UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET"

Transkript

1 UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET - skitser til en psykologisk diskussion af DUA og udvikling igennem arbejdsplads forandringer Ph.d. afhandling af Cand. Psych. Christel Arendt Nielsen Vejleder Lektor Helge Hvid - Institut for Miljø, Teknologi og Samfund - Roskilde Universitetscenter Samt Professor Ole Dreier - Institut for Psykologi - Københavns Universitet Frederiksberg 2005

2 Resumé UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET af Christel Arendt Nielsen Resume dansk Udvikling og deltagelse i forandring på arbejdet skitser til en psykologisk perspektivering af DUA og udvikling igennem arbejdspladsforandringer Indhold og sigte med afhandlingen Forskningsprojektet er gennemført under forskningsprogrammet SARA Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet, et forskningsprogram der var etableret imellem RUC, DTU, AMI, CASA, og SFI fra 1996 til Afhandlingen er en kritisk, subjekts baseret udforskning af udviklingsprojekter på tre forskellige arbejdspladser. Med udgangspunkt i en gennemgang af visioner og teoretiske antagelser om det udviklende arbejde DUA, analyserer afhandlingen hvorledes medarbejdere på tre arbejdspladser tager del i forandringer, og den viser, hvordan udviklingsprojekter formes til helt konkrete handlinger og oplevelser med udvikling i dagligdagens arbejdspraksis. Udforskningen sker med henblik på at diskutere deltagelse og subjektperspektiverne på udvikling i arbejdet og herigennem muligheder og begrænsninger for DUA. Det er således en primært kvalitativt baseret undersøgelse, som på baggrund af virksomhedsteoretisk og kritisk psykologisk perspektivering belyser udvikling igennem de konkrete handlinger og holdninger som i

3 medarbejdere og ledere fortæller om. Resultatet er en samling af først og fremmest oplevelser og detaljer og vinkler på dét, der sker for individer og grupper, når de skal være med til at forandre stort og småt. Der tegner sig også nogle mere overordnede linier i hvordan DUA projekter fungerer som udvikling af arbejdspladser, der skal leve op til krav udefra og samtidigt prøve at basere den selv samme udvikling på medarbejderne. Det påvises hvordan det lykkes for nogen af deltagerne, mens andre ikke får glæde af det nye, og tværtimod oplever de-kvalificering, øget arbejdspres, marginalisering og opløsning af fællesskaber. Afhandlingen belyser og diskuterer arbejdspladskulturer, dagligdagens måder at løse opgaver og planlægge og viser hvordan relationer og historie helt konkret spiller ind i måder hvorpå organisatoriske forandringer får plads og bliver realiseret. Og endelig handler den om hvordan arbejdet og arbejdspladsen er vævet ind i tid og rum for medarbejdere og ledere, som igennem deltagerbaner kontinuerligt handler i forhold til de muligheder de ser både i situationen og arbejdsbetingelserne, men også i forhold til livet udenfor arbejdet og arbejdspladsen. Afslutningsvist argumenteres for, at DUA måske i højere grad implementeres med henblik på at skabe et værdigrundlag for arbejdet, der kan være med til at tydeliggøre dilemmaer og konsekvenser af forandringstiltag og udvikling af arbejdet og medarbejderne, end som en alternativ udviklingsstrategi. Opbygning og forløb af afhandlingen Problemformuleringen i afhandlingen lyder: Deltagerperspektiver på udvikling i arbejdet: - Hvordan rummer et udviklende arbejde deltagernes forskellighed, i praksis i det daglige arbejde? - Hvilke former for udvikling giver forandringerne mulighed for? Hvordan realiseres disse muligheder? ii

4 Kapitel 1 er en præsentation af mit projekt og afhandlingen set lidt på afstand. Det anslår afhandlingens temaer og introducerer også DUA visionen, nogle af de teoretiske overvejelser bag projektet og de første problemstillinger. Det empiriske arbejde og case-studierne har fået fortrinsret i afhandlingen og kapitel 2 er fremstilling af den første case Styrelsen som også var en af de første arbejdspladser, der medvirkede i dataindsamling. Det er en offentlig arbejdsplads, der har været undervejs med forandringsprojekter igennem nogle år, og den repræsenterer derfor den erfarne arbejdsplads med de erfarne medarbejdere og har været med til at sætte nogle af de første hypoteser og interessante temaer og problemstillinger på plads. Her blev nogle DUA faktorer bekræftet mens andre blev afvist, og igennem arbejdet med Styrelsen, blev de første antagelser om deltagerperspektiver og om den enkeltes deltagelse i udviklingsprojekter sat i ramme, igennem de historier om forandringer som medarbejderne fortalte. Fra at være fokuseret på teoretiske antagelser om udvikling, subjekt og handling, kom mit projekt nu mere specifikt til at beskæftige sig med deltagerperspektiver og den enkeltes deltagerbane og med de særlige måder som medarbejderne subjektivt indgår i forandringer af både arbejde og fællesskaber på arbejdet, og hvordan de igennem deres handlinger tog forskelligt del i det nye. Deltagernes forskellige handlemuligheder blev her konkretiseret igennem fortællinger om hvordan de arbejdede under forskellige betingelser, og forskelligt fik muligheder for at indgå i forandringer og organisatorisk udvikling i Styrelsen. Kapitel 3 er præsentation af problemformuleringen, som tager udgangspunkt i den teoretiske ballast og i erfaringerne fra det første casestudie. Her præsenteres også afhandlingens opbygning, og en diskussion af subjekt og subjektivitet som betydningsfuldt i udforskningen. DUA visionens bi-polare eller dobbelte sigte som både udvikling af iii

5 arbejdspladser og udvikling af medarbejdere og arbejde bliver i kapitel 4 trukket op sammen med skitser til de teoretiske diskussioner om participation og involvering af medarbejdere som et udviklingsperspektiv på arbejdspladser. Her præsenteres også nogle af AMI s undersøgelses resultater af SARA studiet, da de er et væsentligt bidrag til debatten om hvad DUA er og hvilke helbredsmæssige konsekvenser for medarbejderne DUA eventuelt har. Kvalitative interviews og den detaljerede subjektsorienterede tilgang til udforskningen er vigtig i projektet, da det er her studiet kan bidrage med ny viden om udvikling i arbejdet. Den metodiske baggrund for casestudiet og de kvalitative interviews, selve dataindsamlingen, analyse og fortætning præsenteres i kapitel 5, efter at første del af det teoretiske grundlag er afklaret. Udover at redegøre for metoder og forløb skal kapitlet klarlægge hvordan teorien åbner for den kvalitative casebaserede tilgang. I metodekapitlet præsenteres også de præliminære resultater af de kvantitative undersøgelser på de to casevirksomheder. I kapitel 6 samles det virksomhedsteoretiske og kritisk psykologiske udgangspunkt for subjektsforståelsen og for analyserne.. Begreber om subjekt, om virksomhed og arbejdspraksis, og en model præsenteres for herigennem at belyse et muligt virksomhedsteoretisk syn på udvikling på arbejdspladser. Herefter følger et summarisk kapitel 7, der handler om arbejdspsykologiens forhold til DUA, som efterhånden er blevet etableret som en strategi for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og afbøde de psykosociale risikofaktorer. Kapitlet præsenterer de historiske linier og en række mere nutidige forsøg på at kortlægge og forstå psykisk arbejdsmiljø og helbredsmæssige konsekvenser herhjemme. Afslutningsvist diskuteres arbejdsrelateret stress, som afsæt til de empiriske kapitler. Udviklingsprojekter på Virksomheden og Fabrikken præsenteres, beskrives og analyseres i kapitlerne 8, 9 og 10, og udvikling og forandring kommer iv

6 nu konkret til at handle blandt andet om hvad der sker med ledelse, når en generation af virksomhedsledelse skifter, om planlægning af dagens produktion, om forskellige roller der kolliderer med tid, vaner, køn og uddannelse, om dilemmaer og om kontinuerlige valg der strækker sig ud over arbejdspladsen og ind i andre livssfærer. De empiriske kapitler er bygget op, så de er disponeret efter de temaer, som viste sig som centrale i datamaterialet, og de er samtidigt søgt struktureret, så de kan vise, hvordan deltagerne hver især indgår i og er medskabere af forandringer og muligheder på forskelligt grundlag og forskellige betingelser - og med forskellige personlige ressourcer, behov og ønsker. Skønt begge arbejdspladser er industriarbejdspladser kendetegnet af skifteholdsarbejde og serieproduktion, så repræsenterer Virksomheden og Fabrikken både fællestræk og store forskelle. Disse fællestræk og forskelle trækkes op undervejs og især i kapitel 11 efterfølgende, dette og kapitel 12 som er de sidste to kapitler, konkluderer på hvordan DUA er blevet implementeret og realiseret som udvikling og forandringer, igennem subjektiv deltagelse og igennem kontinuerlig forhandling om og ændring af helt konkret arbejdspraksis og dagligdags relationer. v

