Liniens virksomhed Samtalerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liniens virksomhed 2005. Samtalerne"

Transkript

1 Liniens virksomhed 2005 Vi kan se tilbage på året 2005 med glæde og stolthed. Vi gjorde vores arbejde ordentligt. Det har været et år med store udfordringer, hvor Liniens brugere, mere end nogensinde tidligere, har haft brug for opmærksomhed og nærvær, og hvor de frivillige medarbejdere har måttet præstere deres yderste. Vi synes selv, at Linien er noget særligt. Vi gør noget, som ingen andre gør. Og vi ved fra de mennesker som ringer til os, at de er glade for vores tilbud. På de følgende sider vil vi fortælle noget om de mennesker der ringer. Og vi vil vise, hvordan vi arbejder, for hele tiden at leve op til de værdier som vi grundlæggende tror på. Samtalerne De unge kvinder En voksende gruppe af unge kvinder der i deres barndom har været udsat for grove seksuelle krænkelser, optager alle meget. Dels fordi deres historie af mange opleves uvirkelig og grænseoverskridende, og dels fordi de udtrykker en afgrundsdyb smerte. Der er kvinder, der fortæller om fars eller brødres seksuelle krænkelser fra de var blot et par år gamle. Og andre der fortæller, at de er blevet lejet ud til forskellige mænd fra deres tidligste barndom. Nogle af dem ringer i deres sværeste perioder hver aften, mens andre kun lader høre fra sig af og til. Det er slående, at kvinderne i perioder tilsyneladende lever en normal hverdag, passer arbejde eller studier, men at de, når de er alene, får det rigtig svært. De magter ikke at bo sammen med nogen, og de magter ikke ensomheden. De skærer i sig selv i et forsøg på at erstatte den psykiske smerte med en fysisk eller for at straffe sig selv. De føler sig ulækre, uværdige og skyldige og er plaget af tanker om at dø. Men de føler sig også svigtede og nærer kun ringe tillid til andre. De fleste har fået hjælp fra det etablerede system, men langt fra tilstrækkeligt. En del fortæller, at de ringer fordi de kan være anonyme, men som tiden går, oplever vi ofte, at de gradvist ophæver anonymiteten. De får behov for at blive genkendt og få en mere fortrolig kontakt. Angsten Mange af de mennesker der ringer til Linien fortæller om deres angst. En angst der er styrende for deres adfærd, og som i mange tilfælde har medført, at så godt som alle sociale relationer er brudt. For mange betyder det, at de ikke kan færdes alene uden for hjemmet, ikke kan bruge offentlige transportmidler eller bare være hvor andre er. Nogle er besat af tanken om ritualer i forbindelse med deres daglige gøremål. En ung mand, der ringer jævnligt, fortæller, at han skal bruge ca. 5 timer for at klare sit morgentoilette. Alt skal ske efter ritualer, og alle funktioner skal tælles. Dybest set ved han godt, at det er meningsløst. Men han kan ikke andet. Nogle dulmer angsten i medicin og alkohol. Og vi oplever, at de ringer og fortæller om deres misbrugsproblemer som det væsentlige. Først senere i samtalen fortæller de om angsten. De er skamfulde og synes, det lyder mere acceptabelt, at de drikker lidt for meget. Flere har oplevet at blive afvist på psykiatrisk afdeling med den besked, at de kan blive behandlet for deres angst, når de er ude af misbruget. Det som Linien kan tilbyde, er anerkendelse af dem som mennesker. En accept af, at de gør det, de kan gøre. Og vi kan lytte, når de fortæller om deres sorg over tabet af familien, tabet af værdighed og den smertefulde tilværelse. 1

2 Stigmatiseringen Langt de fleste af dem der ringer, fortæller selv, at de er sindslidende. Det er slående, at mange præsenterer sig selv ved at henvise til deres diagnose. Jeg hedder Peter og jeg er skizofren, er en almindelig indgangsreplik. Så er det sagt. Først bagefter fortæller de om det, der i virkeligheden er årsag til deres opringning. Alt for ofte hører vi mennesker fortælle om deres oplevelser i behandlingssystemet, hvor de føler sig overset og ikke taget alvorligt. Der er fokus på deres syge side mens den anden side, den som de selv opfatter som deres egentlige jeg, bliver overset. Vi taler med unge mennesker, der bor i psykiatriske bofællesskaber, hvor de oplever ikke at blive hørt, hvor deres meninger er uden værdi og hvor initiativet forsumper. De føler sig som børn på ny og fortæller om det nedværdigende i, at andre skal bestemme hvornår og hvad de skal spise, hvornår de skal stå op om morgenen, og hvornår det er sengetid. De oplever sorg og frustration over denne stigmatisering - kort sagt, tab af værdighed. Initiativet kommer fra brugeren Mange af de mennesker der ringer oplyser ikke umiddelbart, hvad de vil med samtalen. De har behov for kontakten men har måske svært ved at udtrykke den smerte, der ligger under ensomheden eller de vanskeligheder, der gør, at de ringer. I den situation er vi stille og afventende. På et tidspunkt vil den der ringer selv bryde stilheden og tage initiativ til det, der skal tales om. Vi har, i modsætning til det etablerede system, masser af tid til dem der ringer. Der er ikke en kvote for, hvor mange samtaler vi skal nå, eller hvor lang tid en samtale må tage. Det giver ro og mulighed for fordybelse. Vi har ikke en dagsorden med ønske om forandring, tror slet ikke på, at vi er i stand til at forandre brugerens situation. Brugeren tager selv de nødvendige initiativer, når hun er parat til det. Smerten Brugernes smerte fylder meget i samtalerne. Og i mange samtaler er den det egentlige omdrejningspunkt. Vi lever i en kultur, hvor smerten ses som et forstyrrende element, som hurtigst muligt skal undertrykkes. Vi forsøger at drømme os ud af den, eller foretage listige kneb så den undertrykkes. På Linien tror vi imidlertid, at smerten altid vil kræve sin plads. Vi tror også at den kan udholdes, måske endda lindres ved, at den bliver belyst, og man har nogle at fortælle om den til. Først når man selv har fået lov at udtrykke sin smerte, og når den er anerkendt af en anden, reduceres den. Hvis den frivillige ikke kan udholde brugerens smerte, og i stedet giver sig til at fortælle, hvor meget hun egentlig har at være glad for, er det ufølsomt og respektløst. Men det ligger snublende nært, især for nye frivillige, at være opmuntrende for at høre brugeren le. I stedet for at tilgodese brugerens behov for en samtale om det der fylder allermest, bliver det den frivilliges behov for at undgå smerten, der sætter dagsordenen. Det kræver megen oplysning, diskussion og eftertanke for mange nye frivillige at tage Liniens værdigrundlag til sig. Lykkes det, og det gør det som oftest, bliver de nogle dygtige og kvalificerede samtalepartnere. Lidt statistik.. I 2005 modtog Linien opkald. Af disse var af så kort varighed eller uden kontakt, at de ikke blev registreret på det sædvanlige evalueringsskema, men på en liste, hvor der udelukkende 2

3 noteres tidspunkt for opkaldet. Som noget nyt, er en del unge brugere begyndt at henvende sig på mail, men først i midten af året er vi begyndt at notere henvendelserne ned. Der er besvaret mere end 100 mails i løbet af Statistikken i denne beretning er baseret på de telefoniske samtaler, som er registreret på evalueringsskemaer. Den gennemsnitlige samtaletid var i 2005 på 33,6 minutter og der blev i alt talt 90 timer mere end året før. Til sammenligning kan oplyses, at der i 2005 blev talt 469 timer mere end i Det er ikke overraskende. For hvert år stiger den gennemsnitlige samtaletid, og for hvert år opleves brugernes vanskeligheder og dermed samtalerne lidt tungere. Samtalernes varighed Under 20 minutter opkald ~ 29 % Mellem 20 og 40 minutter opkald ~ 41 % Mellem 41 og 60 minutter opkald ~ 24 % Over 60 minutter 518 opkald ~ 6 % Den gennemsnitlige samtaletid er 33,6 minutter Nye eller gamle brugere Personer der ringer første gang 408 opkald ~ 5 % Personer der ringer jævnligt opkald ~72 % Personer der ringer med lange intervaller 983 opkald ~12 % Vides ikke (formentlig mange nye) 924 opkald ~11 % Køn Kvinder opkald ~80 % Mænd opkald ~20 % Alder Personer under 20 år 39 opkald ~ 1 % 20 til 29 år 548 opkald ~ 7 % 30 til 49 år opkald ~34 % 50 til 67 år opkald ~45 % Over 67 år 61 opkald ~ 1 % Vides ikke opkald ~13 % Hvem ringer? Sindslidende mennesker opkald ~83 % Sorg- eller kriseramte mennesker 253 opkald ~ 3 % Pårørende 153 opkald ~ 2 % 3

4 Hvor ringes der fra? Storkøbenhavn opkald ~ 39 % Sjælland og øer opkald ~ 26 % Fyn og øer 180 opkald ~ 2 % Jylland opkald ~ 15 % Vides ikke / andet opkald ~ 18 % Opkalderens boform Gift eller samlevende 742 opkald ~ 9 % Bor alene (evt. med børn ) opkald ~76 % Socialpsykiatrisk botilbud 659 opkald ~ 8 % Vides ikke / andet 530 opkald ~ 6 % Social status I arbejde 405 opkald ~ 5 % Arbejdsløs 166 opkald ~ 2 % Pensioneret opkald ~76 % Under uddannelse 165 opkald ~ 2 % Andet 286 opkald ~ 4 % Vides ikke 955 opkald ~11 % Henvendelsesårsag(er) Ensomhed opkald ~71 % Glæde 325 opkald ~ 4 % Omsorgsbehov opkald ~75 % Sorg 479 opkald ~ 6 % Behov for sparring opkald ~28 % Seksuelle problemer 168 opkald ~ 2 % Angst opkald ~14 % Hallucinationer 198 opkald ~ 2 % Tvangstanker, -handlinger 242 opkald ~ 3 % Depression 846 opkald ~10 % Selvmordstanker 306 opkald ~ 4 % Incest 255 opkald ~ 3 % Misbrugsproblemer 357 opkald ~ 4 % Klage over behandling 137 opkald ~ 2 % Klage over medicin 162 opkald ~ 2 % Søgte konkrete oplysninger 59 opkald ~ 1 % Andet opkald ~13 % 4

5 Henvendelsesårsagerne er stort set de samme som året før, dog er ensomheden et stadigt voksende problem: I 2000: 3.402, svarende til 39 % I 2001: 4.022, svarende til 47 % I 2002: 4.615, svarende til 51 % I 2003: 5.121, svarende til 58 % I 2004: 5.475, svarende til 66 % I 2005: 5.727, svarende til 70,7 % De frivillige medarbejdere En organisation hvor størstedelen af medarbejderne er frivillige, er noget særligt. De kommer ikke for at tjene penge, men udelukkende fordi de kan se en mening, med det de gør, og fordi de trives med det. Det er alene lysten der driver værket. Derudover forventer de fleksible arbejdsbetingelser og mulighed for orlov og pauser og, i stigende omfang, at de får noget igen. De ser det på mange måder som en mulighed for at kvalificere sig både fagligt og personligt. Allerede fra den frivilliges allerførste dag fortæller vi dem, at de ikke er en erstatning for -, men et supplement til det etablerede system. Vi laver ikke terapi eller anden form for behandling, men stiller os til rådighed som lyttende medmennesker. Og for mange brugere er vi faktisk den eneste kontakt til omverdenen. Det er forpligtende frivilligarbejde. Aktiviteter Tager man samtalernes karakter i betragtning, er det indlysende, at det ikke er tilstrækkeligt at have lyst og vilje til arbejdet som frivillig. Det er nødvendigt at få fyldt på både fagligt og personligt. Udover den generelle kvalificering er Liniens kurser med til at styrke sammenholdet og viljen til at arbejde hen imod samme mål. I 2005 gennemførtes følgende arrangementer: 1 introduktionsforløb på 4 dage v. Liniens ansatte, psykolog Anna Sillemann, brugerlærer Hanne Wiingaard, pårørende Ellen Herkild og 6 af Liniens gamle frivillige. 2 grundkurser om værdigrundlaget, modul 1, v. psykolog Jørn Toustrup Værdigrundlaget, modul 2, v. psykolog Jørn Toustrup Værdigrundlaget, modul 3, v. psykolog Jørn Toustrup Alkoholafhængighed v. forfatter og journalist Ole Michelsen Weekendkursus v. teolog og psykoterapeut Bent Falck om samtalen, forfatter Charlotte Strandgaard om at være pårørende, psykoterapeut Merete Lundorff og terapeut Dil Bredholdt om kommunikation. At høre stemmer v. brugerlærer Luna-Louise Pedersen Girafsprog v. Claus Bülow Recovery v. ergoterapeut Lotte Nielsen 2 Liniemøder med ideer og erfaringsudveksling vedr. Linien. 5

6 Weekendkurset forløb over 2 dage med overnatning på LO-skolen. De øvrige kurser var dagskurser. Der har været gennemført studiekreds, hvor 14 frivillige var samlet 5 aftener for at fordybe sig i den sociale lovgivning, distriktspsykiatrien og de forskellige tilbud i socialpsykiatrien. Hver måned kan de frivillige få 1½ times supervision af en psykolog. Det første år som frivillig er den obligatorisk, herefter er den et tilbud. I 2005 var 47 tilmeldt denne ordning. Lidt statistik. Ved årets udgang var der 71 aktive frivillige på Linien. Af disse har 42 været aktive i mere end 2 år. 20 nye kom til i årets løb og 20 stoppede. Af evalueringsrapporterne fremgår, at ingen rejste på grund af utilfredshed med Linien, men udelukkende af personlige årsager. En ganske almindelig aften Selv om samtalerne er forskellige, og de frivillige medarbejderes oplevelser adskiller sig væsentligt fra aften til aften, er der alligevel en fast rytme som gentager sig hver dag. 3 frivillige møder på det tidlige hold kl til andre på det sene kl til De modtages af en ansat, en såkaldt bagvagt, og alle hilser på hinanden i dagligstuen. Bagvagten tager en lille snak med de frivillige om, hvordan de har det og fortæller, om eventuelle nyheder på Linien. Hun sikrer, at den enkelte er klar til at sætte sig ved telefonerne. I samtalerummet er der kaffe og te, levende lys og en god og tryg atmosfære. De frivillige er aldrig alene. Der er altid en ansat til stede, hvis rolle er at debriefe eller give egentlig supervision efter de svære samtaler og være til rådighed, hvis der rejser sig uforudsete vanskeligheder. Det sker, at bagvagten overtager en samtale, hvis den frivillige ønsker det. Ingen frivillige forlader Linien uden at have talt med bagvagten om aftenens forløb. De kan have haft samtaler der har aktiveret svære ting i deres eget liv, eller samtaler der på en eller anden måde har berørt dem. En frivillig klarer i gennemsnit ca. 5 samtaler på en vagt. De ansatte medarbejdere De ansattes vigtigste opgave er, at sørge for at de frivillige: Gør deres arbejde godt og lever op til Liniens værdigrundlag, Trives med arbejdet og oplever, at de gør en forskel Får noget igen i form af kurser, supervision og den nødvendige opmærksomhed hvis arbejdet som frivillig er svært. Oplever en god og varm atmosfære hvor man er velkommen og bliver taget alvorligt. Endvidere skal de ansatte sikre, at alt administrativt og praktisk arbejde fungerer og være Liniens ansigt udadtil. Endelig skal de sikre, at Linien er på ret kurs og være åbne for udvikling og nye tiltag. I 2005 har ansattegruppen via kurser, konferencer og medarbejderdage og møder gjort, hvad der var muligt for at leve op til disse krav. Fokus har især ligget på supervision og på generel kvalificering af nye frivillige i introduktionsforløbet. 6

7 Bestyrelsen Bestyrelsesmedlemmernes toårige funktionsperiode udløb med udgangen af Det betød, at den nye bestyrelse skulle være på plads i januar Samtlige medlemmer blev genudpeget, men i årets løb har Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen udskiftet deres medlemmer med to nye grundet jobskifte. Den siddende bestyrelse ser herefter således ud: Formand, centerchef i SUS, Per Holm - udpeget af socialministeren Bodil Brask, leder af bo - og netværk i Næstved - udpeget af socialministeriet Johanne Bratbo, leder af videnscenter for socialpsykiatri - udpeget af socialministeriet Lilli Davids - valgt blandt de ansatte medarbejdere Jette Ammar Kristoffersen - udpeget af KL Ellinor Palm Pedersen - udpeget af Landsforeningen SIND Kjeld Ploug - valgt blandt de frivillige medarbejdere Anne-Dorthe Sørensen - udpeget af AR Herudover deltager Liniens leder, Lisbet Møller, som sekretær og stedfortræder, Solvej Eskildsen, som referent. Alle i bestyrelsen har indgående kendskab til Liniens brugergruppe og deres vilkår. Og møderne bærer præg af, at alle bidrager med hver sin indsigt i afdækning og diskussion af faglige og etiske spørgsmål. Fra 2005 kan bl.a. nævnes diskussioner om, først og fremmest, samtalerne generelt, men også den nye henvendelsesform fra unge brugere på s, om brugernes ensomhed, sorg og vrede og især om incestramte unge kvinder og deres vanskeligheder. Et møde havde specielt fokus på Liniens værdigrundlag. Bestyrelsens sammensætning betyder, at møderne bliver oplysende og lærende, fordi alle kan referere til projekter og ny udvikling inden for hver deres område. Organisatorisk har møderne især handlet om strukturreformen og Liniens aktive medvirken i oprettelsen af det landsdækkende Frivilligt Forum. Og naturligvis har bestyrelsen varetaget de formelle opgaver, den ifølge vedtægterne er sat til at bestyre. 7

8 Til sidst. Som det ser ud lige nu, er der ingen problemer på Linien, som ikke umiddelbart kan løses. Det er almindelig kendt, at det frivillige sociale arbejde griber mere og mere om sig. Og på Linien mærkes, som i andre frivilligorganisationer, at der bliver færre og færre ansøgere for hvert indtag af nye. Endnu har det ikke været et problem at få frivillige nok. Men der er ingen tvivl om, at vi må gøre noget særligt for at sikre fremtiden. I 2004 blev vi økonomisk sikret for de kommende 4 år og det giver ro og tid til fordybelse. Hvor der i 2005 blev lagt særlig vægt på introduktionen af nye frivillige medarbejdere, vil der i det kommende år være fokus på dem, der har været på Linien i længere tid. Opmærksomheden skal rettes mod samtalerne og den efterfølgende supervision, ligesom den skal rettes mod den frivillige selv og hans eller hendes personlige behov. Selvom de er dygtige og stabile, og brugerne udtrykker tilfredshed, vil der altid være noget at tage fat i. Til slut skal nævnes de mange mennesker, som ringer forgæves for at få en samtale. Vi har endnu ikke præcise tal på, hvor mange de er. Men vi hører dagligt, hvor svært det er at komme igennem. Med henblik på at afhjælpe problemet skal der kigges nærmere på hvor stort tallet og dermed behovet er. Lisbet Møller 8

Beretning for Liniens aktiviteter i 2006

Beretning for Liniens aktiviteter i 2006 Beretning for Liniens aktiviteter i 2006 Mennesker i nød skal have mad og drikke og tag over hovedet. Det sikrer vores danske velfærdssystem. Vi kan ikke have, at nogen sulter eller fryser. Men det er

Læs mere

Liniens virksomhed i år 2002

Liniens virksomhed i år 2002 Liniens virksomhed i år 2002 Året 2002 blev et godt år for Linien. Det blev vores 3. år som en selvejende institution, og vi har fundet vores ben. Vi har fundet gode rutiner og arbejdsmåder og har fået

Læs mere

Beretning for året 2007

Beretning for året 2007 Beretning for året 2007 Det bliver mere og mere klart, hvor vigtigt det er for en frivilligorganisation, at have et klart og tydeligt værdigrundlag. Søger man ind som frivillig, må man vide, hvad man går

Læs mere

Beretning for året 2008

Beretning for året 2008 Beretning for året 2008 Indledning Ensomhed, angst og et uopfyldt behov for at dele sine oplevelser med andre er desværre følelser, som præger hverdagen for alt for mange mennesker. 10.434 til Linien i

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk

Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk SEXOLOG og PARterapeut Skolen Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk Sexolog uddannelse Max. 14 elever. 8 weekender og et ugekursus inkl. kost, logi og materialer.

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.... 2 b. Kredsbestyrelsens

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98 Nyhedsbrev Februar 2010 Kære læsere af foreningens nyhedsbrev. Hermed en orientering vedrørende dialogmøde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg d.22. januar, og videns deling med Arbejdstilsynet d.25.januar.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Oversigt over information i forbindelse med håndtering af misbrug på Hillerød Hospital inkl. udefunktioner

Oversigt over information i forbindelse med håndtering af misbrug på Hillerød Hospital inkl. udefunktioner Oversigt over information i forbindelse med håndtering af misbrug på Hillerød Hospital inkl. udefunktioner Hillerød Hospital inklusiv udefunktioner er omfattet af Region Hovedstadens Misbrugspolitik og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Evt. tid (min.) Referat og eventuel beslutning. mødeemnet? At dele gensidige oplevelser og erfaringer

Evt. tid (min.) Referat og eventuel beslutning. mødeemnet? At dele gensidige oplevelser og erfaringer Referat for møde: Dialogforum for sindslidende på Amager Dato og tidspunkt: 27. marts 2014 kl. 16.00-17.20. Sted: Psykiatrisk Center Amager, Centerledelsen, 1. sal, Digevej 110, 2300 København S (Vers.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere