NYE PARTNER - SKABER MAGASIN

Transkript

1 14 NYE PARTNER - SKABER MAGASIN MARTS

2 Inspiration er første skridt på vejen til positiv forandring Kære Læser DANSIC er sat i verden for at inspirere til social innovation nye bæredygtige løsninger på samfundets sociale og miljømæssige udfordringer. DANSIC i sig selv er ikke løsningen. DANSIC er platformen din platform for inspirerende eksempler på socialt innovative løsninger, for samarbejde og mødet på tværs af fagligheder og sektorer, og for debatten omkring hvad social innovation er og kan. I DANSIC tror vi på, at inspiration er første skridt på vejen til positiv forandring de følgende er skridt, vi tager sammen. Du kan følge med og blive opdateret på social innovation online hele året rundt, og du kan deltage i DANSIC s aktiviteter, heriblandt Danmarks største årlige studenterdrevne konference om social innovation, DANSIC s idékonkurrence pitch@dansic og en række mindre events rundt omkring i København. Det nyeste initiativ er DANSIC-magasinet, som du kan bruge som opslagsværk, inspiration eller som værktøj til at komme videre med en god idé. Som platformen for social innovation søger vi både at nå bredere ud og samtidig komme mere i dybden. Indsatsen sker på flere forskellige områder, og med dette magasin har vi forsøgt at koge feltet om social innovation ned til et unikt overblik anno marts I Magasinets første del kan du læse om DANSIC som organisation, og du kan få indsigt i den socialt innovative verden med definitioner og gode eksempler. Magasinets anden del er konferenceprogrammet for DANSIC14: Nye Partnerskaber. Her præsenteres dagens temaer, talere og konkurrencer. Dette suppleres af magasinets tredje del, hvor du finder indlæg relateret til DANSIC14-programmet. Magasinets fjerde og sidste del er værktøjsdelen her får du viden om, hvor du kan finde redskaber til blandt andet idégenerering, og der er gode råd til dig, der gerne selv vil være social iværksætter. Med magasinet håber vi at inspirere endnu flere til at tage næste skridt i retning af en positiv forandring i samfundet før, under og efter konferencen. Hvad end dit bidrag er at sprede budskabet om potentialet ved social innovation eller selv at være social intraprenør eller iværksætter, så er bidraget nødvendigt. Sammen og på tværs kan vi skabe en bæredygtig fremtid. Vores fremtid. God læselyst. DANSIC s bestyrelse Mia Pallisgaard Hansen, Mathias Bruhn Lohmann og Signe Sofie Hansen

3 INDHOLD Om DANSIC 6 Motivationen bag DANSIC 7 Social innovation definitioner og eksempler 8 PROGRAM INDHOLD Dagens program 16 Konferencens fire fokusområder 20 Oversigt over talere 22 KEYNOTE Keynote: Jesper Nygård, adm. direktør Realdania 24 Keynote interview: Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF) 25 PANELDEBAT FN s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning? 26 MILJØ Bæredygtighed og ressourcer Byttemarkeder Af Nicholas Krøyer Blok 78 Grøn dannelse Af Rane Baadsgaard Lange 79 Omstillingen til en cirkulær økonomi 80 Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren Af Mathias Vang Vestergaard INTERNATIONAL UDVIKLING NGO 2.0 NGO ernes integritet og uafhængighed Af Knud Vilby 82 Teknologi som driver for social forandring Digital netværksbaseret vidensdeling om nye markeder Af Anne Krøijer 83 pitch@dansic Om konkurrencen 29 Dommerpanel 30 MILJØ Bæredygtighed og ressourcer 32 VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Velfærd er ikke udelukkende et offentligt anliggende Af John René Keller Lauritzen 84 Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Flere sociale opfindelser til gavn for socialt udsatte TAK! Af Anne Sørensen 85 Alle har ret til et meningsfyldt liv Af Mogens Seider 86 Et nyt syn på socialt udsatte Af Preben Brandt 87 INTERNATIONAL UDVIKLING NGO Teknologi som driver for social forandring 46 VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber 52 Socialt udsatte: Fra byrde til ressource 58 ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Nye partnerskaber og katalytisk filantropi Af Anker Brink Lund 88 Hvem har egentlig ansvaret for at løse vores samfundsproblemer? Af Henrik Mahncke 89 Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Nye veje at gå, man ikke har gået før Af Martin B. Justesen 90 Studerende i det klassiske iværksættermiljø Af Ida Wærling 91 INDLÆG ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? 64 Fra iværksætteri til socialt iværksætteri 70 SOCIALT IVÆRKSÆTTERI Iværksætterguide 92 PANELDEBAT FN s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning? 77 Skal de private virksomheder redde verden? Af Troels Dam Christensen (oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92) pitch@dansic 93 Ideas That Matter 98 blog@dansic 99 En god sags hverdag 100 DANSIC-frivillige 102 Bliv frivillig 103

4 Om DANSIC - Danish Social Innovation Club Finanskrise, klimakrise, arbejdsløshed, sundhedsproblemer, fattigdom etc. Listen over langvarige udfordringer, vi som samfund står overfor, er lang. Udsvingene i klimaet, den globale økonomi og demografien sætter vores samfund under pres. Der er et uomgængeligt behov for nye idéer, partnerskaber og innovative løsninger. Der er i højere grad brug for, at alle private, offentlige som frivillige hver for sig og sammen udvikler nye, effektive og bæredygtige løsninger, der fører os gennem kriserne. Heri ligger motivationen bag den voksende bevægelse af sociale entreprenører og bag stiftelsen af DANSIC. DANSIC s mission er at inspirere til social innovation samt opstart af og videreudvikling af sociale virksomheder, der bæredygtigt kan medvirke til at løse de udfordringer, vores samfund står overfor. DANSIC er en frivillig, politisk neutral, non-profit organisation, som drives af et team af ambitiøse studerende, der tror på, at det lønner sig at smøge ærmerne op og gøre en forskel i samfundet. DANSIC ønsker et samfund, der er bæredygtigt på tre parametre: Socialt, miljømæssigt og økonomisk. For at sætte skub i udviklingen imod dette, er der alvorligt behov for, at vi i Danmark får mere viden om social innovation, at vi diskuterer potentialet og mulighederne, samt at vi tør udfordre status quo. DANSIC skaber gennem diverse aktiviteter en unik online og fysisk platform for social innovation, hvor netværk opstår, idéer udveksles og viden spredes. Dette er DANSIC s bidrag til, at der udvikles et velfærdssamfund med nye ressourcer og bedre muligheder og vilkår for alle. Vil du være med? Motivationen bag DANSIC De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser. Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang række lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af finanskrisen og de globale klimaforhandlinger, hvis konsekvenser endnu er ukendte. Det gamle styringsparadigme har med andre ord fejlet. Men ser vi på det nuværende uddannelsessystem, hvad tyder så på, at fremtidens ledere vil ændre på dette? DANSIC blev stiftet, fordi vi så behovet for en ambitiøs, tværfaglig platform, der samler nutidige og fremtidige ledere for at udforske udfordringer og muligheder inden for social innovation. Inspirationen kom særligt fra vores studieophold i USA på henholdsvis Harvard og New York University, hvor vi oplevede en enorm interesse for socialt entreprenørskab både på uddannelserne og i samfundet generelt. For at minimere risikoen for, at DANSIC selv taber innovationshøjde, valgte vi at designe organisationen, så den årligt nulstilles med en ny bestyrelse og et nyt team af mangfoldige frivillige. Håbet er således at de årlige konferencer, workshops, iværksætterkonkurrencer m.m. forbliver inspirerende og udfordrende i mødet mellem nutidige og fremtidige ledere. Steffen Thybo Møller og Lasse Zobel, stiftere og tidl. formænd for DANSIC 6 7

5 Social innovation Social innovation er nye løsninger på samfundets udfordringer DANSIC 2011 Social innovation betyder kort sagt nye ideer, produkter, tiltag, ydelser, organisationer eller forretningsmodeller, der fokuserer på at løse sociale eller miljømæssige udfordringer i samfundet. Det primære formål med social innovation er at opnå en social effekt for samfund og miljø. Profitskabelse er sekundært - purpose before profit. For at sikre levedygtigheden af de sociale innovationer er økonomisk bæredygtighed dog afgørende. I DANSIC søger vi en bred debat og forståelse for, hvad social innovation er. Uanset form, må løsningerne dog være bedre eller mere effektive end traditionelle offentlige, velgørende eller markedsbaserede løsninger. Kun gennem innovation kan vi udfordre status quo og løse, hvad der hidtil har forekommet uløseligt. Vi ser social innovation i mange afskygninger blandt andet gennem sociale entreprenører, i sociale virksomheder og ved socialt innovative partnerskaber. Sociale entreprenører arbejder målrettet på tværs af organisationstyper og sektorer for at opnå reelle virkninger for samfundet (social impact). Sociale entreprenører er ofte idérige og handlekraftige ildsjæle, men de behøver ikke stå alene. Mange sociale entreprenører kan opnå stor effekt ved at samarbejde med eksisterende organisationer eller ved at udvikle organisationer eller virksomheder indefra (intraprenørskab). Sociale virksomheder eller socialøkonomiske virksomheder, som de oftest betegnes i Danmark opererer på markedet, men stræber efter at skabe social og/eller miljømæssig værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Læs nærmere på næste side. Ved socialt innovative partnerskaber forstås partnerskaber internt eller på tværs af de traditionelle sektorer civil, offentlig og privat. Ved sådanne partnerskaber prøver aktørerne at danne fælles strategier og indsatser for at løse udfordringer i samfundet, som alle parter ser som relevante. Sociale virksomheder Sociale virksomheder eller socialøkonomiske virksomheder, opererer som nævnt på markedet, men stræber efter at skabe social eller miljømæssig værdi og er derfor drevet af formål frem for profit. Sociale virksomheder har overordnet set følgende kendetegn: De har som formål at bidrage med løsninger til konkrete samfundsudfordringer, de er økonomisk bæredygtige, de ansatte er aflønnede og de har ofte tæt kontakt med målgruppen for at sikre reel effekt. Desuden geninvesteres hele eller dele af profitten ofte i organisationen. Det geniale ved sociale virksomheder er, at de formår at se muligheder, hvor andre ser kriser, og det gør social innovation til et væsentligt bud på, hvordan et samfund kan udvikle sig på trods af udfordringer. Sociale virksomheder har mange fællestræk med såvel NGO er (Non-Governmental Organisations) som tankerne bag CSR-projekter (Corporate Social Responsibility), men der er afgørende forskelle. NGO er er ofte non-profit organisationer og ofte afhængige af frivillige og donorer. Fællestrækket for sociale virksomheder og NGO er findes i ønsket om at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Forskellen mellem de to tilgange kan ofte ses i et tidsperspektiv. NGO er vil for eksempel, på baggrund af isolerede kampagner og landsindsamlinger, støtte en række enkeltstående projekter, der stemmer overens med NGO ens formål, og efterfølgende fortsætte til andre projekter. Sociale virksomheder vil derimod ofte udvikle et nyt produkt eller en ny service, hvilket kan gøre indsatsen eller relationen længerevarende. Derudover kan NGO ers virke kaldes velgørenhed, mens sociale virksomheder er virksomheder. NGO er og sociale virksomheder udelukker ikke hinanden, men har forskelligartede tilgange og styrker og dermed forskellige potentialer. Non-profit eller for-profit? Social innovation handler i høj grad om at finde nye hybridmodeller mellem traditionel velgørenhed ( charity ) og ren for-profit -virksomhed. Sociale virksomheder kan både være non-profit eller not-for-profit, men beskrives måske allerbedst gennem termen for-benefit. CSR-projekter tager udgangspunkt i en norm om virksomhedernes samfundsansvar. Samme norm gør sig gældende ved social innovation. Forskellen skal ses i, at CSR ofte er sideprojekter, hvorimod sociale virksomheder er karakteriseret ved at sætte den sociale eller miljømæssige mission i centrum for hele virksomhedens forretning. 8 9

6 Socialt innovative partnerskaber Eksempler på social innovation De bedste idéer udvikles sjældent af enkeltpersoner. De udvikles i teams af individer, der arbejder sammen mod et fællesmål og bidrager med forskellige kompetencer. Det gælder ikke mindst, når der udvikles nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer, der i deres natur går på tværs af fagdiscipliner, samfundsskel og endda landegrænser. Alligevel er det ikke lykkedes vores samfundsledere at gå sammen og løse en lang række lokale og globale samfundsproblemer, hvilket særligt blev tydeliggjort af finanskrisen og de globale klimaforhandlinger, hvis langvarige konsekvenser endnu er ukendte. At skabe nye banebrydende og samfundsforbedrende initiativer er og bliver en stor udfordring, men måske er løsningen ganske enkel: Med socialt innovative partnerskaber følger en tro på, at vi kan skabe store forandringer ved at arbejde sammen og dele vores viden med hinanden. Social innovation kræver, at vi bryder med silotænkningen i vores samfund og begynder at samarbejde indenfor og imellem den offentlige, private og civile sektor. Hvis nye ideer skal kunne realiseres og blive til sociale innovationer, kræver det, at forskelligartede kompetencer bringes i spil for at sikre kvalitet og robusthed i skabelsen og skaleringen af initiativerne. DANSIC består af en ambitiøs og tværfaglig gruppe studerende med forskellige baggrunde og politiske overbevisninger. Vi kender værdien af at samarbejde på tværs, og vi tror på, at nye partnerskaber er nødvendige for at sikre, at aktørerne i samfundet ikke modarbejder, men styrker, hinanden. Dette leder også til en ny forståelse af bæredygtighed, fordi tværgående partnerskaber fordrer, at forståelsen af bæredygtighed nuanceres og bredes ud. Målet med social innovation er, at nye løsninger er bæredygtige på tre parametre: Socialt, miljømæssigt og økonomisk. Social innovation handler ikke bare om at sikre sorte tal på bundlinjen, men om at tænke social og miljømæssig ansvarlighed sammen med økonomisk profit eller levedygtighed. Bevægelsen indenfor social innovation er ikke længere isoleret til lande som USA og England. Resten af Europa, inklusiv Danmark, er for alvor ved at få øjnene op for potentialerne i social innovation og socialt entreprenørskab. Af den grund beriges verden hele tiden med nye samfundsforbedrende initiativer, hvorfor der heldigvis findes mange gode eksempler på social innovation. Nedenstående eksempler er et lille og illustrativt udsnit af dem, men husk at opsøge de gode initiativer selv og deltag på DANSIC s konferencer, hvor du altid kan finde masser af gode eksempler på social innovation. Muhammed Yunus fra Bangladesh fremhæves ofte som faderen inden for socialt entreprenørskab. Yunus er et klassisk eksempel på en ildsjæl, der, indigneret af verdens tilstand, besluttede sig for at ændre den til det bedre. Yunus er grundlægger af Grameen Bank, en institution, der tilbyder mikrokreditter (dvs. små lån) til fattige mennesker i udviklingslandene uden store krav til sikkerhed. I 2006 modtog Yunus og Grameen Bank Nobels Fredspris. I dag er banken etableret i mere end 40 lande. Projekt Mikrolån er en dansk socialydelse, udviklet af Socialt Udviklingscenter SUS, som tog Yunus klassiske mikrolånsmodel, vendte det på hovedet og tilpassede det en dansk kontekst. I stedet for at tilbyde mikrolån til mennesker i udviklingslandene gør Projekt Mikrolån socialt udsatte på offentlig forsørgelse til selvstændige erhvervsdrivende. De udsatte får hjælp til at starte deres egen virksomhed gennem rådgivning og lån på op til kroner. En analyse viser, at kun 2 ud af låntagerne skal blive selvstændige, før kommunen har tjent pengene ind igen. Projektet startede i Århus Kommune, men udbredes nu til en lang række andre danske kommuner. Liter of Light er et godt eksempel på et teknisk social (og grøn) innovation. Produktet er udviklet af filippinske Ami Valdemoro, som startede med en enkelt plastikflaske installeret i en hytte i et af Manilas fattigste områder. Liter of Light er en lampe, der udelukkende består af en 1-liters-plastikflaske, klor og vand. Flasken fastspændes i taget, hvor den fanger og anvender sollys til indendørsbelysning i områder uden elforsyning. Lampen er et eksempel på, at bæredygtige løsninger kan implementeres forholdsvis enkelt i områder, der normalt ikke har ressourcer til udbygning af infrastruktur. I dag er lamper udbredt i over 10 lande. Succesen har gjort, at Liter of Light har videreudviklet teknologien og tilkoblet et solcelle-panel, så lampen kan lyse videre efter solnedgang. Specialisterne er en socialøkonomisk virksomhed, hvor 75% af deres ansatte har en diagnose indenfor autismespektret. Gennem fokus på denne gruppe af mennesker, der normalt er udsat for et vanskeligt møde med arbejdslivet, sætter Specialisterne fokus på autisternes absolutte styrker, som f.eks. deres sans for detaljer, koncentrationsevne og stærke logiske og analytiske tankegang. Specialisterne blev stiftet af danske Thorkil Sonne i 2003, efter at hans søn Lars som treårig fik en autismediagnose. Siden stiftelsen har Specialisterne startet den globale fond, Specialist People Foundations (SPF), hvis formål er at skabe en million jobmuligheder for mennesker med autisme og lignende udfordringer igennem socialt entreprenørskab, partnerskaber med det private erhvervsliv og en global påvirkning af samfundet. SPF står for processen bag at starte nye afdelinger op af Specialisterne i en lang række nye lande

7 14 NYE PARTNER - SKABER PROGRAM

8 Velkommen til DANSIC14 Vi er utrolig glade for at kunne byde dig velkommen til endnu en DANSIC-konference; denne gang i de historiske og festlige gemakker på Københavns Universitet. Her i Festsalen er der højt til loftet, og det er der brug for, når det drejer sig om social innovation. Vi er i dag samlet 300 studerende og 60 progressive ledere og iværksættere, der på tværs af fagligheder og sektorer skal finde ud af, hvordan vi skaber nye og bedre løsninger på de sociale og miljømæssige udfordringer, som vores samfund står overfor. Temaet for DANSIC14-konferencen er Nye Partnerskaber. Dette tema sætter rammen for dagens oplæg og debatter, og er valgt for at understrege, at bredt samarbejde og nye partnerskaber, på tværs af traditioner og sektorer, er helt centralt for udbredelsen af social innovation og en nødvendighed for udviklingen af et bæredygtigt samfund. Disse nødvendige partnerskaber vil vi i DANSIC gerne inspirere til og vi begynder med os selv, da vi som organisation er drevet af mere end 30 top-motiverede studerende på tværs af både uddannelsesinstitutioner og politiske overbevisninger. Lad dig inspirere af temaet og omgivelserne og byd ind med din viden, dit drive og dine ambitioner og visioner på vores samfunds vegne. Sammen kan vi gøre en forskel! Vi ønsker alle en fantastisk dag, og vi sender en stor tak vores Advisory Board, partnere og sponsorer samt alle andre personer og organisationer, der har bidraget til DANSIC s aktiviteter og gjort denne dag mulig. DANSIC Venue-partner ved DANSIC

9 INDHOLD Dagens program 16 Konferencens fire fokusområder 20 Oversigt over talere 22 MILJØ Bæredygtighed og ressourcer Workshop 32 KEYNOTE Keynote: Jesper Nygård, adm. direktør Realdania 24 Keynote interview: Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF) 25 PANELDEBAT INTERNATIONAL UDVIKLING NGO 2.0 Debat 40 Teknologi som driver for social forandring Inspiration 46 FN s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning? 26 pitch@dansic Om konkurrencen 29 Dommerpanel 30 VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Debat 52 Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Inspiration 58 ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Debat 64 Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Inspiration 70

10 CHECK IN VELKOMST KEYNOTE Nye Partnerskaber Finale MILJØ INTERNATIONAL UDVIKLING Bæredygtighed og ressourcer Workshop NGO 2.0 Debat VELFÆRD ØKONOMI Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Debat Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Debat FROKOST Bæredygtighed og ressourcer Workshop Teknologi som driver for social forandring Inspiration Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Inspiration Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Inspiration PANELDEBAT KEYNOTE INTERVIEW FN s post-2015 agenda: Social innovation Hvor filantropi møder forretning? pitch@dansic NETWORKING Kåring af vindere

11 NGO INTERNATIONAL UDVIKLING NYE PARTNER - SKABER Gennem mange år har forholdet mellem danske udviklingsorganisationer og private virksomheder været præget af modsatrettede interesser og et uudnyttet potentiale for samarbejde. Men hvordan ser fremtiden ud for de danske udviklingsorganisationer? Hvad er mulighederne og ulemperne ved at fremme samarbejde og vidensdeling mellem NGO er og det private erhvervsliv? Og hvad betyder det for NGO ernes arbejde i fremtiden, hvis der sættes mere fokus på klassiske forretningsmetoder og økonomisk bæredygtighed? Er det i orden, hvis NGO er begynder at tjene penge på at gøre godt? Teknologi som driver for social forandring Afrika handler ikke kun om borgerkrig, hungersnød og børn med store maver, der spiller fodbold med en appelsin. Høje vækstrater, en mia. mennesker (halvdelen under 20 år), fiberbånd rundt om hele kontinentet og 700 millioner mobiltelefoner får mobilmarkedet i Afrika til at boome med fire gange så mange solgte smartphones som computere. Teknologi som driver for social forandring omhandler, hvordan teknologi skubber Afrika ind i en ny æra med bedre uddannelse, samfund og livsvilkår. MILJØ Bæredygtighed og ressourcer På dette spor ønsker vi at gå fra snak til handling. Inspireret af regeringens ressourcestrategi vil vi gennem en intensiv workshop fokusere på nye, socialt innovative løsninger, der kan bidrage positivt til overgangen fra affaldsøkonomi til ressourceøkonomi. En række udvalgte eksperter vil indgå i workshoppen med realitetstjek og perspektiver på de udviklede ideer. Workshoppen er samarbejdsbaseret og er for de 50 mest handlingsivrige og idérige deltagere på DANSIC14- konferencen. ØKONOMI Katalytisk filantropi: Fremtidens funding? Katalytisk filantropi er et uundgåeligt emne, når man snakker fremtidig social innovation. Det nyopståede begreb dækker over et nyt partnerskab mellem fond og modtager, hvor fonden agerer projektdesigner og aktiv partner og deler ud af både penge, netværk og know-how. Metoden giver blandt andet mulighed for at velgørende organisationer kan indgå i nye partnerskaber med fonde og fokusere på langsigtede projekter fremfor her og nu -løsninger. Men er katalytisk filantropi for alle, og er det ligeså godt, som det lyder? Fra iværksætteri til socialt iværksætteri Hvilken forestilling om socialt iværksætteri gør sig gældende i det almene iværksættermiljø? Hvorfor er der stadigvæk relativt få iværksætterorganisationer, der aktivt fokuserer på socialt iværksætteri? Og kan iværksætterorganisationer inspireres til at tænke det sociale formål mere ind i opstarten af nye virksomheder og projekter? Målet med dette spor er at vise, at man godt kan kombinere økonomisk profit med social ansvarlighed, og sporet vil derfor ende ud i en række ideer til, hvordan socialt iværksætteri kan implementeres i de eksisterende iværksætterorganisationer. VELFÆRD Offentlig innovation: Nye eksperimenter og partnerskaber Danmarks høje velfærdsniveau er i øjeblikket udfordret af den demografiske udvikling og kravet om besparelser i den offentlige sektor. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye og mere effektive velfærdsløsninger i fremtiden. Men hvordan? Dette spor sætter fokus på, i hvor høj grad offentlig innovation afhænger af nye tværsektorielle partnerskaber. Kan det offentlige innovere uden nye partnerskaber? Og skal det være nemmere at eksperimentere med nye velfærdsløsninger i (og med) den offentlige sektor, hvis visionen om et højtudviklet velfærdssamfund skal realiseres i fremtiden? Socialt udsatte: Fra byrde til ressource Hvordan kan udsatte mennesker blive en ressource fremfor en byrde for samfundet? Og hvordan kan vi gennem partnerskaber med og omkring den udsatte vende sårbarhed til styrke? Via innovative måder at anskue og takle udsathed på, ønsker vi at inspirere til en holdningsændring, hvor sårbare mennesker ikke bliver gemt væk, men bliver medinddraget og får støtte til selvhjælp. Det er på tide at fokusere på det enkelte menneskes muligheder fremfor dets begrænsninger.

12 Oversigt over talere Amalie Jedig, Krebitat Anders Bjørn, DTU Anders Mogensen, Seismonaut Andreas Hjort Frederiksen, Social+ Anker Brink Lund, CBS Anne Krøijer, On Frontiers Anne-Louise Thon Schur, PwC Anne Sørensen, Social+ Annette Farrenkopf, WeiberWirtschaft Annette Lendal, Creature Birgitte Bruun, Nykredit Bolette Christensen, BØRNEfonden Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening Claus Skytt, Merkur Andelskasse Connie Hasemann, Telehandelshuset Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Miljøstyrelsen Erik Hersman, BRCK Erik Micheelsen, Innovation Embassy Hans Henrik Agger, Copenhagen Living Lab Henrik Skovby, Dalberg Henrik Olsen, fødevarebanken Henrik Thiesen, Rådet for Socialt Udsatte Human Shojaee, Venture Cup Ida Wærling, Gate to Create Ida Elisa Bode, Københavns Kommune Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv Jesper Nygård, Realdania John René Keller Lauritzen, Teknologisk Institut Kasper Honore, Lejdet.dk Kate Maria Vinther, Det Lærende Fængsel Lars Engberg-Pedersen, Dansk Institut for Internationale Studier Lars Normann Jørgensen, Amnesty International Danmark Mads Kjær, MYC4 Marie Klifoth, Creature Martin B. Justesen, Copenhagen School of Entrepreneurship Mikael Lodberg, ILLEGAL MAGASIN Mogens Seider, Fountain House Morten Elkjær, chef for grøn vækst Udenrigsministeriet Nicholas Krøyer Blok, Sustainia Nicolaj Vraa Jochumsen, Gadens Stemmer Nils Wang, Forsvarsakademiet Peter Holm, Skandia Peter Hummelgaard, Socialdemokratiet Peter Martin Jakobsen, Creature Philip Hahn-Petersen, Habitats Preben Brandt, projekt UDENFOR Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole Rikke Sønder Larsen, Samfundsinvestor Sine Astrid Morris, ITU Innovators Steen Lohse, Den Sociale Kapitalfond Stine Helles, Stine Helles Stine K. Junge, UNDP Stine Lund, Wired Mothers Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden Tania Ellis, The Social Business Company Tenna Korsbek Andreasen, Region Midtjylland Thor Rigtrup, Creature Trine Pertou Mach, Socialistisk Folkeparti Uffe Elbæk, Alternativet Vagn Berthelsen, IBIS KONFERENCIER Kasper Worm-Petersen, GRASP 22 23

13 Keynote Keynote interview Løsningerne til de store samfundsudfordringer i dagens velfærdssamfund findes kun, når visse betingelser er opfyldt: Social innovation får ofte først rigtig fat, når der opereres i spændingsfeltet mellem den private, offentlige og civile sektor. Dette kræver unægtelig nye partnerskaber og betinger, at siloerne brydes ned, og der tænkes på tværs over sektorog fagskel. Det tværstrukturelle partnerskab, som Jesper Nygård finder elementært for de nødvendige løsninger, kan med analogi til den biokemiske verden beskrives som det sociale enzym. Jesper Nygård, adm. direktør Realdania Jesper Nygård har en bred baggrund inden for det byggede miljø. Han har siden august 2013 været adm. direktør for Realdania, hvor han også fra 2003 har været medlem af bestyrelsen (bestyrelsesformand fra 2009) og har før det været adm. direktør for KAB i 16 år. Derudover sidder Jesper i bestyrelsen for Fonden for Socialt Ansvar. Før han forlod den almene sektor havde han været aktiv i sektoren i mere end 30 år og sad bl.a. i bestyrelsen for Danmarks Almene Boliger (BL) og var bestyrelsesformand for Landsbyggefonden. Alternativet adresserer social innovation direkte i deres politiske fokus med Iværksætteri og social opfindsomhed som en af sine tre politiske mærkesager. Intet andet parti har før fremhævet social innovation så centralt i sin politiske agenda. Men hvad betyder det egentligt for Alternativet at have dette fokus? Hvorledes adskiller dét, at italesætte begrebet så tydeligt, sig fra at drive almindelig politik, som i sagens natur altid har handlet om at arbejde med samfundets udfordringer? Er det et udtryk for, at Alternativet tror på, at løsninger på vores samfundsudfordringer i større grad skal findes i den civile og private sektor fremfor i Folketinget og den offentlige sektor? Interviewet vil tage livtag med Uffe Elbæks tanker om ovenstående og udfordre ham på løst og fast. Kasper Worm-Petersen chefredaktør og medstifter GRASP INTERVIEWER Grasp er et engelsksproget online magasin, der søger at fremme en humanistisk tilgang til business. Kasper er medlem af World Economic Forum s Global Shapers Community og udpeget som Young Fellow af Global Economic Symposium. Han er ved at færdiggøre sin kandidat i filosofi og erhvervsøkonomi fra CBS. Uffe Elbæk, initiativtager og talsperson Alternativet (MF) Uffe har gennem hele sit liv været drevet af, at dét må kunne gøres bedre. Om det var bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed i 80 erne, et mere motiverende uddannelsesmiljø i 90 erne, mangfoldigheds-strategier i nullerne eller en ny progressiv og gennemsigtig politisk kultur her i starten af 10 erne. Og svarene var både visionære, socialt opfindsomme og ikke mindst konkrete. Fra kulturorganisationen Frontløberne over iværksætteruddannelsen KaosPiloterne til LGBTarrangementet Outgames og her, sidst men ikke mindst, det nye politiske parti, Alternativet. Gennem alle disse initiativer løber der en rød tråd af social innovation og en overbevisning om at det kan gøres bedre

14 FN s post-2015 agenda: Hvor filantropi møder forretning? Kort tid efter DANSIC14 skal FN s medlemslande forhandle de nye globale bæredygtighedsog udviklingsmål efter 2015-målenes udløb. FN s High Level Panel har inden disse forhandlinger åbnet op for et fokus på social impact investment og hybridmodeller mellem en udelukkende for-profit sektor og den traditionelle velgørenhedssektor. Denne åbning imod social innovation er interessant, og debatten vil derfor sætte særligt fokus på sammenspillet mellem filantropi og forretning: Hvordan kan det private erhvervsliv bidrage til udviklingsagendaen? Er handel eller bistand vejen frem? Og kan Danmark blive et foregangsland for international udvikling via social innovation og tværsektorielle partnerskaber? Henrik Skovby, bestyrelsesformand og medstifter Dalberg Henriks hovedopgave er at videreudvikle Dalberg gennem virksomhedsstrategi og organisationsreformer. Han har ledt en lang række institutionelle reviews i udviklingssektoren og har været involveret i lanceringen af adskillige globale kommissioner og ledelsesinitiativer. Desuden er Henrik en del af DANSIC s Advisory Board. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker Dansk Institut for Internationale Studier MODERATOR Lars forsker i dansk og internationalt udviklingssamarbejde. Han har tidligere været international chef i Mellemfolkeligt Samvirke og udsendt af Danida som rådgiver i Indenrigsministeriet i Burkina Faso. I forbindelse med post dagsordenen har han været medlem af en FN-udpeget international rådgivende gruppe om ulighed. Stine K. Junge, privatsektor medarbejder FN s Udviklingsprogram (UNDP) i de nordiske lande. Stine står for virksomhedskontakt i UNDP, hvor hun også har arbejdet med kommunikation og liaison. Tidligere har hun arbejdet for Udenrigsministeriet, Danmarks Radio og Zentropa. Hun er uddannet kandidat i internationale udviklingsstudier og har certifikat som privatpilot. Trine Pertou Mach, udviklings- og skatteordfører SF (MF) og tidligere forkvinde MS Supplerende artikel Skal de private virksomheder redde verden? s. 77 Af Troels Dam Christensen, (oprindeligt bragt i 92-gruppens nyhedsbrev nr. 92) Fra var Trine forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. I dag sidder hun i bestyrelsen i det internationale ActionAid. Trine har specialiseret sig i demokratiudvikling og menneskerettigheder, og har tidligere været ansat i Nordic Innovation og på International Media Support og Institut for Menneskerettigheder

15 Om konkurrencen En vigtig del af social innovation er sociale iværksættere, der med en klar social agenda forstår at vende samfundets udfordringer til muligheder igennem innovative og økonomisk bæredygtige løsninger, produkter og forretningsmodeller. er DANSIC s årlige idekonkurrence, som går ud på at finde den bedste socialt innovative idé, der bidrager med løsninger på lokale og/eller globale samfundsudfordringer. Igennem flere måneder er adskillige ideer blevet sendt ind til konkurrencen. De tre bedste idéer er blevet udvalgt af et dommerpanel bestående af eksperter inden for social innovation og socialt entreprenørskab. pitch@dansic Vinderen af pitch@dansic får hjælp til at få sin socialt innovative idé realiseret. Det sker igennem eksklusiv sparring og rådgivning fra Society Network, som er den danske Harvard University alumneforening, hvis medlemmer bl.a. har modtaget Kronprins Frederiks legat. Ydermere stiller det socialt entreprenante fællesskab Impact HUB Copenhagen gratis kontorfaciliteter til rådighed for vinderne. Bedømmelseskriterier Social impact Hvordan løser ideen en social eller miljømæssig udfordring? Originalitet Hvordan adskiller ideen sig fra andre lignende løsninger på problemet? Økonomisk bæredygtighed Hvordan kan ideen skabe indtjening uafhængigt af fondsmidler og opstartskapital? Realiserbarhed Hvad er de største udfordringer på vejen mod at realisere ideen? 28 29

16 dommerpanel Andreas Hjort Frederiksen, leder Social+ Andreas uddannelsesbaggrund er cand.mag i minoritetshistorie samt uddannelser i multimediedesign og ledelse. Andreas har bl.a. arbejdet i Socialt Udviklingscenter SUS, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet og er medstifter af FrivilligJob.dk.Senest har Andreas været leder af KPH - en platform for unge kulturelle og sociale iværksættere. Erik Micheelsen, Vision Maker Innovation Embassy Erik har udviklet forretningsideen bag Innovation Embassy og webplatformene Co- Creator & CareCubicle. Han har mere end 14 års erfaring med bruger-dreven innovation, står bag flere startups, har været mentor for startups og har rådgivet virksomhedsledere om innovationsstrategi. Erik har ledet flere innovationsprojekter, og som Technology Officer hos Coloplast A/S var han ansvarlig for virksomhedens Radical Innovation. Som innovation management konsulent hos ImagineThis ApS har han inspireret og guidet virksomhedsledere. Erik arbejder i øjeblikket på crowdsourcing kampagnen HøjreSvingsInnovation, der har til formål at reducere højresvingsulykker vha. af nye produkter og initiativer. Steen Lohse, investeringschef Den Sociale Kapitalfond Steen har analyseret over 220 socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Danmark. Han har i mere end 25 år beskæftiget sig med udvikling og skalering af iværksættervirksomheder i både Europa, USA og Asien. Steen var i 5 år europæisk investeringschef for Singapore-baserede Vertex Venture Holdings - en af de største aktører indenfor global venturekapital - og leder af fondens nordiske aktiviteter. Steen har desuden besat ledende stillinger i en række virksomheder i Danmark og udlandet primært på teknologiområdet, bl.a. som Vice President i Olicom, og har derudover erfaring fra flere år som selvstændig konsulent og iværksætter. Han er tidligere bestyrelsesformand i over 20 private selskaber. Tania Ellis, direktør og stifter The Social Business Company Tania har igennem en årrække arbejdet målrettet på at få sat socialt iværkætteri, social innovation og CSR på dagsordenen. Hun har over 20 års erfaring fra erhvervslivet, hvoraf 12 af dem har været i ledende stillinger indenfor bl.a. luftfart- og reklameindustrien. I dag arbejder Tania bl.a. som strategisk rådgiver, hvor hun bruger sin ekspertise og pragmatiske fremgangsmåde til at hjælpe en bred vifte af virksomheder med at kombinere forretning, innovation og bæredygtighed. Mikael Lodberg, social iværksætter Mikael har siden 1990 arbejdet med social innovation og udvikling af velfærd i et brugerperspektiv. Hans projekter har fået flere priser - sidst der blev kåret til Årets Innovative Projekt i København 2012 og fik Årets Brugerven Det Mobile Fixerum, pris af BrugerForeningen for aktive stofbrugere. Michael arbejder i øjeblikket på projektet ILLEGAL MAGASIN

17 Creature MODERATOR Annette Lendal, projektleder Marie Klifoth, projektleder Peter Martin Jakobsen, partner Thor Rigtrup, partner og adm. direktør MILJØ BÆREDYGTIGHED OG RESSOURCER Anders Bjørn, PhD studerende DTU Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef Miljøstyrelsen Henrik Olsen, konstitueret direktør fødevarebanken Ida Elisa Bode, sagsbehandler Københavns Kommune Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef Dansk Erhverv Kasper Honore, stifter Lejdet.dk Nicholas Krøyer Blok, projektleder Mandag Morgen Sustainia Philip Hahn-Petersen, medstifter Habitats Rane Baadsgaard Lange, lærer Vestjyllands Højskole 32 33

18 Bæredygtighed og ressourcer På dette spor ønsker vi at gå fra snak til handling. Inspireret af regeringens ressourcestrategi vil vi gennem en intensiv workshop fokusere på nye, socialt innovative løsninger, der kan bidrage positivt til overgangen fra affaldsøkonomi til ressourceøkonomi. En række udvalgte eksperter vil indgå i workshoppen med realitetstjek og perspektiver på de udviklede ideer. Workshoppen er samarbejdsbaseret og er for de 50 mest handlingsivrige og idérige deltagere på DANSIC14- konferencen. Creature, MODERATOR Creature designer og faciliterer skræddersyede workshop-oplevelser med fokus på social innovation, bæredygtighed og iværksætteri. Fokus er på at finde nye løsninger på tværs af sektorer og baggrunde med skelen til de tre bundlinjer: Den sociale, den økonomiske og den miljømæssige. Supplerende artikler Annette Lendal, projektleder Marie Klifoth, projektleder Byttemarkeder s. 78 Af Nicholas Krøyer Blok, Mandag Morgen Sustainia Grøn dannelse s. 79 Af Rane Baadsgaard Lange, Vestjyllands Højskole Omstillingen til en cirkulær økonomi Goddag til brugeren, farvel til forbrugeren s. 80 Af Mathias Vang Vestergaard, Omstilling Nu Peter Martin Jakobsen, partner Thor Rigtrup, partner, adm. direktør 34 35

19 Anders Bjørn, PhD studerende DTU Anders har igennem sit studie i miljøteknologi og sit nuværende PhD-studie haft fokus på at forstå naturens kredsløb, hvordan vi mennesker forstyrrer dem og hvad vi kan gøre teknologisk og politisk for at mindske denne forstyrrelse til et acceptabelt niveau. Anders er blandt andet ekspert i affaldshåndteringsteknologier, men ved også hvordan man tænker miljøforhold ind i produktdesign. Henrik Olsen, konstitueret direktør fødevarebanken Fra vision til praksis. Fra madspild til måltid. fødevarebanken indsamler overskudsfødevarer før sidste salgsdato fra fødevarevirksomheder og bringer dem ud til organisationer, der arbejder for og med socialt udsatte. Henrik har været fundraiser og udviklingsmedarbejder i fødevarebanken siden starten i 2008, og var med i arbejdsgruppen, der udarbejdede forretningsplanen for at gøre fødevarebanken landsdækkende frem mod Christian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening Christian arbejder med den bæredygtige omstilling. Indsatserne spænder bredt fra energipolitik over ressourcer, kemikalier, industrimiljø, jordforurening og bæredygtig produktion og forbrug. Arbejdet omfatter hele spektret fra rådgivning og støtte af frivillige til påvirkning af politikere i udformningen af ny lovgivning. Ida Elisa Bode, sagsbehandler Københavns Kommune Ida arbejder i afdelingen Bæredygtighed og Udvikling konkret med at realisere det politiske ønske om at ændre fokusset fra affald til ressource. Hun arbejder med at implementere Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2018, gennem flerfunktionelle og innovative løsninger samt partnerskaber, der kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling af affaldsområdet. Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kontorchef Miljøstyrelsen Elisabeth arbejder i afdelingen Jord og Affald, som har været essentielle i udviklingen af regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald. Hun har været ansat i adskillige offentlige myndigheder, og har bl.a. været kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen og senest Naturstyrelsen. Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef Dansk Erhverv Udover interessevaretagelsen af miljøpolitikken arbejder Jakob med vejledning og rådgivning af ansvarlig forretningsudvikling inden for miljø- og bæredygtighed, herunder også grøn markedsføring. Jakob sidder i Formandskabet for Miljøministeriets Forum for Bæredygtigt Indkøb, der fremmer bæredygtigt indkøb i Danmark, og sidder desuden i Miljømærkenævnet

20 Kasper Honore, stifter Lejdet.dk Kasper har stærke politiske- og miljømæssige holdninger. Derfor har han brugt de sidste 15 måneder på at opbygge EU s største lejedatabase, med Danmarks største netværk af professionelle og private udlejere. Adgang er bedre end ejerskab er drivkraften bag initiativet. Hjemmesiden og app en er udviklet for at gøre det nemmere for folk at finde de produkter de har brug for i kortere perioder. Rane Baadsgaard Lange, lærer Vestjyllands Højskole Rane er cand.scient.pol og underviser i økologisk iværksætteri på Vestjyllands Højskole. Rane er optaget af at skabe en undervisningspraksis rettet mod grøn dannelse af skolens kursister, hvilket integrerer både social innovation, forandringsledelse og indre omstilling. Rane har tidligere forsket i bæredygtighed på Dansk Institut for Internationale Studier. Nicholas Krøyer Blok, projektleder Mandag Morgen Sustainia Nicholas primære fokus er på spild som ressource. Han er passioneret omkring cirkulær og dele-økonomi, både nationalt og internationalt. Nicholas er engageret i flere miljøprojekter og forsøger at skabe bevidsthed omkring relevans og muligheder for et mere effektivt ressourcebrug. Nicholas er uddannet KaosPilot og har tidligere været leder i NGO en CradlePeople. Philip Hahn-Petersen, medstifter Habitats Habitats udvikler synergier mellem biodiversitet og byudvikling. Philip er uddannet projektleder, procesfacilitator og social iværksætter ved KaosPiloterne i Århus. Under uddannelsen har han specialiseret sig i bæredygtig udvikling fra både et forretnings- og samfundsmæssigt perspektiv