7 Abstract in English Development and participation in changes at work sketches for a psychological perspective upon DUA and development through workplace change. Content and aim of the thesis The research project has been carried out in cooperation with the research Program SARA Social and Welfare consequences of developing human resources in work life. This research program was established from 1996 to 2002 between The University centre of Roskilde, The Technical University of Denmark, The National Institute of Occupational Health, CASA, and the Danish National Institute of Social Research. The thesis presents critical, subject oriented researching of development projects in three different workplaces. Starting out with a presentation of visions and theoretical notions of the developmental work (It is DUA in Danish, and I prefer to use this abbreviation), the thesis analyzes how employees in three workplaces take part in changes, and it shows how developmental projects are shaped into actual experiences and specific actions with the development of everyday work practices. The research has taken place with participation and subjective perspectives upon development through work in mind, in order to expose both possibilities and limitations of DUA. Thus it is a primarily qualitative examination, based upon activity theory and critical psychology, discussing development through stories of people s actions and their attitudes, described to me by employees and managers through research interviews. The result is an analysis of experiences, details and different angles to what happens to individuals and groups, when they participate in change. More general tendencies in the data also show how DUA-projects operates as development of workplaces that try to live up to the demands from the vi

8 surroundings and at the same time, found the development upon employees. It is shown how some of the participants succeed, while others gain very little or nothing from the new conditions, and quite the contrary experiences loss of qualifications, heavier work pressure, marginalization and the disintegration of communities. The thesis illuminates and discusses workplace culture, the everyday ways of solving work tasks and planning workflow, it shows how personal relations and history influences how organizational changes take place and is realized. Finally the thesis is about how work and workplace is embedded in time and space for employees and managers, how they, through their personal trajectories of participation continuously act upon possibilities perceived in the work situation and the work conditions, but also related to life outside the workplace and immediate surroundings. In closing, I argue that, rather than presenting an option to alternative change strategies, DUA might be implemented as a set of fundamental values, helping to clarify dilemmas and consequences of change initiatives and development of work and employees. Design and sequence of the thesis The problem formulation of the thesis is as follows: Participant s perspective upon development in work: -How does developmental work include the individual differences of participants, in practice in daily work? - What kind of development will these changes make possible? And how are these possibilities realized? Chapter 1 is a presentation of the project and the thesis, seen from a distance. It also presents the topics and introduces the DUA vision and some of the theoretical considerations and the first issues. The empirical work and the case studies have been given priority in the thesis, and vii

9 Chapter 2 represents the first case study the Government Agency (Styrelsen) one of the first workplaces that took part in the data collection. It is a public workplace that has seen numerous change projects, and therefore it represents the experienced workplace and experienced employees. This study supported some of the first hypotheses, interesting themes and issues. Here, some of the interesting DUA factors in question where supported while others where rejected, and through the study of the Government Agency, the first assumptions of participation and participants perspectives, and of individual participation in developmental projects, where framed through the stories of changes that I was told. From being primarily focused upon theoretical presumptions about development, subject, and action, my research project more specifically moved into studying participants perspectives and individual trajectories, and the particular ways that employees subjectively took part in change of work practices and work communities, and how they through their actions took differently part in changes. The different action possibilities of the participants where specified through stories about how they worked under different conditions, and were offered different opportunities to take part in change and organizational development in the Government Agency. Chapter 3 presents the problem formulation, which takes it starting point in the theoretical ballast and the experiences from the first case study. Here, the sequence of the thesis is presented followed by a discussion of subject and subjectivity as important to the research in question. The bipolar or double aim of the DUA vision, aiming at both development of workplaces and development of work and employee is presented in Chapter 4, along with outlines of the theoretical debate about participation and involvement of employees as a developmental perspective upon workplace change. In this chapter I also present some of the findings of the National institute of Occupational Health, since they are significant contribution to the debate of what DUA is and what kinds of health consequences DUA might have. viii

