Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000"

Transkript

1 Bárður Larsen, juridisk konsulent for den færøske kommuneforening KSF Mail: Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonference i Gøteborg Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000 Indledning I dette korte papir skal der gøres rede for nogle af de hovedændringer, som var en konsekvens af den nye kommunestyrelseslov, der blev gennemført på Færøerne ved lovændringen i 2000, hvor den tidligere kommunestyrelseslov fra 1972 blev afløst af en ny kommunestyrelseslov. Der er tale om et ret heterogent papir, hvor der tages fat i en række forskelligartede problemstillinger, uden at disse nødvendigvis har nogen indre sammenhæng. Dette er selvsagt en følge af, at lovændringen greb ind i en række indbyrdes forskelligartede områder. Fremstillingen er i hovedsagen en retlig beskrivelse af de hovedændringer, som den nye lov medførte, mens der, i mindre grad, også gives plads til nogle reflektioner over de værdier, som lå til grund for og værdier og perspektiver, som var fraværende i forbindelse med denne lovændring. Da forfatteren er uddannet jurist, er det måske ikke nødvendigt at sige, at han har haft svært ved at finde nogle brugbare teoretiske vinkler på sit oplæg. Forhåbningen er, at denne arbejdsgruppe af samfundsvitere vil levere et respons, der kan råde bod på denne mangel. Baggrund for den nye kommunestyrelseslov Det er en almindelig nærmest triviel historisk kendsgerning, at samfund har en tendens til at rekonstituere sig i forbindelse med efterdønningerne af større kriser. Færøerne oplevede en meget intens økonomisk krise fra begyndelsen af 1990-tallet og nogle år frem. Da jagten herefter blev sat ind for at finde forklaringen på denne krise, blev kommunerne ikke forbigået. Bl.a. blev det påvist, hvordan kommunernes finansstyring havde været for dårlig med alt for stor gæld for den kommunele sektor som følge. I sammenhæng hermed var en del af kritikken også, at kommunerne havde været for små og for mange til at kunne leve op til de almindelige krav til en moderne og lovmæssig eller retsstatslig forvaltning, om et sådant udtryk er passende i kommunalt regi. De initiativer til en færøsk kommunalreform i 1990-tallet, som beskrives nedenfor, må derfor også ses i lyset af en generel forvaltningsretlig reform, bl.a. med en ny 1

2 forvaltningslov og offentlighedslov fra 1993 og dette ud fra den overbevisning, at personlig og politisk forvaltning i kommunalt regi nu måtte vige til fordel for en forvaltning gennemført i henhold til retsstatslige værdier. Hvad kommunesektoren angår, blev det konkret sat ind i 1993 for at styrke landets kontrol med kommunesektoren. Den første av disse reformer kom i 1993 ved lagtingslov om de kommunale budgetter, fastsættelse af kommuneskatteprocenten, kommunal garantifond m.v., som udover at bestemme, at der ikke kunne udskrives mere eller mindre i kommuneskat end henholdsvis 16% og 23 %, begrænsede den kommunale frihed til at optage lån og at investere. 1 En egentlig reform af kommunestyreloven skulle følge. Kommunekommissionen fra 1996 og forslaget til ny kommunal lovgivning I september 1995 besluttede det færøske landsstyre, at der skulle nedsættes en kommission til at udrede og undersøge den hidtil gældende kommunale ordning for derved at kunne fremsætte et forslag til en ny ordning med bestemmelser om den kommunale inddeling, opgave- og ansvarsfordeling og kommunernes styrelsesordning. Kommissoriet blev godkendt af lagtinget, dog med den ændring og tilføjelse, at de kommunale sammenlægninger skulle være frivillige og dermed ikke gennemtvinges af lagtinget med lov april 1996 blev kommissionen nedsat, og den fremlagde den sidste og endelige del af sin betænkning i september 1998 bla. med et forslag til ny kommunestyrelseslov og i forbindelse med en lov om frivillige sammenlægninger af kommuner 3 en ny kommunestruktur, hvor anbefalingen var et færøsk kommunesystem på i alt 7 kommuner. Dertil var den klare anbefaling fra kommunekommissionen, at den nye kommunale indeling og klarere opgavefordeling mellem kommunalt og centralt niveau forudsatte en desentralisering, hvor flere myndighedsopgaver blev lagt ud til større og mere bæredygtige kommuner. 4 Formålet med selve lovforslaget til ny kommunestyrelseslov, som indeholdt i betænkningen fra 1998, var at modernisere den kommunale lovgivning, og at det kommunale selvstyre og ansvar skulle styrkes ved klarere adskillelse mellem kommunernes og landets opgaver. Den planlagde egentlige reform af kommunestrukturen og den dermed forbundne klarere ansvarsfordeling mellem kommuner og centrale myndigheder er imidlertid vanskelig at spore i forslaget til ny kommunestyrelov. Dette er selvsagt en følge af den særlige lov om frivillige sammenlægninger af kommuner, men delvis også som berørt nærmere nedenfor fordi, at man ikke i forslaget til kommunestyrelov har taget nogle betydelige hensyn 1 Se Jákupstovu og Kjersem, 2007 B, s Se således de generelle lovbemærkninger i forbindelse med, at lovforslaget blev fremsat i Lagtinget, lagtingstidende 1995, s. 147ff. Der henvises ligeledes til kommissionens (Kommununevndins) betænkning del I og II, der findes på det færøske Indenlandsministeriums hjemmeside: 3 I forbindelse med sammenlægning af kommuner var der en bestemmelse i 48 i den tidligere kommunestyrelseslov fra 1972, som lød på, at kommuner efter eget ønske og efter landsstyrets organisering og gennemførelse kunne blive lagt sammen. Med reformen i 2000 blev disse forhold lagt ud til en selvstændig lov, senest lagtingslov fra 22. februar 2007 om frivillige kommunesammenlægninger ogsamarbejde i forbindelse med lovpligtige opgaver. 4 Se b.la. s. 16ff. i Niðurstøða og tilmæli i den endelige betænkning fra kommunekommissionen og nedenfor om effektivitet ctr. demokrati. 2

