Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000"

Transkript

1 Bárður Larsen, juridisk konsulent for den færøske kommuneforening KSF Mail: Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonference i Gøteborg Hovedændringer og temaer i forbindelse med den færøske kommunalreform i 2000 Indledning I dette korte papir skal der gøres rede for nogle af de hovedændringer, som var en konsekvens af den nye kommunestyrelseslov, der blev gennemført på Færøerne ved lovændringen i 2000, hvor den tidligere kommunestyrelseslov fra 1972 blev afløst af en ny kommunestyrelseslov. Der er tale om et ret heterogent papir, hvor der tages fat i en række forskelligartede problemstillinger, uden at disse nødvendigvis har nogen indre sammenhæng. Dette er selvsagt en følge af, at lovændringen greb ind i en række indbyrdes forskelligartede områder. Fremstillingen er i hovedsagen en retlig beskrivelse af de hovedændringer, som den nye lov medførte, mens der, i mindre grad, også gives plads til nogle reflektioner over de værdier, som lå til grund for og værdier og perspektiver, som var fraværende i forbindelse med denne lovændring. Da forfatteren er uddannet jurist, er det måske ikke nødvendigt at sige, at han har haft svært ved at finde nogle brugbare teoretiske vinkler på sit oplæg. Forhåbningen er, at denne arbejdsgruppe af samfundsvitere vil levere et respons, der kan råde bod på denne mangel. Baggrund for den nye kommunestyrelseslov Det er en almindelig nærmest triviel historisk kendsgerning, at samfund har en tendens til at rekonstituere sig i forbindelse med efterdønningerne af større kriser. Færøerne oplevede en meget intens økonomisk krise fra begyndelsen af 1990-tallet og nogle år frem. Da jagten herefter blev sat ind for at finde forklaringen på denne krise, blev kommunerne ikke forbigået. Bl.a. blev det påvist, hvordan kommunernes finansstyring havde været for dårlig med alt for stor gæld for den kommunele sektor som følge. I sammenhæng hermed var en del af kritikken også, at kommunerne havde været for små og for mange til at kunne leve op til de almindelige krav til en moderne og lovmæssig eller retsstatslig forvaltning, om et sådant udtryk er passende i kommunalt regi. De initiativer til en færøsk kommunalreform i 1990-tallet, som beskrives nedenfor, må derfor også ses i lyset af en generel forvaltningsretlig reform, bl.a. med en ny 1

2 forvaltningslov og offentlighedslov fra 1993 og dette ud fra den overbevisning, at personlig og politisk forvaltning i kommunalt regi nu måtte vige til fordel for en forvaltning gennemført i henhold til retsstatslige værdier. Hvad kommunesektoren angår, blev det konkret sat ind i 1993 for at styrke landets kontrol med kommunesektoren. Den første av disse reformer kom i 1993 ved lagtingslov om de kommunale budgetter, fastsættelse af kommuneskatteprocenten, kommunal garantifond m.v., som udover at bestemme, at der ikke kunne udskrives mere eller mindre i kommuneskat end henholdsvis 16% og 23 %, begrænsede den kommunale frihed til at optage lån og at investere. 1 En egentlig reform af kommunestyreloven skulle følge. Kommunekommissionen fra 1996 og forslaget til ny kommunal lovgivning I september 1995 besluttede det færøske landsstyre, at der skulle nedsættes en kommission til at udrede og undersøge den hidtil gældende kommunale ordning for derved at kunne fremsætte et forslag til en ny ordning med bestemmelser om den kommunale inddeling, opgave- og ansvarsfordeling og kommunernes styrelsesordning. Kommissoriet blev godkendt af lagtinget, dog med den ændring og tilføjelse, at de kommunale sammenlægninger skulle være frivillige og dermed ikke gennemtvinges af lagtinget med lov april 1996 blev kommissionen nedsat, og den fremlagde den sidste og endelige del af sin betænkning i september 1998 bla. med et forslag til ny kommunestyrelseslov og i forbindelse med en lov om frivillige sammenlægninger af kommuner 3 en ny kommunestruktur, hvor anbefalingen var et færøsk kommunesystem på i alt 7 kommuner. Dertil var den klare anbefaling fra kommunekommissionen, at den nye kommunale indeling og klarere opgavefordeling mellem kommunalt og centralt niveau forudsatte en desentralisering, hvor flere myndighedsopgaver blev lagt ud til større og mere bæredygtige kommuner. 4 Formålet med selve lovforslaget til ny kommunestyrelseslov, som indeholdt i betænkningen fra 1998, var at modernisere den kommunale lovgivning, og at det kommunale selvstyre og ansvar skulle styrkes ved klarere adskillelse mellem kommunernes og landets opgaver. Den planlagde egentlige reform af kommunestrukturen og den dermed forbundne klarere ansvarsfordeling mellem kommuner og centrale myndigheder er imidlertid vanskelig at spore i forslaget til ny kommunestyrelov. Dette er selvsagt en følge af den særlige lov om frivillige sammenlægninger af kommuner, men delvis også som berørt nærmere nedenfor fordi, at man ikke i forslaget til kommunestyrelov har taget nogle betydelige hensyn 1 Se Jákupstovu og Kjersem, 2007 B, s Se således de generelle lovbemærkninger i forbindelse med, at lovforslaget blev fremsat i Lagtinget, lagtingstidende 1995, s. 147ff. Der henvises ligeledes til kommissionens (Kommununevndins) betænkning del I og II, der findes på det færøske Indenlandsministeriums hjemmeside: 3 I forbindelse med sammenlægning af kommuner var der en bestemmelse i 48 i den tidligere kommunestyrelseslov fra 1972, som lød på, at kommuner efter eget ønske og efter landsstyrets organisering og gennemførelse kunne blive lagt sammen. Med reformen i 2000 blev disse forhold lagt ud til en selvstændig lov, senest lagtingslov fra 22. februar 2007 om frivillige kommunesammenlægninger ogsamarbejde i forbindelse med lovpligtige opgaver. 4 Se b.la. s. 16ff. i Niðurstøða og tilmæli i den endelige betænkning fra kommunekommissionen og nedenfor om effektivitet ctr. demokrati. 2

3 til kommunerne og deres tilpasning bla. ud fra demokratiske hensyn til en ændret kommunestruktur. Hovedændringer i forbindelse med den nye lov Lovændringen i 2000 medførte en række mindre ændringer af (lov)teknisk præget karakter. Dertil kommer der også nogle reelle ændringer, bl.a. reglerne i 7-9 om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet for at varetage det kommunale hverv, beskyttelse mod opsigelse af lønmodtagere p.g.a. optagelse på kandidatliste eller p.g.a. valg til kommunalbestyrelsen. Disse tekniske, eller i politisk forstand perifere, ændringer vil ikke blive beskrevet nærmere i det kommende afsnit. Nedlæggelse af approbationsordningen Som det havde været gældende i Danmark frem til , så havde den færøske kommunestyrelov fra 1972 en bestemmelse i 39 om, at optagelse af lån eller ændring i lånevilkår krævede landsstyrets forudgående samtykke. På samme måde var der i 41 en bestemmelse om, at kommunale ejendomshandler, køb eller salg af fast ejendom, skulle godkendes af landsstyret (den centrale administration). I praksis var disse sager imidlertid regulære ekspeditionssager, hvor godkendelsen, approbationen, var et forsinkende element i processen, mens landsstyret indeholdsmæssige prøvelse var begrænset. Således var der alligevel ikke megen realitet over denne kontrolmekanisme mellem centralt og kommunalt niveau. Da den almindelige opfattelse var, at godkendelserne gjorde den kommunale forvaltning på området unødig ineffektiv, var der enighed om at aftage denne kontrolmekanisme i forbindelse med 2000 reformen. 6 Nedlæggelsen af approbationsmekanismen kunne også ses som et led i at gennemføre en klarere ansvarsfordeling mellem landet (landsstyret) og kommunerne, idet der nu kun ville blive tale om ét myndighedsniveau bag de kommunale dispositioner over fast ejendom i stedet for som tidligere to. 7 Det generelle kommunale tilsyn De generelle bemærkninger til lovforslaget har en bemærkning om, at mens nedlæggelsen af approbationsordningen på den ene side indebærer, at kommunerne får en større handlefrihed, så vil dette, at landsstyret ikke længere skal godkende kommunale dispositioner på dette område, på den anden side samtidig medføre frigørelse af administrative kræfter, således at landsstyret herefter bedre vil kunne udføre sin rolle som kommunal tilsynsmyndighed. Det er vist tvivlsomt, hvor megen værdi man kan tillægge en sådan fri kommentar i de almindelige bemærkninger. Men på den anden side er det en realitet, at selv om der bortset fra approbationens bortfald ikke skete nogen væsentlige ændringer i bestemmelserne omkring det almindelige kommunale tilsyn, så var det kommunale tilsyn i praksis næsten ikke eksisterende i tiden op til 2000, mens det fik en væsentligt 5 Se således Heide-Jørgensen 1993, s. 67ff. 6 Se de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 7 Se de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 3

4 højere prioritet efter dette tidspunkt. Mere end lovændring og frigørelse af kræfter hænger dette vistnok mere sammen med en anderledes administrativ og politisk prioritering, selvsagt båret frem af de bag hele reformen liggende værdier om et mere mere ordnet og effektivt kommunalt system. Stående udvalg Med loven fra 2000 blev som noget nyt flere kommuner end hidtil direkte reguleret af alle bestemmelser i loven. Undtagelser vil herefter alene blive gjort for kommuner med færre end 500 indbyggere, medens loven fra 1972 muliggjorde undtagelser for kommuner med mindre end 1000 indbyggere. Efter 1972-loven var der for disse gjort de undtagelser, at disse kommunerne under 1000 indbyggere var undtaget fra i loven, og de derfor ikke kunne nedsætte økonomiudvalg eller andre stående udvalg, idet kommunalbestyrelsen selv tog sig af de anliggender, som ellers naturligt ville ligge hos de permanente eller stående udvalg. 8 Med den nye lov blev således kommuner med helt ned til 500 indbyggere omfattet af kravet i 28, stk. 1 om at der skal nedsættes et permanent finansudvalg og mindst et andet stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Borgmesterens rolle En af de mere væsentlige ændringer i forbindelse med lovreformen fra 2000 var den opgradering af den kommunale forvaltning, som skete med kravet om, at borgmesterstillingen skulle være enten en halvtids- eller fuldtids stilling. 9 (9). Dette krav om, at borgmesterstillingen enten skal være halv- eller heltids, blev til ved et ændringsforslag i forbindelse med lagtingets behandling af forslaget til den nye kommunestyrelseslov. Da de borgmestre, som efter den nye lov kom til at varetage en fuldtids stilling, dertil efter loven ikke måtte have andet arbejde i tillæg til borgmesterrollen, har den nye lov lagt op til en proffesionalisering af borgmesterrollen. 10 Den praktiske konsekvens af dette var, at i mange kommuner, hvor stillingen tidligere havde været halvtids, blev stillingen sat op til fuld tid. I forbindelse med spørgeundersøgelserne fremgik dette aspekt også som et af de gennemgående, hvor de kommunale politikere og embedsfolk opfattede opgraderingen af borgmesterrollen som den væsentligste enkeltstående faktor i forbindelse med revisionen i Her tænkes især på Økonomiudvalget med de centrale opgaver,s om et sådant har, men også andre mulige permanente udvalg. Se hertil de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 9 Se 6, stk. 2, 3. pkt., som bestemmer, at borgmesteren stiling i normalforretningsordenen sættes til enten 1/2 ella 1/1 ( Setanarbrøkur borgarstjórans verður ásettur í kommunustýrisskipanini til antin 1/2 ella 1/1 ). 10 Se også Jákupstovu og Kjersem 2007B s. 7, og 6, stk. 2, pkt. 4, i den nye kommunestyrelseslov fra Beinta í Jákupstovu og Eli Kjersem har også analyseret, hvad lovændringen i 2000 har haft af betydning for honorarer til de enkelte kommunestyremedlemmer. Deres samlede konklusion er, at for kommunene som helhet betydde det en standardisering, der alle kommunestyrene nå valgte å gi seg selv det som maksimalt kunne utbetales. Folkevalgte i mange kommuner fikk merke at kommunestyrearbeidet ble mye mer lønnsomt, se Jákupsstovu og Kjersen 2007A, s. 16. På baggrund af denne undersøgelse må det vel konkluderes, at kommunalreformen i 2000 generelt har proffesionaliseret kommunalpolitikerrollen, ikke kun i forhold til borgmestrene, men også de menige kommunestyremedlemmer. 4

