Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det?"

Transkript

1 Karin Anna Petersen Staf Callewaert Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ Forlaget Hexis

2 Karin Anna Petersen og Staf Callewaert, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, IGS, Det medisinsk - odontologiske fakultet, Universitet i Bergen, Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ 1. udgave 2013 ISBN: Forlaget HEXIS: Fremstilling: BoD Norderstedt, Tyskland Bogen er indleveret af forfatterne til Forlaget Hexis og er trykt efter manuskript Følgende er genoptrykt efter aftale med forlagene Akademisk og Frydenlund: Callewaert Staf (1992): Kultur, Pædagogik og Videnskab, Akademisk Forlag, København, Den videnskabelige praktik pp samt Andet udkast til en teori om praktikken (Outline of a theory of Practice) pp Callewaert, Staf, Martin Munk, Morten Nørholm, Karin Anna Petersen (red.) (1994): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, København, Akademisk Forlag Frydenlund, Indledning, pp og De tre former for teoretisk viden, pp Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag, f.eks. til anmeldelse.

3

4

5 Indhold Forord, 7 I. Målsætning: Hvad er praxeologi?...11 II. Undersøgelsens spørgsmål: Praxeologi eller fænomenologi som sygeplejevidenskabens videnskabsteori?...17 III. Bourdieus videnskabssociologiske analyse af Heideggers fænomenologi...33 IV: Sygeplejens erfaringsvidenskabelige objekt: En firkant af intersubjektiviteter inden for en struktur...39 V. Bourdieu versus Benner...51 VI. Kritik af fænomenologien opfattet som erstatning for en objektiv positiv videnskab...63 VII. Dan Zahavi, Merleau-Ponty, og Bourdieu: vejen ud af modsætningen kvantitativ-kvalitativ gennem det dobbelte brud VIII. Bourdieus eksplikation af det dobbelte brud som indgang til en praxeologisk videnskab...87 IX. Bourdieus opfattelse af videnskab...95 X. Resume af The Craft of Sociology XI. Om artiklen Tre former for teoretisk kundskab XII. Er sygepleje det samme som at yde patienten omsorg som svar på en etisk fordring, og er sygeplejevidenskab det samme som filosofisk etik? XIII. Dialog med Kari Martinsens fænomenologiske omsorgsteori som et positivt eksempel på brug af fænomenologi XIV. Opsummering af forskellige praktikteoretiske positioner XV. Har den empiriske sygeplejevidenskab en egen metode forskellig fra alle andre human- og socialvidenskaber?...197

6 XVI. Sygeplejevidenskab og etik: en gang til XVII. Hvad er lægekunsten/lægevidenskaben? Litteratur Bilag...269

7 Forord Dette manuskript er blevet til under som led i workshops, forskerskole og seminarrække for master- og ph.d.-studerende og andre interesserede ved forskergruppen PRAXEOLOGI, og fra faggruppen sykepleievitenskap, Universitet i Bergen, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Institutt for samfunnsmedisinske fag, i dag kaldet Institutt for Global helse og samfunnsmedisin, Bergen, Norge. Teksten er udarbejdet i et nært samarbejde mellem de to forfattere. Gennem en ansøgning fra Institutt for samfunnsmedisinske fag bevilligede L. Meltzers høyskolefond 2010, oppstartsmidler på kr. for professor i sygepleievitenskap, Karin Anna Petersen der tiltrådte januar 2009, og instituttet bevilligede yderligere småforskningsmidler kr., hvorved der skabtes muligheder for også at knytte professor Staf Callewaert til forskergruppen Praxeologi og faggruppen sykepleievitenskap. Callewaert er en mangeårig samarbejdspartner, specialist inden for disciplinerne filosofi, psykologi, pædagogik og sociologi, introduktør af Bourdieu i Norden, med stor erfaring i vejledning af empirisk/teoretiske projekter for forskere inden for pædagogik og sygepleje, i såvel nationale som internationale studier. Staf Callewaert har bidraget med forelæsninger, vejledning med masterog ph.d.-studerende samt forskere tilknyttet Praxeologi, som alt sammen er med til at danne et væsentligt grundlag for denne publikation. Karin Anna Petersens samarbejde med Staf Callewaert begyndte 1985, i forbindelse med studier til magister (6 års teoretiske studier på Humanistisk Fakultet, København) og samtidig ansættelse ved Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, siden ph.d.-studier (3 år på Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Århus med vejledning fra Humanistisk fakultet København), parallelt med medvirken til opbygning af den første kandidatuddannelse i sygepleje i Danmark ved Aarhus Universitet. De uddannede kandidater kunne bl.a. fortsætte studierne om sygepleje til ph.d.-niveau ved indskrivning under Staf Callewaerts professorat ved faget pædagogik, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Hu- 7