3 til kommunerne og deres tilpasning bla. ud fra demokratiske hensyn til en ændret kommunestruktur. Hovedændringer i forbindelse med den nye lov Lovændringen i 2000 medførte en række mindre ændringer af (lov)teknisk præget karakter. Dertil kommer der også nogle reelle ændringer, bl.a. reglerne i 7-9 om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet for at varetage det kommunale hverv, beskyttelse mod opsigelse af lønmodtagere p.g.a. optagelse på kandidatliste eller p.g.a. valg til kommunalbestyrelsen. Disse tekniske, eller i politisk forstand perifere, ændringer vil ikke blive beskrevet nærmere i det kommende afsnit. Nedlæggelse af approbationsordningen Som det havde været gældende i Danmark frem til , så havde den færøske kommunestyrelov fra 1972 en bestemmelse i 39 om, at optagelse af lån eller ændring i lånevilkår krævede landsstyrets forudgående samtykke. På samme måde var der i 41 en bestemmelse om, at kommunale ejendomshandler, køb eller salg af fast ejendom, skulle godkendes af landsstyret (den centrale administration). I praksis var disse sager imidlertid regulære ekspeditionssager, hvor godkendelsen, approbationen, var et forsinkende element i processen, mens landsstyret indeholdsmæssige prøvelse var begrænset. Således var der alligevel ikke megen realitet over denne kontrolmekanisme mellem centralt og kommunalt niveau. Da den almindelige opfattelse var, at godkendelserne gjorde den kommunale forvaltning på området unødig ineffektiv, var der enighed om at aftage denne kontrolmekanisme i forbindelse med 2000 reformen. 6 Nedlæggelsen af approbationsmekanismen kunne også ses som et led i at gennemføre en klarere ansvarsfordeling mellem landet (landsstyret) og kommunerne, idet der nu kun ville blive tale om ét myndighedsniveau bag de kommunale dispositioner over fast ejendom i stedet for som tidligere to. 7 Det generelle kommunale tilsyn De generelle bemærkninger til lovforslaget har en bemærkning om, at mens nedlæggelsen af approbationsordningen på den ene side indebærer, at kommunerne får en større handlefrihed, så vil dette, at landsstyret ikke længere skal godkende kommunale dispositioner på dette område, på den anden side samtidig medføre frigørelse af administrative kræfter, således at landsstyret herefter bedre vil kunne udføre sin rolle som kommunal tilsynsmyndighed. Det er vist tvivlsomt, hvor megen værdi man kan tillægge en sådan fri kommentar i de almindelige bemærkninger. Men på den anden side er det en realitet, at selv om der bortset fra approbationens bortfald ikke skete nogen væsentlige ændringer i bestemmelserne omkring det almindelige kommunale tilsyn, så var det kommunale tilsyn i praksis næsten ikke eksisterende i tiden op til 2000, mens det fik en væsentligt 5 Se således Heide-Jørgensen 1993, s. 67ff. 6 Se de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 7 Se de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 3

4 højere prioritet efter dette tidspunkt. Mere end lovændring og frigørelse af kræfter hænger dette vistnok mere sammen med en anderledes administrativ og politisk prioritering, selvsagt båret frem af de bag hele reformen liggende værdier om et mere mere ordnet og effektivt kommunalt system. Stående udvalg Med loven fra 2000 blev som noget nyt flere kommuner end hidtil direkte reguleret af alle bestemmelser i loven. Undtagelser vil herefter alene blive gjort for kommuner med færre end 500 indbyggere, medens loven fra 1972 muliggjorde undtagelser for kommuner med mindre end 1000 indbyggere. Efter 1972-loven var der for disse gjort de undtagelser, at disse kommunerne under 1000 indbyggere var undtaget fra i loven, og de derfor ikke kunne nedsætte økonomiudvalg eller andre stående udvalg, idet kommunalbestyrelsen selv tog sig af de anliggender, som ellers naturligt ville ligge hos de permanente eller stående udvalg. 8 Med den nye lov blev således kommuner med helt ned til 500 indbyggere omfattet af kravet i 28, stk. 1 om at der skal nedsættes et permanent finansudvalg og mindst et andet stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgmesterens rolle En af de mere væsentlige ændringer i forbindelse med lovreformen fra 2000 var den opgradering af den kommunale forvaltning, som skete med kravet om, at borgmesterstillingen skulle være enten en halvtids- eller fuldtids stilling. 9 (9). Dette krav om, at borgmesterstillingen enten skal være halv- eller heltids, blev til ved et ændringsforslag i forbindelse med lagtingets behandling af forslaget til den nye kommunestyrelseslov. Da de borgmestre, som efter den nye lov kom til at varetage en fuldtids stilling, dertil efter loven ikke måtte have andet arbejde i tillæg til borgmesterrollen, har den nye lov lagt op til en proffesionalisering af borgmesterrollen. 10 Den praktiske konsekvens af dette var, at i mange kommuner, hvor stillingen tidligere havde været halvtids, blev stillingen sat op til fuld tid. I forbindelse med spørgeundersøgelserne fremgik dette aspekt også som et af de gennemgående, hvor de kommunale politikere og embedsfolk opfattede opgraderingen af borgmesterrollen som den væsentligste enkeltstående faktor i forbindelse med revisionen i Her tænkes især på Økonomiudvalget med de centrale opgaver,s om et sådant har, men også andre mulige permanente udvalg. Se hertil de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 9 Se 6, stk. 2, 3. pkt., som bestemmer, at borgmesteren stiling i normalforretningsordenen sættes til enten 1/2 ella 1/1 ( Setanarbrøkur borgarstjórans verður ásettur í kommunustýrisskipanini til antin 1/2 ella 1/1 ). 10 Se også Jákupstovu og Kjersem 2007B s. 7, og 6, stk. 2, pkt. 4, i den nye kommunestyrelseslov fra Beinta í Jákupstovu og Eli Kjersem har også analyseret, hvad lovændringen i 2000 har haft af betydning for honorarer til de enkelte kommunestyremedlemmer. Deres samlede konklusion er, at for kommunene som helhet betydde det en standardisering, der alle kommunestyrene nå valgte å gi seg selv det som maksimalt kunne utbetales. Folkevalgte i mange kommuner fikk merke at kommunestyrearbeidet ble mye mer lønnsomt, se Jákupsstovu og Kjersen 2007A, s. 16. På baggrund af denne undersøgelse må det vel konkluderes, at kommunalreformen i 2000 generelt har proffesionaliseret kommunalpolitikerrollen, ikke kun i forhold til borgmestrene, men også de menige kommunestyremedlemmer. 4

5 I 58, stk. 1, nr. 2, bestemtes videre, at kommuner med færre end 500 medlemmer ikke skulle være omfattet af disse bestemmelser, men at der for disse kommuner skulle bestemmes i forretningsordenen, hvilken ansættelsesgrad borgmesterens stilling skulle bestemmes i forhold til. Som et kuriosum kan nævnes, at lovkravet om, at borgmesterstillingen enten skal være halv- eller heltids, ikke er gældende for kommuner med mindre end 500 indbyggere. Selv om borgmestrene i disse helt små kommuner i praksis er sat i en lavere ansættelsesbrøk end 1/2 (nogle gange kun ved at få et honorar på f.eks kr per måned) og alt andet er lidet sandsynligt eller meningsfuldt, så står det disse kommuner frit til at bestemme borgmesterens stilling f.eks. til trekvart tid eller fuldtid. Antallet kommunestyremedlemmer I 3 i den tidligere lov fra 1972 blev det bestemt, at antallet kommuestyremedlemmer i forretningsordenen skulle sættes til 7-9 i kommuner med færre end 2500 indbyggere, 9-13 i kommuner med indbyggertallet og 3-17 for kommunalbestyrelser med mere end 5000 indbyggere. I den nye 5, stk. 2, i loven fra 2000 blev denne tilstand stort set gentaget med bestemmelsen om, at det skulle bestemmes i forretningsordenen, at medlemstallet i kommunalbestyrelserne skulle være mindst 7 og i det højeste 17. Så retstilstanden vedrørende antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen er den samme bortset fra, at der er lidt mere fleksibilitet i systemet efter I henhold til den tidligere 49, stk. 1, i 1972-loven blev der dog gjort en undtagelse for så vidt angår kommuner med mindre end 1000 indbyggere, således at landsstyret kunne godkende en fravigelse af reglerne om kommunalbestyrelsesmedlemmernes antal. I praksis havde de små kommuner oftest et antal bestyrelsesmedlemmer på 5, mens tallet 3 dog også forekom. Ved den nye lov fra 2000 blev der igen gjort en fravigelse for så vidt angår de små kommuner, for at kommunestyrelsesmedlemmerne kunne være færre i antal. I 58, stk. 1, nr. 1, bestemtes således, at for kommuner med færre end 500 indbyggere i begyndelsen af valgåret skulle tallet være 5, mens kommuner med under 100 indbyggere kun skulle vælge 3 bestyrelsesmedlemmer. Landets finansielle kontrol med kommunerne I høringsfasen indkom en skrivelse fra det færøske finansministerium (Fíggjarmálaráðið) 12, hvor ministeriet bemærkede, at for at forhindre en lønglidning og et jævnt offentligt lønniveau, foreslog man en ordning, som lignede den, som findes med Kommunernes Lønningsnævn i den danske kommunestyrelseslov. Men resultatet blev dog i forhold til den færøske kommunestyrelseslov, at kontrolmekanismen kom til at ligge i selve Finansministeriet med en bestemmelse i 5, stk. 5, i den nye lov om, at bestemmelser i aftaler på arbejdsmarkedet om løn- og 12 Se skrivelse, dateret 4. januar 2000, fra det færøske finansministerium (Fíggjarmáláráðið). 5

6 ansættelsesforhold for kommunalt ansatte og indplaseringer, der ikke på forhånd er klart defineret i aftale, skal godkendes af landsstyremanden (ministeren). I forhold til det kommunale selvstyre kan man kun beklage, at der ikke blev oprettet et lønningsnævn efter dansk forbillede, idet den danske indenrigs- og sundhedsminister vælger dettes medlemmer efter indstilling fra de danske kommunale organisationer, så som Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. På Færøerne er der derimod ingen kommunal repræsentation til stede i forbindelse med stillingsmæssige indplaseringer i den kommunale sektor, hvor Lønkontoret i det færøske finansministerium (Fíggjarmálaráðið) suverænt varetager denne opgave. Dette er i sig selv problematisk og særlig i forhold den ofte vide skønsmargin, som finansministeriets embedsfolk har i forbindelse med udførelsen af denne opgave. Finansministeriets godkendelseskompetence vedrørende løn og ansættelsesforhold harmonerer dertil heller ikke specielt godt med det overordnede formål med den nye kommunestyrelseslov, nemlig at styrke det kommunale selvstyre og ansvar med klarere adskillelse mellem kommunernes og landets opgaver. En ny afgørende kontrolbestemmelse blev indsat i 43, stk. 3, i den nye lov fra 2000, hvorefter det kræves tilladelse fra landsstyremanden (ministeren) i så fald, at en kommune, der har en gæld på over en skattepåligning (d.v.s. et beløb, svarende til et års skatteindtægt) vil optage nye lån eller foretage ændringer i eksisterende lånebetingelser. Denne bestemmelse afløste det hidtil gældende krav om, at der til optagelse af lån eller ændring i lånevilkår kræves landsstyrets samtykke uanset kommunens økonomiske situation. Ifølge min ustrukturerede spørgeundersøgelse er der bred enighed blandt de færøske kommunalbestyrelsesmedlemmer om, at denne kontrolmekanisme er nødvendig og fornuftig, og de opfatter den ikke som en kontrolmekanisme, der går det kommunale selvstyre for tæt. 13 En ny bestemmelse i forhold til 2000, som er beslægtet med 43, stk. 3, findes i 54, hvorefter landsstyremanden (ministeren) kan give en kommune besked om at gennemføre nødvendige ændringer i forslaget til årsbudget eller tillægsbevilling, hvis ministeren vurderer, at de tilgrundlagde beløb for indtægter, udgifter og investeringer hviler på et forkert grundlag eller på anden vis ikke er korrekte eller rimelige. En anden ny bestemmelse, som også har til formål at holde kontrol med kommunernes forvaltning af deres ejendomme og finanser er 44, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan fast kommunal ejendom nu som hovedregel ikke sættes til salg, uden at denne først har været i offentligt udbud. På samme måde er det nu ikke tilladt for kommuner at finansiere drift, renter og afdrag med låtagningn eller ved indtægter fra salg af fast ejendom. 13 Bla. samtale med borgmesteren for Fuglafjørð kommune i juni 2007 og

7 Kodifikation af forbud mod kommunal støtte til enkeltpersoner og engagement i erhverslivet Som tidligere beskrevet var den nye kommunestyrelseslov fra 2000 del af den lovgivningsreform, som var en reaktion imod det mere udstrakte engagement i erhvervslivet, som man havde set op igennem og årene, og som for en stor del er blevet givet skylden for den økonomiske kollaps på grænsen til 1990-tallet. En af de mest væsentlige dele af dette tiltag var et forbud mod kommunal erhvervsstøtte og støtte til enkeltpersoner. Prinsipielt var dette forbud hele tiden på uskrevent grundlag gældende i dansk forvaltnings- og kommunalret 14, og dermed må man sige også i færøsk ret, som på dette område aldrig principielt har været forskellig fra dansk ret. Til trods for denne tilknytning til det danske retssystem, så har Færøerne oplevet en høj grad af politisk selvstyre indenfor rammerne af det danske hjemmestyre. I perioden fra særlig 1970 årene og frem til den økonomiske krise i 1990-tallet, da den industrielle fiskeproduktion på land udviklede sig ved fiskefabrikker, havde en lokalpolitisk motiveret fordeling af industrien ud på de forskellige bygder høj politisk prioritet. Et af problemerne har imidlertid været, at mange af disse samfund har været så små, at det har været vanskeligt at anskaffe privat kapital. Derfor udviklede det sig i mange tilfælde dertil, at kommuner selv støttede eller financierede fiskeri og fiskeindustri med kapitalstøtte og garantier. Senere under den økonomiske krise i 1990-tallet blev der almindelig enighed om, at denne udvikling havde været uheldig, da man hermed havde frataget det private erhversliv sit incitament og vanskeliggjort en vurdering af rentabilitet i industrien. Denne indblanding i eller tilsidesættelse af grundlæggende markedsøkonomiske mekanismer blev siden udnævnt som en af hovedfaktorerne som årsag til den svære økonomiske krise. Derfor var der opbakning til en bestemmelse i den nye kommunestyrelov, som gjorde dette forbud mere klart. Forbudet blev formuleret i 50 i kommunestyrelsesloven fra 2000, som i stk. 1 bestemmer, at kommuner kun kan deltage i erhvervslivet, hvis deres aktivitet tjener almenvellet og ikke tilsigter økonomisk vinding. Dertil kan kommuner efter stk. 2 igangsætte offentlige foranstaltninger, hvis dette er til fordel for det lokale erhvervsliv, mens støtte til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder ikke må forekomme, uden hvor helt særlige grunde gør det påkrævet. Dertil kommer som et nyt krav, at forinden en kommunalbestyrelse sætter evt. tiltag efter 50 i værk, skal dette indberettes til den kommunale tilsynsmyndighed. 50 i kommunestyrelsesloven er retligt meget lidt mere end et forsøg på at kodificere de principielt allerede gældende uskrevne forvaltnings- og kommunalretlige regler i det danske (og færøske) retssystem. Love har imidlertid ikke kun til formål at normere en retstilstand, men har også til formål at udtrykke og kommunikere retlige og politiske værdier. 15 I det lys har kodifiseringen af forbudet mod kommunal støtte til enkeltpersoner og engagement i erhverslivet været fornuftig, idet denne retstilstand er nu kommunikeret ud på en mere klar og tydelig vis end tidligere, ligesom der 14 Se hertil kap. 7.6 og kap i Revsbech Se f.eks. omend i en lidt anden sammenhæng Wibren Van Der Burg, The Expressive and Communicative Functions of Law, Especially with Regard to Moral Issues, Law and Philosophy 20: 31-59,

8 politisk er bred tilslutning til, at man ikke længere vil acceptere kommunalpolitisk engagement i erhvervslivet. Særlige forvaltninsretlige garantier for kommunalbestyrelsesmedlemmer Forberedelserne til den nye kommunestyrelseslov fra 2000 kan som tidligere nævnt også ses i lyset af den forholdsvis omfattende lovreform på Færøerne, som i årene blev igangsat indenfor det forvaltningsretlige område i sin helhed. Til at forbedre arbejdsforholdene og indføre flere retlige garantier for de almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer er der indsat nogle nye bestemmelser i i den nye kommunestyrelseslov. Det drejer sig f.eks. om, at kommunestyremedlemmer i forhold til 16 har ret til at få særlig sagkyndig hjælp i forbindelse med sagsbehandling eller den udvidede ret til aktindsigt efter 17 i den nye lov, som indfører de i forhold til aktindsigt mere vidtgående regler for kommunestyrelsesmedlemmer, end offentligheden har efter offentlighedsloven. Af andre nydannelser i 2000 kan også nævnes betemmelsen i 37 om lokalt forankrede, rådgivende nævn med det formål at sikre borgerne i området for tidligere kommuner, der siden er blevet nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægninger, et forum en høringsret i forhold til sagsområder af lokal betydning. Det er tvivlsomt, hvordan denne nydannelse har virket, men det kan konstateres, at ikke alle kommuner, der har lagt sammen med en eller flere andre kommuner, har valgt at oprette sådanne lokalnævn. Generelt og alle bemærkninger foran til trods kan man på den mere lovtekniske front bemærke, at det nye forslag til kommunestyrelseslov, som blev endeligt vedtaget med kun mindre ændringer, er ret typisk for den færøske lovgivningsproces. Ved nærmere gennemgang af forslaget og dets bemærkninger er det tydeligt, at forslaget er kraftigt inspireret af den samtidige danske kommunestyrelseslov og den kommenterede udgave af denne. Værdier bag den nye kommunestyrelseslov nogle overordnede synspunkter om demokrati og deliberation I forbindelse med henvisning til Kjær og Mouritzen og drøftelser omkring idégrundlaget bag den danske kommunesammenlægningen i 1970 og den sammenlignelige diskussion på Færøerne godt 30 år senere konkluderer Jákupstovu og Kjersem, at det samme idégrundlag ligger til grund for den færøske debat, som var gældende i Danmark i 1970 tallet. Det er tale om den såkaldte reformteori, der betoner effektivitet og store og handlekraftige kommunale enheder på bekostning af, hvad man kunne kalde demokrati i bred forstand (hensyn til repræsentativitet, deliberation m.v.). 16 Man kan kun give Jákupstovu og Kjersem ret i, at i den færøske debat er problemstillingen hovedsaglig eller endog meget entydigt blevet anskuet ud fra lignende perspektiver som de nævnte reformteoretikeres. 16 Jákupstovu og Kjersem, 2007B, s. 9ff. 8

9 Fra den tid, at den færøske kommunekommission blev nedsat i 1996 og frem til nutiden, kendes næsten ikke andre synspunkter i den færøske offentlighed om (re) organisering af kommuner, end de som i enkelthed går ud på kommunal sammenlægning til større og mere bæredygtige kommuner og desentralisering af kommunale opgaver fra centralt niveau til kommunalt niveau. Antal kommunestyremedlemmer At demokratiske værdier som hensyn til repræsentation og deliberation slet ikke er blevet analyseret, faktisk slet ikke diskuteret, i forbindelse med 2000 reformen, er spørgsmålet om antallet kommunalbestyrelsesmedlemmer en god demonstration af. Intet fremgår af forarbejderne til den nye lov om, hvilke værdier og interesser, der har været bestemmende for antallet kommunestyremedlemmer. Som ovenfor nævnt er der i hovedsagen tale om en videreføring af samme system som i 1972 med en hovedregel om 7-17 medlemmer, mens der for de små kommuner blev gjort en undtagelse hertil således, at antallet blev 5 for kommunerne med under 500 indbyggere og helt ned til 3 medlemmer for kommuner med mindre end 100 medlemmer. Da samme kommission, som leverede forslaget til den senere kommunestyrelov, også anbefalede en reorganisering af den færøske kommunestruktur til større mere handlekraftige kommuner, ville det være naturligt, at samme kommission i sit forslag til ny kommunestyrelseslov havde revideret (eller reflekteret over) organiseringen af kommunalbestyrelserne. Men var ikke tilfældet. Spørgsmålet om repræsentation og kommunalbstyrelsernes størrelse i forhold til befolkningsstørrelse kaster lys over nogle helt grundlæggende demokratispørgsmål. Et af de centrale temaer i den sammenhæng er spørgsmålet om demokratisk deltagelse. Det er et velkendt synspunkt, at lokaldemokratisk deltagelse kan opfattes, og historisk set er blevet opfattet, som den mest betydningsfulde skoling eller træning i demokrati. 17 Ud fra dette synspunkt er det problematisk, at betænkningen fra den færøske kommunekommission fra 1998 slet ikke forholdt sig til det spørgsmål, at uden ændringer i kommunestyreloven vil kommunesammenlægninger medføre et fald i antallet kommunepolitikere per borger 18. Selv om repræsentationspørgsmålet i et fremadrettet perspektiv 19 særlig er mest interessant i forhold til de større kommuner så er som belyst nedenfor i forbindelse med deliberation også repræsentationen i de små kommuner blevet kritiseret for at være for ringe. Man kan gøre den indvending imod større repræsentation i de helt små kommuner, at for kommuner på under 100 vil 3 repræsentanter ikke være en ringe repræsentation, og at for kommuner på mellem 100 og 500 indbyggere vil 5 repræsentanter relativt set heller ikke udgøre en dårlig repræsentation. Denne repræsentation vil relativt set være bedre end for de fleste af de større kommuner med 7 op til 17 kommunestyremedlemmer. På den anden side lader politiske samfund sig ikke regulere eller forstå ud fra aritmetiske principper. 17 Kjellberg 1995, s , Sharpe 1970, s. 161, og Jákupstovu og Kjersem 2007A, s Se igen om problematikken omkring nedgangen i antal kommunestyrerepræsentanter per borger på Færøerne som følge af kommunesammenlægninger, Jákupstovu og Kjersem 2007A s Da der i fremtiden på grund af lignende værdier, som ligger bag den nævnte reformteori, ikke vil komme at eksistere så mange små kommuner på Færøerne og med sikkerhed ikke kommuner på så få som 100 mennesker. 9

10 En relativt set højere repræsentation vil alligevel blive en dårlig repræsentation, hvis den politiske enhed bliver mindre end noget vist. Og som beskrevet nedenfor, eksisterer der andre mekanismer end selve repræsentationen af interesser og værdier, som bevirker, at et for lille antal repræsentanter er uheldigt og hæmmende for den frie diskussion og deliberation. 20 Den amerikanske jurist og teoretiker indenfor deliberativt demokrati Cass R. Sunstein har behandlet spørgsmålet om forskellige faktorer, som henholdvis fremmer og hæmmer politisk deliberation blandt grupper af mennesker. 21 Sunsteins centrale budskab er, at det er meget væsentligt, at så diverse interesser og politiske holdninger som muligt er repræsenteret i vedkommende forsamling. Budskabet er dobbelt: På den ene side er det meget vanskeligt for et mindretal i små forsamlinger, f.eks. dommerpaneler på 3 medlemmer, men også i større forsamlinger, overhovedet at dissentiere, fordi dette koster for meget socialt i forhold til kollegerne. Derfor tvinges mindretallet til høj grad af konformitet. På den anden side vil selv om dissens er vanskelig et mindretal for selv et meget lille antal medlemmer i en kollegial forsamling påvirke flertallet i retning af at afdæmpe deres mest ekstreme synspunkter. I relation til kommunalbestyrelser er det relevant, at jo mindre antal medlemmer i et kollegialt organ, jo vanskeligere bliver dissens og deliberation, da medlemmerne i for stor udstrækning bliver tvunget til konformitet av sociale årsager. Jo færre personer, der sidder i sådan et kommunestyre, jo vanskeligere bliver dissens og deliberation. 22 Spørgeskemaundersøgelsen, som Jákupstovu og Kjersem 2007A har foretaget, bekræfter denne antagelse, idet ca. 60 % af de adspurgte fra de helt små kommunestyrer på 3 medlemmer mener, at kommunestyrerne har været for små. 23 Min ustrukturerede spørgeundersøgelse blandt kommunestyremedlemmer i de små kommunestyrer, særlig dem med 3 medlemmer, har også bekræftet, at et for lille antal kommunestyremedlemmer er uheldigt. Mindretallet i disse organer med 3 medlemmer kan fortælle fra en situation, hvor deres eneste muligheder har været en fuldstændig enighed i den politiske linje med deres to kolleger, mens alle antræk til selvstændighed, for ikke at tale om rigtig dissens, har resulteret i en politisk situation, hvor vedkommende systematisk er blevet nedstemmet eller isoleret. Dette kan være ret så indlysende, da et mindretal i forbindelse med alene 3 medlemmer vil være alene. Tallet 5 kan også være problematisk lavt, men der er situationen anderledes 20 Se allerede den klassiske diskussion om repræsentation i The Federalist Papers, No. 55 (Madison) s. 310: Nothing can be more fallacious than to found our political calculations on arithmetical principles og The truth is, that in all cases a certain number at least seems to be necessary to secure the benefits of free consultation and discussion, and to guard against too easy a combination for improper purposes. 21 Sunsteins underøgelse i denne sammenhæng går bla. på deliberation i dommerpaneler på 3 personer. Mange af de samme resultater kan overføres til kollegiale/politiske myndigheder som kommunalbestyrelser; det gælder i hvert fald til sammenligning med den situation, hvor dommerne i sager, hvor retstilstanden ikke er klar, kan siges at have en vis politisk diskretion. 22 Se Sunstein 2003, særlig kap. 8 med s og bla. kritik af paneler på 3 medlemmer. 23 Se om denne spørgeskemaundersøgelse, Jákupstovu og Kjersem 2007A, s. 75. Det er dog også interessant, at til trods for de mere principielle demokratiske betænkeligheder, som man kan indvende imod en for lille repræsentation i kommunestyrerne, så viser undersøgelsen hos Jákupstovu og Kjersem, at de adspurgte kommunepolitikere i andre end de helt små kommuner stort set har været tilfredse med kommunalbestyrelsernes størrelse. 10

11 alene ud fra det, at der i den situation er muligt at være i mindretal sammen med en kollega. Den ene af de interviewpersonerne mente enda, at forholdene var så meget forringet efter, at kommunestyremedlemmerne gik fra 5 til 3, at dette i sig selv var en medvirkende faktor til, at de helt små kommuner var så villige til at opgive deres selvstændige eksistens, idet kommunestyrearbejdet fungerede kort sagt ikke. 24 Ud fra de ovenfor nævnte synspunkter bør man forholde sig kritisk overfor, at reformen i 2000 opererede med et så lille antal som 5 kommunestyrelsesmedlemmer og endog reduserede tallet ned til 3 for kommuner op til 100 mennesker. Dette aspekt af reformen er meget illustrerende for, at ændringen i 2000 overvejende har bygget på effektivitet, mens ingen diskussion i det hele taget har været i forhold til hensyn angående repræsentation eller muligheder for deliberation. Konklusion Papiret behandler overordnet indholdet i og baggrunden for den nye kommunestyrelseslov, som blev gennemført på Færøerne i år 2000 som resultat af det udredningsarbejde sammen med lovforslag, som kommunekommissionen (Kommununevndin) fra 1996 leverede i sin endelige betænkning til efteråret Anbefalingen i kommunekommissionens betænkning fra 1998 gik særlig ud på en klarere ansvarsfordeling mellem centralt og kommunalt niveau på Færøerne med større og mere bæredygtige kommunale enheder. Dette var de bærende værdier i kommissionens anbefaling, men disse værdier blev dog ikke afspejlet i den nye kommunestyrelov på anden vis end, at der nogle steder var visse træk imod en klarere ansvarsfordeling. Eksempler på dette er særlig nedlæggelsen af landsstyrets godkendelsesordning (approbationsordningen) indenfor området køb og salg af fast ejendom. Men at de centrale administrative myndigheder således på en række områder mistede nogle kontrolredskaber modsvaredes dog af, at kontrollen blev styrket på visse andre områder. Dette er f.eks. det lovpligtige krav om offentligt udbud af kommunens faste ejendom og forbuddet mod at optage lån uden godkendelse fra centralt hold, hvis en kommunes nettogældsbyrde er højere end svarende til ét års skatteindtægter. Af hovedændringer i lovforslaget og den senere nye lov bør også nævnes en generel styrkelse af den kommunale forvaltning, særlig med en opgradering af borgmesterembedet samt en generel forbedring af kommunalbestyrelsesmedlemmernes arbejdsvilkår og rettigheder i forhold til forvaltningen. At de dominerende værdier hos kommissionen, som udarbejdede betænkningen med forslaget til ny kommunestyrelseslov, ret entydigt gik i retning af effektivitet mere end demokrati i bred forstand illustreres også af, at betragtninger og udredninger om repræsentationens og deliberationens vilkår er helt fraværende. 24 Dette støttes af samtaler med kommunestyremedlemmer fra to små kommuner i november 2007, Fugloy (42 borgere ) og Svínoy (52 borgere ). At der har været stor utilfredshed med nedgang i kommunestyremedlemmer fra 5 til 3 støttes også på samtaler med den nuværende og den forhenværende sekretær i den færøske kommuneforening for de små kommuner, Føroya Kommunufelag. 11

12 Referencer: Kommununevndin: Nýggj Kommunuskipan, (betænkning fra den færøske kommunekommission angående en ny færøsk kommunestruktur.) Bemærkninger til lovforslaget i Løgtingstíðindi... Mogens Heide-Jørgensen, Den kommunale interesse - studier over kommunalrettens udvikling, Gads forlag, København (Heide-Jørgensen 1993). Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver kommunalfuldmagten mv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2005 (Revsbech 2005). Cass R. Sunstein, Why Societies Need Dissent, Harvard Univerisity Press, Francesco Kjellberg: The Changing values of Local Government, The Annals of the American Academy, Juli 1995, s L. J. Sharpe, Theories and Values of Local Government, Political Studies, Vol. XVIII, No. 2 (1970, ). Beinta í Jákupstovu og Eli Kjersem, Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonferencen i Gøteborg november 2007 (Jákupstovu og Kjersem 2007 A) Beinta í Jákupstovu og Eli Kjersem, Politisk repræsentation i et kommunepolitisk system i endring, Kommentarudgave juli 2007 (Jákupstovu og Kjersem 2007 B). The Federalist Papers. Edited by Clinton Rossiter 1961 with a new introduction and notes by Charles R. Kesler, Mentor 1999 (særlig No. 55 om repræsentation). 12

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 TORSDAG DEN 5. JANUAR 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, RÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. januar 2006 Side: 8 Fraværende: Tessa Gjødesen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at en borgers anmodning om at få oplyst navnene på de medarbejdere, som havde deltaget i behandlingen af hans klage, skulle betragtes som en begæring om

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2013 Vedr.: Named person ordning på HUM HR- OG PERSONALEAFDELINGEN Sagsbehandler:

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

1. Indledning. 2) Kønssammensætning i ministernedsatte offentlige udvalg, kommissioner og lign.

1. Indledning. 2) Kønssammensætning i ministernedsatte offentlige udvalg, kommissioner og lign. Vejledning om kønssammensætning af offentlige udvalg, kommissioner og lign., kommunale og regionale udvalg m.v. og besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning m.v. (ligestillingsloven

Læs mere

Tvisten handler alene om de 5.1 mio. kr. (Th. Knudsen, Folketidende 27.3.2015)

Tvisten handler alene om de 5.1 mio. kr. (Th. Knudsen, Folketidende 27.3.2015) Tvisten handler alene om de 5.1 mio. kr. (Th. Knudsen, Folketidende 27.3.2015) Sagen handler om noget mere! - Afgivelse af urigtige oplysninger til kommunalbestyrelsen og pressen - Fejlagtig indberetning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S

4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR. Genanvendelse Syd I/S 4. Forslag til vedtægter (6 sider) Forslag af 6. maj 2010 til VEDTÆGTER FOR Genanvendelse Syd I/S Vedtaget på stiftelsesmøde den xx.xx.2010 1 1. Navn, hjemsted og deltagere 1.2 Selskabets navn er Genanvendelse

Læs mere

Kommunal selskabsdeltagelse

Kommunal selskabsdeltagelse Kommunal selskabsdeltagelse Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Johan Weihe og advokat Nicolai Als 2 Hjemmel for kommunal selskabsdeltagelse 1. Offentlige selskaber/forvaltningsorganer

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 27. november 2009 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 27. november 2009 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 27. november 2009 til Varde Kommune 2 7-1 1-2 0 0 9 Statsforvaltningen Syddanmark har som følge af omtale i pressen rej st en t ilsynssag o m lo v lig h eden af at t ilbyde

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse

Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Tårnby Kommune erhvervelse af fast ejendom med henblik på senere anvendelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Tårnby Kommune lovligt kan købe en ejendom med baggrund i overvejelser om

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag)

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Sagsnr.: 13/79775 Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen SAGSFREMSTILLING Beskæftigelsesudvalget behandlede sagen på sit møde

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

2014 Skriftlig beretning

2014 Skriftlig beretning 2014 Skriftlig beretning Større gennemsigtighed ABF s hovedbestyrelse har også i denne landsmødeperiode arbejdet aktivt for at øge gennemsigtigheden på andelsboligmarkedet. Den massive presseomtale af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Vigtige politiske styringsredskaber

Vigtige politiske styringsredskaber Vigtige politiske styringsredskaber Der er mig en stor ære at få lov at stå her i dag og komme med nogle betragtninger om, hvad jeg synes er fornuftig politik. Jeg ved det ikke, men det er næsten som om,

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Kommunalreformen og retten til aktindsigt

Kommunalreformen og retten til aktindsigt Til Folketingets Kommunaludvalg og Retsudvalg D a n m a r k s J o u r n a l i s t h ø j s k o l e Kommunalreformen og retten til aktindsigt Af Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i forvaltningsret og informationsret,

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800 ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) Peblinge Dossering 30 2200 København N Nr.: Dato: 12339 30 APR 2014 (Bedes anført ved henvendelser) Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl.

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Nordisk forvaltningsrettslig seminar 2012 Emnets relevans Mangeårig tradition for kommunal forsyningsvirksomhed

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere