Udryknings og Akutteamet Aarhus Kommune Socialforvaltningen Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Februar 2014

Transkript

1

2

3 Udryknings og Akutteamet Aarhus Kommune Socialforvaltningen Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Februar 2014 Forord Udrykningsteamet har eksisteret siden 1. januar Udrykningsteamet er en indsats til sindslidende i Aarhus Kommune. Vi rykker ud til borgere med sindslidelser, eller borgere hvor der er opstået en akut krise, i borgerens eget hjem, i aften og nattetimerne det tidsrum, hvor andre behandler og støttesystemer holder lukket. Udrykningsteamet er et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Midtjylland og Aarhus Kommunes Socialpsykiatri. Samarbejdet indgår som en del af Sundhedsaftalen mellem region og kommune og parterne deler driftsudgiften. Udrykningsteam er forankret i Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, sammen med de kommunale akut og opsøgende indsatser. Samarbejdet er velfungerende og har i 15 år vist sig bæredygtigt, så borgere i Aarhus kan få et kvalificeret tilbud om akut hjælp i aften og nattetimerne. Årsrapporten omhandlende resultaterne af dette samarbejde er blevet til på baggrund af vores samlede erfaringer og indsatserne i teamet. Af egentlige konklusioner på rapporten om året 2013 skal det fremhæves, at opfølgningsprocenterne for Udrykningsteamet og Akutteamet stadig er genstand for vores fokus. Vi vil endelig gerne takke alle medarbejdere og samarbejdspartnere for et godt samarbejde og en rigtig god indsats i 2013 i Udryknings og Akutteamet. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde! God læselyst! Mette Grandjean Klaus Holck Jens Erik Thygesen Centerleder Afd. Leder Adm. medarbejder

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Udrykningsteamet Nøgletal vedrørende borgergruppen i Samarbejdspartnere Akut Teamet

6 1. Præsentation af Udrykningsteamet og dets værdigrundlag Udrykningsteamet Udrykningsteamet er et tværfagligt team bestående af 30 professionelle medarbejdere i marken. De er alle erfarne psykiatri og socialpsykiatrimedarbejdere ansat i psykiatrien i region Midtjylland eller Aarhus Kommune. Udrykningsteamets opgave er at være tilgængelig med hjælp og støtte til psykisk nødlidende i de perioder af døgnet, hvor det øvrige behandlingssystem har lukket. Målgruppen for udrykningstjenesten indsatser er sindslidende med akutte problemer. Udrykningsteamet samarbejder med Socialvagten og Psykiatrisk Hospitals Rådgivningstelefon. Udrykningsteamets mål er at tilbyde sindslidende i Aarhus en let tilgængelig adgang til hurtig og effektiv støtte i en akut og kaotisk situation i borgerens eget hjem i tidsrummet kl til alle ugens dage året rundt. afhjælpe akut opstået forværring af psykisk sygdom og social krise samt sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med nødvendig inddragelse af andre og efterfølgende opfølgning i systemet. Det er muligt for alle borgere i Aarhus kommune, at tilkalde udrykningsteamet på tlf Udrykningsteamet er organisatorisk forankret i Århus Kommunes 1. Magistrats område, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Udrykningsteamets værdier Fokus i indsatsen er at lytte og synliggøre problemet, at tage borgeren alvorligt, at udvise omsorg og respekt for borgeren og dennes problemer. Nøglebegreber i indsatsen er tilstedeværelse og nærvær, accept og forståelse samt viden, erfaring og handlekraft. Udrykningsteamets målsætninger At udrykkerne er fremme på 45 minutter At der sker en opfølgning i 85 % af indsatserne Målene gælder også for Akutteamet I den årlige afrapportering på Udrykningsteamets og Akutteamets indsatser måles der på opfyldelsen af målet for opfølgning. 4