10 Qualitative interviews and the detailed subject oriented approach to the research are fundamental in this project since this is where the study might bring new knowledge to the field. The methodical background of the case study and the qualitative interviews, the data collection itself, analysis and condensation is presented in chapter 5, preceding further theoretical clarifications. Besides accounting for the methods and procedure, the chapter illuminates how theoretical standpoints initiate the qualitative case study approach. This chapter also presents the preliminary results of the quantitative surveys in the two case studies. In Chapter 6 concepts of activity theory and critical psychology are introduced as the starting point for an understanding of subjectivity and the following analyses. Concepts of subject, of activity and of work practice, and a theoretical model is presented, thereby illuminating a possible activity theoretical perspective upon development in work. Chapter 7 concerns work psychology and the relationship to DUA, since DUA increasingly is presented as a strategy to improve the psychosocial work environment and risk factors. The chapter presents the historical inspiration and some contemporary attempts at monitoring and understanding the psychosocial work environment, and health in Denmark. Finally, work related stress is discussed as take-off for the empirical chapters. Development projects at the Company (Virksomheden) and the Factory (Fabrikken) is presented, described and analyzed through the comprehensive Chapters 8, 9 and 10. Here development and change are now seen through what actually happens to management when generations change, through planning of the daily production, through different involvements that collide with time, habits, gender and education, through dilemmas and continuous choosing that stretches from work to other spheres of life. The empirical chapters are organized according to the issues that turned out to be central in the data material, and at the same time structured to show how the participants individually go into and coix

11 creates changes and possibilities on differing basis and under diverse conditions, and with diverse resources, needs and wishes. Even though both workplaces are manufacturing plants, characterized by shift work and series production, the Company and the Factory represents both common features and significant differences. These common features and differences are shown through the analysis and particularly in Chapter 11. This Chapter and Chapter 12 draw the conclusions of how DUA has been implemented and has been realized as development and change, through subjective participation and through continuous negotiation and changes of everyday work practices and everyday relations. x

12 UDVIKLING OG DELTAGELSE I FORANDRING PÅ ARBEJDET Kapitel Indledning og projektet set i helikopterperspektiv...1 Kapitel Det udviklende arbejde i Styrelsen...15 Kapitel Problemformulering og baggrund...38 Kapitel DUA imellem udvikling af arbejdspladser og udvikling af ansatte..45 Kapitel Sammenhænge imellem teori, metode og empiri...67 Kapitel Udforskning af subjekt og deltagelse, og skitser til en forståelse af udvikling i arbejdet...99 Kapitel Arbejde og psyke Kapitel Case undersøgelser af deltagernes oplevelser af forandringer i arbejdet og på arbejdspladsen Kapitel Virksomheden Udvikling af arbejdet ved ændring af ledelse og arbejdets organisering Kapitel Fabrikken - Medarbejdersamtaler i produktionen Kapitel Udvikling i arbejdet og deltagelse i forandringer Kapitel Konklusion og perspektivering slut...269

13 ORDLISTE Det følgende er en liste over de hyppigst forekommende forkortelser i teksten. AMI - Arbejdsmiljøinstituttet CASA Center for Alternativ Samfunds Analyse DUA Det Udviklende Arbejde EVU Erhvervs og Voksen Uddannelses gruppen ved RUC SARA Sociale og velfærdsmæssige konsekvenser af udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet USR Udvikling, Samspil og Resultater ii

14 Kapitel 1 INDLEDNING OG PROJEKTET SET I HELIKOPTERPERSPEKTIV Inde hos os havde vi jo den lærende organisation - symbolet var en blomst, hvor det ene blad var det udviklende arbejde. Du skal bare sige blomsten derinde, så siger folk bvadr. Vi gør grin med det nu og siger, at blomsten har fået et nyt blad - et tobaksblad, fordi styrelsen har fået en tobakspolitik. -o- Et udviklende arbejde i ord - DUA Retorik, symboler og kontinuerlige forandringer, der ikke når at stabilisere sig i dagligdagen, er genkendelige problemer for mange arbejdspladser, som er i vækst. En moderne arbejdsplads søger konstant at tilpasse sig markedet ved at være fleksibel og omstillingsparat, og de samme krav stilles til de ansatte, hvad enten det drejer sig om menige medarbejdere, ledere eller direktøren. Denne udfordring skaber parallel vækst i begreber og metoder for udvikling og tilpasning. Såvel organisatorisk som individuel udvikling bliver i stigende grad instrumentaliseret og gjort til genstand for planlægning, værdiskabelse og interventioner båret under koncepter og mængder af metoder, som under én overskrift kunne hedde forandringsteknologi. I en dagligdag, hvor de fleste er beskæftiget med noget helt andet arbejdet, opgaverne, kunderne og kollegerne kan udviklingsbegreber, værdier og forandringsprojekter nemt blive til det, som ovenstående citat også viser: En mere eller mindre forstyrrende række tiltag båret ind og ud

15 igen med jævne mellemrum og med spredte konsekvenser men uden de store globale ændringer. Udvikling sker, men det er under flere flag eller i sekvenser, der glider over i hinanden og indimellem står i modstrid med hinanden. Et Udviklende Arbejde var et af disse tiltag i Styrelsen, som var arbejdspladsen i det indledende citat. Styrelsen vender tilbage i kapitel 2, men citatet fortæller, hvordan man som deltager i den slags projekter aktivt forholder sig til og lever med både symboler, forandringer og konsekvenser. Her var både blomsten, en tobakspolitik, den lærende organisation og et udviklende arbejde. Det sidste var mål for udforskningen. Vi ville i forskningsprogrammet SARA 1 og særligt i forskergruppen DEDUSA gerne vide, hvordan de havde udfoldet og taget et udviklende arbejde til sig, med henblik på at lære af dem og give dem mulighed for at lære af andre. Udgangspunktet var DUA, Det Udviklende Arbejde, som igennem skandinavisk arbejdslivsforskning var blevet udviklet og udforsket siden 70 erne, og som i den sidste halvdel af 90 erne igen kom i fokus indenfor forskning og i relation til fagpolitiske strategier for udvikling af arbejde og arbejdspladser. Jeg refererer flere gange til DUA-visionen en vision som bygger på forståelsen af et udviklende arbejde defineret i 1995 som:..det arbejde, hvor ønsker om at udvikle et godt arbejdsliv for den enkelte og for de ansatte som gruppe forenes med virksomhedens ønsker om at udvikle konkurrenceevnen gennem kvalitet og fleksibilitet, og samfundsmæssige ønsker om udviklingen af økonomi, miljø og levevilkår. (citat s. 30 i Et bedre arbejdsliv og øget vækst rapport til arbejdsministeriet af Pernille Bottrup og Helge Hvid 1995.) 1 Forskningsprogrammet SARA Sociale og Velfærdsmæssige konsekvenser af udvikling af de menneskelige ressourcer i arbejdslivet opererede fra 1997 til Se f.eks. eller publikationerne udgivet på Frydenlund, og nævnt igennem afhandlingen. 2

16 Senere har Mogens Agervold og Ole Steen Kristensen defineret det lidt løsere: Det udviklende arbejde handler om såvel fleksible organisationsformer som kompetenceudvikling. Ordet udviklende understreger netop det særlige i denne relation. Forsøgs- og udviklingsarbejde (eller projektarbejde) kan ses som radikale organisationsformer, der forandrer betingelserne for det udviklede i arbejde. (Citat s. 97 i Det udviklende arbejde fra 1996) Og i 2005 kan man på Arbejdsmiljørådets hjemmeside læse: Det udviklende arbejde kan karakteriseres som et arbejde, der giver mulighed for indflydelse på eget arbejde, på produktet og på arbejdspladsens udvikling hvor medarbejderen udfører forskellige aktiviteter, bruger sine evner alsidigt og udfører både svære og lette opgaver der muliggør personlig udvikling der giver respekt og anerkendelse fra andre hvor kolleger og ledelse er fleksible, engagerede og støttende der giver muligheder for socialt samvær og samarbejde præget af gensidig interesse, respekt og konstruktivitet der har et højt informationsniveau der er præget af tryghed i ansættelsen eller af viden om, at de faglige erfaringer/kvalifikationer giver alternative beskæftigelsesmuligheder der er foreneligt med familie- og fritidslivets krav der er meningsfyldt og giver stolthed. (citat ) 3

17 DUA, et udviklende arbejde og udvikling af arbejdspladser bliver vendt og drejet igennem kapitel 4, men indledningsvis bør det understreges, hvor skandinavisk et udviklende arbejde er - umuligt at oversætte til engelsk endsige efterforske andre steder end hér. Elementer kan genfindes i en lang række amerikansk inspirerede ledelses- og organisationsudviklingskoncepter på andre sprog, men den samlede forståelse er knyttet tæt til arbejdslivsforskningen og den historiske udvikling af arbejdsmarkedet og arbejdspladserne i Skandinavien. Det er svært at udforske andre steder end i Danmark, hvor DUA er diskuteret og videreudviklet i en forholdsvis snæver kreds af arbejdslivsforskere, arbejdsmiljøaktive og arbejdspladser. Bredere set er det udviklende arbejde eller developmental work, som det forsøgsvis er blevet oversat, næppe et begreb eller koncept, der kan efterforskes for sin rækkevidde og sine konsekvenser, men det eksisterer som en vision, som politisk tema for arbejdstagerforbund og som praksis i forandring af arbejdet. DUA-visionen har været med til at rette fokus på alternativer til traditionel organisationsudvikling, dog nok forskelligt på offentlige og private arbejdspladser. I industrien politiseres diskussioner om udviklingen af arbejdet meget eksplicit omkring medbestemmelsen som en udfordring af ledelsesretten 2, mens det på offentlige arbejdspladser har været nemmere at sætte medbestemmelse på dagsordenen. Som en fagpolitisk strategi har DUA haft mere marginal indflydelse 3, igennem debatter og konkrete dialogværktøjer og udviklingsredskaber, som har skabt grobund for udvikling på virksomheder og arbejdspladser rundt omkring. Men oppositionen til de nye moderne udviklingskoncepter er udeblevet. Snarere er der sket en stadig tillempning af forståelser til hinanden den lærende 2 Cristian Lima i Udkast 1994, Steen Erik Naurbjerg LO rapport 2001 om DUA forandringsprojekter Evalueringsrapporterne for USR projekterne

18 organisation, de menneskelige ressourcer, empowerment, værdibaseret ledelse osv. DUA i praksis Set som en vision for en faglig strategi markedsførte Dansk LO fra begyndelsen af 90 erne Det Udviklende Arbejde som en satsning i fremtidens forbundsarbejde både på baggrund af svensk LO s udspil i sen 80 erne og på baggrund af bidrag fra bl.a. Helge Hvid og Niels Møllers bog om Det udviklende arbejde. I 1995 fremlagde LO-formanden DUA som en hovedsatsning. Det er nok aldrig rigtigt lykkedes at få realiseret de oprindelige intentioner, men efterhånden har LO udgivet en række forskellige pjecer m.m. om DUA, der er lavet spil og værktøjskasser til hjælp i virksomhedens eget arbejde med DUA, og der er stadig en lang række aktiviteter omkring DUA eller DBA, den bæredygtige arbejdsplads. Én af de seneste DUA-aktiviteter, der har haft forbindelse til men ikke hovedsæde i LO, har været det såkaldte USR-projekt 4, der blev afviklet fra 1997 til USR-netværket var et stort anlagt forsøg på at uddanne såvel AMU og AOF konsulenter, som interne virksomhedsrepræsentanter for medarbejdere som ledelse til DUA-konsulenter via uddannelse og konkrete virksomhedsprojekter. Typisk havde netværket en eller flere konsulenter med lokalkendskab tilknyttet en offentlig eller privat arbejdsplads, der havde søgt separat støtte i f.eks. arbejdsministeriets DUA-pulje, og som iværksatte et DUA-projekt tilpasset USR-netværkets formål og indholdsbeskrivelser. En styregruppe bestående af to fra virksomheden og to fra AMU/AOF deltog i forskellige uddannelsesforløb (forskellige for henholdsvis AMU/AOF-konsulenter og interne virksomhedskonsulenter), og gruppen skulle følge udviklingsprocessen på virksomhederne. 4 samt USR rapporterne 5

19 En af casevirksomhederne i afhandlingen herefter blot kaldt Fabrikken - har været aktivt medlem af USR-netværket, og casen afspejler et udviklende arbejde i en dagligdag, hvor det både handler om paroler og om måder at være sammen på og forholde sig til hinanden i et fællesskab, der forandrer sig med virksomheden. Selve projektet kørte som et mindre pilotprojekt i en afdeling, hvor man forsøgte at indføre medarbejdersamtaler imellem formand og timelønnede. DUA/USRprojektet er på Fabrikken et eksempel på mulige ændringer af også forbundenes rolle, som nogle af de bevægelser, der sker omkring de traditionelle virksomheders og lokale medlemmers forhold til forbundene, til lokale klubber og menige medlemmer og til forhandling og spil på virksomhederne. På den anden casevirksomhed herefter blot kaldt Virksomheden - er projektet ikke helt på samme måde led i et netværk, men det medfinancieres af Arbejdsministeriets pulje for Bedre arbejdsliv og øget vækst 5, og indgik således i de fælles aktiviteter, som foregik i dette regi. På Virksomheden drejer det sig om konkrete organisatoriske ændringer og om foranstaltninger for at tilgodese og ændre på arbejdsbetingelser i produktionen, der er præget af meget ensidigt arbejde, af gammeldags organisering, og problemer med manglende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Det drejer sig om udvikling af ledelse, men også udvikling af forholdene omkring medarbejderne med henblik på at inddrage dem i mere og på at give dem et udfordrende arbejde. Udviklingsprojektet her lægger sig altså i højere grad i forlængelse af mere traditionelle organisationsudviklingsprojekter. Fabrikken og Virksomheden er ikke nødvendigvis repræsentative for danske virksomheder generelt, men det, der sker her, kunne ske på mange andre arbejdspladser, der kontinuerligt søger at tilpasse sig kravene eksternt og internt og i en vis forstand også både nationalt og internationalt. 5 Puljen var på 105 millioner kroner, og kørte igennem 6 ansøgningsrunder fra

20 Tilfælles har de intentionen om at skabe udvikling i arbejdet og for medarbejderne ved blandt andet at involvere dem mere. Det er dog også to meget forskellige arbejdspladser, med meget forskellige kulturer. Kulturbegrebet er både svært at komme udenom, og svært at sætte endelige rammer omkring, idet det bruges i mange forskellige sammenhænge og med forskellige betydninger. Jeg vælger at starte med Mats Alvesson s definition s. 55 (1999), hentet hos bl.a. Hofstede et. Al (1990): - Kultur er holistisk og refererer til et kollektivt fænomen, som ikke kan henføres til det enkelte individ, - kultur er historisk bestemt - antropologiske begreber er vigtige for at kunne belyse kulturfænomener - kultur er socialt konstrueret, dvs. kultur er som udgangspunkt en menneskelig indretning, og bæres oppe af en gruppe mennesker, som fungerer som et kollektiv - kultur er blød dvs. ægte kvalitativ og lader sig ikke let måles og klassificeres - kultur er træg og svær at forandre Med Edgar Schein fra 2004 kan man tilføje, at organisationskultur er en abstraktion, hvis kræfter er meget magtfulde! Dette kan ikke siges at være en holdbar teori om organisationskultur, men er mere baggrund for at forstå organisatorisk kultur som konkrete handleformer, og mere uspecifikke regler og normer, og endelig strukturelt forankret i et organisatorisk hierarki af ansvars- og kompetencefordeling. DUA-fortalerne har på mange måder repræsenteret den positive, demokratiske og humanistiske modstrategi til mere bundlinje rettede udviklingskoncepter, både i den teoretiske diskurs på forsknings- og undervisningsinstitutionerne og i den mere almene dialog i fag- og dagspressen. I konkrete arbejdspladsprojekter og udviklingstiltag, som igennem tiden er blevet igangsat på danske arbejdspladser, er DUA søgt 7

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde

Værktøjer til dialog og forandring. Det Udviklende Arbejde Værktøjer til dialog og forandring Det Udviklende Arbejde Hvad vil fagbevægelsen? Medlemmerne af fagbevægelsen skal have et godt arbejdsliv. Produkter og service skal være af høj kvalitet. Og arbejdspladserne

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Ved du hvad dine medarbejdere tænker om deres job? Kender du deres indre arbejdsliv? Hvad de faktisk føler hver dag på jobbet? Hvad der gør dem glade og hvad

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 7. maj 2014 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere