VÆRLØSE. - en komm byplanhistorie Max Siegumfeldt. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRLØSE. - en komm byplanhistorie 1944-74. Max Siegumfeldt. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II"

Transkript

1 VÆRLØSE - en komm byplanhistorie Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II

2

3 STADSBYGGNAD TUMftA SOMiOkAN LUND VÆRLØSE - en komm byplanhistorie Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II

4 Værløse - en kommunes byplanhistorie Forfatter: Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboriums Byplanhistoriske Noter nr. 11 Udgivet af dansk Byplanlaboratorium, København 1987 Copyright Hæftet er trykt med støtte af Margot og Thorvald Dreyers Fond Illustration på omslagets for- og bagside: Ib Spang Olsen Kortudsnit er gengivet med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 235/87 ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium Peder Skramsgade 2 B 1054 København K tlf Max Siegumfeldt, arkitekt m.a.a. Født i Sønder Omme 7. juni 1900 Realeksamen fra Store Heddinge Borgerog Realskole 1917 Svendebrev som tømrer, Store Heddinge 1921 Afgang fra Teknisk Selskabs Skole i København 1925 Ansat hos arkitekt Harald Lønborg-Jensen Stadsarkitektens direktorat, København Stadsingeniørens direktorat, byplankontoret Direktoratet for Københavns kommunes generalplanlægning Næstformand i Foreningen Socialt Boligbyggeris ungdomsklubber Medstifter af Dansk Legepladsselskab og International Playground Association Dansk komitémedlem af ELRA (European Leisure and Recreation Association) Artikler m.v. i inden- og udenlandske tidsskrifter om legepladser, børneinstitutioner og om byplanlægning, navnlig om børnenes problemer i bysamfundet. Byplankonsulent for Værløse kommune

5 FORORD I 1940'erne - efter at byplanloven af 1938 havde afløst 1925-loven, der som bekendt var ret umulig at anvende for kommunerne - begyndte det kommunale byplanarbejde i Danmark så småt at antage fastere former. Allerede inden 2. verdenskrig var afsluttet, satte fremsynede kommunale råd flere steder rundt i landet spørgsmålet om deres kommunes fremtidige udvikling på dagsordenen, og naturligt nok var det i det storkøbenhavnske område, at mere seriøse planlægningsarbejder først blev sat i gang. I Værløse kommune i yderkanten af Hovedstadens forventede aktivitetsområde sad en vågen seminarielærer, venstremanden Chr. Hauch, som sognerådsformand. Han var helt klar over, at hans kommune med sine mange landskabelige kvaliteter og med jernbane og rimelig gode vejforbindelser til København ikke kunne fortsætte som en "torneroseidyl", men måtte forvente en kraftigere bymæssig udvikling, når krigens afmattende virkninger ophørte. Derfor bad han et par erfarne byplanlæggere, som man dengang lettest fandt i Københavns kommune, om hjælp til at planlægge foreløbig for Lille Værløse by. Det arbejde, der her blev udført, og som efterhånden kom til at omfatte ikke blot Lille Værløse by, men hele Værløse kommune med de i alt fire mindre bymæssige områder og de åbne, landskabelige arealer herimellem, kan betragtes som et pionerarbejde, hvor mange gode erfaringer kan hentes - og er blevet hentet i årenes løb. 3

6 Den, der kom til at lede og præge dette arbejde, som kom i gang i for mere end 40 år siden - var arkitekt m.a.a. Max Siegumfeldt, som i nærværende "Byplanhistoriske note" har givet en spændende og livfuld beretning om arbejdets forløb og resultater. Siegumfeldt, som i dag er mere end 86 år gammel, var ansat i Københavns kommunes byplanafdeling, hvor den meget aktive stadsingeniør Olaf Forchhammer havde fået samlet en stab af gode planlæggere, der i årene efter krigens afslutning kom til at medvirke i og præge store dele af det voksende by- og egnsplanarbejde i Hovedstadsområdet. Siegumfeldt har i sin tid på Københavns rådhus især været optaget af planlægningens muligheder for at skabe og sikre gode forhold for byens børn, men han har i øvrigt givet sig af med alle den fysiske planlægnings problemer, som han i sin alders syvogfirsindstyvende år stadig er optaget af. Beretningen om planlægningsarbejdet i Værløse kommune, som Siegumfeldt var knyttet til i en menneskealder, giver et klart billede af de vanskeligheder, der rummes i et sådant arbejde, men også af de muligheder, der findes, når vågne planlæggere sammen med interesserede politikere får lov til at arbejde grundigt med spørgsmålene. "VÆRLØSE - en kommunes byplanhistorie " udgives som hæfte nr. 11 i skriftserien "Byplanhistoriske noter".

7 Formålet med udgivelsen af disse noter er at bidrage til belysning af den danske byplanlæg nings historie i vort århundrede, blandt andet ved at lade planlæggere og andre, der har medvirket selv, fortælle med deres egne ord om den udvikling, de har deltaget i. Der er således ikke tale om historiske afhandlinger eller om grundigt dokumenteret forskning, men alene om erindringer og personlige opfattelser af de begivenheder, der fandt sted. Det betyder naturligvis, at der kan være forskellige meninger om, hvad der egentlig skete, og skulle det være tilfældet, modtager Byplanhistorisk udvalg gerne meddelelse herom. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske noter" vil inspirere til, at andre griber pen nen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe. For Byplanhistorisk udvalg Edmund Hansen

8

9 VÆRLØSE - en kommunes byplanhistorie Opspillet En dag i 1944 spurgte ingeniør Blixencrone- Møller mig, om jeg kunne tænke mig at være ham behjælpelig med noget byplanarbejde i Værløse kommune. Da jeg havde stor respekt for Blixencrone og hans arbejde, var jeg både glad og beæret over, at han bad mig om at give ham en hånd med. Og da jeg samtidig havde sommerhus ved Søndersø i Lille Værløse, slog jeg uden betænkning til. S L U N D E - \ \ ' C AN I.ØSE VÆ RLØSE FARUM Woii& M ollen Furesø vy»0 # 0 o 0 «7 /1 M id to fte A D yrehavet/. w L.*.... 'Frederik.ndal H jorlekæ r ; o. #» # L Y N G B Y -T A A R B Æ K.' i l:\-h Slran dm allen Sp rin gforbi T a n rb æ k Klnm penhni S k o v s h M aalov Jon slru p vang H jortespring G LA D i 'C h arlollen lu BALLERUP-M AA LØ V P ederslrup, UM-LEDØJF. Ballerup H E R LEV H elleru p t ø, S k ov lu n d e lerslevt islesem a gle Harrcstrup HERSTED ER N E Herstedoster Herstcdvesler I H vessinge i m I G LO STRUP V r u U le s e t ille J ^ Mtzmi '-'p. V H BrondbgosUr i b r ø n d b y e r n e '"' Københavnsegnen Ca hvj T ra n eg ild e. ' T O R S L U N D E -IS H Ø J w \ VALLEN S 1 B rondby vejlvr \ A v ed ore 7

10 Det var daværende sognerådsformand i Værløse kommune, venstremanden Chr. Hauch - som Blixencrone kendte særdeles vel fra sit arbejde med "Københavnsegnens grønne områder" og "Det grønne udvalg" - der havde bedt ham om at påtage sig planlægningen af Lille Værløse by i samarbejde med ingeniør Engel, der var rådgivende ingeniør for Værløse kommune. Til trods for, at Blixencrone følte sig stærkt ophængt af sit fredningsarbejde, påtog han sig jobbet - mest, tror jeg, for Hauchs skyld. Værløse rådede på dette tidspunkt ikke selv over teknisk hjælp til projekteringsarbejder og benyttede sig - som en del andre omegnskommuner, der var i samme situation som Værløse - af ingeniør Emil E. Engel som rådgivende og projekterende ingeniør i tekniske spørgsmål. Og som rådgiver for kommunen havde han allerede tidligere udarbejdet en "byplan" for "Hareskov Villaby" - et af de fire småbysamfund (Hareskov Villaby, Lille Værløse, Kirke Værløse og Jonstrup) i Værløse kommune - og fremsendt denne til Boligministeriet, hvor den trods forskellige forsøg fra Engels side på at få den behandlet videre dog stadig lå ubesvaret. Det var min opfattelse, at vanskeligheden ved at få sagen til at glide var en af årsagerne til, at Hauch ønskede, at Blixencrone, som han havde stor tillid til, ville patage sig planlægningen af Lille Værløse i samarbejde med ingeniør Engel. Det blev derfor Blixencrone, Engel og mig, der gik i gang med planlægningsarbejdet - sådan da - for Engel kunne jo næppe med det medarbejderskab, der var blevet ham sa godt

11 som påtvunget, undgå at føle en vis desavouering fra Værløse kommunes side og blev nok lidt stødt. Blixencrone følte - tror jeg - en vis aflastning ved, at jeg gik med i arbejdet, og var, håber jeg, lettet; og jeg så hen til en spændende og på flere måder interessant byplanopgave og glædede mig. Blixencrone og jeg havde begge kontor på Vartov i en af Københavns kommunes byplanafdelinger, der af stadsingeniør Olaf Forchhammer var stillet delvis til rådighed for "egnsplanarbejdet". Her var Blixencrone beskæftiget med "Omegnens grønne områder", medens jeg i mit kontor beskæftigede mig med byens "børneområder" og andre sociale institutionsområder. Vi havde derfor let ved at kontakte hinanden om "Værløseopgaven", og vi var fra begyndelsen enige om, at forslaget til "Lille Værløse" måtte omfatte en "dispositionsplan". Engel tænkte mere i retning af en "byplan", *Lov nr. 181 af 29. a- pril 1938 om byplaner suppleret med Indenrigsministeriets cirkulære af 21. oktober 1939 der på én gang skulle sætte "alt på sin rette plads" gennem en tinglyst byplanvedtægt. Sådan kunne loven af 1938 om byplaner* i og for sig godt læses. Når Blixencrone fandt på at spørge mig, om jeg ville hjælpe ham med opgaven, tæller det nok med, at jeg som sommerhusbeboer i Lille Værløse og tidligere værnepligtig i Værløselejren kendte området temmelig godt. Men nu kom jeg til at opleve Lille Værløse på en he.lt anden måde. Hidtil havde det været en selvfølge for mig, at byen skulle betjene mig med det byudstyr og den service, jeg som som- 9

12 merhusbeboer havde krav på. Nu kom jeg pludselig til at sidde på den anden side af bordet og skulle være med til at vurdere den fremtidige helårsbys udformning og dens udrustning med serviceudstyr og funktioner i alle de sammenhænge, der kunne tjene dens vækst og udvikling og gavne beboernes trivsel og velbefindende. Butik i Lille Værløse Ca Til trods for at den nyere bebyggelse i Lille Værløse, der var opstået efter Slangerupbanens anlæg i 1906, var ret tilfældigt placeret a- nede man dog gennem de gamle gårdes og huses beliggenhed en oprindelig, velstående sjællandsk landsbys karakteristiske, stjerneformede udskiftningsplan, hvor den gamle bymidte endnu var let opfattelig trods senere tilkomne huses vilkårlige placering. Det landskabeligt smukke stykke land, som fra gammel tid udgjorde Lille Værløses ejerlav, og som vi anså som det naturlige planlægningsområde, var afgrænset og meget smukt indrammet af sø og skov. Mod syd var det Søndersø og Lille Hareskov, mod øst Store Hareskov og Nørreskov og mod nord Nørreskov og Ryget Skov. Kun mod vest åbnede der sig mellem 10

13 Lille Værløse Byes Marker Matrikelkortet fra 1775 Ryget og sommerhusbebyggelsen ved Søndersø et ca m bredt landbrugsbælte, der fortsatte i det bakkede morænelandskab over mod Kirke Værløse. Indbyggertallet var ca Som Blixencrone og jeg vel nok var forberedt på, blev samarbejdet med Engel ikke egentlig positivt. De tanker og idéer, vi arbejdede med, kunne han absolut ikke acceptere, så vi valgte simpelthen at fortsætte med den dispositionsplanidé, vi fandt rigtig. Inden forslaget blev forelagt Værløse sogneråd, forelagde vi det igen for ingeniør Engel, der stadig indtog en klar negativ holdning til planen, som han derfor ikke ønskede at skrive under på. Forslaget blev derfor præsenteret for sognerådet alene i Blixencrones og mit navn. * se kortbilag til dispositionsplanen for Lille Værløse indsat bagest i hæftet I datoen husker jeg ikke nøje - forelagde vi - alle tre - så dispositionsforslaget for sognerådet, som tog pænt imod det. 11

14 Der blev sagt nogle smukke ord om fremstillingsformen og om funktionsopdelingen og dispositionerne i det hele taget, og om at sognerådet ville studere planen nærmere og sætte sig omhyggeligt ind i teksten. Der blev sagt meget lidt om Engels vægring ved at skrive forslaget under, og efter en almindelig og uforpligtende diskussion gled samtalen over i mere lokalpolitiske bemærkninger. Herunder spurgte Hauch mig, om jeg, når nu sognerådet havde studeret planen nærmere og eventuelt ønskede bemærkninger knyttet dertil, da kunne tænke mig i samarbejde med Engel at gøre forslaget færdigt til fremsendelse til Boligministeriet? Den højt respekterede sognerådsformand Chr. Hauch, som i lange perioder - for en stor del fra sit skrivebord i hjemmet - styrede kommunens mange forskellige anliggender. Jeg forestiller mig, at Hauch var helt klar over, at Blixencrone - som jo var den, der helt formelt stod for planens tilblivelse - ikke ønskede at fortsætte med arbejdet, dels på grund af Engels negative holdning til arbejdet, dels på grund af arbejdspresset i "Det grønne udvalg", "Stiudvalget", og hvad det nu altsammen hed; men også for ikke at komme i en konfliktsituation ved på en gang at skulle bære såvel planlægningskasket for kommunen som fredningskasket for staten. 12

15 Desuden tror jeg, at Hauch vidste, at jeg havde en ikke ringe del i planens og tekstens udformning. Jeg måtte svare Hauch, at selvom tilbudet var meget fristende, kunne jeg ikke se nogen mulighed for et fornuftigt samarbejde mellem ingeniør Engel og mig, da vore syn på planlægningen var så diamentralt modsat hinandens. Jeg måtte derfor desværre sige "nej tak". Så ønskede Hauch at få at vide, om min vægring ved at gå ind i arbejdet alene var bestemt af at skulle samarbejde med ingeniør Engel. Og dette måtte jeg naturligvis bekræfte. Der opstod derved en lidt pinlig pause, hvor Hauch så fra den ene til den anden med et lidt forborgent smil, hvorefter han sagde: "Ja, jeg vil nu bede de herrer ingeniør Engel og arkitekt Siegumfeldt gå uden for døren og prøve på, om De derude alene ville kunne tale Dem tilrette om en ordning, og derefter komme tilbage og meddele os det resultat, De er nået frem til". Og det gjorde vi så. Den situation, som Hauch havde bragt ingeniør Engel og mig i, var - synes jeg - temmelig grotesk. Her stod Engel og jeg alene uden for mødeværelset og skulle forsøge at komme i kontakt med hinanden. Det lykkedes ikke, dertil var vores syn på planlægningen for forskellig, og efter nogen tids forløb vendte vi tilbage til "dem derinde" og måtte erkende, at vi ikke var kommet hinanden et ord nærmere. Der blev ret stille, og de fleste af sognerådsmedlemmerne sad tavse og så forlegent ned. Kun Hauch - som måske nok inderst inde havde ventet dette udfald af min og ingeniør Engels samtale, og som skjulte et stille smil over 13

16 den temmelig groteske situation, alle var bragt i - i særdeleshed Engel og jeg - sagde med eftertænksom mine: "Ja så". Mødet sluttede med, at ingeniør Blixencrone, ingeniør Engel og jeg blev takket for vor indsats for "planlægningen af Lille Værløse". Max Siegumfeldt Kort efter forelæggelsen fik jeg en officiel henvendelse fra Værløse sogneråd, om jeg kunne tænke mig at være kommunen behjælpelig med at bringe dispositionsplanforslaget i overensstemmelse med de eventuelle rettelser eller bemærkninger, som sognerådet måtte ønske at føje til forslaget, og dermed gøre det klart til fremsendelse til Boligministeriet. Udskrift af vedtagelse på kommunalbestyrelsesmødet d. 22. okt. 1948: "Det vedtoges at forespørge Arkitekt Siegumfeldt, om han vil være villig til at bistå Ingeniørkontoret med Raad og Udtalelser om Byplansager i Værløse Kommune, idet man i bekræftende Fald skal udbede sig en Udtalelse om, i hvilket Omfang Arbejdet vil kunne paatages." Da der denne gang ikke var vedhæftet betingelser vedrørende samarbejdet med ingeniør Engel, kunne jeg med glæde sige: "Ja tak". Senere blev jeg så opfordret til at fortsætte som kommunens faste konsulent i byplansager, hvortil jeg også denne gang sagde "ja tak", og blev så hængende der i 30 år. Planlægningens start Sognerådet i Værløse kom relativt tidligt i gang med byplanvirksomheden. To år efter byplanlovens vedtagelse i 1938 tog man i 1940 fat på planlægningsarbejdet i kommunen. Inden for kommunens grænser var der fire "samlede bebyggelser", der overvejende tjente boligformål, og som på planlægningens tidspunkt havde følgende omtrentlige indbyggertal: Lille Værløse ca. 1000, Hareskov by ca. 1050, Kirke Værløse ca. 400 og Jonstrup incl. seminarets elever ca. 250.

17 Kun to af bebyggelserne havde mere end 1000 indbyggere og var derfor efter byplanlovens bestemmelser planlægningsforpligtede. Det var Hareskov by og Lille Værløse. Værløse kommune 1940 Udsnit af generalstabskort Mål 1: Begge bebyggelser var stationsbyer på Farumbanen, som den gang hed "Slangerupbanen". Banen blev indviet i april 1906, efter at man havde arbejdet med planen siden Oprindelig blev den foreslået anlagt alene som affaldsbane (latrinbane) for København, og den skulle da have endestation i Lille Værløse og fik navnet "Værløsebanen". Der rejste sig dog ganske hurtigt et ønske om også at gøre banen til en "personbane" og samtidig føre den videre enten i en sydlig linieføring over Kirke Værløse til Ganløse eller i en nordlig over Farum til Slangerup. Resultatet blev altså, at det blev Slangerupbanen, der blev gennemført. 15

18 Hareskov By Det blev med "Hareskov Villaby" (som byen den gang blev kaldt), at sognerådet valgte at starte sin byplanvirksomhed. Dels fordi den som overvejende sommerrekreationsby idyllisk beliggende langs Store Hareskovs sydlige skovbryn var et særdeles attraktivt villaområde, dels fordi den - under forudsætning af en hurtigere og bekvemmere baneforbindelse til København (man talte allerede den gang om Slangerupbanens elektrificering og indføring i Københavns bybanenet) - hurtigt kunne ændre status til "helårsby". Endelig talte det vel også med, at Hareskov by tilsyneladende var en mindre kompliceret byplanopgave at begynde kommunens byplanvirksomhed med, end hvad Lille Værløse ville være. Hareskov By 1940 Udsnit af målebordsblad Mål 1: I årene udarbejdede kommunens rådgivende ingeniør som nævnt et forslag til "Byplanvedtægt for Hareskov Villaby". Den omfattede i hovedsagen en vej- og kloakplan, som med mindre modifikationer fastholdt de eksi- 16

19 sterende anlæg og udformninger. Derudover fastlagde den - med visse ændringer og forudsætninger - de bestående byfunktioners omfang og placering. * "dispositionsplan" - begrebet var angivet i Indenrigsministeriets cirkulære af 21. oktober Sognerådet, der nok har været en smule usikker overfor den nye planlægningsdiciplin, for anledigede, at Engel søgte råd og vejledning vedrørende, det foreliggende byplanprojekt hos "Dansk Byplanlaboratorium". Her anbefalede sekretæren, civilingeniør Vilh. Malling:-"ud fra de erfaringer, man hidtil havde gjort, at sognerådet vedtog en byplan, efter hvilken man agtede at arbejde; men at man til Indenrigsministeriets godkendelse kun fremsendte en plan (en dispositionsplan)*, på hvilken de fremtidige veje var angivne, og i øvrigt uden andre detaljer, end hvad angik spørgsmål som krævede hurtig afgørelse. Herved opnåedes en mindre bundethed, end hvis byplanvedtægten i sin helhed søgtes godkendt"-. Ingeniør Engel tog Mallings råd til sig og ud arbejdede derefter: "Redegørelse for Dispositionsplan for Hareskov Villaby". Det var i 1943, og den omfattede i hovedsagen en vejplan med ret detaljeret redegørelse for de enkelte veje og stier samt en kortere angivelse af bebyggelsesarternes fordeling, forretningskvarterets placering m.v. Denne redegørelse blev imidlertid ikke færdig behandlet inden sognerådsvalget i 1946, hvor socialdemokraten Povl Hansen afløste Hauch som sognerådsformand. Der blev nu på ny optaget forhandling med Byplanlaboratoriet og Indenrigsministeriets kommitterede i byplansager, hvorefter Engel udarbejdede et nyt, revideret og på visse 17

20 punkter også udvidet byplanforslag: "Redegørelse for Dispositionsplan for Hareskov Villaby" af Men heller ikke denne plan blev fremmet. På dette tidspunkt havde jeg jo allerede i flere år været beskæftiget med planlægningsarbejde for Lille Værløse, og jeg blev nu bedt om at gå videre med planlægning af Hareskov by. Og i 1952 begyndte jeg forarbejderne til "Dispositionsplan for Hareskov by". 3 P H N for W f S B V 3 / - ZONIPLAN SL id tå t SU> å n a ^ u d v fæua Btb.-plan OnatPyitm, Parcelhuse (mat. ty/all 7_ Otf. in3litutwner. É, 'JartsiedO' oplaøsplals. B u t U t t r r - G rtnn t omracur Skole ( > Sogruga/rL Q ) idrlat (B) Bårrvehave.. Planen blev forelagt Værløse byplanudvalg i august 1955 og vedtaget af sognerådet i september samme år. Hareskov by er vokset op på Lille Værløses gamle overdrevsareal, og vejen, der gennem Hareskoven fører til overdrevet, er fra gammel tid kaldt "Fægyden", et dejligt minde om, 18

21 at bønderne fra Lille Værløse ad denne vej drev deres kvæg til overdrevet ved Store Hareskov. Fægyden i 1907 Fægyden fortsætter i "Gammel Hareskovvej" langs skovindhegningen i sydkanten af skoven. Det er langs denne vej, at bydannelsen har bredt sig ned over det stærkt kuperede terræn, der med en mængde småsøer og mindre vandløb (et typisk dødislandskab) sænker sig mod syd til Tibberup å, der er den sydlige begrænsning af Hareskov by, og samtidig Værløse kommunes grænse mod Ballerup og Herlev kommuner. t/v&vjjvj/rmis.a.tttr/j 1*1«ryayai'ff«'. imn&fh * />»* A'f/ <4-4 HJHC Æc.. j C..... X S ÅhMPfifejT,. M < Lille Værløse Overdrev Udskiftningskortet fra K.io.nfcsrJH.rs I forbindelse med udskiftningen af Lille Værløse omkring 1775 blev også overdrevet udskiftet. Det skete i form af lange smalle lodder, 19

22 der rakte fra Hareskovvejen helt ned til Tibberup å. Lodderne er senere blevet udparcelleret en for en, og da vejene fulgte loddernes form og grænser, fik byen sin særprægede, kamagtige struktur. Det område, der omfattedes af dispositionsplanen, dækkede ca. 150 ha, og heraf var på planlægningstidspunktet allerede ca. 130 ha udstykket, hovedsageligt til parcelhusbyggeri. * Byudviklingsplaner udarbejdedes i.h.t. lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser. Byudviklingsplanen af 1951*, som jo havde det til formål at sørge for, at den fremtidige, bymæssige udvikling kom til at foregå de bedst egnede steder, placerede noget over halvdelen af dispositionsplanområdet i inderzone og resten i mellemzone - for størstedelen dog med prædikatet "mellemzone med tilsagn". Dog blev ret hurtigt derefter en stor del af mellemzonearealerne overført til inderzone. H areskov Pavillonen H areskov Station. HAIBXOVBI.DEN H ARESKOVPAVILLON EN /~y FRODE JENSEN. Sognerådsmiddag i 1931 på Hareskov Pavillonen Eneste Station, som er beliggende i selve Sk oven Cale * Restaurant. Selskaber og Foreninger ( Hver Søn- og Helligdag fra Kl. 4 til 12 som m erligt Bal paa den store nye lukkede Danaesal (700 Alen). I Sommertiden hver Tirsdag Of Frede* M A A N E S K I N S T U R med Eitratog fra Slengerupbanen. Narrebro-Slation Kl Tilbage Ira Haresko* Sl. Kl. I. Togbilletteo koster Tur og letur Kl Ballet er gratis. Musik i Toget og Fakkeltog gennem Skoven Kl. I- H. B ra n d t n r. t *-» i S- z z r / tco - -aff. JL / r ' j y Oj~ Fra første færd var udstykningen af området et rent kommercielt foretagende, lagt an alene på at tilbyde parcelhusgrunde "i skønne jomfruelige naturomgivelser, med bekvem jernbaneforbindelse til København". Senere kom butikker, småværksteder og mindre virksomheder til, og byen blev udstyret med kirke, offentlige institutioner og servicevirksomheder. 20

23 Dispositionsplanen De intentioner, som dispositionsplanen for Hareskov by først og fremmest byggede på, var at værne om byens naturværdier og drage omsorg for, at dens egenart blev forstyrret mindst muligt samtidig med, at udviklingen blev ledet i retning af en velfungerende helårsby med én fornuftig tilknytning til det københavnske storbysamfund. Jeg tænkte her på en nemmere og mere bekvem jernbaneforbindelse til Københavns bybanenet og på en forbedring og udbygning af det lokale vejnet og dets tilslutning til "Fingerplanens" overordnede ra-

24 dialvejsystem. Men mine bestræbelser gik også ud på at gøre byen bedre og mere spændende at leve i ved bl.a. at søge de kulturelle og fysiske beskæftigelsesmuligheder forbedret, så langt det ad byplanmæssig vej var gørligt. Endelig sigtede dispositionsplanen også på at gøre byen nemmere at administrere både byplanmæssigt og byggelovsmæssigt, idet den ret tilfældige udparcellering og bebyggelse, der allerede i vid udstrækning havde bestemt byens geografi og langt henad vejen også fastlåst dens fysiske struktur, havde gjort den besværlig for kommunens embedsmænd at håndtere. Denne i 1955 af sognerådet godkendte dispositionsplan blev fremsendt til Boligministeriet i januar 1956 og godkendt af ministeriet i maj 1959 med visse forbehold, som både byplanudvalg og sogneråd tog stilling til og godkendte samme år. Jeg har fremhævet, at Hareskov by for en stor del skylder den smukke og særprægede natur, der omgiver den, sin tilblivelse. Men de omfattende udstykninger, som i vid udstrækning var blevet bebyggede,inden planlægningen af byen blev påbegyndt, bredte sig på en helt banal og ganske ufølsom måde hen over det meget levende landskab, som var det fladt som en pandekage. Selv hen over søarealerne var udmatrikuleringen skredet frem - uden hensyn til vandarealernes størrelse og form - og uden at tage de enkelte matrikelnumres bebyggelsesmuligheder i betragtning. Da vandarealet jo skulle medregnes ved beregningen af den enkelte grunds bebyggelige areal, kunne enkelte grundejere,

25 forståeligt nok, finde på at opfylde dele af deres søareal for at skaffe "land" nok ikke alene til hus, men også til have. De skadelige naturmæssige følger, sådanne handlinger affødte, havde sognerådet i de fleste tilfælde kun ringe mulighed for at gribe ind overfor. /nt. 93^'V*ty i-4000 I II IIII III 30jbm. ' tu** élé& 23

26 Det kunne frygtes, at denne og andre former for voldtægt af de landskabelige kvaliteter ville brede sig til de få endnu ikke udparcellerede arealer. Både for at forhindre dette og for at sikre særlig ømtålelige områder, der kunne blive truet af lignende uheldige udstykningsforetagender, var det nødvendigt at udarbejde udstyknings- og bebyggelsesplaner med regulerende servitutter på arealer, der endnu lå uudnyttede hen. For eksempel omkring Søvej. Lille Værløse dispositionsplan Lille Værløse 1940 Udsnit af målebordsblad Mål 1: se kortbilag indsat bagest i hæftet "Forslag til dispositionsplan for Lille Værløse i Københavns amt"* blev, som jeg har nævnt i "opspillet", forelagt Værløse sogneråd i Efter at være blevet behandlet i det daværende sogneråd og - efter sognerådsvalget i også gennemset og behandlet af det nynedsatte byplanudvalg blev dispositionsplanen fremsendt 24

27 til "Ministeriet for byggeri og boligvæsen" i oktober I mellemtiden - kort efter det kommunale systemskifte i 1946, hvor socialdemokraten Povl Hansen afløste venstremanden Chr. Hauch som sognerådsformand - havde kommunen i 1947 etableret en "teknisk afdeling" med henholdsvis kommuneingeniør Poul Panduro og bygningsinspektør N. Ottar Hansen i spidsen. Det var en meget stor støtte for mig som byplankonsulent for kommunen, at der nu var lokale teknikere på stedet, der kendte området, og som jeg kunne diskutere de praktiske vanskeligheder med, som vi uvægerligt måtte rende ind i. Navnlig fik vi, efter at ingeniør Erik Middelboe i 1952 afløste ingeniør Panduro som kommuneingeniør, en meget åben og frugtbar form for diskussion af såvel praktiske planlægningsproblemer som mere teoretiske byplanidéer. Dispositionsplanen for Lille Værløse gik i korthed ud på, at den gamle i stjerneform udskiftede landsby, der efter Slangerupbanens åbning i 1906 var blevet stationsby og var begyndt at vokse, nu måtte betragtes som en kommende forstadsby inden for Københavns indflydelsessfære. I en sådan position måtte Lille Værløse være forberedt på at skulle optage en del af den befolkningstilvækst, som Københavns statistiske kontor - med udgangspunkt i folketællingen i havde forudberegnet til personer. Da selve København blev betragtet som udbygget, stod det os klart, at tilvæksten - uanset, hvilket af de to befolkningstal der blev 25

28 benyttet - måtte blive placeret i forstadsbebyggelserne, og mest naturligt i bebyggelser, der som Lille Værløse var mest attraktive. Og da samtidig Slangerupbanens forventede overgang til DSB med en mulig indføring til Køben havns bymidte (tiltrådt i princippet af Køben havns kommunalbestyrelse i 1922) ville indebæ re en både hurtig og bekvem forbindelse med byen, kunne vi med en vis rimelighed forvente at Lille Værløse måtte blive et foretrukket område af mange boligsøgende. Hovedsigtet med dispositionsplanen blev ders for at planlægge en by, som det var nemt at komme frem og tilbage til, var god at bo i, bekvem at leve i og overskuelig at administre re. Det krævede, at vi først og fremmest fik kontrol med byens temmelig tilfældige vækst, bl.a. ved at få hold på de sporadiske parcelhusudstykninger, der allerede var i gang på nogle af de gamle bøndergårdes jorder, så de forskellige arealer (matr.nr.e) kunne indgå i en samlet plan med en rimelig fordeling af bebyggelsesarter. Af de ca. 350 ha, dispositionsplanen omfattede, udgjorde den eksisterende bydannelse af de allerede udstykkede jorder omkring 50% af hele planlægningsområdet. Vore intentioner gik nu ud på at gøre Lille Værløse til en by med lav bebyggelse - villa eller parcelhuse i 1-1*5 etage (udnyttet tagetage). For dog at give tilflyttere, som ønskede at bo i lejlighed, mulighed for at slå sig ned i byen, og for også at give byen en markant profil, blev der omkring den gamle bymidte, der havde den højeste grundværdi (op til 4 kr./m2), reserveret areal til etagebebyggelse med bycenter- funktioner (forretningsstrøg, liberale erhverv med tilknytning til butikslivet samt mulighed for mindre værkstedsfunktioner).

29 I tilknytning til bycenterområdet foreslog vi, at der blev reserveret et område for offentlige institutioner - rådhus, kirke, bibliotek, sportsanlæg o.l. - der samtidig kunne åbne byen mod Nørreskov og det 300 m brede skovfredningsbælte, som vi ønskede friholdt for bebyggelse. Lille Værløse bycenter Skitseforslag Et mindre industriområde var allerede under udvikling i den vestlige udkant af byen langs vejen til Kirke Værløse. Vi fandt hverken principmæssig eller funktionsmæssig nogen motivering for, at der skulle tilføres byen en større eller mindre industrivirksomhed, så i dispositionsplanen foreslog vi kun en mindre forøgelse af arealet, som kunne give området en rimelig geografisk afrunding. - Vi havde på dette punkt Fingerplanens idé om industriens placering "i randen af den sporvogsbetjente by" i tankerne. Et muligt fremtidigt behov for et mere omfattende industriareal måtte i al fald søges uden for Lille Værløses planlægningsområde. Udbygningstakten i dispositionsplanens byggeområder var afhængig af arealernes afvandingsmuligheder, og dette ville efter teknikernes beregning - på grund af terrænformerne - kræve tre forskellige recipientmuligheder med hvert sit kloakopland. Af disse tre oplande kunne kun det ene - det, der blev afvandet over rensningsanlægget ved Søndersø - bebygges. Til gengæld skulle det betjene ca. 2/3 af hele byområdet. I de to andre kloakoplande - Farumsø-oplandet og Furesø-oplandet - var der kun påbegyndt en midlertidig vejkloakering, da der på dette tidspunkt endnu ikke fandtes helårsbeboelse i de to oplande. 27

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Byplanvedtægt 10. For et område ved Lyngby Hovedgade og Mølledammen. Lyngby-Taarbæk Kommune. Med tillæg nr. 1 tillæg nr. 2

Byplanvedtægt 10. For et område ved Lyngby Hovedgade og Mølledammen. Lyngby-Taarbæk Kommune. Med tillæg nr. 1 tillæg nr. 2 Byplanvedtægt 10 Med tillæg nr. 1 tillæg nr. 2 For et område ved Lyngby Hovedgade og Mølledammen Lyngby-Taarbæk Kommune BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRADE VED LYNGBY HOVEDGADE OG MØLLEDAMMEN 1 LYNGBY-TAARBÆK

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde VIII i Herlev kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Byplanvedtægt 3. Den sydlige del af strandvejskvarteret - Smidstrup

Byplanvedtægt 3. Den sydlige del af strandvejskvarteret - Smidstrup Byplanvedtægt 3 Den sydlige del af strandvejskvarteret - Smidstrup HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 3 Den sydlige del af strandvejskvarteret-smidstrup Byplanvedtægt for den sydlige del af strandvejskvarteret-smidstrup

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv Byplanvedtægt 12 Et område omkring Hørsholm Torv HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 12 for området omkring Hørsholm Torv I medfør al' byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer

Seniorbofællesskaber. Gruppemøder februar 2014. Vedrørende arealer Seniorbofællesskaber Gruppemøder februar 2014 Vedrørende arealer Furesø nord Furesø syd Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter Laanshøj Østre Kvarter HusCompagniet 52 rækkehuse

Læs mere

PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 2

PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 2 BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 2 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE AFGIVET DEN 2. MAJ 1951 AF DET AF BOLIGMINISTEREN DEN 6. OKTOBER 1949 NEDSATTE BYUDVIKLINGSUDVALG FOR KØBENHAVNS-EGNEN

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Byplanvedtægt 15. Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter

Byplanvedtægt 15. Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter Byplanvedtægt 15 Gildbroterrasserne, Køge Bugt Uddannelsescenter Ishøj Kommune 2003 PARTIEL BYPLAMAljTÆQT NR. 15. ISHØJ KOMMUNE. Byplanvedtægt for et område mellem S-banen, Ishøj Stationsvej, Vejlebrovej

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BY G N IN G S VÆ SE N E T BYPLAN 17

GENTOFTE KOMMUNE BY G N IN G S VÆ SE N E T BYPLAN 17 GENTOFTE KOMMUNE BY G N IN G S VÆ SE N E T BYPLAN 17 Vedtægt for byplan 17 for et område mellem Jægersborg Allé, Kystbanen, Fredensvej, Lille Fredensvej og Lindegårdsvej i Gentofte Kommune HELLERUP AUG.

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-002 GUG ØST, KOLLEKTIV BEBYGGELSE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1980 IND ------ HO L D S F O R T E -------------- G N E LSE ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014

Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Jonstrupvej 300, 3500 Værløse SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Værløse, i stor grønt naturskønt område. Sydlejren udgør 73 ha af området syd for

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR DEL AF HVALSØ BYPLANVEDTÆGT FOR DEL AF HVALSØ STATIONSBY. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det

Læs mere

Århus Kommune. Byplanvedtægt nr.

Århus Kommune. Byplanvedtægt nr. Århus Kommune Byplanvedtægt nr. 1 Solbjerg Kommune Solbjerg Landbrug, gartneri, hønseri og fiskeri samt parcelhuse ved Gammel Horsensvej, Søvangsvej og Solbjerg Sø Del af byplanvedtægten ophævet pr. 01.01.1970

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966.

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. BYPLANVEDTÆGT NR. 21 Hotel "Kilden" ved Vesterbro, Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende omkring Kildeanlægget. STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. AALBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer:

Fra kommunen om forundersøgelse for bevaring af forpagterboligen i Gl. Harlev, Harlev Møllevej 1 Vedhæftede filer: Jane Frederiksen Fra: Randi Nørgaard Sendt: 6. november 2013 14:54 Til: MTM-Ejendomsforvaltningen; MTM-PlanlegningogByggeri; MTM- Bygningsinspektoratet; MTM-NaturogMiljo; MTM-Kommuneplanafdelingen;

Læs mere

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 53. For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 53 For området Christianshavns Voldgade, Overgaden oven Vandet, Store Søndervoldstræde og Dronningensgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 15

BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Håndværkerområdet i Gredstedbro BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr, 15 BYPLANVEDTÆGT N R. 15 for Et "byområde i Gredstedbro I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 104 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 I medfør af lov om kommuneplanlægning (1ovbekendtgØrelse nr.734 af 21. december 1982) fastsættes følgende bestemmelser for det i 5

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

BYPLAN. Nr. 56. For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE

BYPLAN. Nr. 56. For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE BYPLAN Nr. 56 For karreen Store Kongensgade, Sankt Pauls Gade, Borgergade og Gernersgade KØBENHAVNS KOMMUNE Byplanvedtægt. Det vedtages i medfør af byplanloven (lovbekendtggrelse nr. 160 af 9. maj 1962)

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng. Maj 1993 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng. Maj 1993 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 168 Tillæg: Boligområde m.m. ved Stenvej samt rekreative områder i Lyseng KONGSBAK INFORMATIK Maj 1993 hhus kommune.tiiiæg til lokalplan Boligområde m. m. ved Stenvej samt rekreative

Læs mere

( / 5540 Ul1?r~1~.. 4866 PI~TIEL BYPLPINVEDTÆI~T NR 0 2 I ULLERSLEV KO~1MUNEO

( / 5540 Ul1?r~1~.. 4866 PI~TIEL BYPLPINVEDTÆI~T NR 0 2 I ULLERSLEV KO~1MUNEO 22.../ Ammelder: Ullrjev&où ( / 5540 Ul1?r1.. 4866 PITIEL BYPLPINVEDTÆIT NR 0 2 I ULLERSLEV KO1MUNEO 31. JUL 972 medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr0 63 af 2o0 februar 197o) fastsættes følgende

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Marts 1982 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 145 Kolonihaveområde ved Edwin Rahrs Vej i Brabrand KONGSBAK INFORMATIK Marts 1982 Århus kommune Lokalplan nk: Kolonihaveområde ved Edwin RahrsVej i Brabrand. 145 Statistikornråde/distrikt

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere