Beretning for Liniens aktiviteter i 2006

Transkript

1 Beretning for Liniens aktiviteter i 2006 Mennesker i nød skal have mad og drikke og tag over hovedet. Det sikrer vores danske velfærdssystem. Vi kan ikke have, at nogen sulter eller fryser. Men det er kun halvdelen af et levende liv. At have relationer til andre er ligeså afgørende som mad og drikke. Fællesskabet og nærheden er nærmest livsvigtige. Men for mange af Liniens brugere er det begreber, der kun vedrører andre. De fleste oplever en intens ensomhed. Mange fortæller om deres vanskeligheder med at få hjælp i de sene aftentimer og om natten. Akutsystemet, bl.a. den psykiatriske skadestue og lægevagten, afviser dem med påstanden om, at det ikke er akut nok. Tilbage står så et menneske med angst, depression, påtrængende hallucinationer eller andet pinagtigt. Da er det ikke altid nok at tale med Linien. En god varm seng, en kop kaffe og lidt omsorg ville gøre underværker. Og det ville slet ikke opfattes så voldsomt som en indlæggelse, og alt det den, fører med sig. Tilbudet, som har været en støtte for mange, er kendt fra Ringkøbing Amt og har forhåbentlig overlevet regionaliseringen. De mennesker der ringer Emilie ringer. Hun har lige spist aftensmad og skal ud at gå tur med manden og hunden. Hun ringer sjældent, men tit nok til, at man på Linien kan følge med og glæde sig sammen med hende. For bare 5 år siden ringede hun dagligt fra et psykiatrisk bofællesskab og fortalte, at stemmerne mobbede hende, så hun måtte skære i sig selv og bare ville dø. En anden kvinde lader Linien følge med i sin udvikling, der har ført til, at hun, fra at være isoleret og angst, nu kan tage de offentlige transportmidler og besøge sit barnebarn, som bor et andet sted i landet. Og sådan findes der flere gode fortællinger, om mennesker der er kommet sig, og hvis liv er totalt forandret. Fælles for dem er, at de har haft god støtte i hverdagen. Gode stabile kontaktpersoner som har været anerkendende og accepterende. Og så har de brugt Linien. Det er godt, når man, uden for de almindelige arbejdstider, kan ringe og være i centrum for et andet menneskes opmærksomhed. Men alt for mange har det dårligt. Deres mest presserende ønske er kontakt med andre. Familien har trukket sig, magter ikke at rumme smerten og klagerne over alt det svære. Og vennerne er gået, efterhånden som symptomerne og håbløsheden tog til. Deres eneste kontakt er, foruden Linien, et lille udvalg af telefonrådgivninger. Blandt de meget udsatte er gruppen af mænd fra 30 til 45 år, der er blevet markant tydeligere i De bor alene og er meget ensomme. Nogle har en kontaktperson, der kommer få timer om ugen, andre ser slet ingen. Alle fortæller, at de har en psykiatrisk diagnose, og næsten alle har været indlagt. Alle fortæller om sociale begivenheder, der har været svære at leve med. Dødsfald, fysisk sygdom, vold, misbrug af stoffer eller alkohol. Flere fortæller om en svær barndom med omsorgssvigt og seksuelle krænkelser. Benjamin ringer hver dag. Han er hallucineret og overbevist om, at han bærer skylden for sin fars død for et par måneder siden. Han er dybt religiøs, men også det er forbundet med skyldfølelser. På det seneste har han været indlagt flere gange, men hver gang kun for et par dage. De eneste han 1

2 ser, er et par venner, men han har gennemskuet, at de kun kommer for at ryge hans hash. Det gør ham flov og ked af det. Carsten ringer jævnligt. Han lider af tvangstanker og er invalideret af ritualer som skal foretages fra morgen til aften. Han har måttet opgive studier og arbejde og er uden venner. Familien har vendt ham ryggen, synes han burde tage sig sammen. Og det eneste der tilbydes ham fra det offentlige, er medicin. Det vil være forkert ikke at nævne gruppen af unge kvinder, der har været udsat for seksuelle krænkelser og incest. Antallet er stigende, og den smerte de udtrykker, er nærmest ufattelig. Nogle fortæller om deres krænkelser for allerførste gang. Vil undersøge, om de kan fortælles og bliver taget alvorligt. Her hjælper ingen gode råd. Det gælder om at lytte og stille sig til rådighed. De har brug for at fortælle igen og igen. For hver gang historien bliver fortalt og accepteret, fortyndes den måske en lille smule. De ringer, fordi de kan være anonyme, og fordi de alt for ofte står uden professionel hjælp. Lidt statistik vedrørende samtalerne Der var i 2006 i alt opkald til Linien. Heraf var af meget kort varighed eller så godt som uden kontakt, og de indgår derfor ikke i statistikken. Den er baseret på de resterende opkald. Til sammenligning er medtaget oplysningerne for 2005, der bygger på opkald. Oplysningerne er alene baseret på de informationer, som brugeren selv giver, vi spørger aldrig. Samtalernes varighed Under 20 minutter opkald 33 % 29 % Mellem 20 og 40 minutter opkald 39 % 41 % Mellem 41 og 60 minutter opkald 21 % 24 % Over 60 minutter 594 opkald 7 % 6 % Den gennemsnitlige samtaletid er 32,4 minutter hvor den i 2005 var 33,6 minutter Nye eller gamle brugere Personer der ringer første gang 451 opkald 5 % 5 % Personer der ringer jævnligt opkald 74 % 72 % Personer der ringer mad lange intervaller 908 opkald 11 % 12 % Vides ikke (formentlig mange nye) 879 opkald 10% 11 % Køn Kvinder opkald 76 % 80 % Mænd opkald 24 % 20 % Alder Personer under 20 år 31 opkald - 1 % 20 til 29 år 899 opkald 11 % 7 % 30 til 49 år opkald 31 % 34 % 50 til 67 år opkald 45 % 45 % Over 67 år 85 opkald 1 % 1 % Vides ikke 956 opkald 11 % 13 % 2

3 Hvem ringer? Sindslidende mennesker opkald 84 % 83 % Sorg- eller kriseramte mennesker 199 opkald 2 % 3 % Pårørende 171 opkald 2 % 2 % Vides ikke/andre opkald 14 % 12 % Hvor ringes der fra? Storkøbenhavn opkald 35 % 39 % Sjælland og øer opkald 31 % 26 % Fyn og øer 144 opkald 2 % 2 % Jylland opkald 17 % 15 % Andet/vides ikke opkald 12 % 18 % Opkalderens boform Gift eller samlevende 415 opkald 5 % 9 % Bor alene (evt. med børn) opkald 84 % 76 % Socialpsykiatrisk botilbud 332 opkald 4 % 8 % Andet/vides ikke 623 opkald 7 % 6 % Social status I arbejde 740 opkald 9 % 5 % Arbejdsløs 132 opkald 2 % 2 % Pensioneret opkald 75 % 76 % Under uddannelse 296 opkald 4 % 2 % Andet 234 opkald 3 % 4 % Vides ikke 771 opkald 9 % 11 % Henvendelsesårsag(er) Ensomhed opkald 73 % 71 % Glæde 299 opkald 4 % 4 % Omsorgsbehov opkald 74 % 75 % Sorg 370 opkald 4 % 6 % Behov for sparring opkald 25 % 28 % Seksuelle problemer 148 opkald 2 % 2 % Angst opkald 17 % 14 % Hallucinationer 163 opkald 2 % 2 % OCD (tvangstanker og handlinger) 277 opkald 3 % 3 % Depression 866 opkald 10 % 10 % Selvmordstanker 377 opkald 5 % 4 % Incest 536 opkald 6 % 3 % Misbrugsproblemer 543 opkald 7 % 4 % Klage over behandling 156 opkald 2 % 2 % Klage over medicin 170 opkald 2 % 2 % Søgte konkrete oplysninger 42 opkald 1 % 1 % Andet opkald 12 % 13 % 3

4 Andelen af mennesker der er ensomme er steget igen i Som i tidligere år vises tallene fra Liniens start i 2000 og til i dag: I 2000: 3.402, svarende til 39 % I 2001: 4.022, svarende til 47 % I 2002: 4.615, svarende til 51 % I 2003: 5.121, svarende til 58 % I 2004: 5.475, svarende til 66 % I 2005: 5.727, svarende til 71% I 2006: 6.113, svarende til 73 % Ud over de telefoniske henvendelser modtog Linien 285 mails især fra unge brugere. Alle mails er blevet besvaret af de ansatte medarbejdere. De frivillige medarbejdere Liniens virksomhed er overvejende baseret på frivillig arbejdskraft. Der er stor spredning i gruppen såvel alders- som erhvervsmæssigt. De yngste er 30, de ældste omkring 70. En del arbejder i forvejen indenfor området i forskellige dele af sundhedsvæsenet, mens andre kommer fra helt andre brancher. Netop forskelligheden er en styrke for dem, der ringer. Mange er kun i kontakt med det etablerede behandlingssystem. Og de har brug for at møde mennesker, der ikke får penge for at tale med dem, og som møder dem på andre betingelser. Fælles for Liniens frivillige er en stor modenhed, et personligt overskud og lysten til at gøre en forskel. Men arbejdet med frivillige stiller særlige krav til organisationen. De forventer fleksible arbejdsbetingelser, som kan hænge sammen med deres øvrige liv, og de kan melde afbud til en vagt eller helt stoppe med øjeblikkelig virkning. Og naturligvis forventer de at få noget igen - et fagligt og personligt udbytte. Gruppen må ikke blive større, end at de ansatte kan bevare et personligt kendskab til den enkelte. Én gang om året inviteres alle til en medarbejdersamtale med en ansat. Her er der mulighed for at tale om, hvordan den frivillige har det med samtalerne, de ansatte og livet på Linien. Der er afsat ca. 1 time og skrives referat, som underskrives af begge parter. Frivillige skal ikke være professionelle, men de skal kende og godtage de værdier og regler, der arbejdes efter på Linien, og de skal kende organisationen og være stolte af at være medspillere. Tilbyder man sin frivillige arbejdskraft, må man have vished for, at det er en sag og en organisation, man kan stå inde for. Kurser, studiekredse og sociale arrangementer Frivillige og ansatte medarbejdere i kursusudvalget beslutter hvert år i november, hvilke kurser, studiekredse og sociale arrangementer, der skal afvikles det følgende år. I 2006 så programmet således ud: Nytårskur et festligt arrangement med middag for frivillige, bestyrelsen og ansatte medarbejdere 3 grundkurser om Liniens værdigrundlag v. psykolog Jørn Toustrup 4

5 2 kurser i værdigrundlaget modul 2.v. psykolog Jørn Toustrup Kursus i værdigrundlaget modul 3. v. psykolog Jørn Toustrup Weekendkursus/internat. Lørdag: Seksuelle overgreb v. Karin Dyhr, forfatter til Glaspigen og hendes terapeut, sygeplejerske Jan Nielsen Søndag: Recovery v. Lotte Nielsen (frivillig) og Solvej Eskildsen (stedfortræder på Linien). Liniemøde for alle ansatte og frivillige med nyt fra Linien og drøftelse af spørgeskema om de ansattes rolle og funktion Workshop om supervision med Liniens 3 psykologer Kursus om narrativ teori, terapi og kommunikation v. psykolog Jan Arrhenius Sommerfest hos Lisbet Møller (leder på Linien) for alle frivillige Liniemøde med nyt fra Linien samt valg af repræsentanter til bestyrelsen, samarbejdsudvalget og uddannelsesudvalget. Drøftelse af forslag til nyt evalueringsskema Kursus om ensomhed og selvmordstruede mennesker v. terapeut Ea Vedel Kursus om overføring og modoverføring v. terapeut Susanne Bang Kursus om depression v. cand.mag. Karen Margrethe Nielsen, formand for Depressionsforeningen Derudover har der været afholdt 6 studiekredsaftener om hhv. den sociale lovgivning og recovery for særligt interesserede frivillige. Nye frivillige Den gode frivillige har en profil. Der vurderes ud fra livserfaring, menneskesyn, sårbarhed, evnen til at lytte, og måden hvorpå de forholder sig til de knubs, livet har givet dem. I 2006 gennemførtes 2 frivilligindtag med 15 deltagere pr. gang. Introduktionsprogrammet er langt og sejt. Men det er en nødvendig investering. Tidligere var det tilstrækkeligt med ét introduktionsforløb om året. Men der er større og større rift om den frivillige arbejdskraft, og det er blevet tydeligt, at den sene lukketid afholder mange fra at søge ind. I 2006 oplevede vi, at potentielle ansøgere, trods Liniens tilbud om kurser og løbende supervision i vagterne, af denne grund, valgte at søge til andre organisationer..og dem der rejser I 2006 rejste 25 frivillige medarbejdere fra Linien. I forbindelse med ophør besvarer de frivillige et omfattende spørgeskema om tiden på Linien og baggrunden for ophøret. Nogle rejste fordi de ikke længere havde tiden Andre fordi de havde været på Linien længe og trængte til nye udfordringer Nogle på grund af sygdom og barsel Andre fordi de ikke syntes de havde mere at give brugerne Nogle eksempler: Alting har sin tid og jeg følte, at energien og engagementet i forhold til Linien var faldet i den seneste tid. Var kørt lidt træt i nogle af de faste brugere og savnede efterhånden også dét at være fysisk til stede og kunne se den jeg talte med. Efter mange dages refleksion hvor min stemthed har ført mig rundt i mange afkroge af hvad Linien har betydet for mig er jeg kommet til den svære beslutning, at jeg må sige farvel til jer. 5

6 Måske ikke for altid, men i hvert fald for nu. Det sidste år har jeg flere gange svigtet jer og mig selv. Det er jeg ked af. I betyder utroligt meget for mig og er indlejret i min fortid, nutid og fremtid. Derfor er det hårdt ikke at kunne udfylde den plads, som jeg mener vi tilsammen fortjener. Pas godt på jer selv og hinanden. Har været her i 5 år trænger til noget nyt. Dokumentation Af hensyn til den bevilligende myndighed, men i høj grad også for organisationens egen skyld, er det blevet en fast vane, løbende at stille skarpt på forskellige hjørner af organisationen. Udover årlige medarbejdersamtaler og kontinuerlige undersøgelser af hvordan de frivillige har oplevet introduktionsforløbet, og hvorfor de stopper - udarbejdes spørgeskemaer til brug for virksomheden og den videre planlægning. Gennem årene er der bl.a. spurgt til følgende forhold: De frivilliges trivsel på Linien Hvad skal der til, for at man fastholder sin tilknytning som frivillig Fysisk og psykisk arbejdsmiljø De ansattes funktion som bagvagter Brugernes syn på Linien og dens tilbud I 2006 har vi haft fokus på følgende: Trafiktælling: Hvor mange ringer forgæves til Linien Frivilligundersøgelse: Er de ansattes ydelser over for de frivillige tilfredsstillende? Brugerundersøgelse: Hvor stor en andel af opkaldene er fra kendte brugere? Analyse af hvor længe de frivillige er på Linien Herudover benyttes Liniemøderne til at drøfte alle væsentlige forhold på Linien. Bestyrelsen Liniens bestyrelse forventer, at de ansatte medarbejdere har orden i tingene og at opgaverne løses tilfredsstillende. De følger med i det daglige arbejde og deltager med mellemrum i kurser og sociale arrangementer. Alle i bestyrelsen har et indgående kendskab til Liniens brugergruppe, og hver især bidrager med viden og erfaring - set fra det hjørne af verden de kommer fra. Møderne har båret præg af diskussioner om faglige og etiske spørgsmål, og på alle møder har de særlige vilkår for en frivilligorganisation været drøftet. På baggrund af tekniske målinger, der har vist, at rigtig mange ringer forgæves til Linien, fordi der er optaget, har bestyrelsen drøftet forskellige løsningsforslag. I den forbindelse har der været debat om, hvorvidt de mange jævnlige brugere af Linien står i vejen for eventuelle nye brugere. Diskussionen fortsætter i det nye år. Endelig har bestyrelsen initieret en debat i frivilliggruppen og samarbejdsudvalget om de sene lukketider, der formentlig betyder, at mange ikke søger frivilligjob på Linien. Mange potentielle ansøgere har udtrykt, at de, såfremt Linien lukkede klokken i stedet for som nu kl , ville 6

7 søge frivilligjobbet her. (efter indstilling til Socialministeriet fra hhv. bestyrelsen, Liniens samarbejdsudvalg og den samlede frivilliggruppe er det besluttet, at Linien fra den 1.april 2007 kan afkorte åbningstiden til kl ). Bestyrelsens sammensætning var i 2006 følgende: Formand, direktør i SUS, Per Holm udpeget af socialministeren Leder Bodil Brask, socialpsykiatrien i Næstved kommune udpeget af socialministeriet Centerchef Johanne Bratbo, Videnscenter for Socialpsykiatri Konsulent Lilli Davids, valgt af Liniens ansatte medarbejdere Fuldmægtig Sigrid Fleckner, udpeget af KL lokalkredsformand Ellinor Palm Pedersen, udpeget af landsforeningen SIND Kjeld Ploug, valgt af Liniens frivillige medarbejdere Konsulent Anne-Dorthe Sørensen, udpeget af AR I bestyrelsens møder deltager som sekretær, daglig leder Lisbet Møller og som referent, stedfortræder Solvej Eskildsen Markedsføring og verden omkring os For at tilgodese de mennesker der kan have glæde af at ringe til Linien, er der løbende sendt materialer og oplysninger ud. Mange ringer selv og beder om dem når bunken er tom - væresteder, hospitaler, praktiserende læger, politiet osv. Men der ligger en forpligtelse til selv at opsøge nye steder med nye brugere. Der er udarbejdet forskellige materialer, kort, plakater og pjecer. Der er brugt tid på aviser og fagblade, hvor der i 2006 har været megen omtale og Liniens leder har flere gange haft mulighed for at komme til orde i den elektroniske presse. Sidst, men ikke mindst, er der brugt kræfter og hentet inspiration i netværk og organisationer. Lisbet Møller 7