En ordentlig behandling

Transkript

1 Nr. 60 august 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Eric Miller En ordentlig behandling Hiv/aids-ramte behøver ikke længere at lide og dø af deres sygdom. Der findes nu mange forskellige behandlingstiltag, som forlænger og forbedrer deres liv. Der er stadig et stykke vej til, at alle smittede får en ordentlig behandling, men processen, der skal sikre billig medicin til alle, der har behov for den, er godt i gang. Forebyggelse og behandling Interview med hiv-rådgiver Mette Fryland Niger Danske udsendte

2 Nyhedsjournalen nr Dansk HIV-AIDS spydspids i kampen mod aids Mette Fryland underviser en lokal laborant i, hvordan MSF s nye maskine fungerer. Maskinen bruges til at følge, hvordan det går de patienter, der er i behandling. Foto: MSF HVAD ER HIV? Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus. Det er en virus, som angriber menneskets immunforsvar ved at angribe de såkaldte T-hjælpeceller eller CD4-celler, som har afgørende indflydelse på immunforsvaret. Der bliver hele tiden dannet virus, som ødelægger nye blodceller, og efter cirka 10 år er immunforsvaret blevet så svækket, at det ikke længere kan forsvare sig mod de små og store angreb, som det hele tiden bliver udsat for. HVAD ER AIDS? Aids betyder Acquired Immune Deficiency Syndrome, der på dansk bliver oversat til Erhvervet Immundefekt Syndrom. Når den hiv-smittede udvikler aids, er det fordi hiv-virussen har ødelagt så mange T-hjælpeceller, at immunforsvaret ikke længere kan nedkæmpe følgesygdomme som tuberkulose, malaria og lungebetændelse. Og det er disse sygdomme og ikke selve hiv-virussen som folk dør af. Læger uden Grænsers hiv-rådgiver Mette Fryland har de seneste tre år stået i frontlinjen i kampen mod hiv/aids i Kenya og Malawi. Her har hun været med til at udarbejde retningslinjer, som nu bliver fulgt i mange lande i Afrika. Nøgleordene for hiv-rådgiver Mette Fryland er simplificering og kvalitet. Målet er, at Læger uden Grænser (MSF) i Afrika og andre ulande kan teste hivsmittede og behandle aids-syge så simpelt og effektivt som muligt, samtidig med at kvaliteten af resultaterne sikres. Hun har arbejdet for MSF siden 2002 i Kenya og Malawi, hvor hun har været med til at sætte nye laboratoriesystemer op og evaluere nye typer laboratorieudstyr, der bruges til at følge patienter i behandling. Og gode og effektive laboratoriesystemer er vigtige for en effektiv behandling. - Der dør cirka mennesker om måneden af aids, men det bliver for dyrt at behandle dem som i Danmark. Derfor har MSF været nødt til at udvikle og teste nye metoder, som kan sikre patienterne en behandling med kvalitet, siger 31-årige Mette Fryland. MSF var blandt de første, som i større målestok havde patienter i Afrika i behandling, og den løbende evaluering og udvikling af effektive metoder til at køre et aids-program er noget, der bliver lyttet til verden rundt. - MSF har de seneste år formet en model for aids-behandling, og vi kan se, at WHO og UNAIDS (Verdenssundhedsorganisationen og FN s aids-program, red.) lægger sig op af vores erfaringer i deres guidelines. De citerer os og rekommanderer vores metoder, fordi vi har vist, at det kan lade sig gøre at behandle forholdsvist billigt, og fordi vi har flotte resultater. Ved den internationale aids-konference i Bangkok sidste år refererede mange videnskabsfolk til vores projekter, og det er klart for der var ikke andre, som dengang havde erfaringer med at have (medio 2004) i behandling i ulandene, siger Mette Fryland. Mette Fryland er uddannet farmaceut og har arbejdet på UCLA (University of California, Los Angeles) i USA, hvor hun fokuserede på klinisk immunologi. På UCLA arbejdede hun med den nyeste forskning inden for markører til at følge hiv-patienter. Men fra 2002 har der stået

3 Nordamerika Karibien En hiv-smittet verden Vesteuropa Nordafrika Mellemøsten Østeuropa Centralasien Østasien Stillehavsøerne Speciallæge Søren Brix Christensen, formand for Læger uden Grænser. Nyhedsjournalen nr : MSF AIDS-projekt Kilde: UNAIDS, december 2004 Sydamerika Det sydlige Afrika MSF på hendes visitkort. - Jeg fik lyst til at arbejde for MSF for at bruge mine erfaringer de steder i verden, hvor der er størst behov. Jeg havde egentligt besluttet at tage ud for MSF i seks måneder og så vende tilbage til forskningsverdenen, men så blev det til tre år med MSF i Afrika, siger Mette Fryland. Det nyeste projekt, hun er involveret i, skal overvåge behandlingen af MSF s aids-patienter i tre afrikanske lande: Burkina Faso, Mozambique og Malawi. Mette Fryland påpeger, at det giver et ekstra ansvar at være blandt de forreste i udviklingen af aids-behandling i Afrika. - Når andre lytter til os, så er det ekstra vigtigt at sikre, at det, man laver, har kvalitet. Derfor skal vi nu undersøge I alt: mennesker A P P E L vores patienter i de tre afrikanske lande med alle de tests, vi bruger i den vestlige verden for at sikre os, at de ikke udvikler resistens eller andre komplikationer, som vi ikke kender til, siger hun. Nu skal MSF i Danmark være med til at finde fremtidens løsning på udfordringer i aids-behandlingen i Afrika. Udfordringen er ikke at lade sig begrænse af de omstændigheder, der er i de offentlige sundhedssystemer i Afrika. - Vi skal finde grænsen for at simplificere, så vi bliver så effektive som muligt. Det vil kunne skaffe flere i behandling på sigt og sikre, at så mange som muligt i Afrika modtager den bedste behandling i forhold til omkostningerne, siger Mette Fryland. Vi har brug for hjælp til at forebygge og bekæmpe hiv og aids To piller om dagen er forskellen mellem liv og død for de hiv-smittede. Den livsforlængende medicin koster nu kun 2,50 kroner per patient per dag, så for blot 100 kroner kan vi holde et aids-sygt barn eller voksen i live i 40 dage. Alle bidrag hjælper Syd- og Sydøstasien Australien og New Zealand Støt vores nødhjælpsarbejde på giro eller på vores hjemmeside hvor du også kan læse mere om MSF s arbejde for at forebygge og bekæmpe hiv/aids. En ordentlig behandling Der er nu gået næsten 25 år, siden hiv-virussen blev opdaget. I den tid er sygdommen vokset til en verdensomspændende epidemi, der hvert år dræber mindst 3 millioner mennesker og gør mange flere syge. Derudover har den enorme sociale konsekvenser, og mindst 14 millioner børn har allerede mistet i hvert fald én forælder på grund af sygdommen. Læger uden Grænser (MSF) sætter ind for at hjælpe alle de forskellige grupper, der er ramt eller truet af hiv/aids. Vi har størst fokus på de mest syge, altså de mennesker der har mest behov for hjælp. Vi mener, at sygdommen kun kan bekæmpes ved at skabe integrerede programmer, der tilgodeser både dem, der har hiv/aids og dem, der ikke har. Programmerne skal omfatte hele samfundet fra sundhedsministerier til civilsamfundsgrupper. At kunne gøre dette kræver en indsats på flere fronter, som beskrives i dette nummer af Nyhedsjournalen. Aids-statistikkerne er skræmmende 40 millioner har hiv, hvoraf 6 millioner har udviklet aids i udbrud, men kun 1 million af disse får en ordentlig behandling. Vi er derfor gået i gang med at simplificere vores behandlingsprotokoller, så vi kan hjælpe endnu flere mennesker og bane vejen for, at andre også kan gøre det. Tak til alle jer der har støttet vores arbejde for at bekæmpe aids. Jeg håber, at dette blad vil kunne forklare,

4 Nyhedsjournalen nr Forebyggelse HIV-AI for Næsten 5 milliarder mennesker i verdens ulande risikerer at blive smittet med hiv. Læger uden Grænser er blandt de mange organisationer, der gør en målrettet indsats for at forhindre, at det sker. På verdensplan lever 40 millioner mennesker allerede med hiv, men antallet af smittede vil blive ved med at stige, hvis ikke verdenssamfundet prioriterer bekæmpelsen af sygdommen. Langt de fleste af de, der allerede er smittede, og de, der har størst risiko for at få hiv, lever i verdens fattigste områder i Afrika syd for Sahara, Asien og Latinamerika. Det er vigtigt, at der bliver gjort en aktiv indsats for at sikre, at de mennesker, der ikke har hiv, bliver ved med at være hivnegative. MSF og andre sætter ind med forebyggende arbejde på flere fronter: Information En af måderne, til at undgå at hiv bliver spredt yderligere, er ved at informere, undervise og kommunikere om sygdommen. Samlet kalder vi vores indsats på dette område IEC (Information, Education, Communication). Vi fortæller de lokale befolkninger om, hvad hiv og aids egentlig er, og hvad man selv kan gøre for at undgå at blive smittet. MSF erkender, at det er bedst at formidle disse budskaber uden for vores konsultationsværelser, og vi underviser derfor skolelærere, religiøse ledere og naturlige healere, så de kan hjælpe til med at få den rigtige information ud til befolkningen. Vi tager også utraditionelle metoder i brug for at komme ud med vores budskaber. Blandt andet sender vi lokale skuespillere ud i busser, på markedsplader og andre steder, hvor mange mennesker opholder sig. Her opfører de små, ofte humoristiske, stykker om sex og hiv, som tiltrækker sig stor opmærksomhed fra tilskuerne. Det er med til at skabe debat og bryde den stigmatisering, der trods mange års indsats stadig omgiver hiv. I vores del af verden ved de fleste godt, hvordan man undgår smitte, men i mange ulande er der fortsat brug for en stor informationsindsats for at få folk til at forstå, hvordan hiv smitter, og hvorfor det er så vigtigt at bruge kondom, når man dyrker sex. Den formidlingsstrategi kaldes ABC, der betyder Abstinence, Be faithful, use a Condom. Nylige resultater fra Uganda, der er et af de få afrikanske lande, der har nedbragt antallet af hiv-smittede, viser dog, at dødsfald blandt de allerede smittede og ikke et fald i antallet af nye hiv-tilfælde er grunden til, at det samlede antal hiv-smittede er faldet. Derfor er der brug for at udvikle andre metoder end ABC til at forebygge spredningen af hiv. Mor til barn For børns vedkommende er der risiko for, at de bliver smittet under fødslen, hvis moren er hiv-positiv, fordi der kan opstå direkte forbindelse mellem moren og barnets blodbaner. Når barnet er født, kan det blive smittet med hiv via modermælken. MSF arbejder målrettet med den såkaldte PMTCT (Prevention of Mother To Child Transmission), der skal forhindre, at moren giver smitten videre til sit nyfødte barn. Det gør vi blandt andet ved at uddele gratis modermælkserstatning og ved at forklare mødrene, hvorfor de ikke bør amme deres børn. - I Vesten bliver der stort set ikke født hiv-smittede børn længere. Sådan burde det også være i Afrika, men det er ikke tilfældet. Her spiller en masse andre ting ind. I mange lande i Afrika er det kulturelt bestemt, at kvinder ammer i MSF s information om hiv foregår i gruppeterapi. Det gør den, fordi MSF ønsker at bryde de fordomme, der fortsat er omkring hiv. MSF ønsker, at hiv-positive skal være åbne omkring deres sygdom for kun ved at tale åbent og ærligt om, hvordan hiv smitter, kan antallet af nye smittede nedbringes. Foto: Juan Carlos Tomasi seks til syv år. Derfor er det ikke så ligetil at få dem til at lade være med at amme. Kvinderne er bange for stigmatisering fra familie og det omkringliggende samfund, hvis det kommer frem, at de har hiv og derfor ikke ammer deres børn. Endelig er der det rent økonomiske aspekt; de har simpelthen ikke råd til

5 DS milliarder Nyhedsjournalen nr at købe modermælkserstatningen, siger hiv-rådgiver i MSF Mette Fryland. Hjælp til voldtagne Kvinder og børn, der bliver voldtaget, er i særlig stor risiko for at blive hiv-smittet, men for at undgå at det sker, anvender MSF den såkaldte PEP-behandling (Post Exposure Prophylaxis). Det er en yderst effektiv og hurtig behandling, der skal opstartes inden 24 timer efter overgrebet, og som skal fortsætte i 30 dage. Hvis de voldtagne starter behandlingen inden 24 timer, er der chance for, at de ikke udvikler hiv. Efter 24 timer nytter behandlingen ikke. Derfor er det vigtigt, at folk ved, at de skal henvende sig med det samme, hvis de bliver voldtaget. MSF gør derfor en stor indsats for at sikre, at også dette budskab kommer frem til befolkningerne i de mange områder, hvor vi arbejder. Det er især vigtigt der, hvor voldtægt er et stort problem, som for eksempel i DR Congo.

6 Nyhedsjournalen nr årige Suaeva bor sammen med sin bedstemor Olivia, efter at begge hendes hivpositive forældre er døde af tuberkulose. Suaeva er også testet hiv-positiv. Ud over Suaeva tager hendes bedstemor sig også af tre andre forældreløse børn. Foto: Gael Turine

7 HIV-AIDS 40 millioner hiv-smittede i venteværelset Alle hiv-positive vil før eller siden få behov for behandling mod aids. Men inden de bliver så syge, skal de kende deres hiv-status, så de undgår at smitte andre. Hvis kampen mod hiv/aids skal vindes, er det vigtigt, at folk lader sig teste for hiv, så de kender deres hiv-status og kan forandre deres adfærd, så de ikke smitter andre. Det har tidligere været svært at få folk til at lade sig hiv-teste, fordi der ikke har været behandlingsmuligheder. Hvorfor få at vide at man er syg og risikere social udstødelse, hvis der alligevel ikke findes nogen behandling? Mange mennesker, der står i denne situation, vælger i stedet at leve med håbet om, at de er raske frem for med viden om, at de har en dødsdom, men i takt med at der nu findes medicin, der både forlænger de smittedes liv og forøger deres livskvalitet, oplever Læger uden Grænser (MSF), at antallet af folk, der lader sig teste, stiger stærkt. Det var blandt andet tilfældet i Malawi, hvor antallet af folk, der ønskede at få lavet en hiv-test, steg eksplosivt, da det blev klart, at MSF kunne tilbyde behandling mod den frygtede sygdom. Særligt udsatte Der findes grupper i samfundet, som betegnes som højrisikogrupper, når det gælder sandsynligheden for at få hiv. Det er blandt andre prostituerede og indsatte i fængslerne, der har mange forskellige sexpartnere. For at forhindre at hiv-positive prostituerede smitter andre, uddeler MSF kvindekondomer i blandt andet Malawi, Kenya, DR Congo og Etiopien. I blandt andet Peru uddeler vi kondomer og rådgiver omkring hiv til de indsatte i fængsler. Home Based Care Mange hiv-ramte er blevet udstødt af deres samfund, og de er samtidig så syge, at de ikke selv kan klare de praktiske gøremål. MSF har derfor undervist en række lokale medarbejdere i hjemmepleje, og de fungerer nu som frivillige besøgsvenner for hiv/aids-ramte. MSF s frivillige sørger blandt andet for, at de hiv- og aids-syge tager deres medicin, at de og deres børn får mad, og at deres tøj bliver vasket. De frivillige fungerer som et uundværligt bindeled mellem patienterne og MSF s sundhedsfaglige personale, og for mange aids-ramte er MSF en vigtig livlinje. Følgesygdomme I den første tid, hvor man er hiv-smittet, er immunforsvaret stadig stærkt nok til at nedbryde angreb, men i takt med at immunforsvaret gradvist svækkes, bliver man mere og mere udsat for andre sygdomme. De kaldes opportunistiske infektioner, da en person med et normalt immunforsvar ikke ville blive så syg. Det kan være alt fra hudsygdomme til tuberkulose og meningitis. Det er disse sygdomme, og ikke selve hiv-virussen, som MSF i første omgang behandler, og derved forhindrer vi, at patienterne dør af disse sygdomme. De opportunistiske sygdomme er ofte langt billigere at behandle end aids, og desuden giver man ikke medicin mod aids, før kroppen ikke længere selv kan bekæmpe de opportunistiske infektioner. En person, hvis immunforsvarssystem er så svækket, har udviklet aids i udbrud. Vi kan måle os frem til, hvornår det sker. Hvis antallet af kroppens CD4-celler, som hos normale, raske mennesker ligger mellem 800 og 1.200, er under 200, begynder vi behandling med livsforlængende medicin. Der går typisk 8 til 10 år, før hiv-virussen har nedbrudt immunforsvaret så meget, at den enkelte får brug for aids-medicin. Nyhedsjournalen nr VCT-centre I de 27 lande, hvor MSF har sine aidsprogrammer, er der oprettet såkaldte VCT-centre (Voluntary Counselling and Testing), hvor vi taler med folk om hiv, om hvordan det smitter, og om hvad man skal gøre for at undgå at smitte andre. Der er stort behov for at skabe åbenhed omkring hiv, hvis man skal have folk til at lade sig teste. Sygdommen er nemlig fortsat omgivet af mange fordomme og stigmatisering. Ud over at tale med patienter om hiv udfører MSF også hiv-tests på VCT-centrene. Her får den enkelte patient svar på sin test i løbet af et kvarter. Kvinden til højre er hiv-smittet og omfattet af MSF s Home Base Care i Malawi. Foto: Gael Turine

8 Nyhedsjournalen nr HIV-A 6 millioner aids-syge med behov for behandling nu Samtlige 6 millioner mennesker, der har aids i udbrud, har brug for medicin for at overleve. Det er dog kun 1 million, der er så heldige at blive behandlet med den livsnødvendige medicin. De andre vil dø inden for et år. Omkring 1 million mennesker, der har aids i udbrud, bliver i øjeblikket behandlet med livsforlængende antiretroviral medicin (ARV). Dermed er der et stykke vej til Verdenssundhedsorganisationen WHO s målsætning om, at tre millioner mennesker skulle være i behandling ved udgangen af Det går dog i den rigtige retning med at behandle verdens aids-syge; fra december 2003 til juni 2005 er tallet ifølge WHO mere end fordoblet fra til næsten 1 million. ARV-behandlingen er let at følge: Patienten skal tage én pille to gange om dagen. Medicinen forhindrer hiv-virussen i at dele sig yderligere, men for at behandlingen skal virke, er det vigtigt, at patienten husker at tage sine piller hver dag. Efter ganske kort tid i ARV-behandling får mange det så godt, at de igen kan fungere normalt i samfundet. De kan passe deres børn, deres arbejde og kommer kun for at hente medicin og til regelmæssige kontrolbesøg. - Det er sådanne selvkørende patienter, der er ressourcestærke nok til at hjælpe både sig selv og andre, der er med til at sikre, at vi kan behandle flere og flere patienter for de samme penge. Det som kommer bag på mange er, at selv om der er tale om børn og patienter, som ofte ikke kan hverken læse eller skrive, så oplever vi, at Læger uden Grænsers (MSF) patienter er fantastiske til at huske at tage deres medicin hver dag, siger hiv-rådgiver hos MSF Mette Fryland. MSF førende inden for aids-behandling MSF behandler i øjeblikket flere end patienter med livsforlængende antiretroviral medicin og er den førende

