VÆRLØSE. - en komm byplanhistorie Max Siegumfeldt. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRLØSE. - en komm byplanhistorie 1944-74. Max Siegumfeldt. Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II"

Transkript

1 VÆRLØSE - en komm byplanhistorie Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II

2

3 STADSBYGGNAD TUMftA SOMiOkAN LUND VÆRLØSE - en komm byplanhistorie Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II

4 Værløse - en kommunes byplanhistorie Forfatter: Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboriums Byplanhistoriske Noter nr. 11 Udgivet af dansk Byplanlaboratorium, København 1987 Copyright Hæftet er trykt med støtte af Margot og Thorvald Dreyers Fond Illustration på omslagets for- og bagside: Ib Spang Olsen Kortudsnit er gengivet med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 235/87 ISSN ISBN Dansk Byplanlaboratorium Peder Skramsgade 2 B 1054 København K tlf Max Siegumfeldt, arkitekt m.a.a. Født i Sønder Omme 7. juni 1900 Realeksamen fra Store Heddinge Borgerog Realskole 1917 Svendebrev som tømrer, Store Heddinge 1921 Afgang fra Teknisk Selskabs Skole i København 1925 Ansat hos arkitekt Harald Lønborg-Jensen Stadsarkitektens direktorat, København Stadsingeniørens direktorat, byplankontoret Direktoratet for Københavns kommunes generalplanlægning Næstformand i Foreningen Socialt Boligbyggeris ungdomsklubber Medstifter af Dansk Legepladsselskab og International Playground Association Dansk komitémedlem af ELRA (European Leisure and Recreation Association) Artikler m.v. i inden- og udenlandske tidsskrifter om legepladser, børneinstitutioner og om byplanlægning, navnlig om børnenes problemer i bysamfundet. Byplankonsulent for Værløse kommune

5 FORORD I 1940'erne - efter at byplanloven af 1938 havde afløst 1925-loven, der som bekendt var ret umulig at anvende for kommunerne - begyndte det kommunale byplanarbejde i Danmark så småt at antage fastere former. Allerede inden 2. verdenskrig var afsluttet, satte fremsynede kommunale råd flere steder rundt i landet spørgsmålet om deres kommunes fremtidige udvikling på dagsordenen, og naturligt nok var det i det storkøbenhavnske område, at mere seriøse planlægningsarbejder først blev sat i gang. I Værløse kommune i yderkanten af Hovedstadens forventede aktivitetsområde sad en vågen seminarielærer, venstremanden Chr. Hauch, som sognerådsformand. Han var helt klar over, at hans kommune med sine mange landskabelige kvaliteter og med jernbane og rimelig gode vejforbindelser til København ikke kunne fortsætte som en "torneroseidyl", men måtte forvente en kraftigere bymæssig udvikling, når krigens afmattende virkninger ophørte. Derfor bad han et par erfarne byplanlæggere, som man dengang lettest fandt i Københavns kommune, om hjælp til at planlægge foreløbig for Lille Værløse by. Det arbejde, der her blev udført, og som efterhånden kom til at omfatte ikke blot Lille Værløse by, men hele Værløse kommune med de i alt fire mindre bymæssige områder og de åbne, landskabelige arealer herimellem, kan betragtes som et pionerarbejde, hvor mange gode erfaringer kan hentes - og er blevet hentet i årenes løb. 3

6 Den, der kom til at lede og præge dette arbejde, som kom i gang i for mere end 40 år siden - var arkitekt m.a.a. Max Siegumfeldt, som i nærværende "Byplanhistoriske note" har givet en spændende og livfuld beretning om arbejdets forløb og resultater. Siegumfeldt, som i dag er mere end 86 år gammel, var ansat i Københavns kommunes byplanafdeling, hvor den meget aktive stadsingeniør Olaf Forchhammer havde fået samlet en stab af gode planlæggere, der i årene efter krigens afslutning kom til at medvirke i og præge store dele af det voksende by- og egnsplanarbejde i Hovedstadsområdet. Siegumfeldt har i sin tid på Københavns rådhus især været optaget af planlægningens muligheder for at skabe og sikre gode forhold for byens børn, men han har i øvrigt givet sig af med alle den fysiske planlægnings problemer, som han i sin alders syvogfirsindstyvende år stadig er optaget af. Beretningen om planlægningsarbejdet i Værløse kommune, som Siegumfeldt var knyttet til i en menneskealder, giver et klart billede af de vanskeligheder, der rummes i et sådant arbejde, men også af de muligheder, der findes, når vågne planlæggere sammen med interesserede politikere får lov til at arbejde grundigt med spørgsmålene. "VÆRLØSE - en kommunes byplanhistorie " udgives som hæfte nr. 11 i skriftserien "Byplanhistoriske noter".

7 Formålet med udgivelsen af disse noter er at bidrage til belysning af den danske byplanlæg nings historie i vort århundrede, blandt andet ved at lade planlæggere og andre, der har medvirket selv, fortælle med deres egne ord om den udvikling, de har deltaget i. Der er således ikke tale om historiske afhandlinger eller om grundigt dokumenteret forskning, men alene om erindringer og personlige opfattelser af de begivenheder, der fandt sted. Det betyder naturligvis, at der kan være forskellige meninger om, hvad der egentlig skete, og skulle det være tilfældet, modtager Byplanhistorisk udvalg gerne meddelelse herom. Det er udvalgets håb, at de "Byplanhistoriske noter" vil inspirere til, at andre griber pen nen, samt at noterne vil kunne udgøre et værdifuldt baggrundsmateriale for eventuel senere forskning - et materiale, som det ellers ville være vanskeligt at tilvejebringe. For Byplanhistorisk udvalg Edmund Hansen

8

9 VÆRLØSE - en kommunes byplanhistorie Opspillet En dag i 1944 spurgte ingeniør Blixencrone- Møller mig, om jeg kunne tænke mig at være ham behjælpelig med noget byplanarbejde i Værløse kommune. Da jeg havde stor respekt for Blixencrone og hans arbejde, var jeg både glad og beæret over, at han bad mig om at give ham en hånd med. Og da jeg samtidig havde sommerhus ved Søndersø i Lille Værløse, slog jeg uden betænkning til. S L U N D E - \ \ ' C AN I.ØSE VÆ RLØSE FARUM Woii& M ollen Furesø vy»0 # 0 o 0 «7 /1 M id to fte A D yrehavet/. w L.*.... 'Frederik.ndal H jorlekæ r ; o. #» # L Y N G B Y -T A A R B Æ K.' i l:\-h Slran dm allen Sp rin gforbi T a n rb æ k Klnm penhni S k o v s h M aalov Jon slru p vang H jortespring G LA D i 'C h arlollen lu BALLERUP-M AA LØ V P ederslrup, UM-LEDØJF. Ballerup H E R LEV H elleru p t ø, S k ov lu n d e lerslevt islesem a gle Harrcstrup HERSTED ER N E Herstedoster Herstcdvesler I H vessinge i m I G LO STRUP V r u U le s e t ille J ^ Mtzmi '-'p. V H BrondbgosUr i b r ø n d b y e r n e '"' Københavnsegnen Ca hvj T ra n eg ild e. ' T O R S L U N D E -IS H Ø J w \ VALLEN S 1 B rondby vejlvr \ A v ed ore 7

10 Det var daværende sognerådsformand i Værløse kommune, venstremanden Chr. Hauch - som Blixencrone kendte særdeles vel fra sit arbejde med "Københavnsegnens grønne områder" og "Det grønne udvalg" - der havde bedt ham om at påtage sig planlægningen af Lille Værløse by i samarbejde med ingeniør Engel, der var rådgivende ingeniør for Værløse kommune. Til trods for, at Blixencrone følte sig stærkt ophængt af sit fredningsarbejde, påtog han sig jobbet - mest, tror jeg, for Hauchs skyld. Værløse rådede på dette tidspunkt ikke selv over teknisk hjælp til projekteringsarbejder og benyttede sig - som en del andre omegnskommuner, der var i samme situation som Værløse - af ingeniør Emil E. Engel som rådgivende og projekterende ingeniør i tekniske spørgsmål. Og som rådgiver for kommunen havde han allerede tidligere udarbejdet en "byplan" for "Hareskov Villaby" - et af de fire småbysamfund (Hareskov Villaby, Lille Værløse, Kirke Værløse og Jonstrup) i Værløse kommune - og fremsendt denne til Boligministeriet, hvor den trods forskellige forsøg fra Engels side på at få den behandlet videre dog stadig lå ubesvaret. Det var min opfattelse, at vanskeligheden ved at få sagen til at glide var en af årsagerne til, at Hauch ønskede, at Blixencrone, som han havde stor tillid til, ville patage sig planlægningen af Lille Værløse i samarbejde med ingeniør Engel. Det blev derfor Blixencrone, Engel og mig, der gik i gang med planlægningsarbejdet - sådan da - for Engel kunne jo næppe med det medarbejderskab, der var blevet ham sa godt

11 som påtvunget, undgå at føle en vis desavouering fra Værløse kommunes side og blev nok lidt stødt. Blixencrone følte - tror jeg - en vis aflastning ved, at jeg gik med i arbejdet, og var, håber jeg, lettet; og jeg så hen til en spændende og på flere måder interessant byplanopgave og glædede mig. Blixencrone og jeg havde begge kontor på Vartov i en af Københavns kommunes byplanafdelinger, der af stadsingeniør Olaf Forchhammer var stillet delvis til rådighed for "egnsplanarbejdet". Her var Blixencrone beskæftiget med "Omegnens grønne områder", medens jeg i mit kontor beskæftigede mig med byens "børneområder" og andre sociale institutionsområder. Vi havde derfor let ved at kontakte hinanden om "Værløseopgaven", og vi var fra begyndelsen enige om, at forslaget til "Lille Værløse" måtte omfatte en "dispositionsplan". Engel tænkte mere i retning af en "byplan", *Lov nr. 181 af 29. a- pril 1938 om byplaner suppleret med Indenrigsministeriets cirkulære af 21. oktober 1939 der på én gang skulle sætte "alt på sin rette plads" gennem en tinglyst byplanvedtægt. Sådan kunne loven af 1938 om byplaner* i og for sig godt læses. Når Blixencrone fandt på at spørge mig, om jeg ville hjælpe ham med opgaven, tæller det nok med, at jeg som sommerhusbeboer i Lille Værløse og tidligere værnepligtig i Værløselejren kendte området temmelig godt. Men nu kom jeg til at opleve Lille Værløse på en he.lt anden måde. Hidtil havde det været en selvfølge for mig, at byen skulle betjene mig med det byudstyr og den service, jeg som som- 9

12 merhusbeboer havde krav på. Nu kom jeg pludselig til at sidde på den anden side af bordet og skulle være med til at vurdere den fremtidige helårsbys udformning og dens udrustning med serviceudstyr og funktioner i alle de sammenhænge, der kunne tjene dens vækst og udvikling og gavne beboernes trivsel og velbefindende. Butik i Lille Værløse Ca Til trods for at den nyere bebyggelse i Lille Værløse, der var opstået efter Slangerupbanens anlæg i 1906, var ret tilfældigt placeret a- nede man dog gennem de gamle gårdes og huses beliggenhed en oprindelig, velstående sjællandsk landsbys karakteristiske, stjerneformede udskiftningsplan, hvor den gamle bymidte endnu var let opfattelig trods senere tilkomne huses vilkårlige placering. Det landskabeligt smukke stykke land, som fra gammel tid udgjorde Lille Værløses ejerlav, og som vi anså som det naturlige planlægningsområde, var afgrænset og meget smukt indrammet af sø og skov. Mod syd var det Søndersø og Lille Hareskov, mod øst Store Hareskov og Nørreskov og mod nord Nørreskov og Ryget Skov. Kun mod vest åbnede der sig mellem 10

13 Lille Værløse Byes Marker Matrikelkortet fra 1775 Ryget og sommerhusbebyggelsen ved Søndersø et ca m bredt landbrugsbælte, der fortsatte i det bakkede morænelandskab over mod Kirke Værløse. Indbyggertallet var ca Som Blixencrone og jeg vel nok var forberedt på, blev samarbejdet med Engel ikke egentlig positivt. De tanker og idéer, vi arbejdede med, kunne han absolut ikke acceptere, så vi valgte simpelthen at fortsætte med den dispositionsplanidé, vi fandt rigtig. Inden forslaget blev forelagt Værløse sogneråd, forelagde vi det igen for ingeniør Engel, der stadig indtog en klar negativ holdning til planen, som han derfor ikke ønskede at skrive under på. Forslaget blev derfor præsenteret for sognerådet alene i Blixencrones og mit navn. * se kortbilag til dispositionsplanen for Lille Værløse indsat bagest i hæftet I datoen husker jeg ikke nøje - forelagde vi - alle tre - så dispositionsforslaget for sognerådet, som tog pænt imod det. 11

14 Der blev sagt nogle smukke ord om fremstillingsformen og om funktionsopdelingen og dispositionerne i det hele taget, og om at sognerådet ville studere planen nærmere og sætte sig omhyggeligt ind i teksten. Der blev sagt meget lidt om Engels vægring ved at skrive forslaget under, og efter en almindelig og uforpligtende diskussion gled samtalen over i mere lokalpolitiske bemærkninger. Herunder spurgte Hauch mig, om jeg, når nu sognerådet havde studeret planen nærmere og eventuelt ønskede bemærkninger knyttet dertil, da kunne tænke mig i samarbejde med Engel at gøre forslaget færdigt til fremsendelse til Boligministeriet? Den højt respekterede sognerådsformand Chr. Hauch, som i lange perioder - for en stor del fra sit skrivebord i hjemmet - styrede kommunens mange forskellige anliggender. Jeg forestiller mig, at Hauch var helt klar over, at Blixencrone - som jo var den, der helt formelt stod for planens tilblivelse - ikke ønskede at fortsætte med arbejdet, dels på grund af Engels negative holdning til arbejdet, dels på grund af arbejdspresset i "Det grønne udvalg", "Stiudvalget", og hvad det nu altsammen hed; men også for ikke at komme i en konfliktsituation ved på en gang at skulle bære såvel planlægningskasket for kommunen som fredningskasket for staten. 12

15 Desuden tror jeg, at Hauch vidste, at jeg havde en ikke ringe del i planens og tekstens udformning. Jeg måtte svare Hauch, at selvom tilbudet var meget fristende, kunne jeg ikke se nogen mulighed for et fornuftigt samarbejde mellem ingeniør Engel og mig, da vore syn på planlægningen var så diamentralt modsat hinandens. Jeg måtte derfor desværre sige "nej tak". Så ønskede Hauch at få at vide, om min vægring ved at gå ind i arbejdet alene var bestemt af at skulle samarbejde med ingeniør Engel. Og dette måtte jeg naturligvis bekræfte. Der opstod derved en lidt pinlig pause, hvor Hauch så fra den ene til den anden med et lidt forborgent smil, hvorefter han sagde: "Ja, jeg vil nu bede de herrer ingeniør Engel og arkitekt Siegumfeldt gå uden for døren og prøve på, om De derude alene ville kunne tale Dem tilrette om en ordning, og derefter komme tilbage og meddele os det resultat, De er nået frem til". Og det gjorde vi så. Den situation, som Hauch havde bragt ingeniør Engel og mig i, var - synes jeg - temmelig grotesk. Her stod Engel og jeg alene uden for mødeværelset og skulle forsøge at komme i kontakt med hinanden. Det lykkedes ikke, dertil var vores syn på planlægningen for forskellig, og efter nogen tids forløb vendte vi tilbage til "dem derinde" og måtte erkende, at vi ikke var kommet hinanden et ord nærmere. Der blev ret stille, og de fleste af sognerådsmedlemmerne sad tavse og så forlegent ned. Kun Hauch - som måske nok inderst inde havde ventet dette udfald af min og ingeniør Engels samtale, og som skjulte et stille smil over 13

16 den temmelig groteske situation, alle var bragt i - i særdeleshed Engel og jeg - sagde med eftertænksom mine: "Ja så". Mødet sluttede med, at ingeniør Blixencrone, ingeniør Engel og jeg blev takket for vor indsats for "planlægningen af Lille Værløse". Max Siegumfeldt Kort efter forelæggelsen fik jeg en officiel henvendelse fra Værløse sogneråd, om jeg kunne tænke mig at være kommunen behjælpelig med at bringe dispositionsplanforslaget i overensstemmelse med de eventuelle rettelser eller bemærkninger, som sognerådet måtte ønske at føje til forslaget, og dermed gøre det klart til fremsendelse til Boligministeriet. Udskrift af vedtagelse på kommunalbestyrelsesmødet d. 22. okt. 1948: "Det vedtoges at forespørge Arkitekt Siegumfeldt, om han vil være villig til at bistå Ingeniørkontoret med Raad og Udtalelser om Byplansager i Værløse Kommune, idet man i bekræftende Fald skal udbede sig en Udtalelse om, i hvilket Omfang Arbejdet vil kunne paatages." Da der denne gang ikke var vedhæftet betingelser vedrørende samarbejdet med ingeniør Engel, kunne jeg med glæde sige: "Ja tak". Senere blev jeg så opfordret til at fortsætte som kommunens faste konsulent i byplansager, hvortil jeg også denne gang sagde "ja tak", og blev så hængende der i 30 år. Planlægningens start Sognerådet i Værløse kom relativt tidligt i gang med byplanvirksomheden. To år efter byplanlovens vedtagelse i 1938 tog man i 1940 fat på planlægningsarbejdet i kommunen. Inden for kommunens grænser var der fire "samlede bebyggelser", der overvejende tjente boligformål, og som på planlægningens tidspunkt havde følgende omtrentlige indbyggertal: Lille Værløse ca. 1000, Hareskov by ca. 1050, Kirke Værløse ca. 400 og Jonstrup incl. seminarets elever ca. 250.

17 Kun to af bebyggelserne havde mere end 1000 indbyggere og var derfor efter byplanlovens bestemmelser planlægningsforpligtede. Det var Hareskov by og Lille Værløse. Værløse kommune 1940 Udsnit af generalstabskort Mål 1: Begge bebyggelser var stationsbyer på Farumbanen, som den gang hed "Slangerupbanen". Banen blev indviet i april 1906, efter at man havde arbejdet med planen siden Oprindelig blev den foreslået anlagt alene som affaldsbane (latrinbane) for København, og den skulle da have endestation i Lille Værløse og fik navnet "Værløsebanen". Der rejste sig dog ganske hurtigt et ønske om også at gøre banen til en "personbane" og samtidig føre den videre enten i en sydlig linieføring over Kirke Værløse til Ganløse eller i en nordlig over Farum til Slangerup. Resultatet blev altså, at det blev Slangerupbanen, der blev gennemført. 15

18 Hareskov By Det blev med "Hareskov Villaby" (som byen den gang blev kaldt), at sognerådet valgte at starte sin byplanvirksomhed. Dels fordi den som overvejende sommerrekreationsby idyllisk beliggende langs Store Hareskovs sydlige skovbryn var et særdeles attraktivt villaområde, dels fordi den - under forudsætning af en hurtigere og bekvemmere baneforbindelse til København (man talte allerede den gang om Slangerupbanens elektrificering og indføring i Københavns bybanenet) - hurtigt kunne ændre status til "helårsby". Endelig talte det vel også med, at Hareskov by tilsyneladende var en mindre kompliceret byplanopgave at begynde kommunens byplanvirksomhed med, end hvad Lille Værløse ville være. Hareskov By 1940 Udsnit af målebordsblad Mål 1: I årene udarbejdede kommunens rådgivende ingeniør som nævnt et forslag til "Byplanvedtægt for Hareskov Villaby". Den omfattede i hovedsagen en vej- og kloakplan, som med mindre modifikationer fastholdt de eksi- 16

19 sterende anlæg og udformninger. Derudover fastlagde den - med visse ændringer og forudsætninger - de bestående byfunktioners omfang og placering. * "dispositionsplan" - begrebet var angivet i Indenrigsministeriets cirkulære af 21. oktober Sognerådet, der nok har været en smule usikker overfor den nye planlægningsdiciplin, for anledigede, at Engel søgte råd og vejledning vedrørende, det foreliggende byplanprojekt hos "Dansk Byplanlaboratorium". Her anbefalede sekretæren, civilingeniør Vilh. Malling:-"ud fra de erfaringer, man hidtil havde gjort, at sognerådet vedtog en byplan, efter hvilken man agtede at arbejde; men at man til Indenrigsministeriets godkendelse kun fremsendte en plan (en dispositionsplan)*, på hvilken de fremtidige veje var angivne, og i øvrigt uden andre detaljer, end hvad angik spørgsmål som krævede hurtig afgørelse. Herved opnåedes en mindre bundethed, end hvis byplanvedtægten i sin helhed søgtes godkendt"-. Ingeniør Engel tog Mallings råd til sig og ud arbejdede derefter: "Redegørelse for Dispositionsplan for Hareskov Villaby". Det var i 1943, og den omfattede i hovedsagen en vejplan med ret detaljeret redegørelse for de enkelte veje og stier samt en kortere angivelse af bebyggelsesarternes fordeling, forretningskvarterets placering m.v. Denne redegørelse blev imidlertid ikke færdig behandlet inden sognerådsvalget i 1946, hvor socialdemokraten Povl Hansen afløste Hauch som sognerådsformand. Der blev nu på ny optaget forhandling med Byplanlaboratoriet og Indenrigsministeriets kommitterede i byplansager, hvorefter Engel udarbejdede et nyt, revideret og på visse 17

20 punkter også udvidet byplanforslag: "Redegørelse for Dispositionsplan for Hareskov Villaby" af Men heller ikke denne plan blev fremmet. På dette tidspunkt havde jeg jo allerede i flere år været beskæftiget med planlægningsarbejde for Lille Værløse, og jeg blev nu bedt om at gå videre med planlægning af Hareskov by. Og i 1952 begyndte jeg forarbejderne til "Dispositionsplan for Hareskov by". 3 P H N for W f S B V 3 / - ZONIPLAN SL id tå t SU> å n a ^ u d v fæua Btb.-plan OnatPyitm, Parcelhuse (mat. ty/all 7_ Otf. in3litutwner. É, 'JartsiedO' oplaøsplals. B u t U t t r r - G rtnn t omracur Skole ( > Sogruga/rL Q ) idrlat (B) Bårrvehave.. Planen blev forelagt Værløse byplanudvalg i august 1955 og vedtaget af sognerådet i september samme år. Hareskov by er vokset op på Lille Værløses gamle overdrevsareal, og vejen, der gennem Hareskoven fører til overdrevet, er fra gammel tid kaldt "Fægyden", et dejligt minde om, 18

21 at bønderne fra Lille Værløse ad denne vej drev deres kvæg til overdrevet ved Store Hareskov. Fægyden i 1907 Fægyden fortsætter i "Gammel Hareskovvej" langs skovindhegningen i sydkanten af skoven. Det er langs denne vej, at bydannelsen har bredt sig ned over det stærkt kuperede terræn, der med en mængde småsøer og mindre vandløb (et typisk dødislandskab) sænker sig mod syd til Tibberup å, der er den sydlige begrænsning af Hareskov by, og samtidig Værløse kommunes grænse mod Ballerup og Herlev kommuner. t/v&vjjvj/rmis.a.tttr/j 1*1«ryayai'ff«'. imn&fh * />»* A'f/ <4-4 HJHC Æc.. j C..... X S ÅhMPfifejT,. M < Lille Værløse Overdrev Udskiftningskortet fra K.io.nfcsrJH.rs I forbindelse med udskiftningen af Lille Værløse omkring 1775 blev også overdrevet udskiftet. Det skete i form af lange smalle lodder, 19

22 der rakte fra Hareskovvejen helt ned til Tibberup å. Lodderne er senere blevet udparcelleret en for en, og da vejene fulgte loddernes form og grænser, fik byen sin særprægede, kamagtige struktur. Det område, der omfattedes af dispositionsplanen, dækkede ca. 150 ha, og heraf var på planlægningstidspunktet allerede ca. 130 ha udstykket, hovedsageligt til parcelhusbyggeri. * Byudviklingsplaner udarbejdedes i.h.t. lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser. Byudviklingsplanen af 1951*, som jo havde det til formål at sørge for, at den fremtidige, bymæssige udvikling kom til at foregå de bedst egnede steder, placerede noget over halvdelen af dispositionsplanområdet i inderzone og resten i mellemzone - for størstedelen dog med prædikatet "mellemzone med tilsagn". Dog blev ret hurtigt derefter en stor del af mellemzonearealerne overført til inderzone. H areskov Pavillonen H areskov Station. HAIBXOVBI.DEN H ARESKOVPAVILLON EN /~y FRODE JENSEN. Sognerådsmiddag i 1931 på Hareskov Pavillonen Eneste Station, som er beliggende i selve Sk oven Cale * Restaurant. Selskaber og Foreninger ( Hver Søn- og Helligdag fra Kl. 4 til 12 som m erligt Bal paa den store nye lukkede Danaesal (700 Alen). I Sommertiden hver Tirsdag Of Frede* M A A N E S K I N S T U R med Eitratog fra Slengerupbanen. Narrebro-Slation Kl Tilbage Ira Haresko* Sl. Kl. I. Togbilletteo koster Tur og letur Kl Ballet er gratis. Musik i Toget og Fakkeltog gennem Skoven Kl. I- H. B ra n d t n r. t *-» i S- z z r / tco - -aff. JL / r ' j y Oj~ Fra første færd var udstykningen af området et rent kommercielt foretagende, lagt an alene på at tilbyde parcelhusgrunde "i skønne jomfruelige naturomgivelser, med bekvem jernbaneforbindelse til København". Senere kom butikker, småværksteder og mindre virksomheder til, og byen blev udstyret med kirke, offentlige institutioner og servicevirksomheder. 20

23 Dispositionsplanen De intentioner, som dispositionsplanen for Hareskov by først og fremmest byggede på, var at værne om byens naturværdier og drage omsorg for, at dens egenart blev forstyrret mindst muligt samtidig med, at udviklingen blev ledet i retning af en velfungerende helårsby med én fornuftig tilknytning til det københavnske storbysamfund. Jeg tænkte her på en nemmere og mere bekvem jernbaneforbindelse til Københavns bybanenet og på en forbedring og udbygning af det lokale vejnet og dets tilslutning til "Fingerplanens" overordnede ra-

24 dialvejsystem. Men mine bestræbelser gik også ud på at gøre byen bedre og mere spændende at leve i ved bl.a. at søge de kulturelle og fysiske beskæftigelsesmuligheder forbedret, så langt det ad byplanmæssig vej var gørligt. Endelig sigtede dispositionsplanen også på at gøre byen nemmere at administrere både byplanmæssigt og byggelovsmæssigt, idet den ret tilfældige udparcellering og bebyggelse, der allerede i vid udstrækning havde bestemt byens geografi og langt henad vejen også fastlåst dens fysiske struktur, havde gjort den besværlig for kommunens embedsmænd at håndtere. Denne i 1955 af sognerådet godkendte dispositionsplan blev fremsendt til Boligministeriet i januar 1956 og godkendt af ministeriet i maj 1959 med visse forbehold, som både byplanudvalg og sogneråd tog stilling til og godkendte samme år. Jeg har fremhævet, at Hareskov by for en stor del skylder den smukke og særprægede natur, der omgiver den, sin tilblivelse. Men de omfattende udstykninger, som i vid udstrækning var blevet bebyggede,inden planlægningen af byen blev påbegyndt, bredte sig på en helt banal og ganske ufølsom måde hen over det meget levende landskab, som var det fladt som en pandekage. Selv hen over søarealerne var udmatrikuleringen skredet frem - uden hensyn til vandarealernes størrelse og form - og uden at tage de enkelte matrikelnumres bebyggelsesmuligheder i betragtning. Da vandarealet jo skulle medregnes ved beregningen af den enkelte grunds bebyggelige areal, kunne enkelte grundejere,

25 forståeligt nok, finde på at opfylde dele af deres søareal for at skaffe "land" nok ikke alene til hus, men også til have. De skadelige naturmæssige følger, sådanne handlinger affødte, havde sognerådet i de fleste tilfælde kun ringe mulighed for at gribe ind overfor. /nt. 93^'V*ty i-4000 I II IIII III 30jbm. ' tu** élé& 23

26 Det kunne frygtes, at denne og andre former for voldtægt af de landskabelige kvaliteter ville brede sig til de få endnu ikke udparcellerede arealer. Både for at forhindre dette og for at sikre særlig ømtålelige områder, der kunne blive truet af lignende uheldige udstykningsforetagender, var det nødvendigt at udarbejde udstyknings- og bebyggelsesplaner med regulerende servitutter på arealer, der endnu lå uudnyttede hen. For eksempel omkring Søvej. Lille Værløse dispositionsplan Lille Værløse 1940 Udsnit af målebordsblad Mål 1: se kortbilag indsat bagest i hæftet "Forslag til dispositionsplan for Lille Værløse i Københavns amt"* blev, som jeg har nævnt i "opspillet", forelagt Værløse sogneråd i Efter at være blevet behandlet i det daværende sogneråd og - efter sognerådsvalget i også gennemset og behandlet af det nynedsatte byplanudvalg blev dispositionsplanen fremsendt 24

27 til "Ministeriet for byggeri og boligvæsen" i oktober I mellemtiden - kort efter det kommunale systemskifte i 1946, hvor socialdemokraten Povl Hansen afløste venstremanden Chr. Hauch som sognerådsformand - havde kommunen i 1947 etableret en "teknisk afdeling" med henholdsvis kommuneingeniør Poul Panduro og bygningsinspektør N. Ottar Hansen i spidsen. Det var en meget stor støtte for mig som byplankonsulent for kommunen, at der nu var lokale teknikere på stedet, der kendte området, og som jeg kunne diskutere de praktiske vanskeligheder med, som vi uvægerligt måtte rende ind i. Navnlig fik vi, efter at ingeniør Erik Middelboe i 1952 afløste ingeniør Panduro som kommuneingeniør, en meget åben og frugtbar form for diskussion af såvel praktiske planlægningsproblemer som mere teoretiske byplanidéer. Dispositionsplanen for Lille Værløse gik i korthed ud på, at den gamle i stjerneform udskiftede landsby, der efter Slangerupbanens åbning i 1906 var blevet stationsby og var begyndt at vokse, nu måtte betragtes som en kommende forstadsby inden for Københavns indflydelsessfære. I en sådan position måtte Lille Værløse være forberedt på at skulle optage en del af den befolkningstilvækst, som Københavns statistiske kontor - med udgangspunkt i folketællingen i havde forudberegnet til personer. Da selve København blev betragtet som udbygget, stod det os klart, at tilvæksten - uanset, hvilket af de to befolkningstal der blev 25

28 benyttet - måtte blive placeret i forstadsbebyggelserne, og mest naturligt i bebyggelser, der som Lille Værløse var mest attraktive. Og da samtidig Slangerupbanens forventede overgang til DSB med en mulig indføring til Køben havns bymidte (tiltrådt i princippet af Køben havns kommunalbestyrelse i 1922) ville indebæ re en både hurtig og bekvem forbindelse med byen, kunne vi med en vis rimelighed forvente at Lille Værløse måtte blive et foretrukket område af mange boligsøgende. Hovedsigtet med dispositionsplanen blev ders for at planlægge en by, som det var nemt at komme frem og tilbage til, var god at bo i, bekvem at leve i og overskuelig at administre re. Det krævede, at vi først og fremmest fik kontrol med byens temmelig tilfældige vækst, bl.a. ved at få hold på de sporadiske parcelhusudstykninger, der allerede var i gang på nogle af de gamle bøndergårdes jorder, så de forskellige arealer (matr.nr.e) kunne indgå i en samlet plan med en rimelig fordeling af bebyggelsesarter. Af de ca. 350 ha, dispositionsplanen omfattede, udgjorde den eksisterende bydannelse af de allerede udstykkede jorder omkring 50% af hele planlægningsområdet. Vore intentioner gik nu ud på at gøre Lille Værløse til en by med lav bebyggelse - villa eller parcelhuse i 1-1*5 etage (udnyttet tagetage). For dog at give tilflyttere, som ønskede at bo i lejlighed, mulighed for at slå sig ned i byen, og for også at give byen en markant profil, blev der omkring den gamle bymidte, der havde den højeste grundværdi (op til 4 kr./m2), reserveret areal til etagebebyggelse med bycenter- funktioner (forretningsstrøg, liberale erhverv med tilknytning til butikslivet samt mulighed for mindre værkstedsfunktioner).

29 I tilknytning til bycenterområdet foreslog vi, at der blev reserveret et område for offentlige institutioner - rådhus, kirke, bibliotek, sportsanlæg o.l. - der samtidig kunne åbne byen mod Nørreskov og det 300 m brede skovfredningsbælte, som vi ønskede friholdt for bebyggelse. Lille Værløse bycenter Skitseforslag Et mindre industriområde var allerede under udvikling i den vestlige udkant af byen langs vejen til Kirke Værløse. Vi fandt hverken principmæssig eller funktionsmæssig nogen motivering for, at der skulle tilføres byen en større eller mindre industrivirksomhed, så i dispositionsplanen foreslog vi kun en mindre forøgelse af arealet, som kunne give området en rimelig geografisk afrunding. - Vi havde på dette punkt Fingerplanens idé om industriens placering "i randen af den sporvogsbetjente by" i tankerne. Et muligt fremtidigt behov for et mere omfattende industriareal måtte i al fald søges uden for Lille Værløses planlægningsområde. Udbygningstakten i dispositionsplanens byggeområder var afhængig af arealernes afvandingsmuligheder, og dette ville efter teknikernes beregning - på grund af terrænformerne - kræve tre forskellige recipientmuligheder med hvert sit kloakopland. Af disse tre oplande kunne kun det ene - det, der blev afvandet over rensningsanlægget ved Søndersø - bebygges. Til gengæld skulle det betjene ca. 2/3 af hele byområdet. I de to andre kloakoplande - Farumsø-oplandet og Furesø-oplandet - var der kun påbegyndt en midlertidig vejkloakering, da der på dette tidspunkt endnu ikke fandtes helårsbeboelse i de to oplande. 27

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune

Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Byplanmæssige forudsætninger...3 Partiel Byplanvedtægt...5 1 - Område...6 2 - Veje og stier...6 3 - Byggelinier og hjørneafskæringer...7 4

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde XXV. i Herlev kommune.

Byplanvedtægt for byplanområde XXV. i Herlev kommune. Byplanvedtægt for byplanområde XXV i Herlev kommune. I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse nr. 16o af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byplanvedtægt 1. Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave

Byplanvedtægt 1. Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave Byplanvedtægt 1 Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 1 Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave Byplanvedtægt for kvarteret omkring Hannelundsvej og

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg.

Placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger forudsætter et nyt plangrundlag i form af lokalplan og evt. kommuneplantillæg. Notat om placering af nyt bofællesskab Notatet her indeholder primært en gennemgang af muligheder for placering af et nyt bofællesskab med ca. 18 boliger for voksne personer med varig nedsat psykisk og

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 4 ULFBORG - VEMB KOMMUNE. For et boligområde i Vemb (Bigården) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

BYPLANVEDTÆGT NR. 4 ULFBORG - VEMB KOMMUNE. For et boligområde i Vemb (Bigården) TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN BYPLANVEDTÆGT NR. 4 For et boligområde i Vemb (Bigården) ULFBORG - VEMB KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN Tingvej 5-6990 Ulfborg - tlf. 97 49 15 55 ULFBORG-VEMB KOMMUNE RINGKJØBING AMT PARTIEL BYPLAJWEDTÆGT

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev

for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev c ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 16O for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at skabe mulighed for udbygning af de på

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m.

Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. Lokalplan nr. 1.8 Lindevangshjemmet m.m. INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...2 Lokalplanens indhold og baggrund...2 Lokalplanens retsvirkninger...3 LOKALPLANEN...4 1 - Områdets afgrænsning...5 2 - Lokalplanens

Læs mere

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning Notat Til: Vedrørende: Miljø- og Planlægningsudvalget Bilag 3, Juridisk vurdering af mulighederne for at ændre/ophæve en fredning Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning I forbindelse med den påbegyndte

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9

Partiel byplanvedtægt nr. 9 Hasseris kommune Partiel byplanvedtægt nr. 9 Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse. Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt.

Århus Kommune. Lokalplan nr. Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse. Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt. Århus Kommune Lokalplan nr. 030 Udbygningsprincipper for rækkehusbebyggelse i 'Kolt Haveby' Se endvidere byplanvedtægt nr. 4 Ormslev-Kolt KONGSBAK INFORMATIK Marts 1979 .~.. I hhus kommune Lokalplan nr.:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 35 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 35 vedrører et ubebygget område nord for Ring 4 op mod kommunegrænsen til Værløse og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE i henhold til lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. l nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE --- - ------- - ---- ---- --- --- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Side 1.

Læs mere

LOKALPLAN 07-013 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-013 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-013 BOLIGOMRÅDE, KRONOSVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE ----- -------------------------- - REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens område og baggrund

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planforhold for kolonihaveområdet Præstemosen NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 13/24476 27. august 2013 Status Dette notat

Læs mere

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby.

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B.03.03.01 Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Center for Teknik og Miljø september 2015 Indkomne bemærkninger 1. Bjarne Pedersen. Dokumentnr. 60. Ønsker ikke

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 2. Græstedgård. Vedtagelsesdato: 20. september Ikrafttrædelsesdato: 4. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 2 Græstedgård Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 20. september 1978 Ikrafttrædelsesdato: 4. april 1979 zu u GRÆSTEDGÅRD Indledning Dette hæfte indeholder en lokalplan for Græstedgård. Græstedgård

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 08

BYPLANVEDTÆGT NR. 08 Fritidscenterområdet, Ribe BYPLANVEDTÆGT NR. 08 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr. 8 BYPLANVEDTÆGT tf R. 8 for Frit ids c ent e r område på Ribe Østermade og Tved by I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 RÅDHUSPARKEN BRYGGERGÅRDSVEJ ASYLVEJ NYVEJ KILDEVÆLDETS ALLE SYDVESTVEJ STATIONSPARKEN TILLÆG NR. 10 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 FEBRUAR 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 og Lokalplan GL90.1 for

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Lokalplan Ø-15. Lokalplan nr. Ø-15 & 15 rammer, tillæg nr. 10

Lokalplan Ø-15. Lokalplan nr. Ø-15 & 15 rammer, tillæg nr. 10 Lokalplan Ø-15 Lokalplan nr. Ø-15 & 15 rammer, tillæg nr. 10 Vedtagelsesdato: 03-07-1984 LOKALPLAN Nr. 0-15 for et område til boligformål i den sydlige del af Østbirk by GEDVED KOMMUNE VEJLE AMT KORTFATTET

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 2. Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965

BYPLANVEDTÆGT NR. 2. Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965 BYPLANVEDTÆGT NR. 2 Boholtemarken og Klemmenstrupmarken KØGE KOMMUNE 1965 KØGE KOMMUNE. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 2. BYPLANVEDTÆGT FOR BOHOLTEMARKEN OG KLEMMENSTRUPMARKEN. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune Byplanvedtægt 13 For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé Lyngby-Taarbæk Kommune BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRADE VED BAGSVÆRDVEJ RØNNE ALLE 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. I medfør af lovbekendtgørelse nr. 160

Læs mere

Til: Ejere, brugere og naboer til planområdet, offentlige myndigheder, visse foreninger og andre høringsberettigede efter planlovens 25 og 26.

Til: Ejere, brugere og naboer til planområdet, offentlige myndigheder, visse foreninger og andre høringsberettigede efter planlovens 25 og 26. Til: Ejere, brugere og naboer til planområdet, offentlige myndigheder, visse foreninger og andre høringsberettigede efter planlovens 25 og 26. Forslag til Lokalplan 111 med Kommuneplantillæg nr. 6 - Butik

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR»SELSKOVPARKEN«I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18»Selskovparken«i Hillerød kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde VIII i Herlev kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

AALBORG KOMMUNE. STADSARKITEKTEN.

AALBORG KOMMUNE. STADSARKITEKTEN. AALBORG KOMMUNE. STADSARKITEKTEN. BYPLANVEDTÆGT NR. 28. Skydebanevej. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende mellem Skydebanevej og grænsen mod Hasseris kommune. OKTOBER 1966. AALBORG

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 13

BYPLANVEDTÆGT NR. 13 Øster Vedsted BYPLANVEDTÆGT NR. 13 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr. BYPLANVEDTÆGT N R. 13 for Et byområde i Øster Vedsted I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o é februar 197 ) fastsættes

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ M.V. SKANDERBORG KOMMUNE 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Industriarealet III

Byplanvedtægt 12. Industriarealet III Byplanvedtægt 12 Industriarealet III PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 FOR VOJENS KOMMUNE 1973 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 Industriarealet etape 3. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20.

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb

Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens realisering...3 Lokalplanens retsvirkninger...5 Tillæg nr. til Helsingør kommunes 15-rammer af nov. 1977....6 LOKALPLANEN...7

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv

Byplanvedtægt 12. Et område omkring Hørsholm Torv Byplanvedtægt 12 Et område omkring Hørsholm Torv HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 12 for området omkring Hørsholm Torv I medfør al' byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

LOKALPLAN 15-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 15-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 15-002 PARCELHUSOMRÅDE, UGGERHALNE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING DEC 1980 Lokalplanens baggrund og område Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af aktuelle planer om at udstykke

Læs mere

Byplanvedtægt 13. Ishøj Bycenter. &Tillæg nr. 1

Byplanvedtægt 13. Ishøj Bycenter. &Tillæg nr. 1 Byplanvedtægt 13 Ishøj Bycenter &Tillæg nr. 1 Ishøj Kommune 2003 Tillæg nr. l til partiel byplanvedtægt nr. 13«I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 19?o) fastsættes som tillæg

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård

Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård Lokalplan nr. 2.2 for Idrætsanlæg i Kvistgård INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER...4 LOKALPLANEN...5 1 - Områdets afgrænsning...6 2 - Lokalplanens formål...6 3 - Områdets status...6

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND)

REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) 1. Lovgrundlag og område. 1.1 Dette regulativ er udfærdiget i overensstemmelse med Byggeog Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune Byplanvedtægt nr. l tor Århusvejkvarteret Grenaa kommune Byplanvedtægt for et område ved Århusvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere