Miniplejeplaner for 6 værdifulde naturlokaliteter i Hillerød kommune 2013

Transkript

1 Miniplejeplaner for 6 værdifulde naturlokaliteter i Hillerød kommune 2013

2 Indhold 1. Hængesæk, Lystrupvej Overdrev Langebjerg Ås Overdrev, Baunebakken Rigkær ved Melløse Overdrev, Skovbakken Overdrev, Holtens Høj

3 1. Hængesæk, Lystrupvej 25 Beskrivelse: Der er tale om en lille værdifuld hængesæk med sphagnum-domineret flade centralt og bladmos-domineret rand. Fladen er moderat tilgroet med Dun-Birk, randen meget tilgroet med Øret Pil, Grå-Pil. Her ses desuden meget Dynd-Padderok, men ellers ingen problem-arter. På sphagnum-fladen ses enkelte tuer med Polytrichum strictum, stedvist lidt tørre partier med Eng-Rørhvene. Kort 1. Hængesæk ved Lystrupvej. Udført pleje: Der er i 2012/2013 (vinter) foretaget rydning af birk på sphagnum-fladen og ved broen ryddet et mindre parti af pilekrattet i randen. Få store birk er ryddet efter aftale med ejeren. I foråret/forsommeren 2013 er der foretaget rydning af genvækst af vedplanter; primært omkring broen til hængesækken. Udvalg af nævneværdige arter: Tråd-Star Næb-Star Almindelig Star Grå Star Rosmarinlyng Mose-Bølle Tranebær Sph. palustre Sph. squrrosum Sph. fallax Sph. fimbriatum Sph. teres? 3

4 Rundbladet Soldug er eftersøgt, men ikke registreret. Arten vurderes fortsat at kunne vokse på hængesæksfladen. Målsætning og pleje: Målsætningen er følgende: at fastholde den sphagnum-dominerede del af hængesækken som lysåben, om muligt udvide arealet at bestanden af Rosmarinlyng (og Rundbladet Soldug?) ikke reduceres; på sigt forøges Plejeindgreb bør bestå af følgende: afslåning/nedskæring af genvækst fra birkestød rydning af yderligere store birk rydning af pil i udvalgte "tørre" dele af hængesækken, hvor efterpleje er mulig, dvs. hvor det er muligt at fastholde den lysåbne natur fjernelse af Bredbladet Dunhammer ved optrækning Problemer ved plejen: Lysstilling indebærer det problem, at man utilsigtet kan begunstige arter, der ikke er ønskede eller typiske for den naturtype, der plejes for. I den aktuelle hængesæk vil Dynd-Padderok kunne blive dominerende i sphagnum-hængesækken og sprede sig ind på denne. Tilsvarende vil Bredbladet Dunhammer, Tagrør og Kær-Star. Rydning af bredareal kan fremme slidtage og eutrofiering fra rastende svømmefugle; primært svaner Overvågning og reklameart: optælling af Rosmarinlyng såfremt arten registreres: optælling af Rundbladet Soldug fotodokumentation fra faste fotopunkter og retninger gentagen analyse af udlagt prøvefelter hvert 2. år 4

5 Foto 1. Plejet sphagnum-domineret hængesæk med fortsat en del Birk Foto 2. Overgang mellem sphagnum-hængesæk og mere minerogen hængesæk med pilekrat 5

6 2. Overdrev Langebjerg Ås Beskrivelse: Der er tale om et stort plejeområde med et samlet areal på 3½ ha. Heraf udgør et tidligere grusgravningsareal og ås-rester ca. 2 ha. Området er kommunalt ejet, og bærer præg af tidligere i udpræget grad at have været tilgroet eller tilplantet med vedplanter. Områdets største værdier er et veludviklet kalkoverdrev, som trods tidligere tilgroning fortsat rummer mange karakteristiske arter samt en stor bestand af Bilag IV-arten, Markfirben. Plejeområdet kan inddeles i følgende a) tidligere nåletræsbeplantning der nu er ryddet og tilgroende med bl.a. Almindelig Hyld, Stor Nælde mm b) udgøres af grusgravsskrænter mod nord, skrænter mod sydøst og en fladbundet "gryde" mod syd. Delområdet er det botanisk mest værdifulde med rig forekomst af karakteristiske arter for kalkoverdrev. Desuden findes tillige en meget stor bestand af Mark-Firben i delområde B1 c) relativt fladvandede søer med moderat vandkvalitet samt mere eller mindre tilgroede skrænter. Tillige har bredarealerne omkring søerne været tilgroet Nærværende mini-plejeplan omhandler primært delområde B. Kort 2. Plejeområde v. Knurreholmvej. Delområder og overvågningspunkter er indtegnet. 6

7 Udført pleje: Der er sket omfattende rydning af nåleplantage, vedplanter omkring søerne og vedplanter på overdrevsskrænterne. Arealet er nyhegnet i 2013 og blev siden afgræsset af 6-8 islandske heste. Efter en evaluering af dyrenes måde at afgræsse på, er der etableret en delhegning (frahegning af områdets sydligste del; omtrentligt svarende til område B1). Udvalg af nævneværdige arter: Nikkende Kobjælde (pæn bestand) Due-Scabiose Knoldet Mjødurt Finger-Lærkespore Markfirben (stor bestand) Af dagsommerfugle er registreret: Græsrandøje, Engrandøje, Okkergul randøje, Vejrandøje, Lille Ildfugl, Almindelig Blåfugl, Lille kålsommerfugl, Grønåret kålsommerfugl, Stor kålsommerfugl, Almindelig bredpande og Nældens takvinge Målsætning og pleje: Målsætningen er følgende: at bevare og udvide lysåbent areal med kalkoverdrevsvegetation at sikre ekstensiv afgræsning der skal begunstige udviklingen af de karakteristiske arter sikre bestanden af Markfirben sikre et rigt blomstrende urteflora til gavn for dagsommerfugle og andre nektarsøgende insekter Plejeindgreb bør bestå af følgende: opfølgende rydning af vedplanter på skråninger, overdrevspartier og omkring vandhuller i det omfang, at afgræsning ikke er tilstrækkelig afgræsning med kreaturer anbefales; evt. i kombination med heste opretholdes afgræsningen med heste skal i en årrække et relativt hårdt græsningstryk opretholdes; svarende til islandske heste på det samlede plejeområde (3½ ha). Udbindingsperiode 1. maj til 15. oktober eller senere pleje af område B1 bør bestå af årligt høslæt med buskrydder/le og her primært på skræntpartier og arealer i øvrigt domineret af Draphavre. Mindst 1/3 af delområdet skal efterlades uplejet hvert år. periodevis kombinationsgræsning med geder skal overvejes for at bekæmpe vedplanteopvækst Mulige problemer ved plejen: tilgroning med vedplanter og kraftige bredbladede urter eller græsser ved ekstensiv afgræsning eller afgræsning alene med heste afgræsningen vil givetvis foregå meget heterogent, således at partier afgræsses meget tæt, mens andre afgræsses mindre eller slet ikke. Her vil tilgroning fortsætte, hvis ikke arealerne ved slåning/rydning holdes græsningsegnede Overvågning og reklameart: overvågningen foretages hvert andet år gentagen analyse af 2 udlagte prøvefelter hvert 2. år fotodokumentation af vegetationsudviklingen på prøvefelterne optælling af blomstrende Nikkende Kobjælde indenfor et afmålt areal, således at det er overskueligt og kan optælles på 2-3 timer vurdering (evt. opmåling) af størrelsen af bestanden af Bakke-Soløje vurdering (evt. optælling) af bestanden af Markfirben 7

8 Foto 3. Åben skrænt på ås-rest med værdifuld vegetation Foto 4. Ryddet skråning mod sydøst og øst med genopvækst af vedplanter 8

9 Foto 5. "Gryden" mod vest, som er et værdifuldt levested for Markfirben Foto 6. Fladvandede søer i plejeområdets østende 9

10 3. Overdrev, Baunebakken Beskrivelse: Den oprindelige Baunebakke består af en sandet bakke med nu meget surt og udvasket substrat. Vegetationen er domineret af Bølget Bunke med ret jævn spredt forekomst af Hedelyng, der er i god stand (ikke senil). Den sjældne Sand-Hvene optræder hyppigt, og lokaliteten rummer endvidere en sund bestand af Almindelig Ene. Lokalitetens mest værdifulde fund er Lav Skorsoner, der forekommer i en lille bestand. Stedvist findes partier med sparsom forekomst af Draphavre, Gyvel og Mangebladet Lupin. Omkring flere busketter ses eutrof vegetation som følge af, at arealerne har fungeret som skygge- og opholdsarealer for fårene. Mod syd og øst er i plejelokaliteten inkluderet tidligere agerjord på sandet bund, der efter længere tid med ophørt drift har karakter af 3-eng. Mod vest inkluderes et overvejende lavtliggende areal, der stedvist er 3-eng, men generelt er eutroft. Det samlede areal af plejeområdet er 2,6 ha, hvoraf den oprindelige Baunebakke udgør 0,55 ha. Kort 3. Baunebakken. Dokumentationscirkler for påbegyndt overvågning er angivet. Udført pleje: Har været hårdt afgræsset af får i en årrække. I 2013 er der sket afbrænding af et mindre areal på østsiden. År tilbage er der foretaget mindre rydninger af træer og buske. Udvalg af nævneværdige arter: Lav Skorsoner (1-2 planter) Sand-Hvene (flere bestande) Hedelyng (meget) Pille-Star Vår-Star Udspærret Dværg-Bunke Flipkrave Almindelig Gyldenris Blodstillende Bibernelle (næppe spontan) 10

11 Af dagsommerfugle er registreret: Lille ildfugl, Almindelig blåfugl, Okkergul randøje, Vejrandøje (6-7 stk) Målsætning og pleje: Målsætningen er følgende: at bevare lokaliteten med rig forekomst af Hedelyng og andre karakteristiske arter på ekstrem sur og udvasket bund at sikre bestanden af Lav Skorsoner til en størrelse af minimum 50 blomstrende blomster at sikre et tilpas højtvoksende og varieret vegetationsdække, der fortsat er attraktivt for dagsommerfugle og andre insekter Plejeindgreb bør bestå af følgende: græsningstrykket bør som udgangspunkt være ekstensivt, og kreaturer skal prioriteres. Der er p.t. truffet aftale med lokal dyreholder om afgræsning med Heerfordt delområderne i plejeområderne er væsentligt forskellige med hensyn til jordbund og næringsstatus, og det bør nøje overvejes, om ikke den egentlige Baunebakke bør indgå i en separat fold, således, at lokaliteten kan sikres effektivt mod overgræsning og således, at næringsstoffer ikke konstant transporteres fra det vest for liggende eutrofe areal til den næringsfattige sure hede-lignende Baunebakke såfremt Baunebakken frahegnes bør denne afgræsses årligt efter 1. august sammen med resten af lokaliteten eller kun afgræsses hvert 2. andet i hele græsningssæsonen sammen med resten af lokaliteten målrettet bekæmpelse af invasive arter (Gyvel, Lupin og evt. andre forekommende arter) afbrænding af arealer med meget førne eller partier med uønskede arter (Draphavre, Rubus mm) Mulige problemer ved plejen: overgræsning og forringelse af lokaliteten for dagsommerfugle flytning af næringsstoffer fra eutrofe arealer til arealer med næringsfattig bund (=egentlige Baunebakke) Overvågning og reklameart: gentagen analyse af 2 udlagte prøvefelter hvert 2. år optælling af blomstrende og vegetative skud af Lav Skorsoner, der klart bør gøres til områdets reklameart foto-dokumentation fra faste fotopunkter og retninger Eftersøge Revling 11

12 Foto 7. Baunebakken - sydvendt, tørt og udvasket. Voksested for Lav Skorsoner Foto 8. Nordøstvendt parti af Baunebakken, hvor der er foretaget afbrænding i foråret

13 4. Rigkær ved Melløse Beskrivelse: Der er tale om et større græsningsareal, hvor der i den sydlige del findes et vældpåvirket område, hvor den uafgræssede eller mest ekstensivt græssede del fremstår som tagrørssump med spred pilekrat. Arealet af rigkæret og vældområdet udgør ca. 0,4 ha. I kanten af dette område er udviklet et vældpåvirket rigkær; stedvist udviklet som knoldkær. Her ses der, udover en lille bestand af Kødfarvet Gøgeurt, en lang række karakteristiske og/eller ualmindelige kærarter. Udenfor rigkæret findes mere triviel (og tørrere) 3-eng. Mod vest tillige et mindre kærparti, der ikke er vældpåvirket. Kort 4. Eng ved Meløse. Det vældprægede område er vist med rødt i græsningsfolden. Udført pleje: Der er ikke tidligere udført pleje på området; bortset fra den igangværende afgræsning med 9 storkreaturer på hele folden. Udvalg af nævneværdige arter: Tue-Star Top-Star Langakset Star Hirse-Star Blågrøn-Star Grøn-Star Kødfarvet Gøgeurt 13

14 Af dagsommerfugle er registreret: Græsrandøje og Engrandøje. Lokaliteten vurderes ikke at have nævneværdig værdi for dagsommerfugle. Målsætning og pleje: Målsætningen er følgende: at bevare rigkærets sammensætning af karakteristiske arter, herunder bestanden af Kødfarvet Gøgeurt at udvide areal med rigkærsvegetation at forbedre levevilkårene for områdets bestand af brune frøer Plejeindgreb bør bestå af følgende: rydning af tagrør for at fremme afgræsning. Dette kan gøres ved sommerslåning af partier i tilknytning til rigkæret, således at dyrenes adgang og lyst til arealet øges. afbrænding af rørskoven bør overvejes som engangsindgreb. Mulige problemer ved plejen: umiddelbart er der ikke problemer forbundet med plejen. Men en forudsætning for at dyrene afgræsser i det udvidede rigkær er, at græsningstrykket opretholdes på hele arealet. Egentlig delhegning af rigkæret frarådes, da det arealmæssigt er for småt til separat afgræsning. Overvågning og reklameart: gentagen analyse af et udlagt prøvefelt hvert andet år fotodokumentation af udbredelse af Tagrør fra faste fotopunkter hvert andet år årlig optælling af Kødfarvet Gøgeurt 14

15 Foto 9: Rigkær udviklet i afgræsset rand af vældområde tilgroet med Tagrør Foto 10: Lavtvoksende og nedgræset rigkærsvegetation domineret af Almindelig Mjødurt og Starer. 15

16 6. Overdrev, Skovbakken Beskrivelse: Overdrevsbakken Skovbakken, der er ca. 1½ ha, udgøres at et botanisk meget værdifuldt og afgræsset overdrev med udpræget sure partier på især nordsiden og typisk kalkpræget vegetation mod især syd. Nordsiden er artsfattig og mosdomineret med forekomst af Hedelyng, Bølget Bunke (talrig), Pille-Star og Læge-Ærenpris. Denne side rummer en artsfattig, men meget karakteristisk vegetation. Lokaliteten fremtræder her lettere overgræsset. Sydsiden rummer stedvist partier med tyndt og åbent vegetationsdække, hvor især Due-Scabiose trives; side og side med en meget stor bestand af Nikkende Kobjælde, Hulkravet Kodriver, Vår-Star, Stor Knopurt, Mark-Krageklo, Tjære-Nellike mm. Et relativt hårdt græsningstryk begunstiger har arter som Due-Scabiose og Hulkravet Kodriver kraftigt. Den østlige 1/3 fremtræder floristisk stærkt forarmet med dominans af Draphavre, Rød Svingel og Vild Kørvel. Området har givetvis været opdyrket eller tidligere gødsket (håndgødsket). Området opfylder floristisk kravene til 3 og stedvist ses overdrevsarter som Almindelig Hvene, Liden klokke, Gul Snerre mm. Kort 6. Skovbakken. Dokumentationscirkler for påbegyndt overvågning er angivet. Udført pleje: i 2010 er der ryddet vedplanter, (primært buske på toppen af bakken) i 2010 og 2011 er der lavet høslæt på ca. ¼ af arealet i vinteren er arealet hegnet og i 2012 har der i perioden 15. juli til d. 31. okt. gået 3 stk. Hereford kvier i hegningen 16

17 Udvalg af nævneværdige arter: Nikkende Kobjælde Due-Scabiose Hulkravet Kodriver Knoldet Mjødurt Tjære-Nellike Vår-Star Pille-Star Hedelyng Læge-Ærenpris Almindelig Gyldenris Tandbælg Af dagsommerfugle er registreret: Lille ildfugl, Almindelig blåfugl, Okkergul randøje og Blodplet. Skovbakken vurderes at rumme betydeligt flere arter og er kendt for en stor bestand af Lille ildfugl. Målsætning og pleje: Målsætningen er følgende: at bevare områdets artsrige og karakteristiske sure og kalkrige overdrevsvegetation at sikre og begunstige lokalitetens bestande af Nikkende Kobjælde, Due- Scabiose og Hedelyng at sikre og begunstige lokalitetens dagsommerfugle, herunder den store bestand af Lille Ildfugl Plejeindgreb bør bestå af følgende: ekstensiv afgræsning, tidligst fra 15. juli (gerne senere) og maksimalt 3 ungkreaturer rydning af Hindbær, Slåen, Glansbladet Hæg umiddelbart før afgræsningsstart. Roser og Tjørn skånes det vurderes om supplerende høslæt fortsat er nødvendigt på den vestlige del af lokaliteten på den østlige; floristisk forarmede del bør tages et årligt høslæt i starten af sommeren, senest ved Sct. Hans. Området indgår senere i afgræsningen på lige fod med øvrige arealer. Det tidlige høslæt vil ikke være af væsentlig negativ betydning for insekterne, da de kan fouragere på den resterende og største del af plejeområdet Mulige problemer ved plejen: overgræsning og forringelse af lokaliteten for dagsommerfugle overgræsning og for kraftig optræden af partier med værdifuld vegetation Overvågning og reklameart: gentagen analyse af 3 udlagte prøvefelter (surt, kalkrigt, eutroft) optælling af blomstrende Nikkende Kobjælde, der klart bør gøres til områdets reklameart vurdering af udbredelsen af Hedelyng på nordsiden foto-dokumentation fra faste fotopunkter og -retninger 17

18 Foto 11: Vestvendt surt overdrev på Skovbakken. Foto 12: Sydvendt kalkrigt overdrev, der allerede i juni fremtræder afblomstret. 18

19 7. Overdrev, Holtens Høj Beskrivelse: Lokaliteten udgøres af en lille markant bakke i et i øvrigt kuperet græsland, der udgøres af gamle landbrugsarealer, som i længere tid har været udtaget af drift. Kun en mindre del af de omgivende arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Holtens Høj, som udgør 0,7 ha, er i sin helhed 3. Jordbunden er varieret over overvejende sur og udvasket i den østlige del af lokaliteten. Mere kalkrige partier findes bedømt ud fra vegetationen spredt forekommende, men overvejende centralt og mod vest. Lokaliteten er præget af genvækst af træer og buske fra tidligere udført pleje og af tilgroning med Draphavre. Kort 7. Holtens Høj. Dokumentationscirkler for påbegyndt overvågning er angivet. Udført pleje: I 2011 er der ryddet krat/småskov på den østlige 1/3 og høslæt på den centrale 1/3. I 2012 er der atter lavet høslæt på den centrale 1/3 Udvalg af nævneværdige arter: Hedelyng Almindelig Gyldenris (meget) Vår-Star Pille-Star Stor Knopurt Mark-Bynke Almindelig Mælkeurt (senest set i 2010) Markfirben (senest set i 2011) Af dagsommerfugle er registreret: Lille ildfugl, Almindelig blåfugl, Dværgblåfugl, Okkergul randøje, Vejrandøje (1stk), Blodplet, Sortåret Måler 19

20 Målsætning og pleje: Målsætningen er følgende: at forbedre tilstanden for overdrevsvegetationen som helhed og specielt for den sure del af overdrev at undgå fornyet tilgroning med vedplanter og ophobning af næringsstoffer (autoeutrofiering) som følge af førneophobning bevare og forbedre lokaliteten som levested for Markfirben Plejeindgreb bør bestå af følgende: afslåning af genvækstområder efter rydning af vedplanter skånsom afslåning af gamle lyngplanter afslåning af partier med Draphavre på et tidspunkt, hvor det hæmmer planten mest; dvs midsommer. Afslåningen foretages på forskellige del af højen, således, at ikke hele højen slås på én gang. Hvor stor en del, der afslås, kan variere, men højen bør i sin helhed være slået mindst een gang i løbet af 2 år. Afslået materiale sammenrives og bortskaffes invasive arter (Sildig Gyldenris) efterstræbes målrettet ved afslåning flere gange i sæsonen partier med megen ophobet førne eller massiv dominans af Draphavre bør forsøgsvis plejes med kontrolleret afbrænding Problemer ved plejen: Plejen skal udføres på en måde, således at den tilgodeser der naturværdier, der plejes for, men samtidigt også således, at den er tilstrækkelig effektiv til at hæmme genvækst af vedplanter og reduceret væksten og udbredelsen af Draphavre (og Sildig Gyldenris). De væsentligste hensyn er hensynet til en formodet fortsat bestand af Bilag IV-arten, Markfirben, og til et relativt varieret insektliv. Såfremt Holtens Høj ikke kan indgå i en større græninsfold, der inkluderer 2-3 ha af de omgivende græslandsarealer, vurderes lokaliteten i sig selv af være for lille at pleje ved afgræsning. Overvågning og reklameart: gentagen analyse af 2 udlagte prøvefelter (relativt surt mod øst, væsentligt mindre surt mod vest) skønnet vurdering af udbredelse af Hedelyng eftersøgning af Markfirben i april/maj og i august foto-dokumentation fra faste fotopunkter og retninger eftersøgning af almindelig mælkeurt 20

21 Foto 13: Østvendt parti på Holtens Høj, hvor der er foretaget rydning af krat og småskov. En del genopvækst ses. I dette område ses størst forekomst af Hedelyng Foto 14: Vestvendt parti med ret åbent vegetationsdække og svagt kalkpåvirket vegetation. 21