9 IDS organisation inden for behandling af aids i ulandene. Tallet kan virke som en dråbe i havet i sammenligning med, hvor mange mennesker der har brug for medicin, men antallet af patienter, der er i behandling i MSF s regi, bliver ved med at stige. For to år siden havde vi kun patienter i gratis behandling. Men det er næsten endnu vigtigere, at det igennem troværdige resultater er lykkedes MSF at overbevise andre om, at det kan lade sig gøre at behandle aidspatienter i selv verdens fattigste lande. Det var ellers et synspunkt, MSF stod helt alene med for blot få år siden, da WHO på World Aids Day meldte ud, at målet skulle være at have tre millioner mennesker i behandling i Derfor er mange regeringer i de hårdest ramte lande nu begyndt at tilbyde deres befolkninger ARV. Dog skal patienter i de fleste lande fortsat selv betale for behandlingen, hvilket er uoverkommeligt for mange. MSF tilbyder gratis behandling og lægger stort pres på regeringer og andre organisationer om at følge vores eksempel. Krav om åbenhed MSF stiller krav til de patienter, der er med i behandlingsforløbet. Vi forlanger, at de er ærlige omkring deres sygdom. Vi kræver, at den enkelte smittede fortæller om sin hiv-status til sin partner. Åbenhed er den eneste måde at bryde stigmatisering omkring hiv/aids på. I Kenya oplevede Mette Fryland, hvordan det skabte stor åbenhed omkring hiv, da en høvding i en landsby også blev smittet og var med til gruppeterapi. - Vi fortalte ham, at vores information om hiv foregår i gruppeterapi, og det var intet problem for ham. Det gav en enorm åbenhed omkring hiv i dette samfund, fordi høvdingen pludselig havde det tilfælles med mange andre, at han også havde hiv, siger Mette Fryland. Hele samfund påvirkes Behandlingen påvirker ikke kun de mennesker, der får medicin. Den påvirker hele familier og samfund. Når en mor eller far modtager ARV-behandling, betyder det ikke kun, at deres liv bliver forlænget. Det betyder også, at deres børn ikke behøver opgive eventuel skolegang for at skaffe føde til familien, og at børnene ikke bliver forældreløse i en meget ung alder. ARV-behandlingen gør også, at de smittede kan passe deres arbejde, hvilket er af stor betydning for samfundets udvikling. Uden behandling vil for eksempel arbejdere, virksomhedsledere, skolelærere, læger og sygeplejersker dø. Det er nøglepersoner i et ethvert samfund, og uden dem smuldrer samfundet. 47-årige Agatha ligger på sit dødsleje. Det er tre måneder siden, at hun måtte opgive at komme ud af sengen, og hun har nu helt mistet følelsen i benene. Hun får ofte krampeanfald og mister tit bevidstheden. Hendes datter Rose-Mary kigger efter sin mor i dagtimerne. Hun kan dog ikke gøre ret meget andet end at forsøge at begrænse morens smerter. Foto: Gael Turine Når den første ARV ikke er nok Efter en årrække i behandling er der risiko for, at den gængse behandling ikke virker længere, og at virus er blevet resistent over for medicinen. Patienten skal da have en anden, meget dyrere og mere kompliceret behandling for at overleve. Den behandling kaldes 2nd line treatment. Behovet for 2nd line medicin vil vokse i takt med, at flere og flere kommer i den første ARV-behandling. Det er derfor vigtigt, at prisen på 2nd line bliver nedsat. Det kæmper MSF for. Kun hvis priserne bliver sat ned, vil det være muligt at behandle alle de mennesker, der vil få behov for denne medicin. Nyhedsjournalen nr. 60 Malawis hiv-smittede børn får nu hjælp Læger uden Grænsers (MSF) projekt for forældreløse, hiv-smittede børn i Malawi er nu kommet i gang takket være de midler, der blev indsamlet i forbindelse med DM i Indsamling i maj. Foreløbig er flere end 150 børn i behandling, men hver måned kommer mellem 10 og 15 nye børn med i behandlingsforløbet. Den medicin, der holder dem i live, koster kun 2,50 kroner om dagen. Aids-syge børn kan også behandles Læger uden Grænser (MSF) har stor succes med at behandle hiv/aids-smittede børn. Det viser en af de største undersøgelser om behandling af hivsmittede børn i den 3. verden, som MSF netop har offentliggjort. Undersøgelsen bygger på informationer om behandling af børn under 13 år fra Afrika, Asien og Latinamerika. Undersøgelsen viser, at der er 94 procents sandsynlighed for, at børnene er i live et halvt år efter, at de er startet i behandling og 91 procents sandsynlighed for, at de stadig lever efter to år. De flotte resultater er kommet i stand, selv om der ikke findes aids-medicin, der er specifikt tilpasset børn. Der er endnu ikke udviklet særlig medicin til børn, fordi kun meget få børn i den vestlige verden bliver født med hiv, og derfor er der ikke ofret penge på denne forskning. MSF opfordrer dog kraftigt medicinalindustrien til at udvikle medicin og behandlingsmetoder, der er specielt tilpasset verdens 2,2 millioner hiv-smittede børn. 9

10 Nyhedsjournalen nr Håb hos HIVmillione holdes i Aids-ramte i behandling er levende beviser på, at behandlingen nytter. Uden medicin ville de fleste være døde. De, der er i behandling, er også de allerbedste til at nedbryde fordomme og til at presse regeringer og myndigheder til at tage aidsbehandling mere alvorligt. Patienter i ARV-behandling viser, at det er muligt at leve et næsten normalt liv med aids. De er derfor særlig værdifulde i arbejdet med at informere om hiv, hvilket er en af forudsætninger for, at det kan lykkes at nedbringe antallet af nye hiv-tilfælde. Catherine Atieno er hiv-smittet og en af de 500 i Kibera, Kenya, som allerede får hjælp af MSF. Hun påbegyndte behandlingen i juli 2003 og er nu så rask, at hun igen kan tage sig af sine børn. Hun håber, at hun vil kunne sende sin ældste datter på universitetet. Ud over sine egne børn tager Catherine Atieno sig også af sin brors to børn. Han døde af aids i Foto: Mette Fryland, MSF Patientmobilisering Et af de kritikpunkter, der er blevet fremsat mod behandling af aids, har været, at de smittede ville blive ved med at smitte andre. Det er ikke Læger uden Grænsers (MSF) erfaring. Tværtimod oplever vi, at de folk, der er i ARVbehandling, gør et utrætteligt stykke arbejde for at forhindre, at flere dør af Midt i Kenyas slum Læger uden Grænser (MSF) har netop åbnet sin tredje klinik midt i Afrikas største slum, Kibera, i udkanten af Nairobi i Kenya. Her kan mennesker med hiv og aids få gratis lægehjælp. Jo tættere man arbejder på, hvor folk bor, jo større er chancen for at få succes med at behandle dem. Derfor har MSF i samarbejde med det kenyanske sundhedsministerium valgt at etablere en ny klinik midt i Nairobis værste slum. Klinikken skal primært give livsforlængende antiretroviral behandling (ARV) til aids-patienter. I forvejen driver MSF to klinikker i Kibera, som giver livsforlængende medicin til 500 hiv-smittede. I hele Kenya behandler MSF i øjeblikket mennesker med ARV, men behovet for hjælp er langt større. 1,24 millioner kenyanere lever i dag med hiv, og af dem skønnes at have behov for livsforlængende medicin. Kun af dem får den nødvendige medicin. Aktivister fra Treatment Action Campaign i Sydafrika bærer hiv-positive t-shirts. Gruppen arbejder for, at den sydafrikanske regering tager aids-behandling mere alvorligt. Foto: Mariella Furrer

11 de 1,1 AIDS r, der live Nyhedsjournalen nr hiv/aids. Ud over at de informerer folk i deres samfund om hiv/aids, så er det også dem, der er modige nok til at demonstrere mod regeringer og til at kræve bedre aids-behandling. De har alt at vinde og intet at tabe, for de ved, at de trods alt lever på lånt tid. Et godt eksempel på en mobilisering blandt aids-patienter er den sydafrikanske Treatment Action Campaign, som i den grad har formået at skabe opmærksomhed omkring aids-behandling, og som har krævet, at regeringen tager mere ansvar for at bekæmpe hiv/aids. MSF samarbejder med Treatment Action Campaign, der også bliver støttet af tidligere præsident Nelson Mandela. En anden grund, til at behandling er vigtig, er, at folk i behandling er langt mindre smitsomme, end hvis de ikke er i behandling. Det kan vi måle på mængden af virus i deres blod. Når vi behandler aids, holder vi liv i de mennesker, der skal være med til at udvikle samfundet, og derved forhindrer vi, at hele samfund falder fra hinanden. Promise er aids-patient i Zambia og begyndte i ARV-behandling for blot et par måneder siden. Hun har behov for støtte til at rejse sig, men med behandlingen er der udsigt til, at hun snart vil kunne få en hel normal hverdag igen. Foto: Julie Remy

12 Nyhedsjournalen nr Titusindvis af børn i Niger lider af underernæring, og mange af dem risikerer at dø af sult, hvis ikke de omgående får medicinsk hjælp. Siden januar har MSF behandlet over svært underernærede børn i Niger. Foto: Didier Lefevre/imagesandco.com Læger uden Grænser bekæmper sult i Niger Titusindvis af børn risikerer at dø af sult i Niger. FN vurderer, at børn vil dø af sult, hvis ikke der kommer mere hjælp til landet. Læger uden Grænser (MSF) er dybt bekymret for situationen i det centralafrikanske land Niger og har startet en af organisationens største indsatser mod akut underernæring nogensinde. FN vurderer, at 2,5 millioner mennesker heraf børn er truet af hungersnød. I alt regner MSF med at bruge mindst 9 millioner euro på at bekæmpe hungersnøden i landet. Pengene bliver blandt andet brugt på at uddele fødevarer til de sultne og på at behandle underernærede børn på MSF s terapeutiske ernæringscentre. MSF har 80 internationale nødhjælpsarbejdere i Niger og 741 lokalt ansatte. Blandt nødhjælpsarbejderne er de danske sygeplejersker Merete Engell og Marie Louise Jakoben, der er med til at oprette to ernæringsprogrammer for svært underernærede børn i Zinder-regionen i det sydlige Niger. D A N S K E R E I F E L T E N Anne Mette Klingenberg Nielsen, sygeplejerske, Camacupa, Angola Jette Hartvig, medicinsk koordinator, Jerevan, Armenien Gry Rosenkjær Arrøe, læge, Mboki, Den Centralafrikanske Republik Himedan Mohammed Himedan, IEC, Woreta, Etiopien Mohamed Eltom Hamid, læge, Cherrati, Etiopien Carin Corfitz Nielsen, sygeplejerske, Dawei, Myanmar Merete Engell, sygeplejerske, Zinder, Niger Søren Bo Christensen, logistiker, Borno, Nigeria Gry Willum Frederiksen, sygeplejerske, Bo, Sierra Leone Jakob Brix Christensen, financial coordinator, Khartoum, Sudan Brian L. Povlsen, logistiker, Kebkabyia, Darfur, Sudan Kate Bruun, projektkoordinator, Yala, Thailand Peter Lunding, logistiker, Yala, Thailand Lone Dorch Lund, sygeplejerske, Bulawayo, Zimbabwe Marianne Looft, sygeplejerske, Bulawayo, Zimbabwe Peter Bech Larsen, obstetriker/gynækolog, Man, Elfenbenskysten Marie Louise Jakobsen, sygeplejerske, Zinder, Niger Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Karina H. Larsen, Mikkel Dalum, Mette Fryland Redaktionen afsluttet den 5. august 2005, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arcografisk, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design,