UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET"

Transkript

1 UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET - skitser til en psykologisk diskussion af DUA og udvikling igennem arbejdsplads forandringer Ph.d. afhandling af Cand. Psych. Christel Arendt Nielsen Vejleder Lektor Helge Hvid - Institut for Miljø, Teknologi og Samfund - Roskilde Universitetscenter Samt Professor Ole Dreier - Institut for Psykologi - Københavns Universitet Frederiksberg 2005

2 Resumé UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET af Christel Arendt Nielsen Resume dansk Udvikling og deltagelse i forandring på arbejdet skitser til en psykologisk perspektivering af DUA og udvikling igennem arbejdspladsforandringer Indhold og sigte med afhandlingen Forskningsprojektet er gennemført under forskningsprogrammet SARA Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet, et forskningsprogram der var etableret imellem RUC, DTU, AMI, CASA, og SFI fra 1996 til Afhandlingen er en kritisk, subjekts baseret udforskning af udviklingsprojekter på tre forskellige arbejdspladser. Med udgangspunkt i en gennemgang af visioner og teoretiske antagelser om det udviklende arbejde DUA, analyserer afhandlingen hvorledes medarbejdere på tre arbejdspladser tager del i forandringer, og den viser, hvordan udviklingsprojekter formes til helt konkrete handlinger og oplevelser med udvikling i dagligdagens arbejdspraksis. Udforskningen sker med henblik på at diskutere deltagelse og subjektperspektiverne på udvikling i arbejdet og herigennem muligheder og begrænsninger for DUA. Det er således en primært kvalitativt baseret undersøgelse, som på baggrund af virksomhedsteoretisk og kritisk psykologisk perspektivering belyser udvikling igennem de konkrete handlinger og holdninger som i

3 medarbejdere og ledere fortæller om. Resultatet er en samling af først og fremmest oplevelser og detaljer og vinkler på dét, der sker for individer og grupper, når de skal være med til at forandre stort og småt. Der tegner sig også nogle mere overordnede linier i hvordan DUA projekter fungerer som udvikling af arbejdspladser, der skal leve op til krav udefra og samtidigt prøve at basere den selv samme udvikling på medarbejderne. Det påvises hvordan det lykkes for nogen af deltagerne, mens andre ikke får glæde af det nye, og tværtimod oplever de-kvalificering, øget arbejdspres, marginalisering og opløsning af fællesskaber. Afhandlingen belyser og diskuterer arbejdspladskulturer, dagligdagens måder at løse opgaver og planlægge og viser hvordan relationer og historie helt konkret spiller ind i måder hvorpå organisatoriske forandringer får plads og bliver realiseret. Og endelig handler den om hvordan arbejdet og arbejdspladsen er vævet ind i tid og rum for medarbejdere og ledere, som igennem deltagerbaner kontinuerligt handler i forhold til de muligheder de ser både i situationen og arbejdsbetingelserne, men også i forhold til livet udenfor arbejdet og arbejdspladsen. Afslutningsvist argumenteres for, at DUA måske i højere grad implementeres med henblik på at skabe et værdigrundlag for arbejdet, der kan være med til at tydeliggøre dilemmaer og konsekvenser af forandringstiltag og udvikling af arbejdet og medarbejderne, end som en alternativ udviklingsstrategi. Opbygning og forløb af afhandlingen Problemformuleringen i afhandlingen lyder: Deltagerperspektiver på udvikling i arbejdet: - Hvordan rummer et udviklende arbejde deltagernes forskellighed, i praksis i det daglige arbejde? - Hvilke former for udvikling giver forandringerne mulighed for? Hvordan realiseres disse muligheder? ii

4 Kapitel 1 er en præsentation af mit projekt og afhandlingen set lidt på afstand. Det anslår afhandlingens temaer og introducerer også DUA visionen, nogle af de teoretiske overvejelser bag projektet og de første problemstillinger. Det empiriske arbejde og case-studierne har fået fortrinsret i afhandlingen og kapitel 2 er fremstilling af den første case Styrelsen som også var en af de første arbejdspladser, der medvirkede i dataindsamling. Det er en offentlig arbejdsplads, der har været undervejs med forandringsprojekter igennem nogle år, og den repræsenterer derfor den erfarne arbejdsplads med de erfarne medarbejdere og har været med til at sætte nogle af de første hypoteser og interessante temaer og problemstillinger på plads. Her blev nogle DUA faktorer bekræftet mens andre blev afvist, og igennem arbejdet med Styrelsen, blev de første antagelser om deltagerperspektiver og om den enkeltes deltagelse i udviklingsprojekter sat i ramme, igennem de historier om forandringer som medarbejderne fortalte. Fra at være fokuseret på teoretiske antagelser om udvikling, subjekt og handling, kom mit projekt nu mere specifikt til at beskæftige sig med deltagerperspektiver og den enkeltes deltagerbane og med de særlige måder som medarbejderne subjektivt indgår i forandringer af både arbejde og fællesskaber på arbejdet, og hvordan de igennem deres handlinger tog forskelligt del i det nye. Deltagernes forskellige handlemuligheder blev her konkretiseret igennem fortællinger om hvordan de arbejdede under forskellige betingelser, og forskelligt fik muligheder for at indgå i forandringer og organisatorisk udvikling i Styrelsen. Kapitel 3 er præsentation af problemformuleringen, som tager udgangspunkt i den teoretiske ballast og i erfaringerne fra det første casestudie. Her præsenteres også afhandlingens opbygning, og en diskussion af subjekt og subjektivitet som betydningsfuldt i udforskningen. DUA visionens bi-polare eller dobbelte sigte som både udvikling af iii

5 arbejdspladser og udvikling af medarbejdere og arbejde bliver i kapitel 4 trukket op sammen med skitser til de teoretiske diskussioner om participation og involvering af medarbejdere som et udviklingsperspektiv på arbejdspladser. Her præsenteres også nogle af AMI s undersøgelses resultater af SARA studiet, da de er et væsentligt bidrag til debatten om hvad DUA er og hvilke helbredsmæssige konsekvenser for medarbejderne DUA eventuelt har. Kvalitative interviews og den detaljerede subjektsorienterede tilgang til udforskningen er vigtig i projektet, da det er her studiet kan bidrage med ny viden om udvikling i arbejdet. Den metodiske baggrund for casestudiet og de kvalitative interviews, selve dataindsamlingen, analyse og fortætning præsenteres i kapitel 5, efter at første del af det teoretiske grundlag er afklaret. Udover at redegøre for metoder og forløb skal kapitlet klarlægge hvordan teorien åbner for den kvalitative casebaserede tilgang. I metodekapitlet præsenteres også de præliminære resultater af de kvantitative undersøgelser på de to casevirksomheder. I kapitel 6 samles det virksomhedsteoretiske og kritisk psykologiske udgangspunkt for subjektsforståelsen og for analyserne.. Begreber om subjekt, om virksomhed og arbejdspraksis, og en model præsenteres for herigennem at belyse et muligt virksomhedsteoretisk syn på udvikling på arbejdspladser. Herefter følger et summarisk kapitel 7, der handler om arbejdspsykologiens forhold til DUA, som efterhånden er blevet etableret som en strategi for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og afbøde de psykosociale risikofaktorer. Kapitlet præsenterer de historiske linier og en række mere nutidige forsøg på at kortlægge og forstå psykisk arbejdsmiljø og helbredsmæssige konsekvenser herhjemme. Afslutningsvist diskuteres arbejdsrelateret stress, som afsæt til de empiriske kapitler. Udviklingsprojekter på Virksomheden og Fabrikken præsenteres, beskrives og analyseres i kapitlerne 8, 9 og 10, og udvikling og forandring kommer iv

6 nu konkret til at handle blandt andet om hvad der sker med ledelse, når en generation af virksomhedsledelse skifter, om planlægning af dagens produktion, om forskellige roller der kolliderer med tid, vaner, køn og uddannelse, om dilemmaer og om kontinuerlige valg der strækker sig ud over arbejdspladsen og ind i andre livssfærer. De empiriske kapitler er bygget op, så de er disponeret efter de temaer, som viste sig som centrale i datamaterialet, og de er samtidigt søgt struktureret, så de kan vise, hvordan deltagerne hver især indgår i og er medskabere af forandringer og muligheder på forskelligt grundlag og forskellige betingelser - og med forskellige personlige ressourcer, behov og ønsker. Skønt begge arbejdspladser er industriarbejdspladser kendetegnet af skifteholdsarbejde og serieproduktion, så repræsenterer Virksomheden og Fabrikken både fællestræk og store forskelle. Disse fællestræk og forskelle trækkes op undervejs og især i kapitel 11 efterfølgende, dette og kapitel 12 som er de sidste to kapitler, konkluderer på hvordan DUA er blevet implementeret og realiseret som udvikling og forandringer, igennem subjektiv deltagelse og igennem kontinuerlig forhandling om og ændring af helt konkret arbejdspraksis og dagligdags relationer. v

7 Abstract in English Development and participation in changes at work sketches for a psychological perspective upon DUA and development through workplace change. Content and aim of the thesis The research project has been carried out in cooperation with the research Program SARA Social and Welfare consequences of developing human resources in work life. This research program was established from 1996 to 2002 between The University centre of Roskilde, The Technical University of Denmark, The National Institute of Occupational Health, CASA, and the Danish National Institute of Social Research. The thesis presents critical, subject oriented researching of development projects in three different workplaces. Starting out with a presentation of visions and theoretical notions of the developmental work (It is DUA in Danish, and I prefer to use this abbreviation), the thesis analyzes how employees in three workplaces take part in changes, and it shows how developmental projects are shaped into actual experiences and specific actions with the development of everyday work practices. The research has taken place with participation and subjective perspectives upon development through work in mind, in order to expose both possibilities and limitations of DUA. Thus it is a primarily qualitative examination, based upon activity theory and critical psychology, discussing development through stories of people s actions and their attitudes, described to me by employees and managers through research interviews. The result is an analysis of experiences, details and different angles to what happens to individuals and groups, when they participate in change. More general tendencies in the data also show how DUA-projects operates as development of workplaces that try to live up to the demands from the vi

8 surroundings and at the same time, found the development upon employees. It is shown how some of the participants succeed, while others gain very little or nothing from the new conditions, and quite the contrary experiences loss of qualifications, heavier work pressure, marginalization and the disintegration of communities. The thesis illuminates and discusses workplace culture, the everyday ways of solving work tasks and planning workflow, it shows how personal relations and history influences how organizational changes take place and is realized. Finally the thesis is about how work and workplace is embedded in time and space for employees and managers, how they, through their personal trajectories of participation continuously act upon possibilities perceived in the work situation and the work conditions, but also related to life outside the workplace and immediate surroundings. In closing, I argue that, rather than presenting an option to alternative change strategies, DUA might be implemented as a set of fundamental values, helping to clarify dilemmas and consequences of change initiatives and development of work and employees. Design and sequence of the thesis The problem formulation of the thesis is as follows: Participant s perspective upon development in work: -How does developmental work include the individual differences of participants, in practice in daily work? - What kind of development will these changes make possible? And how are these possibilities realized? Chapter 1 is a presentation of the project and the thesis, seen from a distance. It also presents the topics and introduces the DUA vision and some of the theoretical considerations and the first issues. The empirical work and the case studies have been given priority in the thesis, and vii

9 Chapter 2 represents the first case study the Government Agency (Styrelsen) one of the first workplaces that took part in the data collection. It is a public workplace that has seen numerous change projects, and therefore it represents the experienced workplace and experienced employees. This study supported some of the first hypotheses, interesting themes and issues. Here, some of the interesting DUA factors in question where supported while others where rejected, and through the study of the Government Agency, the first assumptions of participation and participants perspectives, and of individual participation in developmental projects, where framed through the stories of changes that I was told. From being primarily focused upon theoretical presumptions about development, subject, and action, my research project more specifically moved into studying participants perspectives and individual trajectories, and the particular ways that employees subjectively took part in change of work practices and work communities, and how they through their actions took differently part in changes. The different action possibilities of the participants where specified through stories about how they worked under different conditions, and were offered different opportunities to take part in change and organizational development in the Government Agency. Chapter 3 presents the problem formulation, which takes it starting point in the theoretical ballast and the experiences from the first case study. Here, the sequence of the thesis is presented followed by a discussion of subject and subjectivity as important to the research in question. The bipolar or double aim of the DUA vision, aiming at both development of workplaces and development of work and employee is presented in Chapter 4, along with outlines of the theoretical debate about participation and involvement of employees as a developmental perspective upon workplace change. In this chapter I also present some of the findings of the National institute of Occupational Health, since they are significant contribution to the debate of what DUA is and what kinds of health consequences DUA might have. viii

10 Qualitative interviews and the detailed subject oriented approach to the research are fundamental in this project since this is where the study might bring new knowledge to the field. The methodical background of the case study and the qualitative interviews, the data collection itself, analysis and condensation is presented in chapter 5, preceding further theoretical clarifications. Besides accounting for the methods and procedure, the chapter illuminates how theoretical standpoints initiate the qualitative case study approach. This chapter also presents the preliminary results of the quantitative surveys in the two case studies. In Chapter 6 concepts of activity theory and critical psychology are introduced as the starting point for an understanding of subjectivity and the following analyses. Concepts of subject, of activity and of work practice, and a theoretical model is presented, thereby illuminating a possible activity theoretical perspective upon development in work. Chapter 7 concerns work psychology and the relationship to DUA, since DUA increasingly is presented as a strategy to improve the psychosocial work environment and risk factors. The chapter presents the historical inspiration and some contemporary attempts at monitoring and understanding the psychosocial work environment, and health in Denmark. Finally, work related stress is discussed as take-off for the empirical chapters. Development projects at the Company (Virksomheden) and the Factory (Fabrikken) is presented, described and analyzed through the comprehensive Chapters 8, 9 and 10. Here development and change are now seen through what actually happens to management when generations change, through planning of the daily production, through different involvements that collide with time, habits, gender and education, through dilemmas and continuous choosing that stretches from work to other spheres of life. The empirical chapters are organized according to the issues that turned out to be central in the data material, and at the same time structured to show how the participants individually go into and coix

11 creates changes and possibilities on differing basis and under diverse conditions, and with diverse resources, needs and wishes. Even though both workplaces are manufacturing plants, characterized by shift work and series production, the Company and the Factory represents both common features and significant differences. These common features and differences are shown through the analysis and particularly in Chapter 11. This Chapter and Chapter 12 draw the conclusions of how DUA has been implemented and has been realized as development and change, through subjective participation and through continuous negotiation and changes of everyday work practices and everyday relations. x

12 UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET Kapitel Indledning og projektet set i helikopterperspektiv...1 Kapitel Det udviklende arbejde i Styrelsen...15 Kapitel Problemformulering og baggrund...38 Kapitel DUA imellem udvikling af arbejdspladser og udvikling af ansatte..45 Kapitel Sammenhænge imellem teori, metode og empiri...67 Kapitel Udforskning af subjekt og deltagelse, og skitser til en forståelse af udvikling i arbejdet...99 Kapitel Arbejde og psyke Kapitel Case undersøgelser af deltagernes oplevelser af forandringer i arbejdet og på arbejdspladsen Kapitel Virksomheden Udvikling af arbejdet ved ændring af ledelse og arbejdets organisering Kapitel Fabrikken - Medarbejdersamtaler i produktionen Kapitel Udvikling i arbejdet og deltagelse i forandringer Kapitel Konklusion og perspektivering slut...269

13 ORDLISTE Det følgende er en liste over de hyppigst forekommende forkortelser i teksten. AMI - Arbejdsmiljøinstituttet CASA Center for Alternativ Samfunds Analyse DUA Det Udviklende Arbejde EVU Erhvervs og Voksen Uddannelses gruppen ved RUC SARA Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet USR Udvikling, Samspil og Resultater ii

14 Kapitel 1 INDLEDNING OG PROJEKTET SET I HELIKOPTERPERSPEKTIV Inde hos os havde vi jo den lærende organisation - symbolet var en blomst, hvor det ene blad var det udviklende arbejde. Du skal bare sige blomsten derinde, så siger folk bvadr. Vi gør grin med det nu og siger, at blomsten har fået et nyt blad - et tobaksblad, fordi styrelsen har fået en tobakspolitik. -o- Et udviklende arbejde i ord - DUA Retorik, symboler og kontinuerlige forandringer, der ikke når at stabilisere sig i dagligdagen, er genkendelige problemer for mange arbejdspladser, som er i vækst. En moderne arbejdsplads søger konstant at tilpasse sig markedet ved at være fleksibel og omstillingsparat, og de samme krav stilles til de ansatte, hvad enten det drejer sig om menige medarbejdere, ledere eller direktøren. Denne udfordring skaber parallel vækst i begreber og metoder for udvikling og tilpasning. Såvel organisatorisk som individuel udvikling bliver i stigende grad instrumentaliseret og gjort til genstand for planlægning, værdiskabelse og interventioner båret under koncepter og mængder af metoder, som under én overskrift kunne hedde forandringsteknologi. I en dagligdag, hvor de fleste er beskæftiget med noget helt andet arbejdet, opgaverne, kunderne og kollegerne kan udviklingsbegreber, værdier og forandringsprojekter nemt blive til det, som ovenstående citat også viser: En mere eller mindre forstyrrende række tiltag båret ind og ud

15 igen med jævne mellemrum og med spredte konsekvenser men uden de store globale ændringer. Udvikling sker, men det er under flere flag eller i sekvenser, der glider over i hinanden og indimellem står i modstrid med hinanden. Et Udviklende Arbejde var et af disse tiltag i Styrelsen, som var arbejdspladsen i det indledende citat. Styrelsen vender tilbage i kapitel 2, men citatet fortæller, hvordan man som deltager i den slags projekter aktivt forholder sig til og lever med både symboler, forandringer og konsekvenser. Her var både blomsten, en tobakspolitik, den lærende organisation og et udviklende arbejde. Det sidste var mål for udforskningen. Vi ville i forskningsprogrammet SARA 1 og særligt i forskergruppen DEDUSA gerne vide, hvordan de havde udfoldet og taget et udviklende arbejde til sig, med henblik på at lære af dem og give dem mulighed for at lære af andre. Udgangspunktet var DUA, Det Udviklende Arbejde, som igennem skandinavisk arbejdslivsforskning var blevet udviklet og udforsket siden 70 erne, og som i den sidste halvdel af 90 erne igen kom i fokus indenfor forskning og i relation til fagpolitiske strategier for udvikling af arbejde og arbejdspladser. Jeg refererer flere gange til DUA-visionen en vision som bygger på forståelsen af et udviklende arbejde defineret i 1995 som:..det arbejde, hvor ønsker om at udvikle et godt arbejdsliv for den enkelte og for de ansatte som gruppe forenes med virksomhedens ønsker om at udvikle konkurrenceevnen gennem kvalitet og fleksibilitet, og samfundsmæssige ønsker om udviklingen af økonomi, miljø og levevilkår. (citat s. 30 i Et bedre arbejdsliv og øget vækst rapport til arbejdsministeriet af Pernille Bottrup og Helge Hvid 1995.) 1 Forskningsprogrammet SARA Sociale og Velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet opererede fra 1997 til Se f.eks. eller publikationerne udgivet på Frydenlund, og nævnt igennem afhandlingen. 2

16 Senere har Mogens Agervold og Ole Steen Kristensen defineret det lidt løsere: Det udviklende arbejde handler om såvel fleksible organisationsformer som kompetenceudvikling. Ordet udviklende understreger netop det særlige i denne relation. Forsøgs- og udviklingsarbejde (eller projektarbejde) kan ses som radikale organisationsformer, der forandrer betingelserne for det udviklede i arbejde. (Citat s. 97 i Det udviklende arbejde fra 1996) Og i 2005 kan man på Arbejdsmiljørådets hjemmeside læse: Det udviklende arbejde kan karakteriseres som et arbejde, der giver mulighed for indflydelse på eget arbejde, på produktet og på arbejdspladsens udvikling hvor medarbejderen udfører forskellige aktiviteter, bruger sine evner alsidigt og udfører både svære og lette opgaver der muliggør personlig udvikling der giver respekt og anerkendelse fra andre hvor kolleger og ledelse er fleksible, engagerede og støttende der giver muligheder for socialt samvær og samarbejde præget af gensidig interesse, respekt og konstruktivitet der har et højt informationsniveau der er præget af tryghed i ansættelsen eller af viden om, at de faglige erfaringer/kvalifikationer giver alternative beskæftigelsesmuligheder der er foreneligt med familie- og fritidslivets krav der er meningsfyldt og giver stolthed. (citat ) 3

17 DUA, et udviklende arbejde og udvikling af arbejdspladser bliver vendt og drejet igennem kapitel 4, men indledningsvis bør det understreges, hvor skandinavisk et udviklende arbejde er - umuligt at oversætte til engelsk endsige efterforske andre steder end hér. Elementer kan genfindes i en lang række amerikansk inspirerede ledelses- og organisationsudviklingskoncepter på andre sprog, men den samlede forståelse er knyttet tæt til arbejdslivsforskningen og den historiske udvikling af arbejdsmarkedet og arbejdspladserne i Skandinavien. Det er svært at udforske andre steder end i Danmark, hvor DUA er diskuteret og videreudviklet i en forholdsvis snæver kreds af arbejdslivsforskere, arbejdsmiljøaktive og arbejdspladser. Bredere set er det udviklende arbejde eller developmental work, som det forsøgsvis er blevet oversat, næppe et begreb eller koncept, der kan efterforskes for sin rækkevidde og sine konsekvenser, men det eksisterer som en vision, som politisk tema for arbejdstagerforbund og som praksis i forandring af arbejdet. DUA-visionen har været med til at rette fokus på alternativer til traditionel organisationsudvikling, dog nok forskelligt på offentlige og private arbejdspladser. I industrien politiseres diskussioner om udviklingen af arbejdet meget eksplicit omkring medbestemmelsen som en udfordring af ledelsesretten 2, mens det på offentlige arbejdspladser har været nemmere at sætte medbestemmelse på dagsordenen. Som en fagpolitisk strategi har DUA haft mere marginal indflydelse 3, igennem debatter og konkrete dialogværktøjer og udviklingsredskaber, som har skabt grobund for udvikling på virksomheder og arbejdspladser rundt omkring. Men oppositionen til de nye moderne udviklingskoncepter er udeblevet. Snarere er der sket en stadig tillempning af forståelser til hinanden den lærende 2 Cristian Lima i Udkast 1994, Steen Erik Naurbjerg LO rapport 2001 om DUA forandringsprojekter Evalueringsrapporterne for USR projekterne

18 organisation, de menneskelige ressourcer, empowerment, værdibaseret ledelse osv. DUA i praksis Set som en vision for en faglig strategi markedsførte Dansk LO fra begyndelsen af 90 erne Det Udviklende Arbejde som en satsning i fremtidens forbundsarbejde både på baggrund af svensk LO s udspil i sen 80 erne og på baggrund af bidrag fra bl.a. Helge Hvid og Niels Møllers bog om Det udviklende arbejde. I 1995 fremlagde LO-formanden DUA som en hovedsatsning. Det er nok aldrig rigtigt lykkedes at få realiseret de oprindelige intentioner, men efterhånden har LO udgivet en række forskellige pjecer m.m. om DUA, der er lavet spil og værktøjskasser til hjælp i virksomhedens eget arbejde med DUA, og der er stadig en lang række aktiviteter omkring DUA eller DBA, den bæredygtige arbejdsplads. Én af de seneste DUA-aktiviteter, der har haft forbindelse til men ikke hovedsæde i LO, har været det såkaldte USR-projekt 4, der blev afviklet fra 1997 til USR-netværket var et stort anlagt forsøg på at uddanne såvel AMU og AOF konsulenter, som interne virksomhedsrepræsentanter for medarbejdere som ledelse til DUA-konsulenter via uddannelse og konkrete virksomhedsprojekter. Typisk havde netværket en eller flere konsulenter med lokalkendskab tilknyttet en offentlig eller privat arbejdsplads, der havde søgt separat støtte i f.eks. arbejdsministeriets DUA-pulje, og som iværksatte et DUA-projekt tilpasset USR-netværkets formål og indholdsbeskrivelser. En styregruppe bestående af to fra virksomheden og to fra AMU/AOF deltog i forskellige uddannelsesforløb (forskellige for henholdsvis AMU/AOF-konsulenter og interne virksomhedskonsulenter), og gruppen skulle følge udviklingsprocessen på virksomhederne. 4 samt USR rapporterne 5

19 En af casevirksomhederne i afhandlingen herefter blot kaldt Fabrikken - har været aktivt medlem af USR-netværket, og casen afspejler et udviklende arbejde i en dagligdag, hvor det både handler om paroler og om måder at være sammen på og forholde sig til hinanden i et fællesskab, der forandrer sig med virksomheden. Selve projektet kørte som et mindre pilotprojekt i en afdeling, hvor man forsøgte at indføre medarbejdersamtaler imellem formand og timelønnede. DUA/USRprojektet er på Fabrikken et eksempel på mulige ændringer af også forbundenes rolle, som nogle af de bevægelser, der sker omkring de traditionelle virksomheders og lokale medlemmers forhold til forbundene, til lokale klubber og menige medlemmer og til forhandling og spil på virksomhederne. På den anden casevirksomhed herefter blot kaldt Virksomheden - er projektet ikke helt på samme måde led i et netværk, men det medfinancieres af Arbejdsministeriets pulje for Bedre arbejdsliv og øget vækst 5, og indgik således i de fælles aktiviteter, som foregik i dette regi. På Virksomheden drejer det sig om konkrete organisatoriske ændringer og om foranstaltninger for at tilgodese og ændre på arbejdsbetingelser i produktionen, der er præget af meget ensidigt arbejde, af gammeldags organisering, og problemer med manglende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Det drejer sig om udvikling af ledelse, men også udvikling af forholdene omkring medarbejderne med henblik på at inddrage dem i mere og på at give dem et udfordrende arbejde. Udviklingsprojektet her lægger sig altså i højere grad i forlængelse af mere traditionelle organisationsudviklingsprojekter. Fabrikken og Virksomheden er ikke nødvendigvis repræsentative for danske virksomheder generelt, men det, der sker her, kunne ske på mange andre arbejdspladser, der kontinuerligt søger at tilpasse sig kravene eksternt og internt og i en vis forstand også både nationalt og internationalt. 5 Puljen var på 105 millioner kroner, og kørte igennem 6 ansøgningsrunder fra

20 Tilfælles har de intentionen om at skabe udvikling i arbejdet og for medarbejderne ved blandt andet at involvere dem mere. Det er dog også to meget forskellige arbejdspladser, med meget forskellige kulturer. Kulturbegrebet er både svært at komme udenom, og svært at sætte endelige rammer omkring, idet det bruges i mange forskellige sammenhænge og med forskellige betydninger. Jeg vælger at starte med Mats Alvesson s definition s. 55 (1999), hentet hos bl.a. Hofstede et. Al (1990): - Kultur er holistisk og refererer til et kollektivt fænomen, som ikke kan henføres til det enkelte individ, - kultur er historisk bestemt - antropologiske begreber er vigtige for at kunne belyse kulturfænomener - kultur er socialt konstrueret, dvs. kultur er som udgangspunkt en menneskelig indretning, og bæres oppe af en gruppe mennesker, som fungerer som et kollektiv - kultur er blød dvs. ægte kvalitativ og lader sig ikke let måles og klassificeres - kultur er træg og svær at forandre Med Edgar Schein fra 2004 kan man tilføje, at organisationskultur er en abstraktion, hvis kræfter er meget magtfulde! Dette kan ikke siges at være en holdbar teori om organisationskultur, men er mere baggrund for at forstå organisatorisk kultur som konkrete handleformer, og mere uspecifikke regler og normer, og endelig strukturelt forankret i et organisatorisk hierarki af ansvars- og kompetencefordeling. DUA-fortalerne har på mange måder repræsenteret den positive, demokratiske og humanistiske modstrategi til mere bundlinje rettede udviklingskoncepter, både i den teoretiske diskurs på forsknings- og undervisningsinstitutionerne og i den mere almene dialog i fag- og dagspressen. I konkrete arbejdspladsprojekter og udviklingstiltag, som igennem tiden er blevet igangsat på danske arbejdspladser, er DUA søgt 7

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark?

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Eva Riis Ekstern lektor SDU Hvad sker på universiteterne? Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy

Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse Senior Director, Group QHSE Per Kampp, DONG Energy 1 Sikkerhed gennem linjen -et projekt om sikkerhedskultur og transformationsledelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere