Lokalplan nr landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten FORSLAG

Transkript

1 Lokalplan nr landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten FORSLAG

2 Svendborg Kommune Kultur, Plan og Erhverv Ramsherred Svendborg Telefon Kulturogplan@svendborg.dk Lokalforslaget er fremlagt i offentlig høring i perioden: 9. marts maj 2011, hvor der kan fremsendes bemærkninger. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

3 Indhold Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål 5 Eksisterende forhold 7 Servitutter og gældende lokalplaner 10 Lokalplanens indhold 10 Kommuneplan 13 Kystkultur 14 SAVE - bevaringsværdige bygninger 18 Naturbeskyttelse 18 Arkæologiske interesser 18 Miljøforhold 19 Miljøvurdering/-screening 19 Tilladelser fra andre myndigheder 20 Bestemmelser 1. Formål Område og zonestatus Anvendelse Udstykninger Sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Småhusbebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Ophævelse af gældende planer Servitutter Grundejerforeninger 24 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 27 Fotos fra registreringsfasen 29 Kortbilag 1 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/ Rønne Allé- Strandvejen Kortbilag 2 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/øreodden- Lille Strandhuse Kortbilag 3 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/kogtvedvænget - Skovsbo Strand Kortbilag 4 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/kildebæksvej Kortbilag 5 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/solvænget - Børges Allé Kortbilag 6 - Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning/rantzausmindevej Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

4 Hvad er en lokalplan? Lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. Ifølge Lov om planlægning skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri eller anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Hensigten er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Lokalplaner indeholder en fysisk plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse, - udstykning, - vej-, sti- og parkeringsforhold, - placering, udformning af bebyggelse og materialer - bevaring af bygninger og landskabstræk, - sikring af friarealer, - fællesanlæg En lokalplan omfatter to hoveddele - først en Redegørelse og dernæst Lokalplanbestemmelser. I Redegørelsen er der gjort rede for lokalplanens indhold samt planens forhold til anden planlægning. Som indledning til bestemmelser og redegørelse gives en kort præsentation af lokalplanområdet samt baggrunden for og formålet med lokalplanen. Lokalplanbestemmelserne omfatter de egentlige bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanbestemmelserne understøttes af en række kortbilag mv., som findes bagerst i planen. For at give alle mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag skal Byrådet offentliggøre et forslag til lokalplan, inden planen kan vedtages endeligt. Således skal lokalplanforslaget annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger. Når offentlighedsperioden er slut vurderer Byrådet i hvilket omfang man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag Lokalplanen regulerer kun fremtidig adfærd mens den hidtidige (indtil offentliggørelsen af lokalplanforslaget) lovlige anvendelse kan fortsætte. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

5 Redegørelse Kyststrækningerne (orange linje) som er omfattet af denne lokalplan. Lokalplanens baggrund og formål Svendborg Byråds beslutning om, at udarbejde en lokalplan, skyldes at enkelte delstrækninger af Rantzausmindekysten ikke længere beskyttes af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Dette forhold åbner mulighed for en yderligere utilsigtet udstykning og nybyggeri med mindre der udarbejdes en lokalplan for områderne, der regulerer byggeri, anlæg og beplantning. Strandbeskyttelseslinien stammer senest fra Kystloven i 1994 hvor bredden af beskyttelseszonen langs Danmarks kyster blev udvidet fra 100 m til 300 m. I den forbindelse besluttede Strandbeskyttelseskommissionen, at dele af byzoneområder skulle udtages og henvises til kommunal planlægning. Strandbeskyttelseslovgivningen administreres restriktivt med henblik på at forhindre indgreb der ændrer den eksisterende tilstand og anvendelse. Den nuværende udpegning af strandbeskyttede områder trådte i kraft for daværende Fyns Amt den 25. november Målet med lokalplanen er at sikre, at de ubebyggede have- og strandarealer på kyststrækningen fra Rønne Allé til Rantzausminde Vej nr. 167 bevarer sin åbenhed og afvekslende karakter fra de mere tætte bebyggelser på små grunde til de store patriciervillaer med deres parklignende haver. Planen skal sikre bevaringsværdig Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

6 beplantning mod fældning og rydning. Det er endvidere hensigten at bevare områdets tilbageværende kulturhistoriske spor fra svundne tiders handel, fiskeri og bådebyggeri. De smalle grunde med smutveje til kysten for dem der bor i baglandet sikres mod nedlæggelse og matrikulære sammenlægninger. Lokalplanen giver mulighed for, at der forsat kan ske småhusbyggeri nær kysten som naturligt er knyttet til det maritime miljø såsom bade- og bådehuse. Planen sikrer som minimum de eksisterende veje og stier som giver adgang til kystområdet eller som udgør en del af et sammenhængende vej- og stisystem. Der er ikke i lokalplanen planlagt nye stistrækninger langs kysten. Endelig giver lokalplanen mulighed for, at tilskyllede strandarealer kan matrikuleres og overføres til byzone. Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter offentlige arealer, arealer ejet af grundejerforeninger og private på kyststrækningen fra Rønne Allé tæt på Svendborg centrum og mod vest til offentligt grønt område ved Vesterrøn. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af kystlinien ved Svendborg Sund og mod nord af den i lokalplanen fastlagte grænse. Den nordlige lokalplangrænse er placeret således at den netop ikke omfatter eksisterende eller fremtidig boligbebyggelse. hvor byggeret findes i henhold til gældende ret. Området omfatter tillige de umatrikulerede tilskyllede kystnære arealer. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er der i juni 2010 foretaget en besigtigelse af alle ejendomme og særlig karakteristiske og bevaringsværdige træer er registreret. Besigtigelsen har endvidere givet et sammenhængende indblik i mangfoldigheden af havehuse, både- og badehuse samt småhavne, slæbesteder for småbåde og broanlæg. Delområders karakter: Rønne Allé - Svendborgsund broen. Store patriciervillaer med parklignende haver hvor terrænet er jævnt stigende fra kysten. Markant bevoksning med store solitære løvtræer. Øreodden Børges Allé Bebyggelsen veksler mellem tæt villabebyggelse til områder med tæt bebyggelse af byhuskarakter, enkelte sommerhuslignende fritidshuse og enkelte større villaer på store grunde. Terrænet varierer fra en synlig markant strandskråning til grunde med jævnt skrånen- Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

7 de terræn med terraseret bebyggelse. På strækningen findes kun spredte men til gengæld meget flotte solitære træer. Rantzausminde lystbådehavn Rantzausmindevej 167. Villaer beliggende tilbagetrukket fra den ca. 8 m stejle klint, dog med undtagelse af nr. 167 som er gravet ind i terrænet. Karakteristisk er den helt tilgroede skråning vekslende mellem siv og græsagtig bevoksning til buske og småtræer, som tilsammen danner en naturlig overgang mellem det mere naturprægede åbne land til byens mere friserede haver. Fælles for hele kyststrækningen er, at der på den overvejende del af ejendommene er udført en eller anden form for kystsikringsarbejder Patriciervillaer bag karakterfuld beplantning - Rønne Allé og Strandvejen Villaer, byhuse og sommerhuslignende bebyggelse ved Sætting Strandvej. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

8 Bebyggelse på toppen af strandvold - Rantzausmindevej - vest for Rantzausminde. i beton eller kampesten. Kystsikringen er ikke udformet så den sikre mod de lejlighedsvise oversvømmelser ( højest målte vandstand ca. 205 cm ODV) men beskytter mod bølgeerosion. Stier : Inden for lokalplanområdet findes ingen offentlige stier, men der er mulighed for adgang til kysten i de enkelte delområder via private fællesveje og private fælles stier. Endvidere er det karakteristisk, at der i forbindelse med tidligere udstykninger i området er sikret adgang til vandet via lange smalle grundstykker mellem udstykkende hovedejendom og kysten. Disse grunde er ikke udlagt til stier, men fungerer enkelte steder i praksis som sådan for lokale beboere. I denne lokalplan sikres disse smalle grunde mod matrikulære sammenlægninger med andre grunde. Mellem lokalplanens delområder er stinettet i højere grad udbygget f.eks. med en længere stistrækning mellem Strandhuse og Kildebæksvej. Der er ikke i denne lokalplan taget nye initiativer til sikring af en sammenhængende sti langs kysten. Følgende stistrækninger jf. kommunens vej og stiregister ligger inden for lokalplanens område eller grænser op til: Privat fællesvej ved Solvænget, Skovsbostrand, Sætting Strandvej, Privat fællessti ved Strandvej Stislippe, som munder ud i strandareal Servitutter og lokalplaner Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforen- Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

9 lige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Ved nærværende lokalplans endelige godkendelse vil dennes bestemmelser være gældende inden for nedenstående planers afgrænsning.: Lokalplan nr. 149 for et område ved Skovbostrand/Rantzausmindevej Lokalplan nr. 244 for et område ved Kogtvedvænget Byplanvedtægt nr for del af Svendborg (Sætting Strandvej Til orientering er der følgende kystnære lokalplaner for kyststrækningen men ikke omfattet af nærværende lokalplan (kan ses på Lokalplan nr. 210 Rantzausminde lystbådehavn Lokalplan nr. 311 for et område ved Kogtvedgård Lokalplan nr. 317 Strandarealer ved Strandhuse Lokalplan nr for et område ved Kogtvedvænget Stilslippe som munder ud i lille opholdsplads Lokalplanens indhold Lokalplanens bestemmelser fastholder arealernes nuværende anvendelse som haver, fælles friarealer for boligbebyggelser, offentlige friarealer og et værft for lystbåde. Inden for lokalplanens område findes kun få og korte strækninger med offentlig sti eller private fællesstier. Adgangen til kyststrækningen suppleres i større udstrækning ved at ejendomme tilbage i tiden ved udstykning til nye boligområder privatretligt har sikret sig smalle grundstykker ud til kysten for den oprindelige ejer. Disse adgange til kysten sikres i lokalplanens bestemmelser ved forbud mod matrikulære sammenlægninger. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse, bebyggelse, beplantning, hegning, terrænregulering og udstykning. Der er forbud mod opførelse af ny boligbebyggelse, men mulighed for renovering og opførelse af småhuse som bade og bådehuse. Småhusene skal opføres i form og farver så de indpasser sig i kystmiljøet. Der skal anvendes materialer såsom træ med tagbeklædning i tagpap, eternit, begrønnede tage. Dog kan der bygges i murværk når særlige arkitektoniske krav gør sig gældende. Eksisterende lovlig bebyggelse er fortsat lovlig og kan vedligeholdes på normal måde, selv om den ikke overholder lokalplanens bestemmelser. Dog skal udvendige bygningsdele og sokkel, som ønskes malet, fremtræde i dæmpede jordfarver. Lovlig bebyggelse kan genopføres efter brand i samme omfang, udformning og udseende. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

10 I lokalplanen er udpeget særligt bevaringsværdig beplantning bestående af større sammenhængende plantninger af træer og buske og særligt store solitære træer som giver kyststrækningen karakter. De solitære træer er udpeget på baggrund af en vægtning af træets art, livslængde, sundhedstilstand og placering på grunden. De udpegede træer må ikke fældes eller beskæres uden forudgående tilladelse. Ved stormfald eller fældning af bevaringsværdige træer skal der efterplantes. Ved nyplantninger af træer skal der vælges arter som ved naturlig vækst ikke opnår en højde på mere end 6-8 meter, således udsigtsog nabogener forebygges. Der må etableres levende hegn af løvfældende buske i naboskel mellem de enkelte parceller, men hvor der er privat fællesvej eller sti på langs ad kysten må der på sydside af vej og sti kun plantes hæk på maksimal halvdelen af strækningen så udsynet opretholdes. Eksempel: Karaktergivende beplantning ved tidligere Kogtved Søfartsskole. Eksempel: Sammenhængende beplantning på klint ved Rantzausmindevej. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

11 De levende hegn skal bestå af naturprægede plantearter, der som art naturligt ikke bliver højere end ca. 1,5 m eller som er velegnede til klipning som hæk. Eksempler på planterarter er: Bøg, Fagus silvatica Avnbøg, Carpinus betulus Naur, Acer campestere Liguster, Ligustrum vulgara Spirea, Spirea cineria Snebær, Symphoricarpos albus. Fjeldribs, Ribes alpinum Klitrose, Rosa pimpinellifolia, Carolinarose, Rosa carolina Skinnende rose, Rosa nitida Der må etableres fast hegn i naboskel inden for lokalplanområdet som aftrappes i højde fra det bebyggede, således den afskærmende effekt ved boligens terrasse aftager og udsynet øges i takt med nærheden til vandet. Der må ikke opsættes pigtråd eller andre spidse genstande som signalerer forbud mod passage, hvor den i øvrigt er sikret i henhold til anden lovgivning. Der kan ske oplæg på land af kajakker og joller hele året, men ikke kølbåde og større motorbåde. Ud over opbevaring af joller kan der på arealerne finde maritime aktiviteter sted, der har relation til sejlads og fritidsfiskeri. Dette kan være opbevaring og tørring af garn og ruser. Der må ikke inden for området opsættes master som f.eks. antenner dog undtaget én flagstang pr. ejendom. Paraboler, solfangere inden for området tillades ikke med mindre de placeres ikke-synligt fra sundet. Kystbeskyttelse kan kun ske, såfremt der kan opnås tilladelse fra Kystdirektoratet i hvert enkelt tilfælde. Der kan ikke finde yderligere udstykning sted inden for lokalplanområdet i strid med lokalplanens principper. Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Kommuneplanen Lokalplaner skal sikre, at kommuneplanens hovedstruktur virkeliggøres. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

12 Rammebestemmelser Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde: B4.150 Boligområde Strandvej/Niels Juelsvej B1.798 Boligområde Sonnesvej B1.762 Boligområde Sundbakken C2.128 Blandet bolig- og erhverv Kogtvedvænget B1.575 Boligområde Skovsbostrand B1.314 Boligområde Rantzausmindevej, syd B1.283 Boligområde Rantzausmindevej Fælles for rammeområderne gælder, at fremtidigt byggeri begrænses i overensstemmelse med denne lokalplan, således at udvidelse eller nye beboelsesejendomme ikke kan ske inden for lokalplanens område. Dog kan arealer inden for lokalplanens område medregnes i bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Badebroer og båderamper Denne lokalplan indeholder ikke bestemmelser om bade- og bådebroer samt båderamper, da administrationen sker under anden lovgivning end Planloven. Men da disse anlæg udgør en væsentlig del af det maritime miljø og maritime anvendelse omtales i uddrag regler og muligheder for sådanne anlæg: Broer: Opsætning af bade- og bådebroer, er reguleret af Bekendtgørelse om bade- og bådebroer nr. 232 af 12. marts Etablering af nye og renovering/udbygning af gamle bade- og bådebroer under 50 meters længde kræver en tilladelse fra kommunen. Hvis man ønsker opført en mole eller lignende eller hvis broen er længere end 50 m, skal anlægget godkendes af Kystdirektoratet. Åbne pælebroer anlagt før 1975 er lovlige, hvis de har eksisteret kontinuerligt siden da, også selv om der ikke foreligger en tilladelse. Kysterne er inddelt i tre zoner vist på kort i kommuneplanen med farverne grøn, gul og rød og administration af bade- og bådebroer baseres på denne inddeling. Inden for kyststrækninger angivet som grøn kan der efter specificerede retningslinjer og på en række vilkår gives tilladelse til opsætning af nye bade- og bådebroer eller til renovering/udbygning af eksisterende. Nærværende lokalplans kyststrækning er i sin helhed beliggende i kommuneplanens grønne zone. Båderamper: Denne lokalplan indeholder som udgangspunkt ikke forhold omfattet af Lov om Kystbeskyttelse. Der henvises alene til at ethvert anlæg Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

13 i overgangszonen mellem kyst og land i henhold til LBK nr. 267 af 11. marts 2009 kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Eksempler herpå kan være ønske om kystsikring af bolig, større forandringer af eksisterende kystsikringer, anlæg af slæbesteder, bådelifter mm. Kystnærhedszone Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven og omfatter alene landzonearealer og sommerhusområder i kystområderne. Alle matrikulære arealer i denne lokalplan er i sin helhed beliggende i byzone og eventuelle nye arealer der måtte fremkomme ved arealberigtigelser udført af landinspektører skal overføres til byzone. Kystkulturmiljøregistreringer Der er kystkulturmiljøer med særlig kulturhistorisk interesse, der er berørt af det udpegede lokalplansområde eller grænser op til lokalplanområdet: Området omkring Lunden En aflang bolværkssat havn for lystfartøjer. Kun lodsejerne i de omgivende ejerlav kan bruge havnen. Havnen, der er Svendborgs første lystbådehavn, er udgravet i en tidligere lille tilmudret bugt. Det er sjældent at private huse i så udpræget grad har egen lukket havn. Villaer langs Strandvejen Velhaverkvarter hvor kun A.E. Sørensens villa, opført i 1930 erne, er registreret som maritim kultur. Det dyre og store byggeri i byens mest attraktive kvarter blev bygget af A.E. Sørensen, der var byens største skibsreder i nyere tid (ca ). Den maritime kultur knytter sig til familiens rederi-virksomhed, som har manifesteret dette stykke arkitektur. Strandhuse og Lille Strandhuse Meget blandet bebyggelse med ældre huse og få nye luksushuse med rester af det gamle fiskerimiljø i beskadiget form. Langs hele kysten lå førhen mange fiskepladser direkte på sandstrand, hvorfra der mest blev fisket med ruser og derfor ikke det store behov for egentlige stejlepladser (til rensning og tørring af garn). Kystkulturmiljøet indeholder en række reminiscenser bl.a. redskabshuse, et fyrtårn, bådebyggerier bl.a. John Madsens Bådebyggeri samt fiskerskure. Ved Øreodden har der ligget en badeanstalt, som igen i 2009 er genopstået med omklædningsfaciliteter og broanlæg. Lille Strandhuse er en kystfiskerbebyggelse placeret ved en smal Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

14 Madsens Bådeværft, sømærket og fiskeskure i træ ved Strandhuse og Øreodden er bevaringsværdige elementer fra Svendborgs kystkultur Den tidligere Kogtved Søfartsskole afspejler forsat Svendborgs maritime tilknytning Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

15 jordvej. På vandsiden af vejen ligger fire små huse, hvoraf to, nr. 3 og 5, er fra Alle fire huse har plæne mod vandet, der ender i et lille slæbested. Af matrikelkortet fremgår at mange af de oprindelige slæbesteder og småhavne i tidens løb er sandet til og blevet omdannet til havearealer. Sandhagen (Strandhuse Vest) Området strækker sig vest for Strandhusevejen hen over Kildebæksvej til Lille Eng. Området er karakteristisk for dele af den nordre kyst af Svendborgsund-området. Bebyggelsen lukker flere steder af for strandadgang, og består her af fisker- og småhuse, samt af nyere luksusprægede boliger med direkte adgang til stranden. Den offentlige sti, der løber i østenden af området, er stort set afskåret fra vandet. Der ligger enkelte gamle fiskerhytter på grundene der formodentlig bruges som private lysthuse Kogtved Søfartsskole Den nu nedlagte søfartsskole vurderes i Fyns Amts kystkulturmiljøregistrering til at være et vigtigt islæt i kystmiljøet ved Svendborgsund vest for broen. Tankefuld Ifølge Kystkulturmiljøregistreringen er området ved Tankefuldskoven udpeget som interessant blandet kystkulturmiljø. Fra Rantzausmindevej løber Tankefuldvejen vinkelret ned på kysten. Mod vest ligger et lille græsklædt område med to skure og fra området er der en træbro ud i vandet. I beboelseshuset øst for vejen boede Tankefuld lodsen. Lodseriet er i dag borte, men indtil 1947 boede lods Andersen i huset, og havde lodsbåden liggende udfor huset ved en bro, der nu er borte. Beboerne i huset fortæller, at der på stranden ved grunden findes en betonklods, hvor flagstangen til kommunikation med skibene stod. Tankefuld brolaug ejer den nuværende bro, der er en ganske almindelig træbro. Området er et af de få steder på denne kyst, hvor der er fri adgang til herlighedsværdien. Fiskop Huse fiskerleje Området vurderes i Fyns Amts Kystkulturmiljøregistrering til at være et område af stor interesse. Fiskop Huse blev bebygget i slutningen af 1800-tallet og en del af beboerne var fiskere. Hus nr. 27 ca. midt i området er dateret I dag er en del af fiskeredskabsog bådehusene bevaret og vedligeholdt andre er nyopførte samme sted. Grundene er smalle, hvilket er en indikation af ældre fisker- Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

16 Gammelt fiskehus i hvidmalet tagpap og lille bådehavn ved Fiskopvej Lille fiskehavn med restaureret halvtag, som en del af tangdige beliggende ved Fiskopvej. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

17 bebyggelse. Dele af kystområdet er fuldstændigt kystsikret med betonmure, der dog har bevaret fiskernes gamle ad hoc løsninger, og derfor udgør et spændende visuelt kystområde. Af helheder i miljøet kan nævnes strækningen Fiskopvej som rummer en tidligere stejleplads nu grønt område, et stort redskabshus i to etager, endnu en stejleplads med bundgarnspæle, havn og et smukt og sjældent stråtækt redskabshus eller -lade, hvis bagvæg udgøres af et meget gammelt tangdige. Den 30 m lange havn antages at være lige så gammel som miljøet, men hvornår den fik sin nuværende udseende vides ikke. Tangdiget er mellem 2 og 3 meter højt. Det står i strandkanten og fungerer som væg og som læ for vestenvinden. Som helhed er områdets bevaringstilstand meget fin. Broerne er nye, slæbestederne er betonstøbt og kampestenmurede. Området har en høj bevaringsværdi, da det umiskendeligt rummer bevarede elementer af en forsvunden kultur (fiskeriet), men samtidig er omdannet til at kunne fungere i nutidig sammenhæng og derfor vurderes ikke at være truet. Save Af Kulturarvsstyrelsens registrant fremgår det at bygninger på Solvænget 26 er registreret, dog angivet uden bevaringsværdi. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ikke i lokalplanområdet registreret naturbeskyttede lokaliteter. Arkæologiske interesser. Der forekommer ingen registrerede fortidsminder indenfor lokalplanens område. Selvom der ingen fortidsminder er registreret, giver topografien et fingerpeg om kystzonens arkæologiske potentiale, og kan derfor forventes at gemme på bebyggelseslevn og grave fra stort set alle forhistoriens perioder. Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren, eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres i henhold til Museumslovens 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt jordarbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden 4 uger komme med en udtalelse, der i givet fald vil blive baseret på en arkæologisk undersøgelse. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

18 Miljøforhold Jordforurening Det tidligere Fyns Amt, nu Region Syddanmark har gennemført en forureningsvurdering af ejendomme i lokalplanområdet. Enkelte matrikler i lokalplansområdet er kortlagt som forurenede grunde på vidensniveau 1, mistanke om forurening på baggrund af tidligere tiders erhvervsaktiviteter, eller vidensniveau 2, konstateret forurening efter undersøgelser. Alle kortlægningerne er sket pga. stejle- og tjærepladser. Før der kan gives tilladelse til bygge- og anlægsopgaver på kortlagte arealer, skal der ansøges om og gives en tilladelse efter 8 i Jordforureningsloven. Hvis et areal ikke er kortlagt, er det ikke en sikkerhed for arealet ikke er forurenet. Et areal kortlægges, når Region Syddanmark er bekendt med, at der har foregået forurenende aktiviteter på arealet, både historisk og nutidigt, eller der er udført undersøgelser på arealet, som har påvist forurening. Trafikstøj Ingen relevans i forhold til den bevarende karakter af denne lokalplan. Virksomhedsstøj Ingen relevans i forhold til den bevarende karakter af denne lokalplan. Spildevandsforhold Ingen relevans i forhold til den bevarende karakter af denne lokalplan. Kystnære arealer Eksisterende byzoneområder er ikke omfattet af kystnærhedszonen. For de kystnære dele af byzonerne gælder Planlovens 11a, stk. 4, der pålægger byrådet at vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, så ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, så der tages hensyn til naturinteresser, samt der sikres offentlig adgang til kysten. Der er ikke med lokalplanen givet tilladelse til bebyggelse, der vil påvirke kysten i væsentlig grad. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

19 Miljøscreening Der er i henhold til 3, stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer foretaget en screening for at se, om der er behov for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene. Konklusionen af screeningen er, at der ikke er behov for en nærmere undersøgelse af miljøforholdene, idet planen alene fastlægger bestemmelser af bevarende karakter og mulighed for småhusbyggeri i et omfang og udseende, der kan indpasses uden væsentlig indvirkning på kystnære miljø Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Beslutningen om at der ikke skal foretages en miljøvurdering bekendtgøres samtidigt med fremlæggelse af lokalplanforslaget. Efter planlovens 58, stk.1, nr. 4, kan beslutningen om miljøvurdering påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettiget er Miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Klage skal være indgivet skriftligt til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger regnet fra datoen for offentliggørelsen af forslaget til lokalplan. Tilladelser fra andre myndigheder Realisering af lokalplanens bestemmelser kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder end kommunen. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

20 Bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes hermed følgende bestemmelser for nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.Lokalplanens formål 1.1. Lokalplanen har til formål - At sikre de åbne have- og strandarealer mod yderligere boligbebyggelse. - At sikre områdets anvendelse til haver, friarealer, stier samt bevaring af særlig værdifuld beplantning. - At sikre, at renovering og nyetablering af have-,bade- og bådehuse sker med respekt for landskabets karakter, åbenhed og at det sker i et omfang, udformning, materialevalg og farver tilpasset kyststrækningens landskabelige- og maritime miljø. - At sikre at ændringer af eksisterende terræn sker med respekt for det oprindelige kystmiljø - At sikre områdets maritime kulturmiljøer med stejlepladser, fiskehuse, -hytter, bådeværft, og bådehavne. - At sikre eksisterende adgange til kysten ad private og offentlig stier og sikre sundudsigten fra disse. - At sikre, at de karakteristiske smalle grunde ikke forsvinder gennem matrikulære sammenlægninger. 2 - Lokalplanens område og zonestatus 2. Område- og zonestatus 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1-5 og omfatter matr.nre.: Skt. Jørgens, Svendborg Jorde Matr.nre: 1ly, 1nv, 1ny, 15v, 15af Del af matr.nre: 1b, 1ct, 1cz, 1cæ, 1cø, 1da, 1dd, 1de, 1dq, 1dr, 1dv, 1ek, 1es, 1ex, 1ft, 1fu, 1fæ,1hr,1nt,15b,15g,15h, 16p,17b,17c, 24a,24q,25a,25b,25c, 25d, 25f, 25m, 25p, 25v, 25x, 26b, 26c, 26f,26m, 26ø, 26aa, 27c, 27m, 27n, 27q, 28c, 28d, 28r, 28s, 4ak, 4az, 4b, 4d, 4g, 4q, 5a, 5ac, 5q Skovsbo by, Egense Matr.nre: 17ai, 17al, 17bd, 17bf, 33aø, 37g, Del af matr.nre: 17ah, 17f, 17g, 17k,17l,17m,17n,17t,17x,,33c, Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

21 33l, 33m,33n, 34af, 34ag, 34al, 34d, 34e, 34f, 35b, 35c, 35d, 35e, 35f, 35h, 36a, 36e, 36f, 36g, 37b, 37c, 37l, 38b, 38c, 40b, 47e, 47g, 47i, 47p, 47q, 47r, 47s Egense By, Egense Del af matr.nre: 32b, 32d, 32e, 32f, 32g, 33d, 33e, 33g, 33k, 33m, 33n, 34f, 34g, 34h, 34z, 34æ, 35a, 35g, Samt alle umatrikulerede strandarealer i tilknytning hertil samt alle parceller, der udstykkes fra ovennævnte ejendom efter den xxxxxxxxxxxx 2.2. Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan bliver de umatrikulerede strandarealer overført til byzone. 3 Lokalplanområdets anvendelse 3. Områdets anvendelse 3.1. Området må kun anvendes til haver, offentlige og private fælles friarealer, maritime fællesanlæg (bådeværft) samt til privat- og offentlig sti. 3.2 Der må ikke opføres anden bebyggelse end have-, bade- og bådehuse eller lignende småhuse der naturligt hører hjemme i haver til beboelsesejendomme eller bygninger der rummer funktioner der hører til i de bevaringsværdige kystkulturmiljøer 3.3 Der kan på de enkelte ejendomme ske oplag med tilknytning til det maritime miljø som bådeværft, opbevaring og tørring af garn og ruser samt ophaling af mindre både 4 Udstykninger 4. Udstykninger 4.1. Udstykning må ikke finde sted i strid med lokalplanens overordnede mål Der kan ske udstykning og arealoverførsel såfremt ny boligbebyggelse kan placeres på den del af matriklen som ligger uden for lokalplanens område Der kan udmatrikuleres med henblik på at skaffe adgang til kysten Smalle grunde/parceller der strækker sig fra kysten til ejendomme bag 1. række skal bevares som en del af kulturmiljøet. Sammenlægning af smalle matrikler (typisk under 10 meters bredde) matrikler må ikke finde sted i strid med bevaringsinteressen for de smalle grunde mellem kyst og baglandet. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

22 5 Sti- og parkeringsforhold 5. Sti- og parkeringsforhold 5.1. De i redegørelse nævnte private private veje og -stier skal bevares og hvor det er hensigtsmæssigt udbygges og forbindes til andre boligområders lokale stinet (evt. nødvendig ekspropriation vil ske med hjemmel i vejlovgivningen) Der må ikke etableres parkeringspladser inden for lokalplanområdet. 6 Lednings g antenneforhold 6. Lednings- og antenneforhold 6.1. Der må ikke opsættes master og lignende tekniske anlæg med undtagelse af transformere, elskabe, pumpehuse o.lign, som ved beklædning med træ, begrønnet trådnet eller lign. gør at de ikke virker visuelt forstyrrende. 7 - Bebyggelsens omfang og placering 7. Bebyggelsens omfang og placering 7.1. Inden for lokalplanens område kan der pr. ejendom opføres småhuse med karakter af havehuse, badehuse, bådehuse, drivhuse, brændehuse, legehuse o. lign. med et samlet grundareal på max. 30 m2. Dog må ingen småhuse opføres med grundareal større end 15 m2. I beregningen af tilladt byggeri medregnes eksisterende småhuse inden for lokalplanens område Bebyggelsen skal gives en placering tilbagetrukket fra kystlinien så den ikke virker unødigt dominerende og tager mest mulig hensyn til naboers sundkik Bebyggelsen må ikke opføres i mere end én etage. Intet punkt af bygningens ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 3,5 m i forhold til det omgivende terræn. Bebyggelse må af hensyn til lejlighedsvis høj vandstand placeres på hævet fundament, dog må gulvniveau max. hæves 0,5 m over det omgivende terræn så bygningen ikke får karakter af pælehus. 7.4 Bebyggelse kan i tilfælde af brand genopføres i samme omfang og udseende der er registreret for ejendommen ved lokalplanens vedtagelse eller efter de nye bestemmelser i Småhusbebyggelsens ydre fremtræden 8. Småhusbebyggelsens ydre fremtræden 8.1 I lokalplanområdet skal al ny bebyggelse og renovering af eksisterende ske under skyldigt hensyntagen til de landskabelige Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

23 interesser og kystkulturmiljøer. Renoveringer skal ske i overensstemmelse med oprindeligt udseende og byggeteknik. 8.2 Småhusbygninger skal, såfremt ikke særlige forhold taler herfor, opføres som klinkbyggede eller én på to træhuse. Bjælkehytter er ikke tilladt (vandrette bjælker). 8.3 Bygningers tage skal gives graders hældning Tagbeklædning skal være tagpap i farverne sort, mørkegrå eller mørke grøn. Der kan alternativt etableres tage med vækstlag for etablering af græs og urtetage og der kan anvendes tegl såfremt dette materiale finder anvendelse på hovedejendom, dog ikke glaserede tegl Udvendige bygningsdele herunder tag og sokkel, som ønskes malet, skal fremtræde i dæmpede jordfarver (varme nuancer af rødgulgrøn-brun eller sort) I lokalplanområdet må der ikke ske nogen form for erhvervsmæssig skiltning eller opsætning af reklamer. 9 - Ubebyggede arealer 9. Ubebyggede arealer Bevaringsværdig beplantning: 9.1 Solitære træer eller beplantningsgrupper angivet på kortbilag må ikke fjernes uden tilladelse fra byrådet. Der skal i tilfælde af ælde eller stormfald ske genplantning med samme karaktergivende løvtræsarter. (Skygge- og udkiksgener betragtes som udgangspunkt ikke som en saglig begrundelse for ønske om tilladelse til fældning). 9.2 I beplantningsgrupper må der foretages almindelig foryngelse gennem 1/3 beskæring og 1/3 udtynding, som sikrer beplantningens vedblivende karakter. 9.3 De bevaringsværdige solitære træer må ikke beskæres uden tilladelse. Dog må enkelte udgåede eller flækkede grene med diameter mindre end 15 cm bortskæres. 9.4 Der må under bevaringsværdige træers drypzone (kronens omfang) ikke ske terrænændringer, anlægges faste belægninger eller ske tung transport, hvorved træernes højtliggende rodnet beskadiges. Ny beplantning: 9.5. Nyplantning af træer må kun ske ved anvendelse af arter hvis naturlige vækst er begrænset til 6-8 meter med henblik på forebyggelse af væsentlige udsigts- og skyggegener for naboer. (Der må ikke anvendes særligt hurtigtvoksende træer som pil, poppel, gran o. lign.). Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

24 Hegn i skel og læhegn: 9.6. Hegning i skel skal som princip ske således at udsigter ikke væsentligt forringes for naboejendomme. Der kan hegnes i en højde på max 180 cm ved husterrasser, men max 120 cm for den øvrige del af haven. Levende hegn i skel skal bestå af løvfældende buske/hegnsplanter uden torne, som er egnede til klipning eller som fuldudvoksede ikke opnår en højde som nævnt i pkt Faste hegn i skel skal bestå af trærafter med eller uden bark, plankeværk opsat lodret i 1: 2 eller hegn af transparent karakter efter samme højdeprincip som nævnt i pkt Hegn på langs med kyst må alene ske som transparent trådhegn, støbejernshegn etc. og med en max. højde på 120 cm Hegning omkring småhuse på grunde med beboelse er ikke tilladt. For øvrige småhuse på smalle grunde uden beboelse kan der ske opsætning af læhegn omkring terrasse med en højde på max 120 cm. Hegning langs offentlig vej eller sti og privat fællesvej eller sti På nordside af vej og sti må der i hele grundens bredde opsættes havestakitter på max 120 cm s højde eller plantes buske hvis naturlige vækst er begrænset til maks. 120 cm eller som er egnet til at blive klippet. (bøg, navr, liguster, spirea, roser) i samme højde. På sydside af vej og sti kan der tilplantes med buske og hække som naturligt hører hjemme i en prydhave, dog skal mindst halvdelen af strækningen friholdes helt til sikring af et frit udsyn over sundet Faste hegn må ikke forsynes med pigtråd eller lign. afværgeforanstaltninger, hverken på toppen eller ende mod kyst og der må ikke anvendes levende hegn med tornet vækst Faste hegn skal fremstå i natur eller farver som trykimprægneret træ eller mørk farve fra jordfarveskalaen. Terræn Der må ikke foretages terrænændringer i overgangszonen mellem kyst og land uden tilladelse Terrænreguleringer inden for lokalplanens område på mere end 25cm i afgravning eller 25 cm i påfyldning i forhold til eksisterende terræn må kun ske på baggrund af godkendt terrænreguleringsplan Stensætninger og trapper Der kan på baggrund af en godkendt terrænreguleringsplan foretages udgravninger til solgryde og trappeanlæg såfremt det samlede visuelle udtryk er af underordnet karakter. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

25 Belysning Der må kun anvendes lav parkbelysning med dæmpet ikke blændende karakter i haver og på trappeanlæg. Der må ikke anvendes lyseffekter af nogen art der kan forveksles med søfartsafmærkninger eller på anden måde virker forstyrrende for sejladsen på Svendborg Sund. Oplag Der kan på den enkelte ejendom tillades henstilling af kajakker, joller og lignende til brug for maritime aktiviteter. Større både (over 20 fod ) må ikke henstilles på land undtaget herfra er både under reparation på Madsens Bådeværft ( del af matr. nr 26ø, Skt. Jørgens, Svendborg Jorde) Uindregistrerede køretøjer og campingvogne må ikke henstilles/opbevares inden for lokalplanens område ligesom der ikke må ske skæmmende oplag Der kan ske midlertidigt og begrænset oplag af garn, ruser, bundgarnspæle, tømmer til broanlæg o. lignende til brug for maritime formål. Andet: Der må ikke opstilles tekniske anlæg af skæmmende karakter eller med reflekterende overflader synligt fra Svendborg Sund. 10 Ophævelse af gældende planer 10. Ophævelse af gældende planer 10.1 Ved byrådets endelige vedtagelse af lokalplan nr. 533 ophæves nedenstående planer inden for nærværende plans område: Lokalplan nr. 149 for et område ved Skovbostrand/Rantzausmindevej Lokalplan nr. 244 for et område ved Kogtvedvænget Byplanvedtægt nr for del af Svendborg Sætting Strandvej 11 Servitutter 11. Servitutter Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 12 Grundejerforeninger 12 Grundejerforening Bestemmelser for grundejerforeninger oprettet i henhold til eksisterende lokalplaner opretholdes uændret ved denne lokalplans vedtagelse. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

26 Lokalplanens retsvirkninger Efter offentliggørelse af den endelig vedtagne lokalplan må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger Ifølge Lov om Planlægning 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis planlovens almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser overholdes. Byrådet kan tillige tillade, at bestemmelserne fraviges, hvis bebyggelsen ikke er et større byggearbejde, der er lokalplanpligtigt, og den er i overensstemmelse med kommuneplanen. Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

27 De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i 1 år efter offentliggørelsen. Således vedtaget af Svendborg Byråd til offentliggørelse den... Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

28 Eksempler på bevaringværdig og karaktergivende beplantning fra besigtigelsen - juni 2010 Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

29 Eksempler på småhuse fra besigtigelsen - juni 2010 Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

30 Eksempler på slæbesteder og bådehuse fra besigtigelsen - juni 2010 Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

31 Detaljer fra haven og det maritime miljø fra besigtigelsen - juni 2010 Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar

32 Svendborg Kommune - Kultur, Planlægning og Erhverv, januar