Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Kristian Sem Poulsen og Trine Korp Skovgaard 3. y/u Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Det Antikke Grækenland Revolutioner Renæssance og det naturvidenskabelige gennembrud Metode Natursyn og Naturbrug Magt 1 Det antikke Grækenland Indhold Kernestof: Oldtiden - Antikkens filosofi - Antikkens styreformer - Komparativ analyse af henholdsvis Athen og Spartas styreformer, økonomi, militær og sociale opbygning - Perserkrigene og deres betydning for konstruktionen af en vestlig og europæisk identitet, med særlig vægt på senere historiebrug af slaget ved Thermopylæ - Den peleponnesiske krig Side 1 af 10

2 Artikler: Kommenteret uddrag af Iliaden Hansen, Herman Mogens: Herodot som historiens fader. Link: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, s Hastrup & Hjortsø (1978): Herodot i udvalg, uddrag Mennesket i verden - grundbog i filosofi, Systime i-bog, Platon: Al magt til filosofferne Mennesket i verden - grundbog i filosofi, Systime i-bog, Tekst: Platon, Staten Mennesket i verden - grundbog i filosofi, Systime i-bog, Kritik af Platon Film, youtubeklip og dokumentar: School of life - Philosophy Plato: The Ancient Greeks: Crucible of Civilization - Episode 3: Empire of the Mind (History Documentary) Snyder, Zack: 300 (Spillefilm) Særlige 18 lektioner Samfund, politik og økonomi de politiske og økonomiske forestillingers udvikling og samspil med teknologi forskellige former og aspekter af politisk styre politiske ideologier og konflikter Etik og eksistens udviklingen af etiske grundopfattelser og opfattelser af menneskelig eksistens etikkens og eksistensfilosofiens betydning for moderne livsforståelse - Udvise kendskab til udviklingen af antikkens ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker - Redegøre for antikkens afgørende idéhistoriske konflikter Side 2 af 10

3 - Analysere antikkens betydning for den vestlige civilisation, identitet og selvopfattelse - Diskutere og perspektivere problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund. Klasseundervisning, skriftligt arbejde, elevfremlæggelser 2 Indhold Revolutioner Kernestof: Den naturvidenskabelige gennembrudsperiode, oplysningstiden, The glorious revolution i England, Den amerikanske revolution og den franske revolution. Herunder: - Politisk filosofi i det 17. århundrede med særlig vægt på en komparativ analyse af Thomas Hobbes og John Locke - Idehistoriske, sociale, politiske og økonomiske forskydninger (borgerskabets og lavadelens styrkede position) i det engelske samfund, som følge af en kraftigt stigende tekstil-eksport - Idehistoriske, økonomiske, politiske, sociale og militære forskydninger i de 13 kolonier og disses betydning for udbruddet af den amerikanske uafhængighedskrig - Idehistoriske, økonomiske, politiske og sociale forskydninger i det franske stændersamfund og udbruddet af den franske revolution - Den idehistoriske arv fra oplysningstiden og den franske revolution perspektiveret til den aktuelle debat om flygtninge og universelle menneskerettigheder Larsen, Kasper & Skov, Boserup Christoffer: Mennesket i verden - grundbog i filosofi, Systime i-bog: Thomas Hobbes - Al magt til suverænen Larsen, Kasper & Skov, Boserup Christoffer Mennesket i verden - grundbog i filosofi, Systime i-bog: Kritik af Hobbes Thiedecke, Johnny: Europa i opbrud , s Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, s Kilder: Locke, John: Two Treatises on Governement 1688(uddrag) Larsen, Kasper & Skov, Boserup Christoffer: Mennesket i verden - grundbog i filosofi, Systime i-bog: Tekstuddragdrag: Thomas Hobbes, Leviathan Den amerikanske uafhængighedserklæring: Paine, Thomas: Common sense(sund fornuft) Den franske menneskerettighedserklæring Side 3 af 10

4 Krarup, Søren: Den docerende dydsdragon. Af menneskerettighedernes historie. Tidehverv Nr. 4, april 2000(uddrag) Møller, Per Stig: Den naturlige orden - Tolv år der flyttede verden 1998, s (uddrag) Opslag om fysiokratismen, som grundlag for diskussion om landbrugspolitikken betydning for den franske revolution: Film: Andrzej Wajda: Danton(1983) Særlige 16 lektioner A) Samfund, politik og økonomi de politiske og økonomiske forestillingers udvikling og samspil med teknologi forskellige former og aspekter af politisk styre politiske ideologier og konflikter tekniske rationalitet og økonomiske principper B) Etik og eksistens udviklingen af etiske grundopfattelser og opfattelser af menneskelig eksistens etikkens og eksistensfilosofiens betydning for moderne livsforståelse etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi C) Tro og rationalitet opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund - Kendskab til historiske revolutioner - Redegøre for de omvæltninger og revolutioner, der skabte den moderne verden - Analysere sammenhængen mellem demografiske, teknologiske, økonomiske, idepolitiske udviklinger og fremkomsten af samfundsomvæltende revolutioner - Diskutere og perspektivere revolutionernes betydning for udviklingen af det moderne samfund Klasseundervisning, skriftligt arbejde, elevfremlæggelser Side 4 af 10

5 3 Indhold Renæssance og det naturvidenskabelige gennembrud Kernestof: Renæssance og den naturvidenskabelige gennembrudsperiode herunder: Middelalder og Renæssance Den naturvidenskabelige gennembrudsperiode. - Nielsen, Keld m.fl.: Skruen uden ende - Den vestlige teknologis historie, Mødet mellem teknologi og naturvidenskaberne, Nyt Teknisk forlag (2012), kapitel 7: s P. R. Schmidt: Den militære revolution : Krudt og kugler, Erhvervsskolernes forlag (2008) s S. B Andersen: Menneskeskabt, Fra pen og sværd til bogtryk og kanoner, Nyt Teknisk forlag (2013) s Film: - Den bevægede jord, Lars Becker-Larsen, (2009) Særlige 7 lektioner 1) Erkendelse, videnskaber og teknologi tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. 5) Tro og rationalitet opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund. udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idéog teknologihistoriske centralspørgsmål Side 5 af 10

6 Konkrete mål: - Kendskab til det naturvidenskabelige gennembrud i Renæssancen med særligt fokus på det heliocentriske verdensbillede. - Forståelse for den militære revolution og centrale teknologier der knytter sig hertil. - Anvendelse af Hughes model. - Kendskab til renæssancens betydning for den videre naturvidenskabelige og teknologiske udvikling, særligt Oplysningstiden. Klasseundervisning, elevfremlæggelser, elevvidensdeling 4 Indhold Metode Kernestof: - Supplerende stof (ikke relevant) Historisk metode: Jens Pietras: Historiske Metoder, Læreruddannelsen Holbæk, CFU Sjælland Informationssamlingen/Slagelse, s Sebastian Olden Jørgensen: Til Kilderne!, Gads Forlag 2001, s Historisk billedtolkning, genstandstolkning, kort/atlas og statistik: Jens Pietras: Historiske Metoder, Læreruddannelsen Holbæk, CFU Sjælland Informationssamlingen/Slagelse, s Rysensteen Gymnasium: Historisk billedanalyse, Historiefaget.dk: Billeder og kildekritik, PDF, Clio Online 2010 SENAT-metoden: Anders Fogh Jensen: SENATMETODEN, Jeppe Bundsgaard: SENAT-metoden, Anders Fogh Jensen: Metaforologik, Begrebshistorie/begrebsanalyse: Hvad er Begrebshistorie i Noter Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, nr. 194 september 2012, s Anders Hassing: Introduktion til Begrebshistorie, Ørestad Gymnasium, September 2009 Rysensteen Gymnasium: Synkron/diakron begrebsanalyse, Begrebshistorisk kommunikationsmodel og Ordskalsmodellen, Teknologimetoder: Side 6 af 10

7 Cykel SCOT-model: Elbilen ANT-metoden: Søren B Andersen m.fl: Menneskeskabt, Nyt Teknisk Forlag 2013, s (ANT), 282, (SCOT), 222 (STS) Trine Pipi Kræmer: Aktøranalyse i SCOT, Undervisningsnoter 2017 Særlige - 7 lektioner Overordnet mål med undervisningen: Eleverne skal kunne bruge metoderne til at åbne de mange og forskelligartede tekster de møder i faget på en hensigtsmæssig måde. Eleverne skal undervise hinanden i de forskellige metoder og i fællesskab sammensætte et metodekompendie. De skal have øje for den enkelte metodes styrker og begrænsning, og kunne videreformidle disse til deres medstuderende. Eleverne skal kunne bruge metoderne i den afsluttende opgave og udvælge disse på et oplyst grundlag. 1) Erkendelse, videnskaber og teknologi analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idéog teknologihistoriske centralspørgsmål analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling analysere konkrete idéhistoriske og teknologiteoretiske problemstillinger Konkrete mål: - Kendskab til forskellige metodiske tilgange til historie (idé-, filosofi- og teknologihistorie) - Forståelse for den enkelte metodes anvendelsesmuligheder, styrker og svagheder. - Forståelse for (der muliggør senere anvendelse af) modeller/metoder: SENAT, SCOT, ANT, begrebsanalyse (synkron/diakron), historisk metode til tolkning af billeder, genstande, kort, atlas og statistik. Elevvidensdeling, elevoplæg, skriftligt arbejde. Side 7 af 10

8 5 Natursyn og naturbrug Indhold Kernestof: Natursyn og Naturbrug i: Middelalder og Renæssance Den naturvidenskabelige gennembrudsperiode. Oplysningstiden og den industrielle revolution det 19. århundrede og industrisamfundet frem til Mellemkrigstiden det moderne samfund - Schnack, Karsten: Natursyn og Naturopfattelser, Temarapport Naturrådet (2001) - Kirkegaard: Teknologifilosofi, Erhvervsskolernes Forlag (2005), s S. B Andersen: Menneskeskabt, Kapitel 8 Fabrikker i markerne, Nyt teknisk forlag (2013), s Fritzbøger, Bo: Træk af skovbrugets historie i Skovhistorie for fremtiden, Skovhistorisk Selskab (2005) s Fritzbøger, Bo: Skoven og historien og Skovensomhed og cykelcross i Kulturskoven, Gyldendal (1994) s , s Særlige 11 lektioner 1) Erkendelse, videnskaber og teknologi tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. 2) Æstetik, kunst og design udviklingen af ideerne om det skønne i natur, teknik og kunst udviklingen af forskellige kunstarter og designformer med tilhørende institutioner og af forskellige forståelser af det æstetiske. 4) Etik og eksistens udviklingen af etiske grundopfattelser og opfattelser af menneskelig eksistens etikkens og eksistensfilosofiens betydning for moderne livsforståelse etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi 5) Tro og rationalitet opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund. Side 8 af 10

9 - udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer - redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder - analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling - foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idé- og teknologihistoriske centralspørgsmål - analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling - analysere konkrete idéhistoriske og teknologiteoretiske problemstillinger - diskutere og perspektivere aktuelle problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund. Konkrete mål: - Kendskab til skov- og landbrugets udvikling fra middelalderen til moderne tid. - Forståelse for historiske problemstillinger og livsvilkårs indvirkning på natursyn og naturopfattelse. - Anvendelse af den tilegnede viden til diskussion af modsætningsforhold: Menneske og natur, teknologi og natur. - Kendskab til naturens kultur-, æstetik- og religionshistoriske rolle. - Anvendelse af historisk billedanalyse Klasseundervisning, gruppearbejde. 6 Indhold Magt Eleverne skriver i dette forløb deres afsluttende opgave. Emner og perioder er selvvalgt, men omhandler alle magt. Således inddrages Foucault og Bourdieus magtteorier i det afsluttende forløb. - Anders Fogh Jensen: Magtens Kartografi - Foucault og Bourdieu, Forlaget UP, København (2006) - Morten Hansen Thorndal: Modernitetens politiske teoretikere, Forlaget Columbus, Danmark (2004) You-tube: Carrie Alexander: Pierre Bourdieu - An introduction (2008): The School of Life: PHILOSOPHY - Michel Foucault (2015): 10 lektioner Side 9 af 10

10 Særlige 1) Erkendelse, videnskaber og teknologi tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. 4) Etik og eksistens udviklingen af etiske grundopfattelser og opfattelser af menneskelig eksistens etikkens og eksistensfilosofiens betydning for moderne livsforståelse etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi - udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer - redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder - analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling - foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idé- og teknologihistoriske centralspørgsmål - analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling - analysere konkrete idéhistoriske og teknologiteoretiske problemstillinger - diskutere og perspektivere aktuelle problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund. Konkrete mål: - Kendskab til Bourdieu og Foucaults teorier og centrale begreber herunder: Biomagt, disciplinering, gouvernement og pastoralmagt, samt habitus, hexis, kapital og symbolsk vold. - Forståelse for forskelle og ligheder i Bourdieus og Foucaults teorier. - Anvendelse af teorierne og begreberne til diskussionsafsnit i den afsluttende opgave Klasseundervisning, læreroplæg, skriftligt arbejde. Side 10 af 10