Norge here we come! Gandrup Element har taget et modigt spring ind på det norske marked. nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland

Transkript

1 Nr. 11 april 2014 nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland Norge here we come! Gandrup Element har taget et modigt spring ind på det norske marked. Yderlig Vækst: Strategiarbejde i øjenhøjde GLOBALT XXXXXXXXX: udsyn: Netværk Lupti quidebit åbner quo dørenis untio. Imusandebis Offentligt byggeri: Flere om buddet, tak!

2 SIDE 2 INDHOLD LEDER SIDE 3 Udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer. Oplag: Redaktion: Flemming Larsen (ansvarshavende redaktør), Heidi Stubberup Ebeling, Dung Cung, Camilla Bjørn, og Jacob Lange. Gandrup Element A/S er ved at vinde fodfæste på det norske marked. - Vi har ganske enkelt altid ja-hatten på. Vi går ind i alle projekter med åben pande og er innovative af natur. Det gennemsyrer hele organisationen, siger adm. direktør Karsten Jensen. Læs artiklen på side 6. Tekstproduktion: LANGE PR A/S og tilknyttede freelancejournalister. Leder... 3 Ny bro mellem Norge og Danmark... 4 Klippefast tro på Norge... 6 Eksportrådet bliver hos Væksthus Nordjylland... 8 Venstrekvinde ny formand for Væksthus Nordjylland... 9 Plus på ledelse Strategiarbejde i øjenhøjde Grafisk design: hojland.art direction Foto: Adam Lehn, Nicolaj Lorenzen, Allan Toft, Jakob Brodersen, Lars Horn og PR-fotos. forside: Karsten Jensen, adm. direktør i Gandrup Element A/S. Foto: Allan Toft tryk og distribution: NORDJYSKE medier Programmerne omtalt i magasinet støttes af: Det er forår, og alting springer ud KOLOFON Det med småt Netværk åbner døre Rygstød til de lysende idéer Arbejdsro er nøglen til succes Flere om buddet, tak! Klumme: På den anden side af Valby Bakke Friske investormillioner til ung spilkomet Magasinet udgives af Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland er en erhvervsdrivende fond, som er ejet af de 11 kommuner i regionen. EU har investeret i flere af de virksomheder, som er portrætteret og omtalt i dette magasin. Hensigten med magasinet er at formidle resultater og positive effekter for nordjyske virksomheder. Læs mere på vhnordjylland.dk eller kontakt os på , hvis du vil høre mere om, hvordan du kan iværksætte et af de omtalte udviklingsinitiativer. Væksthus Nordjylland Novi Science Park - Niels Jernes Vej Aalborg Ø - Telefon: redaktion@vhnordjylland.dk Næste udgivelse: Efteråret 2014 LÆS ONLINE PÅ vhnordjylland.dk HAR DU EN GOD HISTORIE? Tip os på redaktion@vhnordjylland.dk Det er forår. Det betyder mildere vejr, mere lys og for mange også en fornyet tro på et godt år. Det samme klima er lige nu kendetegnende for erhvervslivet. Vi er ikke helt ude af krisen. Men flere og flere virksomheder har fået mere vind i sejlene og vejrer morgenluft. Ikke mindst takket være en målrettet indsats på at skabe forretning uden for regionen og ikke mindst uden for landets grænser. Ifølge Dansk Industri udgør det danske (uindfriede) eksportpotentiale 68,6 milliarder kroner, hvilket svarer til nye danske eksportjob. Det betyder, at der er et hav af vækstlommer uden for Danmark. Og det interessante er, at det er markederne lige omkring os, der rummer potentialet. I Tyskland alene kan danske virksomheder hente eksport for yderligere 25 milliarder kroner og derigennem skabe job. I Storbritannien venter 17 milliarder kroner og nye danske eksportjob, og ikke mindst det svenske marked tørster ifølge Dansk Industri efter danske varer for 12,3 milliarder kroner. Der er altså al mulig grund til at kigge endog rigtig godt efter forretningsmuligheder i landene omkring Danmark og også gerne i fællesskab. Erfaringerne viser nemlig, at virksomheder, der vælger at angribe globaliseringsmulighederne ved at gå sammen i netværk, har større succes på eksportmarkederne. Netværk er simpelthen med til at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. I dette nummer af har vi valgt at kigge nærmere på næreksportmarkedet Norge. Et politisk og erhvervsmæssigt samlet Nordjylland har netop etableret BusinessBroen, der som paraplyinitiativ skal sikre samarbejde på tværs af de mange gode og stærke Norges-projekter, der er i regionen. Danmark har tidligere stået meget stærkere i Norge, end vi gør nu, men hvis vi griber det rigtigt an, kan vi her i Nordjylland blive en del af fødelinjen på en mereksport til Norge på 6,5 milliarder. Det svarer til nye danske jobs, hvor vi står stærkt til at høste vores del på grund af den korte distance. I Væksthuset er vi mere end klar til at hjælpe virksomhederne i gang på den rigtige måde. Det vil skabe vækst, arbejdspladser og øget konkurrencekraft i et lidt trængt nordjysk erhvervsliv. Vi kommer omkring mange andre interessante emner i magasinet, hvor vi har samlet de historier, vi lige nu er mest stolte af. Og lige netop stoltheden er ikke sådan at kimse ad. Den skaber selvtillid og masser af drivkraft. Og det er der markedsandele i. God læselyst. Flemming Larsen Direktør, Væksthus Nordjylland

3 SIDE 4 TEMA: norge TEMA: norge SIDE 5 Ny bro mellem Norge og Danmark tekst: Jacob lange foto: PR & colourbox Norsk erhvervsliv er inde i en særdeles positiv udvikling, og det har en lang række nordjyske erhvervstiltag de senere år forsøgt at drage nytte af for at skabe for samhandels- og samarbejdsaftaler. At kontoret netop er åbnet i Stavanger er ikke helt tilfældigt. Stavanger-regionen forventes nemlig at vokse med hele 40 arbejdspladser, siger erhvervskonsulent i Aalborg Kommune Helle Duus Jørgensen. Stærkere og mere seriøs vækst og arbejde i Nordjylland. Hidtil har procent frem mod Et andet eksempel på ét af de tiltag, der man rundt om i kommunerne arbejdet med individuelle fremstød, netværk Varmt emne allerede eksisterer, er Norgesprojektet i Vendsyssel, som er et tværkommunalt og virksomhedsbesøg, men nu samler Ud over åbningen af kontoret i Stavanger projekt mellem Brønderslev, Frederiks- initiativet BusinessBroen Norge-Nord- er der også igangsat en lang række initia- havn og Hjørring Kommune. Det skal føre danmark for første gang kræfterne under tiver i et tæt samarbejde mellem Aalborg til øget samarbejde, kompetenceudvikling én paraply. Kommune, Aalborg Samarbejdet, Aalborg og nye arbejdspladser - på begge sider af Universitet, Frederikshavn Kommune, Skagerrak. Projektet har således både et - Med BusinessBroen forenes en lang Hjørring Kommune, Væksthus Nord- beskæftigelsesmæssigt og et erhvervs- række nordjyske projekter inden for jylland, Erhvervshus Nord i Frederikshavn mæssigt fokus. Nordjyske borgmestre, erhvervschefer og virksomheder har de sidste mange år etableret og deltaget i et væld af aktiviteter og projekter rettet mod det norske marked. Nu har parterne i fællesskab skabt paraplyinitiativet BusinessBroen Norge-Norddanmark. erhvervsfremme og beskæftigelsesudvikling. Det er tænkt som et samarbejdsorgan, og formålet er at skabe vækst i både Nordjylland og Sydnorge. Det har derfor været helt naturligt for os at støtte op omkring BusinessBroen. Perspektiverne er uanede, og vi håber meget på, at det kan danne udgangspunkt for en helt ny erhvervsregion, siger Flemming Larsen, direktør i Væksthus Nordjylland, der sammen med Udenrigsministeriet er involveret i tiltaget. Bred politisk opbakning Der er bred politisk opbakning fra borgmestrene i Nordjylland, men også fra Regionens side er alle sejl sat til, for at BusinessBroen kan komme til at danne og Hjørring Erhvervscenter. - De mange uudnyttede muligheder for erhvervsudvikling mellem den sydlige del af Norge og den nordlige del af Danmark har gennem længere tid været et særdeles varmt emne hos os. Med Bridge2Norway har vi imidlertid sat konkrete tal på, hvad indsatsen skal føre med sig. Blandt andet skal erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune ud og have fat i godt 100 Norske Stein-Erik Linna, der i nogle år har arbejdet som projektleder i Norgesprojektet i Vendsyssel, er meget tilfreds med, at BusinessBroen er det første synlige tegn på, at et samlet erhvervs- Nordjylland nu er en realitet. - BusinessBroen samler de mange involverede parter, og jeg føler mig overbevist om, at det vil stille os alle stærkere og få os til at fremstå mere seriøst. Erhvervsudvikling og beskæftigelse gør det dog ikke alene. Vi skal også fokusere på kompetenceudvikling og kulturforståelse, for der er faktisk væsentlige forskelle mellem dansk og norsk virksomhedskultur, siger Stein- Erik Linna. fælles klangbund for et langt tættere samarbejde mellem virksomheder og or- Kortlægge efterspørgslen ganisationer i Sydnorge og Norddanmark: Nordjysk Erhvervsfremstød, Norge, der er et samarbejde mellem Erhvervshus Nord, - Med BusinessBroen sikrer vi koordine- Hjørring Erhvervscenter, Brønderslev ring og synergi mellem alle initiativerne, Erhverv og Turisme, Center for Arbejds- så vi kan præsentere et samlet og stærkt marked i Frederikshavn Kommune samt tilbud til virksomheder i både Nord- Væksthus Nordjylland, er også allerede jylland og Norge. Effekten skal være, at vi sat i søen. Projektet har til formål at kort- får skabt endnu mere vækst og flere nord- lægge norske virksomheders efterspørgsel jyske job med afsæt i et tæt samarbejde efter nordjyske samarbejdspartnere sær- mellem nordjysk og norsk erhvervsliv, ligt inden for den maritime og industrielle siger Ulla Astman, regionsrådsformand branche. Ejvind Schiønning, erhvervs- og formand for Vækstforum Nordjylland. konsulent i Erhvervshus Nord i Frederikshavn, ser i den forbindelse også store Bred vifte af initiativer fordele ved BusinessBroen og åbningen af Forud for etableringen af BusinessBroen kontoret i Stavanger. er der allerede igangsat et væld af initiativer rettet mod Norge. Eksempelvis er der for nylig åbnet et nordjysk kontor i Ulla Astmann ser store perspektiver i det nye initiativ BusinessBroen. - Jeg har allerede haft kontakt til flere norske virksomheder, der ønsker at blive ført Stavanger, som blot er ét af initiativerne sammen med nordjyske virksomheder, under Aalborg-projektet Bridge2Norway. og det er mit helt klare indtryk, at vores Kontoret bemandes i første omgang af en nordjyske virksomheder, hvoraf 25 gerne tilstedeværelse i Norge er med til at sætte enkelt norsk erhvervskonsulent, som får skal lande konkrete aftaler med norske ekstra fokus på de mange dansk-norske til opgave at agere brobygger og facilitator virksomheder. Det vil skabe vækst og muligheder, slutter han.

4 SIDE 6 TEMA: norge TEMA: norge SIDE 7 Klippefast tro på NOrge tekst: Jacob lange foto: allan toft Betonelementproducenten Gandrup Element A/S lidt uden for Aalborg har ligesom de fleste andre været igennem nogle drøje år som følge af byggebranchens kraftige opbremsning. Et strategiskifte og et modigt spring ind på det norske marked har imidlertid givet ledelsen fornyet tro på, at fremtiden tegner lidt lysere. - Det var ikke sådan, at telefonen pludselig holdt op med at ringe. Men alting kom lynhurtigt til at handle om pris. Og de budgetter, vi og vores konkurrenter sloges om, blev mindre og mindre. Det kom til at gøre rigtig ondt på os. - Vi har blandt andet fået hjælp til at afdække det norske marked og er blevet meget opmærksomme på at forstå deres forretningskultur. Vi ved, at det er de personlige relationer, der tæller også meget mere end i Danmark og det kan vi se resultaterne af efter de første ordrer. Det er ikke vores eneste vej ud af krisen, men det er et helt afgørende ekstra ben at stå på, lyder det fra Peter Nielsen. Blandt andet vurderer han, at det er Gandrup Elements evne til at afvige fra plejer og normerne for, hvad man normalt kan i branchen, der er ét af de særlige kendetegn ved virksomheden. Gandrup Element har således altid haft ry for at benytter til sine elementer, brugte virksomheden lang tid sammen med kunden på at finde lige netop den farvenuance, der passede bedst til omgivelserne og den lidt rå stemning på fjeldet. - Det er den slags, der gør det sjovt for både os og kunden. Vi sætter en ære i at levere unikke løsninger, og det er med til at distancere os fra konkurrenterne i Norge, pointerer Karsten Jensen. Krævende forandringer Som en del af hele forandringsprocessen efter krisen valgte Gandrup Element at lade Business Institutes Lars Ib stå for den konkrete del af udviklingsprocessen. Sådan lyder det fra administrerende direktør Karsten Jensen, der, som han selv siger, har tilbragt noget nær en menneskealder i den betonvirksomhed, hans far etablerede i Især 2009 og 2010 har været drøje for Gandrup Element, der som konsekvens lukkede fabrikken i Vamdrup. Men heldigvis er virksomheden i gang med et omfattende strategiskifte og en ny kurs, hvor en dansk partner i Norge har taget kampen op om de norske kunder. - Det danske marked er fortsat meget konkurrencepræget, selvom der bestemt er morgenluft at vejre. Vi har dog besluttet at lægge en del af energien på at toppe den danske ordrebog op med projekter i Norge. Vi er allerede lykkedes rigtig godt med de første opgaver, og målsætningen er, at vi fremover vil forsøge at hente endnu flere kontrakter hjem fra det norske marked, forklarer Peter Nielsen, salgsansvarlig i Gandrup Element. For sen mental justering Virksomheden har ifølge direktøren været for langsom til at justere sit mentale mindset til krisen. Derfor var det en kærkommen hjælp, at virksomheden blev del af internationaliseringsprogrammet Global. Det har trimmet organisationen strategisk og banet vej for introduktionen i Norge. Gandrup Element har succes med deres unikke betonløsninger i Norge. stræbe efter en meget høj kvalitet, og produktionsfaciliteterne gør desuden, at virksomheden er i stand til at lege med på de kreative idéer, der heldigvis fortsat er mange af i ordrebogen. - Vi har ganske enkelt altid ja-hatten på. Vi går ind i alle projekter med åben pande og er innovative af natur. Det gennemsyrer hele organisationen, uddyber Karsten Jensen. Farvet beton rammer fjeldstemning På et af de norske projekter lød opgaven eksempelvis på at bygge et hus i beton på fjeldet, og i stedet for at tage udgangspunkt i den farve, virksomheden normalt Et arbejde, der blandt andet har skabt en langt større indsigt i virksomhedens omkostningsstruktur, lønsomhed, markeds- og salgsstrategi, produktudvikling og kompetencer. - Væksthuset og Business Institute fik til opgave at vende os lidt på hovedet, så vi bedre kunne sætte os selv i førersædet. Vi har hele vejen igennem haft et åbent sind i forhold til de ting, vi ønskede at ændre på. Det har været enormt lærerigt. Også hårdt og krævende. Men frem for alt lærerigt, og når vi nu kan se, at det har haft en effekt på vores position i markedet, har det været det hele værd, slutter Karsten Jensen. Salgsansvarlig i Gandrup Element Peter Nielsen (tv) og adm. direktør Karsten Jensen står i spidsen for virksomhedens indtog i Norge.

5 SIDE 8 NOVEMBER 2013 SIDE 9 Eksportrådet bliver hos Væksthus Nordjylland De første tre år af Eksportrådets udstationerede medarbejder hos Væksthus Nordjylland er både gået godt og hurtigt, og derfor ønsker parterne at forlænge aftalen, så den løber i yderligere tre år. element i Væksthus Nordjyllands Globaliseringsprogram. Det er afgørende med en regionalt forankret indsats, og initiativet har indtil videre betydet, at et større antal nordjyske virksomheder end hidtil har gjort brug af Eksportrådets ydelser. Det er med til at understøtte den internationaliseringsaktiviteter, og at dømme efter de seneste tre år er der et stort behov for denne kombination i det nordjyske erhvervsliv, påpeger Lars Juhl Hansen. Mellem 2011 og 2013 er der i regi af tekst: Jacob lange foto: Lars Horn + colourbox De nordjyske virksomheder skal meget gerne eksportere mere og i det hele taget internationalisere og globalisere deres forretning. En udvikling, Eksportrådets udstationerede medarbejder Lars Juhl Hansen med succes har været foregangsmand for de seneste tre år. Og resultaterne har været så gode, at Udenrigsministeriet, Vækstforum Nordjylland og Væksthus Nordjylland nu har skabt rammerne for en forlængelse af projektperioden for Lars Juhl Hansen. - Den nye aftale vil gøre det muligt at fastholde den igangværende internationaliseringsindsats i de nordjyske virksomheder, og det er et væsentligt regionale erhvervsudvikling, fastslår Lars Juhl Hansen. Centralt knudepunkt Forlængelsen af Eksportrådets tilstedeværelse i Nordjylland gør det muligt at fastholde en lang række af de aktiviteter, der allerede er sat i gang. Det omfatter blandt andet virksomhedsmøder, eksportsparring, netværksaktiviteter og forskellige andre arrangementer, der skal synliggøre såvel Eksportrådets som Væksthus Nordjyllands mange aktiviteter. Lars Juhl Hansen fortsætter således også som et centralt knudepunkt for virksomheder, der ønsker at få adgang til Eksportrådets globale netværk af rådgivere, ydelser og tilskudsordninger. - Der er god synergi i at samtænke Eksportrådets tilbud med Væksthusets Eksportrådet afholdt 269 møder med nordjyske virksomheder. Det har blandt andet genereret 13 eksportforberedelser, 45 eksportstartpakker, netværksforløb, tema-arrangementer og en lang række henvisninger til eksempelvis Globalog Yderlig Vækst-programmerne. Venstrekvinde ny formand for væksthus nordjylland tekst: jacob lange foto: allan toft Et enigt kommunekontaktråd har peget på borgmester i Thisted Kommune Lene Kjelgaard Jensen som ny formand for Væksthus Nordjylland. Lene Kjelgaard Jensen kender allerede Væksthus Nordjylland særdeles godt. Hun har nemlig siddet som næstformand gennem de seneste fire år og afløser den afgående formand borgmester Arne Boelt. - Jeg er rigtig glad for valget. Det er en vigtig post, fordi Væksthuset er et centralt bindeled mellem Vækstforum og de lokale erhvervskontorer. Vi er dybt involveret i investeringen af strukturfondsmidlerne fra EU og er derigennem med til at sikre den vigtige egnsudvikling. Derfor ser jeg frem til at fortsætte bestyrelsesarbejdet og gøre mit til, at det nordjyske erhvervsliv får så gunstige betingelser som muligt, siger Lene Kjelgaard Jensen. Væksthus Nordjylland er primært sat i verden for at understøtte vækst og udvikling i de små og mellemstore virksomheder i Nordjylland, og ifølge Lene Kjelgaard Jensen har de et særligt behov for vejledning i, hvordan de i højere grad kommer ud over landets grænser. - SMV erne i Nordjylland er ret forankrede i regionen. Det er oplagt, at virksomhederne som en konsekvens af den øgede konkurrence begynder at eksportere endnu mere eller ligefrem etablerer sig i udlandet. Væksthuset har en lang række programmer med netop dette sigte, og vi skal derfor samarbejde med de lokale erhvervskontorer om at hjælpe virksomhederne med at se på mulighederne for øget samhandel med udlandet. En opgave, jeg som formand meget gerne vil stå i spidsen for, siger Lene Kjelgaard Jensen. Hun understreger, at virksomhedernes oplevelse af et administrativt tungt og besværligt erhvervsfremmesystem også fremover skal være et fokuspunkt for at gøre systemet endnu mere smidigt og imødekommende over for erhvervslivet. - Der bliver gjort rigtig meget for at forenkle papirarbejdet, når man som virksomhed får vejledning af Væksthuset eller rådgivning af en konsulent. Det skal være smidigt at samarbejde med os, for så skaber vi de bedste forudsætninger for et mere robust nordjysk erhvervsliv, slutter Lene Kjelgaard Jensen.

6 SIDE 10 SIDE 11 plus på Poul-Erik Bjørn vendte blikket indad og satte fokus på ledelsesudvikling. Det har givet hans virksomhed Plus Porte et løft. - Jeg vil gå så vidt som til at sige, at alle iværksættere burde igennem et ledelsesudviklingsforløb, inden de fik deres CVR-nummer. Det er jo nemt nok at få en god idé. Det svære er at udvikle og drive den på den lange bane, siger Poul-Erik Bjørn. ledelse tekst: Camilla Bjørn foto: adam lehn Efter 22 år som selvstændig valgte Poul-Erik Bjørn at sætte ledelsesudvikling øverst på dagsordenen. Det har frigivet ressourcer og skabt grundlaget for øget vækst. - Det gik op for mig, at det var mig selv, der var den største hindring for yderligere vækst. Sådan lyder det fra Poul-Erik Bjørn om årsagen til, at han efter 22 år som selvstændig, senest med virksomheden Plus Porte, valgte at vende blikket indad og fokusere på egne lederevner. - Det var ikke fordi, at virksomheden ikke gik godt, men jeg manglede et mål og en retning. Jeg tonsede mere eller mindre tilfældigt afsted for at nå de daglige opgaver, forklarer han og fortæller, at Plus Porte er specialiseret i porte til både private og industrien og samtidig har en afdeling for skiltemontage. Ved et tilfælde kom Poul-Erik Bjørn i kontakt med Væksthus Nordjylland og med i programmet Vækst via Ledelse. - Forløbet var fuldstændig det, jeg stod og manglede. Her kom jeg i kontakt med På den måde har jeg fået frigivet ressourcer, så jeg nu kan arbejde langt mere strategisk med udviklingen af nye forretningsområder. kompetente sparringspartnere og fik basket til de skyklapper, man altid har på sin egen forretning, forklarer han. Tid til udvikling Poul-Erik Bjørn er overrasket over den effekt, forløbet har haft, og han oplever, at han i dag har fået et nyt fokus og en større selvtillid til at afprøve nye forretningsideer. Konkret er ambitionen at vinde markedsandele uden for Nordjylland, og så er Poul-Erik Bjørn blevet opmærksom på værdien af at uddelegere opgaver og ansvar. I dag er det således en af hans medarbejdere, der har ansvaret for afdelingen for skiltemontage. - På den måde har jeg fået frigivet ressourcer, så jeg nu kan arbejde langt mere strategisk med udviklingen af nye forretningsområder. Jeg har fået en hel ny arbejdsglæde, og det har generelt givet et kæmpe boost at få nye øjne på virksomheden, siger han. EU-snak man kan forstå For Poul-Erik Bjørn har samarbejdet med Væksthus Nordjylland på flere måder været lidt af en øjenåbner. Han lægger ikke skjul på, at han på forhånd var skeptisk over for alt det der EUhalløj. - Jeg er imponeret over, at det har været så fleksibelt og veltilrettelagt. Jeg har aldrig ringet forgæves og har altid fået svar i et sprog, der er til at forstå. Det lægger jeg stor vægt på, ligesom det for mig har været afgørende, at jeg ikke er blevet mødt af teoretikere, men i stedet har truffet konsulenter med en fortid i erhvervslivet. Det betyder, at de ved, hvad der rører sig ude omkring i virksomhederne og forstår, hvad man taler om, understreger han. I skole som leder Kan alle blive en dygtig leder? Ja, lyder svaret, men det kræver en særlig indsats Kirsten Kjellberg, partner i Lederiet, der udvikler organisationer og positivt lederskab, forstår godt, hvis man som leder kan føle, at man står i et krydsfelt af mange forskellige opgaver: - Som leder skal du både kunne håndtere den strategiske udvikling, have evnen til at involvere og motivere medarbejdere og stå for den daglige drift, fremhæver hun og hæfter betegnelsen kompleks på det gode lederskab. Kompleks eller ej, så fastholder Kirsten Kjellberg, at det er muligt at træne og udvikle ledelseskompetencer. Jo mere du træner, og jo mere erfaren du bliver, jo bedre bliver du også: - Jeg mener bestemt, at de fleste, som drømmer om det, kan blive gode ledere. Men det kræver en indsats, for det ligger ikke nødvendigvis i kortene, at du som ejerleder også har talent for at lede, lyder skudsmålet. Op i helikopteren Det samme er erfaringen i Væksthus Nordjylland. Her møder vækstkonsulent Morten Fosgrau mange ejerledere, der står over for opgaven med at udvikle ledelseskompetencer. - Som ejerleder er man typisk så involveret i hvert eneste hjørne af sin virksomhed, at man helt glemmer at tage sig tiden til at lede og se virksomheden i et helikopterperspektiv. Vi kan via Væksthjulet hjælpe ejerne med at kortlægge alle aspekter af virksomheden. Det trækker dem ud af deres daglige gænge, så der bliver plads til at kigge mere overordnet på virksomhedens potentiale, understreger Morten Fosgrau. Kirsten Kjellberg betoner således også vigtigheden af løbende at uddanne og udvikle sig. - For nogle lykkes det med sund fornuft og learning by doing, men for rigtig mange er det positivt med sparring udefra. Det er med til at fastholde fokus og sikrer typisk, at man får de rette kompetencer til at arbejde målrettet med virksomhedens vækstpotentiale, konkluderer hun.

7 SIDE 12 SIDE 13 Strategiarbejde Ceste Træ i Thisted har haft succes med at gennemføre et kompetenceløft på tværs af hele virksomheden. Det er lykkedes ved at implementere en operationel strategiplan, der har skabt grundlag for øget vækst. skulle være sådan, at den var til at forstå og handle på for medarbejderne. Man kan vel sige, at vi arbejdede med en operationel strategiplan, forklarer Carsten Hougaard. Det operationelle tilsnit har betydet, at der lige fra begyndelsen har været følge, som de kommer. Problemet er bare, at hvis man ikke bevidst afsætter tid til kompetence- og forretningsudvikling, bliver det aldrig til noget, advarer han. Det genkender Carsten Hougaard, der netop vurderer, at en af de helt store styrker ved udviklingsforløbet har været, knyttet handlinger til alle visioner. Det at virksomheden er blevet tvunget til at i øjenhøjde Tømrerhandlere har ry for ikke at være nemme at flytte, men det er ikke desto mindre, hvad Ceste Træ har gjort. har tydeliggjort, hvad det kræver af forandringer for at opnå et aktuelt mål. Ikke blot hos ledelsen og direktionen, fastholde momentum og arbejde målrettet med implementeringen af strategien. I slutningen af 2013 indledte tømrer- men også ude hos salgsassistenten i det - Det har gjort en stor forskel, at vi ikke handlen, der består af ni byggecentre i enkelte byggemarked. skulle gennemføre forløbet på egen tekst: Camilla Bjørn foto: nicolaj lorenzen det nordvestlige Jylland, et omfattende forløb, der skulle sikre et kompetenceløft af virksomheden. - Vi ønskede at vækste yderligere, og det - Implementeringen er blevet lagt ud til den lokale afdelingsleder. Det har været meget forskelligt, hvordan de har arbejdet med forandringerne, men det hånd. Processen havde ikke været så gnidningsfri, hvis vi ikke havde haft ekstern hjælp undervejs. I hverdagen er der jo alt muligt andet, der fylder, og det kan være svært at prioritere tiden krævede, at vi var i stand til at udvikle afgørende har været, at vi hele tiden til at arbejde mere strategisk, pointerer os. Hvis vi skulle kunne det, var vi nødt har sikret, at alle har følt sig ansvarlige Carsten Hougaard. til at have et tydeligt og klart defineret og engagerede i processen, uddyber mål ude i horisonten, fortæller adm. Carsten Hougaard og tilføjer, at der i de Samtidig understreger han, at det har direktør i Ceste Træ Carsten Hougaard og enkelte afdelinger har været mulighed været værdifuldt at få friske øjne på fortsætter: for at drøfte, hvordan medarbejderne virksomheden. Det har bidraget med nye har ønsket at gennemføre planen. Det vinkler på procedurer og arbejdsmetoder, - Det er dog ikke nok at have et mål. Vi har sikret ejerskab på alle niveauer i og Bjarne Brodersen roser også Ceste skulle også vide, hvordan vi bedst kunne virksomheden. Træs tilgang til projektet. løbe efter det, fastslår han. Ingen højtravende visioner Prioriter udvikling Vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland - Ceste Træ er gået åbent og positivt til opgaven. Der har været en anerkendelse I regi af udviklingsprogrammet Yderlig Bjarne Brodersen, der har været tilknyt- af, at der også kan være andre måder at Vækst udarbejdede Ceste Træ i samar- tet Ceste Træ gennem udviklingsproces- gøre tingene på, og den indstilling har i bejde med en ekstern konsulent en total- sen, oplever, at det generelt er en udfor- høj grad været medvirkende til, at det er løsning, der skulle ramme alle virksom- dring for virksomheder at finde tiden og lykkedes så godt med at implementere hedens afdelinger. ressourcerne til at arbejde med udvikling strategien ned gennem hele virksom- af både medarbejdere og virksomhed. heden, konkluderer han. - Strategiplaner kan hurtigt gå hen og blive meget højtravende med flotte - Driften og de daglige opgaver kommer visioner og fine ord. Det ønskede vi ikke. lynhurtigt til at overskygge det strategiske Vores ambition var derimod at have en arbejde. Det er jo helt naturligt, at virk- plan, der skulle være operationel. Det somheder løser opgaverne i den række- Strategiplaner kan hurtigt gå hen og blive meget højtravende med flotte visioner og fine ord. Det ønskede vi ikke. Adm. direktør Carsten Hougaard har styret Ceste Træ gennem en strategiproces, der har tilført nye kompetencer og givet virksomheden et løft fra top til bund.

8 SIDE 14 SIDE 15 Det med småt tekst: Christinna Bjerge Frederiksen foto: Allan toft Det er ikke nok at være god til sit håndværk, hvis man som Aalborg Chokoladen vil udbygge positionen som regionens mest succesrige chokoladefabrik. Nye skærpede EU-krav til fødevaremærkning har derfor fået den ambitiøse producent til at alliere sig med Fødevareindsatsen, der er et nyt projekt målrettet nordjyske fødevarevirksomheder. Bestemte skriftstørrelser på mærkater, information om allergifremkaldende ingredienser og oplysninger om olietyper er blot nogle af de krav, som de danske fødevarevirksomheder skal leve op til, når nye EU-regler for mærkning af fødevarer træder i kraft senere i år. - Det kan måske virke som om, at vi er tidligt ude, men det er helt afgørende, at vi er forberedte og kan imødekomme de nye krav fra dag et, fortæller Lau Jacobsen, der er administrerende direktør for Aalborg Chokoladen. Virksomheden, der er specialist i eksklusiv håndlavet chokolade og har forhandlere over hele landet, har netop indledt et vidensforløb i regi af Fødevareindsatsen, der er et nyt projekt, som gennemføres i samarbejde mellem Væksthus Nordjylland og Nordjysk FødevareErhverv. Vidensforløbet har til formål at give Aalborg Chokoladen en forståelse for de nye regler og kortlægge, hvor virksomheden står i forhold til de nye EU-krav. - Gennem projektet får vi hjælp til at klarlægge, hvor langt vi er fra at kunne implementere de nye regler. Det er således et forberedende forløb, der giver os de nødvendige kompetencer til på egen hånd at arbejde videre med selve implementeringen, forklarer Lau Jacobsen. Høje forventninger Direktør for Nordjysk FødevareErhverv Hans Henrik Bruhn understreger, at de nye EU-regler kan være en udfordring for fødevarebranchen. - Det er vigtigt, at virksomhederne arbejder målrettet med de nye krav, for der er meget på spil. Supermarkedskæderne og forbrugerne forventer, at virksomhederne har styr på reglerne og ikke mindst overholder dem. Hvis der er usikkerhed om eksempelvis mærkning og kvalitet, forsvinder kunderne, og når man som Aalborg Chokoladen har et eksklusivt og højtprofileret brand, er det kun endnu vigtigere, at der er styr på detaljerne også dem med småt, understreger han. Lau Jacobsen er heller ikke i tvivl om, at deres deltagelse i projektet vil give Aalborg Chokoladen en fordel i forhold til konkurrenterne. - Vi får her adgang til en enorm viden på området, og det kan vi drage nytte af. Det er helt afgørende, at vi som fødevarevirksomhed er klædt ordentlig på og er på forkant med lovgivningen. Ved at samarbejde med eksperter får vi adgang til den nødvendige ekspertise, pointerer Lau Jacobsen. En unik kombination Aalborg Chokoladen er desuden med i Top 15, der er et netværk for nordjyske fødevarevirksomheder med fælles interesser og indbyrdes potentielle forretningsmuligheder. Det var i netværket, at idéen til udviklingsforløbet opstod. - I netværket tog vi initiativ til et fælles projekt omkring den nye fødevareopmærkningsforordning, og alle de nuværende 12 virksomheder i netværket har fået tilbudt et forløb i regi af projektet, siger Lau Jacobsen. Hans Henrik Bruhn ser også en oplagt synergi mellem Top 15 og projekt Fødevareindsatsen. - I Top 15 har virksomhederne hver deres udgangspunkt. Deres arbejdsprocesser kan være forskellige, ligesom håndteringen af mærkninger og deklarationer kan være det. Vi kan bidrage til at skabe en fælles platform og forståelse, siger Hans Henrik Bruhn om potentialet i både at samarbejde med Nordjysk FødevareErhverv i regi af Fødevareindsatsen og være aktiv i Top 15. Lau Jacobsen er enig: - Det er en unik kombination for os, da vi gennem Top 15 er del af en mere kommerciel strategiplan, mens Nordjysk FødevareErhverv har en mere politisk tilgang til fødevareområdet. Fælles for begge netværk er imidlertid, at de har fokus på at booste væksten, skabe flere arbejdspladser og øge omsætningen, og det er jo det, det hele handler om, slutter Lau Jacobsen. Mange muligheder Projekt Fødevareindsatsen tilbyder udviklings- og videnforløb for små og mellemstore fødevarevirksomheder i Nordjylland. Netop nu er der åbent for tilmelding til en række aktuelle aktiviteter: MÆRKNING AF FØDEVARER Under EU forordning 1169/2011. Individuelle forløb i virksomhederne gennemføres frem til juni. FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAILHANDEl Forberedelse af salg til detailkæderne. Netværk og individuelle forløb. Introduktionsmøde den 9. april. SKAB VÆKST OG EKSPORT- PARATHED VED BRUG AF STANDARDER Netværk og individuelle forløb. Kick-off møde den 23. april. Hans Henrik Bruhn (th.) glæder sig som direktør for Nordjysk FødevareErhverv over samarbejdet med Aalborg Chokoladen og Lau Jacobsen. Det er Kristina Ekman-Nielsen (tv.), ejer af CIBIS Fødevarerådgivning, der som operatør kommer til at stå for gennemførsel af forløbet. RESULTATORIENTERET SALG I FØDEVAREBRANCHEN INTER- NATIONAL SALGSTRÆNING. Individuelle forløb gennemføres frem til juni. KLAR TIL EKSPORT Springbræt til et attraktivt eksportmarked. Netværk med mulighed for at forberede sig til det tyske FOOD SERVICE Marked. Intro den 30. april. Fødevareindsatsen gennemføres af Væksthus Nordjylland og Nordjysk FødevareErhverv. Hvis du vil høre mere om mulighederne i projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder i Væksthus Nordjylland Heidi Stubberup på tlf , eller direktør i Nordjysk FødevareErhverv Hans Henrik Bruhn på tlf

9 SIDE 16 APRIL 2013 SIDE 17 Netværk åbner døre Flere og flere virksomheder går sammen i netværk, når globaliseringsmulighederne skal afdækkes. Med god grund, fastslår forsker, da netværk giver virksomhederne flere muskler at spille med på det internationale marked. tekst: Camilla Bjørn foto: Nicolaj Lorenzen Direktør i Xtel Torben Lund Clement kigger gerne ud over landets grænser. Sidste år deltog virksomheden i netværket Innovation Camp Tyskland, og det har været med til at skabe nye forretningsmuligheder. Aalborgensiske Xtel er en af de virksomheder, der har valgt at arbejde strategisk med netværk. Sidste år deltog virksomheden således i netværket Innovation Camp München, der kulminerede med en studietur til Tyskland. - For os var det en helt ny vej at gå. Vi udvikler bl.a. hard- og software til mobilbranchen og er derfor også allerede internationalt funderet. Men med netværket blev vi for første gang udfordret til bevidst at identificere vores spidskompetencer og klarlægge, hvordan vi bedst sælger dem, fortæller direktør i Xtel Torben Lund Clement. Xtel er vokset på baggrund af netværk og anbefalinger. Det har skabt et solidt fundament, men Torben Lund Clement understreger, at Innovation Camp München var en kærkommen lejlighed til at tænke forretningen igennem og få adgang til nye kompetencer. Stærkt set-up Inden turen til München mødtes Xtel med 10 andre højteknologiske virksomheder. I netværket fik de mulighed for at sparre og forberede sig på møderne med virksomhederne i Tyskland. - Det gav en god synergi. Vi kendte ikke de andre virksomheder på forhånd, men både inden vi tog af sted og under selve opholdet, havde vi stor gavn af at drøfte muligheder og potentiale med de andre netværksvirksomheder, forklarer Torben Lund Clement. Det var globaliseringsprogrammet GLOBAL, der var facilitator på netværket, mens selve forløbet blev gennemført af Innovation Centre Denmark. Torben Lund Clement slår fast, at hele set-uppet var selve nøglen til succes: - I München havde vi møder med seks potentielle samarbejdspartnere. Det ville simpelthen ikke have været muligt for os at booke de samme møder på egen hånd. Her hjalp det i høj grad at være en del af en større sammenhæng, understreger han. Møderne har ikke resulteret i kroner og ører, men det var heller ikke forventningen. Derimod har Xtel fået etableret et formelt samarbejde med to af virksomhederne. - Vi har haft fokus på det lange seje træk. Vi havde ikke ambitioner om, at netværket og turen til Tyskland skulle kaste direkte salg af sig. I stedet har vi fået tilført kompetencer og fået banet vej til konkrete forretningsforbindelser, som kan vise sig at blive meget værdifulde på den lange bane, siger han. Det ville simpelthen ikke have været muligt for os at booke de samme møder på egen hånd. Her hjalp det i høj grad at være en del af en større sammenhæng Adgang til ressourcer og kompetencer Innovation Camp München er et eksempel på, hvordan et netværk kan fungere. Det siger lektor på Aalborg Universitet Brian Vejrum Wæhrens og beskriver generelt netværk som en kvalificeringsproces. - Netværk handler i denne form om at kvalificere sig gennem systematisk forberedelse. Forberedelsen baseres dels på sparring, men netværkets styrke er især, at det giver adgang til et kompetenceløft, som mindre virksomheder måske ellers ikke har ressourcerne til, siger Brian Vejrum Wæhrens og angiver, at særligt i Nordjylland, hvor erhvervslivet er domineret af små og mellemstore virksomheder, kan netværk have stor betydning. - Det kræver meget af den mindre virksomhed, hvis den skal etablere sig selvstændigt i udlandet. I netværket er der i fællesskab mulighed for at åbne døre internationalt samt for at rekruttere eksperter fra eksempelvis universitet eller erhvervsfremmesystemet. Det giver grundlag for at uddanne medarbejdere og ledelse til at løfte opgaven, pointerer han. Populære netværk Vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Henrik Thingholm Kristoffersen, der er projektleder på GLOBAL-programmet, vurderer også, at en af de største styrker ved netværk er muligheden for øget kompetenceudvikling. - Det er jo ikke fordi, at virksomheder i netværk nødvendigvis skal tage de første globale skridt sammen. Men i netværket får de mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer, så de er klædt på til opgaven, fremhæver han og fortsætter: - Virksomheder kan godt se fidusen i at blive klogere sammen. Vi oplever derfor også en stor interesse for vores netværksforløb. Netop nu arbejder vi med et nyt netværk, der har fokus på Tyskland, og i løbet af de næste måneder lyder startskuddet til et helt nyt USA-netværk, slutter Henrik Thingholm Kristoffersen.

10 SIDE 18 SIDE 19 Projektleder hos Norddanmarks EU-kontor Søren Bjerregaard Pedersen var en af de indlægsholdere, der satte fokus på de nye muligheder for støtte til forskning og innovation. Per Balslev fortalte, hvordan Dantherm Powers har haft stor udbytte af støttekronerne fra EU til at booste virksomhedens forskningsprojekter. EU-parlamentariker Britta Thomsen (S) var en af gæstetalerne på konferencen Med midlerne fra Horizon 2020 er der nu endnu mere grund til at tro på den fremtidige udvikling, sagde direktør i Væksthus Nordjylland Flemming Larsen, da han åbnede konferencen. Clement Kjersgaard var ordstyrer ved konferencen og lagde ud med at fastslå, at forudsætningen for at bevæge sig er, at man ikke bliver stående det samme sted. Rygstød til de lysende idéer tekst: Christinna Bjerge Frederiksen foto: Jakob Brodersen 575 milliarder kroner er de kommende syv år på vej ud i EU-medlemslandene for at styrke forskning og innovation. Danmark har et mål om at få cirka halvanden milliard kroner om året, og Norddanmarks EU-kontor, Aalborg Universitet og Væksthus Nordjylland samlede derfor hele 420 interesserede deltagere til den nordjyske konference om Horizon Aftalen om EU s nye forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 blev grundlagt under det danske EU-formandskab i Nu er programmet klar til at blive skudt i gang, og målet fra EU s side er videnskab, samfundsansvar og teknologisk udvikling i verdensklasse. For at indfri ambitionerne er EU-landene gået sammen om at allokere hele 575 milliarder kroner, hvoraf Danmark har til hensigt at øge sin andel af budgettet til godt halvanden milliard kroner om året. Hos Norddanmarks EU-kontor, der administrerer Horizon 2020 i Nordjylland, er der stor glæde over EU s fremtidige fokus på forskning og udvikling. - Selvom der for mange virksomheders vedkommende igen er ved at være luft til at tænke investering og udvikling, er der fortsat nogle grene af industrien, der står på en brændende platform. Det er dog godt, for det tvinger virksomhederne til at være innovative og derigennem skabe et behov i markedet, fortæller Søren Bjerregaard Pedersen, der er projektleder på Norddanmarks EU-kontor. Attraktiv model En af de virksomheder, der hilser de nye muligheder velkommen, er Dantherm Power i Hobro. Virksomheden producerer brændselsceller og har 800 af sine anlæg opstillet rundt omkring i verden. Direktør i forretningsudvikling Per Balslev understreger, at EU-midlerne spiller en stor rolle for virksomheden, der indtil nu har fået over 10 millioner kroner i støtte. - EU-midlerne har været med til at realisere vores forskningsprojekter langt hurtigere, end vi ellers ville have haft mulighed for, ligesom der er flere projekter, vi slet ikke ville have haft råd til at finansiere, hvis det ikke var for støtten fra EU, forklarer han. Dantherm Power ser et stort potentiale i Horizon Programmet kan således være med til at støtte yderligere forskning, så virksomhedens anlæg kan blive både billigere og mere effektive og dermed også endnu mere konkurrencedygtige. I sammenligning med tidligere programmer vurderer Per Balslev, at Horizon 2020 har en stor fordel i kraft af en mere tilgængelig finansieringsmodel. - Horizon 2020 giver os mulighed for at få finansieret vores projekter 70 procent af EU. Det har ikke været muligt tidligere, hvor fordelingen mellem EU og virksomheden har været 50/50. Det har ikke altid været nemt for os at få vores aktionærer med på den model, pointerer han. EU forventer noget retur Dantherm Power er langt fra de eneste, der har vist interesse for Horizon Ved den nyligt afholdte konference havde de tre arrangører, Norddanmarks EUkontor, Aalborg Universitet og Væksthus Nordjylland, således fuldt hus med 420 deltagere. På konferencen fastslog Ulrik K. Olsen, der er nationalt kontaktpunkt for Horizon 2020 i styrelsen for Forskning og Innovation, at EU selvfølgelig ikke stiller så mange penge til rådighed uden at forvente at få noget retur: - Der stilles meget store krav om, at eksempelvis nye teknologier, der støttes af Horizon 2020, reelt er state of the art. EU stiller også krav om en meget høj grad af networking mellem erhvervslivet og forskningsmiljøerne, ligesom programmet lægger stor vægt på at skabe sunde borgere, konkurrencedygtige økonomier, nye jobs og øget bæredygtighed. Men er man indstillet på at arbejde med det, er det meget attraktivt at komme med, konkluderede han. I det tidligere rammeprogram, der nu afløses af Horizon 2020, har næsten hver fjerde danske ansøger opnået tilskud. Ud af i alt danske ansøgere var 786 små og mellemstore virksomheder, og i alt er der givet dansk tilskud svarende til 951,1 mio. euro. Søren Bjerregaard Pedersen understreger, at Nordjylland i høj grad også har haft succes med at få virksomhederne igennem støttepuljernes nåleøje. - Vi har i flere år brugt vores ekspertise til at opbygge fremragende nordjyske projekter. Det har betydet, at den samlede succesrate for de nordjyske virksomheder igennem det nordjyske initiativ Strategisk Investerings Program ligger på godt 60% i stedet for landsgennemsnittet på 25%, lyder hans slutreplik. Har du som Dantherm Powers også fokus på forskning og innovation? Få del i midlerne under Horizon Læs mere på

11 A P RIL SIDE 2 0 I NDTRYK A P R IL SIDE 2 1 Arbejdsro er nøglen De seneste måneder har nordjyske iværksættere som de eneste i landet kunne få ro og hjælp til at udvikle deres forretningsidéer. Ordningen har været en stor succes, da den har gjort det nemt for iværksætterne at føre deres idé ud i livet. tekst: camilla bjørn foto: Adam lehn Det kræver typisk mange overvejelser at tage springet og blive iværksætter. Er min idé god nok og hvad med økonomien? Men i Nordjylland har potentielle vækstiværksættere kunne få hjælp til at afklare begge dele. - Etableringsordningen har været et unikt tilbud, da det har givet potentielle iværksættere mulighed for at følge et 40 ugers iværksætterforløb, mens de er på dagpenge. Det har givet dem ro til udvikling af forretningsidéer og har samtidig reduceret deres risiko ved at springe ud som iværksætter, forklarer vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Anders Nørgård, og tilføjer, at den store succes har betydet, at der i øjeblikket faktisk er lukket for optag på ordningen. En dugfrisk evaluering af Etableringsordningen viser således også, at op til 80% af de iværksættere, der har deltaget i programmet, forventer at etablere virksomhed efter projektforløbet, mens hele 95% siger, at projektet har øget deres mulighed for at overleve som selvstændig. ringsordningen. De er ikke i tvivl om, at ordningen har modnet dem frem mod en egentlig virksomhedsetablering. - Skulle man sætte én overskrift på forløbet, må det være et komplet startkit for iværksættere, sammenfatter Brian Gordon, der har brugt de seneste måneder på at køre sin virksomhed Ecodel i stilling. Forretningsidéen er at udvikle et cloud-baseret økonomisystem til små og mellemstore virksomheder. Både han og Lise Klitsgaard fremhæver netop tid og ro, som en af de allervigtigste faktorer ved ordningen, da det tager tid at starte en virksomhed. Lise Klitsgaard, der bl.a. har udviklet konceptet ØkonomiskKøreKort, som skal lære unge helt ned i folkeskolealderen økonomisk forståelse og indsigt, nævner samtidig det store udbytte, de har haft af det uddannelsesforløb, Etableringsordningen har givet adgang til. Her har iværksætterne været omkring alt fra skat, moms, markedsføring, investorer og den vigtige elevatortale, ligesom de er blevet del af et socialt netværk. - Vi har fået tildelt en kontorplads i Business Park Nord i Støvring. Det betyder meget at have et fællesskab med andre iværksættere og en sparringsmulighed i det daglige, fortæller Lise Klitsgaard. Fra push til pull Komplet startkit Lise Klitsgaard har brugt Etableringsordningen målrettet og har set det som en mulighed for at opsamle al den viden, hun kan. Det er nu, hun har kunnet lære, uden at det tærer på økonomien. De positive resultater bekræftes af Brian Gordon og Lise Klitsgaard, der siden efteråret har været en del af Etable- - Jeg udvikler også kurser og coachforløb i hverdagsøkonomi, så jeg ved udmærket, hvad det betyder, hvis man skal bekymre sig om at få økonomien til at hænge sammen. Nu har jeg fået tid til at afprøve min virksomhedside og er på kort tid gået fra push til pull, da potentielle samarbejdspartnere bl.a. finder mig på LinkedIn, pointerer Lise Klitsgaard. Både Lise Klitsgaard og Brian Gordon er enige om, at administrationen og konsulenterne omkring programmet har spillet en stor rolle. - Jeg har haft rigtig stor glæde af min sparring med erhvervskonsulent i Rebild Kommune Mogens Grøn, da Rebild Erhvervskontor har lokaler i samme bygning som os, fremhæver Lise Klitsgaard, mens Brian Gordon især roser planlægningen og indholdet. - Uddannelsesforløbet har været skruet sammen, så det er blevet direkte relevant. Selvom jeg har en baggrund for at vide nogle af de her ting i forvejen, har det været givtigt at få det frisket op. Konsulenterne har desuden været gode til at trække på deres netværk, så vi har fået inddraget den viden og sparring, der har været relevant for gruppen, understreger Brian Gordon, inden han afsluttende konkluderer: - Jeg er overbevist om, at iværksættere, der har fået den her mulighed opnår større succes på den lange bane. Simpelthen fordi vi kommer til at lave færre fejl. Vi har fået lov til at øve os og fejle undervejs i uddannelsesforløbet, og det betyder, at vi står stærkere, når vi om kort tid skal til at stå helt på egne ben. Den gode idé 1 Den gode idé 2 Ecodel har sammen med et stort lokalt it-firma, JCD A/S, udviklet et cloud-baseret ERP-hotel. ERPhotellet forventes at kunne bidrage med effektiviseringer på op mod 30-50%. De værktøjer, der findes på ERP-hotellet, er normalt dyre i anskaffelse og kræver et større projektforløb. Ecodel tilbyder et standardiseret miljø, hvor de fleste små og mellemstore virksomheder hurtigt vil kunne være i drift. ØkonomiskKøreKort og ØkonomiskCoach er koncepter udviklet af Lise Klitsgaard. ØkonomiskKøreKort indeholder særligt udviklet undervisningsmateriale til folkeskolens udskoling, mens ØkonomiskCoach-konceptet er et tilbud til kommuner og virksomheder, hvor borgere og medarbejdere kan få hjælp til at rette op på en økonomisk slagside og få en sund hverdagsøkonomi. til succes Brian Gordon og Lise Klitsgaard giver Etableringsordningen en stor del af æren for, at de om ganske få måneder er klar til at realisere iværksætterdrømmen og etablere henholdsvis Ecodel og ØkonomiskKøreKort

12 SIDE 22 KLUMME SIDE 23 Flere om buddet, De kommende år skal der laves offentlige bygge- og anlægsopgaver for mere end fem milliarder kroner i Nordjylland. Alt for få nordjyske håndværksvirksomheder vælger imidlertid at deltage i offentlige udbud. Det skal et nyt projekt lave om på. tekst: camilla bjørn foto: adam lehn Komplekst og uoverskueligt. Sådan oplever mange virksomheder typisk offentlige udbudsrunder, og det er ærgerligt, siger vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Anne-Mette Bak Nielsen. TAK! - Mange håndværksvirksomheder lader simpelthen helt være med at byde på offentlige opgaver. Fordi det virker uoverskueligt, og det kan det bestemt også være. Men det kan betale sig at sætte sig ind i, hvordan man kommer tættere på de her opgaver, for der er rigtig mange penge i offentligt byggeri, pointerer hun. Sammen med kollegaen Lasse Thomsen gennemfører hun netop nu projektet Få din del af det offentlige byggeri. Projektet har til formål at hjælpe virksomheder med at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt et udbud er interessant eller ej. - Vi skal væk fra automatpiloten, hvor udbud bliver fravalgt på forhånd. Med projektet ønsker vi at give de deltagende virksomheder et kompetenceløft, så de bliver i stand til at vurdere et udbud og ikke mindst får værktøjerne til at komme sikkert igennem selve udbudsprocessen, forklarer Lasse Thomsen. Tæt på virksomhedernes virkelighed Anne-Mette Bak Nielsen og Lasse Thomsen er i øjeblikket ved at screene de første virksomheder til projektet. Projektforløbet er struktureret omkring en række workshops efterfulgt af et to dages internat. Erfaringer viser nemlig, at et sammenhængende forløb over flere dage er med til at engagere og motivere deltagerne. - Det er her, forløbet for alvor vil gøre en forskel. Her er der tid til at udarbejde en handlingsplan for hver enkelt virksomhed, og hele idéen er også, at forløbet skal bestå af 25% teori og 75% praksis, forklarer Anne-Mette Bak Nielsen. Lasse Thomsen supplerer: - En af kongstankerne i projektet er netop, at vi ikke arbejder med tænkte eksempler, men med konkrete og aktuelle udbud, der passer ind i virksomhedens virkelighed. Det sikrer, at indsatsen og arbejdet hele tiden bliver forankret i den enkelte virksomhed, slutter han. På den anden side af valby bakke Vi kan garanteret alle nikke genkendende til frustrationen over at blive glemt i de nationale medier. At have historien og alligevel blive fravalgt på bekostning af en synes vi københavnsk petitesse-nyhed. Er vi nordjyder ikke gode nok til at sælge os selv og vores historier? Er den nordjyske mentalitet og beskedenhed dømt til nederlag? Er vi gode nok i lobbyen eller er vi ikke tilstede, hvor vi skal være? Måske er det en kombination. Sidste år røg Nibe Festival i P3-nyhederne. FEDT tænker I nok, men baggrunden var, at Nordjyllands Politi med hunde havde intensiveret narkokontrollen ved indgangen til festivalen. Derfor var det jo også logisk, at der blev fundet narkotika blandt vores festivalgæster. Nordjyllands Politi konkluderede, at der var taget forbavsende lidt narkotika, hvis man så på indsatsens omfang. P3 konkluderede, at der var store narkotikaproblemer i Nibe. Den omtale havde vi gerne været foruden. Jeg husker snestormen for nogle år siden. Her i Nordjylland fik vi rushet et døgn før øerne. Driverne lå høje, og vejene var ufremkommelige. Men det var først, da uvejret ramte København, at formiddagsbladene leverede forsider med overskrifter som Nu er snestormen her, eller Snestorm rammer Danmark. TV2 Nord lavede i 2011 en artikel og reportage under titlen Medier ignorerer nordjysk kultur. Her satte de fokus på den nationale dækning af markante kulturinstitutioner i Nordjylland. Resultatet var nedslående: - Aalborg Kongres og Kulturcenter havde Sting, med symfoniorkester, på plakaten. Det var i 2011 den eneste skandinaviske koncert, men det gav ingen landsdækkende omtale. Vi skal fortsætte det gode arbejde. Vi skal turde sparke til Jante og fortælle vores succeshistorier med stolthed. - Gourmetrestauranten Mortens Kro havde i 2011 endnu aldrig haft besøg af Politikens madanmeldere. Tankevækkende! - På trods af at Nibe Festival i 2011 var landets 5. største festival, kom TV2 Nord frem til, at ingen landsdækkende dagblade og tv-stationer gav festivalen omtale. Overhovedet! Skal vi så bare slå op i banen og acceptere tingenes tilstand? Næ hvorfor skulle vi det? Vi skal fortsætte det gode arbejde. Vi skal turde sparke til Jante og fortælle vores succeshistorier med stolthed. Fighter vi videre og holder fokus på at skabe oplevelser og udvikling og nytænkning i vores lidt isolerede del af landet så er Valby Bakke nemlig ikke højere end, at de landsdækkende medier på et tidspunkt vil bestige bakken og fra toppen kunne se ud over det ganske land. Peter Møller Madsen Festivalleder, Nibe Festival Få din del af det offentlige byggeri Anne-Mette Bak Nielsen og Lasse Thomsen står i spidsen for Væksthus Nordjyllands nye projekt, der skal bidrage til, at flere nordjyske håndværksvirksomheder vinder offentlige udbud. Projektet Få din del af det offentlige byggeri løber i 2014 og er målrettet nordjyske håndværksvirksomheder. I foråret screenes og identificeres de mest kvalificerede virksomheder til projektet, mens workshops, internat og opfølgning er planlagt til efteråret. Sideløbende med forløbet afholdes en række åbne temamøder, hvor det er muligt at møde rådgivere, bygherrer og entreprenører med erfaring fra udbud på offentlige bygge- og anlægsopgaver. Vil du have din del af det offentlige byggeri? Læs mere og tilmeld dig på vhnordjylland.dk

13 Frederik Schreiber har internationalt udsyn. Med Interceptor Entertainment har han opnået global succes, og virksomheden har netop fået tilført risikovillig kapital. Friske investormillioner til UNG spilkomet tekst: jacob lange foto: nicolaj lorenzen Aalborgensiske Interceptor Entertainment har efter en succesrig relancering af det legendariske computerspil Rise of the Triad for alvor slået sit navn fast internationalt. Nu har den kun to år gamle virksomhed fået tilført risikovillig kapital for at sikre virksomhedens fortsatte succes. Den blot 26-årige CEO Frederik Schreiber har netop sat sin underskrift på det, der for alvor kan give spilvirksomheden Interceptor Entertainment luft under vingerne. En af stifterne af den aalborgensiske e-virksomhed Coolshop.dk, Mike Nielsen, har nemlig købt 20 procent af Interceptor Entertainment, og derfor står virksomheden stærkt rustet til at kaste sig over udviklingen af nye computerspil. Unik forretningsmodel Interceptor Entertainments første produkt, first person shooter-spillet Rise of the Triad, der af mange betegnes som et af historiens mest vellykkede, blev udviklet for en brøkdel af de budgetter, branchen normalt opererer med. Det skyldes Interceptor Entertainments unikke forretningsmodel, hvor organisationen er meget slank, og al udvikling sker i ca. 30 enmands-clusters rundt om i verden. Det har holdt udviklingsomkostningerne nede, samtidig med at Interceptor Entertainment har kunnet håndplukke de bedste af de bedste udviklere. - Vi har ikke spundet guld på Rise of the Triad endnu, men vi har vist, at vi kan udvikle et computerspil, der sætter en helt ny standard for grafik, action og brugerinvolvering. Med Mike Nielsen i ejerkredsen har vi fået adgang til en meget stor viden om alt det kommercielle og afsætningstekniske, hvilket vil være uvurderligt for os i den kommende tid, siger stifter af og CEO i Interceptor Entertainment Frederik Schreiber. På vores måde Interceptor Entertainment har blandt andet fået hjælp til at identificere de eksterne investorer via Væksthus Nordjylland, og hele vejen igennem processen har det været afgørende for virksomheden at bevare uafhængigheden og bestemmeretten. - På den måde sikrer vi, at vi får lov til at gøre tingene på vores måde, og det tror jeg, er forudsætningen for, at vi kan fortsætte med at lave computerspil, der hele tiden sætter nye standarder, slutter Frederik Schreiber. De nordjyske erhvervskontorer har ét fælles telefonnummer. Kontakt os, så får du hurtig og præcis hjælp til at komme videre. TLF Frederikshavn Erhvervshus Nord Kattegat Silo Silovej 8, 9900 Frederikshavn Hjørring Hjørring ErhvervsCenter Åstrupvej Hjørring Brønderslev Brønderslev Erhverv og Turisme Bredgade Brønderslev Vækst Jammerbugt, Erhverv og Turisme Erhvervscenter Jammerbugt Søparken Aabybro Aalborg Erhvervsafdelingen Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg Rebild Rebild Erhvervskontor Hobrovej Støvring Mariagerfjord Mariagerfjord Erhvervsråd Majsmarken Hobro Vesthimmerland Himmerlands Udviklingsråd Messevej 1A 9600 Aars Thy Thy Erhvervsforum Kai Lindbergs Gade Hanstholm Morsø Morsø Erhvervsråd Havnegade 1, Nykøbing Mors Programmerne omtalt i magasinet støttes af: