Botanisk overvågning i Køge Kommune 2007

Transkript

1 Botanisk overvågning i Køge Kommune 2007 FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING AGLAJA 2007

2 Botanisk overvågning i Køge Kommune 2007

3 Botanisk overvågning i Køge Kommune Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Køge Kommune Tekst og layout: Gunvor Asbjerg og Eigil Plöger. Fotos: AGLAJA

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 4 Indledning... 5 Baltisk Gøgeurt... 6 Køge Søndre Strand... 6 Skidenhoved... 9 Pukkelæbe Regnemark Mose Tyndakset Gøgeurt Damhuse Stubberup Valore Mose og Kløvested Skov Vrietorneng Litteratur Bilag 1: Fotofortegnelse Bilag 2: Optællingsresultater... 32

5

6 Sammenfatning Sammenfatning Der er overvåget tre arter fordelt på syv lokaliteter jævnt fordelt i kommunen. På tre af lokaliteterne er overvågningen en videreførelse af den overvågning, som Hovedstadsrådet udførte i 1980 erne, og som Roskilde Amt videreførte. Overvågningen på to lokaliteter er en videreførelse af Roskilde Amts overvågning, mens to lokaliteter er nyoprettede i Køge Kommunes overvågningsprogram. Baltisk Gøgeurt Baltisk Gøgeurt findes på Køge Søndre Strand og Skidenhoved som nogle af de eneste steder i Danmark. Overvågningen er påbegyndt i Pukkellæbe I Regnemark Mose er arten overvåget i perioden 1985 til Arten er sidst registreret i 1993 og anses derfor at være uddød på lokaliteten. Eftersøgningen er genoptaget Tyndakset Gøgeurt Tyndakset Gøgeurt er overvåget på fire lokaliteter. I Damhuse i Vallø Storskov er arten overvåget siden Arten er i tilbagegang, specielt efter I Stubberup er arten overvåget siden Bestanden anses for at være stabil med let stigende tendens. I Valore Mose & Kløvested Skov er arten overvåget siden To nye bestande er inddraget i overvågningen i På Vrietorneng i Vallø Storskov er arten overvåget siden Den er sidst registreret blomstrende i Arten anses for at være uddød på lokaliteten. Kort 1: Oversigt over overvågede botaniske lokaliteter i Køge Kommune

7 Indledning Indledning Amterne blev nedlagt pr. 1. januar 2007, og Køge Kommune har besluttet at videreføre Roskilde Amts botaniske overvågning i kommunen. Overvågningen er for nogle lokaliteter en videreførelse af Hovedstadsrådets og senere amtets overvågning, og der findes derfor meget lange tidsserier for disse lokaliteter. kommunen har udført på lokaliteten med en vurdering af eventuelle trusler mod de overvågede arter. Formålet med kommunens overvågning er at bruge arterne som et mål for naturtilstanden på de enkelte lokaliteter og derved gennem ændret drift eller naturpleje at undgå eller vende en negativ udvikling for såvel arten som lokaliteten som helhed De overvågede orkidéer i kommunen er alle fredet i Danmark, og Pukkellæbe, der er en af de overvågede arter, er opført som sårbar på den danske rødliste. Baltisk Gøgeurt er ansvarsart for Køge Kommune. Overvågningen er foretaget ved at tælle antallet af blomstrende planter eller skud i permanent udlagte tællefelter eller i hele bestande. For enkelte arter er antallet af vegetative (dvs. ikke blomstrende) skud ligeledes optalt. Optællingen er foretaget på et tidspunkt, der for hver art og for året vurderes at være det optimale blomstringstidspunkt. Overvågningsresultaterne præsenteres for hver art lokalitetsvis. For hver lokalitet gives en beskrivelse af lokalitet og voksested, en gennemgang af bestandsudviklingen samt en opsummering af den naturpleje, amtet og 5

8 Baltisk Gøgeurt Køge Søndre Strand Baltisk Gøgeurt Delområde 2 Delområde 1 Delområde 3 Kort 2: Køge Søndre Strand. 6

9 Baltisk Gøgeurt Køge Søndre Strand Status Baltisk Gøgeurt trives i en talstærk bestand, der de senere år ser ud til at have øget i antal. Lokaliteten Baltisk Gøgeurt vokser på en strandeng ved Køge Søndre Strand, se Kort 1. Den findes i tre delområder, hvor Delområde 1 er en fugtig let ferskvandspåvirket strandeng, mens Delområde 2 og 3 er tilgroede klitlavninger, se Kort 2. Hovedparten af Delområde 1 ligger indenfor en kreaturafgræsset hegning. Delområde 2 og 3 er uafgræssede. Delområde 1 omfatter hovedudbredelsen af Baltisk Gøgeurt på lokaliteten. Bestandsudvikling Baltisk Gøgeurt blev i 1997 opdaget på Køge Søndre Strand, hvilket er den første sikre registrering af arten i Danmark. DMU har overvåget bestanden i et prøvefelt i perioden Antallet af blomstrende planter steg i 1998 til over 100 planter, men faldt igen i Årsagen til faldet var ifølge DMU etableringen af kreaturafgræsning i Ifølge Den danske Rødliste er bestanden i 2002 vurderet til ca. 300 individer (DMU 2007). Da antallet af blomstrende planter faldt efter etablering af afgræsning, foretog Roskilde Amt en frahegning af DMU s tællefelt for at tilgodese arten. I de senere år har arten imidlertid bredt sig fra tællefeltet ud i det afgræssede areal. Bestanden har ikke været systematisk optalt siden DMU s optælling, men DN i Køge har holdt øje med bestanden Delområde 1 Delområde 2 Delområde 3 Tællefelt Øvrige Figur 1: Antallet af blomstrende planter på Køge Søndre Strand i Foto 1: Baltisk Gøgeurt med de stift oprette lysegrønne blade med lysebrune pletter. Køge Kommune begyndte en overvågning i 2007 for at få et bedre overblik over bestanden. Tællefeltet blev udvidet, så det også omfatter en stor del af planterne i det afgræssede delområde. Det nye tællefelt omfatter arealet med størst 7

10 Baltisk Gøgeurt tæthed af planter. Som det ses af Figur 1 vil man ved en optælling af tællefeltet alene få en optælling af hovedparten af bestanden, da tællefeltet er en delmængde af Delområde 1 (Kort 3). Afgræsningen har i de senere år været meget ekstensiv. Baltisk Gøgeurt har inden for de seneste fem år etableret sig udenfor det frahegnede tællefelt, sandsynligvis begunstiget af afgræsningen af arealet. Tællefeltet er under kraftig tilgroning med Tagrør, og det er derfor valgt ikke at frahegne tællefeltet i år. Hele arealet er i 2007 blevet ekstensivt afgræsset fra primo juni til ultimo oktober. Kort 3: Delområde 1 med tællefelt. De hvide felt er DMU's tællefelt. Det orange er Køge Kommunes udvidede tællefelt. Baltisk Gøgeurt er i Delområde 1 optalt af Køge Kommune og AGLAJA. Delområde 2 og 3 er optalt af DN i Køge (Petersen 2007). Der er samlet optalt 432 blomstrende planter, hvilket er flere end vurderingen lød på i 2002, se Tabel 4, side 32. Naturforvaltning og eventuelle trusler Roskilde Amt etablerede i 1998 en hegning på arealet med den hensigt at forbedre vilkårene for Baltisk Gøgeurt. Afgræsningen havde umiddelbart den modsatte effekt end hensigten, hvorfor tællefeltet efterfølgende blev frahegnet. Udledt af bestandsudviklingen, er det sandsynligt, at Baltisk Gøgeurt reagerer positivt på afgræsning. Da arealet er under tilgroning pga. for ekstensiv afgræsning, anbefales det, at græsningstrykket varieres over vækstsæsonen. Der bør ske en forholdsvis hård afgræsning i første halvdel af maj måned, hvorefter der holdes en pause i afgræsningen ultimo maj, juni, juli og primo august, hvor Baltisk Gøgeurt blomstrer. Fra medio august til ultimo oktober anbefales en hård afgræsning igen. Det skulle sikre, at planterne når at blomstre og sprede sine frø. Den foreslåede græsningspraksis burde med velvilje for dyreholders side kunne lade sig gøre. Dyreholderen har græsningsretten på tilgrænsende folde nord og syd for, hvor dyrene kan placeres i blomstringssæsonen. 8

11 Skidenhoved Baltisk Gøgeurt Delområde 1 Delområde 2 Kort 4: Skidenhoved 9

12 Baltisk Gøgeurt Skidenhoved Status Baltisk Gøgeurt er måske i tilbagegang på lokaliteten. Lokaliteten Baltisk Gøgeurt vokser i et kær i Tryggevælde Ådal sydøst for Prambroen tæt ved Tryggevælde Å s udløb i Køge Bugt. Arealet er et længerevarende græsningsareal, der i 2001 igen blev afgræsset efter en kort periode uden afgræsning. Hele græsningsarealet består af en mosaik af partier med forskellig fugtighedsgrad. Langs selve åen findes en tør vold med overdrevsvegetation. Inden for denne vold findes der fugtige samt meget våde kærpartier. Baltisk Gøgeurt vokser i fugtige til let tørre partier i kæret. Bestanden findes i to delområder, se Kort 4. Hovedbestanden findes i Delområde 1 i den nordlige ende af hegningen tættest på Prambroen. Bestanden i Delområde 2 står sammen med både Maj- og Kødfarvet Gøgeurt. Voksestedet er lidt fugtigere end i Delområde 1. Bestandsudvikling Bestanden på Skidenhoved blev opdaget i Ifølge Den danske Rødliste er bestanden på Skidenhoved i 2002 vurderet til ca. 300 individer (DMU 2007). År Delområde 1 Delområde 2 I alt Tabel 1: Blomstrende planter på Skidenhoved I 2007 er antallet af blomstrende planter optalt til 194 i alt; hvilket er lavere end vurderingen i Ud fra et skønnet antal og et optællingsresultat 5 år senere kan man ikke vurdere, om der er tale om en tilbagegang. Foto 2: Bladene på Baltisk Gøgeurt med de karakteristiske ringformede lysebrune pletter, der sidder meget tæt. Foto 3: Kødfarvet Gøgeurt med bladene uden pletter. Her i den meget lyse variant med lyslilla blomst. 10

13 Baltisk Gøgeurt Naturforvaltning og eventuelle trusler Der foregår i normale år en ekstensiv afgræsning af arealet. En optimal pleje af arealet med henblik på pleje af Baltisk Gøgeurt og de øvrige orkidéer vil være en pause i afgræsningen i højsommeren. Dvs. der bør ske en forholdsvis hård afgræsning fra medio august til ultimo oktober. Hvis fugtighedsforholdene tillader det, kan der evt. ske en hård afgræsning i første halvdel af maj måned, men der skal være pause i afgræsningen ultimo maj, juni, juli og primo august hvor Baltisk Gøgeurt blomstrer. Det skulle sikre, at planterne når at blomstre og sprede frø. 11

14 Pukkelæbe Regnemark Mose Pukkellæbe Dyndet Vandløb Lille Dynd Kort 5: Regnemark Mose. 12

15 Pukkellæbe Regnemark Mose Status Pukkellæbe er eftersøgt i Regnemark Mose indtil 1997, men er sidst set 1993, hvor der blev optalt 3 blomstrende og 5 vegetative planter. Bestanden anses umiddelbart for at være uddød på lokaliteten. Eftersøgningen er dog genoptaget i 2007, da der er flere eksempler på genopdagede bestande af orkidéer efter års fravær. Pukkellæbe blev dog ikke fundet ved eftersøgningen. Voksestedet for Pukkellæbe er en tidvis oversvømmet kalkfugteng på overgangen mellem pileomkransede tørvegrave og tøreng/overdrev med et påfaldende udseende, som pukkel-piste. Pukkelpiste udseendet er opstået ved en uens nedbrydning af tørven som følge af den kraftige vandindvinding i området. Voksestedet er halvt overskygget af vedplanter, uden egentlig knoldstruktur og udgør m 2. På voksestedet stod der i 1985, hvor Hovedstadsrådet lavede en botanisk undersøgelse i området, bl.a. Blåtop, Djævelsbid, Tormentil, Vinget Perikon, Kødfarvet Gøgeurt og Sump-Hullæbe (Christiansen & Moeslund 1985) Bestandsudvikling Bestanden har i optællingsperioden aldrig været stor. I perioden faldt den samlede bestand fra 55 til 19 planter. Fra 1989 sker der et drastisk fald til 3 planter og indtil 1993, hvor den er set sidste gang, ligger bestanden på 3 til 11 planter (Tabel 6, side 32) Foto 4: Pukkellæbe er angivet fra Regnemark Mose så tidligt som i Lokaliteten Regnemark Mose er et stort moseområde, der er kraftigt påvirket af tidligere tiders tørvegravning og efterfølgende vandindvinding og tilgroning med træer og buske Blomstrende skud Vegetative skud Figur 2: Antal blomstrende og vegetative skud af Pukkellæbe i Regnemark Mose. 13

16 Pukkellæbe Arten anses umiddelbart for at være uddød på voksestedet i dag. Naturforvaltning og eventuelle trusler Lokaliteten har til slutningen af 80 erne været ekstensivt afgræsset af gæs og heste; en afgræsning der har været for ekstensiv til at kunne hindre tilgroning (Johnsen et al og Christiansen & Moeslund 1985). Omkring 1989 sætter ejeren får på arealet, ca. 50 moderdyr, hvilket medfører en meget hård afgræsning af arealet. Den hårde afgræsning havde en negativ effekt på bestanden af Pukkellæbe (den blev sidst set blomstre i 1993), og som følge deraf etablerede Roskilde Amt i 1995 en indhegning på 20 x 20 m omkring voksestedet for Pukkellæbe. En optimal drift af denne frahegning ville have været en vinterafgræsning fra oktober til april, men der skete ingen afgræsning overhovedet af arealet. Vegetationen blev derfor højtvoksende og har sandsynligvis skygget eventuelle planter bort. Hegningen åbnedes i 2000 i den ene side, så fårene har adgang til arealet i hele græsningsperioden. I 2007 er antallet af får faldet til ca. 15 moderdyr, hvilket giver en ekstensiv afgræsning af specielt de vådere dele af hegningen. Afgræsningen bliver yderligere ekstensiveret ved, at fårene flyttes rundt mellem den aktuelle indhegning samt to indhegninger (Lille Dynd og den gamle campingplads).nord for grusvejen Foto 5: Pukkellæbe er normalt en lille plante (10-15 cm) med uanseelige gulgrønne blomster, der dufter af honning. Dens lidenhed gør, at den er meget følsom overfor tilgroning af voksestedet. Roskilde Amt har siden begyndelsen af 1990 erne udført naturpleje i Regnemark Mose i form af kratrydning og opsætning af hegn til sikring af afgræsning. I 2006 er der bl.a. sket rydning af træopvækst i den centrale del af mosen syd for voksestedet for Pukkellæbe. For at sikre den øvrige værdifulde vegetation i området, bør afgræsningen intensiveres. På det tidligere voksested for Pukkellæbe bør den højtvoksende vegetation slås, og vedplanter ryddes. 14

17 Tyndakset Gøgeurt Damhuse Tyndakset Gøgeurt Kort 6: Damhuse. 15

18 Tyndakset Gøgeurt Damhuse Status Antallet af Tyndakset Gøgeurt ligger fra 2001 på et markant lavere niveau end i perioden Foto 6: Tyndakset Gøgeurt har sine blade samlet i en roset tæt ved jorden. Derfor er den afhængig af at stå lysåbent, eller hvis den står i skov, at skyggen ikke bliver for kraftig. Da planten tillige ofte er vintergrøn klarer den sig bedst på skovbund, hvor træernes blade hurtigt omsættes, eller hvor de ikke fyger sammen over rosetten. Lokaliteten Lokaliteten er en velafgrænset askeskov beliggende ved Damhuse i Gunderup Kohave. Den oprindelige skov udgøres af overstandere af Ask og et tæt busklag domineret af Hassel med stedvis forekomst af Hvidtjørn, Almindelig Hæg, Dunet Gedeblad og Rød Kornel. Urtelaget er tilsvarende rigt med Gul Anemone, Almindelig Lungeurt, Fladkravet Kodriver, Liljekonval, Stor-Konval, Almindelig Guldnælde, Ægbladet Fliglæbe, Skovbyg og Skov-Star. Optællingsarealet, der dækker hele askeskoven er inddelt i 5 delområder afhængig af driften. Kort 7: Områdeinddeling i Damhuse. Område Drift I - Gammel askeskov med Hassel-underskov Ix - Gammel askeskov med Hassel-underskov - Renafdrevet og drænet 1992/ Sprøjtet og gentilplantet med Ask og Rødel forår Nedskæring af Rød-El og Hassel 2002 og 2004 II - Gammel askeskov med Hassel-underskov - Hassel stævnet Renafdrevet og drænet 1992/ Sprøjtet og gentilplantet med Ask og Rødel forår Nedskæring af Rød-El og Hassel 2002 og 2004 III - Gammel askeskov med Hassel-underskov - Hassel stævnet 1987 IIIx - Gammel askeskov med Hassel-underskov - Hassel stævnet Renafdrevet og drænet 1992/ Sprøjtet og gentilplantet med Ask og Rødel forår Nedskæring af Rød-El og Hassel 2002 og 2004 Tabel 2: Oversigt over driften i områderne i Damhuse. 16

19 Tyndakset Gøgeurt Delområde I og III er generelt mørkere end de afdrevne delområder. Delområde III, hvor Hassel blev stævnet i 1987, er mørkere end delområde I. Det skyldes sandsynligvis, at Hassel er i bedre vækst på det stævnede areal, mens den går lidt i opløsning på det ustævnede areal. I delområde Ix, II, IIIx er der ved at etablere sig et skovmiljø (Foto 7) under de nu 4-6 m høje Ask. Urtelaget er, pga. den ringe skyggevirkning fra den unge Ask, meget kraftigt med bl.a. en del Hindbær, Gederams og Stor Nælde. Bestandsudvikling Bestanden er optalt første gang i 1987 af Hovedstadsrådet (Christiansen og Moeslund 1989). Det samlede antal af blomstrende planter viser til og med 2000 svingninger mellem 104 og 415 med et gennemsnit over perioden på 215 blomstrende planter pr. år. Bestanden faldt lidt i , men steg igen i 1995 og holdt et højt niveau indtil Efter 2000 falder antallet til et gennemsnit på 43 blomstrende planter pr. år (Tabel 7, side 32). Delområde I har i hele optællingsperioden været området med flest blomstrende planter, i gennemsnit 144 planter indtil I 2007 ses der en del både blomstrende og vegetative planter. Delområde Ix har på trods af renafdriften et højt antal planter. Det skyldes, at bestanden står lige på grænsen til område I og er en meget tæt bestand på ca. 2 m 2 bestående af små blomstrende planter og en del frøplanter. I delområde II forsvandt arten næsten helt efter renafdriften, sandsynligvis pga. den kraftige soleksponering, dræning og efterfølgende sprøjtning med Round-Up. Arten tilpassede sig dog efterhånden det ændrede voksested indtil 2001, hvor antallet igen falder. Bestanden i delområde III har svinget i takt med delområde I, men dog på et meget lavere niveau med et gennemsnit på 24 planter indtil I 2007 ses ingen blomstrende planter. På de afdrevne arealer har den del af bestanden (dvs. delområde Ix og IIIx), der ligger mest i skygge for den kraftige forårssol, klaret de voldsomme forandringer af voksestedet bedst Figur 3: Det samlede antal af blomstrende Tyndakset Gøgeurt fra Damhuse, Gunderup Kohave. Fra 2000 sker der et drastisk fald i hele bestanden af Tyndakset Gøgeurt og i delområde III og IIIx ophører blomstringen af Tyndakset Gøgeurt næsten helt. I dag findes hovedparten af den reducerede bestand udelukkende i delområde I, der har været urørt i hele overvågningsperioden

20 Tyndakset Gøgeurt En del af svingningerne i bestanden generelt og for de enkelte delområder kan forklares med driften på arealet. For den del af bestanden, der vokser- /voksede i den oprindelige askeskov, kan den umiddelbare tilbagegang forklares med en kraftig skyggevirkning fra busklaget (Hassel og Hvidtjørn), som er meget massivt. Gøgeurt. Det skal samtidig sikres at stævningen ikke er så kraftig, at den øvrige bundvegetation bliver dominerende og derved skygger Tyndakset Gøgeurt væk. Foto 7: Delområde II 10 år efter etablering af ny askekultur. Rød-El, der var ammetræer, er tyndet bort. I forgrunden ses en del Hindbær, som har bredt sig kraftigt i bunden af den nye askekultur. Naturforvaltning og eventuelle trusler I delområde II og III er stævning af Hassel foretaget af ejeren i Det nedskårne materiale blev liggende i bunker. Så sent som i 2000 kunne der ses forskel i underskoven som følge af stævningen. Da der i dag er kraftig skyggevirkning fra underskoven i delområde I og III, anbefales det derfor, at der foretages stævning af hassel- og tjørnebuskene i disse delområder. Det nedskårne materiale bør fjernes fra lokaliteten. Det skal sikres, at stævningen foregår med maksimum 15 års mellemrum. Ved længere periode mellem stævningerne bliver skyggevirkningen fra underskoven for stor til, at det er optimalt for Tyndakset 18

21 Stubberup Tyndakset Gøgeurt Kort 8: Stubberup. 19

22 Tyndakset Gøgeurt Stubberup Status Blomstringssuccesen i denne bestand er svingende, men svingningerne er cykliske med mellem 44 og 195 blomstrende planter over en tre-fire årig periode. Det vurderes, at bestanden er stabil med en let stigende tendens, se tendenslinien på Figur 4. Lokaliteten Voksestedet udgøres af randen af en blandet løvskov, der grænser op til hhv. et græsareal og en sø med en kærzone omkring. Den del af løvskoven der grænser op til græsarealet består af en lys blanding af Ask, Stilk-Eg og Bøg. Arealet stiger inde i skoven, hvorfor jordbunden her er tørrere, og den dominerende træart er Bøg. Arealet grænsende mod søen og kærzonen er forholdsvis fugtigt og domineres her af Ask. Et lille vandløb løber gennem skoven ned til søen. Foto 8: Blå Anemone, en af de mange arter i den rige bundvegetation i Stubberup. Urtefloraen er meget rig med forekomst at Sanikel, Liljekonval, Skælrod, Stor- Konval, Firblad, Gul Anemone, Hvid Anemone, Blå Anemone, Alm. Lungeurt, Bjerg-Ærenpris og Fladkravet Kodriver. Græsfælleden er forholdsvis tør, uden drift og derfor med et tæt førnedække. Der er ikke sket væsentlige ændringer i driften på lokaliteten. Bestandsudvikling I 2007 er der optalt 69 blomstrende Tyndakset Gøgeurt, hvoraf de 10 stod på grænsen mellem græsarealet og skoven. Der findes et stort antal vegetative planter på lokaliteten Figur 4: Optællingsresultat af blomstrende Tyndakset Gøgeurt i Stubberup. Gul linie er tendenslinie. Blomstringen i denne bestand svinger meget, idet år med meget rig blomstring ( blomstrende individer) efterfølges af år med lav blomstring (ca. 50 blomstrende) er et år med lav blomstring, men antallet ligger på et højere niveau end de andre lave blomstringsår. Bestanden vurderes at være livskraftig og stabil med let stigende tendens. (Tabel 8, side 33). Bestanden har i optællingsperioden ændret sin udbredelse. En større del af bestanden findes i dag længere mod vest i det egentlige askevæld end i begyndelsen af optællingsperioden. Mod sydøst har bestanden bevæget sig fra 20

23 Tyndakset Gøgeurt græsarealet ind i skovbrynet. Der står kun få blomstrende planter i græsarealet eller på grænsen mellem de to naturtyper. Årsagen til den ændrede udbredelse kan sandsynligvis skyldes ikke synlige ændrede fugtighedsforhold. For græsarealet skyldes ændringen sandsynligvis den manglende drift. I skoven foregår der af og til en let sankning af Bøg og Ask, senest i 2002, der dog ikke har den store betydning for bestanden. Det har derimod betydning for bestanden, at der har været en omfattende henkastning af haveaffald på voksestedet. Det var dog på optællingstidspunktet i 2007 ikke så omfattende som tidligere. Der sker øget næringsstoftilførsel fra haveaffaldet, ramte gøgeurter bliver kvalt under det, og havearter forvildes fra affaldet. De forvildede arter kan i værste fald udkonkurrere Tyndakset Gøgeurt. Det bør derfor aftales med grundejerforeningen, der ejer græsarealet, at der ikke sker henkastning af haveaffald på voksestedet fremover. Samtidig bør der laves en aftale om høslæt på græsarealet, således at gøgeurterne igen kan trives der. Foto 9: Tyndakset Gøgeurt her sammen med Firblad. Naturforvaltning og eventuelle trusler Der foregår ingen pleje af voksestedet. Der har i begyndelsen af overvågningsperioden været slået hø/wrap på græsarealet. Fra ca er driften blevet ændret, så der kun på de højestliggende arealer foretages afslåning uden fjernelse af materialet. Den del af arealet, hvor Tyndakset Gøgeurt findes, er i dag er uden drift. 21

24 Valore Mose og Kløvested Skov Tyndakset Gøgeurt Område III Valore Mose Område II Skovdige Område I Kløvested Skov Kort 9: Valore Mose og Kløvested Skov 22

25 Tyndakset Gøgeurt Valore Mose & Kløvested Skov Status I 1997 blev en enkelt blomstrende Tyndakset Gøgeurt set nordvest for det sædvanlige optællingssted (område II). Der er nu etableret en bestand på arealet (Roskilde Amt 1997). Der er også opdaget en lille ny bestand på en skoveng vest for område II (område III). Bestanden stammer sandsynligvis fra en bestand på skovdiget ud for skovengen opdaget i 1997 (Roskilde Amt 1997). Bestanden i område I, der er optalt systematisk, er meget svingende. Delbestanden i Valore Mose er i svag fremgang, mens delbestanden i Kløvested Skov umiddelbart er i kraftig tilbagegang. Lokaliteten Valore Mose er fredet i 1995 for at sikre områdets naturhistoriske værdier. Fredningen er på ca. 40 ha og omfatter ud over selve mosen også engarealerne omkring mosen. Kløvested Skov, der grænser op til mosen, er på ca. 59 ha og består af blandet løv- og nåleskov. Et skovdige skiller Kløvested Skov fra Valore Mose. Tyndakset Gøgeurt vokser i tre delområder i området. Område I består af den sydlige del af Valore Mose og det nordøstlige hjørne af Kløvested Skov. Skovdiget mellem de to lokaliteter er også voksested for arten. I mosen er voksestedet et halvfugtigt hassel-/tjørnekrat med overstandere af Ask. Skoven ligger lidt højere, og her er voksestedet en lidt tørrere egekultur med en tynd underskov af Hassel og især Dunet Gedeblad. Urtefloraen består af bl.a. Firblad, Liljekonval, Nyrebladet Ranunkel, Sanikel og Hvid Anemone. Voksestedet i område II, der ligger nordvest for område I, er en forholdsvis mørk bevoksning af Ahorn på en om sommeren noget tør bund. Urtefloraen er sparsom, men består bl.a. af Alm. Bingelurt og Druemunke. Der står en forfalden gammel jægerhytte i området. Foto 10: Tæt bestand af Tyndakset Gøgeurt af både blomstrende og vegetative planter. 23

26 Tyndakset Gøgeurt Bestandsudvikling Antallet af blomstrende Tyndakset Gøgeurt har i område I været svingende, men med en klar nedadgående tendens efter år 2000, specielt hvad angår delbestanden i Kløvested Skov (Tabel 9, side 33) Valore Mose Kløvested Skov Figur 5: Antal blomstrende skud af Tyndakset Gøgeurt i Valore Mose & Kløvested Skov. Foto 11: Tyndakset Gøgeurt med den karakteristiske opadvendte spore. Område III ligger vest for område II og består af en kalkpåvirket halvfugtig eng, der blev opdyrket i begyndelsen af 1980 erne. Hirse-Star, Hvid Okseøje, Vild Hør, Almindelig Brunelle og Gul Frøstjerne er indvandret igen. I 2007 er der fundet Tyndakset Gøgeurt på engen. Tidligere er der på skovdiget og i kanten af rødgranbevoksningen ud for skovengen fundet op til 20 blomstrende planter (stiplede areal på Kort 9). Denne del bør derfor fremover inddrages i område III. En mulig årsag til dette kan være, at der har stået nogle store Elm. Disse døde i slutningen af 1990 erne pga. elmesyge, hvorved lysmængden til skovbunden kraftigt øgedes. Det har favoriseret bl.a. Alm. Bingelurt, Skvalderkål og Liljekonval. Disse arter har stor bladmasse sommeren igennem, og kan derved have skygget for rosetterne af Tyndakset Gøgeurt. I Valore Mose har bestanden ændret sin udbredelse fra at være spredt forekommende på voksestedet til at have et tyngdepunkt på få m 2, hvor hovedparten af såvel vegetative som blomstrende planter ses. Urtelaget i Valore Mose er modsat Kløvested Skov sparsomt, hvilket har givet mulighed for frøspiring. Der ses derfor mange frøplanter af forskellig størrelse. Bestanden i område II er etableret inden for de sidste 5-6 år. Bestanden har været stigende, efter at der først blev registreret 1-2 blomstrende planter, der med held spredte sig med frøformering.. 24

27 Tyndakset Gøgeurt Køge Kommune har i 2007 iværksat et projekt i Valore Mose, hvor lodsejernes holdning til en pleje af mosen er undersøgt. Det har bl.a. resulteret i en aftale om høslæt på den gamle opdyrkede skoveng (område III) samt et nærliggende åbent område, hvor der bekæmpes Kæmpe-Bjørneklo beliggende øst for område III. Foto 12: Sanikel - en fin skærmplante, der ofte vokser sammen med Tyndakset Gøgeurt. Tyndakset Gøgeurt er i 2007 for første gang registreret på den opdyrkede skoveng, område III. Den stammer sandsynligvis fra en tidligere set og muligvis fortsat eksisterende bestand på skovdiget og rødgranbevoksningen ud for engen (Kort 9). Der er desuden aftalt en pleje af område I i form af skånsom stævning af Hassel samt kratrydning af Hvidtjørn, Dunet Gedeblad m.m.. Der skal ske en langsom lysstilling over en årrække, således at Tyndakset Gøgeurt får tilstrækkeligt lys uden at anden bundvegetation bliver favoriseret. Det ryddede materiale bliver fjernet fra arealet. Der er ikke aftalt pleje af område II, men der bør ske en gradvis lysstilling af voksestedet, da området er meget mørkt. Den forfaldne jægerhytte bør fjernes. Blomstrende År Valore II Valore III I alt Tabel 3: Antallet af blomstrende Tyndakset Gøgeurt i område II og III Naturforvaltning og eventuelle trusler Der har aldrig været foretaget organiseret pleje af mosen, og fredningen i 1995 ændrede ikke på dette Siden fredningen bekæmpes der dog Kæmpe- Bjørneklo ved opgravning i dele af mosen. 25

28 Vrietorneng Tyndakset Gøgeurt Kort 10: Vrietorneng. 26

29 Tyndakset Gøgeurt Vrietorneng Status Tyndakset Gøgeurt er sidst set på lokaliteten i 1997 med 1 blomstrende plante. Arten anses for at være uddød på skovengen, men findes fortsat i en nærliggende egekultur (stiplede område på Kort 10). Lokaliteten Der er tale om en tidligere afgræsset (sandsynligvis 1960 erne) botanisk værdifuld skoveng, der i dag er under tilgroning med træer, buske og høje urter. Lokaliteten ligger ud til Kanderød Bæk og er gennemskåret af talrige grøfter, hvoraf flere oprenses. Forekomst af Engblomme 1992 Vrietornengen. Engen blev i den forbindelse inddelt i tre delområder (Christiansen & Moeslund 1984). I 1995 er der ligeledes lavet en undersøgelse af skovengen i forbindelse med en undersøgelse af alle skovenge i Roskilde Amt (Roskilde Amt 1995). Tyndakset Gøgeurt fandtes hovedsageligt i den østlige del af skovengen (område C), men der fandtes også enkelte blomstrende planter i område A. Område C er den tørreste og mest artsrige del af skovengen. Området er under tilgroning med vedplanter som Rød-El, Slåen, Vrietorn og Hvidtjørn, og urtevegetationen er højtvoksende og domineres af Almindelig Mjødurt, Hjortetrøst, Stor Nælde, Ager-Tidsel og Kål-Tidsel. Der findes dog enkelte lavtvoksende partier med bl.a. Seline, Trenervet Snerre, Bleg Star, Hirse Star, Blågrøn Star, Hvid Okseøje og Tormentil. Kort 11: Hovedstadsrådets områdeinddeling af Vrietornengen. Hovedstadsrådet har i 1984 lavet en omfattende botanisk undersøgelse af Foto 13: Den østligste del af Vrietorneng (område C), som var hovedudbredelsesområdet for Tyndakset Gøgeurt. Området blev ryddet i 2003/2004. Der ses igen tilgroning med bl.a. Rød-El og Hvidtjørn samt Hjortetrøst og Stor Nælde. 27

30 Tyndakset Gøgeurt Store dele af område A og B er meget fugtige og stærkt domineret af Tykakset Star. Langs grøfterne dominerer Hjorterøst med indslag af Alm. Mjødurt og Kål- Tidsel. Tyndakset Gøgeurt er afhængig af at stå i lavtvoksende vegetation eller i halvskygge i skov uden kraftig bundvegetation, da den har sine blade i en roset tæt ved jorden (Foto 6, side 16). Det er derfor sandsynligt, at bestanden er forsvundet fra lokaliteten pga. af tilgroning med vedplanter og høje stauder. Tyndakset Gøgeurt findes dog fortsat i området i en egekultur nordøst for område C. Der findes også Jordbær- Potentil og Skov-Gøgelilje, en anden sjælden orkidé. Foto 14: Område B set mod område A domineret af Tykakset Star Lokaliteten har høj botanisk værdi, idet Engblomme er set så sent som i 1992 (Plöger 1992) og i 2001 er den rødlistede Løgurt fundet i en mindre østvest gående grøft i område A (Roskilde Amt 2001). Endvidere har skovengen meget stor værdi for dagsommerfugle og er bl.a. levested for kommunens største bestand af Engperlemorsommerfugl (Køge Kommune 2007). Bestandsudvikling Antallet af blomstrende Tyndakset Gøgeurt blev af Hovedstadsrådet opgjort til i 1981 (Christiansen & Moeslund 1984) og blev ved første optælling i 1983 talt til 18. Herefter er bestanden kun gået tilbage bortset fra det meget usædvanlige år I 1997 blev den sidste blomstrende Tyndakset Gøgeurt set på skovengen, selvom den aktivt er eftersøgt til og med 2007 (Tabel 11, side 33) Figur 6: Antal blomstrende skud i overvågningsperioden. Naturforvaltning og eventuelle trusler I forbindelse med jagtinteresser er der foretaget en tilfældig rydning af træer og buske, hvor det ryddede materiale er blevet liggende på lokaliteten. I vinteren 2003/2004 har Roskilde Amt foretaget en kraftig rydning af vedplanter i område C, hvor ca. 75 % af Vrietorn og Hvidtjørn er ryddet. I det sydøstlige hjørne af område C (uden for optællingsområdet, se Kort 11) er der foretaget en del rydning af Rød-El og Grå-Pil. Det ryddede materiale er stuvet sammen i en pølse mod bevoksningen længst mod øst. 28

31 Tyndakset Gøgeurt Det var ejerens intention efterfølgende at foretage årlig slåning i område C, hvilket dog ikke er sket. Urtevegetationen er fortsat højtvoksende, da der sandsynligvis skete en vis næringsfrigivelse ved rydningen. Efter rydningen er der sket nogen, om end begrænset, genvækst af vedplanter. Det anbefales derfor, at der sker en rydning af arealet igen, og der efterfølgende iværksættes et årligt høslæt eller alternativt en afgræsning af arealet. Engblomme og evt. nyindvandring af Tyndakset Gøgeurt i område B. Da skovengen har rig forekomst af Hjortetrøst og forskellige tidsler er det en meget værdifuld lokalitet for dagsommerfugle. Derfor skal det sikres, at der ved slåning dels lades store områder med Hjortetrøst og tidsler tilbage, så sommerfuglene har fourageringsmuligheder og dels skånes partier med Almindelig Mjødurt, der er foderplanten for Engperlemorsommerfugl Da det er meget vanskeligt at køre med traktor på arealet, kan høslættet ske med buskrydder og efterfølgende fjernelse af materialet vha. f.eks. en ATV (4-hjulet motorcykel) med vogn. Foto 15: Engblomme. Arten fandtes indtil 1992 på Vrietorneng. I dag findes den dog fortsat talrigt på flere nærliggende skovenge i Vallø Storskov og Tureby Hestehave. Slåen har i område B bredt sig ind i et tidligere botanisk værdifuldt område, således at voksestedet for Engblomme i dag er et slåenkrat. Der bør foretages en rydning af slåen fulgt op af årlig pleje med kratrydder, hvilket ville skabe mulighed for en evt. genindvandring af 29

32 Litteratur Litteratur DMU 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur er/orkideoversigt/ og erfunk/3_fdc_bio/projekter/redlist/data.asp?id=34&gruppeid= Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten 1984: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Moser, strandenge, heder og overdrev. Hovedstadsrådet. Arbejdsdokument nr Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten 1985: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen af moser, strandenge, heder og overdrev Hovedstadsrådet. Arbejdsdokument nr Christiansen, Søren Grøntved & Moeslund, Sten 1989: Botanisk overvågning i hovedstadsregionen Hovedstadsrådet. Arbejdsdokument nr Johnsen, Annemarie, Johnsen, Ib, Olesen, Ebbe M. og Olesen, Lisbet Lentz 1980: Notater fra en ekskursion til Regnemark mose og Regnemark bakke 20/ Upubliceret floraliste i Danske Botanisk Forenings Lokalitetsregister. 14 Petersen, Henrik (DN i Køge): Optællingsresultat fra Køge Søndre Strand Upubliceret. 8 Plöger, Eigil 1992: Feltskema fra Atlas Flora Danica. Upubliceret. 28 Roskilde Amt 1997: Optælling af Tyndakset Gøgeurt og Maj-Gøgeurt Upubliceret arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Roskilde Amt. Roskilde Amt 2001: Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i Upubliceret arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA for Roskilde Amt. Roskilde Amt 1995: Skovenge, drift planter sommerfugle og forslag til fremtidig forvaltning. ISBN: Køge Kommune 2007: Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune. Arbejdsrapport udarbejdet af AGLAJA

33 Bilag 1: Fotofortegnelse Bilag 1: Fotofortegnelse Fotofortegnelse Foto 1: (og forsidefoto) Baltisk Gøgeurt, Køge Søndre Strand, 8. juni Foto 2: Blade af Baltisk Gøgeurt, Skidenhoved, 4. juni Foto 3: Kødfarvet Gøgeurt, Skidenhoved, 4. juni Foto 4: Pukkellæbe, Tryggevælde Ådal, 13. juli Foto 5: Pukkellæbe, Tryggevælde Ådal, 12. juli Foto 6: Tyndakset Gøgeurt, Nordfelt Strand på Møn, 21. april Foto 7: Delområde II i Damhuse, 5. juni Foto 8: Blå Anemone, Bønsvig, 19. april Foto 9: Tyndakset Gøgeurt og Firblad, Stubberup, 24. maj Foto 10: Tæt bestand af Tyndakset Gøgeurt, Valore Mose, 15. maj Foto 11: Tyndakset Gøgeurt, Valore Mose, 17. maj Foto 12: Sanikel, Valore Mose, 15. maj Foto 13: Vrietorneng, område C, 11. juni Foto 14: Vrietorneng, område B, 11. juni Foto 15: Engblomme, Tureby Hestehave, 10. juni

34 Bilag 2: Optællingsresultater Bilag 2: Optællingsresultater Delområde 1, Delområde 1, År Delområde 2 Delområde 3 I alt Øvrige Tællefelt Tabel 4: Køge Søndre Strand. Baltisk Gøgeurt. Optalt 8. juni (Delområde 1) samt 18. juni (Delområde 2 og 3, der er skønnede tal) År Delområde 1 Delområde 2 I alt Tabel 5: Skidenhoved. Baltisk Gøgeurt. Optalt 4. juni Fejl! Bogmærke er ikke defineret. År Blomstrende Vegetative I alt År Blomstrende Vegetative I alt Tabel 6: Regnemark Mose. Pukkellæbe. Eftersøgt 1. juli År Blomstrende I Ix II III IIIx i alt Tabel 7: Damhuse, Tyndakset Gøgeurt. Område I og III blev i 1993 opdelt i to. Optalt den 25. maj

35 Bilag 2: Optællingsresultater År Blomstrende År Blomstrende Tabel 8: Stubberup, Tyndakset Gøgeurt. Optalt den 15. maj ( År Blomstrende År Blomstrende Valore Kløvested I alt Valore Kløvested I alt Tabel 9: Valore Mose & Kløvested Skov område I, Tyndakset Gøgeurt. Optalt den 15. maj Blomstrende År Valore II Valore III I alt Tabel 10: Valore Mose, område II og III. Tyndakset Gøgeurt. Optalt den 15. maj Fejl! Bogmærke er ikke defineret. År Blomstrende År Blomstrende Tabel 11: Vrietorneng, Tyndakset Gøgeurt. Eftersøgt 14. maj e) de Tabel 6Fejl! Bogmærke er ikke defineret.). 33