5 I 58, stk. 1, nr. 2, bestemtes videre, at kommuner med færre end 500 medlemmer ikke skulle være omfattet af disse bestemmelser, men at der for disse kommuner skulle bestemmes i forretningsordenen, hvilken ansættelsesgrad borgmesterens stilling skulle bestemmes i forhold til. Som et kuriosum kan nævnes, at lovkravet om, at borgmesterstillingen enten skal være halv- eller heltids, ikke er gældende for kommuner med mindre end 500 indbyggere. Selv om borgmestrene i disse helt små kommuner i praksis er sat i en lavere ansættelsesbrøk end 1/2 (nogle gange kun ved at få et honorar på f.eks kr per måned) og alt andet er lidet sandsynligt eller meningsfuldt, så står det disse kommuner frit til at bestemme borgmesterens stilling f.eks. til trekvart tid eller fuldtid. Antallet kommunestyremedlemmer I 3 i den tidligere lov fra 1972 blev det bestemt, at antallet kommuestyremedlemmer i forretningsordenen skulle sættes til 7-9 i kommuner med færre end 2500 indbyggere, 9-13 i kommuner med indbyggertallet og 3-17 for kommunalbestyrelser med mere end 5000 indbyggere. I den nye 5, stk. 2, i loven fra 2000 blev denne tilstand stort set gentaget med bestemmelsen om, at det skulle bestemmes i forretningsordenen, at medlemstallet i kommunalbestyrelserne skulle være mindst 7 og i det højeste 17. Så retstilstanden vedrørende antallet af medlemmer i kommunalbestyrelsen er den samme bortset fra, at der er lidt mere fleksibilitet i systemet efter I henhold til den tidligere 49, stk. 1, i 1972-loven blev der dog gjort en undtagelse for så vidt angår kommuner med mindre end 1000 indbyggere, således at landsstyret kunne godkende en fravigelse af reglerne om kommunalbestyrelsesmedlemmernes antal. I praksis havde de små kommuner oftest et antal bestyrelsesmedlemmer på 5, mens tallet 3 dog også forekom. Ved den nye lov fra 2000 blev der igen gjort en fravigelse for så vidt angår de små kommuner, for at kommunestyrelsesmedlemmerne kunne være færre i antal. I 58, stk. 1, nr. 1, bestemtes således, at for kommuner med færre end 500 indbyggere i begyndelsen af valgåret skulle tallet være 5, mens kommuner med under 100 indbyggere kun skulle vælge 3 bestyrelsesmedlemmer. Landets finansielle kontrol med kommunerne I høringsfasen indkom en skrivelse fra det færøske finansministerium (Fíggjarmálaráðið) 12, hvor ministeriet bemærkede, at for at forhindre en lønglidning og et jævnt offentligt lønniveau, foreslog man en ordning, som lignede den, som findes med Kommunernes Lønningsnævn i den danske kommunestyrelseslov. Men resultatet blev dog i forhold til den færøske kommunestyrelseslov, at kontrolmekanismen kom til at ligge i selve Finansministeriet med en bestemmelse i 5, stk. 5, i den nye lov om, at bestemmelser i aftaler på arbejdsmarkedet om løn- og 12 Se skrivelse, dateret 4. januar 2000, fra det færøske finansministerium (Fíggjarmáláráðið). 5

6 ansættelsesforhold for kommunalt ansatte og indplaseringer, der ikke på forhånd er klart defineret i aftale, skal godkendes af landsstyremanden (ministeren). I forhold til det kommunale selvstyre kan man kun beklage, at der ikke blev oprettet et lønningsnævn efter dansk forbillede, idet den danske indenrigs- og sundhedsminister vælger dettes medlemmer efter indstilling fra de danske kommunale organisationer, så som Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. På Færøerne er der derimod ingen kommunal repræsentation til stede i forbindelse med stillingsmæssige indplaseringer i den kommunale sektor, hvor Lønkontoret i det færøske finansministerium (Fíggjarmálaráðið) suverænt varetager denne opgave. Dette er i sig selv problematisk og særlig i forhold den ofte vide skønsmargin, som finansministeriets embedsfolk har i forbindelse med udførelsen af denne opgave. Finansministeriets godkendelseskompetence vedrørende løn og ansættelsesforhold harmonerer dertil heller ikke specielt godt med det overordnede formål med den nye kommunestyrelseslov, nemlig at styrke det kommunale selvstyre og ansvar med klarere adskillelse mellem kommunernes og landets opgaver. En ny afgørende kontrolbestemmelse blev indsat i 43, stk. 3, i den nye lov fra 2000, hvorefter det kræves tilladelse fra landsstyremanden (ministeren) i så fald, at en kommune, der har en gæld på over en skattepåligning (d.v.s. et beløb, svarende til et års skatteindtægt) vil optage nye lån eller foretage ændringer i eksisterende lånebetingelser. Denne bestemmelse afløste det hidtil gældende krav om, at der til optagelse af lån eller ændring i lånevilkår kræves landsstyrets samtykke uanset kommunens økonomiske situation. Ifølge min ustrukturerede spørgeundersøgelse er der bred enighed blandt de færøske kommunalbestyrelsesmedlemmer om, at denne kontrolmekanisme er nødvendig og fornuftig, og de opfatter den ikke som en kontrolmekanisme, der går det kommunale selvstyre for tæt. 13 En ny bestemmelse i forhold til 2000, som er beslægtet med 43, stk. 3, findes i 54, hvorefter landsstyremanden (ministeren) kan give en kommune besked om at gennemføre nødvendige ændringer i forslaget til årsbudget eller tillægsbevilling, hvis ministeren vurderer, at de tilgrundlagde beløb for indtægter, udgifter og investeringer hviler på et forkert grundlag eller på anden vis ikke er korrekte eller rimelige. En anden ny bestemmelse, som også har til formål at holde kontrol med kommunernes forvaltning af deres ejendomme og finanser er 44, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan fast kommunal ejendom nu som hovedregel ikke sættes til salg, uden at denne først har været i offentligt udbud. På samme måde er det nu ikke tilladt for kommuner at finansiere drift, renter og afdrag med låtagningn eller ved indtægter fra salg af fast ejendom. 13 Bla. samtale med borgmesteren for Fuglafjørð kommune i juni 2007 og

7 Kodifikation af forbud mod kommunal støtte til enkeltpersoner og engagement i erhverslivet Som tidligere beskrevet var den nye kommunestyrelseslov fra 2000 del af den lovgivningsreform, som var en reaktion imod det mere udstrakte engagement i erhvervslivet, som man havde set op igennem og årene, og som for en stor del er blevet givet skylden for den økonomiske kollaps på grænsen til 1990-tallet. En af de mest væsentlige dele af dette tiltag var et forbud mod kommunal erhvervsstøtte og støtte til enkeltpersoner. Prinsipielt var dette forbud hele tiden på uskrevent grundlag gældende i dansk forvaltnings- og kommunalret 14, og dermed må man sige også i færøsk ret, som på dette område aldrig principielt har været forskellig fra dansk ret. Til trods for denne tilknytning til det danske retssystem, så har Færøerne oplevet en høj grad af politisk selvstyre indenfor rammerne af det danske hjemmestyre. I perioden fra særlig 1970 årene og frem til den økonomiske krise i 1990-tallet, da den industrielle fiskeproduktion på land udviklede sig ved fiskefabrikker, havde en lokalpolitisk motiveret fordeling af industrien ud på de forskellige bygder høj politisk prioritet. Et af problemerne har imidlertid været, at mange af disse samfund har været så små, at det har været vanskeligt at anskaffe privat kapital. Derfor udviklede det sig i mange tilfælde dertil, at kommuner selv støttede eller financierede fiskeri og fiskeindustri med kapitalstøtte og garantier. Senere under den økonomiske krise i 1990-tallet blev der almindelig enighed om, at denne udvikling havde været uheldig, da man hermed havde frataget det private erhversliv sit incitament og vanskeliggjort en vurdering af rentabilitet i industrien. Denne indblanding i eller tilsidesættelse af grundlæggende markedsøkonomiske mekanismer blev siden udnævnt som en af hovedfaktorerne som årsag til den svære økonomiske krise. Derfor var der opbakning til en bestemmelse i den nye kommunestyrelov, som gjorde dette forbud mere klart. Forbudet blev formuleret i 50 i kommunestyrelsesloven fra 2000, som i stk. 1 bestemmer, at kommuner kun kan deltage i erhvervslivet, hvis deres aktivitet tjener almenvellet og ikke tilsigter økonomisk vinding. Dertil kan kommuner efter stk. 2 igangsætte offentlige foranstaltninger, hvis dette er til fordel for det lokale erhvervsliv, mens støtte til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder ikke må forekomme, uden hvor helt særlige grunde gør det påkrævet. Dertil kommer som et nyt krav, at forinden en kommunalbestyrelse sætter evt. tiltag efter 50 i værk, skal dette indberettes til den kommunale tilsynsmyndighed. 50 i kommunestyrelsesloven er retligt meget lidt mere end et forsøg på at kodificere de principielt allerede gældende uskrevne forvaltnings- og kommunalretlige regler i det danske (og færøske) retssystem. Love har imidlertid ikke kun til formål at normere en retstilstand, men har også til formål at udtrykke og kommunikere retlige og politiske værdier. 15 I det lys har kodifiseringen af forbudet mod kommunal støtte til enkeltpersoner og engagement i erhverslivet været fornuftig, idet denne retstilstand er nu kommunikeret ud på en mere klar og tydelig vis end tidligere, ligesom der 14 Se hertil kap. 7.6 og kap i Revsbech Se f.eks. omend i en lidt anden sammenhæng Wibren Van Der Burg, The Expressive and Communicative Functions of Law, Especially with Regard to Moral Issues, Law and Philosophy 20: 31-59,

8 politisk er bred tilslutning til, at man ikke længere vil acceptere kommunalpolitisk engagement i erhvervslivet. Særlige forvaltninsretlige garantier for kommunalbestyrelsesmedlemmer Forberedelserne til den nye kommunestyrelseslov fra 2000 kan som tidligere nævnt også ses i lyset af den forholdsvis omfattende lovreform på Færøerne, som i årene blev igangsat indenfor det forvaltningsretlige område i sin helhed. Til at forbedre arbejdsforholdene og indføre flere retlige garantier for de almindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer er der indsat nogle nye bestemmelser i i den nye kommunestyrelseslov. Det drejer sig f.eks. om, at kommunestyremedlemmer i forhold til 16 har ret til at få særlig sagkyndig hjælp i forbindelse med sagsbehandling eller den udvidede ret til aktindsigt efter 17 i den nye lov, som indfører de i forhold til aktindsigt mere vidtgående regler for kommunestyrelsesmedlemmer, end offentligheden har efter offentlighedsloven. Af andre nydannelser i 2000 kan også nævnes betemmelsen i 37 om lokalt forankrede, rådgivende nævn med det formål at sikre borgerne i området for tidligere kommuner, der siden er blevet nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægninger, et forum en høringsret i forhold til sagsområder af lokal betydning. Det er tvivlsomt, hvordan denne nydannelse har virket, men det kan konstateres, at ikke alle kommuner, der har lagt sammen med en eller flere andre kommuner, har valgt at oprette sådanne lokalnævn. Generelt og alle bemærkninger foran til trods kan man på den mere lovtekniske front bemærke, at det nye forslag til kommunestyrelseslov, som blev endeligt vedtaget med kun mindre ændringer, er ret typisk for den færøske lovgivningsproces. Ved nærmere gennemgang af forslaget og dets bemærkninger er det tydeligt, at forslaget er kraftigt inspireret af den samtidige danske kommunestyrelseslov og den kommenterede udgave af denne. Værdier bag den nye kommunestyrelseslov nogle overordnede synspunkter om demokrati og deliberation I forbindelse med henvisning til Kjær og Mouritzen og drøftelser omkring idégrundlaget bag den danske kommunesammenlægningen i 1970 og den sammenlignelige diskussion på Færøerne godt 30 år senere konkluderer Jákupstovu og Kjersem, at det samme idégrundlag ligger til grund for den færøske debat, som var gældende i Danmark i 1970 tallet. Det er tale om den såkaldte reformteori, der betoner effektivitet og store og handlekraftige kommunale enheder på bekostning af, hvad man kunne kalde demokrati i bred forstand (hensyn til repræsentativitet, deliberation m.v.). 16 Man kan kun give Jákupstovu og Kjersem ret i, at i den færøske debat er problemstillingen hovedsaglig eller endog meget entydigt blevet anskuet ud fra lignende perspektiver som de nævnte reformteoretikeres. 16 Jákupstovu og Kjersem, 2007B, s. 9ff. 8

9 Fra den tid, at den færøske kommunekommission blev nedsat i 1996 og frem til nutiden, kendes næsten ikke andre synspunkter i den færøske offentlighed om (re) organisering af kommuner, end de som i enkelthed går ud på kommunal sammenlægning til større og mere bæredygtige kommuner og desentralisering af kommunale opgaver fra centralt niveau til kommunalt niveau. Antal kommunestyremedlemmer At demokratiske værdier som hensyn til repræsentation og deliberation slet ikke er blevet analyseret, faktisk slet ikke diskuteret, i forbindelse med 2000 reformen, er spørgsmålet om antallet kommunalbestyrelsesmedlemmer en god demonstration af. Intet fremgår af forarbejderne til den nye lov om, hvilke værdier og interesser, der har været bestemmende for antallet kommunestyremedlemmer. Som ovenfor nævnt er der i hovedsagen tale om en videreføring af samme system som i 1972 med en hovedregel om 7-17 medlemmer, mens der for de små kommuner blev gjort en undtagelse hertil således, at antallet blev 5 for kommunerne med under 500 indbyggere og helt ned til 3 medlemmer for kommuner med mindre end 100 medlemmer. Da samme kommission, som leverede forslaget til den senere kommunestyrelov, også anbefalede en reorganisering af den færøske kommunestruktur til større mere handlekraftige kommuner, ville det være naturligt, at samme kommission i sit forslag til ny kommunestyrelseslov havde revideret (eller reflekteret over) organiseringen af kommunalbestyrelserne. Men var ikke tilfældet. Spørgsmålet om repræsentation og kommunalbstyrelsernes størrelse i forhold til befolkningsstørrelse kaster lys over nogle helt grundlæggende demokratispørgsmål. Et af de centrale temaer i den sammenhæng er spørgsmålet om demokratisk deltagelse. Det er et velkendt synspunkt, at lokaldemokratisk deltagelse kan opfattes, og historisk set er blevet opfattet, som den mest betydningsfulde skoling eller træning i demokrati. 17 Ud fra dette synspunkt er det problematisk, at betænkningen fra den færøske kommunekommission fra 1998 slet ikke forholdt sig til det spørgsmål, at uden ændringer i kommunestyreloven vil kommunesammenlægninger medføre et fald i antallet kommunepolitikere per borger 18. Selv om repræsentationspørgsmålet i et fremadrettet perspektiv 19 særlig er mest interessant i forhold til de større kommuner så er som belyst nedenfor i forbindelse med deliberation også repræsentationen i de små kommuner blevet kritiseret for at være for ringe. Man kan gøre den indvending imod større repræsentation i de helt små kommuner, at for kommuner på under 100 vil 3 repræsentanter ikke være en ringe repræsentation, og at for kommuner på mellem 100 og 500 indbyggere vil 5 repræsentanter relativt set heller ikke udgøre en dårlig repræsentation. Denne repræsentation vil relativt set være bedre end for de fleste af de større kommuner med 7 op til 17 kommunestyremedlemmer. På den anden side lader politiske samfund sig ikke regulere eller forstå ud fra aritmetiske principper. 17 Kjellberg 1995, s , Sharpe 1970, s. 161, og Jákupstovu og Kjersem 2007A, s Se igen om problematikken omkring nedgangen i antal kommunestyrerepræsentanter per borger på Færøerne som følge af kommunesammenlægninger, Jákupstovu og Kjersem 2007A s Da der i fremtiden på grund af lignende værdier, som ligger bag den nævnte reformteori, ikke vil komme at eksistere så mange små kommuner på Færøerne og med sikkerhed ikke kommuner på så få som 100 mennesker. 9

10 En relativt set højere repræsentation vil alligevel blive en dårlig repræsentation, hvis den politiske enhed bliver mindre end noget vist. Og som beskrevet nedenfor, eksisterer der andre mekanismer end selve repræsentationen af interesser og værdier, som bevirker, at et for lille antal repræsentanter er uheldigt og hæmmende for den frie diskussion og deliberation. 20 Den amerikanske jurist og teoretiker indenfor deliberativt demokrati Cass R. Sunstein har behandlet spørgsmålet om forskellige faktorer, som henholdvis fremmer og hæmmer politisk deliberation blandt grupper af mennesker. 21 Sunsteins centrale budskab er, at det er meget væsentligt, at så diverse interesser og politiske holdninger som muligt er repræsenteret i vedkommende forsamling. Budskabet er dobbelt: På den ene side er det meget vanskeligt for et mindretal i små forsamlinger, f.eks. dommerpaneler på 3 medlemmer, men også i større forsamlinger, overhovedet at dissentiere, fordi dette koster for meget socialt i forhold til kollegerne. Derfor tvinges mindretallet til høj grad af konformitet. På den anden side vil selv om dissens er vanskelig et mindretal for selv et meget lille antal medlemmer i en kollegial forsamling påvirke flertallet i retning af at afdæmpe deres mest ekstreme synspunkter. I relation til kommunalbestyrelser er det relevant, at jo mindre antal medlemmer i et kollegialt organ, jo vanskeligere bliver dissens og deliberation, da medlemmerne i for stor udstrækning bliver tvunget til konformitet av sociale årsager. Jo færre personer, der sidder i sådan et kommunestyre, jo vanskeligere bliver dissens og deliberation. 22 Spørgeskemaundersøgelsen, som Jákupstovu og Kjersem 2007A har foretaget, bekræfter denne antagelse, idet ca. 60 % af de adspurgte fra de helt små kommunestyrer på 3 medlemmer mener, at kommunestyrerne har været for små. 23 Min ustrukturerede spørgeundersøgelse blandt kommunestyremedlemmer i de små kommunestyrer, særlig dem med 3 medlemmer, har også bekræftet, at et for lille antal kommunestyremedlemmer er uheldigt. Mindretallet i disse organer med 3 medlemmer kan fortælle fra en situation, hvor deres eneste muligheder har været en fuldstændig enighed i den politiske linje med deres to kolleger, mens alle antræk til selvstændighed, for ikke at tale om rigtig dissens, har resulteret i en politisk situation, hvor vedkommende systematisk er blevet nedstemmet eller isoleret. Dette kan være ret så indlysende, da et mindretal i forbindelse med alene 3 medlemmer vil være alene. Tallet 5 kan også være problematisk lavt, men der er situationen anderledes 20 Se allerede den klassiske diskussion om repræsentation i The Federalist Papers, No. 55 (Madison) s. 310: Nothing can be more fallacious than to found our political calculations on arithmetical principles og The truth is, that in all cases a certain number at least seems to be necessary to secure the benefits of free consultation and discussion, and to guard against too easy a combination for improper purposes. 21 Sunsteins underøgelse i denne sammenhæng går bla. på deliberation i dommerpaneler på 3 personer. Mange af de samme resultater kan overføres til kollegiale/politiske myndigheder som kommunalbestyrelser; det gælder i hvert fald til sammenligning med den situation, hvor dommerne i sager, hvor retstilstanden ikke er klar, kan siges at have en vis politisk diskretion. 22 Se Sunstein 2003, særlig kap. 8 med s og bla. kritik af paneler på 3 medlemmer. 23 Se om denne spørgeskemaundersøgelse, Jákupstovu og Kjersem 2007A, s. 75. Det er dog også interessant, at til trods for de mere principielle demokratiske betænkeligheder, som man kan indvende imod en for lille repræsentation i kommunestyrerne, så viser undersøgelsen hos Jákupstovu og Kjersem, at de adspurgte kommunepolitikere i andre end de helt små kommuner stort set har været tilfredse med kommunalbestyrelsernes størrelse. 10

11 alene ud fra det, at der i den situation er muligt at være i mindretal sammen med en kollega. Den ene af de interviewpersonerne mente enda, at forholdene var så meget forringet efter, at kommunestyremedlemmerne gik fra 5 til 3, at dette i sig selv var en medvirkende faktor til, at de helt små kommuner var så villige til at opgive deres selvstændige eksistens, idet kommunestyrearbejdet fungerede kort sagt ikke. 24 Ud fra de ovenfor nævnte synspunkter bør man forholde sig kritisk overfor, at reformen i 2000 opererede med et så lille antal som 5 kommunestyrelsesmedlemmer og endog reduserede tallet ned til 3 for kommuner op til 100 mennesker. Dette aspekt af reformen er meget illustrerende for, at ændringen i 2000 overvejende har bygget på effektivitet, mens ingen diskussion i det hele taget har været i forhold til hensyn angående repræsentation eller muligheder for deliberation. Konklusion Papiret behandler overordnet indholdet i og baggrunden for den nye kommunestyrelseslov, som blev gennemført på Færøerne i år 2000 som resultat af det udredningsarbejde sammen med lovforslag, som kommunekommissionen (Kommununevndin) fra 1996 leverede i sin endelige betænkning til efteråret Anbefalingen i kommunekommissionens betænkning fra 1998 gik særlig ud på en klarere ansvarsfordeling mellem centralt og kommunalt niveau på Færøerne med større og mere bæredygtige kommunale enheder. Dette var de bærende værdier i kommissionens anbefaling, men disse værdier blev dog ikke afspejlet i den nye kommunestyrelov på anden vis end, at der nogle steder var visse træk imod en klarere ansvarsfordeling. Eksempler på dette er særlig nedlæggelsen af landsstyrets godkendelsesordning (approbationsordningen) indenfor området køb og salg af fast ejendom. Men at de centrale administrative myndigheder således på en række områder mistede nogle kontrolredskaber modsvaredes dog af, at kontrollen blev styrket på visse andre områder. Dette er f.eks. det lovpligtige krav om offentligt udbud af kommunens faste ejendom og forbuddet mod at optage lån uden godkendelse fra centralt hold, hvis en kommunes nettogældsbyrde er højere end svarende til ét års skatteindtægter. Af hovedændringer i lovforslaget og den senere nye lov bør også nævnes en generel styrkelse af den kommunale forvaltning, særlig med en opgradering af borgmesterembedet samt en generel forbedring af kommunalbestyrelsesmedlemmernes arbejdsvilkår og rettigheder i forhold til forvaltningen. At de dominerende værdier hos kommissionen, som udarbejdede betænkningen med forslaget til ny kommunestyrelseslov, ret entydigt gik i retning af effektivitet mere end demokrati i bred forstand illustreres også af, at betragtninger og udredninger om repræsentationens og deliberationens vilkår er helt fraværende. 24 Dette støttes af samtaler med kommunestyremedlemmer fra to små kommuner i november 2007, Fugloy (42 borgere ) og Svínoy (52 borgere ). At der har været stor utilfredshed med nedgang i kommunestyremedlemmer fra 5 til 3 støttes også på samtaler med den nuværende og den forhenværende sekretær i den færøske kommuneforening for de små kommuner, Føroya Kommunufelag. 11

12 Referencer: Kommununevndin: Nýggj Kommunuskipan, (betænkning fra den færøske kommunekommission angående en ny færøsk kommunestruktur.) Bemærkninger til lovforslaget i Løgtingstíðindi... Mogens Heide-Jørgensen, Den kommunale interesse - studier over kommunalrettens udvikling, Gads forlag, København (Heide-Jørgensen 1993). Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver kommunalfuldmagten mv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2005 (Revsbech 2005). Cass R. Sunstein, Why Societies Need Dissent, Harvard Univerisity Press, Francesco Kjellberg: The Changing values of Local Government, The Annals of the American Academy, Juli 1995, s L. J. Sharpe, Theories and Values of Local Government, Political Studies, Vol. XVIII, No. 2 (1970, ). Beinta í Jákupstovu og Eli Kjersem, Paper til den XVI Nordiske Kommuneforskerkonferencen i Gøteborg november 2007 (Jákupstovu og Kjersem 2007 A) Beinta í Jákupstovu og Eli Kjersem, Politisk repræsentation i et kommunepolitisk system i endring, Kommentarudgave juli 2007 (Jákupstovu og Kjersem 2007 B). The Federalist Papers. Edited by Clinton Rossiter 1961 with a new introduction and notes by Charles R. Kesler, Mentor 1999 (særlig No. 55 om repræsentation). 12

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg

Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg Enhed Kommunaljura Sagsbehandler LBH Koordineret med Sagsnr. 2014-17894 Doknr. 164890 Dato 04-09-2014 Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg En

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, Pkt.nr. 15 Pensionsnævn fremtidig sammensætning 369804 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, 1. at det nuværende kommunale pensionsnævn formelt nedlægges

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30.

Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Strukturudvalget Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. EM 2007/ 30 (Forslag

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR. fra Retspolitisk Forening. (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen) 1 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR fra Retspolitisk Forening vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Kommunaludvalget (2. samling) L 68 - Bilag 91 Offentligt

Kommunaludvalget (2. samling) L 68 - Bilag 91 Offentligt Kommunaludvalget (2. samling) L 68 - Bilag 91 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. juni 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-2000-8 Sagsbeh.: jro Fil-navn: Lovforslag.indd./Ændringsforslag/

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune

Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune Notat Til: Byrådet Kopi til: Direktionen Fra: Lene Wilhøft 30. september 2016 Sags id: 08/34587 Vurdering af habilitet ved Byrådets behandling af sag om fremtidens skole- og dagtilbud i Assens Kommune

Læs mere

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved  af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende: 14 om meroffentlighed. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved e-mail af 18.

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Karsten Revsbech KOMMUNERNES OPGAVER. Kommunalfuldmagten mv. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Karsten Revsbech KOMMUNERNES OPGAVER. Kommunalfuldmagten mv. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Karsten Revsbech KOMMUNERNES OPGAVER Kommunalfuldmagten mv. 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Karsten Revsbech Kommunernes opgaver Kommunalfuldmagten mv. 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

21. oktober 2013 EM2013/104 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. oktober 2013 EM2013/104 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2013 om ændring af inatsisartutlov om den kommunale styrelse Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 18 Bilag 7 Bestyrelse og direktion 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning og

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten:

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten: 7.5.1. Indledning Københavns Kommune er repræsenteret i en lang række selskaber af vidt forskellig art både størrelsesmæssigt, opgavemæssigt og selskabsretligt. Nedenstående retningslinier omfatter selskaber,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

KL s love ISBN 87-7848-874-5

KL s love ISBN 87-7848-874-5 KL 2006 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Omslagsdesign: Per Dalager Jensen Grafisk tilrettelægning og dtp: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneinformation A/S

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie: Statsforvaltningen har i dag skrevet således til [navn på nyhedsmedie]:

Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie: Statsforvaltningen har i dag skrevet således til [navn på nyhedsmedie]: Ikke til2014-182202 Ikke berettiget at meddele afslag på aktindsigt i en kontrakt i medfør af offentlighedslovens 30, nr. 2, idet den interesse og økonomiske betydning, der for en virksomhed var forbundet

Læs mere

Notat. Notat om forholdet mellem byrådet og Faxe Forsyning

Notat. Notat om forholdet mellem byrådet og Faxe Forsyning Notat Postadresse: Udviklingsenheden Frederiksgade 9, 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9, 4690 Haslev Direkte telefon 56 20 36 87 ansvc@faxekommune.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager. 2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende

Læs mere

Kommunal borgerrådgiver

Kommunal borgerrådgiver Kommunal borgerrådgiver Byrådet besluttede på mødet den 29. oktober, at administrationen gennemgår, hvordan andre kommuner har etableret en ordning med borgerrådgivere og - på baggrund heraf - udarbejde

Læs mere

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K NN T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M valg@im.dk W valg.im.dk Dato: 10. februar 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPMP Sags nr.: 1100224 Dok nr.: 441723 Afgørelse

Læs mere

[borgerens navn og adresse] Kære [borgerens navn]

[borgerens navn og adresse] Kære [borgerens navn] [borgerens navn og adresse] Kære [borgerens navn] Tak for dit brev af 6. maj 2010 vedhæftet dine tidligere breve, hvori du klager over udtalelser fra Statsforvaltningen Hovedstaden om aktindsigt i statsforvaltningens

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger. Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger. 13-08- 2008 TILSYNET Vedr. klage over Silkeborg Kommune De har ved brev af 24. juli 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift.

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift. Boligudvalget 2008-09 L 208 Spørgsmål 7 Offentligt Boligudvalget Til: Indenrigs- og socialministeren Dato: 4. maj 2009 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 208 Forslag til

Læs mere

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet.

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet. Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon: 33 30 77 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@eogs.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk moc@kfst.dk

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn Statsforvaltningens udtalelse til borger: Henvendelse vedrørende oplysning om navn på

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO Sekretariatet 15. april 2002 HKB J.nr.: 4.10.03-03 Til: Vedr.: KTO s medlemsorganisationer Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO afgav den 25. oktober 2001 et høringssvar på udkast til

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat

Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale. Statsforvaltningens brev til en advokat 2015-21818 Frederiksberg Kommune - Aktindsigt i udbudsmateriale Statsforvaltningens brev til en advokat Dato: 08-12- 2015 Henvendelse vedrørende Frederiksberg Kommune om aktindsigt Du har som advokat for

Læs mere

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord. 2008-02-19. UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord. 19-02- 2008 UU-Nord Rustenborgvej 3 2800 Lyngby STATSFORVALTNINGEN

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Notat. Sammenfatning. Sagens baggrund

Notat. Sammenfatning. Sagens baggrund Notat Vedrørende: Notat om forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten Sagsnavn: Klage fra Bjarne Overmark til Statsforvaltningen over Venstre og Dansk Folkepartis vedr. strukturændringer Sagsnummer: 00.01.00-K02-5-15

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 TORSDAG DEN 5. JANUAR 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, RÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. januar 2006 Side: 8 Fraværende: Tessa Gjødesen,

Læs mere

Ombudsmandens kompetence over for energiselskaber. 12. juli 2011

Ombudsmandens kompetence over for energiselskaber. 12. juli 2011 2011 5-2. Ombudsmandens kompetence over for energiselskaber En journalist klagede til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden hos et energiselskab i en sag om aktindsigt. Det fremgik at journalisten havde

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? Juni 2015 Side 1/7 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Frederikshavn Kommune og Fontænehuset Frederikshavn

Frederikshavn Kommune og Fontænehuset Frederikshavn Driftsoverenskomst mellem Frederikshavn Kommune, Center for Handicap og Psykiatri og Fontænehuset Frederikshavn September 2014 Driftsoverenskomst Frederikshavn Kommune og Fontænehuset Frederikshavn Der

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Brønderslev Kommune. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a. Myndighedsopgaver og selskabsdrift. Personsammenfald og inhabilitet

Brønderslev Kommune. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a. Myndighedsopgaver og selskabsdrift. Personsammenfald og inhabilitet Brønderslev Kommune Myndighedsopgaver og selskabsdrift Personsammenfald og inhabilitet Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Problemstilling...3

Læs mere

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål

Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål - 1 Formueforvaltning for børn og voksne under værgemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forvaltningen af umyndiges midler er et retsområde, som de fleste personer møder på et tidspunkt i

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Offentligt S 523 endeligt svar

Offentligt S 523 endeligt svar .i w u. no==ä=mma xo33::m_:a

Læs mere