Mariologisk Psykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mariologisk Psykologi"

Transkript

1 Mariologisk Psykologi Jakob Munck

2 - 2 -

3 MARIOLOGISK PSYKOLOGI *** INDLEDNING *** Den mariologiske model *** Marias egenskaber *** Egenskaber og ikoner *** Afslutning om Marias egenskaber *** DE FIRE EGENSKABER OG DE FEM NIVEAUER *** Viden *** Vilje *** Etik *** Spiritualitet *** MARIOLOGISK KULTURSYN *** Kulturen og de fire dynamikker *** Viden *** Vilje *** Etik *** Spiritualitet *** MARIOLOGISK LEDELSE, HVAD ER DET? *** KALD, VILJE OG TRANSCENDENS *** Klargøring af det personlige kald *** Muligheder for udvikling af viljens kraft *** Kun tabere kan vinde! *** Angsten for at dø *** MARIOLOGI SOM REDSKAB TIL PROBLEMLØSNING *** Hvad gør man ved had? *** Hvad gør man med misbrug (rygning etc.)? *** Mennesker med tidsnød *** Hvad gør man ved kedsomhed? *** Hvad gør man ved dårlig samvittighed? *** Hvordan taber man i vægt? *** MARIOLOGISK PROFIL *** Mariologisk test *** At score testen - testfaktorer *** At tolke testen *** Kulturelt potentiale *** Kulturel profilering *** Mariologien og det almene *** Individuel profilering *** Joharivinduet *** Profil og udvikling - 5 eksempler *** FÆLLESSKAB OG FORPLIGTIGELSE *** Den mariologiske forpligtigelse *** Hvad kan jeg gøre? *** ORDLISTE

4 - 4 -

5 *** INDLEDNING Mariologi er læren om verdens mest elskede og respekterede kvinde, hvis liv, lære og personlige værdier er til glæde og inspiration for alle mennesker i denne verden, som søger efter sandheden og det gode liv. Der findes to former for mariologi, den teologiske og den psykologiske. 1. Den teologiske mariologi er læren om det menneske som kirkerne og deres teologer beskæftiger sig med. Det handler om Marias status som helgen, hendes plads i himmelen, hendes stilling i forhold til Gud og Jesus og om hendes rolle i forhold til de kristne grundbegreber: Treenigheden, frelsen og det evige liv. 2. Den psykologiske mariologi handler om Maria som personligt forbillede for mennesker og om de værdier, som kan afledes af det mariologiske ideal og den måde man kan forstå mennesker, når man ser dem i relation til Maria og de mariologiske idealer. Denne bog handler om mariologien i den sidste af disse tolkninger og vi vil ikke komme ind på spørgsmål, som har at gøre med de kristne kirkers teologiske kontroverser. Hvis du leder efter en tekst, som kan gøre dig klogere på, om Jomfru Maria blev "undfanget uden arvesynd" eller hvilken rolle hun spiller for den såkaldte Treenighed, så er du altså havnet det forkerte sted. Den slags spekulationer interesserer mig ikke og jeg beskæftiger mig derfor ikke med dem. Til gengæld kan jeg love dig at intet af, hvad der står i denne bog, vil kræve at du "tror" på noget som helst. Du kan være kristen, ateist, agnostiker, muslim eller hindu, det gør ingen forskel. Den mariologisk psykologi består nemlig af en model og et ideal og ingen af disse har noget at gøre med troen eller ikke-troen på Gud og andre åndelige størrelser. Mariologien beskæftiger sig med menneskers personlige åndelighed (i bred betydning), men kriteriet for den mariologiske psykologis brugbarhed er ikke åndeligt, det er rent praktisk. Kan du bruge denne lære til at løse problemer og kan du skabe et bedre liv for dig selv og andre, så er denne psykologi værdifuld. Kan du ikke bruge den til at løse problemer, så vil jeg anbefale dig at glemme alt om den. Ellers spilder du bare din tid. Når man går i gang med at læse en bog, er det som regel fordi, man har visse positive forventninger til dens indhold. Man håber enten at blive underholdt, oplyst eller inspireret. I heldige tilfælde alle tre ting. Det er ført og fremmest mit mål med herværende bog at bidrage til læserens oplysning, idet jeg tillader mig at gå ud fra at det er de færreste danskere, som kender noget videre til mariologi som sådan eller mariologisk psykologi i særdeleshed. Og det er der sikkert flere forskellige årsager til. Den ene årsag er den, at interessen for den historiske og teologiske Jomfru Maria blev reduceret ganske betydeligt i de skandinaviske lande efter den lutherske reformation i I kirkehistoriske bøger kan vi læse, at Martin Luther selv elskede Jomfru Maria, og da han i sin tid besluttede sig for at blive munk, foregik det ved at han kom ud i et - 5 -

6 forfærdeligt tordenvejr, hvor han frygtede for sit liv. Der afgav han så det løfte til Sankt Anna - Jomfru Marias mor - at hvis han overlevede, så ville han gå i kloster, og det gjorde han også. Men vi ved jo alle, at det ikke varede ved, for han blev - af gode grunde - stadig mere vred på paven og den katolske kirke og derfor startede han sin egen kirke uden binding til pavestolen. I det opgør som Luther og hans efterfølgere lavede med den katolske kirke forkastede man mange ting, herunder det at bede til helgener og at dyrke Jomfru Maria. For Luther var Jesu mor en god og from kvinde, men hun var ikke - som katolikkerne mente - mor til Gud og født uden arvesynd. For Luther var Maria en almindelig kvinde, som man med god ret kunne beundre og lade sig inspirere af, men som man ikke burde tilbede som en gudinde. For det var hun ikke. Da herværende bog ikke er et indlæg i den teologiske debat, vil jeg ikke gå ind i diskussionen om, hvem den historiske Maria var "i virkeligheden", for det ved jeg ikke noget om. Katolikkerne må - for min skyld - gerne tro, at hun er født uden arvesynd og andre religiøse retninger (f.eks. islam og de ortodoks kristne) skal naturligvis også have lov at have deres egne meninger om Maria. Jeg respekterer dem alle sammen. For mig er og bør Maria ikke ses som et teologisk stridspunkt, men som en historisk figur, som vi kan konstatere, spiller en stor rolle i kirkernes lære og i den kristne verdens kunst. Billeder og ikoner med Maria finder man overalt, ikke mindst i den katolske og ortodokse verden. Men også i det høje nord, hvor protestantismen dominerer, er Maria en populær figur. I nyere tid er det således blevet moderne at gå på kurser for at lære at male ikoner, og intet motiv er mere populært end det, som forestiller den hellige Guds Mor, Jomfru Maria. Og lad os med det samme komme på fornavn med hende. Hun hedder bare Maria. Det er klart, at beundringen og dyrkelsen af Jomfru Maria har en årsag. Jeg tror, at vi skal finde denne årsag i den centrale rolle som kvinden og moderskabet spiller i alle kulturer. Uden kvinder, som føder børn, kan intet samfund overleve, så dyrkelsen af det kvindelige og af moderskabet finder vi overalt. Vi har alle været børn og vi har alle en moder, som de fleste af os elsker og beundrer. Mariakulten er universel forstået på den måde at i de lande og kulturer, hvor man ikke dyrker det Nye Testamentes Maria, der har man andre kvindefigurer, som man tilbeder på samme måde. På det naturhistoriske museum i Wien kan du således se en år gammel lerstensfigur, som er blandt de første kulturgenstande, som vi kender fra Europa. Allerede dengang var kvinden, moderen, den tids Maria et populært kultobjekt, for allerede dengang beundrede man kvinden som den, der føder liv og den som kærligheden retter sig imod. Mariologisk psykologi og kultursociologi er noget helt andet end teologi. Det handler om, hvordan vi skal tolke menneskelige egenskaber og om hvilke motiver som er mere vigtige end andre for at skabe det gode liv. Den mariologiske psykologi er en model og et sæt værdier, som er udledt af det historiske forbillede, som Maria er for - 6 -

7 os, sådan som hun er blevet forstået og beskrevet i historieskrivningen, kunsten og mytologien. Det som adskiller denne bog fra mange andre er, at jeg har vovet at systematisere de mariologiske egenskaber for derved at gøre det muligt for os at lære af dem. Den model, som vi arbejder med i herværende bog, hævder at Maria var karakteriseret ved at have fire egenskaber. Det drejer sig om viden, vilje, etik og spiritualitet. Det er disse egenskaber, som vi kan se, at eftertiden har lagt vægt på, når man har afbilledet hende i kunst og litteratur, så spørgsmålet om hvor i bibelen, man kan finde tekststeder, som beviser eksistensen af disse egenskaber, er ikke relevant. Den Maria jeg beskæftiger mig med, er ikke en, som kan findes i en særlig bog, men den som kan udledes af alle de tekster, hvor hun er omtalt og de historier og mytologier, hvor hun er beskrevet. For at give et eksempel: Venus af Willentorp, som vi kan se på Wiens naturhistoriske muserum, er en af de ældste kulturgenstande, som vi kender i Europa. Hun burde ikke kaldes for Venus, men for Maria, for hun er et udtryk for mariologiens tidløshed og for det faktum, at dyrkelsen af de moderlige dyder er lige så gammel som civilisationen selv. Maria er universel og det samme er mariologien. Der er ikke tale om en kristen sekt, men om en form for psykologi, som påstår at mennesket ikke blot er et produkt af sine omgivelser, ikke en robot og ikke en maskine. Den mest afgørende forskel mellem den mariologiske psykologi og den traditionelle videnskabelige psykologi er, at man i sidstnævnte ikke regner den frie vilje for at være reelt eksisterende. Den traditionelle psykologi ("robotpsykologien") har som sit udgangspunkt, at al menneskelig adfærd er et resultat af arv (gener, dna) eller miljø. Det, som mennesker bilder sig ind er deres frie viljes beslutninger, eller inspiration fra en åndelig verden, er - iflg. robotpsykologien - ikke andet end kognitive illusioner, for alting, også den frie vilje, er determineret. Det er derfor de hævder, at de beskæftiger sig med videnskab, for alt hvad et menneske tænker og gør, kan nemlig forudsiges, hvis man tror på denne lære. Mennesket er en maskine, også selv om man indrømmer endnu ikke at have 100 % indsigt i de atomare bevægelser, som styrer menneskets adfærd. Men det er kun et spørgsmål om tid. Mariologien er helt anderledes. Det er ikke en lære, som handler om at tilrette eller at forudsige menneskelig adfærd. Den handler om at forstå denne adfærd og at hjælpe mennesker til at udvikle sig sådan, at de i højere grad får succes med det, som de med deres reelt eksisterende frie vilje har besluttet, at de ønsker at opnå. Mariologien ser på mennesket ligesom en moder ser på sit barn. Hun leder ikke efter svagheder, men fokuserer på de stærke sider, som barnet har. Hun ser dette barn som et selvstændigt væsen, som har sin egen vilje og sine egne mål i livet. Hun ser barnets vilje som værende god og barnets mål som værende positive, og hun glæder sig over at kunne hjælpe og vejlede barnet til at nå disse mål. Ingen kender et barn bedre end dets mor, derfor er den mariologiske psykologi bygget på den erfaring, som verdens mest kendte moder og kulturhistoriens største ikon for det moderlige - Maria - gjorde. Maria fik succes til, gennem sin søn, at forandre - 7 -

8 verden. Om du bryder dig om den kristne tro eller ej, er ganske ligegyldigt. Mariologien henvender sig til alle menneske, uanset hvilken religion de har. Kristne, muslimer, hinduer, buddhister og ateister har alle deres eget billede af Maria, for de har alle brug for den mariologiske viden. Det handler om at nå sine mål, og fakta er, at Maria fik succes, også selv om hendes søn - i henhold til den kristne mytologi - valgte at ofre livet på korset. Vejen til fremgang bygger på viljen til offer. Det er en af de universelle regler, som mariologien lærer os og som læserne af denne bog gør klogt i at meditere over. Men lad endelig være med at "tro" på det, eller på noget som helst andet du læser i denne bog, for tro er jo ikke andet end usikkerhed. Den måde du gør viden brugbar for dig selv er ikke at tro på den, men at tænke over den, at meditere over den og at afprøve den i praksis. Det gælder også alt det, som jeg forsøger at formidle til dig i denne bog. Mariologien er ikke andet end en sammenfatning af den måde, som mennesker til alle tider har været. Om man vil rette sig efter det, som jeg tillader mig at kalde for "Marias lære" eller om vi hellere vil finde en anden model, er helt op til en selv. Enhver kan gøre, som han vil. Mariologien er et tilbud, som man kan vælge at forkaste eller som man kan tage til sig. Maria trænger sig ikke på. Men har du brug for hende, så står hun til rådighed. Præcis som hun gjorde det, da vore forfædre lavede den lille lerstensfigur, som nu står på Wiens naturhistoriske museum. Det er år siden. *** Den mariologiske model Psykologi er læren om menneskers tanker og adfærd. Al psykologi bygger på erfaringer, som er tolket gennem en særlig model og blandt de mest kendte af disse modeller er den freudianske, den maslowianske og den eksistenspsykologiske. Men der findes også masser af andre modeller, som hver for sig er udviklet i en bestemt tid og til et bestemt formål. Fælles for alle modellerne er, at de forsøger at forenkle det objekt, som de beskæftiger sig med, for mennesket og dets adfærd og tanker er så kompliceret og vidt spændende et område, at det slet ikke er muligt at beskrive det, hvis man ikke på forhånd vælger at forenkle beskrivelsen ved at anlægge en bestemt synsvinkel. En sådan synsvinkel kalder man for en model. Uden en model kan sammenligning ikke lade sig gøre og netop det at sammenligne mennesker med hinanden, er noget af det mest nyttige, som de psykologiske modeller har gjort muligt. For når vi kan sammenligne os selv med andre, så kan vi også gøre os tanker om, hvad vi eventuelt vil forsøge at forandre, for at opnå de mål vi ønsker. Hvis Anne har succes med at få et godt job og Bent ønsker at få et tilsvarende godt job, så er det naturligt, at sidstnævnte interesserer sig for, hvad det er for metoder, som Anne brugte for at opnå sit mål. Måske er det ikke muligt for Bent at anvende de samme metoder, for måske har han ikke de samme genetisk nedarvede talenter og den samme sociale baggrund og træning. Måske er det kun træningen, som er problemet, - 8 -

9 så Bent skal bare øve sig, så kan han lære den adfærd, som har givet Anne det gode resultat. Psykologi er i princippet en succes-videnskab. Det handler om at lære at handle sådan at man opnår sine mål, men den måde man opnår disse mål på, kan være meget forskellig fra person til person. To mennesker er aldrig ens og de situationer, som disse mennesker befinder sig i, er aldrig ens. Det er derfor ikke nok at konstatere, at den ene er i stand til at gøre noget, som den anden ønsker at kunne og så kopiere den adfærd, som den førstnævnte betjener sig af. Det handler om at finde frem til de almene sandheder - hvis disse eksisterer - og at finde en måde, som det enkelte menneske kan udnytte disse sandheder til at nå sit mål. Jomfru Marias søn hed Jesus. Han var profet og han havde et antal tilhængere, som grundlagde en religion, som kaldes for kristendommen. Denne religion lover sine tilhængere, at de kan få adgang til det evige liv, hvis de tror på Jesu lære. Men der er stor forskel på bibelens Maria og på hendes søn og der er stor forskel på mariologi og kristendom. Mariologien er ikke - som nogle kristne tror - blot en del af kristendommen. Nej, den er noget andet. Mariologien er universalistisk og har noget godt at give til alle mennesker, uanset hvilken religion de tilhører. For mariologiens Maria gælder det ikke - som for hendes søn - at "mine fjender, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øje" (Luk. 19,27). Mariologien er åben for alle, og man kan frit vælge om man vil bruge den eller ej. Maria og mariologiens tilhængere truer ikke med at de ikke-troende kastes i "ovnen med ild" (Matt. 13,50) eller at de rammes af "flammernes ild" og "evig undergang" (2. Thess. 1,8-9). Den mariologiske psykologi lover til gengæld heller ikke, at dens tilhængere kommer i himmelen efter livet i denne verden. Men måske vil nogle af disse tilhængere tro, at det forholder sig på denne måde, og det er kun godt. Her taler vi om tro, ikke om viden, så mariologien har ikke noget at bidrage med. Det vi studerer er menneskers oplevelse af det spirituelle, men i hvilken udstrækning at disse opfattelser korresponderer med den faktiske virkelighed, kan vi slet ikke udtale os om. Formålet med denne lære er at hjælpe mennesker til at leve godt i dette liv, ikke at vente noget, som måske aldrig kommer. *** Marias egenskaber Mariologiens menneskebillede bygger på det billede, som vi har af Marias egenskaber, som vi kender disse fra de hellige tekster, ikonografien og billedkunsten. Det er ud fra disse kilder vi kender Maria og ved, at hun var en bemærkelsesværdig kvinde med bemærkelsesværdige egenskaber. Det er mit postulat, at disse egenskaber kan beskrives ved hjælp af fire parametre, nemlig Viden, Vilje, Etik og Spiritualitet. Så lad os se lidt på disse egenskaber og hvorfor netop disse egenskaber er karakteristiske for den historiske Maria. 1. Viden - 9 -

10 Den historiske Maria må have haft en betydelig viden, da det formentlig har været hende, som har undervist sin søn Jesus, som jøderne regnede for at være både profet og rabbiner. Evangelierne fortæller os ikke meget om Jomfru Marias viden eller hvordan hun erhvervede og formidlede den, men set i lyset af hendes øvrige egenskaber, er det rimeligt at formode, at hun har haft en sådan viden. I hvert fald fortæller evangelierne, at hun talte med ærkeengelen Gabriel, som fortalte hende, at hun skulle føde "Guds søn" (Luk. 1, 10-20), og hun var åbenbart så fast i troen på denne profeti, at hun fortalte den videre til sin mand Josef, som accepterede den og gjorde sit bedste for at støtte hende og den søn, som han skulle være med til at opdrage. 2. Vilje Maria har sandsynligvis været en stærk personlighed. Hun kunne have sagt nej til den engel, som meddelte hende, at hun var udvalgt til at føde Guds søn, men det gjorde hun ikke. Netop derfor har jeg svært ved at forstå de kirker, som hævder, at Maria blev "født uden arvesynd", for hvis dette var tilfældet, så må det jo forstås sådan, at hun ikke havde mulighed for at synde og dermed heller ikke selv frit kunne vælge, om hun ville sige ja eller nej til det kald, som hun blev stillet overfor. Er man "uden arvesynd", så kan man - efter kristen teologi - ikke gøre noget forkert og hvis det passer, at Maria var født på denne måde, så var hun i virkeligheden en robot. Men det var hun jo ikke, som jeg ser hende. Hun havde alle de samme menneskelige forudsætninger som alle andre mennesker, så er hendes "ja" til englens forudsigelse var et udtryk for en stærk vilje. 3. Etik Maria brugte sin vilje til at følge det krav, som engelen havde stillet til hende. Hun ofrede sig for at føde den person, som hun mente, skulle være verdens frelser, og hun opfordrede alle til at rette sig efter det, som denne frelser - Jesus - befalede. Blandt de etiske regler, som Jesus - som han beskrives i Ny Testamente - lærte sine disciple, var det universelle bud om at man skal være mod andre, som man ønsker at disse skal være mod en selv. Som vi tidligere har nævnt, lærte Jesus også mindre sympatiske etiske retningslinjer, som herværende forfatter i hvert fald ikke kan sympatisere med (f.eks. Luk 19,27), så er jeg sikker på at hun ikke har haft forståelse eller sympati for dem. En moder kan godt være uenig med sin søn, og det tror jeg at Maria har været. Som vi ser hende i mariologien, er hun i hvert fald karakteriseret af tolerance, universalisme og evne til at tilgive, og det er disse egenskaber, som vi vil identificere med den mariologiske etik. 4. Spiritualitet Maria var spirituelt orienteret og følsom, for hvis ikke det havde været tilfældet, så ville hun ikke have troet på den åbenbaring hun fik fra ærkeenglen Gabriel, som talte til hende under bebudelsen (Luk. 1, 10-20). Jesus har naturligvis ikke fået hverken sin

11 viden eller sin spirituelle indstilling fra andre end netop sin mor, og derfor er der grund til at formode, at hun ikke alene havde en betydelig boglig viden, men at hun også selv praktiserede bøn, faste og andre vaner, som hører til den jødiske spiritualitet. *** Egenskaber og ikoner Det siger sig selv, at man kan beskrive Maria på tusind forskellige måder og at denne opdeling af hendes egenskaber i fire kategorier er helt min egen kreation. Den bygger på min egen tolkning af Maria, som jeg har mødt hende i Ny Testamente. Men jeg kan også konstatere, at netop disse egenskaber er dem, som søges afbildet i kunstens og ikonografiens billede af Maria. Derfor mener jeg ikke at stå alene med mit synspunkt, men derimod at jeg bygger på den almene forståelse, som Maria-figuren har fået i vores kultur. Når talløse kunstnere har valgt at beskrive og erindre den mest populære og respekterede kvinde i historien, Maria, som værende udstyret med netop disse egenskaber, så har det naturligvis en årsag. Så er det fordi disse egenskaber regnes for at være de mest betydningsfulde positive egenskaber for et menneske og dermed naturligvis dem, som Guds egen mor - Maria - må have haft. Prøv at se på nedenstående fire ikoner, som er typiske eksempler på kunstens mariabillede og dets fremhævelse af Marias fire egenskaber: Viden, vilje, etik og spiritualitet. Maria 1: Viden Ikonen forestiller Maria, som underviser Jesus som barn. Maria var intelligent og hun talte - sandsynligvis - fire forskellige sprog (Torben Hangaard: "Ave Maria"). Hun har naturligvis undervist Jesus og han må have suget al den viden hun gav ham til sig hurtigt. For vi ved, at han - i henhold til bibelen - allerede som 12-årig stak af fra sine forældre og blev fundet i templet, hvor han diskuterede med de lærde rabbinere (Luk

12 2, 39-52). Han mente åbenbart at have brug for endnu mere lærdom end den, som Maria kunne give ham. Maria 2: Vilje Maria blev - som fortalt i Ny Testamente - opsøgt af ærkeengelen Gabriel, som fortalte hende, at hun skulle føde Guds søn. Dette fantastiske perspektiv skræmte hende ikke, ej heller selv om hun måtte forvente at få problemer med sin ægtefælle Josef, som måske ikke umiddelbart ville tro på denne historie. Maria 3: Etik Marias etik viste sig først og fremmest i den kærlighed, som hun viste til sin søn. Hun underviste ham og hun bekymrede sig om hans velbefindende, men i sidste ende er hun også nødt til at acceptere den skæbne, som han er udset til at skulle have. Ikke kun Jesus ofrede sig for en højere sag, det gjorde Maria også

13 Maria 4: Spiritualitet At Maria havde en udpræget spirituel livsholdning fremgår af det flere gange omtalte faktum, at hun troede på englen, som fortalte hende at hun skulle føde Guds søn. Men den åndelighed, som Jesus demonstrerede gennem hele sit liv, var - sandsynligvis - også et produkt af Marias opdragelse og vi har derfor grund til at tro at hun var meget religiøst troende. *** Afslutning om Marias egenskaber Der er sikkert mennesker med større teologisk viden end jeg er i besiddelse af, som kan komme med bedre eksempler på Jomfru Marias personlige egenskaber. Måske vil nogle mene, at jeg har overset nogle af hendes dyder, eller at jeg ikke har fundet de helt rigtige bibelcitater. Men intet af dette har væsentlig betydning for mig, for den mariologiske psykologi bygger - som al anden psykologi - på en model, og denne model har jeg udviklet under inspiration fra mit eget og kunstens billede af den historiske Maria. Om det så skulle vise sig, at denne Maria aldrig har levet eller om beskrivelsen af hendes egenskaber ikke er korrekt eller fyldestgørende, så gør det ingen forskel. Vi skal under alle omstændigheder bruge en model og alene det faktum, at Maria har inspireret mig til at lave denne model, viser hendes kraft. Det faktum, at hun har inspireret tusinder af kunstnere og ikonmalere til at afbilde hende med netop disse egenskaber, viser også at netop disse egenskaber har en universalitet, som gør den mariologiske lære anvendelig overalt. Det vi beskæftiger os med er psykologi, og ingen kan betvivle, at de egenskaber, som vi tillægger Jomfru Maria, er udtryk for det smukkeste og moralsk mest ypperlige, som vi kan forbinde med det at være menneske. Dermed har vi retfærdiggjort, at anvende netop disse egenskaber som udgangspunkt for den mariologiske model. For hvis Maria er et ideal, så må vi andre acceptere, at også vi skal måles og vurderes på de egenskaber, som hun repræsenterede. Det er i hvert fald grundtanken bag den mariologiske psykologi

14 *** DE FIRE EGENSKABER OG DE FEM NIVEAUER Den mariologiske model bygger på de fire mariologiske egenskaber (også kaldet dynamikker), som er Viden, Vilje, Etik og Spiritualitet. Ethvert menneske i denne verden kan karakteriseres ved et større eller mindre sæt af færdigheder på disse fire områder og det at Jomfru Maria - som vi forestiller os at hun var - er en slags idealfigur, så betyder det ikke, at hun har ekstremt høje værdier på alle disse fire område. Et velfungerende menneske har nemlig hverken for lidt eller for meget af disse fire egenskaber. Forskellen mellem Maria og os er følgende: - Hun er død som fysisk væsen, det er vi ikke. - Hun er en mytologisk figur, som - for nogle - stadig lever som helgen i den åndelige verden. Vi er fysisk levende og eksisterer i denne verden. - Hun bliver i mytologien, i kunsten og i kulturhistorien beskrevet som værende den ideelle kvinde og et billedet på kærlighed, ydmyghed, godhed og visdom. Vi andre er bare almindelige mennesker, som er fulde af fejl og mangler. Jeg ved ikke, hvordan Marias testprofil ville se ud, hvis vi forestiller os, at hun havde gennemgået en mariologisk test, men jeg er ikke sikker på om alle de fire egenskaber vi måler ville være særlig høje. Fakta er jo, at det at teste et menneske, som vi senere snakker nærmere om, kun kan foregå, hvis man har en referencegruppe at sammenligne dette menneske med og i Marias tilfælde skulle denne referencegruppe så have været hendes samtidige jødiske trosfæller i Palæstina. Jeg har hverken viden eller fantasi til at forestille mig, hvordan dette ville have set ud, så jeg vil helt droppe denne tankebane og overlade det til læseren selv at fantasere videre. Det, som interesserer mig, er ikke den historiske Maria, men mig selv og verdens øvrige faktisk eksisterende mennesker, hvoraf du - kære læser - naturligvis har en særlig status. Det, som jeg vil vise, er ikke kun, at vi alle er i besiddelse af de fire mariologiske egenskaber, men også at disse egenskaber fungerer på et bestemt højere eller lavere niveau hos hver af os. Vores personlighed er dels et resultat af genetisk arv og dels et resultat af social påvirkning. Ofte er det svært at skelne fuldstændig mellem disse årsagsfaktorer og det er heller ikke nødvendigt. Når vi arbejder med personlig udvikling, er det imidlertid en forudsætning at vi forstår og tror på, at forandring er mulig. Mariologiske studier, meditation, test og personlig udvikling havde jo ingen mening, hvis forandring ikke kunne lade sig gøre. Men det kan den altså, især når vi tænker vores egen udvikling ind i en så positiv og konstruktiv bane som den mariologiske. For at gøre den angivne firdeling af de mariologiske egenskaber lettere at arbejde med i praksis, kan hver af disse egenskaber niveaudeles i fem niveauer, som siger noget

15 om på hvilket niveau et menneske behersker den givne færdighed. I det følgende vil vi se på forskellen mellem disse fem niveauer for hver af de fire mariologiske egenskaber. De fem mariologiske egenskaber er disse: Viden, Vilje, Etik og Spiritualitet, og hver for sig vil et menneske have disse fire egenskaber i større eller mindre grad. Min erfaring i livet og med det mariologiske testsystem (læs senere) viser, at ingen mangler disse egenskaber helt og at ingen har dem i ubegrænset grad. For en ordens skyld skal det dog lige nævnes, at herværende syn på mennesket og dets egenskaber, er udarbejdet til anvendelse i forhold til såkaldt almindelige mennesker. Det vil sandsynligvis ikke kunne fungere i forhold til de psykiske ekstremer, som fagvidenskaben kalder for "psykisk syge". De mariologiske egenskaber findes hos normale mennesker alle på et af de følgende fem niveauer: 1. Laveste niveau: Den ubevidste mangel på den nævnte egenskab. 2. Næstlaveste niveau: Den bevidste mangel på den nævnte egenskab. 3. Mellemste niveau: Den aktive bestræbelse på at forbedre den nævnte egenskab. 4. Næsthøjeste niveau: Den ubevidst fungerende beherskelse af den nævnte egenskab. 5. Højeste niveau: Den ubevidst og excellent fungerende beherskelse af den nævnte egenskab. Da mariologien arbejder med fire slags egenskaber, og da hver af disse egenskaber kan optræde på fem niveauer, betyder det at der - teoretisk set - er 5 x 5 x 5 x 5 = 625 tilstande, som et menneske kan befinde sig i, når dette menneske skal beskrives ud fra den mariologiske model. Erfaringen viser dog, at en stor del af disse tilstande er meget unormale og usandsynlige, så det antal forskellige tilstande, som de mennesker vi kender fra hverdagen vil kunne være i er, efter min opfattelse, omkring 200. Lad mig vise en skematisk opstilling af de fire mariologiske egenskaber set i relation til de fem udviklingstrin. Jeg har tilladt mig at sætte nogle stikord på hver af de 20 felter, som fremkommer, når man ganger de fire egenskaber med de fem niveauer. Disse anvendte stikord er naturligvis upræcise og meget ufyldestgørende, så jeg forsøger efterfølgende at forklare det nærmere. Skemaet ser sådan ud:

16 Excellance Genialitet Suverænitet Ubevidst duelighed Bevidst duelighed Bevidst uduelighed Ubevidst Uduelighe d Ultimativ offervilje Visdom målbevidsthed Stor viden Handlekraft Offervilje Harmoni Basal og korrekt viden Bevidst Uvidenhed Ubevidst Uvidenhed Forsøg forandring på Moralsk orientering Søgen sandheden Offerholdning Kynisme Fortvivlelse Apati Apati Ligegyldighed autoritetstro Viden Vilje Etik Spiritualitet og efter og Om dette skema og om den viste opdeling af de fire mariologiske egenskaber kan det siges, at den - erfaringsvis - kan bruges til at forstå og beskrive de fleste menneskelige problemer og situationer. Dog har modellen en svaghed, idet den ikke indeholder nogen måling af det, som kaldes for motoriske færdigheder. Som læseren måske kan forestille sig, kan man lave en tilsvarende opdeling af et menneskes motoriske færdigheder i fem trin og hvis man ønsker at beskrive et menneskes tilegnelse af sådanne færdigheder, så er en sådan opdeling meget nyttig. Men mariologien handler ikke om én bestemt type motorisk færdighed, men om menneskers generelle færdigheder i livet og deres tilgang til sociale, kulturelle og psykologiske udfordringer, som normalt er af en mere kompleks type end de rent motoriske færdigheder. Hvis man vil udvikle et indlæringsprogram for, hvordan man jonglerer med fem bolde eller hvordan man cykler eller anvender en symaskine, synes mariologien umiddelbart at være et alt for kompliceret analyseværktøj. Men når man har arbejdet lidt mere med det, finder man ud af, at også indlæringen af sådanne simple motoriske færdigheder, har noget med de fire mariologiske egenskaber at gøre. Al indlæring kræver viden og vilje, og alt motivation til at lære, kræver at der er et etisk aspekt i det man lærer. Ingen ønsker at lære noget, som er til skade for dem selv og andre, så al indlæring har med etik at gøre, og hvis eleverne ikke kan se det etiske aspekt i det de bruger tiden til, vil de ikke være motiverede. Til sidst står vi så med den spirituelle dimension. Er den virkelig nødvendig, eller er der slet ikke noget spirituelt indhold i det at skulle lære? Umiddelbart ser det ikke sådan ud, men når man går dybere, viser det sig alligevel ofte at være tilfældet. Det spirituelle handler jo om vores forhold til noget højere, spirituelt og metafysisk, som mange mennesker ikke bryder sig om at snakke om. Det er det spirituelle, som - i sidste ende - giver etikken og vores liv mening. For de normer vi lever efter, og som vi søger at fremme gennem det vi lærer, må jo have en oprindelse, hvis de skal være sande. Denne oprindelse kan vel ikke bare være vores egen fantasi, for i så tilfælde

17 kan de jo ikke have universel gyldighed, og dermed er de ligegyldige. Al læring, som skal udføres af motiverede mennesker, har derfor et spirituelt aspekt. Måske tror vi ikke på Gud, men langt de fleste af os er alligevel medlem af en kirke eller en anden religion. Et liv uden et spirituelt aspekt, har slet ingen mening. Lad os nu se på de fire mariologiske egenskaber hver for sig og forsøge at forstå, hvordan de hver for sig skal tolkes og hvordan de hver for sig kan opdeles i de nævnte 5 indlæringstrin. Ikke sådan forstået, at det altid er godt for et menneske at befinde sig på det højeste niveau i hver af de fire egenskaber, men sådan forstået, at kognitive og motoriske egenskaber kan udvikles og al forandring af et menneskes liv kan og vil indbefatte, at det pågældende menneske ændrer sin mariologiske profil på et eller flere områder. Nogle søjler skal være højere og andre skal være lavere. *** Viden *** For lidt og for megen viden Generelt vil de fleste mene, at det er godt at have meget viden. Det er i hvert fald tilfældet, hvis denne viden handler om noget, som man interesserer sig for og har brug for. Det er indlysende, at en musiker har gavn af at kende til musikteori og at kende andre musikere for derved at kunne sammenligne sig selv og sin egen færdighed med andre. Tilsvarende gælder det helt indlysende, at en læge har brug for så megen viden som muligt for at kunne udføre sit arbejde og det samme har en skolelærer, et postbud, en cykelsmed og en sømand. Der er brug for viden i alle brancher, men al form for viden er naturligvis ikke lige relevant. Det handler om at skaffe sig den viden, som kræves for at jobbet kan udføres på forsvarlig vis og ud over den faglige viden, så er det altid gavnligt at have en vis almen viden om andre emner end præcis det man arbejder med. Denne viden kalder man ofte for kulturel viden eller for dannelse. Den viden som ligger i dette område - det kulturelle - er til gavn for skabelse af meningsfulde relationer til andre mennesker, da den indeholder information om hændelser, myter og normer, som har almen interesse og som andre aktører i det sociale rum også forventes at have kendskab til, og som derfor gør det muligt at skabe tillid og en meningsfuld kommunikation. Men viden kan også have en hæmmende eller ødelæggende effekt. Det at have viden er ikke altid en fordel, for der er områder, som man er bedst tjent ved ikke at have nogen viden om, da enhver form for viden har en - bevidst eller ubevidst - påvirkende og styrende effekt på et menneske. Det kan være at man ikke ønsker at blive styret i en bestemt retning, hvilket kun kan undgås, hvis man ikke har en bestemt form for viden. Lad os se på nogle eksempler, hvor viden kan være skadelig for et menneske eller hvor der i hvert fald kan stilles spørgsmål ved, om denne viden er til gavn. - Er det til gavn for en patient at vide, at han skal dø om få dage?

18 - Er det til gavn for et mindre barn at vide, at dets far er forbryder? - Er det til gavn for et enfoldigt menneske at kende sin intelligenskvotient? - Er det til gavn for en soldat at vide, at han sandsynligvis kommer til at dø? - Er det til gavn for denne soldats ægtefælle at vide, hvor mange mennesker hendes mand har dræbt? - Er det gavnligt for en person, som skal til eksamen, at få at vide, at hans far er død for en time siden? Nogle gange er viden skadelig, men som hovedregel gælder det dog, at viden er godt, i hvert fald når vi husker, at denne viden skal formidles på den rigtige måde. Generelt gælder det, at mennesker bliver mere modne med alderen. Vi får mere viden og vi får flere erfaringer. Måske bliver vi også mere "hærdede" forstået på den måde at vi bliver bedre i stand til at rumme viden, som vi i en yngre alder ville have fundet ubærlig. Men om vi også bliver "klogere", det er svært at sige, for samtidig med at vi modtager ny viden glemmer vi noget af den gamle viden, så den samlede mængde af viden forbliver sandsynligvis konstant. Men indholdet af denne viden ændres hele tiden. *** Brugbar og ikke-brugbar viden I det moderne informationssamfund har vi alle adgang til uendelige mængder af information, så det største problem for mennesker, som søger at sætte sig ind i det ene eller andet, er at sortere den relevante viden fra den ikke-relevante. Viden i sig selv er ikke til stor nytte, hvis ikke denne viden har en sådan kvalitet, at den gør det lettere for det søgende menneske at træffe den rigtige beslutning til den rette tid. Her er der en række krav, som denne viden skal opfylde for at være til nytte. Disse kriterier gælder uanset om der er tale om viden om et menneske, som man ønsker at ansætte i en virksomhed, viden om et hus, som man påtænker at købe eller viden om en person, som man påtænker at gifte sig med. For meget viden er lige så lidt til gavn som for lidt. Det som karakteriserer den moderne verden, er de gigantiske mængder af information, som vi har til rådighed og dermed den situation at det tvivlende menneske ikke ved, hvad han skal tro på og hvad som er sandt og hvad som er falsk. Adgangen til internet og diverse informationsforaer, foreninger og rådgivningstjenester har - for nogle mennesker - kun gjort forvirringen større. Så den store udfordring for det søgende menneske er at sortere i alle de tilgængelige informationer, at kvalitetsvurdere dem og at kunne vælge, hvad man vil bruge, og hvad man vil ignorere

19 Når et menneske lider af en sygdom, stoler dette menneske som regel på den vurdering, som lægerne giver af denne sygdom og dens behandlingsmuligheder. Men til forskel fra hvordan den lægelige konsultation fungerede i gamle dage, så er det i dag ofte situationen, at patienten - allerede inden besøget hos lægen - selv har sat sig grundigt ind i hvad hans symptomer kan betyde og hvilke behandlingsmuligheder, som han står overfor. Det at gå til lægen er dermed ikke blevet unødvendigt, for lægen har alligevel den faglige viden om den sygdom, som patienten har. Men det informationsmæssige forhold mellem lægen (eksperten) og patienten (brugeren) har ændret sig sådan at den sidstnævnte i højere grad kan komme med relevante forslag, som lægen så må forholde sig til. Tilsvarende gælder det når det drejer sig om økonomisk investering uanset om denne investering sker i huse, værdipapirer eller andet. Der findes i dag en række informationstjenester, som giver professionelle og amatører adgang til en omfattende viden om de historiske og aktuelle økonomiske konjunkturer, men det faktum at andre investorer har adgang til de samme informationskilder gør, at det ikke er muligt - med sikkerhed - at beregne de økonomiske bevægelser i fremtiden. Man kan have teorier og formodninger, men sikker viden har man ikke. Ud over problemet med informationsmængden og dens aktualitet, så møder det søgende menneske også to andre typer af problemer, som kan være svære - måske umulige - at overvinde. Det ene handler om den tid, som det tager at skaffe den relevante information og det andet handler om kvaliteten (sandheden) af denne information. Der eksisterer utallige forskellige informationsområder, som har betydning for menneskers liv og adfærd og i nogle af disse områder er der større sandsynlighed for at møde bevidst eller ubevidst fordrejet og usand information. Dette gør sig især gældende i de områder, som knytter sig an til de politiske magtforhold, hvor svaret på f.eks. et historisk spørgsmål afgør hvilken holdning man har til det ene eller andet politiske parti og dermed til hvem, som skal regere det land, man lever i. Jo længere væk fra det private område man bevæger sig, jo større vil risikoen være for at møde politiseret og fordrejet information. Denne information er måske - i en vis forstand - sand, men den er samtidig ensidig eller fordrejet på en måde, som sigter mod at give dens modtagere en bestemt holdning. Denne holdning er naturligvis - politisk og økonomisk - til gavn for dem, som har udspredt den fordrejede information. Da dette emne fører vidt omkring, hvis det skal behandles dybere, vil jeg stoppe her. Men alene det faktum at ejerskabet til de nationale og internationale medier ikke er demokratisk, og at der i en række lande - også i Europa - ikke er fuld ytringsfrihed, gør at al politisk og historisk information vi modtager er præget af de særinteresser, som dens ejere og afsendere har. Humanistisk, etisk og historisk information er derfor altid mere eller mindre subjektiv og politiseret. Det kan formentlig ikke være på anden måde, men man skal bare være opmærksom på det. Indenfor det humanistiske og det politiske område findes ingen ægte "sandheder" og derfor er det uklogt at basere sin livsbane eller sin personlige velfærd på sådanne politiske sandheder. Man kan gøre det til sit job at formidle dem, men man gør

20 samtidig klogt i at forberede sig på, at det som engang var "sandt" ikke behøver at være det i fremtiden. *** Videnshæmmende faktorer i den moderne verden Mennesker kan have for meget viden eller for lidt, som vi har set i det foregående. Men den mest almindelige udviklingshæmmende faktor for det moderne mennesker er den sidste af disse muligheder. Vi vil ikke beskæftige os med de helt særlige og mere eller mindre marginale situationer, hvor mennesker ved mere end de har gavn af, men derimod se på de 90 % af virkelighedens cases, hvor menneskers problemer skyldes mangel på viden. Da viden er forudsætningen for at kunne træffe rigtige valg, så betyder denne mangel på viden, at mennesker har sværere ved at finde ud af, hvilke muligheder de har og dernæst at træffe kloge valg, uanset om dette gælder større abstrakte og politiske emneområder eller privatlivets mindre verden, hvor en forkert beslutning af økonomisk eller social art kan have dramatiske og tragiske konsekvenser for den enkelte. Forudsætningen for at få mere frihed er at man har adgang til mere information og mere relevant information. Den, som ikke kender og forstår konsekvenserne af sine handlinger, vil enten være tvunget til at reducere sit adfærdsrepertoire til den begrænsede serie af velkendte handlinger, som han - trods alt - mener at kunne overskue. Eller også vil den pågældende være nødt til at handle delvis i blinde, og dermed leve i den usikkerhed, som følger af dette. Utilstrækkeligheden af den individuelt tilegnede viden har flere årsager. Der kan være tale om mangel på evner, dårlig hukommelse, lav IQ, dovenskab eller mangel på penge og/eller relevante informationskilder. Hvad der kan gøres ved sådanne uvidenhedsårsager, skal vi ikke snakke om nu, men enhver kan forstå, at der er al mulig grund til at udnytte sine informationsmæssige muligheder maksimalt, inden man træffer afgørelser, uanset hvilket område disse afgørelser har med at gøre Men der er også en række samfundsmæssige årsager, som hæmmer menneskers individuelle og samfundet kollektive tilegnelse af viden og disse årsager hører nærmest hjemme under kategorien "kulturkritik", men vi vil alligevel gennemgå dem i korthed i det følgende: Forudsætningen for at forholde sig objektivt til et spørgsmål er, at man har så mange informationer som muligt om dette spørgsmål, og eksistensen af frie medier og pressefrihed er derfor helt afgørende for menneskers individuelle og kollektive vidensdannelse. Uden pressefrihed har mennesker ikke adgang til en del af deres egen kulturarv og til historiske og politiske informationer om forhold, som har betydning for deres holdningsdannelse og for samfundets udvikling i almindelighed. Denne mangel på frihed til at få information begrundes - af magthaverne - altid med at den forbudte information er "falsk" eller "skadelig", og set ud fra magthavernes synsvinkel er dette naturligvis sandt. Men set ud fra en bredere og mere

Mariologisk Psykologi

Mariologisk Psykologi Mariologisk Psykologi Jakob Munck - 2 - MARIOLOGISK PSYKOLOGI *** INDLEDNING... - 5 - *** Den mariologiske model... - 8 - *** Marias egenskaber... - 9 - *** Egenskaber og ikoner... - 11 - *** Afslutning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

MARIOLOGI OG LEDELSE ---------------------------------------------------------------------------------------------------

MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- MARIOLOGI OG LEDELSE --------------------------------------------------------------------------------------------------- Jeg er klar over, at titlen på denne artikel vil virke mystisk på mange mennesker.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hvad er mariologi? Jakob Munck

Hvad er mariologi? Jakob Munck Hvad er mariologi? Jakob Munck - 2 - HVAD ER MARIOLOGI? *** INDLEDNING... - 4 - *** HVAD ER MARIOLOGI?... - 6 - *** MARIA OG DE STORE RELIGIONER... - 15 - *** HVIS MARIA VAR STATSMINISTER!... - 21 - ***

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie.

Forestil jer så, at der kom en mand og tilbød os frihed. Vi ville nok svare ham, at vi da allerede er frie. Vi har alle sammen drømme. Vi drømmer om lykke, om den store kærlighed, om den helt store gevinst i lotto. En af de mest berømte taler nogen sinde, Martin Luther Kings tale, hvor han siger I have a dream,

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Maria ikon og spiritualitet

Maria ikon og spiritualitet Maria ikon og spiritualitet Jakob Munck Indhold *** Indledning... - 4 - *** Hvad er mariologi?... - 5 - *** Maria... - 6 - ** Hvem er Maria?... - 6 - ** Det horisontale og det vertikale Mariabillede...

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 1 Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 Stine Munch Et hvedekorn fylder kun ganske lidt, og sådan i sig selv synes jeg faktisk heller ikke det smager særligt

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere