talk JEG ER DEN SAMME, SOM JEG ALTID HAR VÆRET Svetlana Stalmakova, 20 år, hiv-smittet [s.22] TEST

Transkript

1 talk TEST Tør du RØRE ved en, der har hiv? [s.24] EUGENIES BØRN UNDGÅR HENDE Det ville være nemmere, hvis jeg bare døde. [s.23] Skal alle hiv-smittede have medicin? Ekspert siger NEJ [s.21] Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors: Afholdenhed alene løser ikke problemet. Sex er nok kommet for at blive [s.11] JEG ER DEN SAMME, SOM JEG ALTID HAR VÆRET Svetlana Stalmakova, 20 år, hiv-smittet [s.22] + Stine fra Alphabeat + Anders Morgenthaler + Mick Øgendahl + Ulla Tørnæs 1

2 Indhold talk AIDS Indhold talk AIDS Kondomer løser ikke problemet Den katolske kirke om forebyggelse [s.10] Måske skulle man satse på børnene. Mick Øgendahl om aids-behandling [s.21] Hvad tænker du? Læs om fordomme [s.24] Hvorfor går det så hårdt udover Afrika? Hør bl.a. Ulla Tørnæs [s.30] VIDEN OM HIV/AIDS FOREBYGGELSE 4 Verdenskort Aids respekterer ikke landegrænser 12 Baggrund Hvad er hiv? 14 Medicin Hvordan virker den? 27 Quiz Hvad ved du om Aids? 6 Interview Når sex dræber 8 Dilemma Du er præsident i Bolawi 10 Viden Kan vi udrydde aids? 11 Eksperter Hvorfor siger Afrika ja til USA s milliarder? BEHANDLING 16 Interview At leve eller dø 18 Dilemma Hvem synes du skal leve? 20 Viden Om behandling FORDOMME 22 Interview Fordomme gør ondt 24 Test Hvor fordomsfuld er du? 25 Viden Om fordomme Hiv = Human Immundefekt Virus Viden om hiv/aids [s.13] JEG KENDTE GODT TIL HIV Tamara Gapeeva, hiv-smittet [s.7] 21 Panel Skal vi give medicin til alle? 26 Panel Hvis din nye kæreste havde hiv? Hvem synes du skal leve? Se behandlingsmulighederne [s.20] Alphabeat og AIDS [s. 26] KONSEKVENSER 28 Interview Alene hjemme altid Foto: techfreep.com 30 Panel Hvorfor er Afrika så hårdt ramt? talk AIDS Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning. Det er målrettet følgende klassetrin: klasse. Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for portoen. Redaktionen er afsluttet d. 15. juni 2007 Udgivet af Dansk Røde Kors Med støtte fra: Danida Bidragydere: Anna Høybye, Olaf Havsteen-Mikkelsen, Christa Nedergaard Rasmussen, Viggo Aalbæk, Gertrud Bjørning, People Action International Redaktion: Ilse Lærke Kristensen (ansv.), Mette Stentoft, Julie Lorenzen, Lene Vendelbo, Vibe Reetz og Charlotte Toft Pædagogiske konsulenter: Morten Svendgaard og Thomas Brasen Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank Layout: DR Design Tryk: Handy Print A/S Forsidefoto: Jakob Dall Tak til: Eleverne i 8. og 9. klasse på Amager Lilleskole, eleverne i 8. klasse på Skovvangs-skolen i Århus samt Røde Kors ungdomspanel for ideer og sparring i udviklingsfasen. Holdninger, der kommer til udtryk i dette magasin, er ikke nødvendigvis Røde Kors holdninger. Dansk Røde Kors, udgave, 1. oplag, oplag: ISBN: Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: skoletjenesten@drk.dk 31 Viden Hvordan ser det ud i Vesten, Østeuropa og Asien? 2 3

3 Viden om talk AIDS Viden om talk AIDS Aids respekterer ikke landegrænser ANDEL AF VOKSNE (15-49 ÅR), DER ER SMITTET MED HIV 0,0-0,4 % 0,5-0,9 % 1,0-5,0 % > 5,0 % Antallet af hiv-smittede er formentlig langt højere. En stor del ved slet ikke, at de er smittede. De mange fordomme om sygdommen betyder også, at mange hiv-kke tør stå frem. Kilde: UNAIDS Hiv er ligeglad med, om du er barn eller voksen. Sydafrikaner eller dansker. Alle kan få sygdommen, for den findes overalt. Alligevel er der nogle, som har større risiko end andre. Kvinder i Afrika og narkomaner i Østeuropa skal for eksempel passe ekstra meget på. Og nogle lande er hårdere ramt end andre. Helt galt ser det fx ud i landene syd for Sahara. Vest- og Central-europa 0,3 % smittede I Østeuropa er to ud tre nysmittede narkomaner. I Vesten er det bøsserne, der har særlig risiko for at blive smittet. Østeuropa og Centralasien 0,8 % smittede I Asien er næsten halvdelen af alle nysmittede mænd, der køber sex hos prostituerede. Nordamerika 0,8 % smittede I Caribien er det mest kvinder, der bliver smittet. Caribien 1,6 % smittede I Afrika er der for hver 10. mand 14 kvinder, der bliver smittet med hiv. Østasien 0,1 % smittede I Latinamerika er det bøssemiljøerne, der er hårdest ramt. Nordafrika og Mellemøsten 0,2 % smittede Syd- og Sydøst-asien 0,6 % smittede DANMARK Latinamerika 0,5 % smittede Afrika, syd for Sahara 6,1 % smittede Oceanien 0,3 % smittede ZIMBABWE KENYA MYANMAR Foto: Finn Brasen Mød Gertrud Bjørning på side 17, og læs om de bivirkninger, hun får af hiv-medicinen. Foto: Tomas Bertelsen Christian Nyaungwa fra Zimbabwe er alene hjemme hver dag. Læs hvorfor på side 28. Foto: People Action International Juliet Awuor blev smittet, første gang hun havde sex. Læs hvorfor på side 6. Foto: Anna Høybye Mød hiv-smittede Phyo Phyo Nyin på side 23, og hør om de fordomme, hun har oplevet. 4 5

