Budgettemaer for 2010 Afsæt for 2010 og de kommende år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budgettemaer for 2010 Afsæt for 2010 og de kommende år"

Transkript

1 NOTAT Budgettemaer for 2010 Afsæt for 2010 og de kommende år

2 1. Indledning 4 2. Personalemangel Indledning Udfordringen Økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser af personalemanglen Økonomiske konsekvenser og vikaranvendelse Kvalitetsmæssige konsekvenser Initiativer til imødegåelse af personalemanglen Lokale initiativer Blomsterprojekterne 9 3. Styringsinitiativer Indledning Styringsmodel Generelt Referencetakster Revideret styringsmodel øget anvendelse af systematisk udbud Økonomisk potentiale ved øget anvendelse af systematisk udbud og de nye referencetakster Økonomisk potentiale ved revideret styringsmodel Anvendelse af referencetakster i regionens takstmodel Indførelse af differentierede takster på sygehusenes marginale aktivitet Indførelse af differentierede takster på den samlede sygehusaktivitet Styringsmodel ift. psykiatrien Medicin Generelt Sygesikringsmedicin 27 Resultater og kommende indsatser Sygehusmedicin Sygesikringsområdet Større sikkerhed i prognosticering Laboratorieområdet Respiratorpatienter Enhedsomkostninger på de sociale institutioner Indkøbsområdet i Region Sjælland Generelt Effekter af indkøbsindsatsen 2009/ Indsatsen fortsætter Behandlingsret og regionens egenbehandling i psykiatrien Indledning Børne- og ungepsykiatri 35 2

3 4.3 Voksenpsykiatri Indsatsområder Implementering i budgettet for Sygehusforpligtigelse for patienter fra Københavns kommunes socialpsykiatriske institutioner beliggende i Region Sjælland IT Indledning Resultater på IT-området Én fælles klinisk platform i regionen Konsolidering af it-infrastruktur og fælles administrative systemer Indsatsområder i Klinisk IT arbejdsplads IT-understøttet planlægning og logistikstyring Telemedicin Understøttelse af administrative processer Basale infrastrukturelle forudsætninger og sikkerhed Synlighed og sammenhæng i den regionale udviklingsindsats Indledning Ny strategi for tilskudsmidler Effekter af regionale udviklingsmidler 49 3

4 1. Indledning Regionen har siden etableringen arbejdet med at udføre og udvikle regionens opgaver og drift. Hvert år har særlige temaer været med til at tegne profilen i årets budget. Temaet for Budget 2007 var sikker drift, og for Budget 2008 var det harmonisering og udvikling. Budgettemaet for 2009 var fremdrift i kvalitet og effektivitet. Der blev specielt sat fokus på den væsentlige udfordring som regionen står over for med personalemangel på bl.a. sundhedsområdet. I budgettet blev der afsat betydelige midler til at imødegå denne udfordring, ligesom der blev formuleret strategiske sigtelinjer for regionens indsats inden for dette område. Der blev i forbindelse med budgettet for 2009 desuden taget forskellige initiativer for at tage højde for de styringsmæssige udfordringer, som regionen står over for: Mulighederne for at påvirke efterspørgslen efter regionens ydelser er stærkt begrænsede, samtidig med at den økonomiske ramme sætter begrænsninger for at øge udbuddet af regionens ydelser. I de følgende afsnit vil der blive gjort status på flere af de væsentlige initiativer af strategisk og/eller styringsmæssig karakter, regionen har iværksat, ligesom der vil blive set nærmere på perspektiverne af de pågældende initiativer i 2010 og de kommende år med fokus på den videre udvikling. Afsnittene er inddelt i følgende overordnede temaer: Personalemangel Med udgangspunkt i budget 2009 s tema om personalemangel følges der hér op på de såkaldte blomster projekter, som er den daglige betegnelse for de projekter, der er resultatet af rigtig mange og gode forslag (over 150) fra virksomhedens mange arbejdspladser og afdelinger, der kom ind som svar på de politiske sigtelinjer, der blev udstukket fra årets start. Med afsæt i de konsekvenser af økonomisk og kvalitetsmæssig karakter, som sygehusene oplever som følge af personalemanglen, vil der ligeledes blive redegjort for nogle af de initiativer, sygehusene har iværksat. Endelig vil regionens initiativer til at nedbringe udgifterne til eksterne vikarer blive omtalt. Styringsinitiativer Regionen står på flere områder over for væsentlige udfordringer som følge af de styringsmæssige rammer, der gælder for regionens virke. Regionen udfordres således af stor efterspørgsel efter mange af regionens ydelser, som sætter aktiviteten og økonomien under pres. Senest blev det udvidede frie sygehusvalg genindført pr. 1. juli, hvilket forventes at betyde en forøgelse af efterspørgslen. Der vil i den forbindelse blive gjort status for flere af de initiativer, som 4

5 Region Sjælland har iværksat for at imødegå disse udfordringer, herunder bl.a. i forhold til en proaktiv styring og opfølgning samt fokus på enhedsomkostninger. Det gælder fx regionens styringsmodel ift. sygehusaktiviteten, medicinområdet, regionens indkøbsstrategi og fokus på enhedsomkostninger på socialområdet. Behandlingsret og regionens egenbehandling i Psykiatrien Under dette tema er der set nærmere på de foreløbige effekter af regionens indsats for at implementere undersøgelses- og behandlingsretten inden for børne- og ungepsykiatrien. Pr. 1/ indføres en udvidet behandlingsret for voksne, og der vil derfor tillige indgå psykiatriens foreløbige handlingsplan for arbejdet med at implementere denne behandlingsret. Derudover ses der kort nærmere på regionens bestræbelser på at omlægge fra udenregional til regional behandling i form af et hjemtagelsesprojekt af patienter der hidtil har været behandlet i Region Hovedstaden. IT IT spiller en væsentlig rolle i realiseringen af flere af regionens målsætninger. Udover at være et meget håndgribeligt værktøj i hverdagen, er IT således et væsentligt redskab på hele sundhedsområdet ift. at sikre en høj kvalitet og høj grad af patientsikkerhed. IT er også et redskab til at imødegå udfordringer omkring personalemangel, fx på områder hvor anvendelsen af IT kan frigøre personaleressourcer til andre opgaver, ligesom IT kan anvendes som et middel til at rekruttere personale. Den Regionale Udviklingsindsats I forlængelse af Region Sjællands dannelse har den regionale udviklingsindsats i de foregående år især haft fokus på udvikling af strategier og handlingsplaner, opbygning af relationer til eksterne samarbejdspartnere og på udvikling af regionens rolle som regionalpolitisk aktør. Der vil hér blive set nærmere på de initiativer, der i et fremadrettet perspektiv skal skærpe Region Sjællands profil, øge synligheden om regionen og styrke sammenhængene på tværs i den regionale udviklingsindsats. 5

6 2. Personalemangel 2.1 Indledning Mangel på personale var et af to hovedtemaer i budgettet for I forbindelse med budgettet for 2009 blev der således afsat en pulje til imødegåelse af primært personalemangel (pulje til fremdrift i kvalitet og effektivitet). I forlængelse heraf blev der politisk formuleret sigtelinjer inden for en lang række indsatsområder, som fx fastholdelse, national og international rekruttering, uddannelse og forskning. I løbet af 2009 er der på tværs af regionen, arbejdet med at omsætte sigtelinjerne til konkrete typisk lokalt forankrede projekter, de såkaldte blomsterprojekter. Manglen på personale på regionens sygehuse giver sygehusene udfordringer af såvel økonomisk som kvalitetsmæssig karakter. I forbindelse med driftsaftaleopfølgningen pr fik Regionsrådet en foreløbig orientering om disse konsekvenser. Bl.a. på den baggrund er der iværksat en række lokale initiativer på sygehusene - blomster - projekter, ligesom der er taget forskellige initiativer specielt på vikarområdet. 2.2 Udfordringen Mangel på arbejdskraft inden for visse personalegrupper er et landsdækkende problem. I Region Sjælland forstærkes dette problem af den aldersmæssige sammensætning hos såvel personale som befolkning. Frem mod 2018 stiger gruppen af ældre med et forventeligt øget behov for pleje og behandling - således med ca. 38 %. Samtidig falder arbejdsstyrken med 5 % frem mod Specielt inden for de kommende 5 år forventes fx 25 % af sygeplejerskerne og 50 % af speciallægerne og de praktiserende læger at gå på pension. Hertil kommer, at de små årgange fra år - er relativt mindre i Region Sjælland end i resten af landet. Udfordringen med at kunne tiltrække unge til erstatning for de ældre, der forlader regionens arbejdspladser, er altså relativt større i Region Sjælland. Samtidig er regionens uddannelsesniveau lavere end i landets øvrige regioner. Evnen til at tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til bl.a. Region Sjællands sundhedsvæsen er en grundlæggende forudsætning for, at regionens målsætninger kan opfyldes. Den økonomiske situation har betydet, at arbejdsløsheden er steget. Umiddelbart vil øget arbejdsløshed kunne ses som en forbedring af mulighederne for at rekruttere personale. Formentlig som konsekvens af usikkerheden i den aktuelle situation er der da også tendenser til, at personale i højere grad vælger sikker offentlig ansættelse til, ligesom ansøgertallet til sundhedsuddannelserne er steget. 6

7 Da sundhedsvæsenet er videnstung, og manglen inden for fx lægegruppen er bestemt af den historiske uddannelseskapacitet, medfører den økonomiske krise ikke i sig selv en forbedring af rekrutteringssituationen. Udfordringen med de små årgange vs. de stigende behov for specielt sundhedspersonale er således uændret til stede. Fokus på rekruttering, fastholdelse og attraktive arbejdspladser skal derfor fastholdes med en målrettet indsats dels for at rekruttere nyt personale som erstatning for afgående, dels for at udskyde afgang fra arbejdsmarkedet. 2.3 Økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser af personalemanglen Det er en målsætning for sygehusenes drift at gennemføre en så høj aktivitet som muligt bl.a. af hensyn til at sikre patienterne en så rettidig og kompetent behandling som muligt. Det er samtidig en forudsætning, at denne aktivitet gennemføres inden for de opstillede økonomiske rammer, og med fokus på en effektiv ressourceanvendelse. Samtidig skal aktiviteten gennemføres ud fra en ambition om opfyldelse af alle centralt og lokalt fastsatte kvalitets- og servicemål Økonomiske konsekvenser og vikaranvendelse Regionen har prioriteret en høj aktivitet højest for at sikre patienten en hurtig behandling på egne sygehuse. Satsningen på høj aktivitet og korte ventetider udfordres bl.a. af manglen på personale og kapacitet. I en situation med personalemangel, betyder sygehusenes målsætning om at levere en høj aktivitet, en kraftig forøgelse af den eksterne vikaranvendelse. Sygehusene har i varierende grad udfordringer med at rekruttere det nødvendige personale. Inden for lægeområdet har alle tre sygehuse mangel på speciallæger. I Sygehus Nord er langt hovedparten af stillingerne dog besat med reservelæger eller 1. reservelæger. For Sygehus Syds vedkommende har det været nødvendigt at honorere eget personale for en ekstra indsats samt lave en række aftaler for at dække beredskaber og opretholde aktiviteter, gennem anvendelse af lægekonsulenter og eksterne vikarbureauer. Psykiatrien anvender også eksterne vikarer, konsulenter og i mindre omfang medicinstuderende til at imødegå lægemanglen, ligesom der ansættes andre personalegrupper i lægestillingerne, fx psykologer. De somatiske sygehuse mangler sygeplejersker inden for flere forskellige specialer, ligesom Psykiatrien står over for rekrutteringsudforinger i forhold til plejepersonalet. For at kunne give patienterne den nødvendige pleje og behandling, er det derfor nødvendigt at anvende eksterne vikarbureauer. Regionens sygehuse mangler også lægesekretærer og der er tillige i varierende omfang udfordringer med at skaffe radiografer og til dels også bioanalytikere. 7

8 Omfanget af ledige stillinger har medført en kraftig stigning i sygehusenes udgifter til vikarer. På Sygehus Nord har der pr. 31/5-09 været en stigning på ca. 11 mio. kr. ift. samme periode sidste år, svarende til en stigning på ca. 45 %. På Sygehus Syd har der pr. 31/5-09 været en stigning på ca. 17 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 5 8%. Psykiatrien har pr. 31/5-09 oplevet en stigning i forbruget af eksterne vikarer på ca. 3 mio. kr. ift. samme periode sidste år, svarende til en stigning ca. 20%. Denne kraftige stigning i den eksterne vikaranvendelse presser i sagens natur sygehusenes økonomi ganske meget. Det har medført overvejelser om etableringen af interne vikarkorps, og muligheden for at gå i udbud med vikarydelser i Region Sjælland, jf. nedenfor. De enkelte sygehuse har som supplement hertil og til de centrale blomsterprojekter igangsat en række lokale initiativer Kvalitetsmæssige konsekvenser Personalemanglen på sygehusene betyder bl.a., at arbejdsmiljøet påvirkes, idet der lægges et øget pres på det faste personale, når der anvendes ekstern arbejdskraft i stadig stigende omfang. Kontinuiteten i patientbehandlingen og den patientoplevede kvalitet sættes også under pres, når der i større omfang anvendes vikarer. Blandt andet fordi der bruges mange ressourcer på introduktion og oplæring af de eksterne vikarer, for at sikre deres kendskab til lokale forhold og lokale rutiner, og der dermed bliver mindre tid til andre opgaver. Også arbejdet med optimering af patientforløb og egentlig vagtplanlægning kræver ekstra tid ved den høje anvendelse af vikarer. Manglen på fx læger og lægesekretærer har også en negativ effekt på sygehusenes registrerings-og dokumentationsindsats fx ift. rettidig udsendelse af udskrivningsbreve og registreringer i kliniske databaser m.m. 2.4 Initiativer til imødegåelse af personalemanglen Region Sjælland har iværksat en lang række tiltag for at imødegå personalemanglen, og de deraf følgende både økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvenser. Der arbejdes med løsninger som skal reducere manglen, både i form af lokale initiativer på sygehusene og blomsterprojekterne. Der arbejdes også på initiativer som har til formål at reducere udgifterne til de vikarer, som anvendes Lokale initiativer Sygehusene har iværksat en lang række af initiativer til imødegåelse af personalemanglen - initiativer, som især skal bidrage til at tiltrække og fastholde personalet. Af eksempler kan nævnes fokus på international rekruttering, hvor sygehusene med bistand fra regionens enhed for ledelse, kompetenceudvikling og rekruttering gennemfører flere rekrutteringskampagner, fx blev der i juni 2009 indgået en samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og det østrigske lægekammer. 8

9 Sygehusene har endvidere valgt at fokusere på en mere bevidst anvendelse af branding og annoncering for gennem en skærpet profil at rekruttere medarbejdere, fx ift. stillingsopslag, deltagelse i messer m.m. Der bliver også arbejdet med forskning og uddannelse, bedre arbejdsmiljø som midler til at rekruttere og fastholde medarbejdere. Som rekrutterings- og fastholdelsestiltag har Distrikt Næstved og Distrikt Maribo i samarbejde fx igangsat et projekt, hvor der udbydes en 1-årig introduktionsuddannelse til sygeplejersker inden for psykiatrien. Formålet er, at sygeplejersker gennem praktisk og teoretisk uddannelse samt personlig udvikling opnår kompetencer svarende til rutineret niveau i udøvelse af psykiatrisk behandling. Der arbejdes endvidere aktivt med opgaveglidning på regionens sygehuse. Dette arbejde har muliggjort en vis flytning af opgaver til personalegrupper, hvor personalemanglen ikke er så markant som fx for læger og sygeplejersker. Opgaveglidningen er på flere områder understøttet af uddannelsesmæssige tiltag. Sygehusene arbejder aktivt med igangsættelse af projekter omkring opgaveglidning. Fx er der gennemført et projekt omkring opgaveglidning i Sygehus Syd, hvor halvdelen af radiografstillinger i Ringsted er besat med social- og sundhedsassistenter. En forudsætning for opgaveglidningen har været etablering af en særlig uddannelse af SSA er, der bl.a. giver dem mulighed for at arbejde med billedtagning i mammografiscreeningsfunktionen. Sygehusene har i varierende omfang desuden anvendt forskellige overenskomstmæssige muligheder, fx ift honorering for meraktivitet, ligesom der har været indgået aftaler med fx lægekonsulenter om varetagelse af forskellige funktioner, især i områder, hvor lægemanglen er stor. Der er i starten af 2009 igangsat en række initiativer på regionens sygehuse for at imødegå de kvalitetsmæssige og økonomiske udfordringer i forhold til brugen af eksterne vikarer. Således er der bl.a. igangsat konkrete initiativer i forhold til den daglige rekvirering af vikarer, herunder rekvireringsprocedurer på de enkelte sygehuse. Med det formål at reducere prisen ved vikaranvendelse gennemføres i efteråret 2009 et regionalt udbud på eksterne vikarydelser. Således forventes det, at der ultimo 2009 indgås de første vikarrekrutteringer på nye regionspriser. I løbet af efteråret 2009 vurderes sideløbende ønskeligheden og muligheden for etablering af interne vikarkorps på de enkelte sygehuse. Den samlede indsats på vikarområdet koordineres af OHR i samarbejde med de tre sygehuse Blomsterprojekterne I forlængelse af den politiske aftale om Budget 2009, blev der udarbejdet politiske sigtelinjer inden for: Rekruttering og fastholdelse 9

10 o Fastholdelse o National rekruttering o International rekruttering Attraktive arbejdspladser o Udvikling og forskning o Uddannelse o Arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsdeling o Teknologi o Opgavedeling De politiske sigtelinjer angiver en retning for, hvordan der skal arbejdes frem mod de vedtagne politikker på området og således være styrende for de indsatser, der skulle sættes i værk. Proces for arbejdet med de politiske sigtelinjer i 2009 og tildeling af midler Som en del af udmøntningen af de politiske sigtelinjer i forhold til budgettemaet om personalemangel mv. har der været indkaldt projektidéer fra alle afdelinger og MED-udvalg mv. i hele sundhedsvæsenet samt fra de sociale institutioner. Baggrunden for, at idéindkaldelsen blev tilrettelagt som en bottom-up proces, var en tese om, at personalets accept af og ejerskab til de udviklede løsninger uanset kvalitetsniveauet er afgørende, hvis de også skal være effektive/have effekt. Ud fra denne filosofi og proces ville der så kunne være en eller flere enheder, der havde opnået en effektiv løsning inden for de enkelte områder, som der var udarbejdet sigtelinjer for. Hvis der blev igangsat projekter inden for alle områder, ville man således ultimo 2009/primo 2010 samlet set være i den situation, at mange forskellige enheder i regionen har bidraget med både brugbare og højeffektive løsninger, som ville kunne udveksles afdelinger og enheder imellem. Desuden ville enhederne kunne markedsføres som spydspidser/frontfører/ udviklere osv., der kunne bidrage til den fælles videndeling og -spredning. Samlet blev der indsendt 150 projektidéer inden for sundhedsområdet og 9 projektidéer fra de sociale institutioner. Principperne for tildeling af midler fra puljen på de 24,5 mio. kr. har på sundhedsområdet været, hvorvidt projektet håndterer personalemangel ved at skaffe nye hænder eller at flytte opgaver fra hænder der mangler, til hænder der kan skaffes eller at fastholde hænder. Projekterne på de sociale institutioner har udover for at fastholde og tiltrække - haft som fokus at udvikle institutionerne via udvikling af medarbejdere, ledere og samarbejdsrelationer. Endvidere blev der for alle projekter set på, hvorvidt projektet kan ses i sammenhæng med andre projekter af lignende karakter, hvorvidt der var tale om et videndelingsprojekt, samt hvorvidt projekterne kunne startes op eller suppleres med proceshjælp fra fx Organisation og HR og Kvalitet og Udvikling. 10

11 Initiativer inden for fastholdelse og rekruttering herunder projekter til fremme af international rekruttering er blevet tildelt ca. 12 mio. kr. fra puljen. Derudover var der særlig stor interesse for at arbejde med Arbejdstilrettelæggelse og arbejdsdeling/opgavedeling (herunder LEAN), hvorfor en række af sådanne projekter er prioriteret ved fordeling af midlerne i alt ca. 2,4 mio. kr. Ringe i vandet videndeling og -spredning som nødvendighed og sund fornuft Udvikling af nye initiativer, arbejdsgange, rutiner mv. er allerede en del af hverdagen lokalt på regionens arbejdspladser. For at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne, bør der i de mange lokale initiativer tænkes ind hvordan viden og erfaringer kan gives videre til andre, men også om andre allerede har udviklet viden eller gjort erfaringer, der kan bygges videre på i udviklingen af det lokale arbejde. Det bliver således et must for enhederne at stjæle med arme og ben, hente inspiration alle steder fra for hurtigt at kunne opnå resultater, og for at demonstrere, at man ikke altid behøver at starte forfra, men godt kan overtage andres idéer og arbejde videre hermed. Et væsentligt aspekt ved det samlede projekt har derfor været, at den viden, der findes eller genereres i de enkelte projekter, deles med andre, bl.a. gennem afrapportering i fælles projektstyringssystem, via central koordinering ift. beslægtede projekter, videndeling i Danske Regioner m.m. Der planlægges afholdt en fælles projektmarkedsdag, i efteråret hvor de enkelte projekter dels vil kunne præsentere/sælge deres projektidé til andre, dels søge viden eller shoppe hos andre projekter. Projektet har bragt de idéer og initiativer - der enten allerede er i gang eller som ønskes igangsat for at udvikle eksisterende praksis - frem i lyset. Hverken deling eller spredning af denne viden kommer af sig selv i en travl hverdag. Der skal derfor igangsættes initiativer, der understøtter og accelererer processen med at sprede ny viden fra de søsatte sigtelinjeprojekter. Fra ildsjæl til evidens Udvikling af praksis skal ske med fokus på evidens som metode til at vurdere mange metoder og indsatser mod hinanden med det formål at finde frem til det, der giver det bedste resultat. Det indebærer en analyse såvel kvantitativt som kvalitativt - af, hvad der er evidens for; at finde ud af, hvad der virker og hvorfor. Ved at evaluere projekterne systematisk og sprede erfaringerne både internt i regionen og ud over regionens grænser bidrager Region Sjælland til at producere evidens og bane vejen for next practice. Den videre indsats På baggrund af aktuel erfaring og viden indhøstet via sigtelinjeprojekterne vurderes der at være potentiale i at rette et særligt fokus på og intensivere indsatsen inden for to områder, der samlet set tilgodeser forudsætninger 11

12 for effektive løsninger (kvalitet, accept og videndeling) som beskrevet tidligere. De to områder er opgavedeling med afsæt i LEAN samt videndeling og -spredning. I 2009 var der i alt afsat ca. 24 mio. kr. til blomsterprojekterne. Hovedparten af disse projekter rækker ind i 2010/fortsætter i Når der tages højde for virkningerne i 2010 af allerede iværksatte initiativer og initiativer i forlængelse af tre-partsaftale m.m, vil der i 2010 være 5 mio. kr. til at gennemføre nye projekter. Det foreslås, at der i 2010 afsættes 5 mio. kr. til fremme af nye initiativer med særlig fokus på anvendelse af Lean som styringsfilosofi og ledelsesgrundlag. Det foreslås i forbindelse med budgettet for 2010 At arbejdet med Lean i Region Sjælland fokuseres og intensiveres. Alle ledere på Regionens institutioner (sygehuse, psykiatri, sociale institutioner mv.) bør tilbydes kursus i Lean-ledelse. Dette sker med henblik på at understøtte en fælles målrettet ledelsesindsats for at arbejde mod en optimal anvendelse af ressourcer via procesoptimering samt konkret vurdering af opgavevaretagelse og deling baseret på nødvendige kompetencer. Formålet med Leankursus er med udgangspunkt i de ledelsesmæssige udfordringer i implementeringen af en leankultur at tage fat på, hvordan man udøver god ledelse og fastholder god ledelse, når man inddrager medarbejderne i optimering af afdelingens arbejdsgange. At der iværksættes konkrete initiativer, der understøtter: o At indhøstede erfaringer i egen organisation fastholdes og videregives med henblik på udvikling o At viden indsamles - også uden for Region Sjælland - med henblik på, at lokale projekter tilføres viden fra andre initiativer o Koordinering af initiativer, der med fordel kan understøttes og løftes via fælles løsninger frem for via individuelle løsninger At der afsættes 5 mio. kr. til fremme af nye initiativer med særlig fokus på anvendelse af Lean som styringsfilosofi og ledelsesgrundlag 12

13 3. Styringsinitiativer 3.1 Indledning Regionen står på flere områder over for væsentlige udfordringer som følge af de styringsmæssige rammer, der gælder for regionens virke. Regionen udfordres således af stor efterspørgsel efter mange af regionens ydelser, som sætter aktiviteten og økonomien under pres. Senest blev det udvidede frie sygehusvalg genindført pr. 1. juli, hvilket forventes at betyde en forøgelse af efterspørgslen Der vil i den forbindelse blive gjort status over flere af de initiativer, som Region Sjælland har iværksat for at imødegå disse udfordringer, herunder bl.a. i forhold til en proaktiv styring og opfølgning samt fokus på enhedsomkostninger. Der vil ligeledes blive fokuseret på et mere fremadrettet perspektiv af initiativerne. Følgende emner vil blive gennemgået: Styringsmodel Medicin o Sygesikringsmedicin o Særlig dyr medicin Sygesikring Enhedsomkostninger på socialområdet Indkøb 3.2 Styringsmodel Generelt I budgettet for 2009 var der fokus på regionens styringsmæssige rammer. Hovedfokus var på de udfordringer, som den høje grad af efterspørgselsstyring på især sygehusområdet, giver. I forlængelse af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg og ændringen af styringsregime blev der som led i budgettet for 2009 foretaget en tilpasning af regionens takstmodel på sygehusområdet, således at hovedfokus var budgetoverholdelse. Der blev desuden iværksat udbud af sygehusydelser. I det følgende beskrives et forslag til en ændring af regionens styringsmodel på det somatiske område, hvori den foreslåede takstmodel for 2010 med inddragelse af differentierede takster kombineres med systematisk anvendelse af udbud. I lyset af den foreslåede ændring af styringsmodellen på det somatiske område, vil der kort blive set nærmere på styringen inden for psykiatrien Referencetakster Fra 2010 skal afregningen af behandlinger på privathospitaler og klinikker baseres på en forhandlet takst, som tager udgangspunkt i såkaldte referencetakster. Referencetaksterne beregnes med udgangspunkt i 13

14 udgifterne på de offentlige sygehuse, som udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt/billigst. Referencetaksterne vil derfor være lavere end DRG-/DAGS-taksterne, som er udtryk for de offentlige sygehuses gennemsnitlige udgift ved behandling af patienter. I nedenstående figur illustreres fastsættelsen af referencetaksten. Figur 1. Fastsættelse af referencetakst Der vil formentlig blive fastsat en referencetakst for hver DRG/DAGSgruppe. Hvilken procentvis andel af de billigste offentlige sygehuse, der vil blive anvendt ved fastsættelsen af referencetakster vides endnu ikke. Referencetaksterne for 2010 udarbejdes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og udmeldes senest den 1. oktober Revideret styringsmodel øget anvendelse af systematisk udbud Regionens takstmodel understøtter en øget ressourceudnyttelse, høj aktivitet og budgetoverholdelse i eget sygehusvæsen, men er ikke tilstrækkelig til en styring af udgiftsniveauet for regionens samlede sygehusforbrug, især på grund af det udvidede frie sygehusvalg. Anvendelse af systematiske udbud af sygehusydelser bidrager til en højere grad af styring af det samlede udgiftsniveau. Regionens rammeudbud til privathospitaler og klinikker, som blev gennemført i forlængelse af suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, resulterede i reduktioner af priserne til privathospitalerne. Konkret var takstniveauet i de indgående aftaler gennemsnitligt ca. 75 % af DRG/DAGS-taksten. I aftalen mellem Danske Regioner og 14

15 privathospitalerne om afregningstaksterne for 2. halvår 2009, er der fastsat priser svarende til ca. 83 % af DRG/DAGS-taksterne, svarende til en reduktion på gennemsnitligt ca. 17 %. De priser regionen har opnået ved systematisk udbud er slåedes lavere end de nationalt aftalte takster. For at understøtte styringen af udgiftsniveauet og en effektiv ressourceudnyttelse, foreslås der større grad af fokus på udbud og rammeaftaler ift. køb af sygehusydelser. Anvendelsen af systematiske udbud i budgettet for 2010, øges fra alene at omhandle det forventede forbrug på privathospitaler, til også at omfatte dele af det elektive forbrug af sygehusbehandlinger på udenregionale sygehuse samt udvalgte dele af den elektive basisbehandling på egne sygehuse. Formålet er således en samlet hjemtagning/omdirigering af regionens forbrug fra andre udenregionale sygehuse til egne sygehuse og/eller private samarbejdssygehuse. Da behandlingen på basisniveau på andre offentlige sygehuse afregnes til 100 % af DRG/DAGS-taksterne, vurderes der at være et større økonomisk potentiale ved en øget anvendelse af rammeaftaler med privathospitalerne. Det vurderes ikke at være muligt at hjemtage/omdirigere hele forbruget fra udenregionale sygehuse, da det består af både elektiv og akut behandling. Dertil kommer, at en del af forbruget på udenregionale sygehuse alene kan omdirigeres til egne sygehuse, da der for de pågældende behandlinger ikke eksisterer et privat marked. For at sikre kapacitet på egne sygehuse til at hjemtage behandlinger, er der sideløbende derfor behov for at lettere behandlinger omdirigeres fra egne sygehuse til privathospitaler/praktiserende speciallæger. Udbud til de praktiserende speciallæger forudsættes videreført, idet der på denne måde kan frigøres kapacitet i eget sygehusvæsen til mere komplicerede undersøgelser/operationer, som ikke kan udføres i speciallægepraksis. På de områder, hvor der indgås systematiske udbud, skal visitationen i regionen tilpasses således at patienter, for hvem behandlingen ikke kan tilbydes på egne sygehus indenfor 1 måned, med det samme viderehenvises til privathospitaler (samarbejdssygehuse) og speciellægepraksis. På den måde udvides regionens samlede behandlingskapacitet ved de indgåede aftaler med udvalgte leverandører. Den private sektor forventes at være interesseret i at indgå rammeaftaler med et lavere prisniveau end i de nationale aftaler, idet de til gengæld garanteres et aftalt niveau for køb af sygehusbehandlinger. Sideløbende med de systematiske udbud skal det afdækkes, i hvilket omfang der med fordel kan indføres differentierede takster i regionens takststyring af egne sygehuse. De differentierede takster vil være baseret på de nye referencetakster med henblik på at øge aktiviteten og/eller 15

16 omkostningseffektiviteten på egne sygehuse De prioriterede områder kan f.eks. være områder, hvor der er et stort efterspørgselspres eller områder, hvor aktiviteten på egne sygehuse ønskes øget. Ideen med den reviderede styringsmodel kan illustreres ved følgende eksempel. Regionen har et udækket behandlingsbehov på ortopædkirurgi som følge af mangel på læger m.m. Her kan man med økonomisk fordel flytte dele af de mindre ortopædkirurgiske operationer fra egne sygehuse til praktiserende speciallæger og privathospitaler. Den økonomiske fordel realiseres via systematiske udbud. Den uudnyttede kapacitet på egne sygehuse, målrettes udførelse af flere skulderoperationer, der hjemtages fra privathospitaler eller udenregionale sygehuse. Skulderoperationer koster på nuværende tidspunkt 109 % af DRG-taksten på privathospitaler og 100 % af DRG-taksten på udenregionale sygehuse. Her kan referencetaksten for skulderoperationer indføres som en differentieret takst i selve takstmodellen. I og med den differentierede takst er lavere end 100 % af DRG-taksten, øges omkostningseffektiviteten således på den samlede udgiftsniveau for sygehusbehandlinger Økonomisk potentiale ved øget anvendelse af systematisk udbud og de nye referencetakster Anvendelse af rammeudbud og den større grad af styring af patientstrømmene samt indførelse af referencetakster indeholder et betydeligt potentiale for økonomiske gevinster Økonomisk potentiale ved revideret styringsmodel Referencetaksterne beregnes på baggrund af udgifterne på de offentlige sygehuse, som udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt/billigst. Referencetaksterne vil derfor være lavere end DRG/DAGS-taksterne, som er udtryk for de offentliges sygehuses gennemsnitlige udgift ved behandling af patienter. Regionens køb af sygehusydelser hos de private Ved anvendelse af systematiske udbud har det vist sig muligt at købe sygehusydelser på privathospitaler m.m. til gennemsnitligt ca. 75% af DRG/DAGS-taksten. Såfremt regionens samlede forbrug på privathospitaler m.m. på ca. 300 mio. kr. sker på privathospitaler som regionen har indgået rammeaftaler med, vil det være muligt at reducere takstniveauet for afregningen fra 83% af DRG/DAGS-taksten til de 75% af DRG/DAGS-taksten. 16

17 Figur 2. Takstreduktioner i de nationale aftaler samt systematisk udbud Budget 100 % takst 83 % takst 75 % takst B1 B2 B3 Aktivitet A1 A2 A3 I ovenstående figur 2 er de forudsatte priseffekter på regionens køb af sygehusydelser for de private beskrevet. Her illustrerer pkt. B1 udgiftsniveauet ved at realisere den forudsatte aktivitet A1 ved køb hos privathospitaler til en takst på 100% af DRG/DAGS-niveauet. Ved den forudsatte takstreduktion på 17 % dvs. en samlet takst på 83 % af DRG/DAGS-nivauet har regionen to muligheder: 1. At fastholde aktiviteten A1 og realisere en udgiftsreduktion svarende til forskellen mellem B1 og B2, der samlet er 50 mio. kr. 2. At fastholde udgiftsniveauet B1 og realisere en aktivitetsudvidelse fra A1 til A2, svarende til 20 %. I budgetforslaget for 2010 er det forudsat, at den forventede takstreduktion i de nationale aftaler anvendes til reduktion af udgiftsniveauet(mulighed 1). Dette giver regionen en gevinst på 50 mio. kr., hvilket er indarbejdet i budgettet for

18 Det er endvidere forudsat, at der gennemføres systematisk udbud på regionens køb af sygehusydelser hos privathospitaler og klinikker. Ved systematisk udbud forudsættes takstniveauet ydereligere reduceret med 8 pct.point fra 83 % til 75 % af DRG/DAGS-niveauet. Såfremt aktivitetsniveauet A1 fastholdes kan udgiften reduceres ydereligere til B3. Udgiftsreduktionen vurderes til at være på ca. 24 mio. kr. Der kan via takstreduktioner i dels de nationale aftaler dels ved et efterfølgende regional udbud realiseres en forventet samlet udgiftsreduktion på ca. 74 mio. kr., hvilket er illustreret i figuren ved bevægelsen fra B1 til B3. Hvis udgiftsniveauet blev fastholdt, kunne der alternativt opnås en aktivitetsudvidelse fra A1 til A3 svarende til ca. 28 %. Regionens køb af sygehusydelser på udenregionale sygehuse Basisbehandlingen af regionens borgere på udenregionale sygehuse afregnes til 100 % af DRG/DAGS-taksten. For at kunne erhverve sygehusydelser mere omkostningseffektivt, er det nødvendigt at hjemtage/omdirigere patienterne fra udenregionale sygehuse til egne og/eller samarbejdssygehuse (private). Der vil som tidligere anført være behandling, hvor der ikke eksisterer et privat tilbud, ligesom en del af aktiviteten har akut karakter, og derfor ikke vil kunne flyttes til eget sygehusvæsen, inkl. private samarbejdssygehuse. 1. Hvis halvdelen af forbruget på de udenregionale sygehuse kan omdirigeres til privathospitaler a. til en afregning på 83% af DRG/DAGS-taksten, svarende til prisniveauet i 2. halvår 2009 vil der være et potentiale på op til ca. 26 mio. kr. b. til en afregning på 75% af DRG/DAGS-taksten, svarende til det forventede gennemsnitlige takstniveau opnået ved systematisk udbud, vil der være et potentiale på yderligere 12 mio. kr., dvs. 38 mio. kr. i alt. 2. Hvis den anden halvdel af forbruget på de udenregionale sygehuse omdirigeres til egne sygehuse og for at have kapacitet hertil, omdirigeres en aktivitet af lignende størrelse til privathospitaler a. til en afregning på 83% af DRG/DAGS-taksen, svarende til prisniveauet i 2. halvår 2009 vil der være et potentiale på op til ca. 26 mio. kr. b. til en afregning på 75% af DRG/DAGS-taksten, svarende til det forventede gennemsnitlige takstniveau opnået ved systematisk udbud, vil der være et potentiale på yderligere 12 mio. kr., dvs. 38 mio. kr. i alt. 18

19 Tabel 1. Økonomisk potentiale ved referencetakster og revideret styringsmodel Potentiale ved regionens køb af sygehusydelser hos private i mio. kr. Forudsatte takstreduktion på 17 % til en takst på 83 % af DRG/DAGS-taksten i de nationale aftaler for regionernes køb af 50 sygehusydelser hos de private udbyder Allerede indarbejdet i basisbudgettet - 50 Ved systematisk udbud forudsættes realiseret en yderligere takstreduktion på 8 % fra til en takst på 83 % til 75 % af DRG/DAGS-taksten 24 Potentiale ved regionens køb af sygehusydelser på udenregionale sygehuse Halvdelen af forbruget på de udenregionale sygehuse omdirigeres til privathospitaler, hvor der realiseres en takstreduktion på mellem 17 og 25 % Halvdelen af forbruget på de udenregionale sygehuse omdirigeres til egne sygehuse og for at have kapacitet hertil, omdirigeres en aktivitet af lignende størrelse til privathospitaler, hvor der realiseres en takstreduktion på mellem 17 og 25 % Muligt økonomisk potentiale, som ikke er indarbejdet i basisbudgettet Samlet set er der i den reviderede styringsmodel et økonomisk potentiale på op til ca. 100 mio. kr. Det er vurderingen, at det vil være realistisk at kunne opnå besparelser i 2010 på 50 mio. kr., hvilket er indarbejdet i budgetforslaget for Hvis efterspørgslen i 2010 stiger mere end den forudsatte aktivitetsvækst på 3,5 % vil det ikke være muligt at opnå de forudsatte økonomiske potentiale. Til gengæld vil den reviderede styringsmodel sikre, at den øgede aktivitet realiseres til lavere merudgifter Anvendelse af referencetakster i regionens takstmodel I forbindelse med genindførelsen af det udvidede frie valg blev der på Regionsrådets møde den 18. juni 2009 godkendt en ny takstmodel for 2. halvår af 2009 samt fastsættelse af de overordnede rammer for Takstmodellen er baseret på følgende tre hensyn: 1. Nedbringelse af ventetider til behandling en så høj aktivitet som mulig 2. Budgetoverholdelse 3. En så enkel og gennemskuelig model som mulig modellen skal ikke virke som en barriere for meraktivitet, Hensynet til budgetoverholdelse betyder, at der fastsættes et konkret loft for afregningen af meraktivitet til 55 % af DRG/DAGS-taksten. Loftet fastsættes, så det svarer til den aktivitet, som der er budgetteret med. 19

20 Meraktivitet udover loftet afregnes til 10 % af DRG/DAGS-taksten svarende til den kommunale medfinansiering. Hensynet til budgetoverholdelsen betyder endvidere, at meraktvitetsprojekter med en fast afregning til over 55 % af DRG/DAGS taksten, skal være på områder med ventelister og hvor sygehusenes forslag til afregning er konkurrencedygtig med priserne i de indgåede rammeaftaler. Principperne i regionens nuværende takstmodel illustreres i nedenstående figur 3. Figur 3. Regionens takstmodel Takstmodellen består af en beskrevet sammenhæng mellem budget og sygehusenes aktivitetsbudget (baseline). Sygehusenes får som 20

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

På disse områder er der for 2016 budgetteret på baggrund af de kendte forudsætninger som f.eks. aktivitetsvækst, overenskomster(tandlæger) m.m.

På disse områder er der for 2016 budgetteret på baggrund af de kendte forudsætninger som f.eks. aktivitetsvækst, overenskomster(tandlæger) m.m. Dato: 17. maj 2016 Brevid: 2963538 Opfølgning på Økonomi- og handlingsplan 2016-2018 I Økonomi og handlingsplanen indgår en række budgetinitiativer, der blev fastlagt i forbindelse med budgetlægningen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015

Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Notat om kompetencemidler i perioden 2012-2015 Baggrund KL indgik i 2007 en trepartsaftale om styrket uddannelse, kompetenceudvikling m.v. med regeringen og de faglige organisationer. Aftalen indeholdt

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Strategi vedr. opgaveflytning - De somatiske sygehuse i Region Syddanmark Område: Human Resources Udarbejdet af: Camilla Skytte Behrendsen Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Camilla.Skytte.Behrendsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631873 Dato: 22.

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om voksnes adgang til psykiatrisk

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland

Bilag. Region Midtjylland Region Midtjylland Orientering om Status for implementeringen af større elementer i trepartsaftalerne vedrørende de korte og mellemlange sundhedsuddannelser Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 Dato: 4. september 2014 Brevid: 2372496 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til ministeriet

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Januar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Januar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om voksnes adgang til psykiatrisk behandling (beretning

Læs mere

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0

Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering

Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering Dato: 18. oktober 2016 Brevid: 3078889 Bilag 1: Temadrøftelse vedr. kvalitet og rekruttering Udviklingsplanen for Psykiatrien i Region Sjælland skal sætte en ramme for den fremtidige udvikling af Psykiatrien

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger.

Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Sundheds og Omsorgsudvalget Bilag 2 Sundheds- og Omsorgforvaltningens strategiske indsatsområder i 2008 i samarbejdet med de praktiserende læger. Dette notat

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Der er endvidere udarbejdede to særskilte notater omkring driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts 2011 for socialområdet og sygehusområdet.

Der er endvidere udarbejdede to særskilte notater omkring driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts 2011 for socialområdet og sygehusområdet. Dato: 23. maj 2011 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2011 Administrationen har gennemført den første store budgetvurdering for 2011. Nedenfor gives en redegørelse for resultatet heraf. Der er endvidere udarbejdede

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste BILAG 5 Dato: 27. april 2007, PLA Sagsnr.: 2007-895 Dok.nr.: 2007-86698 Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste Socialudvalget har til budgetforslag 2008 udarbejdet i alt 47 ønskeforslag.

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere