Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital?

Transkript

1 Hvordan oplever patienterne patientstøtte- ordningen med Røde Kors frivillige på Sjællands Universitetshospital? Indledning Det er en regional prioritet, at der skal være ansat frivillighedskoordinatorer til hvert sygehus, som er lokal kontaktperson internt på sygehuset og eksternt i forhold til foreninger og øvrige samarbejdspartnere. I frivilligstrategien for Sjællands Universitetshospital er det overordnede formål, at de frivillige indsatser er til direkte nytte for både patienter og/eller pårørende. I henhold til strategien er det derfor blevet efterspurgt, at undersøge om patienter oplever en merværdi ved de frivillige indsatser, som ydes på sygehusene. I følgende rapport sættes der fokus på Røde Kors s frivillige patientstøtteordning på Sjællands Universitetshospital, Køge. Undersøgelsen skal belyse effekten af de frivillige patientstøtters indsatser, og dermed være oplysende og retningsgivende for både personale og de frivillige patientstøtter på Sjællands Universitetshospital, Køge. Evalueringen kan eventuelt også benyttes som led i den overordnede kommunikationsstrategi/rekrutteringsstrategi på området. Dato: 5. december 2016 J.nr.: LOJL Administrativ Stab Strategi og Plan Sygehusvej Roskilde Tlf.: suh@regionsjaelland.dk Resume Formålet med evalueringen/effektmålingen var at belyse effekten af frivillige indsatser, og om det har direkte nytte for patienterne. Denne viden kan være oplysende og retningsgivende for personale og frivillige patientstøtter. Resultaterne viser, at patientstøtteordningen er til direkte nytte for mange patienter, men at der også kan gøres mere, så flere kan få glæde af ordningen. Derfor har resultaterne af evalueringen og drøftelse med personale og patientstøtter mundet ud i to overordnede anbefalinger: Direkte tlf.: lojl@regionsjaelland.dk 1. Første anbefaling er, at gøre en indsats for at udbrede kendskabet til patientstøtteordningen overfor indlagte og pårørende. Dette kan gøres i form af mere information og synlighed om tilbuddet. Sjællands Universitetshospital (SUH) er rammen for den specialiserede behandling i Region Sjælland og har til huse på forskellige lokationer på regionens sygehuse. Side 1

2 2. Den anden anbefaling er, at patientstøtterne i forbindelse med deres besøg på en afdeling finder ud af, hvad patienternes individuelle behov er, da der er forskel på, om patienterne oplever en positiv forskel eller ingen forskel ved at have haft kontakt med en patientstøtte. En tæt dialog med personale/kontaktperson på afdelingerne, som kender patienterne, kan bidrage til dette. Under de overordnede anbefalinger i rapporten, er der endvidere opstillet forslag til konkrete indsatser. Baggrund Røde Kors patientstøtteordning er et gratis tilbud til patienter på sygehuset, og de frivillige patientstøtter har været at finde på Sjællands Universitetshospital Køge siden Patientstøtterne har til formål, at yde en medmenneskelig, social og praktisk håndsrækning til sårbare og ensomme patienter i samarbejde med personalet på de enkelte afdelinger. Det frivillige arbejde indebærer, at man giver til mennesker i en sårbar situation i forbindelse med et ophold på sygehuset det kan fx være samtaler, uddeling af dagens gratis avis, højtlæsning, kortspil eller en kort gåtur. Arbejdets fokus er patienters og pårørendes behov for personligt nærvær og på den måde gøre opholdet mere indholdsrigt (koege.drk.dk). På Sjællands Universitetshospital, Køge er der tilknyttet 27 frivillige patientstøtter, hvoraf to fungerer som aktivitetsledere. Der er frivillige patientstøtter på i alt 6 sengeafsnit; Ortopædkirurgisk H1 og H3, Medicinsk M1, M5 og M6 samt Geriatrisk L1. Dataindsamlingen Evalueringen baserer sig på et spørgeskema, som blev uddelt én dag i hhv. uge 38 og 39 i Spørgeskemaet blev uddelt på de 6 sengeafsnit på Sjællands Universitetshospital, Køge, hvor de frivillige patientstøtter er tilknyttet. Spørgeskemaet blev uddelt af to frivillighedskoordinatorer samt en studentermedhjælper. Spørgeskemaet til patienterne blev uddelt i tre forskellige eksemplarer afhængig af kontaktform. Det første spørgeskema var til patienter som havde haft kontakt med en patientstøtteordning, det andet spørgeskema var til patienter, som havde haft kontakt med en patientstøtte, men ikke benyttet sig af tilbuddet, og det tredje spørgeskema var til patienter, som ikke havde haft kontakt med en patientstøtte (Se bilag). Spørgeskemaet blev hovedsagelige uddelt, hvorefter patienten selv udfyldte spørgeskemaet, men i enkelte tilfælde blev spørgeskemaet udfyldt med hjælp fra frivillighedskoordinator eller studentermedhjælper. Data baseres også på et skema, som blev uddelt til de frivillige patientstøtter, hvorpå de skulle registrere, hvor mange patienter de kom i kontakt med på deres vagt. De skulle samtidig også informere om, de havde/ikke havde kontakt med patienten. Dette skulle de frivillige patientstøtter registrere i uge 38 og 39 (Se bilag). Resultaterne for effektmålingen/evalueringen af patientstøtte ordningen på SUH, Køge er drøftet med afdelingssygeplejersker på nogle af de afdelinger, hvor evalueringen er foretaget. Dette er gjort for at finde ud af, hvilke anbefalinger der giver mening og er realistiske i forhold til den hverdag afdelingerne befinder sig i. Side 2

3 Resultater for effektmåling af Røde Kors Patientstøtteordning De frivillige patientstøtters patientkontakt Opgørelsen over patientkontakt indsamlet af de frivillige patientstøtter kan ses i tabel 1. Her ses det, at de frivillige patientstøtter over 2 uger samlet, havde mulighed for patientkontakt 668 gange. I 75% (501) af tilfældene blev der indledt en kontakt med patienten. Det var kun i 9% (57) af tilfældene, at patienten ikke ønskede at indlede kontakt. I 16% (110) af tilfældene havde patienten ikke mulighed for at indlede kontakt med den frivillige. Tabel 1: Opgørelse af patientkontakt på baggrund af patientstøtternes egen registrering. Tabel 1 viser således, at en stor del af de patienter som de frivillige patientstøtter møder, ønsker at benytte sig af deres tilbud og indleder en kontakt med den frivillige. Tabel 1 viser også, at over halvdelen af de udspurgte patienter har gjort brug af patientstøtteordningen. Patientkontakt ved spørgeskemaundersøgelse I tabel 2 ses opgørelsen over patientkontakt på baggrund af spørgeskemaet. I alt blev der udfyldt 59 spørgeskemaer, hvoraf 33 (56%) udtrykte, at de har haft kontakt med en frivillig patientstøtte, mens 24 (41%) ikke har haft kontakt med en frivillig patientstøtte. Kun 2 (3%) havde haft kontakt med en frivillig patientstøtte, men ikke benyttet tilbuddet. Side 3

4 Tabel 2: Opgørelse af patientkontakt på baggrund af uddeling af spørgeskema. Resultater for spørgeskemaet til patienten, som har haft kontakt med en patientstøtte Tabel 2 viser, at 56% af patienterne har haft kontakt med en frivillig patientstøtte. I spørgeskemaet til disse patienter, spørges de ind til deres oplevelse af den forskel, som den frivillige patientstøtte har gjort under deres indlæggelse. Resultaterne af dette spørgsmål vises i tabel 3. Tabel 3 viser, at 61% af patienterne oplever, at den frivillige patientstøtte har gjort en positiv forskel, mens 39% af patienterne oplever, at den frivillige patientstøtte ikke har gjort nogen forskel. 0% af patienterne oplever, at den frivillige patientstøtteordning har gjort en negativ forskel. Under dataindsamlingen nævnte flere patienter, at den frivillige patientstøtte bare har givet patienten en avis og skiftet deres blomstervand. De hurtige møder blev derfor ofte nævnt som grunden til, at deres besøg ingen forskel havde gjort. Tabel 3: Oplevelse af forskel hos patienten under indlæggelse Side 4

5 Tabel 4 viser yderligere, at 58% af dem, som får besøg af pårørende/bekendte hver dag, angiver at den frivillige patientstøtte har gjort en positiv forskel, mens hele 80% af de patienter, som får besøg jævnligt (ikke hver dag) angiver, at den frivillige patientstøtte har gjort en positiv forskel under deres indlæggelse. For de patienter, som angiver, at de sjældent får besøg, er det 50% af patienterne, som angiver at den frivillige patientstøtte har gjort en positiv forskel, men 50% angiver at den frivillige patientstøtte ingen forskel har gjort. Dette resultat er dog baseret på meget få tal. Vi ser dermed, at de fleste, som får besøg jævnligt mener, at den frivillige patientstøtte har gjort en positiv forskel under deres indlæggelse. Et større antal respondenter ville have kunnet hjulpet med et mere detaljeret billede af oplevet forskel for patienten ift. besøg under indlæggelse, særligt ift. dem, der sjældent får besøg. De få respondenterne skyldes især, at flere patienter enten var for dårlige eller var til undersøgelse under dataindsamlingen. Tabel 4: Oplevelse af forskel samt hvor ofte man får besøg under indlæggelse Hver dag Jævnligt Sjældent Aldrig Ja, en positiv forskel 7 (58%) 8 (80%) 2 (50%) 0 (0%) Ja, en negativ forskel 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) Nej, ingen forskel 6 (46%) 2 (20%) 2 (50%) 0 (0%) I alt 13 (100%) 10 (100%) 4 (100%) 0 (100%) Tabel 5 viser, at 78% af patienterne, som havde kontakt med den frivillige patientstøtte, følte at kontakten tog udgangspunkt i deres ønsker og behov for dialog og støtte, mens 22% ikke følte, at kontakten tog udgangspunkt i deres ønsker og behov for dialog og støtte. Tabel 5: Kontakten med den frivillige patientstøtteordning Side 5

6 Tilfredsheden med kontakten til den frivillige patientstøtte afspejler sig også i tabel 6, som viser at 48% af patienterne mente, at kontakten til den frivillige patientstøtte havde været meget god. 41% af patienterne mente, at kontakten havde været god, mens 10% af patienterne mente, at kontakten hverken var god eller dårlig. Det skal igen nævnes, at disse tal kan være påvirket af, at kontakten til den frivillige i nogle tilfælde kun inkluderer en udveksling af en gratis avis. Tabel 6: Patientens oplevelse af kontakten med den frivillige patientstøtte I spørgeskemaet var der en fritekst mulighed, hvor patienterne kunne uddybe, hvad den frivillige patientstøtteordning havde betydet for dem under deres indlæggelse. Et udpluk af svarene kan ses i tabel 7, som viser, at dem der har uddybet er udelukkende positive overfor patientstøtteordningen. Det som oftest blev kommenteret på i fritekstsvaret var, at den frivillige havde givet dem en avis og ordnet blomster. I nogle tilfælde var kontakten til den frivillige begrænset til dette, men patienterne udtrykker, at det er rart at få hjælp til. Det er samtidig også en indgangsvinkel til en snak. Flere kommenterer også, at de frivillige er positive og opmuntrende mennesker, og én patient har kommenteret, at man kan snakke om andre ting med de frivillige, end man kan med sine pårørende. Dette understøttes af patientstøtternes egne erfaringer, at nogle patienter udtrykker, at de kan tale med patientstøtter om andre ting end deres pårørende. Især informationen om tavshedspligt motiverer patienten til en mere tillidsbaseret samtale. Tabel 7: Hvad har den frivillige betydet for dig under sin indlæggelse? Fritekst svar Avis og blomster. Da jeg bor langt væk, var det rart at der lige kom en forbi, bl.a. sørgede hun for mine blomster, og jeg fik en gratis avis, og en god snak. Den frivillige gav mig en avis, ordnede blomster. Side 6

7 Positive mennesker Meget positive, utrolig søde hjælpsomme damer. Nej jeg følte mig opmuntret af deres besøg. Jeg har haft venlige opmuntrende mennesker. Ikke selv brug for det men andre har Hvis lange indlæggelse, så har de måske behov, el. hvis minus meget besøg, så havde de måske behov for snak. Man kan snakke med de frivillige om andre ting Man kan snakke med de frivillige om meget andet end det man kan snakke med sin familie om. Mere snak om sygdommen med den frivillige. Resultater for spørgeskemaet til patienter, som ikke har haft kontakt med en patientstøtte I tabel 2 kan det ses, at 41% af de adspurgte patienter ikke har haft kontakt med en frivillig patientstøtte under deres indlæggelse. Tabel 8 herunder viser, at 88% af disse patienter ikke ønskede kontakt med den frivillige patientstøtteordning, mens 13% ønskede kontakt. Tabel 8: Patienternes ønske om kontakt med den frivillige patientstøtte under indlæggelse Tabel 9 viser, at 79% af de patienter, der ikke har haft kontakt til en patientstøtte, ikke havde kendskab til den frivillige patientstøtteordning. Side 7

8 Tabel 9: Patienternes kendskab til den frivillige patientstøtteordning Det er derfor valgt, at lave en krydstabel med kendskab til den frivillige patientstøtteordning samt ønske om kontakt til den frivillige patientstøtteordning, for at se om de patienter, som ikke kender ordningen, er de samme patienter, som ikke ønsker kontakt. Krydstabellen kan ses i tabel 10, og viser at 81% af de patienter, som ikke ønsker kontakt med den frivillige patientstøtteordning, heller ikke kender til ordningen. Tabel 10: Kendskab til den frivillige patientstøtteordning samt ønske om kontakt Ja Nej Ja 1 (33%) 4 (19%) Nej 2 (64%) 17 (81%) I alt 3 (100%) 21 (100%) Tabel 10 viser derfor, at de patienter, som ikke ønsker kontakt til patientstøtteordningen i de fleste tilfælde ikke kender patientstøtteordningen. En erfaring fra flere af patientstøtterne er, at manglende kendskab gør det nemmere at fravælge den frivillige patientstøtteordning. Anbefalinger Effektmålingen viser, at der ofte er sammenhæng mellem manglende kendskab til patientstøtteordningen, og at patienten ikke har lyst til at benytte sig af ordningen. 1. Første anbefaling er derfor, at gøre en indsats for at udbrede kendskabet til patientstøtteordningen overfor indlagte og pårørende. Dette kan gøres i form af mere information og synlighed om tilbuddet. Side 8

9 Efter drøftelse med afdelingssygeplejerskerne, vurderes det ikke, at personalet som standard kan informere patienter og pårørende om ordningen, da der generelt er mange andre informationer, som skal gives ifm. en indlæggelse. Det anbefales derfor, at arbejdet med mere information om ordningen til patienterne lægges over til patientstøtterne, som kan arbejde med følgende konkrete tiltag: Patientstøtten præsenterer sig selv og spørger ind til, om patienter og pårørende ved, hvad ordningen går ud på herunder hvad patienten kan forvente af patientstøtten. I forlængelse af præsentationen mv. kan der uddeles en flyer, så der er mulighed for at læse mere og tage kontakt efterfølgende. Udover patientstøtternes indsats, har der været drøftet tiltag, som yderligere kan synliggøre ordningen i afdelingen, og på denne baggrund anbefales følgende: Informationen om ordningen kan med fordel integreres i infokanalen på stuerne. Ophængning af plakat ved tavlen på gangen med information om patientstøtteordningen, så både pårørende og indlagte har mulighed for at stoppe op og læse om ordningen. Som supplement kan der evt. hænge flyers, som kan tages med og som informerer om ordningen og opfordrer til at blive patientstøtte. Det er også en mulighed, at skrive om patientstøtteordningen i den lokale pjece Velkommen til SUH, Køge, som patienter modtager ved indlæggelse. Erfaringen viser dog, at indlæggelsesmaterialet ofte ikke bliver læst, men det vurderes stadig som værende en mulighed for at synliggøre ordningen sammen med øvrig information. Evalueringen viser også, at kontakten til den frivillige gør en positiv forskel i patientens indlæggelsesforløb, men en stor del angiver også, at der ikke har været en forskel, hvilket som nævnt måske kan forklares med, at det er de kontakter, som kun har bestået i udlevering af en avis. Hos de patienter, som får besøg af pårørende hver dag, er en ligelig fordeling på positiv forskel og ingen forskel ved at have kontakt til en patientstøtte, hvorimod patienter, som jævnligt (ikke hver dag) fik besøg, var overvejende positiv forskel. 2. Anden anbefaling er derfor, at det vil være givtigt for patientstøtterne at finde ud af, hvad patienternes individuelle behov er, hvilket en tæt dialog med personale/kontaktperson på afdelingerne, som kender patienterne, kan bidrage til. Patientstøtterne kan arbejde med at give patienter en mere positiv forskel i kontakten til en patientstøtte eller afdække individuelle behov gennem følgende konkrete tiltag: Hvis der har været en god dialog, eller patienten ikke har mulighed for at indlede en kontakt på det tidspunkt patientstøtten var på stuen, kan patientstøtten spørge, om der er interesse for at få besøg den efterfølgende dag, hvilket så kan noteres med navn og stue i patientstøtternes bog på afdelingskontoret. Patientstøtten spørger personalet/kontaktpersonen på afdelingen, om der er patienter med behov for besøg el. lignende, inden vedkommende går rundt på stuerne. Side 9

10 Konklusion Formålet med evalueringen/effektmålingen var at belyse effekten af frivillige indsatser, og om det har direkte nytte for patienterne. Denne viden kan være oplysende og retningsgivende for personale og frivillige patientstøtter. Resultaterne viser, at patientstøtteordningen er til direkte nytte for mange patienter, men at der også kan gøres mere, så flere kan få glæde af ordningen. Derfor har resultaterne af evalueringen og drøftelse med personale og patientstøtter mundet ud i en række anbefalinger, som der kan arbejdes videre med, og hvor patientstøtterne får en særlig rolle i at udbrede kendskab mv. Endvidere er det oplagt at arbejde med synligheden af patientstøtteordningen på afdelingerne ved at ophænge plakater, flyers mv. Denne kommunikationsform kan også bruges som kanal for rekruttering af nye patientstøtter blandt patienter og pårørende. Da SUH gerne vil have flere patientstøtter på afdelingerne, er det derfor relevant at tænke anbefalingerne sammen med den forestående udarbejdelse af rekrutterings- og kommunikationsstrategien på området. Side 10