologisk, lingvistisk og hermeneutisk. Vi tror, at sygeplejevidenskab let kan blive opfattet som en normativ-analytisk videnskab, dvs. en videnskab, som arbejder empirisk, men med normative begreber. Den beskriver sit sociale felt udefra, hvordan det er, når det er, sådan som det bør være respektive ikke bør være, og hvordan det kan blive sådan, som det burde være. En variant af dette kunne være en videnskab, som er en kritisk teori, dvs. som beskriver de tre former for undertrykkelse fra naturens-, samfundets- og selvets hånd, samt befrielsen fra de samme som historisk proces og opgave (herredømme/emancipation). Men man kunne også tænke sig en normativ/analytisk videnskab med det praktiske som ledende kundskabsinteresse. Bourdieus praxeologiske videnskab hævder, at man i første omgang skal være empirisk/analytisk, dvs. objektiverende analytisk, i anden omgang forstående/fænomenologisk og i tredje omgang føre begge sammen under et praktisk og emancipatorisk perspektiv. Det er sådan, det er beskrevet i artiklen Le mort saisit le vif (Den døde griber fat i den leven- 11 Habermas, Jürgen (1970, 1988): Samhällsvetenskapernas Logik, Daidalus, Göteborg, 256 p. 21
22 de) 12 og mere teoretisk er udviklet i bogen Pascalian Meditations 13. Titlen: Den døde griber fat i den levende er hentet fra et citat af Proust 14 fra A la recherche du temps perdu, som i oversættelse lyder sådan her: 22 Præcis sådan som i de kongelige eller hertuglige familier i anledning af chefens død, sønnen overtager titlen, og fra at kun have været hertug af Orléans, prins af Tarente eller prins af Laumes, bliver konge af Frankrig; hertug af Trémoïlle, hertug af Guermantes, således ofte, ved at noget af en anden orden og af en dybere herkomst sker, så griber den døde den levende, som bliver den efterfølger som ligner ham, den som fortsætter hans liv som var afbrudt 15 I øvrigt kan vi notere os at et antal ældre artikler fra Bourdieu, som desværre ikke er oversat til andre sprog 16, er uhørt inspirerende, fordi de handler mere direkte og specifikt empirisk og metodisk om konkrete sociale fænomener, som hans berømte studie af de franske katolske biskopper, eller studiet af hvordan en habitus går i arv mellem generationerne. Dvs., at den praxeologiske forskning beskriver og analyser det at være 12 Bourdieu, Pierre (1980): Le mort saisit le vif. In: Actes de la recherche en sciences sociales. Vol April-Juni pp Bourdieu, Pierre (1997): Pascalian Meditations, Standford University Press, Standford, California, 256 p. 14 Proust, Marcel (2009): À la recherche du temps perdu, Tome 3, French. V.1.Aug Comme dans les familles royales et ducales, à la mort du chef le fils prend son titre et, de duc d Orléans, de prince de Tarente ou de prince des Laumes, devient roi de France, duc de la Trémoïlle, duc de Guermantes, ainsi souvent, par un avènement d un autre ordre et de plus profonde origine, le mort saisit le vif qui devient son successeur ressemblant, le continuateur de sa vie interrompue. (Proust, Sodome, 1922, p. 769). Fra og - september Bourdieu, Pierre (1980): Le mort saisit le vif. Les relations entre l histoire réifiée et l histoire incorporée. In: Actes de la recherche en sciences sociales. Vol avril-juin, pp Bourdieu, Pierre (1997): Der Tote packt den Lebenden. Schriften zu Politik & Kultur 2, VSA- Verlag, Hamburg.
Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det?
Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det? Karin Anna Petersen, professor Sykepleievitenskap, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Universitet i Bergen, forskningsgruppen Praxeologi i Bergen
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs merePraxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi
Praxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi Karin Anna Petersen, professor Sykepleievitenskap, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Universitet
Læs mereIntroduktion til Pierre Bourdieu: "De tre former for teoretisk viden"
2019, vol. 1, e2595 praxeologi.uib.no Introduktion til Pierre Bourdieu: "De tre former for teoretisk viden" Staf Callewaert Professor emeritus i pædagogik, Institut for medier, erkendelse og formidling,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereSYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste
20. november 2009 SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste Tema: Orientering og Sykepleie i filosofisk perspektiv ved Kap: Hansen, Karstein M. (1999): Katie Erikssons omsorgsteologi,
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs merePh.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn
Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereForsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker
Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereKvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?
Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereIndhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereGrete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health
Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereOplæg om hfanvendelsesorientering
Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereMASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography
MASTERAFHANDLING Af Susanne Holm MASTER I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING (MHH) DET HUMANISTISKE FAKULTET ÅRHUS UNIVERSITET JUNI 2009. Radiografikunsten The Art of Radiography Projektets
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereRegler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereCand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereProfessionslæring i praksis
Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mere