7 2. Nøgletal vedrørende borgergruppen i 2013 Det samlede antal henvendelser til Udrykningstelefonen var i 2013: Det samlede antal opkald til Socialvagten har i 2013 været Rådgivningstelefonen på Psykiatrisk Hospital modtog ligeledes et væsentligt antal henvendelser. Desværre har vi ikke nogen opgørelse over det præcise antal. Socialvagten i Aarhus Kommune og Rådgivningstelefonen på Psykiatrisk Hospital spiller en væsentlig rolle i den samlede indsats i Udrykningsteamet. Al visitation til Udrykningsteamet sker via Psykiatrisk Hospitals Rådgivningstelefon og socialvagten på tlf Personalet i de to systemer danner sig et overblik over problemstillingen og beslutter, om vagtmedarbejderen i Udrykningsteamet skal kontaktes. Af det samlede antal henvendelser blev 278 henvist til udrykkerne. Indsatserne fra udrykkerne Udrykkernes indsatser i alt 278 Antal Procent Telefonisk kontakt ,0 Udrykningsteam ,6 Ingen kontakt 1 0,4 I alt Den primære opgave i indsatsen foregår i direkte kontakt udrykker og borger imellem. Det kan være en telefonisk rådgivning eller en udrykning. Indsatsen ved udrykningen finder oftest sted i borgers eget hjem, men den kan også foregå andre steder f.eks. hos pårørende, venner, hos kærester, i socialvagten, på væresteder, på banegården, på et somatisk hospital, på politigården m.v. Der har i de senere år været et jævnt fald i antal udrykninger for Udrykningstjenesten, med en svag stigning i Vi tilskriver nedgangen til Socialvagtens og Udrykningstelefonens stigende evne til at løse en lang række af borgernes problemer per telefon, ikke til et egentligt fald i behovet for beroligende og rådgivende indsatser. Det vil vise sig, om antallet af indsatser nu er ved at nå et stabilt niveau i forhold til antallet af borgere i Aarhus Kommune. 5

8 Hvem henvender sig De 278 henvendelser som medførte indsats fra udrykkerne kom fra: Henvendelse fra Antal Procent Familie 53 18,0 Venner/Bekendte 15 5,1 Naboer 17 5,8 Boligforening 0 0 Politi 0 0 Borgeren selv ,5 Vagtlæge 2 0,7 Hjemmeplejen 2 0,7 Samlever/ægtefælle 8 2,7 Sparring 14 4,7 socialvagten Ikke registreret 1 0,3 Andet 31 10,5 I alt De enkelte borgere kan være genstand for henvendelser fra flere parter. Familie Venner/Bekendte Naboer Boligforening Politi Borgeren selv Vagtlæge Hjemmeplejen Samlever/ægtefælle Sparring socialvagten Uoplyst Andet 6

9 Henvendelsesårsager Årsag Antal Procent Ensomhed 57 9,9 Selvmordstruende 81 14,1 Angst 92 16,1 Vold/trusler 15 2,6 Familieproblemer 13 2,3 Samlivsproblemer 10 1,7 Misbrug 74 12,9 Psykotisk 61 10,6 Sindslidelse ,8 Ikke registreret 1 0,2 Andet 67 11,7 I alt ,0 Den enkelte borger kan have flere af ovenstående henvendelsesårsager registreret. Ensomhed Selvmordstruende Angst Vold/trusler Familieproblemer Samlivsproblemer Misbrug Psykotisk Sindslidelse Uoplyst Andet 7

10 Borgernes køn Køn Antal Procent Mand ,3 Kvinde ,0 Ikke registreret 2 0,7 I alt Fordeling på Socialdistrikter Socialdistrikt Antal Procent Socialcenter Centrum 77 27,7 Socialcenter Nord 69 24,8 Socialcenter Syd 65 23,4 Socialcenter Vest 46 16,5 Ikke registreret 21 7,6 I alt Civilstand Civilstand Antal Procent Gift 12 4,3 Enlig ,5 Samlevende 15 5,4 Ikke registreret 16 5,8 I alt Det bemærkes, at antallet af enlige er overvældende. Er borgeren i forvejen kendt i det psykiatriske behandlingssystem og af Udrykningsteamet? Der har været i alt 278 henvendelser til Udrykningsteamet. Vi er interesseret i at vide, hvor mange heraf er nuværende brugere af det psykiatriske system. Samtidig er det vigtigt for os at vide hvor mange af henvendelserne, der kommer fra nye borgere i forhold til Udrykningsteamets tilbud. Vi 8

11 gør samtidig opmærksom på, at der i varierende grad er tale om manglende registreringer i de enkelte kategorier. Antal Procent Nuværende brugere af det psykiatriske system ,3 Nye Borgere i forhold til Udrykningsteamet 80 28,8 Opfølgning Udrykningsteamet har til opgave at sikre nødvendig opfølgning i borgers sædvanlige netværk behandler/støttesystemerne og private netværk. Opgaven med opfølgning kan næste morgen gives videre fra udrykkerne til de centrale medarbejdere. Med opfølgning ønskes det at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Opfølgning af indsatsen følgende dag telefonisk kontakt til borgerens støttesystem Antal Procent Opfølgning ,1 Ingen opfølgning ,9 Den aktuelle opfølgningsprocent på 60,1 ligger under vores ønskede opfølgningsprocent på 85. Det vil blive undersøgt i et fællesskab mellem ledelse og medarbejdere, hvad der kan gøres for at arbejde hen i mod en højere opfølgnings grad. Opfølgningerne er fordelt på Opfølgningstype Antal Procent CBH Kommunal bostøtte 70 22,5 Det Opsøgende Team 28 9 Socialcenter 2 0,6 Psykiatrisk Skadestue 3 1,0 Hjemmeplejen 0 0,0 Boligforening 3 1,0 Pårørende/naboer 10 3,2 Egen læge 27 8,7 Andre/ Borger orienterer selv 57 18,3 Ingen opfølgning ,7 I alt

12 Der kan være foretaget flere opfølgninger i den enkelte borgers sag, og procenterne er taget af det samlede antal opfølgninger, og ikke antal indsatser med opfølgning. CBH Kommunal bostøtte Det Opsøgende Team Socialcenter Psykiatrisk Skadestue 28 Hjemmeplejen Boligforening Pårørende/naboer Egen læge Ingen opfølgning Andre/ Borger orienterer selv Indsats og metode i den akutte kontakt Akutte, psykiske problemer er årsagen til borgernes kontakt til Udrykningsteamet. Problemer, som de ikke selv magter at håndtere, hvorfor de har brug for kontakt her og nu. Det er borgerens aktuelle problem, der er i fokus og søges afhjulpet. I den konkrete situation gives der gennem samtale og rådgivning støtte og hjælp til at finde løsninger på kortere sigt. Fokus i indsatsen er at lytte og afdække problemet, tage borgeren alvorligt og udvise omsorg og forståelse for borgeren og dennes problemer. Faktisk tilstedeværelse og nærvær har væsentlig betydning for de borgere, som kontakter Teamet. Ofte er der ingen nære relationer, borger kan være alene med om de akutte problemer, og den sociale isolation er ofte en medvirkende faktor til, at akut krise opstår. Mulighed for kontakt og samtale giver lettelse i situationen og afhjælper kaos, forpinthed og vrangforestillinger hos borger. 10

13 Det er nødvendigt, at udrykkerne er professionelle, modne og handlekraftige personer med god socialpsykiatrisk viden og erfaring, idet der ofte er tale om behov for vurdering og hjælp af professionel karakter. Det forventes således, at medarbejderen på kompetent vis kan klare en akut kritisk, psykosocial situation i hjemmet. Udrykkerne skal på ligefrem og respektfuld vis bidrage med at skabe tryghed og overblik hos en angst, kaotisk og forpint borger. Det bør gøres i en atmosfære af respekt, accept, åbenhed og klarhed, som viser borgeren, at denne kan bero på udrykkeren som kontaktperson og dermed tage imod den hjælp, der tilbydes. Det medfører, at borgeren er samarbejdspartner, selv om der skal drages omsorg og tages vare på vedkommende i situationen. Det skal ske uden formynderi, og uden at borger føler sig invaderet, eller at udrykkeren har behov for at spille redningsmand. Der kan ofte være brug for, at udrykkerne tager ansvar i en situation, men de må forsøge at værne om autonomien og forsøge ikke at tage al ansvar fra borgeren og således medvirke til, at denne igen får føling med sig selv egen indflydelse og kontrol. Indsatsen afsluttes med, at medarbejderen udfylder et rapporteringsskema, uanset om der har været en telefonisk kontakt eller en udrykning. Skemaet bruges til registreringer, der danner baggrund for denne årsrapport. Indsatsen i baglandet Indsatsen i baglandet i forhold til borgeren omfatter: Faglig opfølgning vedrørende døgnets udrykkere og deres indsats Udvikling og sikring af kvaliteten i indsatsen Underretning vedrørende børn Samarbejdsmøder Tage imod henvendelser om bekymring for borgere fra eksterne samarbejdspartnere som boligforeninger, pårørende organisationer etc. om et muligt opkald til Udrykningsteamet. Orientering til og bagland for udrykkerne Skadestuen og socialvagten indhenter data på borgeren i form af navn, adresse, cpr nummer og telefonnummer. Disse oplysninger, såvel som borgers aktuelle problemstilling, er til rådighed for udrykkerne i overensstemmelse med samtykke fra borgere, som ønsker besøg. Mere personfølsomme oplysninger vedrørende en borgers tilstand og situation kan også indhentes hos skadestuen. Dette skal altid være i henhold til lov om tavshedspligt i offentlig instans. Oplysninger af følsom karakter, som borger ikke er orienteret om, gives derfor oftest i tilfælde, hvor der kan være tale om, at borger er til fare for sig selv eller omgivelserne. Skadestuen og socialvagten ringer hver 2. time til en vagtmedarbejder, der er ude i en indsats, såfremt de ikke indenfor dette tidsinterval har hørt fra medarbejderen. Dette betragtes som en 11

14 sikkerhedsforanstaltning for vagtmedarbejderen. Samarbejdet udrykkerne, skadestuen og socialvagten imellem fungerer meget fint. Der er i 2005 udarbejdet sikkerhedsinstrukser for Udrykningsteamet. 12

15 3. Samarbejdspartnere Udrykkerne har ingen bemyndigelse som behandlere eller sociale myndighedspersoner i deres virke. De kan løbende støtte sig til socialvagtens og skadestuens medarbejdere i et tæt samarbejde både før og under indsatserne, men det er også nødvendigt, at udrykkerne i den aktuelle situation kan vurdere, om der er behov for at inddrage andre professionelle i indsatsen her og nu. Det kan handle om følgende: Psykiatrisk Skadestue En del af udrykningsteamets opgave er at vurdere, hvorvidt der kan være behov for akut psykiatrisk behandling. Når der vurderes at være behov herfor, forsøger vi at motivere borgeren for denne løsning, og skadestuen på Psykiatrisk Hospital kontaktes. Somatisk skadestue Ledsagelse til somatisk skadestue kan være nødvendig, hvis der f.eks. er tale om overdosis af medicin, eller der er anden mistanke/viden om en borger i meget dårlig fysisk tilstand, som kræver lægelig vurdering. Falck eller vagtlæge kan være involveret her. Krisecentre og forsorgshjem Teamet gør brug af krisecentrene i det omfang, det er relevant, og hvor det viser sig, at borgeren ikke er akut sindssyg, men hvor problemstillingen i højere grad er socialt betinget. Der er mulighed for, at udrykkerne formidler kontakt til og bringer borger til forsorgshjem. Indsatser i akut situationen, hvor borgeren i 2013 er ledsaget til Antal Procent Somatisk Skadestue 5 1,8 Psykiatrisk Skadestue 62 22,3 Forsorgshjem 0 0,0 Ikke ledsagede ,9 I alt Vagtlægerne Udrykkerne kan altid kontakte vagtlægerne og bede om råd og vejledning, vurdering og bistand. Vagtlægerne har været inddraget i 3 udrykninger i Politiet Udrykningsteamet kontakter politiet, når medarbejderne er utrygge og frygter for egen eller en borgers sikkerhed. Politiet kan ligeledes anmode teammedarbejderne om at deltage i en vurdering/hjælp, hvis politiet er blevet tilkaldt til en situation, hvor det drejer sig om en sindslidende, der er psykotisk, uligevægtig eller til fare for sig selv eller andre Politiet har været inddraget i 10 udrykninger i

16 Boligforeningerne Næsten alle Teamets indsatser foregår i de almene boligområder. Viceværter, boligforeningsmedarbejdere og naboer kontakter Udrykningsteamet, når der er problemer med sindslidende i aften /nattetimerne. I visse tilfælde har boligforeningerne orienteret deres lejere om Udrykningsteamet, således at naboer selv kan henvende sig. Der har været 17 henvendelser fra/samarbejde med boligforeninger/naboer i Børn og Ungevagten Udrykningsteamet har et samarbejde med B&U vagten i de tilfælde, hvor der skal tages vare på børn af sindslidende forældre i en akut og opkørt situation. B&U vagten har været med i 2 udrykninger i Underretninger til sociale myndigheder Vi har som kommunale socialarbejdere og instans en speciel forpligtelse i forhold til udsatte børn og unge. Der er udarbejdet en procedure, som udrykkere og ledelse er bekendte med, og som følges nøje vedrørende nødvendig underretning, når der har været en indsats i et hjem, hvor der er børn/unge under 18 år. Lederen har ansvar for at varetage underretningerne. Der er i de sidste 5 år sket en stigning i udrykninger til hjem med børn og derfor også en stigning i underretninger. Underretninger i 2013 til Socialforvaltningen vedrørende mindreårige har været 8. 14

17 8. Akutteamet Om Akutteamet Akutteamet blev i 2005 oprettet som et akuttilbud i dagtimerne mellem kl og mandag til fredag. Akutteamet har en vigtig rolle i forhold til ydelsen af akut hjælp i dagtimerne. Teamet er opbygget med 8 bostøtter, der har vagt sammen to og to i en uge af gangen. Bostøtterne er placeret på deres respektive arbejdspladser. Visitationen sker direkte til medarbejderne på tlf Henvendelserne til Akutteamet kommer oftest fra samarbejdspartnere til forskel fra Udrykningsteamet, hvor henvendelserne primært kommer fra borgerne. l 2013 har der fortsat været fokus på opfølgningen for at sikre kontinuiteten, og på at det for borgeren skal være gennemskueligt, at der er sammenhæng i den indsats, der tilbydes sindslidende i Aarhus kommune. Der har været en stigning i antallet af indsatser i 2013 i forhold til Stigningen udgør 19,3 % Der har forsat været en del komplekse sager, hvor hele familien nærmest har været i krise. I tre tilfælde har det været nødvendigt at foretage underretning på børn til socialafdelingen. Akutteamets nøgletal Indsatser fra udrykkerne Antal Procent Udrykning til borger 59 43,4 Telefonsamtale med borger 76 55,9 Ikke registreret 1 0,7 I alt

18 Fordeling på socialdistrikter Antal Procent Nord 42 30,9 Syd 24 17,6 Centrum 32 23,5 Vest 20 14,7 Ikke registreret 18 13,2 I alt Udrykningen foregik til Antal Procent Kontakt i egen bolig 56 94,9 Kontakt andet sted 3 5,1 Ikke fået kontakt 0 0,0 I alt Borgernes køn Antal Procent Kvinde 53 39,0 Mand 82 60,3 Ikke registreret 1 0,7 I alt Det kan bemærkes, at mændene er i overtal i forbindelse med Akutteamets indsatser, mens kvinderne er det i Udrykningstemaets tilfælde. Borgernes civilstand Antal Procent Gift 9 6,6 Enlig ,7 Samlevende 4 2,9 Ikke registreret 20 14,7 I alt

19 Henvendelser Henvendelse fra Antal Familie 24 16,6 Venner/Bekendte 11 7,6 Naboer 20 13,8 Boligforening 11 7,6 Politi 2 1,4 Borgeren selv 30 20,7 Vagtlæge 3 2,1 Hjemmeplejen 1 0,7 Samlever/ægtefælle 4 2,8 Sparring 3 2,1 socialvagten Andet 36 24,8 Ikke registreret 0 0,0 I alt De enkelte borgere kan være genstand for henvendelser fra flere parter. Familie Venner/Bekendte Naboer Boligforening Politi Borgeren selv Vagtlæge Hjemmeplejen 2 Samlever/ægtefælle Sparring socialvagten Andet 17

20 Henvendelsesårsager Årsag Antal Procent Ensomhed 18 7,0 Selvmordstruende 30 11,7 Angst 25 9,8 Vold/trusler 14 5,5 Familieproblemer 11 4,3 Samlivsproblemer 5 2,0 Misbrug 38 14,8 Psykotisk 26 10,2 Sindslidelse 52 20,3 Andet 36 14,1 Ikke registreret 1 0,4 I alt Den enkelte borger kan have flere af ovenstående henvendelsesårsager registreret. Ensomhed 1 Selvmordstruende Angst Vold/trusler Familieproblemer Samlivsproblemer Misbrug Psykotisk Sindslidelse Andet Ikke registreret 18

21 Opfølgning af indsatsen følgende dag telefonisk kontakt til borgerens støttesystem Antal Procent Opfølgning 99 72,8 Ingen opfølgning 37 27,2 I alt Vi har et ønske om en opfølgningsprocent på 85. Resultatet ligger under det ønskede niveau, men formodes grundet sammensætningen af de aktører som henvender sig at være rimelig realistisk Opfølgningerne er fordelt på Opfølgningstype Antal Procent CBH Kommunal bostøtte 21 12,7 Det Opsøgende Team 17 10,2 Socialcenter 9 5,4 Psykiatrisk Skadestue 2 1,2 Hjemmeplejen 0 0,0 Boligforening 6 3,6 Pårørende/naboer 4 2,4 Egen læge 37 22,3 Andre/ Borger orienterer selv 33 19,9 Ingen orientering 37 22,3 I alt Der kan være foretaget flere opfølgninger i den enkelte borgers sag. Omstående vises denne fordeling grafisk. 19

22 CBH Kommunal bostøtte Det Opsøgende Team Socialcenter Psykiatrisk Skadestue Hjemmeplejen Boligforening Pårørende/naboer Egen læge Ingen opfølgning Andre/ Borger orienterer selv Er borgeren i forvejen kendt i det psykiatriske behandlingssystem? Antal Procent Nuværende brugere af det psykiatriske system 52 38,2 Nye borgere i forhold til Akutteamet 44 32,4 Der har i alt været 136 henvendelser til Akutteamet. 20

23 Borgeren blev ledsaget til Antal Procent Psykiatrisk skadestue 14 10,3 Somatisk skadestue 3 2,2 Forsorgshjem 0 0,0 Ingen ledsagelse ,5 I alt Underretninger Antal Procent Ja 3 2,2 Nej ,8 I alt