Liniens virksomhed i 2003
|
|
- Tina Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Liniens virksomhed i 2003 Linien har nu eksisteret i 4 år som selvejende institution: Og igen har vi oplevet et godt år med nye tiltag og nye udfordringer. Hvor vi i 2002 satte fokus på frivilligarbejdet, besluttede vi, at dette år især skulle bruges til at fordybe os i samtalerne og værdigrundlaget. Samtalerne er vores kerneydelse, det allervigtigste der sker på stedet. Og vi er bevidste om, hvor indgribende en samtale kan være i et menneskes liv. Det oplever vi som et privilegium, men også som et stort ansvar, der skal tages alvorligt. Vi tror, at grunden til at så mange mennesker benytter sig af Linien er, at vi gør, hvad vi kan for at møde dem med nærvær, medfølelse og accept af det givne - også selv om det er smertefuldt. Vi er ikke behandlere men medmennesker og har ingen ambitioner om at erstatte det etablerede behandlingssystem. Vi har fejl og mangler, men vi tør se dem i øjnene, erkende dem og tale om dem. Samtalerne I 2003 modtog vi opkald. Heraf var af så kort varighed eller måske helt uden kontakt, at de ikke er ført på det sædvanlige evalueringsskema men på en særlig liste, hvor vi udelukkende noterer tidspunktet for opkaldet. Nedenstående statistik er alene baseret på de samtaler, i alt 9.208, som er registreret i evalueringsskemaerne. Samtalernes varighed Under 20 minutter opkald ~ 47 % Mellem 21 og 40 minutter opkald ~ 35 % Mellem 41 og 60 minutter opkald ~ 13 % Over 60 minutter 397 opkald ~ 4 % Den gennemsnitlige samtalelængde er 27 minutter Nye eller gamle brugere? Personer der ringer første gang 749 opkald ~ 8 % Personer der ringer jævnligt opkald ~ 66 % Personer der ringer med lange intervaller opkald ~ 13 % Vides ikke (formentlig mange nye) opkald ~ 13 % Køn Kvinder opkald ~ 78 % Mænd opkald ~ 22 % Alder Personer under 20 år 60 opkald ~ 1 % 20 til 29 år 499 opkald ~ 6 % 30 til 49 år opkald ~ 43 % 50 til 67 år opkald ~ 30 % over 67 år 46 opkald ~ 1 % Vides ikke opkald ~ 21 % 1
2 Hvem ringer? Sindslidende mennesker opkald ~ 81 % Sorg- eller kriseramte mennesker 252 opkald ~ 3 % Pårørende 346 opkald ~ 4 % Hvorfra ringes der? Storkøbenhavn opkald ~ 35 % Sjælland og øer opkald ~ 27 % Fyn og øer 241 opkald ~ 3 % Jylland opkald ~ 15 % Vides ikke opkald ~ 21 % Opkalderens boform Gift eller samlevende opkald ~ 14 % Bor alene (evt. med børn) opkald ~ 71 % Socialpsykiatrisk botilbud 356 opkald ~ 4 % Vides ikke 924 opkald ~ 10 % Social status I arbejde 436 opkald ~ 5 % Arbejdsløs 151 opkald ~ 2 % Pensioneret opkald ~ 75 % Under uddannelse 182 opkald ~ 2 % Andet 106 opkald ~ 1 % Vides ikke opkald ~ 15 % Henvendelsesårsag(er) Ensomhed opkald ~ 58 % Glæde 466 opkald ~ 5 % Omsorgsbehov opkald ~ 68 % Sorg 347 opkald ~ 4 % Behov for sparring opkald ~ 28 % Seksuelle problemer 204 opkald ~ 2 % Angst opkald ~ 13 % Hallucinationer 222 opkald ~ 3 % Tvangstanker, -handlinger 232 opkald ~ 3 % Depression opkald ~ 12 % Selvmordstanker 258 opkald ~ 3 % Incest 97 opkald ~ 1 % Misbrugsproblemer 272 opkald ~ 3 % Klage over behandling 104 opkald ~ 1 % Klage over medicin 81 opkald ~ 1 % Søgte konkrete oplysninger 113 opkald ~ 1 % Andet 731 opkald ~ 8 % 2
3 I årets løb modtog vi 308 akutsamtaler. Hermed forstår vi samtaler, hvor brugeren havde måttet søge akut hjælp, hvis vedkommende ikke kunne ringe til Linien. Vi får flere og flere opkald fra ensomme mennesker: I 2000: 3.402, svarende til 39 %, I 2001: 4.022, svarende til 47 % I 2002: 4.615, svarende til 51 % I 2003: 5.121, svarende til 58 % Det er fortvivlende, at tallet stiger år for år. Og det er for os, der taler med disse mennesker, mere og mere tydeligt, at ensomhed og isolation fastholder mange i deres oplevelse af sig selv som sindslidende og uden en fremtid. I mange samtaler fortæller de der ringer, at vi er de eneste, de har talt med i løbet af dagen - og ofte, at vi er de eneste de taler med, som ikke får penge for det. Dertil kommer, at den form for kontakt de ønsker telefonisk, anonymt og af og til i flere timer på samme aften - formentlig ikke vil kunne honoreres af behandlere i det etablerede psykiatriske system. Sagen er, at for mange af de mennesker der ringer til Linien, er vi deres eneste netværk. Vi tillod os, i en tilfældig uge i december, at spørge dem, der ringede, om hvorfor de valgte Linien, og bortset fra enkelte, der sagde at det var en tilfældighed, eller at vi blot er en ud af mange, de ringer til, var bevæggrundene at: man kan være anonym det bryder ensomheden man aflaster familien, når man kan tale med Linien om sin sygdom man kan komme igennem på tider, hvor alt andet er lukket det er svært at komme ud på grund af angst eller andre psykiske vanskeligheder det er lettere at have telefonisk kontakt der er tid man kan undgå indlæggelser, når man har Linien at tale med det er modne mennesker uden fordomme, man kommer til at tale med man kan være som man er - og tale om sin sygdom uden at blive latterliggjort Linien er neutral uden politisk eller religiøst grundlag En stor del af brugerne har fået oplysning om Linien hos egen læge, på psykiatrisk afdeling eller på væresteder, hos Falck eller hos politiet. I 428 af samtalerne har vi anbefalet andre tilbud f.eks. væresteder, skadestuer, vagtlægen og andre rådgivninger. Mest markant er de mange henvisninger til SINDs psykologrådgivning i København. Stedet er betjent af uddannede psykologer og tilbyder københavnere, der har brug for det, en række gratis konsultationer. De faste brugere En del af de mennesker der ringer til Linien, ringer i perioder flere gange om ugen eller måske hver eneste aften. Nogle har ringet til Linien gennem flere år. Det er de faste brugere. 3
4 Hvor den gennemsnitlige andel af mennesker med sindslidelser ligger på 81 % i alle samtaler, er den oppe på 93 % i gruppen af faste brugere. Hvor henvendelsesårsager, for så vidt angår ensomhed, i hele gruppen udgør 58 %, udgør den i gruppen af faste brugere 64 % Og hvor 68 % af hele gruppen udtrykte et omsorgsbehov, gjorde det samme sig gældende for 74 % af gruppen af faste brugere. Nogle eksempler: Peter har ringet til Linien igennem flere år. I perioder hver aften og i perioder med op til måneders mellemrum. Han hører stemmer og har svært ved at få sit liv til at hænge sammen. Kommer ikke så tit i bad og får ikke vasket tøj. Den lille by som han kommer fra ser skævt til ham, og naboen klager over støj fra hans lejlighed. Kun høj musik kan overdøve stemmerne. Sidste gang vi talte med Peter skulle han til sin brors fødselsdag. En fest han længe havde glædet sig til, men stemmerne sagde, at han skulle gøre grimme ting ved sin bror, og han turde ikke tage af sted. Og hvordan skulle han nu få fortalt broderen om det? Marianne har brug for at tage på psykiatrisk skadestue. Hun har det rigtig dårligt, har angst og tør ikke være alene. Sidste gang hun tog derud, fik hun det skidt og blev voldsom. Så blev hun lagt i bælte i 8 dage. Nu er hun bange for at det samme vil gentage sig. Ingelise stiller æggeuret når hun ringer til Linien. Pensionen rækker til 25 minutter pr. aften. Det er trygt at have nogen at sige godnat til. For første gang i det år hun er kommet på sit værested, har hun været med i malergruppen. Det er første gang, hun har deltaget i en aktivitet. Hun ville lige ringe og fortælle om det. Hun ringer af og til. Men det er første gang, vi har hørt hende være så glad. Der gået lang tid, hvor Kirsten ikke har set andre mennesker. Hun har angst og tør ikke gå på gaden alene. I nat vil hun forsøge at komme i seven eleven for at købe mælk. Hun venter, til hun er sikker på ikke at møde nogen på trappen. Igennem samtalerne med de mennesker der ringer til Linien, får vi indblik i mange af de vanskeligheder, man som sindslidende møder i vores samfund. Vi hører, at de oplever sig som stigmatiserede og begrænsede og føler sorg og afmagt over ikke at blive set og respekteret som hele mennesker. Til tider har denne tilstand varet så længe, at deres opfattelse af sig selv, er en oplevelse af vanskeligheder og begrænsninger de er uden tro på og forventninger til fremtiden. De fortæller, at man som patient i psykiatrien for ofte sidder tilbage med oplevelsen af, at der var mere man skulle have sagt, at man ikke rigtigt blev hørt, da psykiateren ordinerede medicinen. Det er så vigtigt, at vi, der arbejder med mennesker, der har psykiske vanskeligheder, tager os tid og er nærværende Det er i relationen mellem mennesker at tingene sker. Vi må tro på, at alle, uanset hvor elendigt de har det, kan komme sig. Og vi må være bevidste om vores ansvar for, at det sker. Her skal Linien være med til at gøre en forskel 4
5 De frivillige medarbejdere På Linien har vi ikke svært ved at finde frivillige, der vil stille sig til rådighed. Vi har et godt ry og tiltrækker mange fordi supervision, kurser og faglig støtte fra en ansat medarbejder er en naturlig del af hverdagen. I foråret 2003 gennemførte vi et frivilligoptag, som imidlertid ikke rakte, og vi måtte gennemføre endnu et om efteråret. Der er en tendens til, at forårsindtagene ikke er så holdbare som dem om efteråret. Straks efter at de frivillige, efter flere måneders indkøring og oplæring, er klar til at tage telefoner, begynder ferierne, uddannelserne stopper og folk finder nye job. Det bliver for krævende. Om efteråret når de frivillige derimod at blive fortrolige med opgaven i løbet af vinteren, og de bliver, trods omvæltninger i arbejds- og privatliv i den kommende sommer. Ved sidste indtag, i efteråret 2003, havde vi 84 ansøgere, men måtte af hensyn til kvaliteten i oplæring og undervisning takke nej til mange. Vi havde ved årets udgang en god gruppe på 71 frivillige, heraf har 30 været på Linien i mere end 2 år. Alle skal være fyldt 30 år for at kunne blive optaget. Enkelte skrives der afslag til allerede på baggrund af deres skriftlige ansøgning, men med langt de fleste gennemføres en samtale af ca. en times varighed med 2 ansatte medarbejdere. I efteråret gennemførte vi 74 samtaler. Vi undersøger, hvad folks anledning er til at søge, hvilke forventninger de har, om de er robuste nok og om de er gode lyttere. Derudover om de er indstillet på at yde det vi kræver og taler med dem om deres livs- og menneskesyn. Sammensætningen er bred - fra folk der arbejder i psykiatrien til EDB-folk, teknikere, studerende, journalister, ufaglærte og akademikere. Hver måned året igennem er der tilbud om kurser, foredrag, møder eller lignende. Og som noget nyt, har vi startet en velbesøgt studiekreds for de frivillige der ønsker at kvalificere sig ud over det vi normalt kræver. I 2003 afviklede vi følgende arrangementer: 3 Liniemøder 2 kurser om værdigrundlaget kursus om krop og psyke kursus om personlighedsforstyrrelser weekendkursus som internat om hhv. recovery og samtaletræning kursus om sorg, krise og eksistentielle problemer kursus om psykotiske tilstande Derudover har der været afholdt supervision, 6 hold om måneden i 10 måneder studiekreds/temaundervisning om den sociale lovgivning sommerfest nytårskur caféaften Der har i årets løb været 159 bogudlån fra Liniens bibliotek. 5
6 Ud over en grundlæggende orientering om Liniens værdigrundlag i introduktionsforløbet, skal alle deltage i et kursus om Liniens værdigrundlag. Som noget nyt, tilbydes der overbygningskursus for frivillige der har været flere år på Linien og ønsker at fordybe sig De ansatte medarbejdere De ansatte medarbejdere er en stabil gruppe på 5. De får, i modsætning til de frivillige, løn for arbejdet og skal til stadighed være bevidste om, at de frivillige bruger deres fritid på Linien og sørge for, at de føler sig velkomne og værdsatte. Gruppens vigtigste opgave er således at være der for de frivillige, sørge for god introduktion og oplæring af nye, kvalificere kursusvirksomheden, afholde de nødvendige møder og arrangementer og sikre at alle frivillige får god supervision på vagterne og medarbejdersamtale en gang om året. Endelig er det ansattegruppens ansvar, at alle administrative og organisatoriske opgaver varetages tilfredsstillende. Ansattegruppen evaluerer jævnligt sit arbejde for at sikre, at der leves op til disse krav. De ansatte medarbejdere har i årets løb deltaget i en række kurser og konferencer af såvel administrativ som filosofisk/psykologisk karakter. Bestyrelsen Der har i året været afholdt 3 bestyrelsesmøder. Ud over, naturligvis, stillingtagen til budget, løbende regnskab, årsregnskab og den årlige evaluering, har bestyrelsesmøderne været præget af et stort engagement og interesse for Liniens liv og funktioner. Specielt er opmærksomheden rettet mod samtalerne med de mennesker der ringer, mod arbejdet med at støtte de frivillige medarbejdere og mod de ansatte medarbejderes udvikling og indsats. Nærværende beretning afspejler naturligt de emner, som bestyrelsesarbejdet har været præget af. Fremtiden På baggrund af vores egne erfaringer, er vi i fuld gang med at udarbejde et materiale om de praktiske og organisatoriske arbejdsgange. Det skal ses som en hjælp til andre, som ønsker at iværksætte frivilligt socialt arbejde. Det er ikke nok at have en god idé eller at brænde for en sag. Vi har set flere triste eksempler på, at ildsjælene brænder ud og må opgive. Vi har meldt ud, at vi stiller os til rådighed for andre organisationer med råd og idéer, ligesom vi besøger seminarier, brugergrupper og væresteder for at fortælle om vores sted og de mennesker der ringer til os. Vi har et godt ry i brugerorganisationer og et fortræffeligt samarbejde med andre frivilligorganisationer. Vores bestræbelser går på at samarbejde og udveksle idéer frem for at holde kortene tæt til kroppen. De frivillige organisationer har nemlig meget at give hinanden. Lisbet Møller 6
Liniens virksomhed i år 2002
Liniens virksomhed i år 2002 Året 2002 blev et godt år for Linien. Det blev vores 3. år som en selvejende institution, og vi har fundet vores ben. Vi har fundet gode rutiner og arbejdsmåder og har fået
Læs mereLiniens virksomhed i 2004
Liniens virksomhed i 2004 Lige inden årsskiftet kom den endelige bekræftelse fra Socialministeriet på, at Linien er sikret økonomisk i de kommende fire år. Der var spænding til det sidste og en utrolig
Læs mereLiniens virksomhed 2005. Samtalerne
Liniens virksomhed 2005 Vi kan se tilbage på året 2005 med glæde og stolthed. Vi gjorde vores arbejde ordentligt. Det har været et år med store udfordringer, hvor Liniens brugere, mere end nogensinde tidligere,
Læs mereBeretning for Liniens aktiviteter i 2006
Beretning for Liniens aktiviteter i 2006 Mennesker i nød skal have mad og drikke og tag over hovedet. Det sikrer vores danske velfærdssystem. Vi kan ikke have, at nogen sulter eller fryser. Men det er
Læs mereBeretning for året 2007
Beretning for året 2007 Det bliver mere og mere klart, hvor vigtigt det er for en frivilligorganisation, at have et klart og tydeligt værdigrundlag. Søger man ind som frivillig, må man vide, hvad man går
Læs mereTilbud fra Region Nordjylland
LOKALE TILBUD Tilbud fra Region Nordjylland Psykiatrisk Skadestue Aalborg AKUT HJÆLP finder du hos Psykiatrisk Skadestue Aalborg: Ring til vagtlægen, tlf. 70 15 03 00. Psykisk syge kan også henvende sig
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling
UNGEUNDERSØGELSE Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereUdryknings og Akutteamet Aarhus Kommune Socialforvaltningen Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Februar 2014
Udryknings og Akutteamet Aarhus Kommune Socialforvaltningen Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Februar 2014 Forord Udrykningsteamet har eksisteret siden 1. januar 1999. Udrykningsteamet er en indsats til
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereFra Komplians til Konkordans
Fra Komplians til Konkordans Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 12. Juni 2009- København Compliance puljen 2006-2010 Ansatte i projektet Projektleder Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske Projektmedarbejder
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2016 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2016, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereFrivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening
Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs merePraktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.
Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereAKTIVITETS- OG VÆRESTEDER I SOCIALPSYKIATRIEN
AKTIVITETS- OG VÆRESTEDER I SOCIALPSYKIATRIEN Stokrosen - Vrå Huset - Sindal Huset i Overgade - Hjørring Bøjen - Hirtshals DU ER ALTID VELKOMMEN Hvem er vi? Aktivitets- og værestederne er kommunale dagtilbud
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereAlma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN
Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePersonlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562
Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereAnsøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18)
Ansøgning om støtte til frivilligt socialt arbejde i Fredericia Kommune (Lov om Social Service 18) Ansøgningen sendes til: Fredericia Kommune Pleje og Omsorg Rådhuset, Gothersgade 20 7000 Fredericia Den
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mereInterviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet
Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereMagt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn
Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn
Læs mereCenter for Voksne og Velfærd
Marts 2018 Bilag: Evaluering af projekt Vestegnens tværkommunale akuttelefon Indledning Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Tårnby, Vallensbæk og Ishøj Kommuner er gået sammen om at oprette
Læs mereTjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen
Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning
Læs mereR E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER
R E C O V E R Y C O L L E G E KURSUS KATALOG VINTER FORÅR 2018 FOTO: HELLE FISKER V E J L E Velkommen til Recovery College Vejle Recovery College Vejle tilbyder kurser, workshops og lignende aktiviteter
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler
Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 18-midler Ansøgningen sendes til: Hørsholm Kommune Center for Politik og Borgerservice Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Mail: pub-post@horsholm.dk
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereRapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg
Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs merePsykoterapeuterne i tal
Psykoterapeuterne i tal Dansk Psykoterapeutforening i tal Pr. 1. januar 2017 Indledning Hvordan er psykoterapeuterne i Dansk Psykoterapeutforening beskæftiget? Hvor mange klienter behandler de om ugen?
Læs mereHvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereMænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
Læs mereErfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord
Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.
Læs mereWHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.
WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSocial- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune
Social- og Borgerservice Projekt UDE-HOS - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune Projekt UDE-HOS et særligt tilbud efter Servicelovens 99 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kort
Læs mereAnsøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde
Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der
Læs merePsykiatrisk Klinik Holbæk
Psykiatrisk Klinik Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereForældre til psykisk syge børn og unge 2013
Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 1. Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe dit psykisk syge barn? 1-10 timer 32,7% 51 10-20 timer 23,7% 37 20-40 timer 14,7% 23 40-50
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereBilag 1 Kommentarfelter brugerundersøgelsen
Voksne der får støtte i eget hjem inden for socialpsykiatrien i Ballerup Kommune 13. Skriv gerne, hvis du synes, at Ballerup Kommune inden for Socialpsykiatrien gør Jeg synes Ballerup Kommune er en god
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs mereInformation og samtykkeerklæring
Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres
Læs mereGør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.
Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,
Læs mereAllerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person.
Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Til at starte med her i indlægget kommer jeg med de anbefalinger der er kommet ud af en VISO rapport,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereVil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug
Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:
Læs merePsykiatrisk Klinik Slagelse
Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs merePsykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital
1 Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital 2 Velkommen Afdelingen er en akut modtagerafdeling, som tilbyder behandling, pleje og omsorg til unge, voksne og ældre borgere med psykiske lidelser
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereFrivilligpolitik for Reden International
Frivilligpolitik for Reden International Reden International er en institution under KFUKs Sociale Arbejde. Som det ses af organisationsdiagrammet på næste side, så driver KFUKs Sociale Arbejde en række
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereBilag 2 Resultater af borgerundersøgelse
Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse Besvaret af borgere, der har haft en sag på rehabiliteringsteammødet. Spørgeskemaet er udfyldt umiddelbart efter endt møde. 77 svar ud af 107, svarprocent 72 %
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereOversigt. August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening
Oversigt August Torsdag d. 29. august Sparringmøde til Vindue for en forening September Uge 39 Vindue for en forening Fredag d. 27. september Frivillig Fredag Oktober Torsdag den 3. oktober Infomøde om
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereKvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder
VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereTolkningens kunst - når tolkningen fungerer
Tolkningens kunst - når tolkningen fungerer Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tolkningens kunst Disposition: Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mere