Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune

Transkript

1 Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007

2 Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune

3 Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Køge Kommune Tekst og layout: AGLAJA v. Eigil Plöger og Gunvor Asbjerg. Fotos: AGLAJA Forsidefoto: Aurora-han på Stinkende Storkenæb, 8. juni 2007, Åshøje Overdrev

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...5 Dårligt år i Perlemorsommerfuglene...5 Indledning...7 Metode...7 Betydning af vejret...7 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed...8 Tegleng...9 Skæftermose...11 Tuemose...13 Åshøje Overdrev - skoven...15 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov...16 Skoveng, Køge Vrietorneng...19 Almindbro Nord...21 Bregnemose...23 Kildemose - Vest...24 Hedeboeng...27 Gunderup Kohave - skoven...29 Referencer...31

5 Sammenfatning Sammenfatning Dårligt år i 2007 Samlet set har 2007 været et dårligt år for dagsommerfuglene. En oplagt forklaring er ugunstigt vejr (se afsnittet Betydning af vejret ). Der er generelt registreret få dagsommerfugle og i ringe antal. Udelukkende i sensommeren er der set mange sommerfugle primært Admiral, Dagpåfugleøje, Nældesommerfugl, Græsrandøje, Engrandøje, Stregbredpande og på en del lokaliteter tillige Kejserkåbe. Skovblåfugl, der kan være meget svingende i sin forekomst, har i 2007 haft stor hyppighed. Perlemorsommerfuglene De undersøgte skove med tilhørende skovenge dækker hovedparten af udbredelsesområdet eller de største bestande af samtlige perlemorsommerfugle i Køge Kommune med undtagelse af Storplettet perlemorsommerfugl. For Køge Kommune er den følgende status lavet med udgangspunkt i årets registreringer. Rødlig perlemorsommerfugl Arten, der i 2006 ikke blev registreret overhovedet i det tidligere Roskilde amt, er trods ihærdig eftersøgning af forfatterne og andre sparsomt registreret (5 dyr) i skovområderne Lellinge Frihed, Krageskov og Åshøje Overdrev. Den er ikke registreret i Gunderup Kohave eller Vallø Dyrehave (Stevns Kommune). Skovene i Køge kommune kan derfor ikke længere siges at udgøre et kerneområde for Rødlig perlemorsommerfugl på Sjælland, hvor der udover nævnte fund udelukkende er gjort ét i en have i Karise (Fugle og Natur) Arten er akut truet på Sjælland og truet i landet som helhed. Brunlig perlemorsommerfugl Arten er registreret i Vallø Storskov (Køge 391), i Åshøje Overdrev og i Gunderup Kohave (Kildemosen). I forhold til 2006, der var et dårligt år for arten i kommunen, er det positivt med genregistreringer i de to førstnævnte skovområder, hvor de seneste registreringer er gjort i Af de tre nævnte bestande er bestanden på Kildemosen den største og mest stabile. De øvrige er små og svindende. I kommunen er arten endvidere efter år 2000 registreret i Magleskov og Rye Skov ved Borup. Brunlig perlemorsommerfugl får ikke samme opmærksomhed som søsterarten Rødlig perlemorsommerfugl, men er i en tilsvarende rivende tilbagegang på Sjælland, hvor arten forsvinder fra større moser i det åbne land og ligeledes fra skovområder. Engperlemorsommerfugl Som foregående art er også Engperlemorsommerfugl i kraftig tilbagegang og forsvinder fra moser og ådale og reduceres i sin udbredelse i de enkelte skovområder. I Køge kommune findes arten med sin største og stærkeste bestand på de to 5

6 Sammenfatning tætliggende skovenge, Vrietorneng og Køge 391 i Vallø Storskov. Endvidere findes den ved Almindbro på to skovenge i Stevns Kommune, der grænser op til skovengen Almindbro Nord i Køge Kommune. Overraskende og glædeligt er det, at arten er genregistreret på Kildemose - Vest, hvor den ikke er set siden Skovperlemorsommerfugl Arten er ikke registreret i Køge Kommune i 2007, efter at den i 2006 blev genregistreret på Vrietorneng og Tegleng, hvor den senest var registreret i hhv og Kejserkåbe kan givetvis i kraft af sin størrelse og gode flyveevner og muligvis en anden ynglebiologi i højere grad end de øvrige perlemorsommerfugle tilpasse sig nutidens skovbrug. Storplettet perlemorsommerfugl Arten er ikke tilknyttet skovenge, men strejfer i år med stor ynglesucces rundt og når bl.a. skovengene. I 2007 er arten fundet på Kildemose Vest. I Køge Kommune findes arten i øvrigt fast ynglende på Ølsemagle Revle. Skovperlemorsommerfugl havde i 2006 et meget godt år, der desværre blev efterfulgt af en meget kold og regnfuld sommer i 2007 med ringe klækning. Udover manglende registreringer for Køge Kommune var der i 2007 meget få registreringer på Sjælland, hvor arten, hvad angår indlandsforekomster, er akut truet. Foto 1: Storplettet perlemorsommerfugl der bl.a. kendes på sine lidt firkantede bagvinger. Kejserkåbe Kejserkåbe er registreret på praktisk taget alle skovenge; stedvis endda i stort antal. Arten findes talrigt i Gunderup Kohave og Vallø Storskov og mindre talrigt i Åshøje Overdrev. Endvidere findes den i adskillige skovområder og skovnære moser i kommunen, eksempelvis Klosterskov, Magleskov, Kløvested Skov, Ejby Skov og Valore Mose. 6

7 Metode Indledning Metode Overvågningen er foretaget ved at besøge hver skoveng to gange i sæsonen på tidspunkter og med vejrlig, der vurderes at være optimalt for så mange arters flyvetid som muligt. Enkelte skovenge eller skovområder er besøgt flere gange i det tidlige forår i forbindelse med eftersøgning af Rødlig perlemorsommerfugl og Brunlig perlemorsommerfugl. Ved hvert besøg, der har varet ca. en time er fortrinsvis skovbryn, grøfter og store bevoksninger med fourageringsplanter afsøgt. Arterne bestemmes og noteres i hovedet. Svært bestemmelige arter fanges med medbragt sommerfuglenet og slippes løs efter bestemmelse. Alternativt er der taget fotos til senere brug ved artsbestemmelse. Efter besigtigelsen nedskrives feltobservationerne, ligesom der noteres oplysninger om botanik, drift, vejrlig m.m. Betydning af vejret Vejret har også i 2007 haft stor indflydelse på dagsommerfuglenes klækning og flyvetid i særdeleshed i højsommeren. Ifølge DMI ender 2007 med sikkerhed i top-5 for de vådeste år og i top-3 for de varmeste, og i juni blev der sat nedbørsrekord (DMI 2007). Vinteren var mere lun og regnfuld end kold og snefyldt. Foråret startede tidligt og var solrigt. Allerede fra slutningen af marts var der talrige solskinsdage (og tilsvarende kolde nætter), hvilket fortsatte i april og maj måned. Efter en forsommer bedre end normalt indtraf ca. medio juni et markant vejrskifte, idet der i resten af juni, hele juli og ligeledes ind i august faldt meget store mængder regn. Sensommeren var vejrmæssigt ikke anderledes end gennemsnits-sensomre. Det varme og solrige forår havde en tydelig effekt på vegetationen. Træerne sprang tidligt ud, og forårs- og forsommerplanter blomstrede tidligt. Derfor var der mange fourageringsplanter i forårsmånederne, og allerede i slutningen af maj og starten af juni blomstrede Kær-Tidsel, der har stor betydning som fourageringsplante på skovenge og langs skovveje. Tilsvarende gav det gode vejr i april medio juni gode klækningsbetingelser og godt flyvevejr for de tidlige dagsommerfugle. Det var så udtalt, at alle arter af perlemorsommerfugle blev rapporteret flyvende medio juni, hvilket er helt usædvanligt. Efter at det regnfulde vejr satte ind, faldt antallet af dagsommerfugle drastisk. Med sammenhængende regnvejr i perioder af 5-6 dage og ligeledes lave temperaturer er mange dyr givetvis omkommet, og mange er ikke klækket. I sensommeren kunne atter ses pæne forekomster af dagsommerfugle, primært takvinger, forsamlet omkring nedfaldsfrugt eller den foretrukne fourageringsplante - Hjortetrøst. I den følgende gennemgang af lokaliteterne (se Tabel 1 og 2) følger nomenklatur på dagsommerfugle Stoltze

8 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Skov Lokalitet 3-nummer Åshøje Overdrev Tegleng Køge 153 Åshøje Overdrev Skæftermose Køge 165 Lellinge Frihed Tuemose Skovbo 529 Tabel 1. Skovenge hvor der er overvåget dagsommerfugle og botanik i perioden Kort 1: Det store sammenhængende skovområde Åshøje Overdrev (under Gl. Kjøgegaard) og Lellinge Frihed (under Vallø Stift). Udover de 3 viste skovenge (Tuemose, Tegleng og Skæftermose) findes der flere mindre skovenge, hvoraf nogle er genskabt i de seneste år. 8

9 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Tegleng Besigtiget: 8/6 & 1/7. Ved besigtigelse primo juni er skovengen endnu uslået, og vegetationen er højtvoksende. Ca. en måned senere er den midterste del af Teglengen slået, og der er efterladt uslåede bræmmer langs skovbrynene. På den genskabte del mod sydvest er der slået jagt-spor. Vegetationen er fortsat overvejende domineret af Eng-Rævehale, Draphavre, Ager-Tidsel og Vild Kørvel. På den genskabte skoveng har vegetationen nu stabiliseret sig og er græsdomineret, efter at den i nogle år efter rydningen af nåletræer var ruderatpræget. Denne nye skoveng rummer i modsætning til den oprindelige del af Teglengen mange fourageringsplanter især Kær- Tidsel og Ager-Tidsel og er af stor betydning for dagsommerfugle og andre insekter. Af botanisk interesse kan nævnes, at Ræve-Star fortsat findes i det gamle vandingshul i skovengens østende, men Engblomme er derimod forgæves eftersøgt i den vestlige ende af skovengen. Observationer i 2007 Admiral 2 (1/7) Det Hvide C 3 (1/7) (frisk) Engrandøje >25 (1/7) Græsrandøje >25 (1/7) Grønåret Kålsommerfugl >10 (1/7) Kejserkåbe 3 (1/7) (han) Lille Kålsommerfugl >25 (1/7) Nældens Takvinge 1 (8/6), 2 (1/7) (frisk) Okkergul Randøje 2 (1/7) Skovblåfugl 1 (1/7) Skovrandøje 5 (1/7) Sortåret Måler 1 (8/6) Stor Bredpande >10 (1/7) Stor Kålsommerfugl >10 (1/7) Stregbredpande 2 (8/6) I 2007 er der registreret 14 arter af dagsommerfugle (20 arter i 2006). Af disse har udelukkende almindelige arter som Engrandøje, Græsrandøje, de tre arter af kålsommerfugle og Stor bredpande optrådt talrigt. Foto 2: Højtvoksende parti på Teglengen i starten af juni 2007 Af perlemorsommerfugle er kun registreret Kejserkåbe, mens hverken Skovperlemorsommerfugl og Brunlig perlemorsommerfugl, der sidst er set på skovengen i hhv og 2005, er registreret i Dette har givetvis sin 9

10 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed forklaring i det regnfulde vejr i juni og juli. Det anbefales, at der atter foretages et årligt høslæt på skovengen. Alternativt kan arealet hegnes og afgræsses ekstensivt med kreaturer i perioden 1. august 1. oktober, eller der kan foretages sen afslåning af dele af arealet. Foto 3: Det hvide C er en blandt flere takvninger der er blevet mere almindelige i landet i de seneste år. 10

11 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Skæftermose Besigtiget: 8/6 & 1/7 Skovengen er i primo juni endnu uslået og rig på fourageringsplanter, især Kær- Tidsel, der dog endnu ikke er i fuld blomst. 1. juli er den centrale flade af mosen slået ca. to uger før, mens der i de øvrige partier er slåede spor. Kærog Ager-Tidsel er i fuldt flor og rige på fouragerende insekter, men de slåede områder fremstår triste og livløse. Vegetationen på skovengen er fortsat artsrig og værdifuld og rig på arter karakteristiske for kalkfugtenge; eksempelvis Tormentil, Bleg Star, Blågrøn- Star, Mangeblomstret Frytle og Sump- Kællingetand. Endvidere skal fremhæves, at den sjældne Ræve-Star forsat findes i en stor bestand på skovengen. Der er i 2007 registreret 16 arter af dagsommerfugle på Skæftermosen. Heraf optræder kun almindelige arter som Engrandøje, Græsrandøje, Grønåret og Lille kålsommerfugl samt Stor bredpande talrigt. Af perlemorsommerfugle er registreret Kejserkåbe, mens hverken Rødlig eller Brunlig perlemorsommerfugl, der sidst er set på skovengen i hhv og 1997, ikke er set. Begge disse små arter af perlemorsommerfugle har haft et meget dårligt i år 2007 (se bemærkninger for Åshøje Overdrev side 15). Observationer i 2007 Admiral 1 (8/6), 2 (1/7) Aurora 2 (25/5) Dagpåfugleøje 5 (25/5) Det Hvide C 1 (1/7) (frisk) Engrandøje >10 (1/7) Græsrandøje >25 (1/7) Grønåret Kålsommerfugl 2 (25/5), >25 (1/7) Kejserkåbe 2 (1/7) (hanner) Lille Kålsommerfugl 10 (1/7) Nældens Takvinge 1 (25/5), 1 (1/7) Nældesommerfugl 3 (25/5) Skovrandøje 3 (25/5), 1 (1/7) Stor Bredpande >10 (1/7) Stor Kålsommerfugl 2 (1/7) Stregbredpande 5 (8/6) Tidselsommerfugl 1 (8/6), 1 (1/7) Foto 4: Skæftermosen d. 25. maj mens vejret endnu var solrigt og varmt. På grund af en våd vinter er vegetationen endnu ikke kommet ordentlig i vækst. Foto 5: Uslået parti af Skæftermosen med rig forekomst af Kær-Tidsel primo juni

12 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Foto 6: Aurora, her en han, er talrig i maj og juni langs skovveje og grøfter i Åshøje Overdrev og også på skovengene. Dens larver lever på Eng- Karse og Løgkarse. I slutningen af 1990-erne foretog Roskilde Amt en omfattende rydning på den nordlige del af skovengen, der i den forbindelse blev udvidet ind i tilgroede partier og smalle lysåbne arme (se Foto 7). Disse arealer, der også rummer værdifuld kærvegetation, er fortsat under tilgroning med urter og genskydende træer og buske. Nedskæringen af de enkelte træer og buske blev bevidst lavet så tæt på jordoverfladen, at arealerne efterfølgende kunne slås maskinelt. Foto 7: Et kig ind i en af de genskabte lysninger, der strækker sig nord på fra Skæftermosen.. Det anbefales, at der atter foretages et årligt høslæt på som minimum den oprindelige skoveng. Alternativt kan arealet hegnes og afgræsses ekstensivt med kreaturer i perioden 1. august 1. oktober eller slås sent på sæsonen og samtidig lade blomsterrige hjørner og bræmmer være uslåede 12

13 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Tuemose Besigtiget: 4/8 Tuemosen er besigtiget primo august og er endnu på dette tidspunkt i sin helhed uslået. Dette skyldes givetvis den meget våde sommer, der har gjort det umuligt at køre på skovengen. På grund af den manglende slåning findes der store mængder af blomstrende Hjortetrøst til glæde for dagsommerfugle og andre insekter. Der er registreret 17 arter af dagsommerfugle, hvoraf takvingerne Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Nældesommerfugl og Tidselsommerfugl optræder i stort antal. Disse takvinger forvandles i starten af august, og optræder derfor ikke sjældent talrigt på egnede lokaliteter rig på fourageringsplanter; på Tuemosen især Hjortetrøst. For Nældesommersommerfugl er der tale om 2. generation, idet første generation har flyvetid i maj-juni. Tuemosen har tidligere været udsat for forskellige former for indgreb i jagtøjemed opharvning af striber, partier sprøjtet med Round-Up, opsætning af fasanudsætningsvoliere mm. Disse forskellige indgreb har ikke forbedret lokaliteten botanisk eller som levested for dagsommerfugle. Det skal nævnes, at der mod nord fortsat findes partier med Blåtop, Tormentil, Hirse-Star og Lådden Perikon. Observationer i 2007 Admiral 5 (4/8) Citronsommerfugl 1 (4/8) Dagpåfugleøje >25 (4/8) Det Hvide C 1 (4/8) Engrandøje 2 (4/8) Græsrandøje 5-10 (4/8) Grønåret Kålsommerfugl >10 (4/8) Kejserkåbe 5 (4/8) Lille Kålsommerfugl 2 (4/8) Nældens Takvinge 10 (4/8) Nældesommerfugl >25 (4/8) Okkergul Randøje 1 (4/8) Skovblåfugl 2 (4/8) Skovrandøje 1 (4/8) Stor Kålsommerfugl 2 (4/8) Stregbredpande >10 (4/8) Tidselsommerfugl >10 (4/8) Foto 8: Tuemosen i slået udgave medio juli 2006 et markant anderledes udseende end i En sådan skoveng byder hverken planterne eller dagsommerfuglene gode vilkår. Udover nævnte takvingerne er der bl.a. registreret Kejserkåbe, Det hvide C og Skovblåfugl, der generelt har haft et godt år. Kejserkåbe er den eneste perlemorsommerfugl på skovengen, der tidligere har rummet en talstærk forekomst af Skovperlemorsommerfugl (sidst set i 1998) og ynglende Engperlemorsommerfugl (sidst set i 1996). Rødlig perlemorsommerfugl er i 1997 set på skovengen og i 2005 i skoven ved indgangen til skovengen (sydlige ende). Ingen af disse arter er set i Lellinge Frihed i

14 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Såfremt der alternativt ikke tages egentligt høslæt på den store engflade, har den nuværende drift ikke nogen positiv effekt for planter eller sommerfugle. Foto 9: Dagpåfugleøje på Hjortetrøst. Dagsommerfuglene kan være så utålmodige efter de nektarholdige hjortetrøstblomster, at de prøver at suge nektar, før blomsterne er sprunget ordentligt ud. Tuemose må trods manglende registreringer af de sjældne perlemorsommerfugle betegnes som af stor værdi for dagsommerfugle generelt i et skovområde, hvor der ikke er andre skovenge Det anbefales, at Tuemose, der er en af kommunens største skovenge, indhegnes og afgræsses ekstensivt i sensommeren. Ekstensiv afgræsning vil i højere grad end den nuværende drift give en optimal botanisk pleje og bevare skovengen som en værdifuld sommerfuglelokalitet. 14

15 Observationer i Åshøje Overdrev og Lellinge Frihed Åshøje Overdrev - skoven Besigtiget: 30/4, 25/5, 8/6 & 1/7 Åshøje Overdrev er besigtiget flere gange i foråret i forbindelse med eftersøgning af især Rødlig perlemorsommerfugl, men også Brunlig perlemorsommerfugl er specifikt eftersøgt. Dagsommerfuglene er registreret på rundturen fra indgangen (fra Den nye Skov øst for motorvejen) Skæftermose Tegleng. Skovvejene i Åshøje Overdrev slås generelt sent eller slet ikke (Foto 10), og de er generelt rige på blomstrende urter, især Ager- og Kær-Tidsel. Trods talrige eftersøgninger udført af en række ildsjæle er Rødlig perlemorsommerfugl kun registreret meget sparsomt i området Krageskov - Lellinge Frihed Åshøje Overdrev. I alt er det blevet til 4 registreringer af samlet 5 dyr i perioden 29. april 25. maj (Fugle og Natur) samt en stor og sund bestand af Kejserkåbe, der dog tilfældigvis ikke er registreret i skoven i år, men på både Tegleng og Skæftermose. Observationer i 2007 Admiral 3 (30/4), 1 (25/5) Almindelig Blåfugl 5 (8/6) Aurora 10 (30/4), 2 (25/5), 1 (8/6) Brunlig perlemorsommerfugl 3 (25/5) Citronsommerfugl 2 (30/4) Dagpåfugleøje >10 (30/4), 1 (25/5), 1 8/6) Det Hvide C 4 (30/4) Grønåret Kålsommerfugl 2 (30/4), 5 (25/5) Nældens Takvinge 3 (30/4), 1 (25/5) Nældesommerfugl 1 (8/6) Odezia atrata (Sort Måler) 3 (8/6) Rødlig perlemorsommerfugl 1 (25/5) Siona lineata (Hvidvingemåler) 1 (8/6) Skovblåfugl 2 (25/5) Skovrandøje 2 (30/4), 5 (25/5), 3 (8/6) Stregbredpande 1 (8/6) Tidselsommerfugl 2 (8/6) I denne registrering er sommerfuglen set d. 25. maj på en dag, hvor der ligeledes blev registreret tre individer af Brunlig perlemorsommerfugl. Arterne blev ikke set i 2006, hvor vejret i klæningsperioden var elendigt. De fortsatte lave registreringer er alarmerende ikke blot i Køge Kommune, men for Sjælland (og Danmark) generelt. Status for begge arter af perlemorsommerfugle er beskrevet i sammenfatningen. Åshøje Overdrev huser udover nævnte en række almindelige dagsommerfugle Foto 10: Skovvej i juni på Åshøje Overdrev med stor værdi for dagsommerfuglene, fordi de er brede, lysåbne og rige på blomstrende urter. Det anbefales, at der i samarbejde med ejeren laves anvisninger til pleje af skovveje og lysåbne arealer på Åshøje Overdrev, inkl. Tegleng og Skæftermose. Plejeanvisninger bør tilgodese både botaniske og dagsommerfugleinteresser. 15

16 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Skov Lokalitet 3-nummer Vallø Storskov Kær i Vallø Storskov Køge 391 Vallø Storskov Vrietorneng Køge 392 Vallø Storskov Almindbro - Nord Køge 393 Vallø Storskov Damhuse* Køge 397 Vallø Storskov Bregnemose Køge 398 Gunderup Kohave Kildemose - Vest Køge 399 Gunderup Kohave Hedeboeng (tidligere Kildemose Øst) Køge 403 Tabel 2. Skovenge hvor der er overvåget dagsommerfugle og botanik i perioden *: Lokaliteten er ikke overvåget i 2007, da den er opdyrket og med meget begrænset værdi for dagsommerfuglene Kort 2: Skovenge i det store skovkompleks bestående af Almindvænge, Tureby Hestehave (begge i Stevns Kommune), Vallø Storskov og Gunderup Kohave. Udover de viste skovenge findes der omkring Almindbro to værdifulde skovenge beliggende i Stevns Kommune. 16

17 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Skoveng, Køge 391 Besigtiget: 11/6 & 4/8 Skovengen er besigtiget i starten af juni inden det regnfulde vejr begyndte, og knapt to måneder senere, da der atter var dage med sol. Vegetationsdækket er stabilt og overvejrende domineret af bestandsdannende starer. Der findes dog også lidt tørrere partier med rig forekomst af Kær- Tidsel og Hjortetrøst (Foto 11). Dette har meget stor værdi for dagsommerfuglene, der fouragerer på skovengen. Observationer i 2007 Admiral 10 (4/8) Almindelig Blåfugl 1 (4/8) Brunlig perlemorsommerfugl 1 (4/8) Citronsommerfugl 2 (4/8) Dagpåfugleøje (4/8) Det Hvide C 3 (4/8) Engperlemorsommerfugl 10 (11/6) Engrandøje 10 (4/8) Gammaugle >50 (4/8) Græsrandøje 5 (4/8) Grønåret Kålsommerfugl (4/8) Hvid Admiral 1 (4/8) (affløjet) Kejserkåbe >25 (4/8) Lille Ildfugl 2 (4/8) Lille Kålsommerfugl 5 (4/8) Nældens Takvinge 1 (11/6), (4/8) Nældesommerfugl (4/8) Skovblåfugl 3 (4/8) Skovrandøje 1 (4/8) Stor Bredpande >10 (11/6) Stor Kålsommerfugl 5 (4/8) Stregbredpande 10 (4/8) Tidselsommerfugl (4/8) Foto 11: Et at de tørrere partier med Kær-Tidsel (i baggrunden) og Hjortetrøst, der endnu ikke er i blomst (i forgrunden), 11. juni Der er registreret 22 arter af dagsommerfugle og heraf optræder Dagpåfugleøje, Nældesommerfugle og Kejserkåber i starten af august i meget store antal. Brunlig perlemorsommerfugl og Engperlemorsommerfugl, der begge sidst blev set i 2005, er atter registreret. Sidstnævnte har her og i sammenhæng med den nærliggende Vrietorneng en sund og talstærk bestand. Foto 12: Kejserkåbe fouragerer i stort antal på skovengen. Dette eksemplar er slidt, men sommerfuglen kan uden problemer flyve selv med meget slidte vinger. 17

18 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Udover de nævnte arter findes der på eller i tilknytning til skovengen en lang række arter med registrerede bestandsstørrelser, der især afhænger af besigtigelsestidspunktet i forhold til arternes flyvetid. Skovengen har været uden drift i en lang årrække, og tilsyneladende sker der ikke nogen markant eller synlig ændring i vegetationen. Det er uvist, om den manglende drift har haft en negativ indvirkning på dagsommerfuglene i forhold til tidligere. Findes arterne i dag på skovengen, fordi den er højtvoksende eller på trods af dette? Det anbefales, at der i samarbejde med lodsejeren søges skabt et mere heterogent/mindre massivt vegetationsdække. Dette kan foregå ved at skovengen drives ekstensivt enten ved ekstensiv afgræsning i sensommeren eller egentligt høslæt. Høslæt skal tages med stort hensyn til Almindelig Mjødurt, som Engperlemorsommerfugl yngler på, og fortrinsvis foregå i de områder, der er domineret af Rørgræs og store starer dvs. den nordlige del af skovengen. Foto 13: Admiral (øverst) og Tidselsommerfugl er tilflyvende takvinger, der laver en generation i landet og som under passende vejrforhold kan optræde meget talrigt i sensommeren. 18

19 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Vrietorneng Besigtiget: 11/6 & 4/8 I vinteren 2003/2004 lod Roskilde Amt foretage kraftig rydning på den østligste del af skovengen, hvor ca. 75 % af Vrietorn og Hvidtjørn er ryddet. Endvidere blev der foretaget rydning af enkelte Rød-El og busketter af Grå-Pil. Rydningen blev fortrinsvis foretaget i den tørreste og botanisk mest værdifulde ende af skovengen. Det ryddede materiale blev kørt sammen i bunke udenfor skovengen. Skovengen er ved besigtigelse i juni højtvoksende på denne del (Foto 14), og efterpleje af genskydende vedplanter er påkrævet. Der er rig forekomst af blomstrende Ager-Tidsel og endnu ikke blomstrende Hjortetrøst. Foto 14: Parti af den østlige del af Vrietorneng, hvor urtevegetationen er højtvoksende, og hvor genskydende vedplanter snart skal ryddes. Primært på denne del af skovengen findes Almindelig Mjødurt i store mængder og udgør fødegrundlaget for en stor bestand af Engperlemorsommerfugl (Foto 15). Sommerfuglen blev ikke set i 2006 (pga. for sent registreringstidspunkt), men er i år registreret i meget stort antal. Arten har her og på den nærliggende skoveng mod nord, Køge 391, den største og sundeste bestand i kommunen. Foto 15: Engperlemorsommerfugl (her på foderplanten Almindelig Mjødurt) findes i en sund og talstærk bestand på Vrietorneng og den nærliggende skoveng, Køge 391 Observationer i 2007 Admiral 10 (4/8) Almindelig Blåfugl 1 (4/8) Citronsommerfugl 3 (4/8) Dagpåfugleøje >50 (4/8) Det Hvide C 2 (4/8) Engperlemorsommerfugl 25 (11/6) Engrandøje 10 (4/8) Gammaugle >50 (4/8) Græsrandøje 2-5 (4/8) Grønåret Kålsommerfugl >25 (4/8) Kejserkåbe >25 (4/8) Lille Ildfugl 2 (4/8) Lille Kålsommerfugl 1 (11/6), 5 (4/8) Nældens Takvinge 1 (11/6), >10 (4/8) Nældesommerfugl >25 (4/8) Odezia atrata (Sort Måler) 2 (11/6) Skovblåfugl 2 (4/8) Skovrandøje 1 (4/8) Stor Bredpande >10 (11/6) Stor Kålsommerfugl (4/8) Stregbredpande 10 (4/8) Tidselsommerfugl 2 (11/6), >10 (4/8) Derudover er der samlet registreret 20 forskellige dagsommerfugle, og bortset fra nævnte Engperlemorsommerfugl kunne alle arter ses i staten af august. 19

20 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Her optrådte Dagpåfugleøje, Nældesommerfugl, Kejserkåbe og Grønåret Kålsommerfugl i meget stort antal. Især er det bemærkelsesværdigt og glædeligt, at Kejserkåbe kan optræde i så stort antal, når det tages i betragtning, at det har regnet i en mere eller mindre sammenhængende periode de foregående 1½ måned. Mange af dyrene var i august friskklækkede, og Kejserkåbe har en tvedelt klækning af pupperne: medio juni og primo august. Det er fortsat ejerens ønske, at foretage årlig slåning på den ryddede del af skovengen. Hvis man ønsker at bevare nogle af de botaniske værdier, der også er knyttet til skovengen, bør skovengen plejes kontinuert. Dette vurderes ikke at være uforeneligt med at værne om dagsommerfuglene. Umiddelbart er der ingen begrundelse for at slå de våde, star-dominerede partier centralt og mod vest (Foto 16), idet vegetationen her er meget stabil og kun i ringe grad rummer foder- eller fourageringsplanter for dagsommerfuglene. En registrering af Løgurt på lokaliteten og en vurdering af dens voksestedskrav kan dog betyde, at pleje ønskes iværksat på dele af starsumpene. Foto 16: Den vestlige 2/3 af Vrietorneng er mere eller mindre monoton starsump med Hjortetrøst langs grøfter og i skovbryn. I starsumpene findes en lille bestand af den sjældne læbeblomst Løgurt. Det anbefales derfor, at skovengen afgræsses ekstensivt i månederne august - oktober. Alternativt tages der et regulært høslæt på de plejede arealer mod øst. Slåning der evt. kan foretages med buskrydder - skal under alle omstændigheder foretages med omtanke og må aldrig gælde hele skovengen og aldrig alle bestande af Almindelig Mjødurt, der er foderplanten for Engperlemorsommerfugl. 20

21 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Almindbro Nord Besigtiget: 11/6 & 28/7 Skovengen, der ligger adskilt fra skovengene Tureby Hestehave og Almindbro Øst (i Stevns Kommune) med Kanderød Bæk, er ved besigtigelse i august højtvoksende. I vinteren 2003/2004 blev der foretaget omfattende rydning af vedplanter, især Almindelig Hæg. Dette gav frit indkig fra skovvejen og genetablerende til en vis grad højstaudevegetationen på de meget store dele af skovengen, der var tilgroet med vedplanter. De ryddede partier er i 2006 slået med grenknuser, hvilket forklarer den meget begrænsede genvækst fra støddene. Højstatudevegetationen domineres af Almindelig Mjødurt og Eng-Nellikerod. Især mod vest findes rig forekomst af Trenervet Snerre. Engblomme blev set i pænt antal i 2006, men er ikke eftersøgt i Alt i alt er det en meget vellykket pleje. Genvæksten fra stødskud er meget begrænset, så det vurderes ikke nødvendigt at grenknuse arealet fremover. Foto 17: Indkig til den ryddede skoveng fra skovvejen ved Almindbro. Der er registreret 18 arter af dagsommerfugle, hvor Dagpåfugleøje, Grønåret kålsommerfugl, Kejserkåbe, Nældesommerfugl og Stregbredpande optræder i stort antal. Skovengen bruges langt overvejende som fourageringslokalitet for især Kejserkåbe og Dagpåfugleøje, der på varme dage selv i halvskygge gerne fouragerer på engens tidsler. Foto 18: Skovengen rummer mange flotte egetræer, der primært er samlet i en gruppe midt på skovengen. Rydningen har synliggjort egene. Vegetationen på billedet er fra et af de mere eutrofe partier med dominans af Stor Nælde og Vild Kørvel. Observationer i 2007 Admiral 15 (28/7) Bredrandet Humlebisværmer 1 (11/6) Citronsommerfugl 2 (28/7) Dagpåfugleøje 2 (28/7) Det Hvide C 3 (28/7) Engrandøje 10 (28/7) Græsrandøje 10 (28/7) Grønåret Kålsommerfugl >20 (28/7) Hvid Admiral 1 (28/7) Kejserkåbe >15 (28/7) Lille Kålsommerfugl 1 (28/7) Nældens Takvinge 2 (28/7) Nældesommerfugl >25 (28/7) Pantermåler 3 (11/6) Skovblåfugl 2 (28/7) Skovrandøje 2 (28/7) Stor Bredpande 2 (11/6), 1 (28/7) Stor Kålsommerfugl 1 (28/7) Stregbredpande >25 (28/7) Tidselsommerfugl 1 (28/7) 21

22 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Et usædvanligt fund af Bredrandet Humlebisværmer (Foto 19) skal fremhæves. Arten er en dagflyvende sværmer, der lever på Gedeblad. Vingerne er glasklare og overfladiske betragtet kan sommerfuglen ligne en Humlebi. Bredrandet Humlebisværmer er den almindeligst af to arter i landet, dog uden at være almindelig. Den er knyttet til skovlysninger og lyse løvskove samt egekrat, hvor værtsplanterne forekommer. Den er ikke tidligere registreret i denne del af skovkomplekset, men i 2006 i Gunderup Kohave på Kildemosen. Skovengen har stor landskabelig og æstetisk værdi og har vundet meget ved den vellykkede pleje. Som nævnt tidligere er grenknusning ikke nødvendigt fremover, og det anbefales at skovengen slås sent hvert eller hver andet år. På langs sigt er den ønskede drift afgjort, at skovengen indgår i den afgræsning, der i dag foregår på Bregentveds tilliggende skoveng i Tureby Hestehave. Foto 19: Bredrandet Humlebisværmer er som andre sværmere meget livlige - såvel i luften som i hånden, og den skal tages med et bestemt fast fingergreb for at blive holdt fast. 22

23 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Bregnemose Besigtiget: 11/6 & 24/7 Skovmosen er besigtiget medio juni og ca. 1½ måned senere. Lokaliteten er meget stabil, og tilgroning er begrænset til at eksisterende vedplanter langsomt breder sig. Vegetationsmæssigt ligner mosen sig selv, hvilket vil sige højtvoksende og domineret af Eng-Rørhvene og Tagrør med store bestande af Butfinnet Mangeløv, Kær-Mangeløv, Eng-Viol, Top-Star, Langasket Star og Forlænget Star. Af fourageringsplanter ses kun mindre bestande af Kær-Tidsel. deponeres eksempelvis i skoven udenfor mosen. Yderligere anbefales det, at lokaliteten overvåges i 2008 for at konstatere, om Brunlig perlemorsommerfugl stadig findes. Observationer i 2007 Grønåret Kålsommerfugl 2 (24/7) Kejserkåbe 2 (24/7) Nældesommerfugl 2 (11/6) Skovrandøje 1 (24/7) Stor Bredpande 10 (11/6) Stregbredpande >10 (24/7) Bregnemosen er kendt og overvåget for sin bestand af Brunlig perlemorsommerfugl, der yngler bl.a. på Eng- Viol. Selvom perlemorsommerfuglen ikke er registreret i 2006 eller 2007 forventes det, at arten fortsat findes ynglende i mosen. Genindvandring er også muligt fra den nærliggende Kildemose. Foto 20: Bregnemosen d. 11. juni Vegetationen er på nuværende tidspunkt efter et langt og varmt forår allerede højtvoksende. Lokaliteten er i øvrigt fattig på fourageringsplanter, der registreres kun få arter af dagsommerfugle. Det anbefales, at nåletræerne på mosen ryddes, men nogen egentlig drift på mosen er ikke nødvendig for at opretholde status quo. Eventuelt kunne de botanisk mere spændende partier slås med buskrydder for at hindre yderligere førneophobning. En forudsætning herfor er, at materialet fjernes og Foto 21: Stor bredpande er en af de få dagsommerfugle, der kan træffes talrigt i Bregnemosen 23

24 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Kildemose - Vest Besigtiget: 25/5, 11/6 & 28/7 Kildemose Vest er en af Sjællands mest værdifulde skovenge såvel botanisk som mht. dagsommerfugle. Skovengen og omgivende skov, Gunderup Kohave, er besøgt talrige gange i foråret i forbindelse med eftersøgning af Rødlig perlemorsommerfugl 24 arter af dagsommerfugle er i 2007 registreret. Endvidere er set Snerresværmer (Foto 24) og Blodplet (Foto 25). Snerresværmer optræder hyppigt på skovengen, men Blodplet er ny og ikke tidligere set på skovengen eller i området. Denne dagflyvende bjørnespinder har dog de seneste år på landsplan været meget talrig. Ultimo maj ses der store mængder af Kær-Tidsler (Foto 22), der endnu ikke er blomstrende. Knap tre uger senere er de i fuld blomst til glæde for dagsommerfuglene, hvoraf især Stor Bredpande optræder talrigt. Foto 24: Snerresværmer er en stærk og flot dagflyvende sværmer, der som et projektil flyver i zigzag over skovengen. Foto 22: Kildemosen d. 25. maj Bemærk de mange uudsprungne blomsterstande af Kær- Tidsel, der tydeligt drejer sig mod solen. Foto 23: Kildemosen d. 11. juni Samme bestand af Kær-Tidsel set fra modsatte side og nu i fuld blomst. Foto 25: Blodplet er som den beslægtede Jomfrubjørn en farvestrålende dagflyvende bjørnespinder. Dyret her er fra Høvblege på Møn, hvor foderplanten Eng-Brandbæger findes i store mængder. 24

25 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Det er glædeligt, at der på én lokalitet forsat kan registreres en imponerende liste af dagsommerfugle, og Kildemosen er fouragerings- og ynglelokalitet for en lang række almindelig og halvsjældne dagsommerfugle. Væsentligt er det, at der fortsat findes en bestand af Brunlig perlemorsommerfugl (Foto 26), som bl.a. yngler på Håret Viol på skovengen Rødlig perlemorsommerfugl er som andre steder i Gunderup Kohave forgæves eftersøgt (se bemærkninger til artens status side 29). Sommerens store positive overraskelse var fundet af Engperlemorsommerfugl, der i afrapporteringen fra 2006 blev nævnt som en af de forsvundne arter. Engperlemorsommerfugl er ikke set på skovengen siden Det ene dyr, der er fundet i år, kan være resterne af en meget tynd bestand eller mere sandsynligt et tilflyvende dyr fra bestandene ved Almindbro eller Vrietorneng i Vallø Storskov. Foto 26: Brunlig perlemorsommerfugl findes forsat ynglende på Kildemosen Ved årets seneste besigtigelse var skovengen helt atypisk ikke slået. Dette skyldes utvivlsomt den meget våde sommer, der gjorde kørsel på engen umulig. Til stor glæde for dagsommerfugle blomstrede store bestande af Hjortetrøst, Vand-Mynte og Kruset Tidsel. Især takvinger, randøjer og ikke mindst Stregbredpande er meget talrig. Observationer i 2007 Admiral 1 (25/5), (11/6), >25(28/7) Aurora 5 (25/5) Blodplet 1 (25/5) Blåfugl sp 2 (11/6) Brunlig perlemorsommerfugl >5 (11/6) Citronsommerfugl 1 (28/7) Dagpåfugleøje 2 (25/5), 10 (28/7) Det Hvide C 3 (28/7) Engperlemorsommerfugl 1 (11/6) Engrandøje >25 (28/7) Græsrandøje 1 (11/6), 10 (28/7) Grønåret Kålsommerfugl 5 (25/5), >10 (28/7) Kejserkåbe >15 (28/7) Lille Ildfugl 1 (25/5), 1 (28/7) Lille Kålsommerfugl 1 (25/5), 2 (28/7) Nældens Takvinge 3 (25/5),3(11/6),2(28/7) Nældesommerfugl 1 (11/6), >25 (28/7) Okkergul Randøje 2 (25/5), 5 (28/7) Skovblåfugl 1 (25/5), 2 (28/7) Skovrandøje 1 (25/5), 2 (28/7) Snerresværmer 1 (11/6) Stor Bredpande >50 (11/6), 2 (28/7) Stor Kålsommerfugl >25 (28/7) Storplettet perlemorsommerfugl 2 (28/7) Stregbredpande >100 (28/7) Tidselsommerfugl 3 (11/6), 1 (28/7) Udover de nævnte værdier som yngleog fourageringsbiotop for dagsommerfugle, skal skovengens store botaniske værdi fremhæves. Engen rummer en række sjældne plantearter karakteristiske for kalkfugteng; eksempelvis Almindelig Mælkeurt, Mangeblomstret Frytle, Hjertegræs, Blågrøn Star, Bleg Star, 25

26 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Lancet-Høgeurt, Hjertegræs, Slangetunge og Kødfarvet Gøgeurt samt en bemærkelsesværdig, men givetvis spontan forekomst af Pors. Skovengen plejes normalt ved slåning (ikke høslæt). Afslåningen er aftalt mellem ejer og Roskilde Amt således, at skovengen på intet tidspunkt slås i sin helhed. De arealer, der skånes år for år, skal fortrinsvis være bræmmer langs bryn og grøfter rige på Hjortetrøst, Kål- Tidsel og andre fourageringsplanter. Så længe ekstensiv afgræsning af skovengen ikke kan opnås, er ovennævnte aftale det bedst opnåelige. Dog bør man søge i højere grad at målrette slåningen mod de mest produktive områder og undlade at afslå meget kalkpåvirkede, lavproduktive partier. Kommunen anbefales endvidere at bruge de nødvendige ressourcer til at gennemføre et regulært høslæt de år, hvor det er muligt. Foto 28: Kødfarvet Gøgeurt har været forsvundet fra Kildemosen i en lang årrække, men er de seneste 5-6 år set blomstrende i stigende antal. Planterne her fra dog fra den græssede skoveng Tureby Hestehave d. 11. juni Foto 27: Et billede fra den "bagerste" del af Kildemosen, dvs. den østligste ende. Vegetationen langs grøften er påvirket af grøfteoprensning og domineret af Draphavre, der ses blomstrende (til højre i billedet). Derudover er skovengen også her botanisk værdifuld og rig på Kær-Tidsler 26

27 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Hedeboeng Besigtiget: 27/7 Hedeboeng omfatter dels den tidligere vildtager, dels den tidligere lokalitet Kildemose Øst. Sidstnævnte var den uopdyrkede del beliggende i den nordlige ende af lokaliteten. Skovengen har de seneste tre år ikke været anvendt som vildtager og fremstår i slutningen af juli og i august som en monokultur af Hjortetrøst (Foto 30). Stedvis langs grøfterne findes der ligeledes store bestande af Kruset Tidsel. Foto 29: Klassisk situation på Hedeboengen: sommerfuglene spottes ud i bagende sol. Billedet er meget beskrivende ikke fra i år, men fra d. 19. juli En dag hvor det var så varmt, at selv sommerfuglene foretrak skyggen. Store mængder af fourageringsplanter tiltrækker dagsommerfugle i omtrent tilsvarende store mængder. Der er registreret 17 arter på én registreringsdag, hvoraf flere arter i endog meget store antal. Det er bemærkelsesværdigt, at Dagpåfugleøje forekommer forholdsvis sparsomt, hvilket må skyldes, at den lokale bestand ikke er klækket endnu. Derimod er Admiral og Nældesommerfugl meget talrig. Kejserkåbe blev registreret i vanlig mængde. Skovblåfugl har optrådt hyppigt i 2007 og set på mange af skovengene. Observationer i 2007 Admiral >50 (28/7) Almindelig Blåfugl 2 (28/7) Citronsommerfugl 2 (28/7) Dagpåfugleøje >10 (28/7) Det Hvide C 5 (28/7) Engrandøje >25 (28/7) Græsrandøje >50 (28/7) Grønåret Kålsommerfugl >10 (28/7) Kejserkåbe >25 (28/7) Lille Ildfugl 2 (28/7) Lille Kålsommerfugl 1 (28/7) Nældens Takvinge 5 (28/7) Nældesommerfugl >50 (28/8) Skovblåfugl 5 (28/7) Skovrandøje 5 (28/7) Stor Kålsommerfugl 2 (28/7) Stregbredpande >100 (28/7) Foto 30: "Spisekammeret" i Gunderup Kohave - blomstrende Hjortetrøst på Hedeboengen. Foto 31: Hannen af Citronsommerfugl er med sin grøngule farve godt camoufleret, når den som her fouragerer på Kål-Tidsel. 27

28 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Der foregår som nævnt ikke mere nogen drift af Hedeboeng. Det anbefales, at skovengen ikke fremover opdyrkes. Ønsker man på sigt at genskabe engen som botanisk lokalitet, anbefales det at tage høslæt på halvdelen af skovengen hvert år og hvert år skåne bræmmer af Hjortetrøst langs grøfter og bryn. Et egentligt høslæt giver dog kun mening, såfremt opdyrkning permanent indstilles. Det anbefales, at den lille bestand af Tyndakset Gøgeurt eftersøges i den uopdyrkede ende af Hedeboeng. Forudsat at bestanden fortsat findes, anbefales videre, at de ekspanderende bevoksninger af Ørnebregne og Kær- Star slås med buskrydder, og det afslåede materiale fjernes fra skovengen. Foto 32: Skovblåfugl har optrådt på mange skovenge i 2007 og langs skovveje. Sommerfuglen flyver som en af de første dagsommerfugle allerede i april og har flere generationer sommeren igennem. 28

29 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Gunderup Kohave - skoven Besigtiget: 30/4, 19/5, 25/5, 11/6 & 28/7 Gunderup Kohave er besigtiget i forbindelse med eftersøgning af Rødlig perlemorsommerfugl, men der er udelukkende noteret arter fra de tre første besigtigelser. I sammenhæng med Vallø Storskov, Almindvænge og Tureby Hestehave og tilhørende skovenge i Stevns og Køge Kommune udgør de en af de mest værdifulde dagsommerfuglelokaliteter på Sjælland og i Østdanmark. Tidligere har den vestlige ende af Gunderup Kohave (omkring den vestlige indgang til skovengen Kildemose Vest) huset den største og mest stabile ynglebestand af Rødlig perlemorsommerfugl i det tidligere Roskilde Amt og sandsynligvis på Sjælland. Bestanden har tidligere været mere udbredt i Gunderup Kohave og været sammenhængende med bestanden omkring Almindbro i Vallø Storskov/ Almindvænge (se i øvrigt Roskilde Amt 2007, side 50). Gunderup Kohave har sin store værdi i kraft af at være rig på biotoper - skovenge, brede skovveje (Foto 33) og rydninger/lysninger af forskellig størrelse og alder. Skovvejene kan dels virke som langstrakte, smalle skovenge, dels spredningskorridorer, der kan knytte ellers små adskilte bestande sammen. Foto 33: Bred lysåben skovvej d. 30. april et foretrukket fourageringssted for Rødlig perlemorsommerfugl og andre tidlige dagsommerfugle, der fouragerer på især Krybende Læbeløs, men også Mælkebøtte og Stor Fladstjerne. I 2006 og 2007 er Rødlig perlemorsommerfugl forgæves eftersøgt i skoven og bortset fra et enkelt fund på Åshøje Overdrev også i den øvrige del af kommunen. Foto 34: Solrige små lysninger i bøgeskoven er af stor værdi for dagsommerfuglene, idet der er tilstrækkeligt lys til at eksempelvis Krybende Læbeløs vil blomstre og varme og læ til sommerfuglene. Vejret har i perioden ultimo marts primo juni været varmt og solrigt, hvilket har været optimalt for klækning af Rødlig perlemorsommerfugl. De manglende registreringer skyldes sandsynligvis, at arten er - om ikke uddød fra skovområdet - så tæt på at være det. Arten bør fortsat eftersøges i Bortset fra denne triste udvikling, rummer Gunderup Kohave (ikke noteret) en stor og stabil bestand af Kejserkåbe og derudover en række almindelig og ualmindelige takvingerarter (Iris, Hvid admiral og Det hvide C), hvidvinger, randøjer og bredpander. 29

30 Observationer i Gunderup Kohave og Vallø Storskov Observationer i 2007 Admiral >10 (30/4), 5 (19/5), >5 (25/5) Aurora 5 (30/4), 3 (19/5), >10 (25/5) Blodplet 1 (25/5) Citronsommerfugl 1 (30/4), 1 (19/5), 1 (25/5) Dagpåfugleøje 5 (30/4), 2 (25/5) Det Hvide C 1 (30/4), 1 (19/5) Grønåret Kålsommerfugl 1 (30/4), >25 (25/5) Lille Ildfugl 1 (25/5) Lille Kålsommerfugl 1 (25/5) Nældens Takvinge 2 (30/4), 2 (19/5), 1 (25/5) Nældesommerfugl 2 (19/5), >10 (25/5) Okkergul Randøje 1 (25/5) Skovblåfugl 1 (19/5), 3 (25/5) Skovrandøje 1 (30/4), 5 (19/5), 2 (25/5) Stor Kålsommerfugl 2 (30/4), 1 (25/5) Stregbredpande 1 (25/5) Det er væsentligt, at der i driften af Gunderup Kohave tages størst mulig hensyn til sommerfuglene og de naturhistoriske værdier i det hele taget. Det anbefales derfor at kommunen bruger ressourcer på at slå og ved nedskæring holde skovvejene brede og lysåbne rådgiver og evt. økonomisk støtter lodsejer i etablering af nye skovenge og lysninger Foto 35: I de tidligere forårsmåneder med stor udstråling om natten bliver de eksponerede skovveje hurtigt opvarmet af solen og er yndede "solbade-arealer" for dagsommerfugle; især takvinger der just er lokket ud af vinderdvalen af forårssolen. Billedet er taget d. 30. april 2007 langs skovvejen fra Damhuse mod nordøst til Kildemosen. 30

31 Referencer Referencer DMI 2007: Nyhedsbrev fra DMI. DMI- 50/2007: Lunt år globalt, lån en kænguruprut og analemma Enghoff, Henrik Vesteuropas insekter. En felthåndbog af Michael Chinery. Gad. Fugle og Natur: Henriksen, H. J. og Kreutzer, Ib 1982: Skandinaviens dagsommerfugle i naturen. Skandinavisk Bogforlag, Odense. Hydén, Nils, Jigl Karl og Östman, Torbjörn 2006: Fjärilar: Ädelspinnaretofsspinnare. Nationalnyckeln til Sveriges flora og fauna. Roskilde Amt 1998: Registrering og overvågning i perioden af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i Roskilde Amt. Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Roskilde Amt. Upubliceret. Roskilde Amt 1995: Skovenge, drift planter sommerfugle og forslag til fremtidig forvaltning. ISBN: Stoltze, Michael 1998: Danmarks Dagsommerfugle. Felthåndbog. Gyldendal. Stoltze, Michael 1996: Danske Dagsommerfugle. Gyldendal. Kaaber, Svend 1982: De danske sværmere og spindere. Dansk faunistisk bibliotek. Bind3. Scandinavian Science Press Ltd. Klampenborg. Nationalnyckeln till Sveriges flora og fauna. Fjärilar: Dagfjärilar. Hesperiidae Nymphalidae ArtDatabanken, SLU, Uppsala. Roskilde Amt 2006: Overvågning af botanik og dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2006 i Roskilde Amt. Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA Roskilde Amt : Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge. Årlige arbejdsrapporter udarbejdet af AGALJA for Roskilde Amt. Upubliceret. 31