4 Forebyggelse talk AIDS NÅR SEX DRÆBER HVIDERUSLAND KENYA MYANMAR Forebyggelse talk AIDS Jeg var ikke klar over, at kondomer beskytter mod hiv, og jeg troede kun, at børn kunne få hiv, hvis deres far var smittet ,3 % Myanmar Hver dag bliver mennesker smittet med hiv. Langt de fleste gennem sex. Det blev Juliet og Daw også. Tamara er ikke helt sikker på, hvordan hun blev smittet. Hun tror, det var hendes ekskæreste. Foto: People Action International Foto: Anna Høybye DAW VIDSTE INTET OM HIV Daw Ma Nge, 38 år, Myanmar Jeg havde holdt mig fra sex så længe. Og så denne ene gang bare en eneste gang. Hiv-positiv. Daws verden faldt sammen, da hun fandt ud af, at hendes mand havde smittet hende med hiv. Han var minearbejder og havde været sammen med prostituerede. Jeg græd hele tiden og var sikker på, at jeg snart skulle dø, husker hun om tiden, lige efter hun havde fået diagnosen. Inden Daw blev smittet, vidste hun intet om hiv. Daws tidligere mand er nu død, og hun lever i dag sammen med en ny mand og deres barn. Ingen af dem har hiv. Mange minearbejdere i Myanmar rejser langt for at arbejde. Det er de nødt til, for der er ikke nok arbejde i de små byer. Ofte er de væk fra familien i flere måneder ad gangen. De arbejder hårdt og sætter hver dag livet på spil i de dybe mineskakter. Når de har fri, tager mange ind til den nærliggende by, hvor der er mange prostituerede, og det er svært ikke at blive fristet. SMITTET FØRSTE GANG Juliet Awuor, 23 år, Kenya Det var sommer, og de blev hurtigt forelskede. Gik i biografen og hørte musik sammen. Vi grinede meget, og havde det sjovt. Juliet smiler forlegent, mens hun fortæller om dengang hun mødte sin første kæreste. Det er nogle år siden nu. 17 år og jomfru Juliet bor i slumbyen City Carton, der ligger 20 kilometer uden for Kenyas hovedstad Nairobi på hovedvejen til Mombasa. Et fattigt område, hvor der bor knap familier. De bor i små huse bygget af gammelt træ, ler og affald. Papkasser, plastik, tagpap og blik alt bliver brugt som byggemateriale. Juliet var 17 år og jomfru, da de mødtes. Jeg sagde, at han skulle bruge et kondom, og det var han med på. Vi havde hørt om kondomer, men aldrig lært, hvordan man bruger dem. Derfor tog hendes kæreste det af, mens de havde sex. Juliet blev både gravid og smittet med hiv, første gang hun var i seng med sin kæreste. Han ødelagde mit liv Til daglig er jeg ikke vred, for jeg prøver at lade være med at tænke på ham. Men når jeg fortæller om ham, så kommer smerten og vreden tilbage. Juliet tørrer øjnene, og ser op: Jeg bliver vred, for mit liv var lige begyndt og han ødelagde det han ødelagde alle mine drømme. Kilde: Juliets historie er fra dokumentaren Abstaining from Reality, der er produceret af People Action International. 7,0 % Kenya Juliets søn døde af aids, da han var fem måneder gammel. Han blev smittet med hiv gennem modermælken. Juliet syntes, det var flovt ikke at amme sit eget barn. Samtidig var hun bange for, at hendes venner og familie skulle finde ud af, at hun var hiv-positiv, hvis hun ikke gjorde det. I dag ved familien godt hun er smittet, og Juliet er begyndt at få hiv-medicin. JEG KENDTE GODT TIL HIV Tamara Gapeeva, 31 år, Hviderusland Tamara er tidligere stiknarkoman og fyldte for få år siden årerne med heroin. I dag er hun hiv-positiv og bor hun sammen med sin psykisk syge mor. Hun tror, det var en ekskæreste, der smittede hende. De glemte tit kondomet og brugte samme kanyle. Alle hans venner havde hiv, og han blev selv senere testet positiv. Tamara var godt klar over, at det kunne være farligt at dele sprøjte med andre. Jeg kendte til hiv, inden jeg selv fik det, fordi jeg kendte et par stykker, der var smittede. Alligevel blev hun smittet. 0,3 % Hviderusland Foto: Jakob Dall

5 Forebyggelse talk AIDS Forebyggelse talk AIDS DU ER PRÆSIDENT Hjælp Afrika Stop Aids Nu!Du kan ikke tage imod begge tilbud. Hvilket tilbud er det bedste for Bolawi? I BOLAWI og du er blevet kontaktet af to organisationer, der godt vil give penge til arbejdet med at bekæmpe aids: Organisationen har skaffet 11 millioner kroner gennem frivilligt arbejde. Din regering kan bruge penge på at behandle hiv-smittede, men du skal bruge en tredjedel af pengene på at forebygge hiv for eksempel ved at dele kondomer ud. Baggrund Bolawi ligger i den sydlige del af Afrika, hvor aids-epidemien hærger. 20 % af landets indbyggere har hiv/aids. Det giver voldsomme problemer for landet, der nærmest er lammet af epidemien. I flere områder er det umuligt at finde lærere til skolerne, og der er ikke nok arbejdskraft til forretninger og virksomheder. Det er svært at holde gang i samfundet. Bolawi er et af verdens fattigste lande, og det har i mange år været afhængigt af hjælp fra andre lande og organisationer. Der bor 12 millioner i Bolawi. Det er et Organisationen tilbyder dig 620 millioner kroner over tre år til et stort hiv/aids-projekt. Din regering kan bruge pengene, som den vil, bare ikke på kondomer. Pengene er samlet ind blandt virksomheder i katolske lande og kondomer strider mod den katolske tro. I stedet kan du og din regering lære befolkningen, at de skal holde sig fra sex altså være afholdende. kristent land, hvor de religiøse ledere har stor indflydelse, specielt ude på landet % er kristne hvilket også er grunden til, at Stop Aids Nu har valgt at hjælpe i Bolawi. Resten tror på forskellige naturreligioner. Der er forskellige holdninger til, hvordan I kommer sygdommen til livs i Bolawi: Hjælp Afrika: Vi kan nu se, at udbredelsen af hiv er stoppet i Bolawi. Det er fordi folk har lært, hvordan de beskytter sig, når de har sex. Nemlig ved at bruge kondomer. Det er, naivt at tro, at vi kan få folk til at holde op med at have sex uden for ægteskabet. Derfor er kondomer kombineret med oplysning helt klart det mest effektive. Stopper vi med at uddele kondomer, vil der komme så mange smittede, at ingen har råd til at betale for behandlingen. Internationale eksperter: Forebyggelse er vigtig, men ikke nok i kampen mod hiv/aids. Bolawi er ved at bryde sammen. Derfor er det nødvendigt også at behandle nogle af de mange smittede, ellers kan landet ganske enkelt ikke hænge sammen. Bolawi har brug for alt den hjælp, det kan få, men det kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi dropper uddeling af kondomer og oplysning. De kirkelige ledere: 8 Stop Aids Nu: Med vores penge er det for første gang muligt at betale for den dyre aids-medicin. I nabolandet Ulami kan vi se de gode resultater af behandlingen, hvor hiv-smittede er begyndt at arbejde igen. Glem ikke, at 20 % af Bolawis befolkning allerede er smittede. Uden behandling er de dødsdømte. Vi beder ikke folk om at holde op med at have sex, men om at holde sig til én partner sådan som Gud har bestemt det. Derfor er det eneste, vi forlanger, at Bolawis regering ikke taler om prævention og ikke uddeler kondomer. Det strider nemlig imod vores grundlæggende værdier. Det er et rigtig godt tilbud, Stop Aids Nu er kommet med. Vi har aldrig fået tilbudt så mange penge før, og det giver os rigtig gode muligheder for at bekæmpe sygdommen. Vi kan for første gang både forebygge og behandle. Og vi kan nå ud til alle dele af landet også de mindste landsbysamfund, hvor det normalt er rigtig svært for os at komme ud. Vi ved, at hiv er et kæmpe problem, og måden, vi forbygger det på, er ved at lade være med at have sex før ægteskabet.! Bolawi er ikke et rigtigt land, men for mange udviklingslande er dilemmaet virkeligt. 9

6 Forebyggelse talk AIDS Forebyggelse talk AIDS Sådan stopper vi aids-epidemien Hvorfor siger Afrika ja? USA valgte i 2004 at give 15 milliarder dollars til kampen mod hiv/aids. Det er ualmindelig mange penge. Særligt, i de 15 fattige lande, der modtager pengene. Men USA stiller krav om, hvordan folk skal leve deres liv i de lande der får penge. Er det ikke lige lovlig strengt? Hør, hvad Afrika-ekspert Stig Jensen fra Københavns Universitet og Anders Ladekarl, der er international chef i Dansk Røde Kors, mener STIG JENSEN, Afrika-ekspert fra Københavns Universitet ANDERS LADEKARL, international chef i Dansk Røde Kors Den katolske kirke Den katolske kirke er enig i, at kondomer nedsætter risikoen for at blive smittet med hiv, men de mener bare ikke, at de løser problemet. Kondomer er bare symptombehandling. FN Mener, at det er nødvendigt med viden, nye sexvaner og uddeling af kondomer, hvis vi skal komme hiv/aids til livs: Viden. Du skal vide, hvad hiv/aids er, og hvordan det smitter. Ellers er det svært at vide, hvordan du selv undgår at få sygdommen. Sexvaner. Jo senere du har din seksuelle debut, jo mindre er risikoen for, at du bliver smittet. Det er også en god ide ikke at have sex med for mange forskellige partnere. Så er der færre, som kan smitte dig. Kondomer. Det er ikke nok at ændre på folks sexvaner. Faktum er, at de har sex alligevel. Og selvom man er sammen med en fast partner, kan man jo stadig blive smittet med hiv. Derfor er det vigtigt at uddele kondomer og fortælle folk, hvordan de bruger dem. Kilde: UNAIDS USA kampen mod aids. Pengene bliver brugt I 2004 gav den amerikanske præsident George W. Bush 15 milliarder dollars til bekæmpelse af hiv/aids i udviklingslandene. Et imponerende beløb. Faktisk det største, et land nogensinde har givet i på at forebygge og behandle hiv-smittede. I dag modtager verdens 15 hårdest ramte lande penge fra USA s aids-program. Men for at få pengene, skal de 15 lande leve op til nogle krav. USA s krav til de 15 lande: 20 % af pengene skal bruges på at prædike afholdenhed. Det er vejen frem, hvis epidemien skal stoppes. Det er kun dem, der er i særlig risiko for at blive smittet, som må høre om kondomer. Det er fx prostituerede og narkomaner. De må ikke fortælle unge om prævention, for de skal slet ikke have sex, før de bliver voksne. Et udpluk af USA s resultater : har fået medicin 19 millioner mennesker er blevet testet og har fået rådgivning. 140 millioner børn og voksne har fået information og uddannelse. 4,5 millioner forældreløse børn og voksne har fået støtte og pleje. Problemet er ikke først og fremmest, at folk dyrker sex uden kondom, men at mange mennesker jævnligt skifter sexpartner. Hvis alle mennesker holdt sig til én partner og var trofast mod ham eller hende hele livet, så ville aids-epidemien hurtigt kunne bringes under kontrol. Den katolske kirke mener faktisk, at hiv/ aids og andre seksuelt overførte sygdomme er naturens protest mod, at mennesket ikke er trofast over for sin partner. Kilde: Den katolske kirke i Danmark Fem måder at få hiv på Den frække dyrk masser af ubeskyttet sex. Den kedelige få en blodtransfusion med hiv-inficeret blod. Den farlige bliv narkoman og del sprøjter med andre. Den klamme drik modermælk fra en hiv-smittet kvinde. Den umulige bliv født af en hiv-smittet kvinde fra et uland. Foto: Stig Jensen Hvorfor har de 15 lande sagt ja til pengene fra USA? De 15 lande er blandt verdens fattigste og de mangler desperat penge til medicin og mad til de syge. Derfor kan de bruge alle de penge de kan få udefra. De mangler penge til at sikre, at sygehusvæsenet kan tage sig af de smittede, til at uddanne sygepersonale osv. Derfor tager landene imod hjælp, også fra lande, der stiller stramme betingelser for pengene. I stedet kan landene bruge deres egne penge på de områder, som USA ikke vil støtte. Hvorfor blander USA sig i, hvordan og hvornår folk har sex i ulandene? I USA er der mange, der mener, at aids spredes i Afrika, fordi afrikanerne har nogle forkerte sexvaner. Hvis der skal laves om på det, så er afholdenhed vejen frem. Og så er det også en måde at støtte den amerikanske medicinalindustri på. Det er nemlig et krav, at en del af pengene bliver brugt på medicin fra amerikanske firmaer. Dermed bliver godhed også til erhvervsstøtte. Foto: Sofus Comer Hvorfor blander USA sig i, hvordan og hvornår folk har sex i ulandene? Det er ikke kun USA, der blander sig i, hvordan pengene bliver brugt. Det gør alle, der giver penge. I Danmark synes vi for eksempel, at kvinders rettigheder er vigtige, og at de regeringer vi støtter ikke må være korrupte i de lande, vi støtter. De fleste er uenige med USA, men det er altså ikke unormalt, at der bliver stillet krav. Hvad betyder USA s krav for Røde Kors arbejde? Vi er ikke blevet stoppet i vores arbejde i nogen af de lande, der har accepteret USA s penge. Så det påvirker ikke vores arbejde direkte. Men vi risikerer selvfølgelig, at det betyder flere smittede. Både fordi der bliver delt færre kondomer ud, og fordi folk tror, at det kun er seksuel afholdenhed, der beskytter mod hiv. Afholdenhed alene løser ikke problemet. Det skal være en ret og en valgmulighed, men sex er nok kommet for at blive. I mange lande er sex heller ikke bare noget, folk kan vælge fra specielt ikke unge piger. Derfor har vi et stærkt fokus på brug af kondomer. Kilde: PEPFAR 10 11

7 Viden om talk AIDS Viden om talk AIDS Hvad er hiv? Opskrift: SÅDAN BLIVER DU ET SNEDIGT OG DØDELIGT HIV-VIRUS Snig dig ind i kroppen, og bor dig helt ind i kernen af en hjælpecelle. Normalt hjælper denne celle immunforsvaret. Men det er slut nu. 1Fra nu af skal den hjælpe dig! 2 CELLEKERNE I en celles kerne ligger koden til, hvordan hele cellen skal styres. Det er også her, produktionen af nye stoffer til cellen bliver sat i gang. Nu skal du overtage kommandoen over cellekernen og få den til gøre, som du vil have nemlig producere en masse kopier af DIG! HJÆLPECELLE En del af immunforsvaret. Når kroppen bliver angrebet af en sygdom, er hjælpecellens opgave at kontakte resten af immunforsvaret, så sygdommen kan blive bekæmpet. 3 3a 3a: Nu lægger en influenza vejen forbi den krop, som du har sneget dig ind i. Immunforsvarets allerforreste soldater opdager den og råber straks TIL ANGREB!. 3b: Din opgave som hjælpecelle er at skynde på resten af immunforsvaret, så det går til angreb på influenzaen. 3c: Der skal mange hjælpeceller til for at holde immunsystemet i gang, så cellen gør, som den plejer, når immunsystemet siger, det har behov for hjælp: Den laver en masse kopier af dig selv. SÅDAN FOREGÅR DET I KROPPEN Influenza angriber kroppen men bliver opdaget af en ædecelle, immunforsvarets yderste forpost. Ædecellen råber til hjælpecellen, at der er brug for hjælp. 4 Immunforsvaret IMMUNFORSVAR Kroppens forsvar mod sygdomme og skader. Består af en masse forskellige slags celler. bliver helt forvirret over, at det både skal helbrede kroppen for influenza og hiv, så immunforsvaret RÅBER til hjælpecellerne: Jeg har brug for HJÆÆÆÆLP! Kopiér jer selv SUPERHURTIGT! Immunforsvaret kan ikke gennemskue, at hiv-virusset bor i hjælpecellerne, og at flere hjælpeceller betyder mere hiv. Inden immunforsvaret får set sig om, er den celle, som du i starten sneg dig ind i, blevet kopieret så mange gange, at immunforsvaret må give op. Det kan ikke længere reparere kroppen ikke engang for en simpel forkølelse. Det betyder, at et menneske med aids kan dø af en forkølelse. I dine blodårer... Hiv-virus Hvad er hiv og aids? Hiv er et virus, der angriber og nedbryder immunforsvaret. Når hiv har nedbrudt immunforsvaret, skal der ikke mere end fx en helt almindelig forkølelse til at gøre én meget syg. Så siger man, at den hiv-smittede har aids. Rødt blodlegme Hiv = Human Immundefekt Virus Aids = Acquired Immune Defiency Syndrome Hvidt blodlegme... er der normalt røde og hvide blodlegmer hvis du har hiv, har du også hiv-virus i årerne... 3b Hjælpecellen hører beskeden og vågner op til dåd. Den sætter resten af immunforsvaret i gang med at bekæmpe influenzaen. 3c Men hov når hjælpecellen vågner, begynder den også at producere en masse nyt hiv. Virusset strømmer fra hjælpecellen ud i blodet, klar til at angribe nye hjælpeceller.... som smadrer dine hvide blodlegmer, så du pludselig blir syg

8 Viden om talk AIDS Viden om talk AIDS Sådan virker hiv-medicin HVORDAN VIRKER MEDICINEN? Hiv-medicinen skal først og fremmest forhindre, at hiv laver nye hiv-kopier. Normalt bruger hiv kroppens egne byggeklodser til at lave nye versioner af sig selv. Meget snedigt! Men medicinen er også snedig. Den består nemlig blandt andet af nogle byggeklodser, der NÆSTEN ligner dem, hiv skal bruge at uden mad og drikke dur medicinen ikke. Hvis man ikke spiser mad, hver eneste gang man skal sluge sine hiv-piller, ja så virker medicinen slet ikke. Medicinen narrer altså virusset ved at sende en slags snyde-byggeklodser af sted. Hiv bygger dem ind i de nye hiv-kopier og så virker kopien slet ikke! Det er ikke lykkedes hiv at kopiere sig selv. Foto: Ms. Rapini s Website Foto: Pontus Edenber Foto: Scott Snyder DÅRLIGE KOPIER = GOD FORRETNING Når hiv-virusset først har fået tag i kroppen, begynder det at kopiere sig selv, og kopierne vælter ud i store mængder. Hiv er utroligt flittigt ved kopimaskinen men ekstremt sjusket. Mange af de nye hiv-kopier er fyldt med alle mulige forskellige fejl. Det virker måske sært, at hiv har fået så stor succes som virus, når den hele tiden laver fejlkopier af sig selv. Men faktisk er sjuskeriet hele hemmeligheden bag hivs succes. Det er nemlig meget svært at ramme et virus, når det hele tiden laver om på sig selv. Det kan godt være, at medicinen virker på én slags hiv. Men hvad nu, hvis hiv kommer til at lave en fejlkopi, en mutant, som medicinen tilfældigvis ikke bider på? Så overlever netop dén hiv-mutant behandlingen og begynder at sprøjte kopier af sig selv ud i kroppen. Og de nye kopier er også ligeglade med medicinen Så er man på den som hiv-smittet. Derfor skal man helst tage mange forskellige slags medicin på én gang at man lettere bliver smittet med hiv, hvis man i forvejen har klamydia eller en anden sex-sygdom? Foto: Nevit Dilmen at omkring 2 % af danskerne er så godt som totalt beskyttede over for hiv, ligegyldigt hvor mange gange, de dyrker ubeskyttet sex med en smittet? De er nemlig født med et specielt gen, som gør det umuligt for virusset at angribe kroppens celler. Hiv kan ikke kureres. Derfor ville det være virkeligt smart, hvis man kunne blive vaccineret og dermed være sikker på ikke at blive smittet. Det kan man bare ikke! Godt nok bliver der forsket på højtryk i at lave en vaccine, men det er endnu ikke lykkedes. Det er igen hivs dårlige kopier, der er på spil: Det kan godt være, kroppen er blevet vaccineret med én slags hiv, men hvad så, hvis man bliver smittet med en dårlig kopi, som kroppen ikke kan genkende? Så bliver man syg af hiv selvom man er blevet vaccineret a Foto: Miguel Ugald Foto: Iwan Beijes HVORFOR KAN MAN IKKE BLIVE VACCINERET MOD HIV?

9 Behandling talk AIDS Behandling talk AIDS AT LEVE Danmark JEG ER EN KEMIFABRIK INDENI Gertrud Bjørning, 59 år, Danmark ELLER DØ Med den rigtige medicin kan en hiv-smittet leve i årevis uden at blive rigtigt syg. Uden medicin er hiv en dødsdom ,6 % Etiopien Jeg tror, at jeg blev smittet ved at passe min mor, da hun var meget syg. Etiopien Gertrud ligner en hvilken som helst anden veluddannet kvinde i halvtredserne. Men hun er ikke helt som flertallet: Hun har hiv. Og hun har levet med virusset i over ti år. Gertrud kan takke hiv-medicinen for, at hun ikke mærker meget til virusset i sit blod. Jeg er meget heldig. Medicinen virker godt på mig. Men der er en del bivirkninger som kvalme, træthed, mareridt og andre ting. Jeg er jo en hel kemifabrik indeni, men det er udholdeligt. Det er selvfølgelig irriterende, at jeg hver dag bliver mindet om sygdommen, fordi jeg skal huske at tage medicinen. I dag er jeg nede på fem tabletter én gang om dagen. Bivirkningerne ikke det eneste De fysiske bivirkninger ved hiv-pillerne er ikke de eneste udfordringer ved livet som smittet. Der er også frygten for at fortælle venner og familie om sygdommen. Fordommene. Og ikke mindst de mange store spørgsmål, der handler om først at blive dødsdømt og så pludselig få livet tilbage i pilleform. Angsten for at dø har fyldt rigtigt meget. Og jeg har tænkt meget over planlægning af de sidste år. Og så har jeg pludselig oplevet, at medicinen virker, og jeg får mange flere år at leve i. Jeg har igennem hele den her proces lært, hvad der er vigtigt for mig som menneske. Som en af mine hiv-smittede venner siger: At leve med hiv er som at have en rygsæk på hele tiden: Nogle dage føles den meget tung, andre dage mærker du den ikke. Gertrud blev smittet af en mand, hun var meget forelsket i. De blev ved med at være kærester, indtil han døde af aids. Selv kan hun godt regne med at have mange år tilbage at leve i, selvom medicinen dagligt slider på kroppen. JEG HÅBER PÅ AT BLIVE HELBREDT AF HELLIGT VAND Abraham Tasew, 14 år, Etiopien 14-årige Abraham er en af de mange etiopiere, der har besøgt en hellig kilde. Jeg håber på at blive helbredt for hiv. Jeg har været derude for at få helligt vand, så jeg kunne blive kureret, forklarer han. Det hellige vand er Abrahams eneste håb. Han får nemlig endnu ikke noget hiv-medicin. Og begge hans forældre er døde af aids. Støtte fra andre hiv-smittede Jeg blev meget bange, da jeg fik at vide, at jeg var smittet. Det havde jeg slet ikke forventet. Nu bor Abraham alene i et lille værelse i byen Debre Berhan, højt oppe i de etiopiske bjerge. Hver uge kigger en frivillig fra Røde Kors forbi til en snak. De taler om de problemer, Abraham møder i sin hverdag. Et af Abrahams problemer er klassekammeraterne, for i skolen har de andre ikke lyst til at lege med ham. Den støtte, han ikke får i skolen, finder han i en selvhjælpsgruppe, Røde Kors har arrangeret. Her mødes han med andre hiv-smittede unge hver fjortende dag og snakker om sygdommen. Gruppen har hjulpet mig til at acceptere, at jeg har hiv. Og de andre trøster mig. Det er svært at se, hvor Abraham kigger hen. Ud over hiv har han nemlig en øjensygdom, der har forvandlet hans øjne til to smalle sprækker. Jeg håber, at vandet også kan kurere problemet med mine øjne. Foto: Finn Brasen ca Danmark Foto: Olaf Havsteen-Mikkelsen 16 17

10 Behandling talk AIDS HVEM SKAL LEVE? Behandling talk AIDS Hvem skal have medicinen og hvem skal ikke? Det er dit valg! % Zimbabwe Nelson Marufo Elisabeth Ncube Chipo Muchena Memory Kaseke Nelson er 10 år. Han blev smittet med hiv ved fødslen. Nu er begge hans forældre døde af aids. Det samme er hans lillesøster Mary. Hun blev kun fire år. Nelson bor på et børnehjem, hvor han får nok at spise og også går i skole. Nelson får gode karakterer i skolen, og hans lærer siger, at han har gode chancer for at blive til noget stort en dag. Elisabeth er 25 år. Hendes mand smittede hende med hiv og forlod hende og deres tre børn for et par år siden. Det ældste barn, Tapiwa, er kun 10 år gammel og Elisabeth er meget bange for, at det bliver Tapiwa, der kommer til at tage sig af de to mindste, hvis hun selv dør af aids. Bedsteforældrene er nemlig også døde. Tapiwa er det eneste af børnene, der går i skole. Hver dag går hun de ti kilometer frem og tilbage til skolen. Den ligger inde i landsbyen, dør om dør med sundhedsklinikken. Chipo er en mand på 28 år og har seks børn. Han blev smittet af sin kone, der døde af aids for tre år siden. Han ved ikke, om børnene er smittede. Chipo og børnene bor i en lille hytte lidt ude på landet, og han har ikke råd til at sende børnene i skole. Selvom familien har et par geder, går børnene tit sultne i seng. Memory er en kvinde på 54 år og alene med sine syv børnebørn. Børnenes forældre er alle døde af aids. Memory går ud fra, at hun blev smittet af en mand, hun var sammen med, efter hendes egen mand døde. Nu er hun bange for at dø fra de syv børnebørn, der ikke har andre til at tage sig af dem. Den ældste, Francisco, er kun 11 år og den eneste, familien har råd til at sende i skole. De ejer to små hytter i landsbyen. Zimbabwe Du befinder dig i Zimbabwe. Din opgave er at uddele den livsvigtige hiv-medicin, men du har slet ikke nok til alle. I dag har der været fire mennesker forbi dit lille kontor. De er alle sammen lige syge, men du har kun medicin til én af dem. HAR DU SVÆRT VED AT VÆLGE? Det er ikke nemt at vælge, hvem der skal have medicin, men det er hverdagen for folk i det offentlige kontor for sundhed i Zimbabwe. Røde Kors er ikke med til at vælge mellem de hiv- Zimbabwe. Men Røde Kors er med til at give de offentlige sundhedseksperter gode råd om, hvad de bør overveje, før de udpeger en heldig medicin-modtager. Det kan fx være: Har personen selv råd til at købe medicin? Spiller personen en vigtig rolle for andre mennesker, for eksempel ved at være enemor eller enefar? Bor personen alt for langt væk fra sundhedsklinikken, hvor han eller hun skal hente medicinen? Har personen adgang til mad? Uden mad virker medicinen nemlig ikke. 18 ZIMBABWE HAR BRUG FOR MEDICIN Foto: Tomas Bertelsen I Zimbabwe køber Røde Kors medicin til nogle af de mange syge. Og det er ret specielt. Det gør Røde Kors nemlig ikke særlig mange steder i verden. Men hvorfor så i Zimbabwe? Det skyldes to ting. For det første har regeringen ikke råd til at købe særligt meget medicin. For det andet er over en million børn i Zimbabwe allerede forældreløse på grund af aids, og næsten hver femte voksen er hiv-smittet. Landet kan simpelthen ikke klare sig, hvis hele forældregenerationen dør. Ud over at give penge til hiv-medicin hjælper Røde Kors også de hiv-smittede på mange andre måder ligesom i resten af verden. For eksempel er Røde Kors med til at sørge for, at folk bliver hiv-testede, og at de tager medicinen rigtigt. Røde Kors i Zimbabwe vælger ikke, hvem der skal have medicinen. Men Røde Kors betaler en del af regningen og støtter de hiv-smittede, så godt det kan lade sig gøre

11 Behandling talk AIDS PATENTMEDICIN: 197,- ca. pr. dag KOPIMEDICIN: 5,- ca. pr. dag Viden om talk AIDS Skal vi give medicin til alle? KASPER HOVMAND, 15 år, Århus MICK ØGENDAHL, stand-up-komiker KAMAL QUERESHI, sidder i Folketinget for SF ÉN PILLE ER ALDRIG NOK Foto: FBI Foto: Stephen Freiheit Der findes ikke nogen kur mod hiv. Men hiv-smittede kan få medicin, som holder sygdommen nede. Det er bare ikke helt nemt. For eksempel er det slet ikke nok at sluge en enkelt pille om dagen. Efter et stykke tid kan virusset nemlig vænne sig til medicinen, så pillerne ikke længere virker. Derfor skal man helst have mindst tre forskellige slags medicin, der angriber hiv på forskellige måder. Selv hvis virusset bliver i stand til at undvige én slags medicin, er der stadig to angribere tilbage, som kan holde sygdommen i skak. Foto: Jakob Dall 30 ÅR EKSTRA, TAK Medicin-skema for hiv-smittet kvinde fra Hviderusland. Skemaet viser, hvornår på dagen hun skal huske at tage sin medicin. Det er vigtigt, at hun ikke misser en eneste gang, for så virker medicinen ikke. Den rigtige medicin kan bremse hiv, så man kan leve rigtigt længe. Før i tiden var man som hiv-smittet heldig, hvis man havde ti år tilbage at leve i. I dag kan man forvente at leve 40 år fra smittetidspunktet. PATENTER ELLER EJ De medicinalfirmaer, der har opfundet en bestemt slags hiv-medicin, har patent på medicinen. Det vil sige, at ingen må efterligne deres opskrift for at producere billige kopier af den medicin, de har brugt millioner af kroner og masser af tid på at udvikle. Men mange kopierer medicinen alligevel. For eksempel ville tusindvis af afrikanere ikke få noget medicin, hvis ikke de havde adgang til de billige kopier. Men firmaerne mener, at de ikke har råd til at forske i ny medicin i fremtiden, hvis de ikke får ordentlig løn for det. Jeg er overbevist om, at patenter redder liv, for uden patenter kan man ikke opdage og udvikle nye slags medicin og give dem til patienterne. Paul Herrling, chefforsker hos medicinalfirmaet Novartis Det er dybt uetisk og moralsk uforsvarligt at lade hensynet til egne patenter og profit gå forud for menneskers ret til livet. Søren Brix Christensen, Læger uden Grænser i Danmark Foto: Kasper Hovmand Ja, hvis vi havde råd til det, så skulle alle have medicin. Man skal nok prioritere det højere i Afrika, end vi gør nu. Men det er jo også sådan, at aids ikke er så farligt mere der er flere mennesker, der dør af fedme end af aids. Så på verdensplan kan man altså godt prioritere pengene anderledes mellem mad og medicin. Der er jo nogle, der ikke behøver så meget mad. NIELS HENRIK VALERIUS, overlæge og aids-ekspert Foto: Niels Henrik Valerius Det er ikke alle hiv-smittede, der skal have medicin, men de bør alle have adgang til medicin, hvis de har behov for det. Behovet afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. Da der er tale om en livslang behandling, som har nogle bivirkninger, vil man derfor først starte behandling, når man på blodprøverne kan se, at nu er patientens immunsystem så svækket, at der begynder at være en risiko for, at han eller hun bliver syg. Det kan vare mange år, fra man er blevet smittet, men oftest omkring otte. Det er desværre nok urealistisk at behandle alle. Måske skulle man satse på børnene: rette op på problemet fra det næste led og så igen køre på med oplysning. Det er ren beregning af fordele og ulemper. Og bag den beregning skjuler der sig mange menneskeliv. Det skal man gøre sig selv klart! FRIDA KELLER, 14 år, København Foto: Frida Keller Selvfølgelig skal alle have hiv-medicin. Altså alle der har hiv. Fordi de har lige så meget ret til et liv, som vi har! at kun 15 % af de hiv- ulandene får medicin? Ja, vi burde give medicin til alle de syge i verden. Det er egentligt ret enkelt: Hvis man prioriterer sundhed frem for for eksempel forsvar, så kan vi behandle alle hiv-smittede. Verden bruger så mange penge på forsvar, og hvis man brugte bare en brøkdel på behandling, så ville der ikke være noget problem. JULIE EDWARDS, administrerende direktør i GlaxoSmithKline (GSK) Danmark (GSK producerer hiv-medicin) Foto: Claus Boesen Ja! Så kort kan det siges. Alle mennesker i hele verden bør have adgang til den livsvigtige medicin. Derfor sælger GSK hiv-medicin til den pris, det koster at fremstille medicinen til de 64 fattigste lande i verden. I 2006 blev det til 86 millioner piller. Fremstillingsprisen er omkring 10 % af den pris, som de rige lande betaler for medicinen. Det er nemlig ikke selve fremstillingen, der er kostbar det er alt det arbejde, der ligger forud. Det koster milliarder af kroner at forske i og udvikle en ny medicin. Disse investeringer skal naturligvis hentes hjem igen for ellers er der ikke lyst eller råd til at fortsætte med at udvikle ny medicin. Derfor bliver ny medicin solgt til priser, der ligger noget over selve fremstillingsprisen

12 Fordomme talk AIDS Fordomme talk AIDS FORDOMME GØR ONDT Kloden rundt oplever hiv-smittede at blive mødt med fordomme om deres sygdom. Det gør ondt, når andre ikke vil spise af samme bestik, eller familien vender ryggen til uanset om man kommer fra Hviderusland, Myanmar, Togo eller Danmark. Togo Danmark Hviderusland - 0,3 % Hviderusland - Myanmar FOLK VIL IKKE DELE BESTIK MED MIG Phyo Phyo Nyin, 26 år, Myanmar Foto: Anna Høybye Kun fem dage gammel blev Phyos nyfødte datter meget syg. Phyo blev testet, og både hende og babyen var smittet med hiv. Phyos mand havde nemlig været hos prostituerede flere gange, mens de var gift. I dag er både manden og datteren døde, og Phyo sidder alene tilbage med de mange fordomme, folk har om hendes sygdom. Jeg har oplevet, at folk ikke vil bruge samme bestik som mig, og de naboer, jeg deler toilet med, gør toilettet grundigt rent, efter jeg har været der. Det er meget sårende. - 1,3 % Myanmar - Jeg er den samme, som jeg altid har været. Jeg har hverken to hoveder eller tre ben. Sygdommen er i mit blod. Foto: Jakob Dall I Hvideruslands hovedstad Minsk er det mest stofmisbrugere, der får hiv. Men nye tal fra FN viser, at smitten nu også breder sig blandt unge mellem 15 og 25 år. JEG ER MEGET ENSOM Euginie, 40 år, Togo (ønsker ikke sit efternavn oplyst) Euginie kan ikke længere sælge kogte rodfrugter på markedet, som hun kunne før. Fordi hun er syg af aids, har hun fået hudproblemer, og nu vil folk ikke mere handle hos hende. Og det er ikke kun folk på markedet, der undgår hende. Det gør hendes egne tre børn også. De er flyttet hen til deres far og kommer ikke længere og besøger mig. Jeg er meget ensom. På en måde ville det være nemmere, hvis jeg døde. Foto: Christa Nedergaard Rasmussen - 3,2 % Togo - Foto: Jakob Dall JEG ER SOM ALLE ANDRE Svetlana Stalmakova, 20 år, Hviderusland Det er da kun stiknarkomaner og prostituerede, der får hiv. Sådan tænker alt for mange hviderussere ifølge Stalmakova. Sidste år fik hun den nedslående besked, at hun var smittet med det alvorlige virus. Men Svetlana hverken sælger sin krop eller sprøjter stoffer i årerne. Som så mange andre unge har hun haft flere forskellige kærester. Men kærlighed kan koste dyrt, når den udvikler sig til andet end kys og kram. Veninden blev bange Mange hiv- Hviderusland oplever at blive mødt med fordomme, fordi hviderussere generelt ved alt for lidt om hiv og er meget bange for sygdommen. Det gælder også Svetlana. Det var svært for hendes bedste veninde, da hun fik at vide, at Svetlana havde hiv. Hun blev bange, da jeg fortalte hende, at jeg var smittet. Hun vidste ikke noget om hiv og troede kun, at det var noget, der fandtes i Afrika. Jeg har ikke to hoveder Også en anden veninde havde fordomme om hendes sygdom. Jeg boede på et tidspunkt en uge hos min veninde, og hun ville have, at jeg skulle gøre rent på badeværelset, hver gang jeg havde været i bad, fordi hun ikke vidste, at hiv ikke smitter på den måde. Svetlana vil gerne aflive folks fordomme om hiv. Derfor fortæller hun nogle gange fremmede mennesker, at hun er smittet. Jeg vil vise, at hiv er tæt på os, og at hiv-smittede er som alle andre. Folk tror ofte, at vi ser anderledes og syge ud. Svetlana er ikke længere sammen med den kæreste, hun tror, smittede hende med hiv. I dag bor hun hjemme hos sine forældre. MAN LEVER MEGET ALENE MED HIV Gertrud Bjørning, 59 år, Danmark Vil du have en cigaret? Nej tak, kan jeg ikke bare få et sug på din? Der går fem sekunder. Nej for resten, må jeg ikke tænde den? Gertruds veninde er alligevel ikke helt tryg ved at dele samme cigaret. For Gertrud er hiv-smittet. Selvom familie og venner har bakket op, siden hun blev smittet for over ti år siden, så er det alligevel svært. Hiv er ikke noget, man taler om i hverdagen. I bund og grund lever man meget alene med sådan en sygdom, fortæller Gertrud. ca Danmark Foto: Finn Brasen

13 Fordomme talk AIDS Fordomme talk AIDS Hvor fordomsfuld er du? Du ligger og snaver med din nye mega søde og lækre kæreste. Pludselig stopper han/hun og siger: Jeg har for resten hiv. Hvordan reagerer du? Du siger: Det skal du overhovedet ikke tænke på, det betyder ingenting. Jeg har selv engang haft herpes, og så kysser I videre. [A] Du farer op og skubber ham/hende så hårdt; du kan, ud af sengen, mens du siger: Skrid, din freak. Bagefter løber du ud på badeværelset og gurgler din mund i husholdningssprit. [B] Du siger, at det gør dig lidt usikker det hele, fordi du ikke ved så meget om hiv. Men at du gerne vil læse noget mere om sygdommen, så du ved, hvad du går ind til. [C] Din klasselærer siger i klassens time, at Ole fra parallelklassen netop har fået konstateret hiv. Hvad tænker du? Uha, det lyder ikke rart gad vide, om det kunne ske for mig. [C] Føj, hvor er han bare mega klam, det er totalt hans egen skyld. Jeg skal i hvert fald ikke stå ved siden af ham til gymnastik mere. [B] Hvor er det bare helt vildt synd for ham. Jeg tror, jeg vil bage en kage til ham for at gøre ham glad. [A] Du skal med klassen på lejrtur til Skåne, og du glæder dig helt vildt. Dagen inden fortæller din lærer, at dansklæreren fra parallelklassen, Bøsse-Finn, også skal med. Du ved, at han har flere hiv-smittede venner, og han ser sgu også selv lidt syg ud. Hvad gør du? Tager med og tænker, jeg kan jo bare lade være med at være alt for tæt på ham. [C] Aflyser lige på stedet. Du vil ikke være i en radius af 20 meter på den bøsse hvem ved, hvad han ellers har af sygdomme. [B] Tænker: Ej, hvor bliver det spændende. Så får jeg endelig en mulighed for at snakke med ham og sætte mig ind i de homoseksuelles univers. [A] DU FÅR IKKE HIV VED at drikke af samme kop som en hiv-smittet knus eller håndtryk at være i samme rum som en hiv-smittet at kysse en hiv-smittet der skal mange liter spyt til, før hiv smitter. VIDSTE DU AT hver tredje dansker mener, at hiv-smittede selv er skyld i deres sygdom hver tiende dansker mener, at hiv er en naturlig måde til at sikre, at der ikke bliver for mange mennesker på jorden 57 % af danskerne ikke vil drikke af samme kop som en hiv-smittet det kan være svært at rejse ud i verden som hiv-smittet. En række lande som Kina, Rusland og USA har nemlig indført særlige restriktioner, hvis hivsmittede gerne vil rejse ind i landet. Kilde: AIDS-Fondet & Hiv-danmark Du sidder i frikvarteret og nyder din iskolde Coca Cola Zero. Pludselig kommer billige Pia og spørger, om hun må få en tår. Du ved, at hun lige er blevet testet hiv-positiv. Hvad gør du? Kigger ondt på hende og siger: Hvad tror du selv, jeg skal da ikke smittes med dit klamme virus køb din egen cola. [B] Giver hende en tår, men ved ikke, om du selv tør drikke resten. [C] Siger: Selvfølgelig må du det, Pia, men gem lidt til mig, for jeg er stadig tørstig. [A] I har netop spillet fodboldkamp, og du har lige fået at vide, at Mads fra dit fodboldhold har hiv. I er rigtig svedige efter kampen og er på vej i bad. Hvad gør du? Du skynder dig at låse ham inde på toilettet, så han ikke kan komme i bad. [B] Du spørger, om du skal skrubbe ham på ryggen, fordi han ser ud som om han trænger til lidt omsorg. [A] Du går i bad, som du plejer, men er lidt nervøs og stiller dig i bruseren et stykke væk fra Mads. [C] Du ligger sammen med din bedste ven og hyggesnakker i din seng, som I plejer. Pludselig siger hun, at hendes kæreste netop er testet hiv-positiv, og at hun ikke ved, om hun også er smittet. Hvad gør du? Giver hende et kæmpe knus og siger: Du kan altid regne med mig. Hvis du nogensinde skulle blive syg, vil jeg gerne passe dig for evigt og altid. [A] Siger: Ej, hvor er du klam, gider du ikke godt skride, jeg vil ikke have hiv-lus i min seng. Bagefter smider du sengetøjet ned i et syrebad og håber, at det dræber alt virus. [B] Kigger mundlam på hende et stykke tid og siger så: Det er jeg ked af at høre. [C] Du har lige været på kursus i førstehjælp. Pludselig hører du et skrig fra skolegården. Lille Nicolai fra 2.a er faldet ned fra gyngestativet og ligger nu bevidstløs på jorden, mens blodet løber ud fra et hul i hovedet. Du ved, at Nicolai blev smittet med hiv ved fødslen af sin narkomanmor. Hvad gør du? Ingenting. Det må han selv rode med. Hiv er alligevel en måde at sikre, at der ikke bliver for mange mennesker i verden. [B] Løber ned i skolegården og presser uden at tænke over det dine fingre ind i det åbne sår for at stoppe blodet. [A] Du skynder dig at løbe efter hjælp på lærerværelset. [C] Halvdelen af mine naboer vil ikke længere hilse på mig. Tamara, 31 år, hiv-smittet fra Hviderusland Når mine venner taler om aids, siger de, at folk, der er smittede, fortjener det. Forstil dig, hvad de vil sige, hvis de vidste, at jeg er syg. Anonym hiv-smittet For nylig bad min søster mig om at flytte. Hun giver mig mad hver dag, men hun vil ikke have nærkontakt med mig. Forleden ville hun ikke have, at jeg nærmede mig hende, og bad mig stoppe, da jeg var fem meter fra hende. Frida, 54 år, hiv-smittet fra Togo Jeg skulle opereres. Da hospitalet opdagede, at jeg var hiv-smittet, sagde kirurgen til mig, at han kun ville operere mig, hvis jeg sagde ja til, at han samtidig steriliserede mig. Anonym hiv-smittet Flest [C] er: Du vil gerne være tolerant over for andre, der har det svært, og det er du også det meste af tiden. Men du bliver også lidt usikker, fordi du ikke ved så meget om hiv. Skru ned for Paradise Hotel, og læs mere om hiv her i magasinet. Flest [B] er: Uha, dig skal man passe på. Hitler er jo den rene grønskolling ved siden af dig. Det er ikke dig, man betror sig til, hvis noget er galt. Verden falder altså ikke sammen, fordi du ikke spytter på dem, der ligger ned. Flest [A] er: Du er jo næsten for god til at være sand. En mere tolerant person findes ikke. Du får Jesus til at ligne en vatnisse og englene til at sukke af misundelse. Man pas nu på, du ikke får glorien galt i halsen, og husk at bruge kondom, selvom du tager mod alle med åbne arme. Kilde: enah, der er en europæisk sammenslutning af forskellige organisationer, der på den ene eller anden måde arbejder med hiv og aids. Foto: Nara Vieira da Silva Osga 24 25

14 Fordomme talk AIDS Viden om talk AIDS Hvad gør du, hvis din nye kæreste kommer og fortæller, at han/hun har hiv? at hver femte dansker ikke ønsker at omgås en hiv-smittet ASMAA ABDOL-HAMID, folketings-kandidat for Enhedslisten: Foto: Enhedslisten Nu har jeg ingen kæreste, men jeg ville støtte ham i at engagere sig i behandlingen. I dag er aids en kronisk sygdom, som kan behandles. STINE BRAMSEN, forsanger i Alphabeat: Foto: Morten Jerichau Jeg ville støtte ham og fortælle ham, at jeg vil være der, når/hvis han får brug for det. Jeg kan ikke svigte et menneske, jeg holder af, når han har allermest brug for mig. Samtidig vil jeg sikre mig, at han har mennesker at tale med, som kender ham godt, så han ikke lukker sig inde og opgiver håbet om et godt liv at 64 % af den danske befolkning ikke vil kysse med en hiv-smittet TOBIAS BJERRING, 14 år, Århus: Foto: Tobias Bjerring Jeg ville ikke smide hende ud, hvis hun var sød. Hun kan jo ikke gøre for det man kan jo være født med det. Man må jo bare bruge kondom, for når man bruger kondom, er der kun en lillebitte risiko. MICHELLE SOLOMONSEN, 15 år, Århus: Foto: Michelle Solomonsen Jeg slår op med det samme! Eller i hvert fald et par dage efter. Det er sådan en skræmmende tanke: Man kan jo dø af hiv! Der er en lille risiko, selvom man bruger kondom, og den risiko vil jeg ikke tage. Det ville hele tiden køre i mit hoved: Har JEG aids, har JEG aids. Hvad ved du om aids? 1. Næst efter ubeskyttet sex hvad er så den mest almindelige måde at blive smittet på? A. Ved fødsel, når moren er hiv-smittet B. Ved blodtransfusion med blod fra en smittet C. Når narkomaner deler sprøjte 2. Hvor lang tid kan man leve med hiv/aids, hvis man får medicin? A. Op til 5 år B. Op til 40 år C. Op til 15 år 3. Hvornår er der størst risiko for, at en hiv-smittet kvinde smitter sit barn? A. Når fostret ligger i moderens mave B. Når barnet ammer hos moderen C. Når barnet får skiftet ble 4. Hvor mange er smittet med hiv i verden? A. Ca. 10 millioner B. Ca. 20 millioner C. Ca. 40 millioner 5. Er kondom den eneste sikre måde at beskytte sig mod hiv? A. Nej, der er mange andre slags prævention, som også dur B. Ja, det er KUN kondomet, der beskytter C. Ja både det mandlige og det kvindelige kondom 6. Findes der en medicin, der kan kurere hiv? A. Ja B. Nej C. Nej, men man kan blive vaccineret 7. Hvor længe lever nyfødte hiv-smittede babyer, hvis de ikke får behandling? A. Halvdelen er døde, inden de fylder et år B. Halvdelen er døde som to årige C. Halvdelen er døde, inden de fylder fem år 8. Hvor stor en andel af verdens hiv-smittede er afrikanere? A. Cirka to ud af tre B. En ud af ti C. Ni ud af ti 9. Hvor mange kvinder i Afrika syd for Sahara ved, hvordan de kan beskytte sig mod hiv? A. Hver tredje B. Cirka halvdelen C. Så godt som alle 10. Hvor mange hiv-smittede børn får medicin, der kan forlænge deres liv? A. Under 5 % B. Cirka 15 % C. Knap 25 % 11. Har afrikanere lettere ved at blive smittet af hiv end europæere? A. Ja B. Nej, risikoen er den samme C. Nej, det er lettere for europæere 12. Er det lige let for mænd og kvinder at blive smittet med hiv? A. Ja B. Nej, mænd bliver lettere smittet C. Nej, kvinder bliver lettere smittet 13. Er de fleste hiv- Danmark bøsser? A. Ja B. Nej, der er flere heteroseksuelle C. Der er lige mange heteroseksuelle og homoseksuelle Se svarene på quizzen på side

15 Konsekvenser talk AIDS Konsekvenser talk AIDS Drengene deler et lille hus med et ægtepar. De giver nogle gange Christian noget mad, når drengene ikke selv har noget. Det er vigtigt, Christian spiser, ellers virker hans medicin mod hiv ikke. Christian savner sin mor, som døde for fem år siden. Faren har han ikke kontakt til. Zimbabwe Når jeg har det rigtig dårligt, er det Christopher, der sørger for, at jeg får noget at spise. Han vasker mig og passer mig. Jeg er sikker på, at der er en mening med, at jeg er blevet født som tvilling, og inden vores forældre døde, lærte de os, at vi altid skal passe på hinanden. Hun var der altid. Hun passede på os, og hun elskede os. Jeg savner min mor hver eneste dag ,0 % Zimbabwe Vi er meget glade for Loveness. Hun får os til at føle, at vi er elsket. 15 millioner børn i verden har mistet enten en eller begge deres forældre på grund af aids. I Zimbabwe bor cirka 1,5 millioner af disse børn. En af dem er 16- årige Christian Nyaungwa. Han har været alene hjemme de sidste fem år. Forestil dig, at du er alene hjemme altid Christian bor sammen med sin tvillingebror, som hver dag går i skole. Det er ikke altid, Christian går i skole. Modsat broren er han nemlig smittet med hiv, og nogle dage har Christian ikke kræfter til at tage af sted. Loveness er frivillig i Røde Kors. Hun besøger drengene tre gange om ugen, hvor hun hjælper med praktiske ting. Hun giver også Christian gode råd om, hvordan han skal tackle sin sygdom og de fordomme han møder. Selvom Christian er temmelig syg, drømmer han om at blive læge. Det ville være dejligt at kunne være med til at gøre noget for alle dem her i landet, som er syge. Christian har lavet en bog, hvor han skriver tanker og minder ned om sin barndom. Han har bl.a. skrevet en side om sin mor og hendes død

16 Konsekvenser talk AIDS Hvorfor går det så hårdt ud over landene Konsekvenser talk AIDS Aids lige nu i Vesten, Østeuropa og Asien i Afrika? ANDERS MORGENTHALER, filminstruktør/tegner: Foto: Christoffer Boe Fordi de er så hamrende liderlige i de varme lande! Og fordi de ikke ved en skid om prævention, eller fordi de forpulede katolikker har bildt dem ind, at man ikke må bruge gummi. ULLA TØRNÆS, udviklingsminister (V) at i Zimbabwe er cirka 1,5 millioner børn forældreløse på grund af hiv? ANNE KATRINE SVENNINGSEN, 14 år, Storvorde: Foto: Anne Katrine Svenningsen JENS STENTOFT, 15 år, Amager: Foto: Jens Stentoft Fordi de er fattige og ikke har råd til prævention. På mange måder er de slet ikke så langt fremme som os, blandt andet på grund af slavehandlen. Så boller de mere og mere, for børnene dør, og så skal de jo have flere børn, der også får hiv, og så spreder det sig. ANDERS LADEKARL, international chef i Dansk Røde Kors: En tikkende bombe under Europa Alt for mange mennesker i Europa kender ikke til hiv og lader sig derfor ikke teste for sygdommen. Der er i øjeblikket omkring europæere, som ikke ved, at de har den dødelige sygdom. De er simpelthen aldrig blevet testet mennesker, der helt uden selv at vide det kan smitte andre ved ubeskyttet sex. Kilde: Europæisk Center for Sygdomsbekæmpelse og -Kontrol 0,8 % Østeuropa og Centralasien Foto: Jakob Dall Foto: Jean Scheijen -- 0,3 % Vest- og Cental-europa -- I Østeuropa holder de vejret I Østeuropa spreder sygdommen sig med uhyggelig fart. Langt de fleste af dem, der bliver smittet med hiv, er narkomaner. Men usikker sex og manglende viden er også med til at sprede sygdommen. Mange hiv-smittede lever på kanten af samfundet som arbejdsløse, hjemløse eller i fængsler. Derfor har myndighederne i flere år ignoreret problemet. Resultatet er klart: I dag er der tyve gange så mange Østeuropa og Centralasien som for 10 år siden. Værst ser det ud i Rusland og Ukraine, men også i lande som Kasakhstan og Usbekistan stiger antallet af hiv-smittede voldsomt. Myndighederne er begyndt at gøre noget ved problemet, men der skal gøres meget mere, hvis epidemien skal stoppes, inden det går helt galt. Kilde: UNAIDS Foto: Udenrigsministeriet Det er der mange grunde til. Den vigtigste er fattigdom. Når man er fattig, har man ikke adgang til uddannelse og viden om, hvordan man undgår hiv. Når man er fattig, har man heller ikke råd til at få hjælp, når man først er smittet. Så stiger risikoen for, at smitten spreder sig yderligere. Jeg tror, at grunden er, at de ikke må bruge prævention, blandt andet på grund af deres religion. Og de har ikke råd til det. En anden grund er, at de afrikanske kvinder bliver voldtaget, og de heller ikke er så oplyste i Afrika at 2/3 af alle hiv-smittede bor i Afrika syd for Sahara? Foto: Sofus Comer Epidemien er startet i Afrika, hvor den har levet længst og dermed haft længst tid til at sprede sig. Kommunikationsvejene til at oplyse og forebygge er rigtig dårlige i mange afrikanske lande, og derfor er det svært at komme ud med budskabet om, at man skal beskytte sig. Asien: at se problemet i øjnene I Asien har over otte millioner mennesker hiv. Mange af dem er stiknarkomaner og prostituerede. Nogle steder er det lykkedes at bremse sygdommen, før den nåede at sprede sig til resten af befolkningen. Og hvordan gør man så lige det? Man tager problemet alvorligt: underviser i sikker sex i skolerne, laver kondom-kampagner på tv og overbeviser bordellerne om at bruge kondom. Især Thailand har været langt fremme i skoene med oplysning og kampagner. Belønningen er langt færre ny dag end i 1990 erne. Spørgsmålet er nu, hvad der kommer til at ske i Kina, Pakistan og resten af Asien. Vil regeringerne gå i Thailands fodspor og knække kurven? Eller vil de læne sig tilbage og se epidemien sprede sig til helt almindelige mennesker? SVAR: QUIZ 1: ved fødsel når moren er hiv-smittet, 2: op til 40 år, 3: når barnet ammer hos moderen, 4: ca. 40 millioner, 5: ja, både det mandlige og det kvindelige kondom, 6: nej, 7: halvdelen er døde som toårige, 8: cirka to ud af tre, 9: hver tredje, 10: under 5 %, 11: nej, risikoen er den samme, 12: nej, kvinder bliver lettere smittet, 13: nej, der er flere heteroseksuelle. Kilder: Unicef, UNAIDS, Sex og Samfund, Unite For Children, Hivinfo Kilde: UNAIDS Foto: Jon Ng --- 0,6 % at der går ca mennesker rundt i Danmark, som ikke ved, at de har hiv? --- Syd- og Sydøst-asien

17 Det skal jeg sige dig! Mennesker dør, mens du sidder og feder den. Let røven og gør noget. Illustration: Anders Morgenthaler Læs mere om aids og se hvad du kan gøre på 32