8 manistisk Fakultet i København, kaldet Bourdieu-programmet, hvortil Karin Anna Petersen også tilknyttedes med en vis ansættelsesprocent i en periode. Samtidig etableredes det ekstramurale initiativ i Viborg i regi af sygeplejeskolen og pædagogseminariet, som finansierer af det initiativ der muliggjorde ph.d.-studierne for bl.a. sygeplejersker og pædagoger. Viborg Sygeplejeskole initierede også opbygning af en primært internetbaseret masteruddannelse i sygepleje i samarbejde med Deakin, Australien. På tidspunktet var der vacance i optag til kandidatuddannelse i Århus og stor efterspørgsel blandt sygeplejerskerne for et uddannelsestilbud, da endnu intet kandidat og eller masterstudie i sygepleje havde fået fodfæste i Danmark, i modsætning til bl.a. Norge, Sverige, Finland og de anglosaksiske lande. Det, som blev vigtigt i Bourdieureceptionen, er vedvarende at understrege at videnskabelig viden og indsigt og professionsviden og erfaring er to sider af samme sag, men ikke identiske. Det er i brudfladerne mellem de forskellige former for indsigt at ny viden opstår, på tværs af de bureaukratisk definerede discipliner, fag og fakultetsgrænser. Sociale praktikker, kulturel reproduktion og uddannelsesforskning har stået centralt i dette miljø 1. Samtidig blev Karin Anna Petersen fuldtidsansat ved Uppsala universitet og Staf Callewaert tilknyttedes procentvis og der etableredes da på Uppsala universitet PIVO-programmet (Pædagogik med inriktning mod Vård och omsorg) og UPP-, senere ESEP seminar, der havde ph.d.-studerende knyttet til Bourdieuparadigmet i Uppsala, som af flere grunde med tiden blev til Praxeologi, PRAX s socioanalyse-seminarier, og hvortil det nordiske ETHOS-netværk også var knyttet. November 2012 afsluttedes netværket med forelæsninger af Staf Callewaert om Bourdieus praxeologiske tænkning og teori om staten, og et nyt Nordisk praxeologisk netværk konstitueredes 2. Til gruppen Praxeologi ved universitet i Bergen er også knyttet før- 8 1 Petersen, Karin Anna (2001): Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker, Akademisk, 725 p. 2

9 steamanuensis Jeanne Boge. Hun har deltaget i seminarier og workshop under 2010 og er blevet deltidsansat siden januar Jeanne Boges tilknytning til forskergruppen Praxeologi og faggruppen sykepleievitenskap har haft uvurderlig betydning også for arbejdet med dette manuskript. Jeanne Boge er kommet med centrale indspil af betydning for det endelige manus udformning. Ligeså har det første hold af master- og ph.d.-studerende og alle de deltagende fra de skandinaviske lande med deres spørgsmål og kritiske kommentarer befrugtet diskussionerne og dermed været med til at løfte udformningen af dette manuskript 3. Tak også til lektor Birgit Lynggaard, cand. cur. og lektor Ingeborg Ilkjær, cand. mag. et ph.d. og lektor Inga Axelsen, MPH et ph.d., for stor hjælp med korrekturlæsning og kommentarer til denne tekst, Ingeborg Ilkjærs ph.d.-arbejde blev den direkte anledning til at seminarierne tog en vis form, men størst TAK rettes til Morten Nørholm som efter alle andre har læst manuskriptet har bidraget med en sidste finpudsning og redigering af teksten på baggrund af hans special kundskaber omkring Bourdieu og hans egne professionsstudier, som bl.a. omfatter studier af uddannelsesevalueringer og sygeplejevidenskab foruden hans tilrettelæggelse af en række tekster fra Bourdieu-KUA miljøet til udgivelser på universitetet og på forlag i Danmark. Sidst tak til forlaget HEXIS som nu gennem mere end 10 år har givet rum for publicering af studier med et praxeologisk approach hvor Marianne Høyen og Kim Esmark har haft centrale roller for at de projekter blev mulige. 3 9

10 10

11 I. Målsætning: Hvad er praxeologi? Som ord og begreb er termen praxeologi taget fra en berømt artikel af Bourdieu om tre forskellige former for teoretisk viden, den fænomenologiske, den praxeologiske og den objektivistiske, hvor Bourdieu vælger at betegne sin egen empiriske videnskab sociologi som praxeologisk vedrørende dens videnskabsteoretiske status 4. Vi skal senere kommentere denne artikel, men vi vil med det samme markere, at når en ny professor i sykepleievitenskap har valgt betegnelsen praxeologi for sit virke på Institutt for global helse og samfunnsmedicin, så har begrebet på én måde samme betydning som hos Bourdieu. Sådan at forstå at praxeologi angiver den videnskabsteoretiske status af den empiriske sygeplejevidenskab, som søges etableret til forskel fra på den ene side en fænomenologisk sygeplejevidenskab og på den anden side en medicinsk eller endda objektivistisk sygeplejevidenskab. Men det betyder så også, at dels handler det ikke om en sygepleje sociologi, men en selvstændig sygeplejevidenskab, dels regnes der med praxeologi med noget mere, end Bourdieu anser for at være væsentlig for hans sociologi. For Bourdiues sociologi omfatter ikke per se handlingsanvisninger for praksis. Når vi her bruger begrebet praxeologi for at betegne en særlig form for sygeplejevidenskab, er ambitionen ikke kun at arbejde med sygeplejevidenskab som videnskab OM sygepleje, men også FOR sygepleje som praksis, dog adskilt fra videnskaben OM. Hvilket betyder, at overvejelserne er relevante ikke kun for forskningen, men også for grunduddannelsen og praktikken om end på forskelligt vis. I sygeplejeverdenen findes derimod et irriterende sprogbrug. Man taler om teoretisk sygepleje og klinisk sygepleje og da ofte for at understrege, at det er den kliniske sygepleje, som er det centrale, som er moder til al indsigt. Sprogbruget er irriterende fordi klinisk sygepleje er en tautologi, hvor 4 Bourdieu, Pierre (1994): De tre former for teoretisk viden. In: Callewaert, Staf, Martin Munk, Morten Nørholm, Karin Anna Petersen (red.): Pierre Bourdieu, Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, Akademisk Forlag, pp

12 man to gange siger samme sag i et udtryk, mens man forventer sig, at det ene udtryk nærmere belyser det andet og siger noget nyt. Klinisk sygepleje er det, som en sygeplejerske gør. Men klinisk er et fint ord, som måske skaber association til medicin og derfor til videnskab. Man har en lignende skelnen i psykologi, når man skelner mellem almen psykologi eller nogle gange eksperimentel psykologi og klinisk psykologi som to fag eller videnskaber, hvor den sidste er det speciale som handler om behandling af psykisk syge. Men i dette tilfælde handler det om to forskellige videnskaber: i det første tilfælde om forskellen mellem en teori eller videnskab og i det andet tilfælde en virksomhed som denne videnskab er tænkt at kunne vejlede. Det er det dogme, at handlingsanvisninger kan udledes fra en videnskabelig forklaring, som vi vil bestride med Bourdieu i ryggen. Hvilket dog ikke betyder at denne videnskab OM sygepleje ikke vil være indirekte relevant FOR sygepleje praksis. Vi har ofte understreget at vi med praxeologi mener en karakteristik af en empirisk videnskab, som handler om behandling og pleje og omsorg af syge mennesker generelt sammen med andet personale, hovedsagelig lægerne, men også fysioterapeuter etc. Og da kunne man måske tænke sig, at teoretisk sygepleje er denne videnskab, men måske i en anden fænomenologisk eller objektivistisk variant (med objektivistisk mener vi det, som man ofte fejlagtigt kalder for positivistisk eller naturvidenskabelig). Men der findes yderligere en nuance i alt det her, når man siger, at praxeologisk præcis som fænomenologisk eller objektivistisk er en videnskabsteoretisk karakteristik, ikke direkte en karakteristik af den praktiske, eller som man siger i miljøet, den kliniske virksomhed og derfor heller ikke direkte det, som sygeplejerskeuddannelsen skal beskæftige sig med. Fordi i en praktikeruddannelse skal man ikke lære en lære, men lære at gøre tingene. Men det, som man med karakteristikken praxeologisk vil udtrykke, er først en egenskab ved en videnskab OM en praktik, og i anden omgang en egenskab ved en videnskab FOR en praktik, som dog ikke udledes fra videnskaben OM, men refererer til den som én af de mange kilder for en diskurs som ledsager/vejleder opfindelsen af det, som bør gøres. Siden skal det jo gøres, og det er ikke videnskab, men praktik. Videnskaben FOR er ikke videnskab i samme mening som videnskaben OM, som er en objektiv beskrivelse, forståelse og kausal forklaring 12

13 af menneskelig praktik, med udgangspunkt i det fuldbyrdede værk, i opus operatum som man sagde i middelalderen. Videnskaben FOR er derimod den intellektuelle øvelse at ledsage opfindelsen af denne praktik i konkrete situationer, modus operandi som man sagde, som må tage hensyn til og kombinere viden om alle parametre, tid, rum, menneskelige og materielle ressurser, opgaven og sandsynligheden af, at det kommer til at virke, osv. I den sammenhæng er den videnskabelige forklaring af det, som blev gjort, af det, man plejede at gøre, derfor kun én af de mange referencer at regne med. Og endelig skal det jo gøres, det er det helt tredje, det betænkte, det konstruerede skal føres ud i livet, overvinde materialitetens og humanitetens massive modstand. Først når det er gjort, ved man, hvad det handler om. Og hvad så med uddannelsen af praktikerne? Vel, de skal have været igennem alle tre former for viden, og vide/kunne OM og FOR og føre ud i livet. Fordi det er det, man altid har kaldt teori og praktik og umuligheden af at føje dem sammen. Dvs., at vi taler for en sygeplejerskegrunduddannelse som omfatter både viden OM, og viden FOR og praktikvejledning (som ikke skal være klinisk undervisning ). Og det kan ende med, at det også foranlediger en refleksion over de sidste grunde. Bourdieu, som ellers er meget forsigtig med indblanding af filosofi i empirisk videnskab, signalerer selv i Pascalian Meditations 5, at til sidst kan denne videnskab ikke efterfølgende undgå at reflektere over sine implicitte antropologiske/ontologiske antagelser om, hvad mennesket er for et væsen. Alt dette kan blive meget kompliceret specielt i konfrontation med fænomenologisk filosofi som inspiration, som mener, at sygeplejens filosofiske forståelse udfolder sig ud af den praktiske erfaring, hvor den allerede er implicit nærværende, i visse versioner, uden at behøve at gå igennem en objektivering af den subjektive sanselige erfaring for også at eksistere som teori. Måske ville nogle mene, at den praxeologisk sygeplejevidenskab primært kun angår forskningen og i så fald også forskeruddannelsen, ikke praktikken eller grunduddannelsen. Vi deler ikke den opfattelse. Lad os se på det helt pragmatisk. Når det 5 Bourdieu, Pierre (2000): Pascalian Meditations, Cambridge, Polity Press. 13

14 gælder grunduddannelsen, må man konstatere, at teoridelen af uddannelsen har et stort fag som hedder sygepleje, som ligger ved siden af de medicinske og sociale/humanistiske fag, som optager cirka en tredjedel af teoridelen. Dette sygeplejefaget må være fagets lære, som undervises af lærere, som minimum har en kandidateksamen og/eller en masters degree, dvs. som forsker i uddannelsen, men som traditionelt alle har svært ved at sige, hvad netop dette kursus skal handle om: I den senere tid er det blevet til, at man med ved hjælp af et computerprogram lærer sig at finde den rette fremgangsmåde for alle konkrete interventioner, såkaldt evidensbaseret praksis. Vores forslag derimod ville være, at grunduddannelsen skal initiere de kommende praktikere først og fremmest i sygeplejevidenskab, dvs. i en kritisk selvforståelse af faget samt naturligvis i de basale praktiske fremgangsmåder. Sagt på en anden måde: Naturligvis behøver de studerende på grunduddannelsen ikke at eksamineres ud fra en tyk bog alene om: Hvad er praxeologisk sygeplejevidenskab, man behøver selvfølgelig også gøre sig tanker om, hvordan virksomheden er, når den er rigtig. Man skal også huske, at begrebet praxeologi kommer fra Bourdieu som karakteristik af hans måde at bedrive socialvidenskab på og som én af de tre fremtrædende måder at skaffe teoretisk kundskab på. Han mener ikke med praxeologisk kundskab den praktiske kundskab, som praktikeren anvender ved gennemførelse af interventionen, men karakteristikken af en meta-refleksion over denne intervention/praksis, men det er vist også tænkt, at den som gennemfører interventionen skal kunne bære på den meta-kundskab og ikke kun bære på den implicit i sin praktiske kyndighed. Interessant nok har man i Norge ved en revision af rammeplanen indført et særligt fag videnskabsteori og metode og etik, mod skolernes vilje, men under pres fra regeringens centraladministration, i effektivitets øjemed, så sygeplejerskerne ved, hvad de har at holde sig til. Men uddannelserne har svært ved at motivere eleverne til at interessere sig for den meta-refleksion og giver faget en anden drejning, fx at situere en bestemt tradition af sygeplejerskeuddannelsen eller sygeplejepraksis, som fx de diakonale institutioner jf.t med de sekulære skoler 6. Dvs., 6 Sortland, Oddrunn Elin (2011): Vitenskapsteori og metodelære i sykepleierutdanningen. En studie av tilblivelsen av vitenskapsteori og metodelære i bachelorutdanningen i sykepleie, og fagenes fremtreden ved to sykepleieskoler gjennom fagplaner og 14

15 som så ofte er det de pædagogiske behov og muligheder, som bestemmer over et fagelementets drejning 7. intervju i og studentenes bacheloroppgaver 2010, med avsett i Bourdieus teori- og begrepsgrunnlag som analytiske verktøy. Masterprogram i helsefag, Sykepleievitenskap, Forskergruppen Praxeologi, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, 100 p. 7 Wenche, M. Sortvik (2011): Sjukepleiaren som akademisk aktør kva er sjukepleievitskap? Eit studie om korleis sjukepleievitskap materialiserer seg ved fokus på vitskapsteoretiske aspekt ved masteroppgåvet innan sjukepleievitskap ved universitet i Bergen, med avsett i Bourdieus praxeologiske teori og omgrep. Korleis kan det system av relasjonar som framkjem og som strukturerer sjukepleievitskap på eit visst tidspunkt forståast ut frå historiske og kontekstuelle forhold? Masterprogram i helsefag, Forskergruppen Praxeologi, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Bergen, 169 p. incl. bilag. 15

16 16

17 II. Undersøgelsens spørgsmål: Praxeologi eller fænomenologi som sygeplejevidenskabens videnskabsteori? Udgangspunktet er, at vi prøver at grundlægge og lære fra os en sygeplejevidenskab som en human- og social erfaringsvidenskab, dvs. som noget andet, end det, man plejer at foreslå som fundament, nemlig 1. Den unikke praktikerviden og en fænomenologisk-filosofisk eksplicitering, muligvis i kombination, eller 2. En empirisk videnskab som læner sig op ad faget medicin og såkaldte naturvidenskabelige/positivistiske metoder, som i virkeligheden er hentet fra empirisk eksperimentel psykologi, såsom de dobbelt blinde kontrollerede forsøg. Desuden forsøger vi at udarbejde en videnskab, som adskiller sig fra den såkaldte medicinske videnskab, hvilket i sig selv er en svær operation, eftersom de lægelige diskurser stadigvæk i praksis er de dominerende i sundhedsammenhæng. Der findes en social- og kulturel magt og et hierarki indlagt i den professionelle organisation af arbejdet, som stadig har lægen/erne som overordnede faglige ledere, og som involverer læger og sygeplejersker (blandt andre) i forskellige former for samarbejde, under og overordning osv. Eftersom der ikke findes en klar arbejdsdeling mellem behandling og omsorg i de forskellige praktiske sammenhænge, og i forskellige former for teori-udvikling, så det er lægen og hans diskurs, som har det sidste ord 8. Det har også at gøre med, at medicin som fag snarere er en systema- 8 Dybdahl, Kari-Lise (2011): Når kroppen endres En kvalitativ studie av kvinnelige pasienters hverdagserfaring med kroppsendringer ved revmatisk sykdom. Masteropgave, Masterprogram i helsefag. Studieretning sykepleievitenskap, Seksjon for sykepleievitenskap, Forskergruppen Praxeologi, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Universitetet i Bergen, 113 p. 17

18 tiseret kunst-viden relateret til procedurer som kontrollerede eksperimenter, og naturvidenskabelige fag såsom biokemi osv. Ofte med det uudtalte krav om at være den egentlige videnskab eller i hvert fald inden for sundhedsområdet, og en professionsviden som skal have en ledende moralsk og politisk rolle i styringen af samfundet overhovedet. Den type af krav anser vi for at være ubegrundede, men her interesserer det primært ikke at gå ind i den diskussion, jf. Pierre Bourdieu: Homo Academicus 9. At vi går ud fra, at vi skal gøre noget andet end at opsamle praktisk erfaringsviden hos en praktiker, og i stedet udarbejde videnskab, beror på overbevisningen om, at det kan bevises, at praktisk erfaringsviden har en bestemt perspektivering, som gør, at den ikke maximalt er objektiv. Med objektiv mener vi ikke, at man kan nå den absolutte sandhed om noget, men at man har indbygget alle de brandvægge, som beskytter vor videnskabelige viden fra parts- og partiske perspektiveringer ved præcist at fremtrække og klarlægge, hvordan sådanne perspektiveringer indvirker på konklusionerne og på beslutninger. Dvs., vi beder om en erfaringsvidenskab, fordi praktikernes viden alene ikke slår til. Hvis det var sådan, at det er praktikerne, som ved det hele, behøvede man jo bare at spørge praktikerne på en måde, som tillader dem at i-tale-sætte deres viden. Dette kan måske være en vigtig del af en omsorgsvidenskab, men næppe det hele. Eller hvis praktikerne sad inde med en tavs viden, som man bare behøvede at sætte ord på, for at man skulle have en empirisk omsorgsvidenskab. Det kan nemlig heller ikke være det hele, bortset fra at det måske er en firkantet cirkel at påstå, at en per definition tavs viden kan forvandles til eksplicit viden med videnskabelig stringens. Bl.a. i den sammenhæng har man påberåbt sig fænomenologien for at komme videre. Hidtil har vi signaleret tre problemer: En empirisk human/social videnskab, der stræber efter at beskrive og forklare humane/sociale fænomener, men som pga. sin egen teoretiske logik ikke kan anvendes for at udlede praktiske direktiver, som har en helt anden logik 9 Bourdieu, Pierre (1996): Homo Academicus, Brutus Östlings Bokförlag, Symposium, Stockholm, Sverige og Bourdieu, Pierre (1988): Homo Academicus, Polity Press.

19 2. Vi behøver en empirisk omsorgsvidenskab ud over praktikernes tavse eller eksplicitte erfaringsopsamlinger eller filosofiske refleksioner i emnet, fordi vi har brug for empiriske beskrivelser, forståelse af fænomenerne, men også videnskabelige kausale forklaringer, det hele med så stærke brandvægge som muligt. Hvilket bl.a. kommer til at medføre, at vi må udvikle en stærk videnskabsteoretisk påpasselighed som Bourdieu siger det 3. Det kan meget vel være, at vi også behøver systematisk opsamling af praktikernes erfaringer på den ene side, og en filosofisk ontologi om menneske og samfund, sygdom og sundhed, behandling og omsorg på den anden side. Men ingen af delene kan erstatte denne videnskab. Det kan også meget vel være, at vi også behøver et videnskabeliggjort systematisk konstruktionssarbejde af vejledning for opfindelse af praktiske handlemåder, som ikke bare er rigtige, men omkostningseffektive, humane, sociale osv. Dvs. en slags videnskabeliggørelse af pleje og omsorgspraktikken. Men den har en egen praktisk logik, der adskiller sig fra den teoretiske forklaring, som er en kritik af doksa, den officielle hverdagsforståelse. Så spørgsmålet er, hvordan vi kan få en empirisk omsorgsvidenskab af samme type som litteraturvidenskab, lingvistisk, psykologi, pædagogik eller sociologi. Bemærk, at vi taler ikke om en litterær, psykologisk, pædagogisk eller sociologisk sygeplejevidenskab, men om sygeplejevidenskab kort og godt. Men da har vi et fjerde problem, som er lige så gammelt som human- og socialvidenskaberne, men som er et ikke-problem, et falsk problem med to dimensioner: Skal denne videnskab være kvantitativ eller kvalitativ, subjektiv eller objektiv, statistisk signifikant, repræsentativ eller case study-agtig, reliable og valid osv, bruge observation, interview eller spørgeskema som sin metode? Svaret er, at alle eksklusive valg er problematiske, alt dette kan gøres mere eller mindre fornuftigt. Vi har dog endnu et preliminært spørgsmål at afklare. Et stort problem 19

20 opstår, fordi man ofte ikke skelner mellem videnskab OM pleje og videnskab FOR. Videnskab om pleje beskriver de praktikker, som går under den betegnelse, på en kritisk måde, dvs. ikke sådan som praktikerne selv beskriver den, men alligevel forstår dem begge indefra, som modus operandi, som subjektiv virksomhed, og udefra, som opus operatum, som fuldbyrdet praktik anskuet og forklaret i relation til alle de relevante parametre i konteksten; en anskuelse som ikke sammenfalder med den handlendes intention eller forestilling om handlingen, men til sidst forklarer, hvorfor handlende er/bliver gjort sådan, som det er. Videnskab FOR praksis burde man måske ikke kalde for videnskab, men snarere for den viden som vejleder praktikken 10. Det er i sidste instans praktikeren, som opfinder/udfører sin praktik, vejledt af ubevidste, førbevidste og bevidste orienteringer, som melder sig ved opgaven: I det moderne sundhedsvæsen er nok dels de ubevidste og førbevidste orienteringer miskendte, for praktikken er i detaljer foreskrevet, som om den genereres ved at følge disse forskrifter. Det betyder, at virksomheden er teknokratisk og bureaukratisk planlagt, ledt og udført. Den enkelte praktiker har ikke længere på noget niveau den autonomi, som hører professionen til, han/hun er tænkt at være alene om at udføre et partitur, som systemet har skrevet. Professionalisme består da i at kunne udføre dette partitur maximalt korrekt, effektivt, og ansvarsfuldt. I den senere tid er det paradoks blevet endnu mere vendt op og ned af den såkaldte evidence based practice som den foreskrevne og alene tilladte. De kampagner for at få indført den model understreger, at meningen er at forhindre at praktikken er orienteret af erfaring, erfaringsopsamlinger, af tradition, af skøn. Med ordet evidens suggererer man, at i stedet må en videnskabelig evidens indtræde. Dette er naturligvis ikke helt nyt. Længe er det hændt, at man har opfattet handlingsvidenskaberne, som videnskaber, der grundlægger og giver handlingsanvisninger til praktikken. I værste fald har man antaget, at man kunne udlede handlingsanvisninger fra en videnskabelig beskrivelse og forklaring af et fænomen eller en praktik. Sociologien har da fx til opgave at beskrive og forklare de forekommende sociale relationer, deres maximer/normer/regulativer og anomier/patologier, hvilket gør, at man ved hvad man kan/skal gøre for at få dynamikken på ret køl igen. Eller politiker/forvaltningen giver direkte handlingsanvisninger og kalder 10 Petersen, Karin Anna (1995): Kunst, praksisteori og videnskab. In: FS 13/ NYT nr. 1. Faglig sammenslutning af Sygeplejersker beskæftiget med Onkologi. Århus, pp

21 proceduren for videnskabsbaseret fordi procedurer lånt fra videnskabeligt arbejde er involveret. Habermas har i sin Samhällsvetenskapernas Logik, fra 1979 (svensk 1988 Daidalus, Göteborg) 11 arbejdet med følgende opdeling. Først skelner han mellem natur- og kulturvidenskaberne. Blandt de senere mellem sociologiske og historiske (den enkelte unikke handling/hændelse og dens præmisser). Og blandt de sociologiske eller alment sociale skelner han mellem de normativt-analytiske og de empirisk-analytiske, og mellem de senere skelner han mellem videnskaber, som opererer med intentionel handlen (dvs. forståelse) eller med stimuleret adfærd (behaviourisme) og med funktioner. Habermas kommer siden udførligt tilbage til de empirisk-analytiske videnskaber, og den meningsgivende rolle i dem, som han mener findes i tre former, fænomenologisk, lingvistisk og hermeneutisk. Vi tror, at sygeplejevidenskab let kan blive opfattet som en normativ-analytisk videnskab, dvs. en videnskab, som arbejder empirisk, men med normative begreber. Den beskriver sit sociale felt udefra, hvordan det er, når det er, sådan som det bør være respektive ikke bør være, og hvordan det kan blive sådan, som det burde være. En variant af dette kunne være en videnskab, som er en kritisk teori, dvs. som beskriver de tre former for undertrykkelse fra naturens-, samfundets- og selvets hånd, samt befrielsen fra de samme som historisk proces og opgave (herredømme/emancipation). Men man kunne også tænke sig en normativ/analytisk videnskab med det praktiske som ledende kundskabsinteresse. Bourdieus praxeologiske videnskab hævder, at man i første omgang skal være empirisk/analytisk, dvs. objektiverende analytisk, i anden omgang forstående/fænomenologisk og i tredje omgang føre begge sammen under et praktisk og emancipatorisk perspektiv. Det er sådan, det er beskrevet i artiklen Le mort saisit le vif (Den døde griber fat i den leven- 11 Habermas, Jürgen (1970, 1988): Samhällsvetenskapernas Logik, Daidalus, Göteborg, 256 p. 21

22 de) 12 og mere teoretisk er udviklet i bogen Pascalian Meditations 13. Titlen: Den døde griber fat i den levende er hentet fra et citat af Proust 14 fra A la recherche du temps perdu, som i oversættelse lyder sådan her: 22 Præcis sådan som i de kongelige eller hertuglige familier i anledning af chefens død, sønnen overtager titlen, og fra at kun have været hertug af Orléans, prins af Tarente eller prins af Laumes, bliver konge af Frankrig; hertug af Trémoïlle, hertug af Guermantes, således ofte, ved at noget af en anden orden og af en dybere herkomst sker, så griber den døde den levende, som bliver den efterfølger som ligner ham, den som fortsætter hans liv som var afbrudt 15 I øvrigt kan vi notere os at et antal ældre artikler fra Bourdieu, som desværre ikke er oversat til andre sprog 16, er uhørt inspirerende, fordi de handler mere direkte og specifikt empirisk og metodisk om konkrete sociale fænomener, som hans berømte studie af de franske katolske biskopper, eller studiet af hvordan en habitus går i arv mellem generationerne. Dvs., at den praxeologiske forskning beskriver og analyser det at være 12 Bourdieu, Pierre (1980): Le mort saisit le vif. In: Actes de la recherche en sciences sociales. Vol April-Juni pp Bourdieu, Pierre (1997): Pascalian Meditations, Standford University Press, Standford, California, 256 p. 14 Proust, Marcel (2009): À la recherche du temps perdu, Tome 3, French. V.1.Aug Comme dans les familles royales et ducales, à la mort du chef le fils prend son titre et, de duc d Orléans, de prince de Tarente ou de prince des Laumes, devient roi de France, duc de la Trémoïlle, duc de Guermantes, ainsi souvent, par un avènement d un autre ordre et de plus profonde origine, le mort saisit le vif qui devient son successeur ressemblant, le continuateur de sa vie interrompue. (Proust, Sodome, 1922, p. 769). Fra og - september Bourdieu, Pierre (1980): Le mort saisit le vif. Les relations entre l histoire réifiée et l histoire incorporée. In: Actes de la recherche en sciences sociales. Vol avril-juin, pp Bourdieu, Pierre (1997): Der Tote packt den Lebenden. Schriften zu Politik & Kultur 2, VSA- Verlag, Hamburg.

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker

Klummetitler kommer senere. Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Klummetitler kommer senere 1 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker Klummetitler kommer senere 3 Praktikker i erhverv og uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere