tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009

Transkript

1 forslag Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009 Forslag til Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009

2 VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT FOR NYT IKEA VED GRAHAM BELLS VEJ I SKEJBY FØLGER TILLÆG NR. 39 TIL KOMMUNEPLAN 2009

3 VVM-REDEGØRELSEOG MILJØRAPPORT FOR NYT IKEA VED GRAHAM BELLS VEJ I SKEJBY Udgivet af: Aarhus Kommune Teknik og Miljø 2012 Yderligere oplysninger: Kommuneplanafdelingen Aarhus Kommune tlf Konsulenter: Niras

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Ikke-teknisk resumé Projektbeskrivelse og baggrund for projektet Alternativer Lovgivning og planforhold Detailhandelsmæssige konsekvenser Trafikale konsekvenser Visuelle forhold Øvrige miljøforhold Indledning Baggrund for projektet VVM-redegørelse og miljøvurdering Vurdering af miljøpåvirkninger Afgrænsning af VVM og MV Rapportens opbygning Lovgivning og planforhold Lovgivning for VVM og miljøvurdering Planlovens detailhandelsbestemmelser Landsplandirektiv Kommuneplan Lokalplan Offentlighedsfase Offentlighedsfase Projektbeskrivelse Præsentation af projektet Anlægsaktiviteter Energi, råstoffer og affald Alternativer alternativ Andre alternativer Konsekvenser for detailhandelen Metode Miljømål Eksisterende forhold Hovedforslag og 0-alternativ Påvirkningen af detailhandelen Samlet vurdering Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger IKEA Ejendomme Aps:

5 6.9 Forslag til overvågningsprogram Begrænsninger ved miljøvurderingen Trafikale konsekvenser Metode Eksisterende forhold Alternativer og hovedforslag Miljømål Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram Begrænsninger ved miljøvurderingen Visuelle forhold Miljømål Metode Eksisterende forhold og vurdering af visuel påvirkning Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Forslag til overvågningsprogram Afværgeforanstaltninger Begrænsninger ved miljøvurderingen Øvrige forhold Støj og vibrationer Energi- og ressourceforbrug, affald, luftforurening og klimaforhold Jordforurening Overfladevand Grundvand Flora og fauna Friluftsliv Kulturhistorie Socioøkonomiske forhold Referencer IKEA Ejendomme Aps:

6 BILAG Bilag 1 Vurderingsmetode (NIRAS, 2010). Bilag 2 Konsekvenserne af en udvidelse / ikke udvidelse af IKEA Aarhus åbning i Addendum til Bilag 2 Detailhandelsnotat. (Retail Institute Scandinavia, Retail Institute Scandinavia, 2011). Addendum til Bilag 2 Detailhandelsnotat. (Retail Institute Scandinavia, December 2011). Bilag 3 Etablering af ny IKEA Aarhus. Trafikafvikling. (Via Trafik, 19. december 2011). Bilag 4 Kortbilag visualiseringer. NIRAS, IKEA Ejendomme Aps:

7 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Denne VVM-redegørelse omhandler en udvidelse af IKEA Aarhus beliggende på Graham Bells Vej i Skejby (Aarhus Nord). 1.1 Projektbeskrivelse og baggrund for projektet IKEA har ønsket at etablere et nyt varehus med begrundelse i, at Aarhusvarehuset er for lille, har adskilt lagerkapacitet og problematiske parkeringsforhold. Et større varehus, flere parkeringspladser og forbedret trafikal adgang vil være til gavn for kunderne. Figur 1: Fremtidig indretning af IKEAs ejendom og omgivelser 1

8 Det hidtidige opland til IKEA Aarhus har generelt været begrænset til Jylland og i en vis udstrækning Fyn. Efter åbningen af to nye, store IKEA-varehuse i Aalborg og Odense i 2010 er den regionale betydning af IKEA i Aarhus reduceret, men det forventes, at et nyt og større IKEA i Aarhus vil medføre et stigende besøgstal til varehuset fra oplandet. IKEA har ansøgt Aarhus Kommune om at bygge et nyt varehus med et etageareal på ca m 2, der senere kan udbygges til m 2. Det nye varehus placeres umiddelbart syd for den nuværende IKEA bygning på ca m 2, der efterfølgende vil blive nedrevet. Som en del af det nye varehus etableres min parkeringspladser, der delvis er beliggende under bygningen. Byggeriet forventes påbegyndt i 2012 og klar til drift Projektområdet er markeret med gul raster på kortudsnittet i Figur 2. Figur 2: Projektområdets afgrænsning 2

9 1.2 Alternativer I VVM-redegørelsen belyses de påvirkninger på omgivelserne, etablering af en stor ny detailhandelsbutik i Skejby vil medføre. Der belyses to alternativer, et hovedalternativ og et 0-alternativ. Hovedalternativet: Realisering af det ønskede projekt for en boligudstyrsbutik på op til m 2 som erstatning for den nuværende IKEA. 0-alternativet: 0-alternativet er det scenario, hvor det nye varehus ikke realiseres. I dette scenario, vil det eksisterende varehus fastholdes i sin nuværende udformning og med de nuværende vejadgange og parkeringsforhold. Det nuværende IKEA har en størrelse på omkring m 2 med en lagerbygning på den modsatte side af Graham Bells Vej med indkørsel fra Johann Gutenbergs Vej. Lagerbygningen fungerer også som vareudlevering og har et etageareal på ca m 2. Fravalgte alternativer: Placeringen af varehuset kunne alternativt ske i Aarhus centrum, hvor lovgivningen og planlægningen ligeledes giver mulighed for etablering af store butikker. Da IKEA-varehusets opland omfatter store dele af Jylland, og da varerne i stor udstrækning hjembringes af de besøgende selv, anses det ikke for hensigtsmæssigt trafikalt med placering af en IKEA i cityområdet. Rent fysisk vurderes der heller ikke at være egnede placeringsmuligheder for en butik af den størrelse i centrum. Den lovgivne mulighed for at placere varehuset i en af kommunens øvrige byer på over indbyggere er ikke undersøgt, da lovændringen ikke er indarbejdet i kommuneplanen. Dette vil først kunne ske ved førstkommende revision af kommuneplanen i Lovgivning og planforhold Projektområdet ligger i kommuneplanens rammeområde CE (jf. Figur 3), hvor der kan etableres en butik på op til m 2. Denne mulighed er skabt på baggrund af et landsplandirektiv fra 2008, hvor Miljøministeriet iht. planlovens bestemmelser udpegede et område i Skejby til butikker over m 2, som efter planloven er den generelle maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker i by- og bydels- samt aflastningscentre. Området er efterfølgende blevet udlagt som aflastningscenter i Kommuneplan

10 Ud over det eksisterende IKEA indeholder aflastningscentret syd for Skejby Nordlandsvej aktuelt boligudstyrsbutikken ILVA, byggemarkedet SILVAN og en mindre sportsudstyrsbutik. Den eksisterende IKEA er omfattet af den eksisterende lokalplan 517, som erstattes af en ny lokalplan, der alene omfatter den ejendom det nye varehus skal ligge på. Aflastningscentret omfatter desuden et par mindre rammeområder nord for Skejby Nordlandsvej CE og CE. Førstnævnte område er omfattet af lokalplan 870, der muliggør et højhusprojekt ( Sky Tower ) og som kun muliggør detailhandel i form af kioskvirksomhed. Rammeområde CE og erhvervsområdet længere mod nord, rammeområde ER, er fortsat omfattet af lokalplan 517, der giver mulighed for detailhandel. Rammeområde ER er i kommuneplanen udlagt til erhverv med mulighed for etablering af butikker der forhandler pladskrævende varegrupper. Aflastningscentret omfatter desuden rammeområde CE, der er ubebygget og kommunalt ejet. 4

11 Figur 3: Rammeområde CE med projektområdet indrammet med prikket linje og omkringliggende rammeområder I Kommuneplan 2009 er der kun givet mulighed for én ny butik i området på over m 2 og en samlet tilvækst i området på m 2, der alene kan anvendes til én butik. Aarhus Kommune har vurderet at projektet er omfattet af pligten til at udarbejde en VVM-redegørelsen og et tilhørende kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen opfylder samtidig kravene til en miljøvurdering af plandokumenterne. 5

12 1.4 Detailhandelsmæssige konsekvenser Et nyt og større IKEA-varehus forventes at medføre en stigning i antallet af besøgende og omsætning i forhold til hvis varehuset ikke udvides. Denne ekstraomsætning forventes IKEA Aarhus at hente fra andre IKEA-varehuse (Odense og Aalborg), konkurrerende butikker i Aarhus Kommune, Region Midtjylland, de regionale handelscentre Aalborg, Odense, Vejle og Kolding samt øvrige opland, andre IKEA-varehuse og sidst men ikke mindst ved en generel vækst i privatforbruget. Denne påvirkning vil primært være regional. Med et nyt og større IKEA vil IKEA Aarhus igen blive søgt af de kunder i randområderne, der ellers har valgt at handle i butikkerne i Aalborg eller Odense. Det nye varehus i Aarhus forventes at tiltrække op til 20 % flere besøgende i 2020 end i Samlet set er der tale om mere end flere besøgende ved hovedforslagets gennemførelse over perioden 2013 til I forbindelse med, at der hentes flere tabte kunder tilbage til IKEA Aarhus, vil der være en mere ligeværdig spredning af IKEA varehuse i hhv. Aalborg, Aarhus og Odense. Derved vurderes det, at transportafstandene i forbindelse med besøg i et IKEA varehus generelt reduceres. Udvidelsen vil som nævnt betyde flere besøgende i IKEA Aarhus og dermed en stigning i besøgende til byens øvrige detailhandelskoncepter. Udvidelsen vurderes at ville kunne medføre en meromsætning i byens øvrige detailhandel på op til 200 mio. kroner inden Trafikale konsekvenser Trafikafviklingen i anlægs- og driftsfasen på Graham Bells Vej er undersøgt for et nyt og større IKEA-varehus. I anlægsfasen opretholdes som minimum det antal parkeringspladser, der p.t. er ved den eksisterende IKEA. Herudover vil der blive søgt etableret kapacitet i nærheden, til kompensation af de p-pladser, som IKEA råder over i dag, og som nedlægges i forbindelse med nybyggeriet. Trafikken afvikles ad eksisterende adgangsveje i anlægsfasen. For den fremtidige situation med den større butik er trafikken til og fra IKEA undersøgt med forskellige forslag til udformning af tilslutningerne. IKEA har valgt en løsning med en ny hoved til- og frakørsel i et nyt firbenet signalreguleret kryds ved Johann Gutenbergs Vej. I forslaget er der også en udkørsel fra parkeringspladsen til Graham Bells Vej under bygningen mod både nord og syd. Varelevering sker separeret fra den øvrige trafik til IKEA via en vigepligtsreguleret adgang til varegården syd for den nye bygning. Trafikundersøgelsen viser, at trafikken til og fra IKEA afvikles godt på Graham Bells Vej ud for IKEA. I rundkørslen Skejby Nordlandsvej/Graham Bells Vej vil der på sigt til tider være sam- 6

13 menbrud i trafikafviklingen At rundkørslen ikke kan afvikle trafikken skyldes ikke kun IKEAs udvidelses planer, men i højere grad den generelle trafikudvikling i området. Trafikberegningerne er foretaget med både en gennemsnitlig trafik og en høj trafikbelastning. Selv ved den høje trafikbelastning forventes der generelt en god trafikafvikling til og fra IKEA og på Graham Bells Vej. I rundkørslen Graham Bells Vej/Skejby Nordlandsvej kan der dog forventes kølængder på m og gennemsnitlige forsinkelser på op mod 1 minut. Afviklingsproblemerne er størst på Graham Bells Vej mod nord og Skejby Nordlandsvej mod øst. En ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds kan således blive nødvendig af hensyn til trafikafviklingen med den forventede fremtidige trafik, hvilket jf. 0-alternativet, primært skyldes en generel trafikvækst i området, og kun i mindre grad udvidelsen af IKEA. Signalreguleringen medfører kortere kødannelser for alle retninger og en generelt mindre forsinkelse i forhold til ved en rundkørsel. 1.6 Visuelle forhold På grundlag af bygningstegningerne, som de foreligger, er det nye IKEA varehus indarbejdet i en computermodel. Et planlagt højhusprojekt Sky Tower nord for IKEA er ligeledes indsat i alternative visualiseringer. Ud fra udvalgte fotostandpunkter er der på grundlag af modellen udarbejdet visualiseringer, der giver et fotorealistisk indtryk af, hvorledes det nye varehus vil komme til at tage sig ud i fremtiden set fra fire punkter. Punkterne ved Randersvej (syd), Humlehusvej, Søftenvej og Randervej (nord) er udvalgt, for at kunne belyse bygningens visuelle påvirkning af omgivelserne fra repræsentative standpunkter. Der er dog en forskel på oplevelsen af bygningerne på fotos og i virkeligheden, ligesom projektændringer kan ændre udseendet af bygningerne. Varehuset er ikke lige synligt fra de valgte fire punkter. Fra Randersvej (syd) vil den blå facade være dominerende, når IKEA passeres, men varehuset vil ikke forstyrre udsigten mod nord. Ved Humlehusvej vil den visuelle ændring være markant. Dette er dog ikke et område, hvor mange aktuelt færdes, men arealerne er planlagt til fremtidig byudvikling og letbanen vil forløbe i kort afstand herfra på en bro. Fra Randersvej (nord) vil det nye IKEA-bebyggelse virke mere markant end det nuværende varehus, og varehuset vil skjule en del af det nuværende landskabs profil. Den nye bebyggelse ændrer dog ikke oplevelsen af landskabet i forgrunden og heller ikke udsigten til Skejby og den tætte træbeplantning. 7

14 Figur 4: Det nye IKEA set fra Humlehusvej Set fra Søftenvej, jf. Figur 5 vil bygningen være ganske synlig, men vil ikke dominere landskabsprofilet. Bygningens gule indgangsparti vil dog fremstå synligt. Letbanen vil i fremtiden krydse Søftenvej foran den eksisterende vejbro set fra dette punkt. I den alternative visualiseringer med Sky Tower indsat jf. Figur 6, fremstår IKEA mindre markant som følge af sammenhængen. 8

15 Figur 5: Det nye IKEA set fra Søftenvej 9

16 Figur 6: Det nye IKEA set fra Søftenvej med Sky Tower indsat 1.7 Øvrige miljøforhold Støj og vibrationer I forbindelse med anlægsarbejder vil naboer ikke blive påført væsentlige støjgener. Der kan dog i perioder med eventuel pælefundering optræde støjgener hos naboer. Disse aktiviteter vil forekomme i en kortere periode og kun i dagtimerne. Der forventes ikke gener fra vibrationer, da afstanden fra IKEA til nærmeste beboelser er min. 100 m. I driftsfasen vil der ikke være gener med støj over grænseværdierne fra IKEA, herunder intern trafik på IKEAs ejendom. På vejnettet uden for IKEAs ejendom fordeles den øgede trafik med ca biler i døgnet hovedsageligt til Randersvej, hvor der i dag i forvejen kører ca biler i døgnet. Stigningen som følge af IKEAs udvidelse svarer til den normale årlige stigning i trafikken, og den afledte ekstra trafikstøj er dermed ubetydelig Energi, ressourcer, affald, luft, klima I anlægsfasen vil der primært kunne forekomme påvirkninger til luften i form af støv fra bygge- og anlægsarbejder, men på grund af stor afstand til nabobeboel- 10

17 ser vurderes dette ikke at give nogen gener. I driftsfasen er kundetrafikken hovedårsagen til luftforurening. Lokalt i forhold til luftforureningen vurderes påvirkningen fra trafikstigningen kun at være mindre. Globalt i forhold til CO2- udledningerne vurderes der ikke at være en betydende kumulativ effekt. Forbruget af ressourcer vil stige i driften af den nye bygning, men stigningen er relativt mindre end udvidelsen, idet der anvendes ressourcebesparende installationer. Affaldsfrembringelsen vurderes at være uændret i den nye bygning, mens sorteringsgraden øges, så afsætningen af affald til genbrug tilsvarende kan øges Jord Alle arealer i projektområdet er omfattet af reglerne for jordforurening, hvilket indbefatter, at jorden skal dokumenteres ren, hvis den fjernes fra ejendommene, alternativt skal den bortskaffes til godkendt modtager/behandler. Under anlæg og drift er der en potentiel risiko for mindre jordforurening fra hhv. f.eks. entreprenørmaskiner og fra f.eks. parkerede biler Overfladevand og grundvand Der ventes ikke en større mængde overfladevand end i dag, da størstedelen af projektområdet allerede i dag er bebygget eller har fast belægning. Ifølge spildevandsplanen må der kun afledes vand fra arealer der svarer til 50 % bebyggelse eller belægning. Der indrettes forsinkelsesbassin, så den overskydende mængde kan afledes i perioder uden nedbør. Forsinkelsesbassinet planlægges anlagt underjordisk i betonrør. Grundvandet kan blive forurenet af spild på byggepladsen eller fra forurenet regnvand fra parkeringspladserne, som løber til græsarealer og bede. I projektområdet er der kun begrænsede drikkevandsinteresser, og i undergrunden er der et tykt lag ler. Evt. nedsivning af overfladevand med mindre mængder forurenende stoffer er derfor ikke problematisk Natur Projektområdet er stort set befæstet overalt, og de naturmæssige interesser er derfor meget begrænsede. Projektet medfører ingen påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). De eksisterende bygninger kan potentielt være levested for flagermus, der er opført på habitatdirektivets bilag IV og derfor er omfattet af en streng beskyttelse. Der vil i sommerhalvåret 2012 blive foretaget en undersøgelse af mulig forekomst af flagermus. Såfremt undersøgelsen viser, at der forekommer flagermus i bygningerne, skal nedrivning ske på et tidspunkt, hvor flagermusene ikke bruger bygningerne til ynglekoloni og/eller som vinterdvalested. Derved vurderes det, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. Samlet vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af naturforhold hverken i anlægs- eller driftsfasen. 11

18 1.7.6 Rekreative interesser mm. Da området ikke rummer rekreative interesser, påvirkes friluftslivet ikke. Da der ikke kendes eller forventes at blive fundet kulturhistoriske spor, vurderes der ikke at ske en påvirkning af kulturmiljøet. Findes der under anlægsarbejder arkæologiske spor, skal arbejdet standses og museet orienteres, hvorefter der er en fast procedure for håndteringen af evt. fund Socioøkonomiske forhold IKEA ventes at øge antallet af ansatte fra ca. 360 til ca. 420 svarende til en stigning i antallet af fuldtidsstillinger fra ca. 160 til ca. 200 til gavn for beskæftigelsen i Aarhusområdet. Detailhandelsvurderingerne peger desuden på, at der tilføres en ekstra afledt omsætning i byens øvrige detailhandelsmiljø. De socioøkonomiske konsekvenser i Aarhusområdet er således positive, idet det forventes at der bliver tilbageerobret en del kunder i randzonen i oplandet fra primært IKEA Aalborg. Dette kan eventuelt medføre et mindre - om end svært målbart - fald i beskæftigelsen i Aalborgområdet. Der er ikke påvist nogen væsentlige miljøpåvirkninger fra projektet, og som følge deraf vil miljøpåvirkninger heller ikke få nogen socioøkonomiske konsekvenser.. 12

19 2 INDLEDNING Byrådet vedtog i forbindelse med Kommuneplan 2009 på baggrund af et landsplandirektiv fra 2008, at der kan etableres én butik i Skejby på op til m 2. IKEA Danmark har ansøgt Aarhus Kommune om at bygge et nyt varehus med et etageareal på ca m 2, der senere kan udbygges til m 2, som placeres umiddelbart syd for den nuværende IKEA bygning. Som en del af det nye varehus etableres min parkeringspladser, der delvist er beliggende under bygningen. Byggeriet af den nye IKEA forventes påbegyndt i Da sagen omhandler en butik, der i sig selv har regional betydning, og da der er tale om nyanlæg af en anlægstype, der er omfattet af planlovens bestemmelser om VVM, skal der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM - redegørelse. Der skal desuden udarbejdes en lokalplan for projektet. Kommuneplantillægget og lokalplanen skal ledsages af en miljøvurdering (MV) i form af en miljørapport. Miljørapporten indgår i denne plansammenhæng som en del af VVM-redegørelsen, hvorved indholdskravene til en VVM-redegørelse og miljøvurderingerne af kommuneplantillæg og lokalplan opfyldes. Planarbejdet blev indledt med offentliggørelse af et orienterings- og debathæfte om projektet for at indkalde idéer og forslag til planlægningsarbejdet og indholdet i VVM-redegørelsen. Der indkom i debatfasen ingen bemærkninger til debatmaterialet. 2.1 Baggrund for projektet Kommuneplan 2009 gør det muligt at etablere et nyt IKEA varehus i Skejby på op til m2. I kommuneplanen redegøres for, at der i Skejby er tale om et center, som dagligt tiltrækker et stort publikum fra det meste af Jylland. IKEA har fremsat sit ønske om at etablere et nyt varehus med begrundelse i, at Aarhusvarehuset er præget af kompromisløsninger, f.eks. et for lille varehus, adskilt lagerkapacitet og problematiske parkeringsforhold. En omdisponering i form af et større varehus med nedlæggelse af den separate vareudlevering på Johann Gutenbergs Vej, flere parkeringspladser og forbedret trafikal adgang samt et bedre indrettet varehus, med en samling af funktioner og en forbedring af den nuværende dårlige trafikale situation, vil være til gavn for både det lokale og det regionale publikum. Det hidtidige opland til IKEA Aarhus har traditionelt omfattet det meste af Jylland og i en vis udstrækning Fyn. Efter åbningen af to nye store IKEA-varehuse i Aalborg og Odense i 2010 er den regionale betydning af IKEA i Aarhus reduceret, men det forventes dog, at et nyt og større IKEA i Aarhus vil medføre et stigende besøgstal til varehuset fra det regionale opland. 13

20 2.2 VVM-redegørelse og miljøvurdering VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-redegørelsen belyser de miljøpåvirkninger, som varehuset vurderes at forårsage, så disse kan fremlægges for offentligheden og indgå i grundlaget for den senere og endelige beslutning om projektets gennemførelse og udformning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i en række undersøgelser, som er sammensat i redegørelsen. Der redegøres også for et 0-alternativ, der er et udtryk for den udvikling, som forventes, hvis udvidelsen ikke gennemføres. Påvirkningen afledt af udvidelsen vurderes i forhold til dette 0-alternativ. Formålet med en VVM-redegørelse er at forudsige de væsentligste miljømæssige virkninger af et projekt, så man allerede på et tidligt tidspunkt har mulighed for at modificere projektet, så uønskede påvirkninger mindskes eller undgås. Formålet er endvidere, at kendskabet til de mulige miljømæssige virkninger af projektet skal indgå i det politiske beslutningsgrundlag på lige fod med trafikplanmæssige, samfundsøkonomiske, økonomiske og tekniske overvejelser. VVM-redegørelsen skal belyse kortsigtede - såvel som langsigtede miljøpåvirkninger på en række forhold. Redegørelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om projektets påvirkninger på befolkning, plante- og dyreliv, klima, landskab, kulturhistoriske forhold og samfundsøkonomi. VVM-rapporten skal indeholde en oversigt over de undersøgte alternativer og en beskrivelse af konsekvenserne af, hvis projektet ikke gennemføres, det såkaldte 0-alternativ. I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg og VVMredegørelse er det valgt samtidig at udarbejde lokalplanforslag. Forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan er i sig selv omfattet af reglerne om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurdering af planer (MV) skal myndighederne foretage forud for eller sideløbende med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Hvor VVM handler om miljøvurdering af enkeltstående projekter, har MV en mere strategisk miljøvinkel og redegør for konsekvenserne af planens realisering. Da kravene til indholdet i VVM-redegørelse og miljøvurdering er stort set identiske, er VVM-redegørelsen udarbejdet, så den opfylder kravene i henhold til begge love. Miljøvurderingen har som følge deraf indbygget krav om et efterfølgende overvågningsprogram for de forventede væsentlige miljøkonsekvenser. Dermed kan utilsigtede miljøproblemer afværges, før de bliver et alvorligt problem for natur og miljø. 14

21 2.3 Vurdering af miljøpåvirkninger Vurderinger af miljøpåvirkninger er foretaget vha. NIRAS vurderingsmetode, som fremgår af bilag 1. Vurderingsmetoden anvendes i VVM-redegørelsen til vurdering af miljøpåvirkningernes omfang. I vurderingen tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig). Afværgeforanstaltninger foreslås eller overvejes afhængig af påvirkningsgraden. 2.4 Afgrænsning af VVM og MV VVM-redegørelsen omhandler alle forhold, som er relevante i henhold til VVMbekendtgørelsen. På baggrund af projektets karakter og en MV-screening har Aarhus Kommune foretaget en vægtning af, hvad der er de væsentligste forhold ved projektet. De væsentligste påvirkninger i forbindelse med det nye IKEA-varehus forventes at omfatte: Visuel påvirkning af området Trafikmæssige forhold Detailhandelsmæssige konsekvenser Til de to sidstnævnte emner er der udarbejdet særskilte notater med beskrivelser af de eksisterende forhold og vurderinger af de mulige miljøpåvirkninger af projektet. Kapitel 6 (detailhandel) og 7 (trafik) i nærværende VVM-redegørelse er baseret på de udarbejdede notater, som fremgår i deres fulde form i bilag 2 og 3. De udarbejdede fotorealistiske visualiseringer er lagt til grund for en vurdering af den visuelle påvirkning i kapitel 8. VVM-redegørelsen skal dog som nævnt indledningsvist behandle alle faktorer nævnt i VVM-bekendtgørelsens 7. Derfor behandles også i kapitel 9 følgende emner: Støj og vibrationer (9.1) Energi- og ressourceforbrug, affald, luftforurening og klimaforhold (9.2) Jordforurening (9.3) Overfladevand (9.4) Grundvand (9.5) 15

22 Flora, fauna (9.6) Friluftsliv (9.7) Kulturhistorie (9.8) Socioøkonomiske forhold afledt af miljøkonsekvenserne (9.9) MV-regelsættet kræver også behandling af befolkningens sundhed. Dette emne behandles implicit ved ovennævnte emner, herunder støj, luftforurening, jordforurening, grundvand mm. VVM-redegørelsen redegør for påvirkningen i større områder, når der forekommer eksterne påvirkninger, så afgrænsningen modsvarer udbredelsesområdet for miljøpåvirkningerne. 2.5 Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé (kapitel 1). Herefter opridses de grundlæggende forudsætninger for projektet med beskrivelse af lovgivning og planforhold og alternativer (kapitel 3-5). På baggrund af projektets karakter er der lagt særlig vægt på at belyse konsekvenserne for den eksisterende detailhandel, trafikforhold og den visuelle oplevelse af byggeriet. Disse forhold er beskrevet i kapitel 6-8. De øvrige miljøpåvirkninger og socioøkonomiske forhold er beskrevet i afsnit 9, Referencer fremgår af kapitel 10. De eksisterende forhold og vurderinger af mulige konsekvenser af projektet belyses i hvert kapitels enkelte delafsnit (afsnit 5-8). I delafsnit 9 i kapitel 6-9 er der redegjort for forslag til overvågning af de forventede miljøkonsekvenser. I vurderingerne beskrives potentielle miljøpåvirkninger i projektets anlægsfase og i driftsfasen. Anlægsfasen omfatter nedbrydning af det eksisterende IKEA og opførelsen af de nye bygninger og parkeringsanlæg. Driftsfasen omfatter den fremadrettede drift af det nye IKEA. Følgende bilag er vedlagt VVM-redegørelsen: Bilag 1 Vurderingsmetode (NIRAS, 2010). Bilag 2 Konsekvenserne af en udvidelse / ikke udvidelse af IKEA Aarhus åbning i Addendum til bilag 2. Detailhandelsnotat. (Retail Institute Scandinavia, Retail Institute Scandinavia, 2011). 16

23 Addendum til Bilag 2 Detailhandelsnotat. (Retail Institute Scandinavia, december 2011). Bilag 3 Etablering af ny IKEA Aarhus. Trafikafvikling. (Via Trafik, 19. december 2011). Bilag 4 Kortbilag visualisering. 17

24 3 LOVGIVNING OG PLANFORHOLD I dette afsnit beskrives den lovgivning, som danner grundlag for, at der skal udarbejdes VVM-redegørelse, miljøvurdering og kommuneplantillæg for det ansøgte IKEA-varehus, og de eksisterende planforhold for det område, hvor varehuset ønskes opført. 3.1 Lovgivning for VVM og miljøvurdering VVM Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, sætter rammerne for udarbejdelse af VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg. Kravene til en VVM-redegørelse har baggrund i EU-direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 (EU-Kommissionen, 1985) med senere ændringer om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, det såkaldte VVMdirektiv. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning via VVM-bekendtgørelsen, nr af 15. december (Miljøministeriet, 2010). Projektet er vurderet obligatorisk VVM-pligtigt efter VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Bekendtgørelsens bilag 1, nr. 35 gælder for detailhandelscentre, som på grund af størrelsen har regional betydning. I Miljøministeriets VVM-vejledning er det uddybet, hvad der i denne forbindelse forstås ved et detailhandelscenter. Der skal være tale om et større, samlet butiksareal, som kan udgøres af flere butikker langs en gade, en eller flere store butikker eller en samling af flere butikker under samme tag i et butikscenter. Det er graden af påvirkninger på butikkens opland, som er afgørende for, om et nyt butiksanlæg udløser VVM-pligt. Da der ansøges om at opføre en helt ny butik, der i sig selv har regional betydning, er der tale om nyanlæg af en anlægstype, der er omfattet af planlovens bestemmelse om, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, som beskriver projektets miljøpåvirkninger og alternativer, samt et tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger retningslinjer for anlægget vedrørende anvendelse, placering og udformning samt eventuelle forudsætninger for etablering Miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en miljøvurdering i henhold til lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet der skal foretages en ændring af kommuneplanen (Miljøministeriet, 2009b). Aarhus Kommune har desuden vurderet, at lokalplanen er omfattet af miljøvurderingspligten. Det er lovens formål at fremme bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 18

25 Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige, væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab og kulturarv. Den miljøvurdering, der følger af VVM-reglerne, vil normalt opfylde kravene til miljøvurdering af plantillægget i henhold til lov om miljøvurdering. Der er dog nogle få ekstra elementer i loven, som skal medtages i planprocesserne: Der skal foretages direkte høring af berørte myndigheder, dvs. de myndigheder, hvis tilladelser m.v. efter anden lovgivning er en forudsætning for planens mulige realisering. Der skal redegøres for og vurderes i forhold til relevante miljømål. Der skal redegøres for sundhedsforhold Der skal opstilles et overvågningsprogram for, hvordan Aarhus Kommune vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planens gennemførelse, såvel de positive som de negative påvirkninger. Det er ikke et krav i lovgivningen, at der skal etableres en selvstændig overvågning i konsekvens af miljøvurderingen, tværtimod bør det ifølge vejledningen til loven tilstræbes så vidt muligt at anvende tilgængelige oplysninger. Endelig skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, bl.a. for hvordan miljøhensyn er integreret i planen for projektet, og hvordan de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvilket dog som regel også vil indgå i VVM-redegørelsen. 3.2 Planlovens detailhandelsbestemmelser Iht. planloven skal planmyndighedernes fysiske planlægning til butiksformål: Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt de enkelte bydele i de støre byer. Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og Fremme en samfundsmæssigt, bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Planloven indeholder en række bestemmelser, som skal styre butiksplanlægningen. I planlovens 5 er det bestemt, at arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by. I de større byer kan der desuden udlægges butiksarealer i de centrale områder af en bydel. 19

26 Der er en række undtagelser fra denne hovedregel. Det er for eksempel muligt at udlægge butiksarealer uden for den centrale del af en by eller bydel til butikker, som alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, som ikke kan indpasses centralt i byerne. I bymidter og i aflastningsområder i byer med mere end indbyggere kan kommunalbestyrelsen, i forbindelse med, at der hvert fjerde år udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, træffe beslutning om at revidere kommuneplanen med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for højst tre nye udvalgsvarebutikker på mere end m 2 bruttoetageareal i hver by. Herudover kan der i planstrategien træffes beslutning om placering af yderligere én ny udvalgsvarebutik på mere end m 2 bruttoetageareal i en bymidte i én af kommunens byer med over indbyggere. 3.3 Landsplandirektiv I henhold til planlovens regelsæt blev der i 2008 udstedt et landsplandirektiv, der sætter rammen for Aarhus Kommunes planlægning for aflastningscentre. Landsplandirektivet udpeger et afgrænset område i Skejby til aflastningsområde, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker på mere end m 2 bruttoetageareal (Miljøministeriet, 2008b). 3.4 Kommuneplan Detailhandelsbestemmelser I Kommuneplan 2009 er muliggjort en butik på maksimalt m 2 i rammeområde CE. I kommuneplanen redegøres for, at der i Skejby er tale om et center, der dagligt tiltrækker et stort publikum fra det meste af Jylland. Kommuneplan 2009 (Aarhus Kommune, 2009) muliggør etablering af et nyt IKEA-varehus på baggrund af ønsker herom, fremsat af IKEA. I perioden kan der således planlægges for en udvalgsbutik med et bruttoareal på over m 2 i aflastningscentret i Skejby. Butikken kan etableres med en maksimal størrelse på m 2 eller i form af en udvidelse af en eksisterende butik til max m 2. I den gældende lokalplan nr. 517 er der ikke fastsat et maksimalt bruttoetageareal til detailhandel. På baggrund af den gældende lokalplan 517, der gælder for en del af aflastningscentret og som giver mulighed for etablering af detailhandel i form af udvalgsvarer, er der desuden givet tilladelse til en køkkenbutik på 595 m 2 på den tidligere mejerigrund syd for IKEA. Denne tilladelse er givet i henhold til planlovens 5r, hvorefter der på baggrund af ældre lokalplaner, hvori der ikke er angivet butiksstørrelser, kan opføres udvalgsvarebutikker på op til m 2. 20

27 Ud fra den gældende lokalplan 517 er der dog fortsat i mindre omfang mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker. Det er kun i den del af det store erhvervsområde i Skejby, der er beliggende mellem Johann Gutenbergs Vej og Randersvej/Søftenvej, der er muliggjort detailhandel. I den øvrige del af erhvervsområdet kan der alene etableres detailhandel i form af mindre kiosker eller salg af egne produkter Anvendelsesbestemmelser Området er beliggende i rammeområde CE, jf. kommuneplanens rammer. Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan der etableres butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende, der kan indpasses i et eksternt butikscenter. Figur 7 viser afgrænsningen af det nuværende rammeområde CE og det område der udgør IKEAs ejendom, som er omfattet af det aktuelle kommuneplantillæg. Figur 7: Rammeområde CE med projektområdet indrammet med prikket linje og omkringliggende rammeområder Tabel 1 viser de gældende rammebestemmelser for rammeområde CE. 21

28 Tabel 1: Rammebestemmelser Rammeområde CE Bestemmelser Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan etableres butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende, der naturligt kan indpasses i et eksternt butikscenter. Der kan i området indrettes udvalgsvarebutikker på indtil m² bruttoetageareal. Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter planlovens definition er der mulighed for, at der kan planlægges for butikker med et større maksimalt bruttoetageareal. Det samlede butiksareal i aflastningscentrene må ikke forøges ud over den ramme, der blev fastlagt med Regionplan I perioden kan der dog planlægges for 1 udvalgsvarebutik med et butiksareal på over m² i aflastningscentret i Skejby. Butikken kan etableres med en maksimal størrelse på m² eller i form af en udvidelse af en eksisterende butik til max m². Konkrete bestemmelser for rammeområdet: Max. etageantal: 2 Max. bygningshøjde: 10 m Max. bebyggelsesprocent: 60 for den enkelte ejendom På ejendomme ud mod Randersvej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter: Vedrørende facadevirkning henvises til "Generelle rammebestemmelser for særskilte emner", nr. 9 - Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Rammeområde CE grænser mod nord, øst og syd op til rammeområde ER, der er udlagt til erhvervsformål I området kan der desuden etableres offentlige funktioner i det omfang disse offentlige funktioner med hensyn til miljøfølsomhed og -belastning ikke adskiller sig fra den øvrige tilladte erhvervsvirksomhed i det konkrete område - og forudsat at der ikke er tale om specielle anlæg, hvis placering normalt vil nødvendiggøre en særskilt planlægning. Mod vest grænser rammeområde CE op til rammeområde TA, der er udlagt til tekniske anlæg (vejanlæg). Der må ikke bebygges i området. Syd for rammeområde CE ligger rammeområde BL, der er udlagt til bolig og erhvervsformål mm. (Skejby landsby) samt rammeområde OF, der er udlagt til offentlige formål. Området rummer bl.a. handicapinstitutioner. 22

29 3.4.3 Bebyggelsens omfang I henhold til kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen må bebyggelse i området maksimalt opføres i to etager i en maksimal bygningshøjde på 10 m. Den maksimale bebyggelsesprocent for enkeltejendomme er 60 %. Der udarbejdes kommuneplantillæg, der bl.a. udvider rammen. Se afsnit om kommuneplantillæg nedenfor Facadevirkning På ejendomme ud mod Randersvej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Kommuneplanens generelle rammer indeholder følgende bestemmelser om smukkere indfaldsveje og facadevirkning: Den æstetiske fremtræden af indfaldsvejene, ringvejssystemet og motorvejenes omgivelser i Århus skal forbedres, således at de hver for sig fremstår som en helhed. Helhedsvirkningen skal tilvejebringes gennem en regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende skiltning, oplag og hegning samt ved sikring af et grønt parkpræg baseret på gennemførelse af ensartede beplantningsprincipper langs vejene Kommuneplantillæg Planlovens bestemmelser om VVM-pligtige anlæg medfører, at projektet ikke kan gennemføres uden forudgående udarbejdelse af et kommuneplantillæg med opstilling af retningslinjer for anlægget. Kommuneplantillægget giver mulighed for etablering af en butik på m² og muliggør desuden en forøgelse af bebyggelsesprocenten til 110 for den enkelte ejendom. Der fastsættes en maksimal bygningshøjde på 23,5 meter i 3 etager for rammeområde CE. Det anføres i forlængelse heraf, at parkeringsdækket udgør en del af bruttoetagearealets m 2 ud fra den betragtning, at dækket på dele af grunden er beliggende i terræn og derfor i realiteten udgør en etage og ikke en kælder. 3.5 Lokalplan Ud over at VVM-pligten udløser et kommuneplantillæg, udløser varehusets størrelse og karakter også lokalplanpligt. Som lokalplanmyndighed har Aarhus Kommune valgt at gennemføre en lokalplanprocedure, som forløber parallelt med udarbejdelse af VVM og tillæg til kommuneplanen. Lokalplanen erstatter den gældende lokalplan nr. 517 for området Offentlighedsfase Aarhus Kommune har indkaldt idéer og forslag til planlægningsarbejdet, herunder til indholdet i VVM-redegørelsen for projektets miljøpåvirkninger, og offentliggjort et debatoplæg, som beskriver projektet og det videre forløb i planlægningsarbejdet (Aarhus Kommune, 2010a). 23

30 Aarhus Kommunes debatfolder var offentligt fremlagt i perioden 24. november til 15. december Der indkom ingen synspunkter i løbet af høringsperioden Offentlighedsfase Denne VVM-redegørelse er udarbejdet efter foroffentlighedsfasens udløb og er sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan fremlagt i offentlig høring, hvor borgerne og andre interesserede har mulighed for at komme med bemærkninger til disse. 24

31 4 PROJEKTBESKRIVELSE I dette kapitel beskrives det ansøgte projekt om et nyt IKEA med tilhørende parkeringsanlæg, primært i form af tegningsmateriale. Det ansøgte projekt benævnes i denne sammenhæng også hovedforslaget. Som alternativ til hovedforslaget omtales i den videre rapport et 0-alternativ, som kort fortalt er situationen i det tilfælde, at hovedforslaget ikke realiseres. 4.1 Præsentation af projektet Projektet består dels af en ny varehusbygning og dels af trafik- og parkeringsanlæg, som det ses på Figur 8. Desuden består projektet af ændring af tilkørselsforholdene på Graham Bells Vej. Projektet omfatter et nyt varehus med et etageareal på ca m 2 inkl. lager, med udvidelsesmulighed på op til m², der placeres på den tidligere Silvan-grund og på en del af den tidligere mejerigrund umiddelbart syd for den nuværende IKEA Graham Bells Vej Dele af det nuværende møbelvarehus stammer fra 1985, og er til dags dato ombygget fire gange siden. Det er i den periode udvidet fra de oprindelige m 2 til m 2, Herudover har IKEA en lagerbygning med vareudlevering og med et areal på ca m 2 på Johann Gutenbergs Vej. Den eksisterende IKEA-bygning nedrives efter opførelsen af det nye varehus og vareudleveringen på Johann Gutenbergs Vej nedlægges med ibrugtagningen af det nye varehus. Herved samles IKEAs funktioner på én adresse. Det er hensigten, at indgangspartiet placeres mod nord, og at der udformes én stor glasfacade i to etager, som blandt andet giver mulighed for udsigt over Egådalen fra restauranten på anden sal. På arealerne omkring varehuset, herunder arealer, hvor den eksisterende IKEAbygning ligger, etableres parkering og vejadgange med et nyt forløb, som minimerer kødannelse i forbindelse med søgning af parkeringsplads. Inden for området etableres min parkeringspladser. I dag er det kun 390 parkeringspladser, der ligger i forbindelse med varehuset, men IKEA råder over andre parkeringspladser, der dels er placeret ved eksternt lager og dels ved det gamle SILVAN syd for det eksisterende IKEA. Parkering etableres delvist under bygningen i ét niveau. Den fremtidige disponering fremgår af Figur 9. Der etableres nye forbedrede adgangsforhold til varehusets parkeringsplads. Adgangsforholdene er detaljeret beskrevet og vurderet i kapitel 7. Adgangen til varehusets parkeringsplads vil i fremtiden ske via et nyt firbenet signalreguleret kryds ved Johann Gutenbergs Vej med hovedindkørsel til IKEA med tilhørende højre- og venstresvingsbaner på Graham Bells Vej fra nord og højresvingsbane fra syd. Der etableres også en udkørsel fra parkeringspladsen 25

32 under bygningen til Graham Bells Vej med mulighed for sving mod både nord og syd. Niveauforskelle i terrænet, der skråner mod nord (og ILVA) med ca. 5 % betyder, at parkeringspladsen indrettes med parkeringsveje parallelt med IKEAbygningens facade. Parkeringspladserne uden for bygningen er omkranset af en cirkulerende vej langs ejendommens ydergrænse. Den cirkulerende vej fortsætter ind på parkeringspladsen under huset og fordeler således kundetrafikken i en jævn strøm til parkeringspladserne. På forpladsen indrettes tre gennemgående fodgængerveje, én direkte ud for hovedindgangen til IKEA omkring de ekstra rummelige family-p-pladser og en fodgængervej i hhv. den vestlige og østlige del af parkeringspladsen, der begge også skaber forbindelse til fodgængerarealet langs bygningen. I forbindelse med fodgængerområdet langs bygningens nordlige facade indrettes også centralt beliggende cykelparkeringspladser, ligesom der indrettes cykelparkeringspladser under bygningen ved indgangen. Af situationsplanen i Figur 8 fremgår den ansøgte placering af såvel varehuset som veje og parkeringspladserne omkring bygningen. Af Figur 9 fremgår indretningen af veje og parkeringspladserne omkring og under bygningen. 26

33 Figur 8: Oversigtsplan over det nye IKEA og nærmeste omgivelser 27

34 4.2 Anlægsaktiviteter Projektet omfatter adgangsveje og i alt min parkeringspladser, hvoraf ca. 1/3 vil være pladser under bygningen. Adgangsveje og parkeringsindretningen fremgår af Figur 9. Der etableres en træbeplantning på parkeringsarealerne nord for varehuset. Figur 9: Parkeringsindretning 28

35 Varehuset består af en bygning i to plan på søjler. Bygningen har en maksimal længde på 153 meter, en maksimal bredde på 151 meter og en maksimal højde på 20 meter over terræn mod nord og 14 m over terræn mod syd med yderligere mulighed for konstruktioner på op til 3,5 m på taget. Bygningens samlede bruttoetageareal er på m 2 med den første opførelse af m 2 fordelt i tre etager, hvor de to nederste etager hver er ca m 2, og den øverste ca. er m 2. Den nederste etage under bygningen etableres med ca. 800 m 2 kælder samt den ovenfor omtalte ca. 1/3 af parkeringspladserne, hvilket svarer til resten af etagearealet. Hovedbygningen opføres som et søjle/ bjælke hus i betonelementer. Der vil på en del af facaden være fritliggende grå betonelementer i den underste del af huset, primært på steder hvor der forventeligt vi i være stor slitage. Den øvrige del af huset beklædes med højisolerede sandwichpaneler, panelernes yderside fremstår i blå. Entrépartiet beklædes med glas og gule stålkassetter hvor det færdige udtryk vil fremstå, som en fagopdeling af kassetter på 700 mm i højden og mm i længen. Kompletteringsdele som trapper og porte fremstår som varmgalvaniseret stål, natureloxeret aluminium eller malet i grå farve. IKEA forventer at påbegynde byggeriet i løbet af Byggeperioden forventes at strække sig over ca. et år, og boligvarehuset forventes taget i brug i løbet af efteråret Facadesnit fremgår af Figur 10 - Figur 13: Figur 10: Facade set fra nord Figur 11: Facade set fra vest 29

36 Figur 12: Facade set fra syd Figur 13: Facade set fra øst 4.3 Energi, råstoffer og affald I tilknytning til projektet vil der være forbrug af energi og råstoffer og produktion af affald i såvel anlægs- som driftsfasen. I anlægsfasen vil forbrug af energi og råstoffer stamme fra maskiner og køretøjer, som anvendes til nedbrydning af det nuværende IKEA og den gamle SILVAN og opførelsen af et nyt IKEA, mens det i driftsfasen primært er energi til vedligehold og drift af varehuset, der er tale om. Affald i anlægsfasen vil især være byggeaffald, og i driftsfasen vil de største affaldsmængder være i form af emballage, træpaller mm., som stammer fra udpakning af varer Energi Varehuset projekteres efter gældende bygningsreglement. IKEA stiller krav til projektets rådgivere om, at der skal rettes særligt fokus på at nedbringe bygningens samlede energiforbrug. Energiforbrug i driftsfasen er estimeret ud fra tal fra det nyligt etablerede boligvarehus i Odense. På den baggrund er det årlige energi- og vandforbrug beregnet til følgende tal: El (MWh) Varme (MWh) 930 Vand: (m 3 ) Den igangværende ombygning af varehuset i Tåstrup vil medføre en række forbedringer af energieffektiviteten, og i henhold til de gennemførte energirammeberegninger, vil energiforbruget reduceres med ca. 1/3 i forhold til det eksisterende varehus. 30

37 IKEA Danmark har en målsætning om at opnå 5 % reduktion per år for det samlede energiforbrug. Ligeledes har ibrugtagningen og driften af de to nye varehuse i Odense og Aalborg medført effektiviseringer, og der pågår hér fortsat undersøgelser af yderligere forbedringspotentialer. Der installeres vandbesparende udstyr på badeværelser, toiletter og i restaurantog køkkenområder Råstoffer Råstoffer, som forventes anvendt til bygning af det nye IKEA og tilhørende parkeringspladser, omfatter traditionelle byggematerialer som grus, sten, stål, beton, asfalt mv. Der foreligger på dette tidspunkt i projekteringen endnu ingen beregninger af varehusets nuværende forbrug af råstoffer til vedligehold af bygninger og parkeringsarealer eller oplysninger om det forventede forbrug af råstoffer til bygning af et nyt IKEA-varehus. Se endvidere afsnit 9.2 side Forbruget af råstoffer i driftsfasen forventes at være minimalt og begrænset til vedligehold af bygning og parkeringsarealer Affald Den væsentligste affaldsmængde i anlægsfasen vil komme fra nedrivning af nuværende IKEA bygning og den gamle SILVAN. Byggeaffald vil blive kildesorteret og om muligt genanvendt i henhold til Aarhus Kommunes regler om håndtering af byggeaffald på (Aarhus Kommune, 2011a). Den samlede mængde byggeaffald fra nedbrydningen af den nuværende IKEAbygning udgør godt tons, mens den fra nedbrydningen af den gamle SILVAN udgør knap tons. I driftsfasen arbejder IKEA uafbrudt på at reducere affaldsmængderne. I produktionen minimeres ressourceforbruget ved bl.a. genbrug, og kompakte emballeringer og mindst mulig emballageforbrug reducerer transportomkostninger samt affaldsmængderne i butikkerne og hos kunderne. IKEA arbejder centralt på at optimere ressourceforbruget i produktionen af produkter og derved minimere påvirkningen. Den største effekt kan derfor opnås lokalt ved at sikre, at produkterne anvendes efter hensigten og at bortskaffelse af emballage og ødelagte produkter sker ansvarligt. IKEA Danmark har således i mange år haft fokus på affaldshåndtering og har kontinuerligt arbejdet med at sikre effektiv og let affaldssortering for både kunder og medarbejdere. De to nye IKEA varehuse i Aalborg og Odense er udstyret med komprimatorløsninger, som sikrer høj effektivitet og høje fyldningsgrader for containerne, hvilket 31