Protokol for Projekt Bad.
|
|
- Monika Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Protokol for Projekt Bad. Ledende oversygeplejerske Lis Horstmann Nøddeskou. 2. november 2009
2 Udarbejdet af Lis Horstmann Nøddeskou, 27. september Redigeret 2. november Baggrund Interessen for at undersøge forhold omkring sengebadning stammer fra en tidligere opgave, hvor fokus var, gennem litteraturstudie, at belyse problemstillingen omkring valg af metode til hjælp til personlig hygiejne(nøddeskou 2009). Der er mulighed for at styrke evidensen, hvis hypotesen kan verificeres, hvilket kan have stor betydning for patienternes pleje(melnyk, Fineout-Overholt 2005). En amerikansk undersøgelse havde fokus på tid og kvalitet, mikrobiologi, økonomi og sygeplejersketilfredshed i forhold til valg af metode for sengebad(larson et al. 2004). Dette ønskes gentaget som et replikationsstudie for at højne evidensniveauet og for at undersøge om de amerikanske fund også gælder i Danmark. Denne undersøgelse vil desuden afdække patientens holdning og præference. Hvis patienten inddrages, får patienten størst udbytte af pleje og behandling(scheel 2008). Projektet gennemføres på Medicinsk afdeling, Køge sygehus i vinteren og vil involvere mange ansatte. Der er en hovedansvarlig sygeplejerske, udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg, desuden 4 andre sygeplejersker, der vil blive direkte involveret som hhv. udførende af interventionen og som observatører, disse to roller alternerende, fremover benævnt Projektsygeplejersker. Det vil fremgå, hvornår projektsygeplejersken har rollen som interventionssygeplejerske, og hvornår hun er observatør. Sengebadene udføres på alle 6 medicinske afsnit i Køge. En bred involvering i flere afsnit af afdelingen kan påvirke implementering af en senere klinisk retningslinje i positiv retning(kjærgaard 2008). Formål, hypotese og forventet betydning Formål: At sammenligne traditionelt sengebad med engangssengebad til 50 sengeliggende medicinske patienter i forhold til faktorerne tid, kvalitet, økonomi, sygeplejetilfredshed og patienttilfredshed. 2
3 Hypotese: Engangssengebad har højere evidens, hvad angår patienttilfredshed, tid, sygeplejersketilfredshed og økonomi, end traditionelt sengebad. De fokuserede spørgsmål er: Kan det afklares hvilken metode patienterne foretrækker? Hvordan er tidsfaktoren ved de to typer sengebad, og udføres de med samme kvalitet? Fortrækker danske sygeplejersker også engangssengebad frem for traditionelt sengebad? Hvordan er økonomien i de to sengebadstyper? Tabel 1 Population/problem Intervention Alternativ intervention Resultat 50 danske sengeliggende medicinske patienter indlagt på Køge Sygehus med behov for hjælp til personlig hygiejne i 2 på hinanden følgende dage. 1.dag traditionelt sengebad 2.dag engangssengebad 1. dag engangssengebad 2.dag traditionelt sengebad Tid og kvalitet Sygeplejersketilfredshed Patienttilfredshed Økonomi Undersøgelsen kan danne baggrund for udvikling af en dansk klinisk retningslinje, der kan sendes til vurdering i Clearinghouse ved Århus Universitet for at blive eksternt vurderet. 3
4 Oversigtsskema 1 Forfatter Design/ Instru- Undersø Sygepleje Patient Konklus Publis / Titel/ Metode menter gel-sens aktiviteter/ udbytte/ ion eret år/ land antal/ handlinger Fund datakilde Larson, Randomise Observatio 47 To Der var Engang- Ameri Elaine ret ner. patienter sengebade ingen ssengeb can RN, PhD Compari son of tradition al and disposab le bed baths in critically ill patients 2004 USA. kontrolleret undersøgels e. Konsekutiv inkludering. 40 patienter på kirurgiske, medicinske og thoraxkirur giske intensive afdelinger modtog to forskellige typer sengebad på to af hinanden følgende Spørgeske maer. Mikrobiolo giske undersøgels er. 7 drop outs pga. død eller udskrive lse fra afdeling en. Sengeba de var observer et i og kvalitets vurderet, tidsmåli nger udført. Mikrobi ologiske prøver blev blev udført to på hinanden følgende dage. 1. dag traditionelt sengebad. 2. dag med Engangsseng ebad. Der blev dyrket fra ingven og umbilicus før og efter sengebadet. Sygeplejersker var interviewet i fht deres vurdering af de to typer signifikant forskel i hverken kvaltitetssco re eller mikrobiologi sk tælling i de to typer sengebad. Der var signifikant mindre forbrug af produkter (P < 0.01) og mindre tidsforbrug og færre udgifter og højere sygeplejersk e tilfredshed med adet er at foretræk ke hos patienter, der ikke selv kan udføre personli g hygiejne på intensiv e afdeling er. Engangs - sengeba d bør vælges frem for Journa l of Critica l care. 4
5 dage. taget før sengebad. engangsseng tradition og efter e-badet. elt sengeba sengeba det. d. Jan En Spørge- Ud af Patienter og Foretrukket Der er Journa Florin, kvantitativ skema. 330 sygeplejersk beslutnings kun l of MSN, RN, lecturer, Departm ent of Health and social Sciences, Dalarna Universi ty, Falun, Sweden. Anna Ehrenber g, PhD, RN, assistant professo r, samme sted. Margret sammenlig nen-de undersøgels e. Konsekutiv inkludering. 80 sygeplejers ke/ patient par. Control Prefe-rence Scale. er spørges i par om, hvilken deltagerrolle patienten ønsker og har i forhold til 9 sygeplejefag -lige områder ud fra 5 trins spørgekort. mæs-sig rolle: Patienterne ønskede oftest den passive rolle (61%). Patienter valgte ALDRIG kort E = fuldstændig selvstændig beslutning. Sammenlig ning mellem opfattelsern e: Patienterne ønskede en mere passiv rolle end mulige, fuldførte 59 hele undersøgel sen. Grundig redegøre lse for inklusio n og eksklusi on. Undersø gel-sen fandt sted på et svensk hospital, infektion s- medicins overensstemmel se med hvad pt ønsker og oplever for 1/3 dels vedkom -mende. Resten fordeler sig i 1/3, der har en mere passiv rolle end ønsket og 1/3 der er mere aktive Clinica l Nursin g, 15,
6 Ehnfors, k sygeplejersk end PhD, afdeling. erne troede. ønsket. RNT, Professo r, Departm ent of Caring Sciences, Örebro, Sweden. Patient participa tion in clinical Kun 9 % af patienterne ønskede en mere aktiv rolle, sygeplejersk erne troede at 45 % af deres patienter ønskede en mere aktiv rolle. Sygeplej erskerne (64%) tror, at patienter ne ønsker mere involver ing end pt selv ønsker. decision- Oplevet 16 % er making beslutnings enig in mæs-sig med pt i nursing: rolle: 17 % grad af a af involver compara patienterne ing og tive synes der var 20 % study of overensstem tænker nurses melse at pt and mellem den ønsker patients rolle de mindre percepti ønskede og involver on. den de fik/ ing end 2006 tog. 37 % havde været pt selv ønsker. Sverige. mere passive 6
7 end de havde troet og 34 % mere aktive end de ønskede. 7
8 Inklusionskriterier Sengeliggende patienter med vurderet behov for hjælp til sengebad to på hinanden følgende dage. Dansktalende hospitalsindlagte voksne +19 årige patienter, der er i stand til at tage stilling til, om de vil medvirke til undersøgelsen. Konsekutiv inkludering i perioden 30. november 11. december og igen januar 2010 eller kortere, hvis alle er inkluderet før. Pilotafprøvning med 2 3 patienter i november Eksklusionskriterier Patienter med demens, kroniske hudsygdomme eller som er døende eksluderes. Randomisering og grunddata for patientpopulationen Randomiseringen foregår lavpraktisk ved, at der i forvejen er pakket 60 kuverter, hvori der ligger en beskrivelse af, om der skal startes med traditionelt sengebad eller engangssengebad 1. dag og det alternative 2. dag. Kuverterne blandes og tilfældighederne råder, når en patient samtykker, inkluderes og der trækkes en kuvert(polit, Beck 2006). Grunddata indsamles af observatøren fra patientens data i OPUS patientforløb: Patientens alder og køn. Diagnose. Indlæggelseslængde. Beskrivelse af interventionen Patienten er orienteret mundtligt og skriftlig og har samtykket inden opstart af sengebadet. Observatøren starter sine optegnelser og tidsmålinger, så snart sygeplejersken fortæller patienten, at hun nu er klar til at hjælpe ham med den personlige hygiejne. Der observeres 8 kvalitetspunkter: 1. Samler nødvendigt materiale før sengebadets start 2. Bærer handsker ved nedre toilette 3. Informere patienten om proceduren 4. Checker patientens velbefindende gennem hele badet 5. Tager hensyn til patientens blufærdighed 6. Undgår rekontaminering af huden 8
9 7. Vasker patienten overalt (fx axillen, tæer, ingve osv.) 8. Skaffer sig af med affaldet uden at kontaminere omgivelserne Der gives 0 eller 1 point for hvert kvalitetspunkt(larson et al. 2004). Observatøren stopper tiden, når sygeplejersken er færdig med sin oprydning. Observatørernes uddannelse Observatørerne skal uddannes til at kunne udføre et kvalificeret job i undersøgelsen. Derfor skal de gennemgå nogle dages undervisning i bl.a. metode, observation, selve projektet/ undersøgelsen, faldgrupper og bias. Observatørerne skal være sygeplejersker, da de i forvejen er veluddannede i at observere(polit, Beck c2010). I fht selve observationen, skal observatørerne kende til Hawtorne effekten og forsøge at være mindst mulig iøjnefaldende under sengebadet(drewes Nielsen, Bransholm Pedersen 2004). Sygeplejerskens vurdering Som i den amerikanske undersøgelse spørges de deltagende sygeplejersker om deres mening om sengebadet med 6 faktorer: o Hvor nemt er det at udføre de to typer sengebad o Tidsbehovet o Patienternes velbefindende o Behovet for remedier o Hvilket system, sygeplejersken mener renser og fugter huden bedst 1 o Hvilken sengebadstype hun generelt synes bedst om(larson et al. 2004). Sygeplejerskerne spørges, når sengebadet er udført og skal aflevere svaret samme dag. Svarene vil have samme nr., som den patient sygeplejersken har badet, for at kunne sammenligne deres svar i analysen. Der er bevidsthed om, at samme sygeplejerske vil svare flere gange, men det ses som en styrke, da den enkelte patients situation vil blive belyst derved. Svarene vil blive behandlet anonymt(polit, Beck 2006, Kjærgaard 2008). Patientens vurdering Det nye, hvor der nu ikke længere er tale om replikationsstudie, er spørgsmålene til patienterne. Spørgeskemaet udleveres til patienten lige efter sengebadene og indsamles samme dag af 1 De to sidste faktorer er meget subjektive, og vil derfor ikke kunne betegnes som fagligt begrundede, da der ikke kan opstilles kriterier herfor. 9
10 observationssygeplejersken. Skemaerne er kodet med numre, og patienten vil være anonym i behandlingen af data. Der er samme nr. på observatørens optegnelser og på patientens og sygeplejerskens spørgeskema, for at der kan analyseres fx i 2x2 tabeller, mhp at se en sammenhæng mellem to variable(kjærgaard 2008). Hovedemnerne, der vil have interesse, er: o Om patienten følte sig ren o Hvordan tiden føltes o Hvordan huden føltes o Generel mening om sengebadet 2 På dag 2, vil patienten desuden blive bedt om at svare på hvilken type sengebad, han foretrak, dette kan så fx sammenlignes med sygeplejerskens vurdering(polit, Beck 2006). Økonomiberegninger Ved opgørelsen af de to sengebadstyper skal man forsøge at få alle udgifter med, for at få et så reelt billede som muligt. Det drejer sig fx om sengelinned, håndklæder, vaskeklude, sæbe, creme, engangsengebads-produktet osv. Som angivet i tidsplanen kan der laves stikprøver af dette, inden selve undersøgelsen går i gang. Der udformes en tjekliste, som observatørerne blot krydser af på under selve sengebadet, i fht antal forbrugte remedier.(larson et al. 2004). Endelig beregnes sygeplejerskeomkostningerne ved at omregne den forbrugte tid til løn.(larson et al. 2004) Analyseplan Der er først og fremmest tale om et replikationsstudie, hvorfor der foretages de samme analyser som i den amerikanske undersøgelse(larson et al. 2004). Det drejer sig om sammenlignende svar på indikatorerne for traditionel sengebad og engangssengebad. Der skal beregnes gennemsnitstider for badelængden. Kvaliteten af sengebadene skal være sammenlignelige, hvorfor observationerne skal analyseres og indgå i vurderingen. Sygeplejerskernes vurdering af interventionerne skal opgøres og gerne sammenlignes med patienternes svar. Endelig skal det økonomiske regnskab gøres op. Datamaterialet skal analyseres overordnet mhp fund af confoundere eller bias.(kjærgaard 2008) 2 Samme problemstilling, som for sygeplejerskernes spørgsmål, men medtages for at kunne sammenligne. 10
11 Fremstilling af projektets resultater skal foregå på en pædagogiske og overskuelig måde. Derfor vil der vil blive brugt tabeller, diagrammer og oversigter i den afsluttende artikel, for at hjælpe læseren til hurtigt selv at kunne se og fortolke resultaterne(kjærgaard 2008). I dette projekt er der størst fokus på naturvidenskaben med målinger af fx tid, økonomi osv. Den humanvidenskabelige vinkel kommer ind i projektets interesse for patientens mening, mens økonomien mere er den samfundsvidenskabelige vinkel(bjerrum 2007). Der er således tale om et universalistisk syn, hvor der ses på helheden, hvor der kan prioriteres og argumenteres for lige og retfærdig fordeling af sygeplejen til de indlagte patienter, men også et konkret praksisniveau, hvor hensynet til den enkeltes behov, sættes i højsæde i den daglige plejesituation(scheel 2008). Etiske aspekter Kravet om informeret samtykke er en generel regel. Reglen sikrer, at deltagerne i undersøgelser er informeret om, hvad der skal ske. Både patienter og de involverede sygeplejersker skal samtykke(kjærgaard 2008). Anonymitet skal sikres. Deltagerne skal være velorienterede om, at det er frivilligt at deltage, og at de kan trække sig ud på et hvilket som helst tidspunkt, hvis de ønsker det. Gennem hele projektet skal det sikres at deltagerne ikke belastes unødigt. Fx at spørgsmål, der kan besvares ud fra allerede eksisterende materiale trækkes der(bjerrum 2007). Projektet skal godkendes af Afdelingsledelsen i den involverede afdeling og i Sygehusledelsen(Bjerrum 2007). Idet de patientfølsomme data opbevares på computer, skal der søges tilladelse fra Datatilsynet. Der skal være opmærksomhed på Persondatalovens bestemmelser, hvori der står at personoplysninger skal behandles og opbevares med største omhu og oplysningerne skal anonymiseres ved offentliggørelse af resultater(stigaard Jensen 2006, Bjerrum 2007). Gennem hele interventionen skal der tages hensyn til patientens tilstand, om det er rimeligt i situationen at udsætte patienten for observationen. Der skal tages højde for det private i situationen, særlig mhp. blufærdighed. (Bjerrum 2007). 11
12 Praktisk gennemførelse Den praktiske gennemførelse vil foregå på 6 medicinske afsnit, Køge sygehus. Afsnittene har mange patienter indlagt med komplekse problemstillinger, bl.a. behov for hjælp til personlig hygiejne. Der skal indgå 60 patienter i projektet, da man kan forvente frafald, og minimum antallet er 50, for at danne grundlag for statistiske analyser. Projektet styres overordnet af Ledende oversygeplejerske Lis Nøddeskou og udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg. Der er behov for uddannelse af et antal projektsygeplejersker, behovet skønnes at være 4 sygeplejersker ( er udvalgt, nov 09). Projektsygeplejerskerne bliver frikøbt i på projektdagene, ca 2 pr dag. (december 2009 og jan 2010)(Kjærgaard 2008). Der vil være behov for 2 projektssygeplejerskers tilstedeværelse hver dag i perioden, da der ellers vil gå for mange observationer tabt hen over weekenderne. Observatøren skal se begge typer 2 sengebad hos hver patient, og efterfølgende udlevere spørgeskema til patient og sygeplejerske, for senere på dagen at indsamle disse igen. Hver observatør vil kunne observere gennemsnitlig 2,5 sengebade dagligt. Der skal udføres 120 sengebade, hvilket vil svare til 50 observationsdage. Da der kan forventes et vist udsving i inklusionen, kræves en vis margin. I forbindelse med oplæringen kan to observatører observere samme sengebad, og efterfølgende stemme observationerne af, dette foregik også i den amerikanske undersøgelse, og vil give sikrere observationer(larson et al. 2004). Økonomi i projektet Udgifts art Beløb En hovedprojektmedarbejder på fuld tid i nogle af månederne, deltid i andre. Samlet gennemsnitligt 20 timer / uge i perioden august 2009 til maj Beregnet på en månedsløn på kr. 5 sygeplejersker som observatører 2 uddannelsesdage til oplæring, og 1½ kr kr 12
13 måned fuld tid= 2 måneders løn á ca kr. Løn til statistiker kr. Betaling for de mikrobiologiske prøver 4 hos hver patient á 150 kr kr. Diverse materialer kr. I alt kr Tidsplan Tid April 2009 Emne Undring, overvejelser. Første litteratursøgning. 10. maj 2009 Litteratursøgning og abstrakt udarbejdes. 25. maj 2009 Projektbeskrivelsen udarbejdes. Juni august 2009 Projektbeskrivelsen vurderes eksternt. Spørgeskemaer udarbejdes og valideres. Observationsskemaer udarbejdes. Økonomi søges i forskellige fonde, DSR centralt og regionalt, Region Sjælland og Medicinsk Afdelingsledelse, Køge. Ansøgning til Datatilsynet. Ansøgning til Etisk videnskabelig komité. September 2009 Projektbeskrivelsen pudses af. 13
14 Aftale med statistiker om databehandling. Informationsmateriale og skemaer til informeret samtykke udarbejdes. Oktober 2009 Aftaler træffes med sengeafsnit, mikrobiolog, økonomiafd osv. Økonomiberegninger påbegyndes ud fra et par pilotobservationer. Oktober- november 2009 December 2009 januar 2010 Februar 2010 Marts april 2010 Praktiske forhold tilrettelægges. Observatører uddannes. Interventionen gennemføres. Jul og nytårsdage undtaget. Projektet færdiggennemført Projektet analyseres. Statistiker inddrages. Maj 2010 Ultimo 2010 Forår 2011 Artikel færdig. Projektet gennemført, analyseret og publiceret. Udarbejdelse af klinisk retningslinje for valg af metode til sengebad. Perspektivering Når dette projekt er gennemført vil resultaterne enten understøtte allerede opnået viden og derved styrke evidensniveauet for engangssengebad, eller vise det modsatte og dermed trække evidensen ned. I begge tilfælde vil der stås på et bedre videnskabeligt fundament end i dag (Willman, Stoltz & Spliid Ludvigsen 2004). Der er endog publiceret enkelte undersøgelser, som fokuserer på de smitteveje, der kan være ved brug af vandfade, som allerede nu, på det punkt, trækker evidensen i retning af engangssengebad(arya, Agarwal & Agarwal 2009, Anonymous2007). 14
15 Det vurderes, at projektet er gennemførligt indenfor en tidsramme på godt et år, hvilket er meget positivt og forholdsvis hurtigt. Dette kan evt. medvirke til, at en godkendt klinisk retningslinje om metode for sengebad er realistisk inden sommeren The importance of replications studies in different settings with new subjects cannot be overemphasized (Polit, Beck 2006). 15
Undervisning i DSR regi København 17. november 2010
Undervisning i DSR regi København 17. november 2010 Projekt Bad Ledende oversygeplejerske Lis Horstmann Nøddeskou Master i Klinisk Sygepleje Formålet med undervisningen Blive bekendt med studiet projekt
Læs mereUdviklingssygeplejerske Brita Lindeberg. April 2016, undervisning Frederiksberg, Brita Lindeberg
Udviklingssygeplejerske Brita Lindeberg 1 Præsentation Forskningsprojekt i hverdagen Præsentation for patienterne Respekt for patienterne Fokus på opgaven, engagement Præcision i registreringer Ærlighed
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer
Læs mereRevideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere
Læs mereRetningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter
Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata
INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...
Læs mereNOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9
Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereOpfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt
Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereOpbygning af projektbeskrivelse. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Opbygning af projektbeskrivelse Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Oversigt Titel/Forside Resume (kortfattet/letforståeligt) Baggrund Problemstilling Hypotese Formål Design/in-eksklus.
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Titel. Håndhygiejne blandt patienter i selvbetjent café. 2. Baggrund
Projektbeskrivelse 1. Titel Håndhygiejne blandt patienter i selvbetjent café 2. Baggrund Håndhygiejne er en af de vigtigste faktorer til forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner. I Danmark får ca.100.000
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereProjekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus
Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager
Læs mereCases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode
Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mereFORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereInformation. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere
Information Præhospital forskning - Til samarbejdspartnere Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland KÆRE Samarbejdspartner
Læs mereDen involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)
Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet
Læs mereAfholdt d. 5. maj 2014
Brugen af plastforklæde et udviklingsområde! Mette Detlefsen, Hygiejnesygeplejerske Projektarbejde Projektarbete i Smittskyd/Vårdhygien ved NHV Nordiska högskolan för folkhälsoventenskap, Gøteborg, Sverige,
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereFaglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt
Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form
Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereProjekt opfølgende hjemmebesøg
Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereNotat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene
Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål
Læs mereAfslutningsrapport. Telehjem ordningen. August Greve Kommune
Afslutningsrapport Telehjem ordningen August 2016 Greve Kommune Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Organisering... 3 Målgruppe... 3 Indhold i tele-hjem konferencen... 4 Det videnskabelige set-up og resultater
Læs mereHvordan skrive en projektprotokol?
Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereProjektets titel. Projektets formål
Projektets titel Projektets formål Projektansvarlig inkl. kontaktoplysninger i RN Den projektansvarlige er den forsker eller forskergruppe, der skal bruge de indsamlede personoplysninger til forskning,
Læs mereDeltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.
Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og
Læs mereDialogmøde. 10. Oktober Studieår. 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis
Dialogmøde 10. Oktober 2018 3. Studieår 6. Semester - Sygepleje - kompleks klinik praksis Selvstændigt kunne udføre, formidle og lede ud fra klinisk beslutningstagen i komplekse kontekster i samspil med
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Læs mereDrejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere
Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke
Læs mereVurdering af kvantitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereVideo som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mereHvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital?
Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital? Indledning Det er en regional prioritet, at der skal være ansat frivillighedskoordinatorer
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereSkype samtaler med pårørende. Patientsikkerhedschef Sabina Holm Larsen
Skype samtaler med pårørende Historik 2012 - Implementering af stuegang i enerum på Medicinsk afdeling C April 2013 Møde om elektronisk optagelse af udskrivningssamtale (USA) Juni 2013 Første opstartsmøde
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereDen landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016
Procent Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 2016. Resultaterne fra LUP somatik 2016 er offentliggjort i uge 11,
Læs mereTilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital
Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital Den 25. maj 2018 Side 1/ 6 1. Introduktion Sundheds- og Ældreministeriet
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereen national strategi for kvalitetsudvikling
Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereTOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.
TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske Enheden for Velfærdsteknologi og Borgercenter Handicap Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet i februar 2017 hos Center
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereNedenfor er angivet svarprocent for de tre undersøgelser i LUP somatik 2015.
LUP somatik 015 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 015. Resultaterne fra LUP somatik 015 er offentliggjort i uge 11 016. LUP somatik er opdelt i tre undersøgelser for henholdsvis
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereMedicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens
Akut indlagte patienters oplevelser: Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 Patientinvolvering - spørgsmål 11, 12, 13, 14 og 15
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig
Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereSederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereHvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereEvaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Patienternes oplevelser
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereBOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR
Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Deltagerinformation og samtykkeerklæring om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Partnership projektet: Styrket samarbejde mellem kræftpatient, praktiserende læge og onkolog En undersøgelse, der
Læs mereTilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup
Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post
Læs mereFra protokol til fondsansøgning
Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereViborg den 25. april 2010
Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet
Læs mere