Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn"

Transkript

1 Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig i pædagogiske rum, som børn med diagnosen ASF tilbydes og at undersøge, hvordan pædagogiske rum kan udforskes som rum. Dvs. projektet har en interesse i, dels at bidrage til debatten om specialpædagogisk praksis, dels at bidrage til den akademiske diskussion om forskningen i specialpædagogik. De pædagogiske rum den specialpædagogisk praksis vil blive udforsket ud fra en socialantropologisk inspireret metodologi. Hovedinspirationen til projektet er Pierre Bourdieus prakseologi. Forskningsspørgsmålet lyder: Hvilken sammenhæng er der mellem læreres fortolkninger af situationer i praksis og det udviklings- og læringsrum, som børn med diagnosen ASF tilbydes? Hvordan kan disse sammenhænge analyseres? Projektets empiriske grund Projektets empiriske forankring udgøres af fire skoleklasser fra forskellige skoler i det storkøbenhavnske område: Specialskole udelukkende med børn med diagnosen autisme Folkeskole med en specialklasse udelukkende bestående af børn med diagnosen autisme Folkeskole med to børn inkluderet med diagnosen autisme Friskole, hvor et barn med autisme er inkluderet Den empiriske del af studiet (fra forår 2006 til forår 2008) udgøres af følgende forløb: Ustrukturerede observationer af to dages varighed og interviews af lærere om deres forståelser af, teoretiske begrundelser for og værdier omkring det specialpædagogiske arbejde. 14 dages iagttagelser af den specialpædagogiske praksis på de fire skoler praksis indfanget i pædagogiske narrativer/fortællinger. Fokus for disse har været læreres definition af situationer i den konkrete specialpædagogiske praksis i samspillet med børn. Indsamlingen af succeshistorier om 4 udvalgte børn i de fire skoler fra de involverede lærere Forældreinterviews til 4 udvalgte børn fra de fire skoler 1 Autisme spektrum forstyrrelse

2 Indsamling af pædagogisk materiale udviklingsplaner, handleplaner, elevplaner og/eller årsplaner. Interviews af lærere med afsæt i udvalgte narrativer/fortællinger. Projektets afgrænsning Som det vil være fremgået, er der et stort fokus på lærere og på det pædagogiske rum og et reduceret fokus på børnene. I projektets empiriske del har fokus som nævnt været rettet mod lærernes fortolkninger, sådan som de kommer til udtryk i interviews og i lærernes iagttagede definitioner af situationer i praksis. Fokus på lærere betyder imidlertid ikke, at børnene ingen rolle spiller i projektet. Børnene har en meget central rolle i og med at fokus har været rettet mod læreres definitioner af og løsning af situationer i skolens hverdagsliv, hvor børn er involveret. Interessen for det pædagogiske rum er en interesse for det udviklingsrum, som børn tilbydes. Teori og feltarbejde Studiet indeholder flere dimensioner: Dels læreres begrundelser og visioner for det specialpædagogiske arbejde udforsket via interviews og dvs. som en situationsuafhængig viden før praksis. Dels læreres definitioner af situationer i samspil med børn i skolens praksis, udforsket via iagttagelser af praksis og dvs. som en situationsafhængig viden i praksis. Og dels en teoretisk dimension, som indeholder redegørelsen for dominerende diskurser om specialpædagogik i det specialpædagogiske felt bredt forstået og i autismefeltet. Endelig en analytisk dimension, hvor læreres definition af situationer i praksis i samspil med børn fremanalyseres i relation til analysen af skolernes værdier og lærernes ideologier. Som en del af dette diskuteres, hvordan det pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF kan forstås og udforskes. Pædagogisk rum og lærere i en sammenhæng I tråd med Bourdieus prakseologi antages det, at det pædagogiske rum ikke skal forstås som en færdig og afgrænset enhed, som noget, der er. Det udgøres af et samspil af strukturer (det som det konstitueres af) og mennesker, som handler i strukturer (det skabes løbende). Hovedvægten i studiet ligger på at undersøge sammenhænge mellem læreres fortolkninger og de sociale omstændigheder, disse fortolkninger er sammenvævet med. Med dette placerer projektet sig i diskussioner om forholdet mellem individ og omverden/samfund og dermed i en række helt grundlæggende diskussioner i human- og socialvidenskab om forholdet mellem subjektivisme og objektivisme, mellem fænomenologi og strukturalisme (individuel handling og systematisk derterminans). Bourdieus socialantropologiske tilgang gør det muligt, at overskride modsætningen mellem at se agenter (her lærere) som enten skabere af en social praksis eller at se agenter (igen lærere) som underlagt teorier, rammer og betingelser. Agenter bliver i Bourdieus optik be-

3 tragtet som både aktivt handlende og som determinerede og underlagt nogle objektive betingelser. Med denne tilgang er det muligt at anskue og analysere det fire pædagogiske rum som dels konstitueret (kontekstualisering) og samtidig i proces og under løbende konstruktion. I Bourdieus praktikteori er det netop den samtidige regulering af praksis og den skabende dimension i praksis som står helt centralt. Jeg kan sige, at al min tænkning har dette udgangspunkt: Hvordan kan adfærd være reguleret uden at være et produkt af regler? (Bourdieu: 1990:65). Når projektets hovedinteresse er at ville forstå det pædagogiske rum, som børn med diagnosen autisme deltager i og samtidig at ville bidrage til forståelsen af, hvordan rummet kan udforskes er det et afgørende udgangspunkt, at projektet arbejder ud fra antagelsen om, at menneskers ageren i en sammenhæng udgøres af et samspil mellem objektive strukturer/betingelser og handlende individer. Dette rum kan indledningsvis betragtes som en kontekst, og, i og med dette, er det en grundlæggende antagelse, at konteksten er en orden, man er en del af. Konteksten eller rummet kan ikke beskrives for sig, udvendig i forhold til og uafhængig af de mennesker som agerer i den; lærere og børn. Og børn og lærere handler i dette rum og i kraft af, at disse handlinger skabes rummet løbende. Det betyder, at de fire skoleklasser undersøges som fire forskellige pædagogiske rum. Det er studiets interesse at ville forstå og afdække, det, som er på spil i de fire rum og som en del af det, er det projektets interesse, at ville forstå den logik, som praksis udgøres af; som praktik. Det betyder, at det i relation til analyser af empiri, er en ambition ikke at operere med a priori antagelser om praksis og om teori i forhold til praksis. Dvs. projektet er ikke interesseret i at undersøge, hvordan TEACCH pædagogik fungerer i praksis, eller hvorvidt eller hvordan social inklusion er implementeret i praksis. Projektet er interesseret i at undersøge, hvad der sker i praksis i relation til de teorier, værdier og ideologier, som praksis begrundes med. En socialantropologisk tilgang Bourdieu taler i sine epistemologiske overvejelser over det dobbelte brud, og med denne fordring om brud i den metodologiske tilgang er det muligt at arbejde med ikke at ville lade a priori antagelser om praksis styre udforskningen af praksis. Det dobbelte brud er Bourdieus udtryk for, at forskeren både må objektivere informanternes repræsentationer af virkeligheden og sin egen relation til den viden, der produceres, og som forskningsforløbet vil være præget af. Bourdieu argumenterer for, at den mest grundlæggende handling for forskeren er at identificere og bryde med de betydninger, der er til stede forud for en undersøgelse i de empiriske felter, man forsker i og i de teoretiske fremstillinger, man som forsker gør brug af. Altså at forskeren objektiverer informanternes tale, men også sin egen tale. Samfundsvidenskaberne skal ikke bare, som objektivismen beskriver, bryde med de indfødtes erfaringer og med de indfødtes repræsentation af den erfaring, men også gennem det andet brud stille spørgsmålstegn ved de forudsætninger, som er indbygget i den objektive betragters position (Bourdieu, 1990, s. 27).

4 Det betyder, at et forskningsforløb skal indeholde følgende dimensioner: Dels interessen for at begribe læreres primære erfaringer og den mening og de begrundelser, som lærerne tilskriver deres arbejde - interviews, skolernes hjemmesider og elevplaner. Dels det første brud, som er et brud med den indforståede viden hos lærerne. Det lærerne udtaler i interviews er, er ifølge Bourdieu ikke en kilde til at forstå praksis. For at forstå praksis må man interessere sig for de strukturer, som lærerne handler i forhold til og dermed for de sammenhænge, lærere indgår i, og man må interessere sig for de handlemuligheder, lærere har i konkrete sociale situationer i tid og rum. Og endelig det andet brud, som er bruddet med den indforståede viden hos forskeren. For forskeren forekommer praktikken som et fuldbyrdet faktum, men skal ifølge Bourdieu analyseres via etnografiske feltobservationer som praktik. Som noget en agent har foran sig i handlingens øjeblik. Dimensioner i analyse Med valget om at lade projektet være inspireret af Bourdieus socialantropologi/prakseologi eller det sæt af tankeredskaber i forhold til et konkret empirisk fokus, som den tilbyder ligger en række implikationer for valg af empirisk materiale, analyserammer og fortolkningsmuligheder. Projektet består af følgende dimensioner: En redegørelse for teorier i det specialpædagogiske felt og i autismefeltet, som det pædagogiske rum antages at være sammenvævet med (kontekstualisering af det pædagogiske rum) Ufokuserede observationer Interviews af lærere om deres visioner og begrundelser for det pædagogiske og didaktiske arbejde og pædagogiske dokumenter Iagttagelser af situationer i praksis (komplekst samspil mellem faktorer) Tilbage til lærere med iagttagelser/fortællinger om situationer, som skal tolkes af lærere (validering og yderligere meningskonstruktion) Det er altså en helt gennemgående præmis for studiet, at praksis udgøres af flere dimensioner, og at empirien derfor både må indeholde interview og observation. Der ligger i projektets valg af tilgang et valg om at skelne mellem en begrebsmæssig realitet som en situationsuafhængig viden før handling og en adfærdsmæssig realitet, som er en situationsspecifik viden i handling. En skelnen, som antages at muliggøre en tilnærmelse til praksis; som praktik. Dvs. det antages, at det er muligt at komme tæt på og analysere processer, som det pædagogiske rum udgøres af og dermed at identificere den sammenhæng, der eksisterer mellem lærernes fortolkninger og børnenes udviklingsrum.

5 Som omtalt er det et omdrejningspunkt i projektet at finde forbindelser mellem institutioner, lærere (fortolkninger og værdier) og samspil (lærere og børns udviklingsrum). Dvs. det er disse niveauer, som det er projektets formål at fremanalysere forbindelserne imellem i de fire skoleklasser. Men for at kunne undersøge disse forbindelser, for at kunne operationalisere analysen, er det nødvendigt analytisk at skille dem ad. Institution: Dette niveau indfanger institutionernes formål. Det refererer både til lovmateriale, som institutionerne har fælles, men også til lokale udmøntninger fra skolernes hjemmesider. Datamaterialet hertil er officielle dokumenter, lokale dokumenter og også dele af de interviews, som er foretaget med lærere. De dele, hvor der eksplicit spørges til visioner, ideologier og begrundelser for tilrettelæggelser. Dette niveau vil indfange de intentionelle dimensioner af det specialpædagogiske arbejde i skoleklasserne. I analysen af materialet vil nogle forståelser af børn, som bærer diagnosen ASF komme til syne og nogle forståelser af og begrundelser for, hvordan pædagogiske rum tilrettelægges og organiseres. Lærere: Dette niveau indfanger læreres formuleringer af hensigter med, ideer om og værdier for det pædagogiske arbejde med børn med diagnosen ASF. Datamaterialet til denne analyse er primært interviews med de professionelle på hver institution, men også elevplaner og årsplaner fra de fire skoler. Her vil lærernes forståelser af kategorien ASF og børn med diagnosen ASF komme til syne og sammenhængen mellem forståelsen af ASF og de specialpædagogiske tilrettelæggelser. Samspil: Her er fokus på konkrete sociale relationer handlinger og interaktion. Værdier, teorier og ideologier antages at være uafhængige af enkelte individer og situationer, men tages i anvendelse på det sociale plan i forhold til specifikke situationer og konkrete mennesker. Data er feltobservationer, som er indfanget som pædagogiske fortællinger. Flere nuancer i specialpædagogisk praksis Med valg af tilgang i undersøgelsen er det en central antagelse, at den specialpædagogiske praksis i de fire skoleklasser udgøres af en større kompleksitet end den som kommer til syne i mere intentionelle formuleringer af formål for praksis. Dvs. intentioner som kommer til syne i skolernes formuleringer af mål i virksomhedsplaner og på hjemmesider og i lærernes teoretiske begrundelser for deres praksis. F.eks. en teacch-inspiration. Indeværende undersøgelse antager, at specialpædagogisk praksis rummer flere dimensioner, og at disse dimensioner kommer til syne i det konkrete hverdagsliv i skolernes praksis Disse flere dimensioner antages at spille sammen med de mere intentionelle dele omkring praksis, men det antages samtidig, at den konkrete praktik, må undersøges for sig, som en dimension for sig. Det er en interesse i projektet at bidrage til en forståelse af, hvordan dimensionerne spiller sammen, og som en del af dette vil forestillingen om at specialpædagogisk praksis udgøres af implementeringen af teori og modeller f.eks. teacch - blive udfordret. En tese forud for analysen er, at praksis udgøres af teorier om praksis, teorier for praksis

6 og af praktik, og at disse dimensioner spiller sammen på en ikke stringent måde. Dvs. praktik er mere end anvendelsen af teori og modeller. Foreløbige analytiske vinkler Analysen af empirien er endnu ikke foretaget, men en række vinkler og spørgsmål er i spil. De fire skoleklasser vil blive beskrevet hver for sig dvs. de vil blive analyseret som fire forskellige kontekster ud fra de ovenstående dimensioner. Dette analysearbejde er, mens dette skrives, ikke udarbejdet. Efterfølgende vil de fire analyser af fire forskellige kontekster blive sammenlignet i en mere overordnet og genereret diskussion. De foreløbige analytiske vinkler er følgende: Det er tankevækkende, at der i alle fire skoleklasser på trods af forskellige organisationsformer undervises på den samme måde. Lærerne gennemgår stoffet og børnene arbejder selv. Det betyder imidlertid ikke, at lærernes forståelser af børnene med diagnosen autisme er ens, eller at de pædagogiske miljøer/kulturer er ens i de forskellige organisationsformer. Det rejser en diskussion om forholdet mellem organisationsform og pædagogisk miljø/kultur og praktik. Hvordan spiller disse dimensioner sammen? Og på indholdssiden i det pædagogiske rum rejser det en diskussion om, hvor grænserne går mellem specialundervisning og specialpædagogik (en mere bred tilgang i betydningen samspil i en social praksis) Og endelig rejser det en diskussion om, hvad differentieret undervisning er i forhold til en undervisning, som tager individuelle hensyn (kompensatorisk), eller en undervisning, som ikke tager individuelle hensyn. Hvor er det i de forskellige praksisser, at det specialpædagogiske adskiller sig fra det almenpædagogiske? En del af denne diskussion er diskussionen om social inklusion. Alle fire skoler er i et eller andet omfang inspireret af TEACCH-pædagogik, men praktiserer den meget forskelligt. Hvad er det for nogle forskelle, som kommer til syne, og hvorfra kommer de? Hvordan kan de forklares? Hvilken relation er der mellem teori og praksis? Hvad er det at være professionel? Der er i datamaterialet eksempler på forskellige måder at praktisere på. Fx én måde som er meget regelstyret (forskrifter fra TEACCH), én måde som er responsiv og dialogisk i relation til det, som børnene spiller ud med, én måde som er meget handlingsorienteret (spontan og tilsyneladende uden refleksion, idet den rummer objektgørelse af børn imod værdier, som formuleres), og når empirien analyseres, vil jeg sandsynligvis finde flere tilgange. En helt grundlæggende interesse er det at undersøge sammenhængen mellem læreres fortolkninger af situationer i praksis og det udviklingsrum, som børn med diagnosen ASF tilbydes. Dette på baggrund af de fremanalyserede forbindelser mellem organisationsform og pædagogik. Miljø/kultur og praktik. Hvilke muligheder tilbydes børnene inden for de rum, som de befinder sig i?

7 En ny tilgang Jeg antager, at et empirisk forankret studie af det pædagogiske rum i fire skoleklasser, i et socialantropologisk perspektiv, vil bidrage til den specialpædagogiske forskning og praksis, alene i kraft af, at et sådant perspektiv ikke endnu er udfoldet. Det er undersøgelsens interesse at ville afdække og beskrive de fire rum. Og i denne beskrivelse vil det socialantropologiske blik, som endnu ikke er udfoldet i det specialpædagogiske felt, gøre det muligt at indfange en anden, en bredere og mere nuanceret forståelse af, hvad der er på spil i de pædagogiske rum, end de forståelser, som dominerer det specialpædagogiske felt; og især autismefeltet. Når jeg antager, at en ny og anderledes videnskabelig tilgange til det specialpædagogiske felt, vil føre til nye forståelser, ligger der implicit en forestilling om, at projektet vil udvide eller udfordre den eller de videnskabelige tilgange, som nu dominerer. Med Bourdieus begreber kan man sige, at indeværende studie vil udfordre feltens doksa. To teoretiske strømninger og forskningsmæssige tilgange har domineret det specialpædagogiske felt. Det psykomedicinske og det sociologiske paradigme. Inden for autismefeltet har især det psykomedicinske paradigme domineret. Det psykomedicinske paradigme er fokus mere på studiet af børn end på studiet af skolen. Udgangspunktet for denne tilgang - praktisk og forskningsmæssigt - er, at søge en forklaring på afvigelsens karakter. På baggrund af diagnosen tilrettelægges en pædagogisk indsats, der kan kompensere. De kompensatoriske specialpædagogiske strategier formuleres med det formål, at de kan implementeres i skolen og integreres i undervisningen. Det sociologiske paradigme har et stærkt fokus på a priori værdier som inklusion, deltagelse og ligeværd (specialpædagogik og børn med specialpædagogiske behov inkluderes i almenpædagogik og et fokus på skole og miljø, mere end på diagnose og individ) og på antagelser om undertrykkelse, marginalisering og eksklusion. Denne forskning har som hovedsigte at vise, hvordan undertrykkelsen opererer i praksis eller hvordan værdierne ligeværd, deltagelse og inklusion ikke er (eller burde være) implementeret i praksis. Hverken eller, men i stedet I indeværende undersøgelse er idealet om udviklingen af social inklusion ikke et afsæt for studiet. Det er derimod et afsæt, at udfordre forestillinger om, at social inklusion kan identificeres som en færdig enhed. Dvs. at inklusion er noget i sig selv. Antagelsen er, at der i feltet (hos teoretikere og hos professionelle) ligger forestillinger om social inklusion, som sætter visioner og skaber begrundelser for praksis, men at det i praksis vil antage en form, som overskrider enhver forestilling om, at social inklusion er en metode, er en pædagogisk strategi eller en model, som man kan implementere i praksis. Hvordan inklusion diskuteres og praktiseres i de fire skolesammenhænge vil indgå i analyserne, men ikke ud fra en undersøgelse om, hvorvidt social inklusion realiseres i betydningen som noget vi på forhånd ved, hvad er.

8 Projektet skriver sig ind i en alternativ tilgang, hvor idealer, formuleret i politiske erklæringer, om social inklusion f.eks., anskues som idealer, det ikke er muligt at realisere i sin rene form. Antagelsen er, at idealerne om inklusion, ligeværd og deltagelse altid vil indgå som efterstræbelsesværdige værdier. Men samtidig antages det, at idealerne vil indgå i et uddannelsessystem og i et samfund, i hvilket undertrykkelse, eksklusion og marginalisering er indlejret. Det er vilkår, som kan beskrives som uomgængelig og som det ikke umiddelbart lader sig gøre at fjerne ved at restrukturere og omorganisere. Men det betyder ikke, at de ikke indgår med stor (mod) vægt i samfund og uddannelsessystem.

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Nye erhvervsskolelæreres opfattelse af deres professionelle rolle og opgave Jette Larsen, lektor ph.d. VIA UC

Nye erhvervsskolelæreres opfattelse af deres professionelle rolle og opgave Jette Larsen, lektor ph.d. VIA UC Nye erhvervsskolelæreres opfattelse af deres professionelle rolle og opgave Jette Larsen, lektor ph.d. VIA UC Forudsætningerne for udvikling af professionelt handlende lærere (teknisk skole) Professionalisme:

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Projekt Læreplaner på Fjordskolen. - analyse faglig selvforståelse. Indledning

Projekt Læreplaner på Fjordskolen. - analyse faglig selvforståelse. Indledning Projekt Læreplaner på Fjordskolen - analyse faglig selvforståelse Indledning Formålet med udviklingsprojektet Læreplaner på Fjordskolen, er at indfange og italesætte den faglige selvforståelse for lærere

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Inklusion set i et dilemmaperspektiv Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere